DK5. - Klassifikationssystem: en ordning af begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur.
|
|
- Marie Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DK5 - Vidensorganisation: Bred betegnelse for bestræbelser på at tilvejebringe overblik over den menneskelige videns områder og beskrive deres ligheder, sammenhænge og forskelle. - Klassifikationssystem: en ordning af begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur. - et bibliografisk klassifikationssystem er beregnet til at systematisere dokumenter. - en klassifikation er et system til at organisere viden. En klassifikation kan bruges til at organisere viden repræsenteret i en hvilken som helst form: dokumenter som fx bøger, fim, cd er eller netdokumenter. - DK5 er en videreførelse af det klassifikationssystem som Statens Bogsamlingskomité udarbejdede. - videnselement i vidensuniverset kan afbildes eller repræsenteres forskelligt i samme medie, fx på grund af Ophavenes forskellige opfattelser Forskellige faglige opfattelser Forskellige opfattelser til forskellig tid (Jorden er universets centrum Jorden er flad Jorden er rund osv.) flere muligheder for afbildning eller repræsentation i det bibliografiske univers - Forsøger at skabe overblik over den menneskelige videns område og beskrive deres ligheder, sammenhænge og forskelle - der er ikke én alment accepteret orden, hvilket bl.a. kan ses af DK5: samfundsvidenskaberne ligger til venstre for naturvidenskaberne zoologien ligger til højre for botanikken DDC: samfundsvidenskaben ligger til venstre for naturvidenskaberne zoologien ligger til højre for botanikken Colon: samfundsvidenskaben ligger til højre for naturvidenskaberne zoologien ligger til venstre for botanikken BC2: samfundsvidenskaben ligger til højre for naturvidenskaberne zoologien ligger til venstre for botanikken 1
2 - Hvert dokument er til opstilling på hylderne forsynet med et klassemærke, som kaldes dokumentets opstillingsklassemærke eller hovedplacering. Da de enkelte dokumenter kan: Indeholde flere værker Beskrive emner, som ikke kan udtrykkes ved et enkelt klassemærke Systemets opbygning og notation - Som det fremgår af oversigterne over DK5, består systemet af 10 overordnede grupper, som er opdelt i 100 hovedgrupper. De 100 hovedgrupper kan underdeles efter decimalprincippet. Den primære underdeling i decimalklassedelingen er efter: Discipliner Fag - Til systemet hører to registre Alfabetisk register Systematisk register - I det systematiske register opregnes for de enkelte klassemærker, hvilke af de alfabetiske registers opslagsord, der er indeholdt i klassen. - DK5 er et klassifikationssystem som både anvendes til bøger og artikler samt andre materialetyper, fx video, cd-rom er, fonogrammer og elektroniske dokumenter. - Som hovedregel placeres værker så specielt som muligt. At et værk placeres så specielt som muligt betyder: At værket placeres i den mest specielle faggruppe under det mest specielle faglige aspekt At værket i gruppen for det meste specielle faglige aspekt placeres i den snævreste undergruppe i faggruppen på det mest specielle hierarkiske trin i faggruppens hierarki. - I grupper med underdeling for enkelte perioders historie er gruppen for nyere tid fællesgruppe for denne og de følgende undergrupper. - Et værk, der strækker sig over flere periodeinddelinger i DK5, placeres i overgruppen eller hvis der er udpræget overvægt på behandlingen af en periode, i gruppen for denne periode. 2
3 - Beskrivelser af historiske og faktiske forhold mellem to lande placeres under det os fjerneste land. Samme regel gælder for forholdet mellem to religioner eller trosretninger eller forholdet mellem to sprog. - Hvis et værk handler om mere end 3 lande, starter o.l. er hovedreglen at værket placeres i overgrupper Undtagelsen fremgår altid af noten, fx i gruppe 48 vedrørende flere end to verdensdele. - Visse grunde har undergrupper til danske forhold og til andre landes forhold. I sådanne tilfælde placeres fremstillinger af danske og andre landes forhold i overgruppen Færøernes og Grønlands forhold placeres sammen med Danmarks - Værker, som er både regionalt og emnemæssigt afgrænsede, placeres altid under emnet. - En vares kulturhistorie og handel med varen placeres altid sammen med værker om fremstillingen - At en vares kulturhistorie placeres sammen med værker om fremstillingen af varen fremgår af visse af noterne til 60 ergrupperne. - At handel med en vare placeres sammen med værker om fremstilling af varen fremgår af noten til gruppe Sammen med værker om et givet emne placeres også værker om emnets forudsætninger, forhistorie og konsekvenser. Fx sættes den danske reformations forhistorie i Form- og metagrupper anvendes kun, hvor de er opfært i systemet, undtagen den valgfri tilføjelse af formgruppe Reglen om speciel placering gælder også, hvor der er oprettet form- og metagrupper. Værker om et fags foreninger, etik, uddannelse osv. Placeres således i den gruppe, der er mest speciel, og ikke i eventuelle form- og metagrupper højere i systemet. - Den valgfri tilføjelse af formgruppe 05 til tidsskrifter og andre periodica af blandet indhold kan bruges til alle grupper undtagen de alfabetisk, geografiske og topografisk underdelte til grupperne 10, 20, 30, 40 osv. Føjes kun sidste ciffer, fx 30.7 og Metagruppe 01 Fagets grundlag, teori, metode, filosofi, etik, æstetik og psykologi 3
4 - Metagruppe 02 Hjælpevidenskaber og oversigter - Metagruppe 03 Systematik og terminologi - Formgruppe 04 Værker af blandet indhold - Formgruppe 05 Valgfri tilføjelse til tidsskrifter og andre periodisk udkommende værker af blandet indhold. Anvendes ikke i nationalbibliografien - Metagruppe 06 Museer og samlinger, udstillinger, almene institutioner og selskaber, almene foreninger og organisationer, fagets medarbejderes sociale status, standens historie - Metagruppe 07 Uddannelse og forskning, uddannelses- og forskningsinstitutioner, Institutioner, selskaber, organisationer og foreninger inden for uddannelse og forskning - Metagruppe 08 Undersøgelsesteknik og apparatur, fagets hjælpemidler, faglig praksis. (Subsidiært supplerende historiegruppe) - Metagruppe 09 Fagets historie og almindelige tilstandsbeskrivelse. Her sættes fagets praksishistorie og fagets litteraturhistorie Underdelingsprincipper - Der kan dog dannes yderligere grupper ved hjælp af følgende underdelingsprincipper: Systematisk underdeling Alfabetisk underdeling Geografisk underdeling Geografisk og topografisk underdeling Tillægstal for antologier - Underdelingerne kan ikke anvendes frit kun hvor noten til en gruppe tillader det. Om det kan underdeles, og hvordan der skal underdeles, vil fremgå af den første note til en gruppe. - systematisk underdeling sker ved kombination af klassemærker. 4
5 Alfabetisk underdeling - Alfabetisk underdelte grupper fremkommer ved tilføjelse af et alfabetisk ordningsord, så klassemærke + ordningsord danner notationen for den underdelte klasse, fx klassemærker. - ved underdeling med emneord angives emnet i så kort en form som muligt eller som anvist i noten til klassen. - Grønlandske stednavne: Til og med 1997 anvendes den danske betegnelse for grønlandske lokaliteter, der har en dansk navneform. Fra 1998 anvendes udelukkende grønlandske stednavne for grønlandske lokaliseret, fx Nuuk (ikke Godthåb). Den indførte ændring kan indebære katalogbrud i topografisk underdelte grupper. - Grønlandske stednavne udformes fra 1998 i overensstemmelse med Stednavne autoriseret af Nunat Aqquinik Aalajangiisartut (Grønlands Stednavnenævn). Listen er genopgivet som særskilt bidrag. Listen er opdelt efter kommuner. - Udenlandske stednavne: For udenlandske stednavne bruges en fordansket form, når en sådan er almindeligt anvendt, fx Korfu (ikke Kerkyra) og Rivieraen (ikke Côte d Azur), men Venezia (ikke Venedig). I tvivlstilfælde henvises til følgende standardværk: Gyldendals atlas eller dettes originale engelske forlæg (nyeste udgave). - Geografisk underdeling: ved geografisk underdeling fremkommer undergrupper til enkelte landes, områders og verdensdeles forhold. En gruppe underdeles geografisk ved tilføjelse af cifre, som hentes fra grupperne , bortset fra grupperne enkelte lokaliteter samt gruppe 46.3 København. Man bortkaster 4 tallet og tilføjer resten af klassemærket. - At vi kaster 4-tallet bort og kun tilføjer de følgende cifre skyldes, at 4-tallet kun angiver, at klassemærket stammer fa grupperne GEOGRAFI OG REJSER, mens det er de følgende cifre, der angiver, hvilket område eller land, der er tale om. - Geografisk og topografisk underdeling: Ved geografisk og topografisk underdeling, som er en udvidelse af den geografiske underdeling, kan man yderligere underdele med grupperne enkelte lokaliteter. Fx placeres en lokalbibliografi for Fredriksund i gruppe Fredriksund. For Københavns vedkommende tilføjes 5
6 cifrene 63, ikke 64 København. En lokalbibliografi for København sættes således i Tillægstal for antologier: I grupperne samt anvendes tillægstallet 1 i visse tilfælde, hvor systemet gør det nødvendigt dog 01 for antologier. For antologier af musikalier og musikoptagelser gælder særlige regler, jfr. Noten til gruppe Ved antologi forstås i disse grupper værker, der indeholder flere bidrag af mere end et ophav, fx forfatter komponist. - Vejledende underdelinger: Vejledende underdelinger er indført i systemet hvor enkelte specialbiblioteker eller grupper af institutioner har behov for en findeling, der går videre end DK5 s generelle niveau. - Opstillings- og katalogklassemærker: Alle systemets grupper kan bruges som både opstillingssignatur og katalogsignatur. - Koonklassemærker og alfabetiske katalogunderdelinger kan kombineres med andre underdelingsprincipper. - Tomme grupper: Visse grupper er tomme i den forstand, at de kun fungerer som overskrifter, fx gruppe 47 og 97 Det vil som regel af gruppebetegnelsen fremgå, om en gruppe alene fungerer som samlende overskrift for en række undergrupper, idet ordet enkelte da vil forekomme i gruppebetegnelsen - Vækstgrupper: I DK5 har det for visse nye medier været nødvendigt at fravige hovedreglen om værkers placering efter emne, og i stedet placeres disse materialer efter deres form. Dette gælder bl.a. klassifikation af visse av-materialer. Fx spillefilm, lydeffekter m.m., hvor det ofte er vanskeligt at bestemme emne, genre og/eller nationalitetsunderdeling m.v. Systematikken i DK5: kommentarer til 10er grupperne - DK5 er et såkaldt universelt klassifikationssystem. Dvs. at systemet i princippet rummer hele videnuniverset, og alle emner bør kunne klassificeres efter det. - Desuden er DK5 et enumerativt system. Det betyder, at alle de klasser som kan benyttes i den praktiske klassificering af konkrete dokumenter, på forhånd er opregnet i systematikken, det er ikke tilladt på egen hånd at oprette nye klasser eller at kombinere klasserne frit, kun de muligheder som er omtalt i tidligere afsnit er til rådighed, fx geografisk underdeling. 6
7 - Det er en af de ældste metoder til ordning af samlinger, og et af de ældste funktionalitetskrav til biblioteker. Med brugen af DK5 på folkebibliotekerne opfyldes det gennem klassifikationssystemet selv, som viser hvordan emnerne er placeres, gennem katalogen, hvor klassemærkerne indgår i de bibliografiske poster og i øvrigt er søgbare, og endelig gennem opstillingen på hylderne. - Eksklusivitetsprincippet vil sige, at klasser på samme hierarkiske niveau ikke må overlappe. Eksklusivitetsprincippet betyder, at klasser på et givet hierarkisk niveau tilsammen skal udtømme indholdet af den klasse, de udgår fra. - Eksklusivitetsprincippet medfører, at der altid vil findes en klasse til den, og eksklusivitetsprincippet at vi bare behøver at konstatere at entitlen enten opfylder kriteriet for klassen eller ikke opfylder det. - Ekshaustiviteten overholdes ikke konsekvent i DK5, fordi der sjældent oprettes klasser, som ikke er nødvendige i forhold til litteraturen; det giver ikke problemer i praksis. - Nu er bibliografisk klassifikation jo ikke primært en opvisning i beherskelse af logikkens love, så de logiske principper kan betragtes som en rettesnor for strukturen i konstruktionsprocessen, som må fraviges, når andre hensyn vejer tungere. DK5 s 3 dele - Dk5 består af 3 dele som udkommer i tre bind: systematikken samt 2 registre: et alfabetisk og et systematisk register. Dertil udkommer årligt et hæfte med akkumulererede rettelser og tilføjelser. - Systematikken udkommer ikke med bestemte intervaller, men når det er kommet så mange ændringer, at det er ved at blive uoverskueligt at arbejde med systemet Alfabetisk og systematisk register kommer i nye udgaver hvert år. - Alfabetisk register fungerer som indgang til systematikken Det frarådes at tildele klassemærker alene udfra fund i det alfabetiske register, ord kan have forskellige betydninger, og det er ikke sikkert, at det klassemærke, man har fundet i registeret udfra ét isoleret opslagsord resulterer i lige netop den placering i systematikkens begrebshierarki, man havde tænkt sig. Så klassemærket bør kontrolleres i systematikken og evt. også i systematisk register. 7
8 - systematik register er ordnet numerisk efter notation og indeholder begreber som ifølge systemets logik hører til i de enkelte klasser Tallene i parentes viser hen til andre klasser, hvor begrebet kan indeholdes. Grundlæggende principper i DK5 - Det grundlæggende princip i Dk5 s systematik med hensyn til ordning af klasserne er efter fag og discipliner. - Den primære underdeling efter fag medfører, at man ikke på ét sted i systemet kan finde alt om et emne, men at den faglige synsvinkel, emnet er blevet behandlet ud fra i litteraturen, bestemmer dets placering. - Det er Dk5 s intention så vidt muligt at vise alle aspekter af emnet i alfabetisk register. - Placeringsreglerne er ikke nedskrevet samlet ét sted i systemet, men ligger implicit i noterne. Et par af de vigtigste placeringsregler omtales særskilt nedenfor, andre vil blive vist gennem eksempler i kommentarerne til 10er grupperne. - Værker placeres så specielt som det er muligt i systemet Formålet med denne regel er at støtte mere specifikke søgninger ved at undgå for store ophobning af litteratur i de generelle klasser. - Noten til klassen oplyser nærmere om hvor, ligesom oplysning om specielle aspekter kan findes i det alfabetiske register. Geografisk og emnemæssig afgrænsning - Ofte bliver et emne behandlet ud fra forholdene i et bestemt geografisk område fx Bomuldsindustrien i Ægypten eller Ungdomskriminalitet i Europa. Hoved- og biplaceringer - Det er ikke altid muligt at udnævne et enkelt emne til at være så fuldkommen dominerende i værket, at det kan dækkes af ét klassemærke, derfor er der mulighed for t tildele flere. Men da klassemærket også fungerer som opstillingssignatur i folkebibliotekerne er det nødvendigt at udnævne én af klasserne til hovedplacering: de andre kaldes biplaceringer, og kan kun findes i katalogen. 8
9 Noter - En meget god grund til ikke at tildele klassemærke udelukkende efter alfabetisk register, er at utallige klasser i systematikken er forsynet med en note, og disse nogen bør læses inden endelig placering af et værk. Vidensuniverset i DK5 - DK5 er udviklet på baggrund af Dewey Decimal Classification (DDC), og trods den tilpasning til danske forhold som fandt sted, er Deweys struktur stort set bibeholdt. Den mest iøjnefaldende forskel er, at man i Danmark fra starten i 1915 foretrak at opdele historie og geografi, som hos Dewey tilhører samme 10ergruppe. - Der findes også mellem de to systemer forskel p, hvilke begreber man vælger at gøre overordnet, sideordnet eller underordnet andre begreber, de valg vil kunne tolkes som udtryk for den verdensopfattelse, systemet er baseret på. - Det alfabetiske register vil jo som regel lede til et begrænset antal placeringsmuligheder, som man så kan kikke nærmere på for at vurdere om de giver god mening i det aktuelle tilfælde værker af almindeligt og blandet indhold - I denne gruppe af klasser placeres generalia. Grupperne 08 og 09 er ikke i brug for tiden, men til og med DK4 blev de anvendt til lokale samlinger, dvs. litteratur om den lokale by og dens omegn indeholder bibliografier og kataloger, med grupper til forskellige typer af bibliografier, fx 01.6 Fagbibliografier. Forfatterbibliografier sættes sammen med andre biografier i Som omtalt tidligere underdeles fagbibliografier efter systemet samlinger og værker af blandet indhold omfatter dels værker, som er så emnemæssigt blandede at de ikke kan placeres under en af de mere specifikke hovedgrupper i systemet, og som er skrevet af flere forfattere dels værker, som er sammensat af separate afsnit. 9
10 - 05 Avis og periodika af blandet indhold. Begge former kan underdeles geografisk. Et fagtidsskrift sættes under faget, med formgruppen 05 hæftet på klassemærket. - I 06 sættes litteratur om museumsvæsen som fag betragtet, samt konkrete (i DK5- terminologi: enkelte) museer med almene samlinger Filosofi, Psykologi, Videnskab og forskning - Opdelingen indenfor gruppen følger en tradition, hvor de rent teoretiske emner, filosofi (10), logik (11), og erkendelsesteori (12), følges af den mere praktiske anvendelse af tænkningen, psykologi (13), etik (15), æstetik (17) - Gruppe 19 med overskriften Videnskab og forskning i alm. adskiller sig på nogle områder fra 10er-gruppen i øvrigt. I første omgang findes undergrupper, primært metagrupper, til litteratur om videnskab og forskning generelt, ikke indenfor enkelte fag, for i det tilfælde skulle placeringen være under de pågældende fag Religion Kristendommen i almindelighed findes i Naturlig teologi Samfundsvidenskab. Pædagogik. Folkekultur. 30ergruppen hører til de mest udfoldede i systemet og her finder vi også nogle af de dybeste hierarkier. Af den grund bliver der også gjort forholdsvis meget ud af de her. - Decimalprincippet giver kun mulighed for 10 sideordnede klasser og når de er opbrugt, har man et konstruktionsproblem: 1. skal man tilsidesætte den hierarkiske orden og underordne nogle emner andre, selvom de i grunden er sideordnede, i geografigrupperne kan man se eksempler på den model. 2. eller skal man lade det nuværende hierarkiske niveau danne udgangspunktet for nye underdelinger af grupper af i dette tilfælde, partier; dvs. indskyde begreber som fælles overskrift for en gruppe af partier 3. eller er den bedste løsning at nedlægge de nuværende grupper med hver sin partibetegnelse og vælge en model med alfabetisk underdeling? - Under står almene dele af den offentlige forvaltning - Gruppe 37 bærer titlen Uddannelse. Opdragelse. Undervisning. Kulturformidling. 10
11 - Grupperne under 38 indeholder sikring og omsorg. Både folks sikring af sig selv og sikring af andre, i privat såvel som offentligt regi. - I gruppe 39 med underdelinger sættes værker om folkets liv, dvs. kultur, traditioner og skikke i hverdag og fest, i Danmark og i resten af verden Geografi og rejser. Lokalhistorie i alm. - Almene rejsebeskrivelser, hvor forskellige indtryk af lokaliteten beskrives i forbindelse med rejseruten, hører også til i 40ergruppen Naturvidenskab og matematik Praktiske fag - Indholdet af 60ergrupperne kan beskrives som den anvendte naturvidenskab. Den kan i DK5 s behandling opdeles i 3 grupper: Medicin Landbrug 3. 60, 62, Teknik, hvilket imidlertid er en betegnelse for så bredt et spektrum af fag, at det kræver uddybning. - Gruppe 61 kan med fordel ses i sammenhæng med naturvidenskaben i 50ergrupperne. Dér findes også emner som er knyttet til mennesket som biologisk væsen. - Gruppe 60 er beregnet til teknik i almindelighed, hvilket her vil sige emner, som kan være relevant i sammenhæng med de enkelte praktiske fag indeholder tekniske frembringelser i form af tekniske anlæg, maskiner og transportmidler, samt emner som knytter sig til vedligehold og drift af disse. - I 64 Hjem og husholdning findes først og fremmest emner relateret hjemmets interne gøremål, husmoderfaget kunne man kalde det. - Hotel og resturationsvæsenet er også indeholdt i 64. Tidligere hed gruppen faktisk Husvæsen. Hotelvæsen. I dag antyder gruppens navn ikke, at faget findes her. - Gruppe 65 Handel og samfærdsel. Søfart indeholder handel som fag 11
12 - 66 og 67, henholdsvis Kemisk industri og Mekanisk industri er underdelt efter typer af produkter, det samme gælder for 68, hvor det er håndværkerne, især de gamle håndværk, som behandles. Modetegning og modefotografering er med blandt håndværkerne, og følgelig ikke sammen med tegning og fotografering i 70ergrupperne Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idræt - Opera og beslægtede genrer regnes med til de teatralske udtryksformer under 77, men operamusikken sættes under musik i Litteratur. Sprog falder i tre dele: 1. Litteraturvidenskab Litterære kunstværker Sprogvidenskab 89 - Litteraturhistorien i gruppe 81 er igen opdelt efter flere kriterier. For det første genre: børne- og ungdomslitteraturens historie, hvortil også denne befolkningsgruppes læsevaner hører fritidslæsning vel at mærke, for læsning som skolefag eller i andre uddannelsesmæssige sammenhænge hører til i 37, for det andet enkelte emne og motiver, fx landarbejderen i litteraturen, og endelig enkelte digtarters litteraturhistorie, fx romanens historie. - Grupperne er underopdelt næsten ligesom 81 og indeholder selve de litterære frembringelser, klassificeret efter værkernes originalsprog Historie - 90ergruppen nummer dg ikke alle tiders begivenheder eller alle folks udvikling. I tankegangen bag DK5 skelnes mellem rige, stat, land og folk. Begreberne rige og stat er knyttet til den politiske historie, stat desuden til samfundsvidenskaberne, land er især et geografisk begreb. Folk eller folkeslag kan være knyttet til et af de andre begreber, men jo længere vi kikker tilbage i historien des vanskeligere bliver det at tale om riger eller stater, så oldtidens historie bliver ordnet efter folk. - I 91 findes bl.a. de omtalte grupper til folkeslag, men fra 92 til 98 er historiens inddelt geografisk Notationen her svarer i øvrigt nogenlunde til notationen i 40ergruppen, hvis man ser bort fra det første ciffer. Fx er Danmarks historie i gruppe 12
13 96, hvor der var 46 under geografi, Amerikas historie i 98.5 mod 48.5 under geografi osv Bibliografier af enkelte personer er en klasse med kolossalt mange værker i, heldigvis for overblikket underdeles den alfabetisk efter den biograferede persons navn. Der hører en omfattende note til gruppen, for der er en del undtagelser til reglen. 13
Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50.
Bilag 2: Emnekoder Bemærk at position 52-53 kan indeholde koderne 90-98, hvis betydning er forskellig afhængig af position 50. Position 52-53 for S Fuld liste over position 52-53 for S som position 50
Læs mereSignaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Norderstrasse 59, D-24939 Flensburg Signaturer & klassifikation Den Slesvigske Samling 08.001 08.1 08.001 Bøger og boghåndværk 08.01 Bibliografier 08.02 Biblioteker
Læs mereRettelser og tilføjelser. 2013
Rettelser og tilføjelser. 2013 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne, d.v.s. institutioner og indhold
Læs mereVelkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001.
Forord Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001. For første gang er journal- og arkivplanen udkommet elektronisk, så planen eksisterer både i
Læs mereSvensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber
SVENSK Svensk 1a Nationalbibliografi Svensk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber Svensk 1b Fagbibliografi Svensk 1c Bogvæsen. Palæografi. Skrift Svensk 1d Blandede afhandkinger Svensk 2a Ordbøger
Læs mereSystematisk oversigt. Sprogbeskrivelse:
Systematisk oversigt Engelsk Sprogbeskrivelse: Spr 1 Spr 2 Spr 3 Spr 4 Spr 5 Spr 9 Almen og teoretisk lingvistik: 1.1 Oversigter, lærebøger, introduktioner 1.2 Lingvistikkens historie, enkelte lingvister
Læs mereCategory. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder
Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,
Læs mereDina Lemming Pedersen Rosa Andersen
Dina Lemming Pedersen (dilp@gentofte.dk) Rosa Andersen (ra@gentofte.dk) Science in Context Dækker emnerne matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, medicin, geologi og biologi. Den indeholder ca. 3,3
Læs mereHans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen
Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som
Læs mere1 Klassifikation-version2.0
1 Klassifikation-version2.0 Formål med Klassifikationsmodellen Her specificeres Klassifikationsmodellen, som en informationsmodel for Klassifikationer. Klassifikationer (eller klassifikationssystemer)
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs mereHvordan søger jeg i Slægtsforskernes Bibliotek?
Hvordan søger jeg i Slægtsforskernes Bibliotek? Slægtsforskernes Bibliotek (DIS Bibliotek) råder over omkring 20.000 bøger og andre værker med relevans for slægtsforskere, såsom slægtstavler, biografier,
Læs mereLige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!
Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og
Læs mereDecimal klassification - DK5. Kategori 2. kategori 3. kategori
Decimal klassification - DK5 Kategori 2. kategori 3. kategori 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika
Læs mereNordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer
Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi
Læs mereVEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK
VEJLEDNING I OPBYGNING OG BRUG AF IEVHs BIBLIOTEK 1999 Institut for Videnskabshistorie Ny Munkegade, bygning 521, 8000 Århus C www.ifa.au.dk/ievh/bibliotek/bibliotek.dk.html Bibliotekskontoret: c 8942
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereTEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI
Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,
Læs mereSKAL DU SKRIVE OPGAVE?
SKAL DU SKRIVE OPGAVE? Randers Biblioteks databaser - anbefales særligt til dig, der er studerende FÅ NEM ADGANG TIL INFORMATION Via Randers Bibliotek har du adgang til en række databaser, der rummer viden
Læs mereSkrivevejledning for Kulturstudier juli 2017
Skrivevejledning for Kulturstudier juli 2017 Kulturstudier modtager bidrag året rundt, dog kun færdige artikler. Bidraget må ikke være publiceret tidligere eller på samme tid være indsendt til et andet
Læs mereLÆR AT SØGE EFFEKTIVT!
LÆR AT SØGE EFFEKTIVT! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes
Læs mereDatabasesøgning 2. HF & 3.G 2. HF & 3.G
Databasesøgning 2. HF & 3.G 2. HF & 3.G Bibliotek.dk De danske bibliotekers fælles database Bibliotek.dk: Du kan se hvad der er udgivet i Danmark og hvad der findes på danske offentlige biblioteker. Du
Læs mereKrav og forventninger til anmeldere
Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...
Læs mereDatabasesøgning. 1. års
Databasesøgning 1. års Gymnasiets Biblioteksbase Gymnasiets Biblioteksbase: Indeholder materialer, der fysisk befinder sig på Vordingborg Gymnasium & HFs bibliotek www.vgbib.dk Vordingborg Bibliotekerne
Læs mereUdmøntning i praksis Den danske RDA-profil
Udmøntning i praksis Den danske RDA-profil v. Hanne Hørl Hansen, DBC og redaktør af profilen Temadag om RDA 8. juni 2017 Hvordan bliver det at katalogisere med RDA? Eksempel: Jeg har følgende lydbog der
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereReferencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:
Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker
Læs mereNyindskrevne ph.d.-studerende
Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en
Læs mereThe old shit - arven fra de gamle bibliotekarer
The old shit - arven fra de gamle bibliotekarer Vejledning i at søge efter gamle danske artikler mv. Webinar d. 20.3.2018 ved Vera Daugaard og Grete Halling Program: Gamle avisartikler herunder Mediestream
Læs mereDansk 1a-8 Bibliografier over enkelte forfatterskaber. Dansk 1a-10 Kataloger over ikke-skriftligt materiale
DANSK Dansk 1a Nationalbibliografi Dansk 1a-1 Indledende skrifter. Bibliografinøgler Dansk 1a-2 Retrospektive bogfortegnelser Dansk 1a-3 Løbende bogfortegnelser Dansk 1a-4 Periodicafortegnelser Dansk 1a-5
Læs merePsycINFO (Ebsco) VIA manual
PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereKategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5
Kategori 2. kategori 3. kategori Decimal klassification -DK5 Aszetische Literatur 01.62 Bibelen Apókryferne 22.80 Bibelen Atlas, geografi og arkeologi 22.08 Bibelen Bibelske personer Jesu Liv 22.90 Bibelen
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereSubject groups for BookScan.dk
Subject groups for BookScan.dk Level1 Level2 Description 10 10-592 Skønlitteratur 10 10-594 Skønlitteratur: Digte 10 10-596 Skønlitteratur: Krimi og spænding 10 10-597 Skønlitteratur: Humor 20 20-831 Tegnelitteratur:
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereFormålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:
Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til
Læs mereRetningslinjer for bidrag til GUX vejledningsfolder
Retningslinjer for bidrag til GUX vejledningsfolder Denne skrivelse retter sig mod personale på gymnasierne med ansvar for at bidrage til Vejledningsmateriale om den gymnasiale uddannelse. Materialet udgives
Læs mereQ&A for Bogproduktionsstatistik
Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse
Læs mereEr du studerende? ER DU STUDERENDE? vordingborgbibliotekerne.dk
Er du studerende? ER DU STUDERENDE? vordingborgbibliotekerne.dk Vordingborg Bibliotekernes databaser anbefales især til dig, der er studerende Få nem adgang til information Via Vordingborg Bibliotekerne
Læs mere3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?
Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mere8. klasses projekt 2014-2015
8. klasses projekt 2014-2015 Årsprojekt: Mit land om levevilkår og livsbetingelser med primær fokus på Danmark Projektlærer: Charlotte Karrebæk og Morten S. Pedersen Årsplan for projektundervisningen på
Læs mereKOMMENTARSKABELON. Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth.dk
KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E-mail: Dokument Høring CCS Klassifikation - bygningsdele Ole Berard olb@mth. Navn på er afsnit figur 5.3 Generel Hele funktionsinddelingen er ikke tilgængelig. Hvad
Læs mereAarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt
Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource
Læs mereAkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi
AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereEleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger
Læs mereFor at være en del af lønstatistikken skal man opfylde følgende kriterier:
Side 1 af 11 statistik 2019 For privatansatte Sådan har vi gjort Statistikken tager sit udgangspunkt i den registerbaserede arbejdsstyrke (RAS). Til denne statistik er RAS sammenkørt med register for højest
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mere- Bøger, musik, film og. magasiner lige ved hånden
- Bøger, musik, film og magasiner lige ved hånden Hvad kan dit digitale bibliotek tilbyde dig? Mangler du en film at se fredag aften? Eller måske en god lydbog på vej til arbejdet er lige det du har brug
Læs mereBortset fra disse ting, så ser vi frem til at få jeres feedback, rapporter om fejl og ideer.
Test af BETA-release i Mobil Søg projektet Kære Tester Tak for, at du vil være med til at gøre Mobil Søg til et bedre projekt. Som tester har du den vigtige opgave at gennemgå den tilsendte version og
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereDanske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.
Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog
Læs mereTabelforklaring. Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers tilvækst
Tabelforklaring Tabel 1. Større forskningsbiblioteker 2002 Bestand Tabellen indeholder statistiske oplysninger om de større forskningsbibliotekers bestand af materialer opgjort i fysiske enheder. Oplysningerne
Læs mereNotat. Kriterier for fordeling af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gældende fra 2017
Notat 1. november 2017 Kriterier for fordeling af rådighedsbeløbet for grammofonplader m.v. gældende fra 2017 Udvalget til fordeling af rådighedsbeløb for grammofonplader mv. fordeler i henhold til 21-24
Læs mereBiblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM
Biblioteksorientering 2016 SUSANN STABELL MARSELISBORG GYMNASIUM Kort gennemgang Velkommen! Brug nettet. Lær at søge effektivt! Tips og tricks til hvordan du bedst søger information.. En præsentation af
Læs mere20. maj 2015 EM 2015/xx. Kapitel 1 Anvendelsesområde
20. maj 2015 EM 2015/xx Forslag til: Inatsisartutlov om kunstnerisk virksomhed Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Kunstnerisk virksomhed omfatter aktiviteter inden for følgende kunstområder: 1) Arkitektur.
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereGuide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket
Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på
Læs mereEndelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.
Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget
Læs mereSkolesamarbejde Hvordan ser det ud i Aabenraa Kommune?
Skolesamarbejde Hvordan ser det ud i Aabenraa Kommune? BIBgame Børn som kompetente brugere af fælles bibliotekssystem Et samarbejdsprojekt mellem PLC erne i Aabenraa og Kolding Kommune, folkebibliotekerne
Læs mereManuskriptvejledning for Juristen
Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet
Læs merePixi-vejledning til Kampagne PLUS
Pixi-vejledning til Kampagne PLUS Det nye Kampagne PLUS-modul gør visning af kampagner langt mere målrettet. Kampagne PLUS er en udvidelse af det eksisterende kampagne-modul med nye og mere præcise kriterier
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,
Læs mereKarakterstatistik for December 2013
nasievej 10 December 2013 Udskrevet klokken 10:22:36 Side 1/7 nasievej 10 Januar 2014 Arabisk, niveau A - Mundtlig Arabisk, niveau A - Skriftlig Arabisk, niveau B - Mundtlig Biologi, niveau C - Mundtlig
Læs merebrug nettet / lær at søge effektivt
brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter
Læs mereDDElibra H Å N D B O G
H Å N D B O G Axiell Danmark A/S 2016-10-12 Version 9.11.60 GUI Copyright 2016 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Introduktion... 3 3 Søgning i dokumentationen... 3 4 Åbning af ""...
Læs merePsycINFO (Ebsco) VIA manual
PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner
Læs mereTildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011
Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen
Læs mereKursus af to ugers varighed med anvendelse af ca. 18 undervisningslektioner. I 12 lektioner løses opgaver og læses med hjælp fra klasselærer.
Fagligt læsekursus på 3. klassetrin med anvendelse af serien De små fagbøger fra Gyldendal Udarbejdet af skolebibliotekskonsulent Hans Christian Uth Varighed og materialer Kursus af to ugers varighed med
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereBladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst
Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereLokale valg. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Lokale valg 2014 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring Lokale valg de praktisk-musiske fag Indhold Konklusion afgangsprøverne 2014 i fagområdet lokale
Læs mereMatematik, maskiner og metadata
MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereKategori / Category Hoved kategori / Category Underkategori 1 / Subcategory 1 Underkategori 1 / Subcategory 1
decimal Klasser /Decimal Classfication DK5 Hoved kategori / Category 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 02.90 Leksikoner i almindelighed 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske
Læs mereengelsk samlings systematik
engelsk samlings systematik ENGELSK GRUPPE l la-l la-2 la-3 Ib Ic Id le Skrifthistorie og ms gengivelser Bogvæsen (bogtryk, boghandel, illustrationer mm) Alm. bibliografi Encyklopædi Tidsskrifter og årbøger
Læs mereNatur/teknik delmål 2. klasse.
Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge
Læs mereDu kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.
Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt
Læs mereFolkebibliotekernes adgang til Kulturarven på Det Kgl. Bibliotek. juni 2018
Folkebibliotekernes adgang til Kulturarven på Det Kgl. Bibliotek juni 2018 DOD - Danske bøger On Demand I 2012 startede et projekt for danske bøger i perioden 1701-1900 Servicen omfatter udvalgte læsesalsklausulerede
Læs mereImmateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner
Immateriel kulturarv Tiltag påp området samt eksempler på forskningsemner Oplæggets forløb: Hvad er immateriel kulturarv? Immateriel kulturarv i grønlandsk nlandsk sammenhæng. ng. NKAs tiltag påp området.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereFra spørgsmål til arkivalier
Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereMuseets ansvarsområde er kulturhistorien fra forhistorie, middelalder og nyere tid i Viborg Kommune.
Forslag til nye VEDTÆGTER FOR VIBORG STIFTSMUSEUM 1. Navn og ejerforhold, art og status Viborg Stiftsmuseum ejes og drives af Viborg kommune. Viborg Stiftsmuseum er et statsanerkendt kulturhistorisk museum.
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mere