Gymnasie-Matematik. Søren Toftegaard Olsen
|
|
- Ejvind Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gmnsie-Mtemtik Søren Toftegrd Olsen
2 Søren Toftegrd Olsen Skovvænget 6-B 7080 Børkop Gmnsie-Mtemtik. udgve, revision 0 ISBN VIGTIGT: Denne og må ikke sælges eller ændres; men kn frit kopieres. Indholdet er eskttet ifølge gældende lov om ophvsret. Alle rettigheder foreholdes. 008 Søren Toftegrd Olsen Få et GRATIS eksemplr på
3 Indhold BRØKREGNING... REDUKTION... 6 LIGNINGER... 0 POTENS-REGNING... ROD-UDDRAGNING... 6 NUMERISK VÆRDI... 8 ENHEDSCIRKLEN... 9 SINUS, COSINUS OG TANGENS... 0 RETVINKLET TREKANT... VILKÅRLIG TREKANT... 5 RUMFANGS-BEREGNING... LINIE... 5 TREKANT... 6 CIRKEL... 0 FUNKTION OG GRAF... LINEÆRE FUNKTIONER.... GRADS-POLYNOMIER... 7 TRIGONOMETRISKE FUNKTIONER... 5 HARMONISK SVINGNING... 5 OMSKRIVNING AF SINUS OG COSINUS... 5 EKSPONENTIAL-FUNKTIONER LOGARITME-FUNKTIONER POTENS-FUNKTIONER... 6 SAMMENSAT FUNKTION... 6 OMVENDT FUNKTION GRADS-LIGNING LINEÆRT LIGNINGSSYSTEM TRIGONOMETRISKE GRUNDLIGNINGER... 7 SPECIELLE LIGNINGER ULIGHED BRØK-ULIGHED TRIGONOMETRISK ULIGHED DOBBELT-ULIGHED VEKTORBESKRIVELSE... 8 VEKTOR-ALGEBRA HJÆLPE-STØRRELSER GRÆNSEVÆRDI DIFFERENTIALKVOTIENT FUNKTIONS-OVERSIGT (f )... 0 REGNEREGLER (f )... 0 EKSTREMUMSPUNKTER ASYMPTOTER FUNKTIONS-UNDERSØGELSE INTEGRALREGNING... FUNKTIONSOVERSIGT (F)... REGNEREGLER (F)... 5 Mtemtiske smoler... 8 Stikord... 0
4 Alger BRØKREGNING Brøk Tæller Nævner og er tl 8 EKSEMPEL: Fortegnsregler Hvis mn gnger eller dividerer to tl med forskelligt fortegn liver resulttet negtivt. Hvis fortegnene er ens liver resulttet positivt. 8 EKSEMPLER: ( ) Forlænge eller forkorte en røk Brøken ændrer ikke værdi, hvis mn gnger eller dividerer med det smme tl i tæller og nævner. : : EKSEMPEL: EKSEMPEL: : 8 8 :
5 Alger Gnge en røk med et tl Mn gnger en røk med et tl, ved t gnge tælleren med tllet og eholde nævneren. EKSEMPEL: Gnge en røk med en røk Mn gnger en røk med en røk, ved t gnge tæller med tæller og nævner med nævner. d d EKSEMPEL: Addition og sutrktion f røker Brøker med smme nævner kn lægges smmen, ved t ddere røkernes tæller og eholde nævneren. En lignende regel gælder for sutrktion. n n n n n n EKSEMPLER: EKSEMPEL:
6 5 Alger Dividere en røk med en røk Mn dividerer en røk med en røk, ved t gnge med den omvendte. d d : kn også skrives d d BEVIS d d d d d d d d : q.e.d.* ) *) q.e.d.: (Ltin) quod ert demonstrndum, hvilket etder Som skulle vises EKSEMPEL: : Kurt, hvorfor vr du her ikke i sidste mtemtiktime? - Hvis jeg hvde vidst, t det vr den sidste, så ville jeg hve været her.
7 Alger REDUKTION Reduktion Reduktion etder i mtemtik t skrive noget simplere. EKSEMPEL: : Regneopertionernes hierrki Regneopertionerne udføres i flg. rækkefølge:. Multipliktion (. ) og division (:). Addition () og sutrktion (-) 6 EKSEMPEL: Addition f tl Når mn lægger tl smmen, er rækkefølgen ligegldig. EKSEMPEL: Multipliktion f tl Når mn gnger tl, er rækkefølgen ligegldig. EKSEMPEL:
8 Alger Prenteser Indholdet i en prentes skl opfttes som ét element. EKSEMPEL: 5 ( ) Led Led er dskilt f plus () eller minus (-). 6 EKSEMPEL: 7 indeholder led Et tl gnge en prentes Mn gnger et tl med en prentes ved t gnge tllet med hvert led i prentesen. ( d) d EKSEMPEL: 6 ( ) 6 6 BEMÆRK: ( ) ( ) En prentes gnge en prentes Mn gnger en prentes med en prentes ved t gnge hvert led i den første prentes, med hvert led i den nden prentes. ( ) ( d) d d EKSEMPEL: ( 6 5) ( )
9 8 Alger Potens-skrivemåde Gnges flere ens tl smmen, kn det skrives nemt ved rug f potens. EKSEMPEL: 5 : Kvdrtet på en to-leddet sum Kvdrtet på en to-leddet sum giver: Kvdrtet på første led, plus kvdrtet på ndet led, plus det doelte produkt. ( ) BEVIS ( ) ( ) ( ) q.e.d. EKSEMPEL: ( ) EKSEMPEL: ( )
10 Alger Kvdrtet på en to-leddet differens Kvdrtet på en to-leddet differens giver: Kvdrtet på første led, plus kvdrtet på ndet led, minus det doelte produkt. ( ) EKSEMPEL: ( 7) 7 7 EKSEMPEL: 6 6 ( ) To tls sum gnge de to tls differens To tls sum gnge de smme to tls differens giver: Kvdrtet på første led, minus kvdrtet på ndet led. ( ) ( ) EKSEMPEL: ( 8 9) ( 8 9) 8 9 EKSEMPEL: 9 6 ( ) ( ) 9
11 Alger LIGNINGER : Lighedstegn Et lighedstegn () ruges til t ngive, t værdien f to mtemtiske udtrk er ens. EKSEMPEL: : Ligning En ligning er to mtemtiske udtrk forundet med et lighedstegn. EKSEMPLER: 6 5 Uekendt størrelse Som smol for en uekendt størrelse ruges normlt ogstvet, som opfttes som et vilkårligt tl. : En ligning med en uekendt Ligning, hvor der indgår netop én uekendt størrelse. EKSEMPLER: EKSEMPLER: I og Bo er tilsmmen år, I er år ældre end Bo. Hvor gmmel er Bo ( )? ( ) 0
12 Alger Grundmængde Grundmængden (G) er de tl, den uekendte størrelse () skl findes ilndt. EKSEMPEL: Hvis ngiver lderen, målt i år, på en person gælder: kn ikke være negtiv er højst, d dette er lders-rekorden. Altså gælder: G { R 0 } Dette læses: Grundmængden er mængden f der tilhører de relle tl (lle tl), hvorom det gælder t er større end eller lig 0 og mindre end eller lig. Ligningens grd En lignings grd er den højeste forekommende potens f den uekendte () EKSEMPLER:. grds-ligning:. grds-ligning:. grds-ligning: I 8 viste den -årige nordmnden N.H. Ael, t der ikke findes en generel formel til løsning f 5. grdsligninger. Andre hvde rejdet på det i 00 år.
13 Alger. grdsligning med én uekendt En ligning med netop én uekendt og denne kun forekommer med grden (potensen) : BEMÆRK: Ligningen vil ltid kunne skrives på formen: EKSEMPEL: Løse en ligning At løse en ligning med en uekendt () vil sige t finde de værdier f, som gør ligningen snd. Løsningsmængden kldes L. Hvis der ingen løsning er, skriver mn L Ø, som læses: løsningsmængden er tom. 6 0 EKSEMPEL: L { R } BEMÆRK: 6 0 L Ligning { R } Grundmængde Løsning Isolere Når mn løser en ligning med én uekendt (), forsøger mn t få til t stå lene på den ene side f ligheds-tegnet, og tllet der er løsning til t stå på den nden side. Det kldes t isolere.
14 Alger Mn må: Regler for løsning f ligninger : Lægge smme tl til på hver side f lighedstegnet. : Trække smme tl fr på hver side f lighedstegnet. : Gnge med smme tl på hver side f lighedstegnet dog ikke nul. : Dividere med smme tl på hver side f lighedstegnet dog ikke nul. EKSEMPEL: L Ligningen Regel Regel Regel isoleret { R 0} Løsnings - mængden er
15 Alger POTENS-REGNING Den p te potens f Den p te potens f skrives: p kldes grundtllet, p kldes eksponenten (eller potensen). EKSEMPEL: Den. potens f skrives Potens-regneregler (positivt grundtl) Følgende regneregler gælder for potenseregninger Forudsætning: og er positive tl:, R n og p kn være lle tl: n, p R A) B) C) n n ( ) n p p n np ( ) np n D) E) F) n n n n p n n n p BEMÆRK: Under visse forudsætninger kn det også tilldes t og er negtive tl eller nul. EKSEMPLER: A) 0, 5 0, 8 0, 0, D) 56,, 56,, 6 56, 6 B), 0 ( 7, 5 ), 7, 5, E) 77, 77 7, 7,, 0,, C) 0, 9, 0, F), 5, 67, 5, 67
16 Alger Potens-regneregel (grundtl lig ) Unset eksponentens (n) værdi, gælder, 7 EKSEMPEL: n n R Potens-regneregel (grundtl lig nul) Hvis eksponenten (n) er et positivt tl, gælder: 0, EKSEMPEL: 0 n 0 0 n R. Potens-regneregel (eksponent lig nul) Unset grundtllets () værdi, gælder: 0 R EKSEMPLER: (, )
17 Alger ROD-UDDRAGNING Den n te rod f Tllet kldes den n te rod f tllet, hvis flg. er opfldt: hr smme fortegn som Den n te potens f er lig Dette kn også skrives: R n Hvis og n : Rdiknden : Roden n: Rod-eksponenten : Rodtegn. SPECIELT GÆLDER: EKSEMPEL: Den. rod f -5: 5 5 Kuglermmen lev opfundet i Asien for. 500 år siden. I 889 ggede den frnske ingeniør León Bollée en meknisk mskine, der kunne eregne kvdrtroden f et 8 ifret tl på 0 sekunder. Rod-uddrgning (lige rod-eksponent) Hvis rod-eksponenten (n) er et lige tl forskelligt fr nul, skl rdiknden () være positiv. n er et lige tl forskelligt fr 0: n {...,,,,... } er et positivt tl: R EKSEMPEL: Den. rod f 6: 6 EKSEMPEL: 6 Eksisterer ikke. 6
18 Alger Rod-uddrgning (ulige rod-eksponent) Hvis rod-eksponenten (n) er et ulige tl kn rdiknden () være et vilkårligt tl forskelligt fr nul. n er et ulige tl: n {..., 5,,,,, 5,... } er et tl forskelligt fr nul: R\{ 0 } EKSEMPLER: Rod og potens smmenhæng n p p n EKSEMPEL: 7 7 BEMÆRK: Hvis mn lver et rod-udtrk om til et potensudtrk, kn reglerne for potensregning ruges. EKSEMPEL: 9 9 7
19 Alger NUMERISK VÆRDI Ulighedstegn Et ulighedstegn ruges til t ngive, hvordn værdien f to mtemtiske forholder sig til hinnden. Der findes fire forskellige ulighedstegn: < > Mindre Større Mindre Større end end end eller lig end eller lig EKSEMPLER: < 5 > 5 Numerisk værdi (solut værdi) Den numeriske værdi f et positivt tl er lig tllet selv. Den numeriske værdi f et negtivt tl er lig tllet uden negtivt fortegn. Smolet for numerisk værdi er to lodrette streget omkring tllet., hvis 0, hvis < 0 EKSEMPLER: Trekntsuligheden EKSEMPEL: 7 7 8
20 ENHEDSCIRKLEN Enhedsirklen Figurer Enhedsirklen hr rdius og entrum i origo (O). O Vinkel Vinkler regnes i enhedsirklen fr -ksen og til liniestkket. Positiv omløsretning er mod uret. O v En hel omgng svrer til 60 o EKSEMPLER: O
21 Figurer SINUS, COSINUS OG TANGENS Sinus Indtegnet i en enhedsirkel er sin(v) lig -værdien. sin(v) læses: Sinus til v sin( v) O v BEMÆRK: sin( v) Cosinus Indtegnet i en enhedsirkel er os(v) lig -værdien. os(v) læses: Cosinus til v O v os( v) BEMÆRK: os( v) Tngens Indtegnet i en enhedsirkel er tn(v) lig -værdien når -værdien er. tn(v) læses: Tngens til v tn( v) O v BEMÆRK: tn ( v) EKSEMPLER: Se næste side. 0
22 Figurer 0,6 O 0, ( 5 ) 0, 7 sin ( 50 ) 0, 6 tn 0,5 0 os ( 0 ) 0, 5 Den trkiske stronom Hipprhus (90-7 f.v.t.) vr den første der lvede en tel over sinus. Dermed kunne hn l.. forudsige solformørkelser.
23 RETVINKLET TREKANT Figurer Retvinklet treknt I en retvinklet treknt er en f vinklerne 90 o. Hpotenuse Ktete BEMÆRK: Summen f de vinkler i en treknt er ltid 80 o. sin ( A) Sinus modstående ktete hpotenusen A BEVIS Definitionen på sinus og forholdet mellem de to treknters sidelængder giver: sin ( A) sin ( A) q.e.d O A sin( A) EKSEMPEL: sin( A) sin A 7 ( ) sin( 0 ) 5 0 o 7 Arussinus A Arsin BEMÆRK: Ofte etegnes Arussinus : sin - eller sin.
24 Figurer os ( A) Cosinus hosliggende ktete hpotenusen A Arusosinus A Aros BEMÆRK: Ofte etegnes Arusosinus: os - eller os. Tngens tn ( A) modstående hosliggende ktete ktete A Arustngens A Artn BEMÆRK: Ofte etegnes Arustngens: tn - eller tn. EKSEMPEL: tn( A) A os ( A) os 6, 8 ( A) os( 0 ) Ar tn 5 7 Ar tn 6, 8 A 6,8 A 0 7
25 Figurer Pthgors sætning For en retvinklet treknt gælder: BEMÆRK: Speielt gælder der 5 BEVIS Ved releregning fås: ( ) q.e.d EKSEMPEL: , ,8 0 EKSEMPEL: , , 6 Pthgors ( f.v.t.) vr nturvidensksmnd, filosof og prædiknt. Hn lev født på Smos (græsk ø nær Trkiet). Efter en del rejsen stiftede hn et religiøst/videnskeligt rodersk i Kroton (Sd-itlien). Hn er l.. også kendt som grundlæggeren f kustikken.
26 Figurer VILKÅRLIG TREKANT Vilkårlig treknt En treknt er givet ved sidelængderne, og smt vinklerne A, B og C. A B C Sinusreltionen sin sin B sin C ( A) ( ) ( ) BEVIS h sin h sin sin ( A) og sin( C) ( A) sin( C) ( A) sin( C) h A h C På tilsvrende måde kn sidste del vises q.e.d EKSEMPEL: 6 5 C 80 5 sin 6 ( A) sin( B) sin( 80 ) 6 80 o 5 5 sin 6 A B C 80 B 80 80, 67, 6 ( A) sin( 80 ) 0, 55 A Arsin( 0, 55) 6 sin ( 80 ) sin ( 67, 6 ),, 5
27 6 Figurer Cosinusreltionen ( ) A os BEVIS Pthgors sætning giver: ( ) h og h h isoleres i den. ligning og udtrkket indsættes i den nden ligning: ( ) h Venstre treknt giver: ( ) ( ) A os A os Herved fås: ( ) A os Alterntive osinusreltioner ( ) ( ) C os B os EKSEMPEL: 6 5, ( ) ( ) , A ), Aros( A,,, A os A os A h C q.e.d
28 AREAL-BEREGNING Figurer Flde En flde er et smmenhængende -dimensionlt område (d.v.s. det hr ingen tkkelse) Arel Arelet ngiver den -dimensionle udstrækning f en flde. EKSEMPEL: Arelet f en linderflde er omkreds gnge højde. METODE Udfoldning Hvis flden kun krummer i en retning, kn mn finde relet ved udfoldning f flden. Udfoldning f en linder Et lndkort er et forsøg på t vise Jordkloden udfoldet. Men d Jorden (en kugle) krummer i to retninger, kn den ikke udfoldes korrekt. 7
29 UDFOLDNING: Figurer PRISME h h d d. π CYLINDER h d. π KEGLE s d s v v 80 d s KEGLESTUB d D s s v t s D t D d 80 d v t PYRAMIDE s s 8
30 Figurer AREALET AF PLANE FLADER: Arelet f et rektngel Arelet (A rektngel ) f et rektngel med længden (L) og redden (B) er: A rektngel L B B L Arelet f en treknt Arelet (A treknt ) f en treknt med højden (h) og grundlinien (g) er: h A treknt h g g Arelet f en trpez Arelet (A trpez ) f en trpez med to prllelle sider (, ) smt højden (h) er: ( ) A trpez h h BEVIS A trpez h ( ) h ( ) h q.e.d Arelet f en irkel Arelet (A irkel ) f en irkel med dimeter (d) er: Airkel d π d 9
31 Figurer AREALET AF RUMLIGE FLADER: Overflde-relet f en linder Overflderelet (A linder ) f en linder med dimeter (d) og højde (h) er: A linder π d h h d Overflde-relet f en kegle Overflderelet (A kegle ) f en kegle med grundflde-dimeter (d) og sidelængde (s) er: A kegle s d π BEVIS s Ved t klistre en msse treknter smmen, får mn en mere eller mindre kntet kegle. Treknternes højde kldes s og deres grundlinier kldes,, Overflde-relet f denne kegle er: Akegle s s... s s (... n ) Summen f treknternes grundlinier er irk lige så stor som irklens omkreds:... d π n Hvis vi ruger uendelig mnge treknter, vil vi derfor få: A kegle s d π q.e.d n d 0
32 Figurer Overflde-relet f en keglestu Overflderelet (A keglestu ) f en keglestu med top-dimeter (d), und-dimeter (D) og sidelængde (s) er: ( D d) A keglestu π s d D s Overflde-relet f en kugle Overflderelet (A kugle ) f en kugle med dimeter (D) er: A kugle π D D Overflde-relet f en kugleklot Overflderelet (A kugleklot ) f en kugleklot med højden (h) og grundflde-dimeter (d) skåret f en kugle med dimeter (D) er: A kugleklot π D h π d h d D h Overflde-relet f et kugleælte Overflderelet (A kugleælte ) f et kugleælte med højden (h) skåret f en kugle med dimeter (D) er: A kugleælte π D h h D
33 Figurer RUMFANGS-BEREGNING Et legeme Et legeme er en lukket flde i det - dimensionle rum og dennes indre. Rumfng (volumen) Rumfnget ngiver hvor meget et legeme flder i det - dimensionle rum. METODER Bestemmelse f rumfng Metode : Mål legemet op med en skdelære el. lign. og eregn rumfnget. Metode : Sænk legemet ned i et målegls med vnd og flæs rumfngsændringen*. Metode : Gs kn opsmles i et målegls nedsænket i væske. *) Aflæs ved væskeoverfldens und, den reelle væskemængde over dette niveu er miniml.
34 Figurer RUMFANGET AF UDVALGTE LEGEMER: Rumfnget f en ksse Rumfnget (V ksse ) f en ksse med højden (H), længden (L) og redden (B): V ksse L B H H L B Rumfnget f en linder Rumfnget (V linder ) f en linder med dimeter (d) og højde (h): V linder π d h h d Rumfnget f en kegle Rumfnget (V kegle ) f en kegle med grundflde-dimeter (d) og højde (h): V kegle π d h h d Rumfnget f en keglestu Rumfnget (V keglestu ) f en keglestu med top-dimeter (d), und-dimeter (D) og højde (h): V keglestu π h ( D d D d) d D h
35 Figurer Rumfnget f en prmide Rumfnget (V prmide ) f en prmide med grundflde-rel (G) og højde (h) er: h V prmide G h G Rumfnget f en prmidestu Rumfnget (V prmidestu ) f en prmidestu med undflde-rel (G), topflde-rel (g) og højde (h) er: V prmidestu h h ( G g G g) g G Rumfnget f en kugle Rumfnget (V kugle ) f en kugle med dimeter (D) er: V kugle π D 6 D Rumfnget f et kuglefsnit Rumfnget (V kuglefsnit ) f et kuglefsnit med højden (h) og grundflde-dimeter (d) skåret f en kugle med dimeter (D) er: V kuglefsnit π h d h π h 6 6 d D ( D h) h Rumfnget f et kugleudsnit Rumfnget (V kugleudsnit ) f et kugleudsnit med højden (h) skåret f en kugle med dimeter (D) er: V kugleudsni t π D 6 h D h
36 Figurer LINIE Liniens ligning Ligningen for en ret linie kn skrives på formen: α β 0 α, β og er konstnter. Afstnd mellem et punkt og en ret linie Afstnden (d) mellem en linie α β 0 og et punkt P, er givet ved: ( ) BEVIS P P d α Et punkt på linien: R ( ; ) P β α R R β P α En normlvektor til linien: n β d er længden f vektoren RP s projektion på n: d RP n n n P P α P β α n R R α β β P RP n EKSEMPEL: 7 0 d 7 ( ) n, P (,), 6 q.e.d. P n R d 5
37 Figurer TREKANT Treknten er en simpel; men meget stil konstruktion. Iglooen er gget f treknter. Trekntens mediner Liniestkket, som går fr midten f en side til modstående vinkelspids, kldes en medin. Medinernes delingsforhold De tre mediners fælles skæringspunkt deler medinerne i forholdet : BEVIS Vektorerne og d repræsenterer to mediner. og d Af figuren ses (p og q er to tl): OT p q d O p q p q p q 0 T d D og ikke er nul-vektorer etder det, t: p q 0 p q 0 p q.e.d Hermed er vist, t OT udgør f medinens længde ( ). 6
38 Figurer Trekntens (rel)tngdepunkt Medinerne skærer hinnden i trekntens tngdepunkt (T), som hr koordinterne: A B C A B T, C A T C B EKSEMPEL: Vinkelspids-koordinter: A(, 0),B( 6, ),C( 5, ) ( ) T, (, ) Midt-norml Liniestkket som står vinkelret på en linie og går gennem liniens midtpunkt. A B Konstruktion f midtnorml Den dnske mtemtiker Georg Mohr (60-97) er kendt for, t hn kunne tegne (næsten) lle geometriske figurer v.h.. psser og linel. Vinkel-hlveringslinie Liniestkket der hlverer en vinkel. Vinkel-hlvering Linie-hlvering A B 7
39 Figurer Omskreven irkel En irkel der går gennem lle tre vinkelspidser i en treknt, kldes den omskrevne irkel. Omskreven irkel Trekntens midtnormler skærer hinnden i den omskrevne irkels entrum. BEVIS Afstnden fr et punkt på en midt-norml til liniens endepunkter er ens. O R Fr skæringspunktet (O) R R mellem to midtnormler er der lige lngt (R ) q.e.d til lle tre vinkelspidser. Der kn tegnes en irkel med rdius (R ) og entrum (O). Appollonius fr Perg ( f.v.t.) hvde følgende (utrditionelle) definition f en irkel: En irkel estår f punkter, der hr et konstnt længdeforhold til to fste punkter: L L L L Konstnt 8
40 Figurer Indskreven irkel En irkel, der tngerer lle tre sider i en treknt, kldes den indskrevne irkel. Indskreven irkel Vinkelhlveringslinierne skærer hinnden i den indskrevne irkels entrum. BEVIS Afstnden (r ) fr et punkt på en vinkelhlveringslinie til de to sider er ens. Der findes et punkt (M), hvor fstnden til den tredje side hr smme værdi (r ). r M r D dette punkt (M) hr smme fstnd til lle tre sider går r lle tre vinkelhlveringslinier gennem det D tngenten til en irkel står vinkelret på en rdius er sætningen evist. q.e.d 9
41 Figurer CIRKEL Cirklens prmeterfremstilling En irkel med entrum i (, C C ) og rdius (r) kn eskrives ved: os r sin ( v) C ( v) C v [ 0; 60 [ ( ; ) C C r v O Cirklens ligning En irkel med entrum i (, ) ved: BEVIS os r sin og rdius (r) kn eskrives C C ( ) ( ) r ( v) ( v) r > 0 C C C C C C os r sin ( v) ( v) Vektoren på højre og venstre side f lighedstegnet, hr smme længde. ( ) ( ) r ( ) ( ) r C C C C EKSEMPEL:, 6, r ( ) ( ) C C Cirklens prmeterfremstilling: ( v) ( v) os v ; sin Cirklens ligning: ( 6) ( ) 9 [ 0 60 [ O 0
42 Figurer Cirklens ligning Ligningen: 0 C B A Fremstiller fhængigt f konstnten (C): En irkel Et punkt Intet Omformning f irklens ligning Ligningen: 0 C B A kn også skrives på formen: C B A B A EKSEMPEL: Cirkel EKSEMPEL: Punkt EKSEMPEL: Intet ( ) ( ) Venstresiden er ltid positiv og højresiden negtiv, ltså kn lighedstegnet ikke gælde ligningen er noget sludder. ( ) ( ) ( ) ( ) ,, ( ) ( ) ( ) ( ) 9 0 8
43 FUNKTION OG GRAF Funktioner Tl-mængde En tlmængde er en mængde f tl. Følgende tlmængder liver rugt så ofte, t de hr fået et smol: R: Relle tl (lle tl) R : Positive relle tl (lle positive tl) N: Nturlige tl (lle positive hele tl) Z: Hele tl Q: Rtionle tl (lle røker) EKSEMPEL: {,, 5, 7,,, 7, 9,, 9} Hvilket er de første 0 primtl Funktion En funktion (f) ngiver et entdigt smmenhæng mellem tllene ( og ) i to tlmængder. D.v.s. til hver -værdi findes der kun en -værdi. Ofte ruges skrivemåden f(). Mængden med -værdier kldes for funktionens definitionsmængde Dm(f) og mængden med -værdier kldes værdimængden Vm(f). Regne-forskrift (funktionsforskrift) En regneforskrift f() er et mtemtisk udtrk der ngiver, hvordn mn finder -værdien (også kldet funktionsværdien), når mn kender -værdien. EKSEMPEL: ( ) d f ( ) f Hvis vælges til, fås
44 Koordintsstem Funktioner Et (rtesisk) koordintsstem hr en vndret tllinie kldet sisse-ksen og en lodret tllinie kldet ordintksen. Et punkt i koordintsstemet kldes et koordint. Skæringen mellem kserne kldes origo, og hr koordintet (0;0) Akserne deler plnen i fire kvdrnter (I-IV). II III o I IV René Desrtes ( ) vr en frnsk filosof og mtemtiker. Hn rejste meget og oede l. 0 år i Hollnd. I 67 udgv hn ogen L géométrie, hvor hn lndt ndet indførte koordintsstemet. Grf En grf viser en funktion grfisk i et koordintsstem. Hvis sisse-ksen kldes -ksen og ordint-ksen kldes - ksen kn smmenhørende - og -værdier plottes som ;. koordinter ( ) EKSEMPEL: f 5 ( ) Punktets koordint: ( ;) ( 5;) f
45 Funktioner LINEÆRE FUNKTIONER (Ligefrem) Proportionl En tl-mængde er proportionl med tl-mængden, hvis der gælder t: Hvor er en konstnt forskellig fr 0. EKSEMPEL: Cirklens omkreds ( O irkel) er proportionl med dimeteren (D): π D O irkel Den engelske vidensksmnd Roert Hooke (65-70) undersøgte, hvordn mteriler deformeres. Hooks lov fr676 lder: ut tensio si vis som etder: Forlængelsen er proportionl med krften. Som det ses på grfen (for stål), er det kun korrekt for små deformtioner. Krft Brud 0,% Forlængelse 0% Lineær funktion (Liniens ligning) Regneforskriften for en ret linie i et rtesisk koordint-sstem kn skrives på formen: ( ) f Hvor og er konstnte tl. kldes stigningstllet eller hældningskoeffiienten og kldes konstnt-leddet. EKSEMPEL: f ( )
46 Funktioner Stigningstl (hældningskoeffiient) Stigningstllet () ngiver hvor meget -værdien vokser når -værdien vokser med. EKSEMPEL: På grfen ses t. Altså når stiger med stiger med. f Det svrer også til, t når stiger med, stiger med. Stigningstl (hældningskoeffiient) på grfen for en lineær funktion eller vinklen v mellem grfen (linien) og -ksen, er stigningstllet () givet ved: Kendes koordinterne til to punkter ( ; ) og ( ; ) BEVISER De to treknter på figuren er retvinklede og ensvinklede. Fr trigonometri hves: tn v tn v ( ) ( ) Sideforholdene i ensvinklede treknter er ens: q.e.d tn( v) v v EKSEMPEL: ( ;) ( 0; ) ( ; ) ( 5; ) v, 0 ( ) eller lterntivt tn(, 0 ) 0,
47 Funktioner Konstnt-leddet () Grfen for den lineære funktion ( ) ksen i punktet( 0 ;). f skærer - Konstnt-leddet () Hvis mn kender stigningstllet () smt koordintet ( ; ) til et punkt på grfen for en lineær funktion, kn konstntleddet () findes ved: Prllelle linier Hvis stigningstllene ( og ) er ens, er linierne prllelle. Linie står vinkelret på linie Når to linier står vinkelret på hinnden, er produktet f deres stigningstl lig -. BEVIS Stigningstllet er et negtivt tl. D længder er positive tl, er sidelængden. Der gælder: tn( v) tn( v) v q.e.d. v 6
48 Funktioner. GRADS-POLYNOMIER. grds-polnomium Et. grds-polnomium kn skrives på formen: ( ) A B C f A, B og C er konstnter. A 0 f A, B 0, C EKSEMPLER: ( ) ( ) ( ) f ( ) f A 9, B, C A, B, C Prel. grds-polnomiets grf kldes for en prel. Vi er omgivet f prler: Kstes en sten, følger den (næsten) en prel-formet nekurve. Et snit i en kegle kn give en prel. Tværsnittet f en TV-prol eller spejlet i en lgte er en prel. Desuden ruges prler ofte til t fitte måledt og kurver eller dele f disse. Diskriminnten Diskriminnten er en nttig hjælpe-størrelse, som er givet ved: D B A C 7
49 Funktioner Prlens ntomi Smmetri-kse Toppunkt Ben REGLER Prlens plering. Positiv A: Benene peger opd Negtiv A: Benene peger nedd. Hvis A er stor er prlen sml. Hvis A er lille er prlen red.. A og B ens fortegn: Toppunkt til venstre for -ksen. A og B forskelligt fortegn: Toppunkt til højre for -ksen. B 0 : Toppunkt ligger på -ksen.. Prlen skærer -ksen i punktet ( 0 ;C) 5. Positiv D: Prlen skærer -ksen gnge D 0: Prlen rører -ksen i punkt Negtiv D: Prlen rører ikke -ksen EKSEMPEL: ( ) f A, B, C : A > 0: Benene vender opd. : A og B forskelligt fortegn: Toppunkt til højre for -ksen. 0; : Prlen skærer -ksen i punktet ( ) 5: ( ) D : Prlen rører ikke -ksen 8
50 Smmetri-ksen Funktioner Prlens smmetrikse er estemt ved: sm kse B A EKSEMPEL: ( ) f A, B, C Smmetri-ksen er ltså givet ved: sm kse 8 Toppunktet Prlens toppunkt hr koordinterne: BEVIS ( ) B D tp ;tp ; A A Toppunktet ligger på smmetriksen så: -koordinten er: tp f A B A ( ) tp B A A f B A B B B C A B A EKSEMPEL: ( ) C B A C A tp sm kse D A q.e.d. f A, B, C D ( ) ( ) 6 6 ( ; ) ; ( ; ) tp tp 9
51 Regneforskriften ( ) Funktioner Omskrivning f regne-forskriften f A B C er identisk med: ( ) A ( tp ) tp f ( tp ) tp A A A ( ) tp tp o o tp o tp METODE Omskrivnings-fidus Formlen ( ) d.v.s. kvdrtet på tp tp tp en to-leddet differens, gør omskrivningen nem. FORKLARENDE EKSEMPEL: 8 9 ( ) 9 ( ) 7 TRIN : Forn står TRIN : ( ) tp giver leddet trækkes fr. EKSEMPLER: tp ltså tp tp 8 så tp for meget, som derfor må ( ) ( ) ( ) ( ) 6 50
52 Funktioner TRIGONOMETRISKE FUNKTIONER Grder og rdiner En vinkel måles ofte i grder ( v grd); men i mtemtik er det lige så lmindeligt t måle vinkler i enheden rdin ( v rd): En irkel er opdelt i En irkel er opdelt i π 6, 8 rdin - hvilket er enhedsirklens omkreds π 6 v rd v grd BEMÆRK: Hvis en vinkel er ngivet uden enhed er det underforstået, t enheden er rdin. EKSEMPEL: v v rd grd rd v rd 80 vgrd 57, π π 0, Tngens-funktionen tn er defineret i forhold til en en- tn i et koordintsstem svrer - Funktionen tngens ( ) hedsirkel. Tegnes ( ) værdien til vinklen. 5 tn( ) O 5 O 5
53 Funktioner Cosinus-funktionen os er defineret i forhold til en en- os i et koordintsstem svrer - Funktionen osinus ( ) hedsirkel. Tegnes ( ) værdien til vinklen. O 5 O os( ) Sinus-funktionen sin er defineret i forhold til en enheds- sin i et koordintsstem svrer -værdien Funktionen Sinus ( ) irkel. Tegnes ( ) til vinklen. sin( ) O 5 O 5
54 Funktioner HARMONISK SVINGNING Hrmonisk svingning En hrmonisk svingning kn eskrives ved regneforskriften: π h ( t) sin t ϕ k T Hvor: t: Den ufhængige vriel (tiden) : Amplituden (den hlve ølgehøjde) T : Perioden eller svingningstiden (tiden for en hel svingning) k : Konstnt-leddet (forskdning i. ksens retning) ϕ: Fsevinklen. ϕ T : Fseforskdningen (forskdning i. ksens retning) π π BEMÆRK: f kldes frekvens og ω vinkelfrekvens T T EKSEMPLER: T π h ( t), sin t 0 7, k ( t) sin( t) h O ϕ T π T Ved flæsning på figuren ses t: h : T π ϕ 0 k 0 ϕ T h :, T ϕ k 0, 7 og, 7 π 5
55 Funktioner OMSKRIVNING AF SINUS OG COSINUS sin tn os ) ( v) Omskrivnings-formler ( v) ( v) ) sin( v) sin( π v) sin( 80 v) sin( v) ) os( v) os( π v) os( 80 v) os( v) π d) sin( v) os v os( 90 v) π e) os( v) sin v sin( 90 v) f) sin( v ± u) sin( v) os( u) ± os( v) sin( u) g) os( v ± u) os( v) os( u) m sin( v) sin( u) h) sin ( v) [ sin( v )] i) sin( v) sin( v) os( v) j) os( v) os ( v) sin ( v) k) ( v) os ( v) sin Populært kldet Idiot-formlen A C os u A sin v B os v C sin v u, B C sin( u) l) ( ) ( ) ( ) EKSEMPLER: ) sin ( 0 ) sin( 80 0 ) sin( 50 ) f) sin ( 60 5 ) sin( 60 ) os( 5 ) os( 60 ) sin( 5 ) l) sin( ) os( ), 6 sin( 0, 678) C os( u) D ligningssstemet giver: ( ) C, C sin u u, ( )
56 BEVIS for regel Sideforholdene i ensvinklede treknter er ens: tn ( v) sin( v) os( v) tn Funktioner ( v) sin os q.e.d. ( v) ( v) sin ( ) O os( ) tn( ) BEVIS for regel g (minus) Enhedsvektorerne og er givet ved: os sin ( v) ( v) og ( u) ( ) os sin u Sklrproduktet er givet ved: O ( v u) os og Sættes de to udtrk for sklrproduktet lig hinnden fås: os ( v u) os( v) os( u) sin( v) sin( u) v u q.e.d. BEVIS for regel g (plus) Resulttet fr minus-tilfældet ovenover smt regel ) og ) giver: os os os ( v u) os( v ( u) ) ( v) os( u) sin( v) sin( u) ( v) os( u) sin( v) sin( u) q.e.d. BEVIS for regel k D enhedsirklens rdius er, giver Pthgors sætning: os ( v) sin ( v) q.e.d. sin v ( ) O v os( v) 55
57 Funktioner EKSPONENTIAL-FUNKTIONER Eksponentilfunktioner Eksponentilfunktionens regneforskriften, hvor kldes grundtllet: f hvor > 0 ( ) R BEMÆRK: Dm ( f) R og Vm ( f) Eksponentiel udvikling Regneforskriften for en eksponentiel udvikling er givet ved: f 0 < < > f ( 0 ) ( ) hvor R Monotoniforhold : : \{ } For en eksponentiel udvikling f( ) : f ( ) er ftgende og R gælder følgende: f ( ) (konstnt, ikke en eksp. udvik.) f ( ) er voksende EKSEMPLER: Almindeligt og enkeltlogritmisk koordintsstem X O Enkelt-logritmisk koordintsstem.-ksen i et enkelt-logritmisk koordintsstem er inddelt i lige store enheder..-ksen er derimod inddelt, så grfen for en eksponentiel udvikling liver en ret linie X , ( 0;)
58 Funktioner Bestemmelse f og Hvis mn kender koordinterne til to punkter ; ) og ( ( ; ) på grfen for en eksponentiel udvikling ( ) f kn grundtllet () og tllet findes ved:, og BEVIS ( ) q.e.d. EKSEMPEL: ( ; ) (, 5; 00), ( ; ) ( ) 00, , 89, 5 0, 68 D.v.s. ( ) ; f, 89 0, 68 0, , METODE Referene-værdi Hvis -værdierne er store, skl mn ruge en refereneværdi ), så regneforskriften skrives på formen: ( ref f u ( ), u ref Se forklrende eksempel på næste side 57
59 Funktioner FORKLARENDE EKSEMPEL: Antl mlkekøer i Dnmrk: Givet: ( ; ) ( ; 6, mill. ) ( ; ) ( 00; 0, 56mill. ) så ( u ; ) ( 0;, 6mill. ) ref ( u ; ) ( ; 0, 56mill. ) 6, , , 9775,, , D.v.s.: f ( ) 6, 0 0, , 9775 Indføres ref ikke fås smme grundtl (). Men vil i teorien svrer til ntllet f mlkekøer ved Jesus fødsel (år 0) og derfor være et enormt stort tl. Værdien f vil ikke kunne eregnes nøjgtig, fordi en lille fejl (for få deimler) på vil medføre en stor fejl på. Hlverings- og fordolingskonstnt Hvis 0<<: Når øges med T ½, hlveres funktionsværdien. ( ) ( ) ln T ½ Hlverings-konstnten ln Hvis >: Når øges med T, fordoles funktionsværdien. BEVIS f ( ) f( T ) ( ) ( ) ln T Fordolings-konstnten ln ln( ) ln( T ) T ( ) ln 58 T T ln ( ) ( ) ln T EKSEMPEL: Lndrug: ( 960; 96 0 ), ( 00; 0 ) ( ) ( 0, 9666) log 0, 9666, T½ 0 år log I 980 vr der ltså q.e.d. lndrug i Dnmrk. T
60 Funktioner LOGARITME-FUNKTIONER BEMÆRKNING Nvngivning f Logritmefunktioner En logritmefunktion med grundtllet kldes: log ( ) Logritme og eksponentil-funktioner er tæt knttet smmen. Logritmefunktion For en logritmefunktion med grundtllet : ( ) log hvor R \{ } Gælder: BEMÆRK: Dm ( ) R og Vm ( ) R EKSEMPLER: ( 0, 0) log d 0 0, < < > Monotoni-forhold, ( 8) log d 8 For en logritmefunktion f( ) log ( ) : f ( ) er ftgende : Ikke defineret f ( ) 0 og f ( ) : f ( ) er voksende gælder følgende: EKSEMPLER: ln( ) log( ) 0 0 log 0, log,5 ( ) 0 ( ) 59
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler
Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler Oversigt over forskellige tper f funktioner Omvendt proportionlitet og hperler.grdsfunktioner og prler Eksponentilfunktioner Potensfunktioner Lektion 7s Side
Læs mereTrigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver... 9. Side 1
Trigonometri Sinus og osinus... 2 Tngens... 6 Opgver... 9 Side Sinus og osinus Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus til en vinkel ved t tegne vinklen midt
Læs mereElementær Matematik. Analytisk geometri
Elementær Mtemtik Anltisk geometri Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. koordintsstemet.... Afstndsformlen.... Liniens ligning...4 4. Ortogonle linier...7 5. Liniers skæring. To ligninger med to uekendte....7 6.
Læs mereMatematik. Kompendium i faget. Tømrerafdelingen. 1. Hovedforløb. a 2 = b 2 + c 2 2 b c cos A. cos A = b 2 + c 2 - a 2 2 b c
Kompendium i fget Mtemtik Tømrerfdelingen 1. Hovedforlø. Trigonometri nvendes til eregning f snd længde og snd vinkel i profiler. Sinus Cosinus Tngens 2 2 + 2 2 os A os A 2 + 2-2 2 Svendorg Erhvervsskole
Læs mereFormelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på esvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 9 Funktioner og modeller... Lineær funktion... Procentregning...
Læs mereTeknisk Matematik. Teknisk Matematik Formler. Preben Madsen. 8. udgave
Teknisk Mtemtik Formler Teknisk Mtemtik Formler Preen Mdsen 8. udge Teknisk mtemtik Formler er et prktisk opslgsærk, der gier et hurtigt oerlik oer lle formler fr læreogens enkelte kpitler. Ud oer formlerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningseskrivelse Stmoplysninger til rug ved prøver til gymnsile uddnnelser Termin Juni 2016 Institution Uddnnelse Fg og niveu Lærere Hold Fvrskov Gymnsium Stx Mtemtik A Peter Lundøer (Lu) 3k Mtemtik
Læs mereINTEGRALREGNING. Opgaver til noterne kan findes her. PDF. Facit til opgaverne kan hentes her. PDF. Version: 5.0
INTEGRALREGNING Version: 5.0 Noterne gennemgår egreerne: integrl og stmfunktion, og nskuer dette som et redsk til estemmelse f l.. reler under funktioner. Opgver til noterne kn findes her. PDF Fcit til
Læs mereALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,
INTRO Alger er lngt mere end ogstvregning. Alger kn være t omskrive ogstvtrk, men lger er f også t generlisere mønstre og smmenhænge, t eskrive smmenhænge mellem tlstørrelse f i forindelse med funktioner
Læs mereMATEMATISK FORMELSAMLING
MATEMATISK FORMELSAMLING GUX Grønlnd Mtemtisk formelsmling til B-niveu, GUX Grønlnd Deprtementet for uddnnelse 05 Redktion: Rsmus Andersen, Jens Thostrup MtemtiskformelsmlingtilB-niveu GUX Grønlnd FORORD
Læs mereIntegralregning. 2. del. 2006 Karsten Juul
Integrlregning del ( ( 6 Krsten Juul Indhold 6 Uestemt integrl8 6 Sætning om eksistens stmunktioner 8 6 Oplæg til "regneregler or integrl"8 6 Regneregler or uestemt integrl 9 68 Foreredelse til "integrtion
Læs mereMatematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge
Mtemtik B-A Trigonometri og Geometri Niels Junge Indholdsfortegnelse Indledning...3 Trigonometri...3 Sinusreltionen:...6 Cosinusreltionen...7 Dobbeltydighed...7 Smmendrg...8 Retvinklede treknter...8 Ikke
Læs mereElementær Matematik. Vektorer i planen
Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Køge Gymnsium 0 Ole Witt-Hnsen Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer... 3. Multipliktion f vektor med et tl...3 4. Opløsning
Læs mereProjekt 5.7 Hovedsætninger om differentiable funktioner et opgaveforløb
Hvd er mtemtik?, e-og Projekter: Kpitel 5 Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner Projekt 57 Hovedsætninger om differentile funktioner et opgveforlø Projektet er en udvidelse f fsnittet i
Læs mereFormelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold BRØER... PARENTESER...3 PROCENT...4 RENTE...5 INDES...6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... Vilkårlig treknt... Ret- vinklet treknt...8
Læs mereEksponentielle Sammenhænge
Kort om Eksponentielle Smmenhænge 011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder pensum i eksponentielle smmenhænge for gymnsiet og hf. Indhold 1. Procenter på en ny måde... 1. Hvd er en eksponentiel smmenhæng?....
Læs mereHvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.
Opsmling Hvis mn ønsker mere udfordring, kn mn springe den første opgve f hvert emne over Brøkregning, prentesregneregler, kvdrtsætningerne, potensregneregler og reduktion Udregn nedenstående tl i hånden:
Læs mereSimple udtryk og ligninger
Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve
Læs mereTAL OG BOGSTAVREGNING
TAL OG BOGSTAVREGNING De elementære regnerter I mtemtik kn vi regne med tl, men vi kn også regne med bogstver, som gør det hele en smugle mere bstrkt. Først skl vi se lidt på de fire elementære regnerter,
Læs mereElementær Matematik. Trigonometri
Elementær Mtemtik Trigonometri Ole Witt-Hnsen 11 Indhold 1. Vinkler...1. Sinus, osinus og tngens...3.1 Overgngsformler...4 3. Den retvinklede treknt...6 4. Den lmindelige treknt. Sinus og osinus reltionerne...8
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen. Formelsamling til delprøve 1
Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Mtemtik A Højere teknisk eksmen Formelsmling til delprøve Forfttere: Jytte Melin og Ole Dlsgrd April 209 ISBN: 978-87-603-3238-8 (web udgve) Denne
Læs mereElementær Matematik. Algebra Analytisk geometri Trigonometri Funktioner
Elementær Mtemtik Alger Anlytisk geometri Trigonometri Funktioner Ole Witt-Hnsen Køge Gymnsium 0 Indhold Indhold... Kp. Tl og regning med tl.... De nturlige tl.... Regneregler for nturlige tl.... Kvdrtsætningerne.....
Læs mereFormelsamling Matematik C Indhold
Formelsmling Mtemtik C Indhold Eksempler på besvrelser, lin, eksp, pot, geo... Tl, regneopertioner og ligninger... 6 Ligninger... 7 Geometri... 0 Funktioner og modeller... 3 Lineær funktion... 3 Procentregning...
Læs mereMatematikkens sprog INTRO
Mtemtikkens sprog Mtemtik hr sit eget sprog, der består f tl og symboler fx regnetegn, brøkstreger bogstver og prenteser På mnge måder er det ret prktisk - det giver fx korte måder t skrive formler på.
Læs merePotens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable. 2010 Karsten Juul
Potens- smmenhænge inkl. proportionle og omvendt proportionle vrible 010 Krsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse f hæftet "Eksponentielle smmenhænge, udgve ". Indhold 1. Hvd er en potenssmmenhæng?...1.
Læs mereTrigonometri. Matematik A niveau
Trigonometri Mtemtik A niveu Arhus Teh EUX Niels Junge Trigonometri Sinus Cosinus Tngens Her er definitionen for Cosinus Sinus og Tngens Mn kn sige t osinus er den projierede på x-ksen og sinus er den
Læs meregudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper
gudmndsen.net Dette dokument er publiceret på http://www.gudmndsen.net/res/mt_vejl/. Ophvsret: Indholdet stilles til rådighed under Open Content License[http://opencontent.org/openpub/]. Kopiering, distribution
Læs mereMichel Mandix (2010) INDHOLDSFORTEGNELSE:... 2 EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS LÆRESÆTNING... 4 SINUSRELATIONERNE... 4 COSINUSRELATIONERNE...
MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: FERUAR 04 Michel Mndi (00) Side f 35 Indholdsfortegnelse: INDHOLDSFORTEGNELSE:... EN TREKANTS VINKELSUM... 3 PYTHAGORAS
Læs mereProjekt 7.8 To ligninger med to ubekendte
Projekt 78 To ligninger med to uekendte Den opgve t skulle løse to ligninger med to uekendte er vi stødt på i en række speciltilfælde under ehndlingen f vækstmodellerne: Funktionstype Ligningssystem Lineær
Læs mereMichel Mandix (2017) Derfor er der behov for en række værktøjer, som kan bruges også til de vilkårlige trekanter. a b c A B C
Mihel Mndix (07) Sinusreltionen Nott Side f 9 Sinusreltionen Indtil videre, er der kun eskrevet, hvordn mn eregner på retvinklede treknter. Men desværre er det lngtfr lle treknter, som er retvinklede.
Læs mereInstitut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel
Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel. side Institut for Mtemtik, DTU: Gymnsieopgve Integrtionsprincippet og Keplers tønderegel Littertur: H. Elrønd Jensen, Mtemtisk nlyse, Institut for Mtemtik,
Læs mereTAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.
TAL OG REGNEREGLER Inden for lgeren hr mn indført egreet legeme. Et legeme er en slgs konstruktion, hvor mn fstsætter to regneregler og nogle sætninger (ksiomer), der gælder for disse. Pointen med en sådn
Læs mereRegneregler for brøker og potenser
Regneregler for røker og potenser Roert Josen 4. ugust 009 Indhold Brøker. Eksempler......................................... Potenser 7. Eksempler......................................... 8 I de to fsnit
Læs mere... ... ... ... ... ... ... b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion. 492 10. Potensfunktioner
POTENSFUNKTIONER 0 49 0. Potensfunktioner POTENSFUNKTIONER DEFINITION En funktion med forskriften f( )= b hvor b > 0 og > 0 vil vi klde en potensfunktion. I MAT C kpitel så vi t hvis skl være et vilkårligt
Læs mereNy Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.
Ny Sigm 9, s 110 Andengrdsfunktioner med regneforskrift f typen y = x + x + c, hvor 0 Lineære funktioner (førstegrdsfunktioner) med regneforskrift f typen y = αx + β Grfen for funktioner f disse typer
Læs mereMatematikkens mysterier - på et obligatorisk niveau. 2. Trigonometri
Mtemtikkens mysterier - på et oligtorisk niveu f Kenneth Hnsen 2. Trigonometri T D Hvd er fstnden fr flodred til flodred? 2. Trigonometri og geometri Indhold.0 Indledning 2. Vinkler 3.2 Treknter og irkler
Læs mereRegneregler. 1. Simple regler for regning med tal.
Regneregler. Simple regler for regning med tl. Vi rejder l.. med følgende fire regningsrter: plus (), minus ( ), gnge () og dividere (: eller røkstreg, se senere), eller med fremmedord : ddition, sutrktion,
Læs mereDiverse. Ib Michelsen
Diverse Ib Michelsen Ikst 2008 Forsidebilledet http://www.smtid.dk/visen/billede.php?billedenr69 Version: 0.02 (2-1-2009) Diverse (Denne side er A-2 f 32 sider) Indholdsfortegnelse Regning med procent
Læs mereBogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a
Bogstvregning for gymnsiet og hf 010 Krsten Juul Til eleven Brug lynt og viskelæder når du skriver og tegner i hæftet, så du får et hæfte der er egenet til jævnligt t slå op i under dit videre rejde med
Læs mereFormelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold FORMELSAMLING MAT. C & B... BRØER... LIGNINGER... 3 PARENTESER... 3 RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter...
Læs mere( ) Projekt 7.17 Simpsons formel A A A. Hvad er matematik? 3 ISBN
Projekt 7.7 Simpsons formel Simpson vr søn f en selvlært væver, og skulle egentlig selv hve været en væver, men en solformørkelse vkte hns interesse for mtemtik og nturvidensk og mod lle odds lykkedes
Læs mereKompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014
Kompendium Mtemtik HF C niveu π Frederiksberg HF Kursus Lrs Bronée 04 Mil: post@lrsbronee.dk Web: www.lrsbronee.dk Indholdsfortegnelse: Forord Det grundlæggende Ligningsløsning 8 Procentregning Rentesregning
Læs mereElementær Matematik. Vektorer i planen
Elementær Mtemtik Vektorer i plnen Ole Witt-Hnsen 0 Indhold. Prllelforskydninger i plnen. Vektorer.... Sum og differens f to vektorer.... Multipliktion f vektor med et tl... 4. Opløsning f en vektor efter
Læs mere1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).
Mtemtik på VU Eksempler til niveu F, E og D Til lle vinkler hører der to tl, som kldes osinus og sinus. Mn finder sinus og osinus ved først t tegne vinklen i et koordint-system som vist til venstre. Derefter
Læs mereIntegralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach
Integrlregning Version.0 27. juni 209 y f x Mike Vndl Auerch www.mthemticus.dk Integrlregning Version.0, 209 Disse noter er skrevet til mtemtikundervisningen på stx A- og B-niveu efter gymnsiereformen
Læs mereGeometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:
Geometrinoter 2, jnur 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 2 Disse noter omhndler sætninger om treknter, trekntens ydre røringscirkler, to cirklers rdiklkse smt Simson- og Eulerlinjen i en treknt.
Læs mereDet dobbelttydige trekantstilfælde
Det dobbelttydige trekntstilfælde Heine Strømdhl, Københvns Kommunes Ungdomsskoler Formålet med denne rtikel er t formulere en meget simpel grfisk løsningsmetode til det dobbelttydige trekntstilfælde med
Læs mereGrundlæggende funktioner
Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Udgve 5 018 Krsten Juul Grundlæggende funktioner for A-niveu i st Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. Vækstrte... 3. Gennemsnitlig procent... Lineær vækst
Læs mereGeometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3
Nvn: Klsse: Geometriske egensker smmenhæng - Fse 3 Vurdering fr 1 til 5 (hvor 5 er højst) Læringsmål Selv Lærer eviser og forslg til foredring 1. Jeg kender til og kn ruge Pythgors lærersætning. 2. Jeg
Læs mereØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG
ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsmling... side 2 Uddbning f visse formler... side 3 2 Grundlæggende færdigheder... side 5 2 Finde konstnterne og b i en formel...
Læs mereLektion 6 Bogstavregning
Lektion Bogstvregning Formler... Reduktion... Ligninger... Lektion Side 1 Formler En formel er en slgs regne-opskrift, hvor mn med bogstver viser, hvorledes noget skl regnes ud. F.eks. formler til beregning
Læs mereProjekt 8.4 Logaritmefunktionerne
Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 8. Projekt 8.4 Logritmefunktionerne Projekt 8.4 Logritmefunktionerne Indhold. log( ) og 0 som omvendte funktioner... 2 2. Den nturlige logritmefunktion, ln( ) og den nturlige
Læs mereKort om Potenssammenhænge
Øvelser til hæftet Kort om Potenssmmenhænge 2011 Krsten Juul Dette hæfte indeholder bl.. mnge småspørgsmål der gør det nemmere for elever t rbejde effektivt på t få kendskb til emnet. Indhold 1. Ligning
Læs mereFormelsamling for matematik niveau B og A på højere handelseksamen. Appendiks
Formelsmling for mtemtik niveu B og A på højere hndelseksmen Appendiks April Mtemtik B Procentregning Procentvis vækst Værdien f en given vriel x liver ændret fr x til x 1. Den %-vise vækst eregnes ved:
Læs mereFORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse
FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede
Læs mereTrigonometri FORHÅNDSVIDEN
Trigonometri I dette kpitel skl du rejde med trigonometri. Ordet trigonometri stmmer fr græsk og etyder trekntsmåling. Den mtemtik, der ligger g trigonometrien, hr du llerede rejdet med. Det drejer sig
Læs mereErik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Erik Vestergaard, 2009.
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd, 009. Billeder: Forside: Collge f billeder: istock.com/titoslck istock.com/yuri Desuden egne fotos og illustrtioner Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk
Læs mereIntegration ved substitution og delvis (partiel) integration
DEN TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE BASISUDDANNELSE MATEMATIK INTEGRATION EFTERÅRET Integrtion ved sustitution og delvis (prtiel) integrtion Differentil- og integrlregningens hovedsætning lyder: Hvis ƒ er
Læs mereK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Matematik F Geometri
K TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Mtemtik F Geometri www.if.dk Mtemtik F Geometri Forord Redktør Hgen Jørgensen År 2004 est. nr. Erhvervsskolernes Forlg Munkehtten 28 5220 Odense
Læs mereFormelsamling Mat. C LINEÆR VÆKST... 11 EKSPONENTIEL VÆKST... 11 POTENS-VÆKST... 11
Formelsmling Mt. C BRØER... LIGNINGER... PARENTESER... RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter... VILÅRLIG TREANT... Sinusreltionerne:... Cosinusreltionerne:...
Læs meregudmandsen.net Geometri C & B
gudmndsen.net Geometri C & B Indholdsfortegnelse 1 Geometri & trigonometri...2 1.1 Område...2 2 Ensvinklede treknter...3 2.1.1 Skleringsfktoren...4 3 Retvinklede treknter...5 3.1 Pythgors lærersætning...5
Læs mereProjekt 10.3 Terningens fordobling
Hvd er mtemtik? C, i-og Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deduere sig til og konstruere ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige, t l den viden, der
Læs mereMat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler
Mt. B (Sån huskes fomlerne) Formler, som skl kunnes til prøven uen hjælpemiler Inhol Her er tilføjet emærkninger til nogle f formlerne BRØKER... PARENTESER... EKSPONENTER... LOGARITMER... GEOMETRI... Arel
Læs mere2 Erik Vestergaard
Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk Erik Vestergrd www.mtemtikfysik.dk 3 Definition 1 En funktion på formen f ( x) = b x, x R +, hvor b R + og R er konstnter, kldes for en potensudvikling eller en potensiel
Læs mere3. Vilkårlige trekanter
3. Vilkårlige treknter 3. Vilkårlige treknter I dette fsnit vil vi beskæftige os med treknter, der ikke nødvendigvis er retvinklede. De formler, der er omtlt i fsnittet om retvinklede treknter, kn ikke
Læs mereOpstakning og afstakning, fremadregning og tilbageregning
1 Opstkning og fstkning, fremdregning og tilgeregning 1.1 Fremdregning og tilgeregning...2 1.2 Æskeregning...2 1.3 Høseringe-regning, indkodning og fkodning...3 1.4 Vndret tilgeregning, t dnse en ligning...3
Læs mereFælles for disse typer af funktioner er, at de som grundfunktion indeholder varianter af udtrykket x a.
5. FORSKRIFT FOR EN POTENSFUNKTION Vi hr i vores gennemgng f de forskellige funktionstper llerede være inde på udtrk, som indeholder forskellige potenser f I dette kpitel skl vi se på forskellige tper
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Mtemtisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rsmussen 8. november, 1 1 Numerisk integrtion og differentition [Bogens fsnit 19. side 84] 1.1 Grundlæggende om numerisk integrtion Vi vil
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse
Læs merePointen med Integration
Pointen med Integrtion Frnk Vill 3. oktober 2012 2008-2012. IT Teching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere
Læs mereLektion 6 Bogstavregning
Mtemtik på Åbent VUC Lektion 6 Bogstvregning Formler... Udtryk... Ligninger... Ligninger som løsningsmetode i regneopgver... Simultion... Opsmlingsopgver... Lvet f Niels Jørgen Andresen, VUC Århus. Redigeret
Læs mereMatematikkens mysterier - på et højt niveau. 3. Differentialligninger
Mtemtikkens msterier - på et højt niveu f Kenneth Hnsen 3. Differentilligninger N N N 3 A A k k Indholdsfortegnelse 3. Introduktion 3. Dnmiske sstemer 3 3.3 Seprtion f de vrible 8 3.4 Vækstmodeller 8 3.5
Læs mereINFINITESIMALREGNING del 2 Stamfunktioner og differentialkvotienter Regneregler Optimering Taylorrækker
INFINITESIMALREGNING del Stmfunktioner og differentilkvotienter Regneregler Optimering Tylorrækker -klsserne Gmmel Hellerup Gymnsium Indholdsfortegnelse STAMFUNKTIONER... 3 REGNEREGLER... 9 AFLEDEDE FUNKTIONER...
Læs mereAnalysens Fundamentalsætning
Anlysens Fundmentlsætning Frnk Nsser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns
Læs merePointen med Integration
Pointen med Integrtion Frnk Nsser 20. pril 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun nvendes til undervisning i klsser som bonnerer på MtBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereMM501 forelæsningsslides
MM501 forelæsningsslides uge 38, 010 Produceret f Hns J. Munkholm berbejdet f Jessic Crter 1 l Hopitls regler Afsnit 4.3 l Hopitls regel I omhndler beregning f grænseværdier f formen lim x f(x) g(x), hvor
Læs mereProjekt 6.5 Vektorers beskrivelseskraft
Hvd er mtemtik? ISBN 978877066879 Projekt 65 Vektorers eskrivelseskrft Indhold Vektorer i gymnsiet Linjestykker og prllelogrmmer Bevis inden for den klssiske geometri Bevis med nvendelse f vektorer 3 Digonlerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns
Læs mereGrundlÄggende funktioner
GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Udgve 014 Krsten Juul GrundlÄggende funktioner for B-niveu i hf Procent 1. Procenter på en ny måde... 1. VÄkstrte.... Gennemsnitlig procent... LineÄr väkst 4.
Læs mereFUNKTIONER del 2 Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier Modeller Regression
FUNKTIONER del Eksponentielle udviklinger Trigonometriske funktioner Potensfunktioner Polynomier Modeller Regression -klsserne Gmmel Hellerup Gymnsium Indhold EKSPONENTIELLE UDVIKLINGER... 3 Forskrift
Læs mereProjekt 10.3 Terningens fordobling
Hvd er mtemtik? Projekter: Kpitel 0 Projekt 0.3 Terningens fordoling Elementerne indeholder, hvd mn kn deducere sig til og konstruere sig til ud fr de få givne ksiomer. Mn kn derfor i en vis forstnd sige,
Læs mere-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1
En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop
Læs merehvor A er de ydre kræfters arbejde på systemet og Q er varmen tilført fra omgivelserne til systemet.
!#" $ "&% (')"&*,+.-&/102%435"&6,+879$ *1')*&: or et system, hvor kun den termiske energi ændres, vil tilvæksten E term i den termiske energi være: E term A + Q hvor A er de ydre kræfters rbejde på systemet
Læs mereVektorer. koordinatgeometri
Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet 0 Krsten Juul Vektorer og koordintgeometri for gmnsiet Ä 0 Krsten Juul Dette håfte kn downlodes fr mtdk/noterhtm HÅftet mç ruges i undervisningen hvis låreren med
Læs mereMATEMATIK NOTAT MATEMATISKE BEVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX
MATEMATIK NOTAT MATEMATISKE EVISER AF: CAND. POLYT. MICHEL MANDIX SIDSTE REVISION: AUGUST 07 Michel Mndi (07) Indholdsfortegnelse Side f 4 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 0 - En treknts vinkelsum...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus Uddannelse
Læs mereFormelsamling i Matematik på C og B og A niveau Dette er en formelsamling der er under konstant udvikling Så hvis du har ønsker til denne så sig til
Niels Junges formelsmling Formelsmling i Mtemtik på C og B og A niveu Dette er en formelsmling der er under konstnt udvikling Så hvis du hr ønsker til denne så sig til Indhold Tble of Contents Specielle
Læs mereFormelsamling Mat. C & B
Formelsmling Mt. C & B Indhold FORMELSAMLING MAT. C & B... 1 BRØER... PARENTESER... 3 PROCENT... 4 RENTE... 5 INDES... 6 GEOMETRI... Arel f treknt... Vinkelsum i en treknt... Ens- vinklede treknter...
Læs mereMattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum
Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2-3
Læs mereMM501 forelæsningsslides
MM501 forelæsningsslides uge 39, 009 Produceret f Hns J. Munkholm 1 Linerisering s. 66-67 Lineriseringen f f omkring x =, er den lineære funktion, der hr tngenten som grf. Klder mn den L er forskriften
Læs mereMATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeorg -0- MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) FACITLISTE Udrejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Københavns
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 og maj/juni 13/14 Institution Teknisk gymnasium Thisted, EUC - nordvest Uddannelse Fag og niveau
Læs mereElementær Matematik. Plangeometri
Elementær Mtemtik Plngeometri Ole Witt-Hnsen Køge Gymnsium 006 Kp Indhold. Plngeometriens Aksiomer.... Vinkler.... Et pr simple geometriske sætninger...3 Kp. Trekntskonstruktion...5. Kongruenssætningerne...5.
Læs mereMATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)
Silkeborg 09-0-0 MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX) Udrbejdet f mtemtiklærere fr HF, HHX, HTX & STX. PS: Hvis du opdger fejl i
Læs mereFigurer. Planere: glatte, udjævne. Linjer. EB og AI, GK og HJ, MO og NP. Linjer. Vinkler Plane figurer Flytninger. 2 Linjestykker. 1 Hvad husker I?
Figurer Linjer Vinkler Plne figurer Flytninger Plnere: gltte, udjævne 1 Hvd husker I? 2 2 Linjestykker Fortsæt sætningerne. En linje er... Et linjestykke er... Tegn linjestykkerne: I, C, CE, F og FI. b
Læs mereStamfunktion & integral
PeterSørensen.dk Stmfunktion & integrl Indhold Stmfunktion... Integrl (Uestemt integrl)... 2 Det estemte integrl... 2 Arel og integrl... Regneregler for estemte integrler... Integrler / stmfunktioner kn
Læs mereMattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum
Mttip om Vinkler 2 Du skl lære om: Polygoner Kn ikke Kn næsten Kn Ligesidede treknter Grdtl og vinkelsum Ligeenede og retvinklede treknter At forlænge en linje i en treknt Tilhørende kopier: Vinkler 2
Læs mereMatematik notater: Mængder:...5. uligheder:...5 tegn:...5 Sætning Sætning Sætning Sætning 4...6
Mtemtik noter.g mtemtisk Mtemtik notter: Diverse:...4 Formlen for volumen f en pyrmide og en tetrede:...4 Formlen for volumen f en keglestu:...4 ojekter:...4 udtryk:...4 udsgn:...4 Fiunni:...4 Reiprok
Læs mere