Hvad vil det koste at blive fossilfri?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad vil det koste at blive fossilfri?"

Transkript

1 Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon Februar 2015 Hvad vil det koste at blive fossilfri? Det er en politisk målsætning, at Danmark skal være uafhængig af fossil energi i Målsætningen er besluttet, uden at der foreløbig er foretaget en officiel samfundsøkonomisk analyse af omkostningerne. Der er således heller ikke foretaget en eksplicit politisk prioritering. Beregningerne i dette notat tyder på, at de samfundsøkonomiske omkostninger kan blive særdeles omfattende. Der er således en risiko for et samfundsøkonomisk tab i størrelsesordenen 100 mia. kr. om året, selv ved de mest effektive midler til at nå målet. Allerede i dag beløber de samfundsøkonomiske omkostninger ved energipolitikken sig til 27 mia.kr., heraf 7½ mia. kr. eller 30 pct. som følge af unødvendig ineffektivitet. I beregningerne indgår endda ikke, at olieprisen nu tegner sig til at blive væsentligt lavere end for et år siden. Omkostningerne kan blive lavere, hvis den teknologiske udvikling gør vedvarende energi væsentligt mere konkurrencedygtig i forhold til fossil energi. Der er imidlertid også muligt, at fremskridt ved fossil energiproduktion og -teknologi eksemplificeret ved skifergas vil gøre omstillingen dyrere. De analyser, der er foretaget af fossilfrihed i Danmark (Klimakommissionen 2010 og Energistyrelsen 2014) forudsætter reelt, at omstilling er stort set gratis. Det kræver markante og historisk usete teknologispring for grøn energi. Afhængigheden af teknologiske fremskridt for vedvarende energi betyder også, at det vil være dyrt at forcere omstillingen, før teknologien er moden. Det er dyrt for Danmark at gå foran, og der er ikke holdepunkter for særlige first mover -gevinster for den samlede økonomi, ligesom det ikke har effekt på klimaet. Der bør opstilles et tilstrækkeligt politisk beslutningsgrundlag for den fremtidige energipolitik med scenarier, som omfatter begge typer af teknologisk udvikling, og som anviser de mest omkostningseffektive redskaber. Ellers er der risiko for meget store omkostninger og en fortsættelse af zig-zag-kursen i energipolitikken med skiftevis stramninger og lempelser af energiafgifterne og politisk picking-the-winnerinitiativer. Indledning Det er en politisk målsætning i Danmark at afvikle afhængigheden af fossil energi frem mod Energiforbruget står for knap 40 mio. ton af den samlede udledning af drivhusgasser på 51,6 mio. ton CO 2 - ækvivalenter 1. Hvis fossilfrihed i stedet fortolkes som en reduktion af udledningen af drivhusgasser i 1990 på pct., skal udledningerne sænkes med mio. ton 2. Udledningerne kan reduceres ad to veje. For det første ved at nedbringe det samlede energiforbrug. For det andet ved at erstatte fossile energikilder med vedvarende. Desuden kan udledningerne af andre drivhusgasser end CO 2 fra bl.a. landbruget reduceres. Uanset valget af metoder vil det indebære en samfundsøkonomisk omkostning. Størrelsen af denne omkostning er forbundet med betydelig usikkerhed. Den afhænger især af: Den teknologiske udvikling inden for vedvarende energi og fossil energi Om energipolitikken tilrettelægges omkostningseffektivt Timingen i nedbringelsen af udledningen af drivhusgasser Af boksen fremgår en mere udtømmende oversigt over faktorer, som kan få kritisk indflydelse på den samfundsøkonomiske omkostning ved at blive fossilfri. 1 I 2012-niveau 2 En reduktion i denne størrelsesorden antages almindeligvis at være nødvendig globalt for at stabilisere atmosfærens indhold af CO 2- ækvivalenter på omkring 450 ppm, svarende til IPCCs scenario for en temperaturstigning på højst 2 grader. CEPOS Landgreven 3, København K

2 Disse faktorer afhænger i meget høj grad af, hvilken kurs der fastlægges i udlandet. Det vil kræve meget store ressourcer at drive den teknologiske udvikling inden for vedvarende energi så langt, som fossilfrihed kræver. Det vil altså indebære meget store omkostninger for Danmark at gå så meget foran andre lande, at vi i større udstrækning driver den teknologiske udvikling. En væsentlig del af reduktionen i udledningen må derfor komme fra lavere energiforbrug, hvilket imidlertid også vil indebære store omkostninger. Det kræver besparelser, som ikke er lønsomme ved de allerede høje afgifter. Omkostningerne ved at omstille produktionen, så der udledes færre klimagasser, afhænger af en lang række faktorer, som i sagens natur er behæftet med usikkerhed over en 35årig tidshorisont: Udviklingen i den økonomiske vækst og dermed efterspørgslen efter energi i Danmark Udviklingen i energiintensiteten per produceret enhed som følge af større energieffektivitet Udviklingen i energiintensiteten per produceret enhed som følge af ændret produktionssammensætning Prisen på fossile brændstoffer (kul, gas, diesel, benzin etc.) som følge af ændret internationalt udbud Prisen på fossile brændstoffer som følge af ændret international efterspørgsel Prisen på CO 2 -kvoter i EU Afgifter på energi og udledning af klimagasser Tilskud til vedvarende energi og regulering af energisektoren Prisen på vedvarende energi som følge af ændret internationalt udbud Prisen på vedvarende energi som følge af ændret international efterspørgsel Prisen på vedvarende energi som følge af ændret udbud i Danmark og nærområdet Prisen på vedvarende energi som følge af ændret efterspørgsel i Danmark og nærområdet Rente, valutakurser mv. Det kan hypotetisk set ikke afvises, at der kommer et teknologisk gennembrud for vedvarende energi, og at en stor del af omstillingen vil vise sig økonomisk fordelagtig. I så fald vil den imidlertid komme af sig selv (f.eks. hvis produktionsomkostningerne ved solceller vil fortsætte sit kraftige fald). Ved at gennemtvinge omstillingen uanset den teknologiske udvikling, bør der derfor være særlig fokus på de scenarier, hvor der ikke kommer et gennembrud, og omstillingen bliver omkostningstung. I beregningerne i dette notat er der set på omkostningerne under forudsætning af uændret teknologisk balance mellem vedvarende og fossil energi. Som nævnt kan balancen forrykke sig i begge retninger. I den økonomiske litteratur 3 er anvendt to metoder til at skønne over omkostningerne ved omstilling til vedvarende energi. Dette notat anvender begge metoder: Bottom-up-metoden går ud på at fremskrive med udgangspunkt i en opdeling af energiforbruget på sektorer og kendte teknologier. Det giver et mere detaljeret, men også mere usikkert billede. Det skal således vurderes, hvordan energiforbruget vil reagere på en lang række specifikke områder, og hvor stort det teknologiske potentiale er for hver teknologi. Top-down-metoden går ud på at fremskrive med udgangspunkt i en overordnet sammenhæng mellem pris og adfærd. Metoden giver et mere sikkert, men også mindre specifikt billede og forudsætter omkostningseffektivitet i energipolitikken. En beregning med udgangspunkt i bottom-up-metoden Bottom-up-beregningen tager udgangspunkt i det katalog, regeringen præsenterede i sin Klimaplan fra Kataloget opregner de initiativer, der har kunnet identificeres til at reducere udledningen af drivhusgasser, samt de såkaldte reduktionsomkostninger forbundet med dem. Reduktionsomkostningerne er et 3 Se f.eks. L.H. Goulder og W.A. Pizer: The Economics of Climate Change. NBER working paper Januar /Klimaplan/klimaplan 2013_web.pdf 2

3 udtryk for det samfundsøkonomiske dødvægtstab og er defineret i et særligt metodepapir 5 fra ministerierne. Der er altså tale om omkostninger, som ikke optræder som indtægt for andre. Kataloget forudsætter, at de første 1,4 mio. ton CO 2 -ækvivalenter i reduktion kan opnås ved negative reduktionsomkostninger. Det vil sige, at der er en samfundsøkonomisk gevinst udover værdien af mindre drivhusgasudledning. Reduktionsomkostningen ved disse redskaber er dog omdiskuteret, men er forudsat som anført i kataloget. De følgende godt 6 mio. ton i reduktion udviser stærkt stigende reduktionsomkostninger. Hvis der ses bort fra det dyreste forslag (lavere fartgrænse på motorvej med en reduktionsomkostning på knap kr./ton), er reduktionsomkostningen kr./ton for det marginale ton af de knap 8 mio. ton, der er angivet i kataloget. Hvis udledningen af drivhusgasser skal svare til, at dansk energiforbrug er CO 2 -frit, udestår der dermed at reducere udledningen med yderligere 32 mio. ton (i forhold til 2012). Det er helt afgørende for omkostningerne, hvor længe skyggeprisen vil vokse yderligere, når reduktionen går videre end de allerede identificerede elementer. Det er sandsynligt, at de følgende elementer også vil indebære stigende skyggepris. Omvendt er det også sandsynligt, at der på et tidspunkt findes en såkaldt backstop-teknologi, hvor vedvarende energi ved en given skyggepris er konkurrencedygtig med fossil energi. Den mest optimistiske forudsætning er, at prisen på backstop-teknologien svarer til kr./ton, således at skyggeomkostningskurven flader ud straks efter de første knap 8 mio.ton i reduktion identificeret. Det forudsættes således i det følgende. Det gælder dog samtidig, at det vil være muligt at finde billigere reduktionsmuligheder ved justeringer af de generelle afgifter og CO 2 -kvoteprisen mv. på udledning af drivhusgasser. Skyggeprisen på CO 2 i afgiftssystemet varierer mellem kvoteprisen på ca. 40 kr./ton og kr./ton. Ifølge klimaplanen skal kataloget ses som eksempler på primært reduktioner uden for kvotesektoren, men der er næppe identificeret billigere reduktionsmuligheder, som ikke er angivet i kataloget. Under forudsætning af en konstant reduktionsomkostning på kr./ton ved at reducere de resterende 32 mio. ton CO 2 -ækvivalenter (jf. figur 1), vil det koste samlet 154 mia.kr. i samfundsøkonomiske omkostninger at gennemføre fossilfri energi i Danmark. 5 2/klimaplan-2012/samfundsoek_metode_klimaplan_14_aug 2013.pdf 3

4 En beregning med udgangspunkt i top-down-metoden Der er til en beregning af forvridningstabet ved den nuværende energipolitik opstillet en model for energiforbruget i Danmark 6. Der er på grundlag af modellens parametre og centrale variable opstillet en model for forvridningstabet ved at øge skyggeprisen yderligere for at nå målet om fossilfri energi. I modsætning til grundmodellen er energiefterspørgslen ikke opdelt på brændsler, formål og typer af forbrugere (husholdninger, serviceerhverv og erhverv), men tillader den størst mulige fleksibilitet i svaret på, hvordan markedet reagerer på prisændringer. Modellen er nærmere beskrevet i appendiks. En vigtig forudsætning for denne model er, at energipolitikken tilrettelægges så effektivt som muligt. Det vil sige, at der fastsættes en ensartet pris på alt CO 2 -udslip i Danmark. Ved differentierede skyggepriser som tilfældet er i dag er der et uudnyttet potentiale ved at undlade at fjerne nogle af de dyre ton mod til gengæld at fjerne et tilsvarende antal af de billige. Det anslås, at den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved ineffektivitet i energipolitikken i dag koster 7½ mia.kr. om året eller omkring 30 pct. højere end nødvendigt. Med andre ord skal denne meromkostning først fjernes. 6 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. er_okt2014.pdf 4

5 Ved en effektiv energipolitik kunne CO 2 -udslippet fra energisektoren begrænses til de nuværende knap 40 mio. ton ved en ensartet skyggepris på kr./ton. Skal også de resterende 40 mio. ton elimineres, kræver det en ensartet pris på kr./ton. Som det fremgår af figur 2, vil ca. 25 pct. (10 mio. ton) komme fra lavere samlet energiforbrug, mens 75 pct. (30 mio. ton) skyldes overgangen til vedvarende energi. Det indebærer en samlet samfundsøkonomisk omkostning på 116 mia.kr., jf. figur 3. Økonomisk vækst hjælper kun lidt på byrden Beregningerne i dette notat er foretaget i 2012-niveau. De viser imidlertid den årlige omkostning, når fossilfrihed er fuldt gennemført i 2050 ved en økonomisk velstand svarende til den nuværende. Spørgsmålet er, hvor meget økonomisk vækst frem mod 2050 vil reducere den relative byrde. En omkostning på 100 mia. kr. svarer til godt 5 pct. af BNP i dag. Ved en realvækst på 2 pct. om året (hvilket er højst sat i forhold til aktuelle prognoser frem til 2030) vil BNP blive omtrent fordoblet i Der er imidlertid grund til at forvente, at energiefterspørgslen vil stige og dermed også den samfundsøkonomiske omkostning (så byrden reduceres ikke fra godt 5 til 2½ pct. af BNP). Indkomsteffekten i CO 2 - udledningen er beregnet ved tværsnitsdata for OECD-landene (jf. boks 2) omkring 0,91. Det indebærer, at en stigning i BNP på 100 pct. må forventes at øge energiefterspørgslen med 91 pct. Det må samtidig forventes, at energieffektiviteten vil vokse med tiden, således at en enhed BNP i 2050 vil kræve mindre energi end en enhed i dag. Det er imidlertid vigtigt at sondre mellem den stigning i energieffektiviteten, der er en konsekvens af energipolitikken og de stigende skyggepriser, og den udefrakommende eller automatiske stigning i energieffektiviteten. Den førstnævnte effekt indgår allerede i beregningen af effekten af højere skyggepris. Derfor er det alene den udefrakommende effektivitet, der skal korrigeres for. Hvis det lægges til grund, at det samlede fald i det globale energiforbrug per enhed BNP det seneste ti år udelukkende kan tilskrives udefrakommende energieffektivitet, vil det fremskrevet med uændret rate til 2050 indebære en reduktion på 17 pct. Samlet må det forventes, at væksten vil reducere den relative byrde af de samfundsøkonomiske omkostninger med 24 pct. Den samlede omkostning opgjort ved de to beregninger svarer således til henholdsvis 88 og 119 mia. kr. i 2012-niveau (og cirka det dobbelte ved 2050-BNP). Ved en byrde på 5 pct. af BNP i 2012 vil byrden i 2050 svare til 4 pct. af BNP. 5

6 Hvad siger den internationale litteratur? Der er gennemført en lang række analyser internationalt baseret på forskellige metoder, lande, antagelser om teknologisk udvikling og reduktionsomfang. Der er betydelig spredning i resultaterne, hvilket ikke mindst skyldes usikkerhed og forskellige antagelser om den teknologiske udvikling. IPCC (2014) 7 har sammenfattet en række af disse analyser. Fjorten af studierne omhandler en stabilisering af CO 2 i atmosfæren svarende til ambitionsniveauet ved fossilfri energi i Det er dog ikke opgjort helt sammenligneligt med de skyggepriser mv., som anvendes i dette notat. Derimod opgøres det tab i forbrug og BNP, som reduktionsindsatsen medfører i udvalgte år. Det betyder, at omkostningen stiger i forhold til forbrug og BNP, også i perioden efter Der er betydelige forskelle studierne i mellem. I 2050 svarer omkostningen til mellem 2,1 og 6,2 pct. af forbruget 9. Gennemsnittet er 3,4 pct. I 2100 er spændet 2,9-11,4 pct. af forbruget med et gennemsnit på 4,8 pct. Disse resultater er under forudsætning af, at energipolitikken ikke kun lokalt, men også globalt tilrettelægges med maksimal effektivitet. Det vil sige, at alle lande reducerer samtidigt, og at der kun er én global skyggepris på drivhusgas, således at reduktionen finder sted de steder på kloden, hvor det er billigst. Samtidig kræver det, at der ikke lægges bånd på de teknologier, som kan tages i anvendelse. Den vigtigste teknologi er adgangen til carbon storage (CCS). Uden CCS ventes omkostningen mere end fordoblet (medianstigningen er 138 pct. og spændet pct.). Omkostningerne vil ligeledes øges ved begrænsninger på at anvende biomasse (64 pct. højere median), afvikling af atomkraft (7 pct.) og begrænsninger i anvendelsen af sol- og vindenergi (6 pct.). IPCC-studiet kan ikke umiddelbart omregnes til danske forhold. En samfundsøkonomisk omkostning på 100 mia. kr. svarer til knap 7 pct. af det samlede forbrug 10 i Danmark. Det svarer omtrent til medianskønnet uden anvendelse af CCS, der ligesom atomkraft ikke indgår i dansk energipolitik 11. Den afgørende forudsætning er dog, at IPCC ikke antager, at et enkelt land skal drive en væsentlig del af den teknologiske udvikling alene ved at gå forrest i omstillingen, som Danmark ville gøre ved at blive forsøgslaboratorium for verden. I så fald bliver omkostningen væsentligt højere. En meta-analyse af Kuik et al (2008) baseret på 62 studier finder, at en realisering af EU's 2050 målsætning (som er en temperaturstigning på højst 2 grader i forhold til før den industrielle revolution) vil indebære skyggepriser på kr./ton (skyggeprisen i internationale studier indeholder dog ofte ikke alle omkostninger; for Danmarks vedkommende trækker især det indirekte CO 2 -element i registreringsafgiften i vejret). Oversat til danske forhold betyder det mia.kr. i samfundsøkonomisk tab. OECD anslår et lignende interval for OECD-landene under ét, afhængig af om der etableres et internationalt CO 2 -marked eller ej. Samlet set afkræfter den internationale litteratur altså ikke, at omkostningerne kan blive betydelige og i omegnen af 100 mia. kr. Energistyrelsens energiscenarier Energistyrelsen (2014) har offentliggjort en række scenarier for energiproduktionen frem til 2050, hvor der henholdsvis fortsat anvendes fossile brændsler til energiproduktion og henholdsvis i stedet anvendes vedvarende energikilder i alternative sammensætninger. Der er foretaget en beregning af, hvor meget virksomhedernes og forbrugernes energiomkostninger vil stige. Disse meromkostninger beregnes til 6-29 mia.kr., afhængigt af scenario. Der er dog ikke tale om en samfundsøkonomisk beregning, idet energiomkostningerne ikke er omsat til reduktionsomkostninger, ligesom der ikke indgår forvridningstab fra mindre 7 8 Gennemsnitligt 450 ppm CO 2-ækvivalenter, hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til at begrænse temperaturstigningen til 2 grader. 9 Spændet angiver den 16. og 84. percentil i sandsynlighedsfordelingen af forbrugstabet. 10 Det skal understreges, at omkostningerne i IPCC-studiet er målt i forhold til globalt forbrug, der per capita er lavere end i Danmark. Til gengæld er reduktionsomkostningerne i Danmark markant højere. 11 Målsætningen er at udfase brugen af kul og andre fossile brændsler på kraftværker, hvor CCS tilsiger fortsat at anvende kul, men opsamle og lagre CO 2-udledningen. Danmark vil dog gennem import af el indirekte kunne komme til at basere sig på kul og atomkraft i en vis udstrækning. 6

7 arbejdsudbud mv. Dermed følger scenarieberegningerne ikke de samfundsøkonomiske beregningsprincipper i Regeringens klimaplan 12. Scenarierne baserer sig på markante teknologiske fremskridt, herunder eksempelvis at elbiler vil udkonkurrere biler med fossilt brændsel, og at Danmark bliver eksportør af biobrændstof til fly. Disse fremskridt indebærer, at omstillingen til grøn energi i høj grad vil komme af sig selv og ikke kræve tilskud eller afgiftsbegunstigelse. Det anføres således 13 : Hvis omvendt VE ikke bliver markant mere konkurrencedygtig i forhold til fossiler, så forudsætter omstillingen betydelige tilskud og afgiftsbegunstigelser og bliver (potentielt langt) dyrere samfundsøkonomisk. Det anføres desuden, at der både kan finde teknologiske fremskridt sted inden for VE og fossil energi. Heller ikke energiscenarierne afkræfter således risikoen for en betragtelig samfundsøkonomisk omkostning ved fossilfri energi. Klimakommissionen Klimakommissionen (2010) opgjorde de forventede samfundsøkonomiske omkostninger i 2050 til 0,5 pct. af BNP svarende til knap 10 mia. kr. Beregningen baserede sig på to scenarier, som begge indebar, at omkostningen var beskeden (0,2-0,4 pct. af BNP). Således antog kommissionen, at priserne på fossile brændstoffer, som på daværende tidspunkt var relativt høje, fortsat ville være høje, hvis omverdenen ikke vælger en ambitiøs klimapolitik. Man forventede, at det ville føre til voksende knaphed på fossile brændsler og deraf følgende høje priser. Hvis omverdenen derimod vælger en ambitiøs klimapolitik, vil prisen på CO 2 -kvoter blive relativ høj. De høje oliepriser har imidlertid medført, at der er opdaget nye forekomster af fossile brændsler og gjort teknologiske fremskridt bl.a. med hensyn til udnyttelsen af skifergas. IPCC anslår nu, at omkring tre fjerdedele af de kendte fossile forekomster skal forblive i jorden, hvis det fastsatte mål om højst to graders temperaturstigning skal nås 14. Scenariet med tiltagende knaphed på fossile brændsler er således næppe realistisk. Såfremt det indtræder, vil omstillingen til vedvarende energi imidlertid i høj grad komme af sig selv. Tilsvarende vil en tilstrækkelig høj CO 2 -kvotepris også drive omstillingen til vedvarende energi af egen kraft. Det er dog ikke relevant for vurderingen af omkostningerne ved den grønne omstilling at sammenholde med en situation, hvor beslutningen forudsættes allerede at være truffet på europæisk plan. Hensigten med at opgøre omkostningen er at vurdere konsekvenserne af denne beslutning. Omkostningerne i dette scenario er således et udtryk for ekstraomkostningen ved, at Danmark vælger at blive fossilfri frem for at anvende EU's kvotesystem i en situation, hvor beslutningen om fossilfrihed allerede er truffet i EU. Klimakommissionen antog desuden, at en uambitiøs klimapolitik i andre lande ville give Danmark nogle first-mover -fordele. Det mest sandsynlige er imidlertid, at der vil være betydelige omkostninger forbundet med at drive den teknologiske udvikling, ligesom der ikke er basis for, at netop teknologiudviklingen inden for vedvarende energi skulle have et særligt potentiale i forhold til andre brancher. I den udstrækning, der måtte opstå veldokumenterede holdepunkter for first-mover-fordele, må det desuden forventes, at andre lande også vil forsøge at få andel i dem, således at banen ikke vil blive overladt til Danmark alene. Så vil fordelen blive konkurreret væk. Konklusion Der er en betydelig risiko for, at en fossilfri energiforsyning vil medføre meget betydelige samfundsøkonomiske omkostninger. Medmindre der kommer betydelige teknologiske fremskridt for vedvarende energi som ikke bliver opvejet af teknologiske fremskridt for fossile energikilder er det ikke urealistisk, at omkostningen vil andrage 100 mia.kr. om året eller endog mere 15. Der er samtidig en risiko for, at Danmark bliver afkoblet fra den internationale udvikling. Den mest omkostningseffektive omstilling kræver en ensartet global pris på drivhusgasser. EU repræsenterer medlems- 12 Op.cit. 13 Op.cit. 14 Op.cit. 15 I 2050 i 2014-niveau 7

8 landene ved internationale forhandlinger og fastlægger fælles mål og driver det europæiske kvotesystem. Danmark bør derfor integrere sin energipolitik mest muligt i kvotesystemet (samt mulighederne for at handle reduktionsforpligtelser uden for kvotesektoren mellem landene). Beslutningerne om dansk energipolitik bør baseres på sandsynlige scenarier for de samfundsøkonomiske omkostninger, således at der kan foretages en eksplicit politisk prioritering. Der bør udformes et beslutningsgrundlag baseret på de mulige risici herunder, at der ikke kommer gunstige teknologispring. Det bør samtidig skitseres, hvordan politiske mål kan opnås billigst muligt, og hvad det vil koste at vælge ikkeomkostningseffektive løsninger. Ellers er der risiko for meget store omkostninger og en fortsættelse af zigzag-kursen i energipolitikken med skiftevis stramninger og lempelser af energiafgifterne og politisk picking-the-winner-initiativer. 8

9 Appendiks Beregning efter top-downmetoden Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den opstillede model for beregning af forvridningstabet ved den nuværende energipolitik. I modsætning til i denne model er imidlertid alene foretaget en beregning af reduktionen af den samlede CO 2 -udledning som følge af skyggeprisen på CO 2 i energiforbruget. Der er således ikke gjort forudsætninger om fordelingen af reduktionen fordelt på specifikke typer af forbrug (såsom transport, opvarmning og el) eller på typer af forbrugere (husholdninger, serviceerhverv og proces). Det forudsættes således, at der er en ensartet pris på alle anvendelser. CO 2 -udledningen er beregnet som C = A(p + t) e (1 v) hvor v = min(at, 1) C er den samlede udledning fra energiforbrug p er gennemsnitlig energipris før afgift t er ensartet skyggepris v er andel vedvarende energi e er efterspørgselselasticitet for energi mht. skyggepris A og a er konstanter Den samfundsøkonomiske omkostning ved fossilfrihed i forhold til i dag er approksimeret ved trekantstabet = 1 2 C 0(t f t 0 ) hvor t 0 og t f er skyggeprisen i henholdsvis initialt og ved fossilfrihed. De centrale parametre er efterspørgselselasticiteten, e, for det samlede energiforbrug med hensyn til skyggeprisen på CO 2 og VE-andelens skyggeprisfølsomhed a. Efterspørgselselasticiteten er opgjort til -0,27 og er estimeret med udgangspunkt i energiefterspørgslens prisfølsomhed i EMMA. Den er marginalt højere end de anvendte elasticiteter i ADAM og DEMS. Den største usikkerhed knytter sig til VE-andelens følsomhed. Det er forudsat, at VE-andelen vokser lineært med CO 2 -skyggeprisen. Der er som kontrol foretaget en estimation af CO 2 -udledningen i OECD-landene på baggrund af OECDsekretariatets beregning af den implicitte CO 2 -skat i landene. Den estimerede følsomhed er et mål for såvel energiefterspørgslens som VE-andelens reaktion på skyggeprisen. Den estimerede regressionsligning er ln G i = 1,74 + 0,91 ln Y i 0,55 ln t i 0,75 DUMMY (0,36) (0,03) (0,07) (0,19) R 2 = 0,98, N = 34, (stand.err) Hvor G er samlet udledning fra alle sektorer (inklusive ikke-energisektoren) y er BNP/capita t er den implicitte skat på al udledning (inklusive ikke-energisektoren) DUMMY er en dummyvariabel for Nord- og Sydamerika Ved en følsomhed på 0,55 er den estimerede samfundsøkonomiske omkostning op mod 300 mia.kr. Den er altså væsentligt under den følsomhed på 0,9, som er i overensstemmelse med en omkostning på ca. 100 mia.kr. Samtidig er estimatet af følsomheden ikke robust. Den rapporterede er den højest fundne værdi. 9

10 De estimerede parametre er signifikante, men dummy-variablen for nord- og sydamerikanske lande er ikke specielt velbegrundet. BNP-elasticiteten er både signifikant og robust over for alternative specifikationer. Samlet giver kontrollen ikke grundlag for at antage, at modellen ovenfor undervurderer adfærdseffekterne ved højere skyggepris. 10

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen

hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen hvordan kan vi gøre energipolitikken billigere? Af analysechef otto brøns-petersen EN MERE OMKOSTNINGSEFFEKTIV ENERGIPOLITIK Klima- og energipolitikken indebærer væsentlige omkostninger for husholdninger,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr.

Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Af Analysechef Otto Brøns- Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 8. oktober 2014 Unødvendige omkostninger i energipolitikken på 7½ mia.kr. Energi- og klimapolitikken drives i meget høj grad af afgifter

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål Af Analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 Juni 2014 Den danske registreringsafgift er den højeste i den vestlige verden og indebærer allerede en meget kraftig tilskyndelse til at køre

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162

Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet

Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015

Klimamodellen DICE. Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat. Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 Klimamodellen DICE Poul Schou, De Økonomiske Råds Sekretariat Oplæg ved Netøk-seminar om klima og økonomi 2. oktober 2015 1 Hvorfor bruge økonomiske modeller i klimaspørgsmål? Kan skabe overblik over vigtige

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning

Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas. Afgiftsanalyse, sammenfatning Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas Afgiftsanalyse, sammenfatning 24- 2 Samfundsøkonomisk konsekvens af ændrede afgifter på naturgas, Afgiftsanalyse, sammenfatning - 24- Udarbejdet

Læs mere

Dekomponering af velfærdsberegninger

Dekomponering af velfærdsberegninger Dekomponering af velfærdsberegninger Følgebilag til rapporten Ensartet skat på CONCITO 22. oktober 2013 Forfatter(e): Jens Sand Kirk 2 Notatet er et følgebilag til rapporten Ensartet skat på En klimapolitik

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere