Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt"
|
|
- Merete Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Maritimt Knudepunkt Storebælt "Sunde fødevarer fra Storebælt" - Landbaseret produktion af hjertemuslingespat og andre højværdi skaldyr - Produktion af tangsporeliner - Videreudvikling, tørring og forarbejdning af Havfrisk tang Maj 2012
2 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 3 Formål og betydning... 4 Forventede resultater... 5 Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt"... 6 Bilag 1: Teknisk beskrivelse af "Sunde fødevarer fra Storebælt"... 7 Landbaseret forsøgsproduktion af hjertemuslingespat... 7 Forsøgsdyrkning af fladøsters: Etablering af tørrerum til produktet Havfrisk tang fra Omø Tangsporelineproduktion
3 Indledning og baggrund Slagelse Kommune har initieret projektet Maritimt Knudepunkt Storebælt med henblik på at styrke erhvervsudviklingen i landdistriktsområderne omkring Bisserup, Omø og Agersø. Projektet skal styrke Slagelse Kommune som bosætnings- og turismekomme med grobund og grokraft i lokalsamfundet med inddragelse af lokale aktører og erhvervsliv. Første fase, af Maritimt Knudepunkt Storebælt (MKS) er blevet gennemført i perioden fra 2009 til Formålet var blandt andet at undersøge mulighederne for og potentialerne ved, produktion af tang, hjertemuslinger og blåmuslinger ved Omø, Agersø og Bisserup til fødevarer. "Sunde fødevarer fra Storebælt" bygger på erfaringerne fra MKS og vil udnytte de potentialer, som er blevet identificeret. "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil understøtte Slagelse Kommunes vision om en grøn og bæredygtig udvikling indenfor fødevareområdet, med fokus på sund, klog vækst og kompetence udvikling. "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil samtidig få betydning i forhold til erhverv og turisme, da der skabes nye og spændende aktiviteter i området. "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil i forhold til Slagelse Kommune være et flagskib, hvor satsningen på nye og sunde fødevarer med lokal oprindelse, vil medvirke til at sætte Slagelse på landkortet. 3
4 Formål og betydning Formålet med projektet er at udvikle nye dyrknings-, produktions- og forarbejdningsmetoder af skaldyr og tang dels for at skabe forøget vækst og understøtte Slagelse Kommunes vision om sund, klog vækst. Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt" vil: Fokusere på intensiv landbaseret produktion af højværdi skaldyr (hjertemuslinger og fladøsters) samt dyrkning af tangsporeliner til egenproduktion og videresalg fra Agersø og Omø. Derudover vil der ske en videreudvikling af Havfrisk tang fra Omø med henblik på afprøvning og udvikling af nye tørringsmetoder. Være det sted, hvor viden og erfaring fra MKS-projektet udnyttes og videreudvikles. Skabe forøget bæredygtighed i lokalsamfundet ved at skabe en ny produktion af sunde fødevarer samt nye arbejdspladser og beskæftigelse. Bidrage til øget fokus på mulighederne for anvendelse af seafood fødevare i sundhedssektoren og den offentlige sektor som helhed. Erhvervsudvikling er i den sammenhæng en afgørende forudsætning for den fremtidige beskæftigelse på Omø og Agersø. Projektet åbner gode muligheder i forhold til udviklingen af akvakultur, lokal forarbejdning, afsætningsmuligheder, nye produkter, samt nye markeder. Dette projekt kombinerer lokale interesser med erhvervsmæssige muligheder og forskning. 4
5 Forventede resultater "Sunde fødevarer fra Storebælt" igangsættes for at understøtte vækst, erhvervsliv og turisme samt den fremtidige beskæftigelse på Agersø og Omø. Produktion af hjertemuslinger til fødevare - anlæg til fremstilling af højværdi yngel/spat Spatproduktionen af hjertemuslinger eller andre højværdi skaldyr er en arbejdsintensiv proces, hvor der forventes at være to arbejdspladser i sæsonen. Det er realistisk at producere 1 mio. stk. spat per år i anlægget. Produktionen af spat giver mulighed for en relateret videre opdræt (on-growing industri), som kan give ydereligere 2-4 direkte arbejdspladser samt understøtte fiskernes indtjening i de perioder, hvor der ikke må fiskes. Produktion af tangsporer liner til videre salg og konsumproduktion Resultatet af tanganlægget vil være at der kan fremstilles m. tangline hvert år. Dette kan danne grundlag for dyrkning af 25 tons sukkertang lokalt eller videresalg af tangsporerlinerne som kan sælges til andre producenter af tang. Det forventes at tanganlægget vil give 1 arbejdsplads samt en til to afledte arbejdspladser i forbindelse med dyrkning af tangliner i havet. Produktion af tørret og fersk tang til fødevarer Etablering af tørrerum er en del af grundlaget for afsætningen af sukkertang fra Agersø og Omø. Tørrerummet er en forudsætning for de afledte arbejdspladser fra tangproduktionen. Afsætningen af tørret tang er i stigning til kunder indenfor både konsum og den farmaceutiske industri. Det forventede antal arbejdspladser på Agersø og Omø er skitseret nedenfor. År 1 År 2 Efter projektets afslutning Agersø 0, Omø Projektet vil have en væsentlig nyhedsværdi og eksperimentel karakter, hvor eksempelvis Frisk tang fra Omø vil kunne få et tilsvarende potentiale, som Sydesalt fra Læsø. Det forventes derfor at projektet vil tiltrække flere turister til Omø. Det vil også give en effekt i form af øget oplevelse ved besøg på øen samt deraf en øget afledt beskæftigelse. 5
6 Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt" "Sunde fødevarer fra Storebælt" Omø og Agersø skal drives i et tæt samarbejde mellem erhvervsfiskere og lokale interessenter (det lokale erhverv) på Agersø, Omø og Bisserup samt relevante ressourcepersoner/institutioner fra forskningsverdenen indenfor tang og skaldyrsområdet. Projektet "Sunde fødevarer fra Storebælt" Omø og Agersø er opbygget omkring tre hovedelementer: Landbaseret forsøgsproduktion af hjertemuslingespat og andre højværdiskaldyr på Omø, samt forsøgsdyrkning af fladøsters i farvandet omkring Omø. Etablering af sporelineproduktion på Agersø. Etablering af tørrerum med henblik på afprøvning og tørring af Havfrisk tang fra Omø. En væsentlig forudsætning for at projektet kan gennemføres indenfor de angivne økonomiske rammer er at der opnås synergi mellem de tre projektkomponenter. Projektet forventes at løbe over en periode på to år (24 mdr.) fra 1. juli 2012 til 30. juni Arbejdet gennemføres i perioden fra juli 2012 til juni
7 Bilag 1: Teknisk beskrivelse af "Sunde fødevarer fra Storebælt" Skematisk oversigt over "Sunde fødevarer fra Storebælt" Niveau: Projekt Delprojekter Videns leverandører Hjertemuslinger Omø KU og RUC Nye og sunde fødevarer DTU Tangspore Agersø Havfrisk tang Omø/tørring DTU Projekt- ledelse Landbaseret forsøgsproduktion af hjertemuslingespat Projektets omdrejningspunkt er dyrkning af hjertemuslingespat og andre højværdiskaldyr i et landbaseret klækkeri på Omø. De involverede forskningsinstitutioner (Københavns Universitet og Roskilde Universitetscenter) er nødvendige videns leverandører, som er afgørende for en succesfuld dyrkning. De 7
8 gennemførte forsøg i regi af MKS har vist at det er nødvendigt at placere forsøgsproduktionen på land for at opnå den fulde kontrol med dyrkningen og produktionen af hjertemuslingespat. På Omø findes der i dag eksisterende bygninger, som ligger i umiddelbar nærhed af havnen og vandet. Bygningerne kan relativt nemt omdannes til formålet, hvilket er med til at begrænse anlægsudgifterne. Produktionsanlægget bygges, som et recirkuleret anlæg med mulighed for ind pumpning af havvand. Bygning på Omø som forventes anvendt til anlæg for hjertemuslingespat og tangtørring Nedenstående beskrivelse er en kort gennemgang af dyrkningsprocessen. Opdræt af hjertemuslingespat kan grundlæggende deles op i tre faser. Fase 1: Vildfangede moderhjertemuslinger holdes i kar og fodres med alger. Lys og temperatur styring kan inducere gydning. Der holdes tre forskellige hold, som gyder med en måneds mellemrum. Fase 2: Larverne overføres til glasfiberkar med vandindstrømning fra bunden. 8
9 Fase 3: Efter metamorfosen kan muslingerne ikke længere holdes suspenderet og lægger sig på bunden (et finmasket net). Foder: Muslinger fodres med alger, der dyrkes i plastiksække. Fase 1: Dyrkningsprocessen starter med de indfangede vildtlevende moderskaldyr (Fase 1) som hentes fra Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør. I et rum specielt beregnet til dette formål, opbevares moderskaldyr ved en bestemt temperatur og en optimal kost (alger). Ved hjælp af lys og temperaturstyring induceres gydningen. De befrugtede æg bliver indkvarteret i 1000 L tanke med 1µm filtreret havvand. De befrugtede celler udvikler sig inden for 48 timer til larver. Der holdes tre forskellige hold, som gyder med en måneds mellemrum for at have kontinuerligt adgang til spat. Fase 2: I fase 2 overføres larverne til glasfiberkar med en kontinuerlig vandindstrømning af frisk havvand fra bunden. Dette skaber muligheden for at dyrke larver under optimale betingelser og ved en høj tæthed. Larverne fodres konstant med alger. Fase 3: I fase 3 indtræffer larvestadiet, som sker efter ca. to uger (afhængigt af arter) hvorefter larverne undergår en metamorfose. Larverne stopper svømning og udvikler en mund og gæller, muslingerne kan ikke længere holdes suspenderet og lægger sig på et finmasket net på bunden. Vandindtaget skifter til toppen af karret. I store, lavvandede sigter, dyrkes muslingerne indtil en størrelse på ca. 2 mm. Derpå overføres de unge skaldyr til et "upwelling-system, hvor de vokser og dyrkes til ønskelig størrelse. Her fodres de med naturligt forekommende alger, som er i indløbsvandet. I tilfælde af lavt tilstedeværelse af alger i indløbsvandet, kan der suppleres med mikroalger fra egen kultivering. 9
10 Foder: Både moderdyr, larver og nyligt settlede hjertemuslinger fodres med mikroalger, der dyrkes i plastiksække. Der kan tilskudsfodres med algepasta i spidsbelastningsperioder. Det anbefales at der foretages en studietur til enten Roem van Yerseke B.V. i Holland eller The Deep Bay Marine Field Station i Canada. Begge institutioner har stor erfaring med spatproduktion af forskellige højværdiskaldyr. Resultater: Der bliver opdrættet spat af højværdi skaldyr til videresalg i udlandet samt til egen produktion. Forsøgsdyrkning af fladøsters: Det foreslås at det landbaserede anlæg bygges, så det også kan fungere, som opbevaringsanlæg for høstede fladøsters eller andre højværdi skaldyr. Baggrund: Frankrig er den førende producent af østers i Europa, men da den hjemlige østers var truet af Bonamiaparasitten for nogle årtier siden blev der indført østers fra Stillehavet. De senere års stigende vandtemperatur har betydet, at Stillehavsøsters (Crassostrea gigas) har været i stand til at reproducere og spreder sig i stigende grad langs Europas kyster og har nu fordrevet de lokale østers fra deres opvækstområder. Stillehavsøsters er også konstateret i den danske del af Vadehavet i 1999 og er nu observeret i Nissum Bredning, i fjorden omkring Nykøbing Mors og i Roskilde Fjord. I Limfjorden er den europæiske østers ikke fortrængt af stillehavsøstersen, 10
11 som dog har etableret sig pletvist i området. I de senere år har der været stigende efterspørgsel på østers i Danmark. Det har primært været fransk produceret Stillehavsøsters, som spises. Stillehavsøstersen i Bretagnes østersindustri er nu smittet med en virus, hvilket har drevet efterspørgselen og derved priserne på limfjordsøsters (Ostrea edulis) i vejret. Limfjordøstersen er ikke truet af virus eller parasitter, da Limfjorden er fri for østerssygdomme (certificeret Bonamia-frit område). Der undersøges om det er muligt at dyrke limfjordsøsters i farvandet ud for Omø. Ved gennemgang af litteraturen fremgår det at den oprindelige danske østers Ostrea edulis findes naturligt ved saliniteter ned til 16 promille. Dog trives den bedst ved minimum 25 promille. I Storebælt er der ved 10 m. dybde et springlag, som giver en saltholdig på minimum 24 promille. Da østers naturligt lever ned til 30 m dybde vil dyrkning af østers på m. vand være en mulighed. Markedet for østers er godt og danske østers sælges til gode detailpriser kr. afhængig af sæson og størrelse. Resultater: Det afdækkes om det er muligt at opdrætte fladøsters i bundvandet ved Agersø og Omø. Såfremt det er muligt, kan kommerciel produktion overvejes. 11
12 Etablering af tørrerum til produktet Havfrisk tang fra Omø Der er stor efterspørgsel på tang. Muligheden for, at afsætte Havfrisk tang fra Omø blev derfor tilføjet, som et ekstra element i projekt i MKS II. Potentialet for en rentabel aktivitet i forbindelse med afsætning af frisk tang er til stede og som videreudvikling af Havfrisk tang fra Omø skal, der etableres et tørrerum i eksisterende bygninger på Omø Havn. Rummet skal benyttes til at tørre det indfangede tang inden det vakuumpakkes. Tørrerummet vil give nye og bedre muligheder for at afsætte tang fra Omø. Der stilles bestemte krav fra Fødevarestyrelsen, som skal overholdes for at få tilladelse til at omsætte forarbejdede fødevarer (tørret tang). De grundlæggende krav er at tangen hænges til tørre i et lokale med adgang til frisk luft. Derudover skal rummet være sikret mod skadedyr såsom fugle, hunde og katte m.v. Tørrerummet skal være lavet af materialer som er vask- og desinficer bare. Endvidere skal rummet være af en tilstrækkeligt størrelse, således det er muligt overholde krav til arbejdsforhold. Tørringsprocessen er afhængig af temperatur og luftfugtighed i rummet, hvor råvaren opbevares. Bestemmelse af hvornår råvaren har opnået det ønskede vandindhold tjekkes ved visuel inspektion. Når råvaren er tør og porøs i strukturen, vakuumpakkes det i de ønskede størrelser. Resultater: Der vil blive igangsat salg af tørret tang til både indenlandske og udenlandske kunder. 12
13 Tangsporelineproduktion Markedet for tangsalat og spisetang i Europa er voksende. I Fjernøsten har man i generationer spist tang og denne tradition har bredt sig til Europa i takt med at sushi er blevet almindelig i befolkningen. Sukkertang er en af det bedst egnede arter til spise tang, som vi har i Danmark, de friske blade kan spises rå i salater eller kan tørres og vakuum pakkes. De voksne planter kan bruges til at give smag i supper og til eksempelvis ris og bønner. Sukkertang er velegnet fordi det vokser hurtigt og kan tåle lave saliniteter. Resultater: Der vil blive fremstillet tangsporeliner til egen produktion, samt til salg til indenlandske kunder. Baggrund: Produktionen af tangsporeliner forgår primært i december februar måned ved at opsamle sporer fra fertile modertangplanter, som herefter podes på tangsporeliner. Dyrkningen af sukkertang følger protokollen for dyrkning af store brunalgearter ved indsamling af fertilt materiale i naturen til produktion af liner. Herefter gennemføres livscyklus under kontrollerede forhold i laboratoriet. Til slut flyttes tangsporelinerne til hovedliner i havet til videre tilvækst. En ny og alternativ metode til ovenstående er den såkaldte protoplast-metode, hvor tang DNA frilægges ved hjælp at enzymer, hvorefter det podes på tangsporeliner. Herved elimineres begrænsningen i årstiden, således der året rundt kan produceres tangsporeliner til udsætning/salg. Denne metode er forholds ny og endnu uprøvet i Danmark. 13
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI
FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER INTERESSANT KONFERENCE I GRENÅ AGENDA Hvad er tang? Hvad kan vi bruge det til? Hvad er mulighederne omkring Falster? Hvordan dyrker man tang? Hvordan samler man
Læs mereAfrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II. Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S
Afrapportering Maritimt Knudepunkt Slagelse II Udarbejdet for Slagelse Kommune af GEMBA Seafood Consulting A/S Januar 2012 Indhold 1 Indledning og formål:... 3 2 Væsentlige resultater:... 4 3 Anbefalinger...
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereMission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingrediens
Mission ENORM s mission er at producere insekter, der kan genanvende reststrømme fra vores fødevareindustri og upcycle disse til værdifulde ingredienser som protein, fibre og fedt i fødevarekvalitet. Ingredienserne
Læs mereUdviklings- og driftsmål
Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereMuslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning
Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode
Læs mereDanmark har enestående muligheder for at producere østers
RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 18 ØSTERSOPDRÆT Svend Steenfeldt (sjs@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havøkologi og Akvakultur 18 Danmark har enestående muligheder for at producere
Læs merePRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
Læs mereMuslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)
Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)
Læs mereDYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Læs mereDe Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012
Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 211 Offentligt De Vestlige Limfjordshavne Nykøbing den 6. februar 2012 Erhvervsprofil og betydning for oplandet: Lemvig Havn, Holstebro Struer Havn, Thisted
Læs mereKerteminde Maritime Haver Generalforsamling 2019 Formandens beretning
Økonomi: Vi har i 2018 hjemtaget og afsluttet de bevillinger vi har ansøgt om i forbindelse med etableringen af havhaven. Vores kassebeholdning er ikke prangende, men vi har plus på kontoen og klarer os
Læs mereNORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN
NORDISK WORKSHOP OM NYTTIGGØRELSE OG OPTIMERING AF HVIDFISK RESSOURCEN Tak for muligheden for at tale her på den Nordiske Workshop. Hanstholm Fiskeauktion er glade for at vi har fået muligheden for at
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereBønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet
Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSygdomme hos østers. som bifangst i forbindelse med muslingefiskeriet i Limfjorden. Det bevirkede at forskellige erhvervsinteresser
Stig Mellergaard Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Sygdomme hos østers Det danske klima må ofte høre for lidt af hvert. Men måske kan vi takke det kølige vejr for at
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereVurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur tillæg Nielsen, Rasmus
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af markedsudsigter for arter opdrættet i dansk akvakultur tillæg Nielsen, Rasmus Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereFremtiden for opdræt af skaldyr. Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter
Fremtiden for opdræt af skaldyr Jens Kjerulf Petersen Dansk Skaldyrcenter Baggrunden for produktion af skaldyr I 2001 vedtog Limfjordssamarbejdet sammen med Fødevareministeriet og Miljøministeriet følgende
Læs mereHavets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder
Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter
Læs mereBlåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.
Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende
Læs mereEndelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen
Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som
Læs mereHygiejne 4. Program. Opsamling Mandag d. 3/11. Kan i huske hvad i havde om sidste gang? Opsamling. KP og KKP
Hygiejne 4 Mandag d. 3/11 Program Opsamling KP og KKP Opgave Kritiske punkter og kritiske kontrolpunkter Oplæg om egenkontrol Opgave Temperaturer og levnedsmidler Opsamling Kan i huske hvad i havde om
Læs mereTurisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer. Vi arbejder for turismen
Turisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer Vi arbejder for turismen www.bornholm.info/erhverv Hvad gør vi/hvor er vi Vi har 75 fødevareproducerende virksomheder på Bornholm.
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mere291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07
291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,
Læs mereAfstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster
Afstumpet sandmusling Latinsk navn: Mya truncata Engelsk navn: Blunt gaper Klasse: Bløddyr Orden: Sandmuslinger Familie: Sandmusling Afstumpet sandmusling er almindelig og findes ved de fleste danske kyster
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Læs mereØ-politik i Lolland Kommune
Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereSkabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri
Skabe rammebetingelser for en ny blomstrende industri En lovende resource Jeg vil først takke arrangørerne for at have taget inititativ til denne workshop, og udtrykke min glæde for at Færøske forskere
Læs mereFødevarepolitik og handlingsplan
1 Fødevarepolitik og handlingsplan 2019-23 Vision Et stærkt vestjysk fødevareerhverv, der gør sig gældende nationalt og internationalt til gavn for vores område. 1. Fødevarefortællingen Vores aktiviteter
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereNordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet
Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereNovopan - først i Skandinavien
novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies
Læs mereFremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen?
Fremtidens kilder til omega-3 fedtsyrer hvor er vi på vej hen? Charlotte Jacobsen Professor mso og gruppeleder Lipid- og oxidationsgruppen Afdeling for Fødevareindustriel Forskning chja@food.dtu.dk Introduktion
Læs mereDyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv
Dyrkning af allergenfrit tang i tanke på land - som ingrediens til fødevarebaseret nicheproduktion og set i et forretningsmæssigt perspektiv Bjarne Ottesen, Head of Development, Nordisk Tang Kell Andersen,
Læs mereHvilken rolle skal kød spille i fremtiden?
Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden? Kommunikationsdirektør Astrid Gade Nielsen 15. januar 2019 4 CENTRALE FØDEVARETENDENSER 1 2 3 4 LOKALT OMTANKE NEMME LØSNINGER FLEXITARISME HVORFOR LOKALT? -
Læs mereSmag og Oplev Middelfart 19. marts 2012
Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereIndhold. Grundfortællingen 3. Bornholm nærhed i centrum 4. Målgrupper 6. Budskaber 8
1 2 Indhold Grundfortællingen 3 Bornholm nærhed i centrum 4 Målgrupper 6 Budskaber 8 3 Grundfortællingen Hvad er en grundfortælling? Grundfortællingen er det koncentrerede produkt af hovedbudskaberne om
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereFOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04
FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet
Læs mereNye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter
Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:
Læs mereGUDP projekt: Sortmund. Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande
GUDP projekt: Sortmund Udnyttelse af sortmund kutling en invasiv art i danske farvande GEMBA Seafood Consulting arbejder med udvikling, rådgivning og analyser indenfor fisk, fiskeri, havne, akvakultur,
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Læs mereDaglig motion og normalvægt Begræns madmængde
Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereDANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP
AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereØkologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur
Økologiske fisk og muslinger i Foodservice - indlæg af Villy J. Larsen, Chefkonsulent hos Dansk Akvakultur Fisk og Det økologiske spisemærke Øko-opdræt tælles med som økologisk Konventionel opdræt tæller
Læs mereVestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Læs mereVelkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien
novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende
Læs mereSlagelse Kommune. Ø-politik i Slagelse. - Agersø og Omø i udvikling
Slagelse Kommune 2009 Ø-politik i Slagelse - Agersø og Omø i udvikling Øerne i Slagelse Kommune Øerne Agersø og Omø ligger i Storebælt. De er en del af Slagelse Kommune. Begge øer rummer små lokalsamfund
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereVision Greve - hvor livet er grønt
Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereBÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND. - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker
BÆREDYGTIGHED OG CSR HOS ROYAL GREENLAND - Vi tager aktivt ansvar til glæde for miljø og mennesker Royal Greenland for bæredygtigt fiskeri Royal Greenlands vision er at være en trendsættende og foretrukken
Læs mereLimfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden
En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne
Læs mereHåndbog for østersopdrættere
Håndbog for østersopdrættere et resultat af Projekt Nord-Ostron 2009 2012 2 Opdrætsbakker uden for Koster. Indhold Hvorfor Ostrea edulis? 5 Hvorfor akvakultur i Skandinavien? 6 Hvorfor østersopdræt i Skandinavien?
Læs mereJeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.
Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi
DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne
Læs mereFødevareklyngens eksport rejser længere væk
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.
Læs mereBæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?
Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.
Læs mereFællesskab, sammenhæng og forenkling
Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren
Læs meresyddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider
syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe
Læs mereØkonomisk analyse. Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne
Økonomisk analyse 16. marts 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimismen er i bund hos fødevarevirksomhederne Fødevarevirksomhedernes forventninger
Læs mereUdkast til vision for det dansk-tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk-tyske samarbejde 2011-2020 RSD og Slesvig-Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk-tyske region Styrket integration
Læs mereUdkast til vision for det dansk tyske samarbejde
Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereMånedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august
Månedens Smag 2019 Smag på egnsretter i august Af Smagens Dag ved Hanne Birkum og Kirsten Marie Pedersen Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en egnsret. Egnsretter er mad, der bliver spist i bestemte
Læs mereØkonomiudvalget. Politisk organisation. Administrationen. HJØRRING KOMMUNE BUDGET Generelle bemærkninger - Økonomiudvalget
Økonomiudvalget Med et budget på 468,5 mio. kr. udgør Økonomiudvalgets område 12 % af Hjørring Kommunes samlede driftsbudget. Udvalget skal sikre, at den administrative driftsvirksomhed er i overensstemmelse
Læs mereMasterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation
Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding
Læs mereHvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Læs mereALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER
Læs mere2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til senest 26. oktober.
Kære Innovatør, Her kan du læse mere om: 1) Udfordringen stillet af ARGO (Genanvendelse af tekstiler) 2) Vurderingskriterier og løsningsformat for din løsning, som skal udfyldes og sendes til camilla@corolab.dk
Læs mereAf Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde.
1 Test af laks Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Danskerne spiser for lidt fisk selv om vi er omgivet
Læs mere