Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland."

Transkript

1 Side 1 af 5 KRONIKEN 7. MAJ KL Grønlands fremtid er et fælles ansvar Bæredygtig økonomisk aktivitet med investeringer udefra er nødvendig for Grønland. 2 RÅSTOFFER. Rapporten 'Til gavn for Grønland' viser, at mineralske råstoffer kan blive et væsentligt element i Grønlands udvikling i kombination med inversteringer i erhvervsudvikling. - Foto: Joachim Adrian (arkiv) DEL GEM TIL LISTE ALEQA HAMMOND, formand for Naalakkersuisut & Minik Rosing, professor og formand for Udvalget for Samfundsgavnlig Udnyttelse af Grønlands Naturressourcer. I januar udkom rapporten Til gavn for Grønland, som er forfattet af et ekspertudvalg nedsat af Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet og Københavns Universitet. Både i Danmark og i Grønland har rapporten været med til at sætte fokus på Grønlands råstoffer, og i hvilket omfang de kan understøtte et økonomisk selvbærende Grønland. Udvalgets rapport beskriver også nogle af de udfordringer og muligheder, som Grønland og Danmark skal forholde sig til for at sikre samfundet størst mulig gavn af Grønlands naturressourcer. Den grønlandske regering hilser rapporten velkommen, og de grønlandske landsdækkende aviser distribuerer rapporten henholdsvis 7. og 9. maj. I februar vedtog Grønlands regering sin seneste råstofstrategi, Grønlands olie- og mineralstrategi , som nøje beskriver de skridt, Grønlands regering vil tage i perioden , for at opfylde en målsætning om, at råstofsektoren skal bidrage mere til det samlede økonomiske fundament for Grønland i fremtiden. LÆS OGSÅ Varmere klode vil betyde mindre mad Rapporten, som er baseret på tilgængelig forskning, og den grønlandske regerings politiske råstofstrategi for olie- og mineralsektoren har forskellige vurderinger af råstofpotentialet. Hvor råstofstrategien opererer med åbning af 5 miner inden for 5 år, vurderer rapporten, at det i et best case scenarie vil være muligt at få en enkelt mine i reel produktion. Men de er begge nyttige redskaber, hvis man vil forstå den proces, som i disse år fra både dansk og grønlandsk side skal definere en samfunds- og miljømæssigt bæredygtig råstofpolitik for fremtidens Grønland.

2 Side 2 af 5 Selvom de to dokumenter har vidt forskellige konklusioner, peger de begge mod nødvendigheden af at forholde sig bevidst til Grønlands udvikling på råstofområdet, og de peger mod nødvendigheden af en nøje planlægning af denne udvikling, hvis den skal komme det grønlandske samfund til gavn. Målet om øget grønlandsk økonomisk selvbårenhed og muligheden for en dag i fremtiden at kunne opnå reel selvstændighed for det grønlandske folk har igennem mange år været et fælles mål for skiftende regeringer i både Grønland og Danmark. Det var da også hovedmotivet bag indførelsen af en selvstyreordning for Grønland i 2009 og overdragelsen af den fulde kompetence vedrørende Grønlands mineralske råstoffer til Grønland i LÆS OGSÅ Lavprisselskab satser på ture til Grønland Selvstyreloven af 2009 beskriver, hvordan indtægter fra udnyttelse af mineralske råstoffer i Grønland skal bidrage til en gradvis udfasning af det danske bloktilskud. Det sker konkret ved, at Grønland får de første 75 millioner kroner ubeskåret, hvorefter halvdelen af de efterfølgende direkte indtægter fra råstofudvinding vil tilfalde Danmark som en reduktion af det årlige bloktilskud fra den danske stat til Grønland. Denne fordeling af indtægterne fra råstofudvinding gælder indtil den dag, bloktilskuddet er ophørt. Da selvstyreloven, herunder Grønlands mulighed for at hjemtage råstofområdet under de forudsætninger, som selvstyreloven fastlægger, blev vedtaget i det danske Folketing i 2009, skete det med opbakning fra alle partier på nær Dansk Folkeparti. Da selvstyreloven blev lagt ud til en vejledende folkeafstemning i Grønland, Det er vigtigt i debatten om Grønlands fremtid, at vi ikke overser, at alle Grønlands ressourcer skal udvikles, altså både de levende og de ikkelevende naturressourcer og de menneskelige ressourcer stemte mere end 75 procent af vælgerne for selvstyrelovens indførelse. Der er således et meget overbevisende mandat, både fra den danske og den grønlandske befolkning, til at sikre selvstyrelovens intentioner om en positiv samfundsudvikling i Grønland og sikre en stadig øget økonomisk selvstændighed i Grønland. Det er vigtigt i debatten om Grønlands fremtid, at vi ikke overser, at alle Grønlands ressourcer skal udvikles, altså både de levende og de ikkelevende naturressourcer og de menneskelige ressourcer. I den sammenhæng er det især vigtigt at huske på, at Grønland i dag fortsat er fuldstændig afhængig af en enkelt økonomisk sektor, nemlig fiskeriet, som er basis for over 90 procent af Grønlands eksport. Bloktilskuddet fra Danmark forventes også i mange år fremover at udgøre en vigtig grundpille for Grønlands økonomi. Men bloktilskuddet fra Danmark blev i 2009 fastfrosset. Det er et fælles ønske, at tilskuddet vil blive afviklet gradvis i takt med, at Grønlands erhvervsliv bliver udviklet, og udnyttelsen af råstoffer kan supplere en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og skabe øget indtjening til Grønland. LÆS OGSÅ Selskabet bag Grønlands største mine forbereder tvangsflytning Grønlands prioritering af en udvikling af råstofsektoren er derfor naturligt funderet i ønsket om i lighed med i andre nordiske lande som for eksempel Norge og Island at udvide sin økonomiske basis fra ét erhverv fiskeriet til også at omfatte andre sektorer. Men det er også vigtigt, at vi

3 Side 3 af 5 anerkender, at råstofsektoren langtfra er den eneste sektor i Grønland med økonomisk potentiale. Der arbejdes målrettet på at skabe nye aktiviteter inden for turismeområdet, og Grønland har formuleret en ambitiøs plan for at styrke uddannelsesniveauet med massive investeringer i folkeskolen, de gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og universitetet. Denne strategi afspejler en erkendelse af, at Grønland ikke bør opbygge sin fremtid på en ren råvareøkonomi, men også bør satse på vidensbaserede erhverv og på at høste sin andel af værditilvæksten ved råvareforædling og udvikling af nye produkter. Råstofsektoren er imidlertid ikke til at komme uden om, hvis de økonomiske udfordringer i Grønland skal håndteres på en forsvarlig måde. I den sammenhæng spiller energi en særlig rolle, idet Grønlands store vandkraftpotentiale vil kunne aktiveres i forhold til at tiltrække energiintensiv produktion fra lande hvor der i dag benyttes fossile energikilder, til Grønland. Herved kan grønlandsk vandkraft erstatte brugen af fossile energikilder, selv om det endnu ikke er muligt at eksportere energien. Dette vil kunne være med til at definere et fælles grønlandsk-dansk brand for bæredygtigt miljø og klimaskånsom udvikling i respekt for rigsdelenes kultur og værdier. Grønland står i disse år over for alvorlige økonomiske udfordringer. Grønland oplever en fortsat økonomisk afmatning, som især er betinget af de internationale konjunkturer inden for fiskerierhvervet. Det betyder, at arbejdsløsheden i Grønland er høj og i de senere år stadig stigende. LÆS OGSÅ Giv os bæredygtig sælfangst frem for risikabel oliejagt i Grønland En udvikling af råstofsektoren, baseret på udenlandske investeringer i Grønland, er nødvendig, også blot for at tackle de udfordringer, vi allerede ved, at Grønland kommer til at stå over for i fremtiden. Inden for de næste årtier kan Grønland ligesom andre lande se frem til, at der vil være dobbelt så mange pensionister, som tilfældet er i dag, og de skal kunne sikres en rimelig levestandard, som vi alle kan være stolte af. Selvom Grønland har det geologiske potentiale til at blive en væsentlig mine- og olienation, er der seriøse udfordringer, som skal overvindes, for at udvikle en ny råstofsektor, som kan udfolde dette potentiale. Først og fremmest har Grønland brug for investeringer udefra, både til opbygning af generel infrastruktur og til etablering af Den internationale markedsføring af Grønlands olie- og mineralpotentiale sker på grundlag af et stærkt politisk ønske fra Grønlands regering igennem mange år og et konkret samarbejde med institutioner i Danmark og internationalt egentlige mineprojekter. Den internationale udvikling i råvarepriser har ikke været gunstig for Grønland i de senere år, og der arbejdes hårdt for at skabe den nødvendige opmærksomhed og forståelse for, hvad landet kan tilbyde. Denne indsats har efterhånden stået på i mange år med konstruktiv deltagelse af både danske og grønlandske institutioner. Grønland arbejder løbende på at udvikle en effektiv råstofadministration, med implementeringen af international best practice inden for regulering af det fremtidige råstofområde. Den internationale markedsføring af Grønlands olie- og mineralpotentiale sker på grundlag af et stærkt politisk ønske fra

4 Side 4 af 5 Grønlands regering igennem mange år og et konkret samarbejde med institutioner i Danmark og internationalt. Grønland har også et nationalt olieselskab, Nunaoil A/S, som er båren partner i olie- og gasefterforskning og kan få stor betydning ved at sikre samfundet indsigt og indflydelse, og på længere sigt maksimal gavn af udnyttelse af eventuelle fremtidige fund. Grønlands råstofforvaltning udfører i dag en omfattende aktivitet for at udbrede kendskabet til Grønlands råstofpotentiale til efterforskningsselskaber og investorer ved deltagelse i internationale råstofmesser og ved internationale investeringsfremstød. Den samlede indsats gennem mange år har vundet international anerkendelse. LÆS OGSÅ Thorning og Ban Ki-moon ser på Grønlands smeltende is I januar blev Grønland tildelt prisen for at være det bedste land i verden at drive minedrift i i ved Europas største minekonference for investorer, Mines and Money, og det internationalt ansete canadiske Fraser Institute vurderer p.t., at Grønland ligger i førerfeltet, senest som nr. 23 ud af 112 minelande, på kvaliteten af vores rammebetingelser. Det er ret bemærkelsesværdigt for et land, som kun er ved at tage sine første skridt i råstofbranchen. Opbygningen af en råstofindustri er en lang og kompliceret proces, ikke mindst i Arktis, hvor sommersæsonen er kort og infrastruktur stort set fraværende. Man skal derfor ikke tro, at et råstofeventyr allerede er i fuldt flor i Grønland. Ingen af de mulige storskalaprojekter er endnu fuldt finansieret og umiddelbart klar til igangsættelse. Derfor kan danske investorer spille en vigtig rolle ved at engagere sig tidligt og på den måde være med til at bane vejen også for andre internationale investorer. På samme måde vil også deltagelse af investorer fra andre nordisk lande være særlig interessant. I forhold til opbygning af en råstofindustri i Grønland kan Danmark således spille en vigtig rolle. Det gælder også ved at være med til at sikre langsigtede og stabile rammevilkår, der er helt afgørende for at tiltrække udenlandske investeringer til råstofsektoren. Konkrete eksempler er det vigtige samarbejde med Danmark omkring opholds- og arbejdstilladelser til storskalaprojekter i Grønland, arbejdet i den fælles arbejdsgruppe vedrørende uranudvinding i Grønland og arbejdsgruppen vedrørende fremme af erhvervsudviklingssamarbejde inden for erhvervslivet generelt i Grønland og Danmark. Det arktiske miljø er følsomt over for mange af de aktiviteter, der knytter sig til udvinding og transport af råstoffer. Det er heldigvis en helt klar forudsætning både for danske og grønlandske politikere at alle fremtidige industrielle aktiviteter i Grønland skal overholde de strengeste regler på miljøområdet. Det er også derfor, Grønland i sin egen miljølovgivning på området har lænet sig op ad gode danske erfaringer, men også de norske erfaringer på olieområdet. Det danske folketing forbereder i disse dage et lovforslag om opholds- og arbejdstilladelser til storskalaprojekter i Grønland. En lov, som vil være af afgørende betydning for, om de første egentlige storskalaråstofprojekter i Grønland overhovedet kan blive til noget i de kommende år. LÆS OGSÅ Hjælpen til udsatte grønlændere er alt for dårlig Loven er en opfølgning på det grønlandske lovforslag om storskalaprojekter i Grønland, som har været drøftet både i det danske Folketing og i Inatsisartut/det grønlandske parlament gennem de seneste to år. Et enigt Inatsisartut har i efteråret 2013 godkendt et revideret lovforslag om storskalaprojekter i Grønland. Loven sikrer, at udenlandsk

5 Side 5 af 5 arbejdskraft i Grønland i fremtiden vil være sikret fuld beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, på lige fod med Grønlands egne arbejdere. Danmark har således meget at bidrage med for at sikre, at udviklingen går den rigtige vej til gavn for Grønland, hvilket også vil være til gavn for danske virksomheder og danske skatteborgere. Danske virksomheder er verdensførende inden for miljøbeskyttelse og har også generelt en positiv profil i Et økonomisk selvbærende Grønland vil være en langt stærkere og mere dynamisk partner i det rigsfællesskab, som både det danske og det grønlandske parlament har tilsluttet sig. forhold til at sikre en bæredygtig social udvikling. Det er noget, vi kan bruge i Grønland. Danske investorer og danske virksomheder har af gode historiske, personlige og kulturelle grunde fordele, når de opererer i Grønland. Det er noget, vi skal værne om. At udvikle nye erhvervssektorer, som kan sikre en fremtidig velfærd for det grønlandske folk, er ikke nemt. Der er mange udfordringer, som både Danmark og Grønland skal være opmærksomme på i det videre arbejde. Men sådan er det med vigtige beslutninger. Der er ingen nemme løsninger, heller ikke på dette område. Til gengæld er der en række positive muligheder for samarbejde, og dem bør vi gribe, mens tid er. Et økonomisk selvbærende Grønland vil være en langt stærkere og mere dynamisk partner i det rigsfællesskab, som både det danske og det grønlandske parlament har tilsluttet sig. Rigsfællesskabet kan udvikles til en alliance mellem ligeværdige, men uens parter. Parter, som har tydelige forskelle i kultur og samfundsstruktur og dermed kan tilbyde deres borgere en meget bredere vifte af muligheder for at forfølge deres drømme og livsmål, end det er muligt i de enkelte lande hver for sig. LÆS MERE Nordisk samarbejde er svaret på EU's krise Rapporten Til gavn for Grønland blev efterlyst på denne plads i Politiken for halvandet år siden. Med rapporten har vi nu fået et bidrag til forståelse af mineralske råstoffers mulige rolle i Grønlands udvikling. Det er ganske klart, at mineralske råstoffer kan blive et væsentligt element i Grønlands udvikling. Der er et godt potentiale for, at olieindustri engang kan blive et bærende element i Grønlands økonomi. Ingen nation kan imidlertid sidde og vente passivt på en mulig jackpot engang i fremtiden, og det står også klart, at råstoffer alene ikke kan bære Grønlands udvikling. Hvis Grønland ikke skal opleve massive forringelser i velfærd, er det nødvendigt, at der sker omfattende investeringer i erhvervsudvikling. På samme måde står Danmark over for et behov for at definere sin rolle i en globaliseret verden, hvor vores traditionelle måde at drive erhverv på er under stort pres. Grønland har heldigvis meget mere at byde på end blot råstoffer. Og der er mange muligheder også for dansk erhvervsliv i Grønland.

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

Sted og dato Dias 1. Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Dias 1 Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer Opgaven stillet af Ilisimatusarfik og KU [ ] hvad parter i Grønland og Danmark i fællesskab kan gøre for at sikre en samfundsgavnlig

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,

Læs mere

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet

Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet MÅL OG VISIONER FOR INUIT ATAQATIGIIT I FOLKETINGET 2015-2019 Vækst, velfærd og en plads i verdenssamfundet APRIL 2016 INUIT ATAQATIGIIT FOLKETINGIMI Mål og visioner 2015-19 I den kommende valgperiode

Læs mere

Velkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk

Velkommen til. Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse februar 2013 Katuaq, Nuuk Grønlandsudvalget, Nordisk Råd 2012-13 GRU Alm.del Bilag 14, NOR Alm.del Bilag 5 Offentligt Velkommen til Future Greenland 2013: Fra vision til virkeliggørelse 6. - 7. februar 2013 Katuaq, Nuuk Aldrig

Læs mere

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17. december 2015 1 Fremtidsscenarier for Grønland Antagelse: Råstofudvinding indgår

Læs mere

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet

Potentialer og udfordringer for uddannelser. Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Danmarks Tekniske Universitet Potentialer og udfordringer for uddannelser Michael Havbro Faber Professor, Direktør DTU Byg Centerleder for ARTEK Indhold af præsentation Udfordringer, potentialer og instrumenter Udgangspunktet - ARTEK

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

BETÆNKNING. Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling 9. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en redegørelse om

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016

Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016 Hvordan etableres en investeringsfond for Grønland? IDA Global Development 12 sept. 2016 Mødets program 17.00: Velkomst til mødet og introduktion til emnet. Hans Peter Dejgaard 17:20: Kåre Hendriksen om

Læs mere

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102

Gallup om Grønland, økonomiske reformer og dagpenge. Gallup om Grønland, TNS Dato: 30. januar 2013 Projekt: 59102 økonomiske reformer og dagpenge økonomiske reformer og dagenge Feltperiode: Den 29-30. januar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)

Læs mere

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende

Læs mere

Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred.

Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det nye år. Jeg håber juledagene har bragt hjertevarme og fred. Naalakkersuisut Siulittaasuat Formand for Naalakkersuisut Nytårstale 2016 Kim Kielsen, formand for Naalakkersuisut (Det talte ord gælder) Kære medborgere, Det gamle år er nu ovre, og vi er gået ind i det

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland.

21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. 21. november 2009 EM2009/120 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget Forslag til Inatsisartutlov om mineralske råstoffer i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov

Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og

Læs mere

Spærrer vi vejen for os selv?

Spærrer vi vejen for os selv? Spærrer vi vejen for os selv? En råstofpolitik uden demokratisk involvering og en vilkårlig forvaltning af råstofloven er med til at gøre Grønlands fremtid usikker. Grønlands Arbejdsgiverforening efterlyser

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2009. Kære alle mine medborgere i Grønland

Landsstyreformandens nytårstale 2009. Kære alle mine medborgere i Grønland Landsstyreformandens nytårstale 2009 Kære alle mine medborgere i Grønland Året, hvor den vigtigste historiske begivenhed i Grønland har fundet sted, er gået, og i dag kommer vi ind i det nye år, som giver

Læs mere

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder

EU som løftestang for vækst i Danmark. - arrangementet i billeder EU som løftestang for vækst i Danmark - arrangementet i billeder Godt 130 deltog i DAcoB og EU-repræsentationens debatarrangement om EU som løftestang for vækst i Danmark. Debatpanellet bestod af uddannelses-

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.

Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9. februar 2016 Anlægsplanlægning og kompetenceudvikling Eksempel: Lufthavnsudvidelse

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020

Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer

til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer til gavn for grønland Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer indhold forord...4 rapportens opbygning...5 indledning...6 en samfundsgavnlig udnyttelse af grønlands råstoffer...8

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014

Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

10. juni 2014 EM 2014/XX. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 10. juni 2014 EM 2014/XX Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobbank på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs, hvor

Læs mere

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia

SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia SPROGPOLITIK FOR Qeqqata Kommunia INDHOLD 1 Forord...3 2 Formål...3 3 Sprog...4 4 Personalepolitik...4 5 Udvikling af medarbejdernes sproglige kompetencer...4 6. Indføring i grønlandske kultur, historie

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato.

I Grønlands historien er det kun Siumut, der har formået at have et Folketingsmedlem i hele perioden siden 1971 indtil dags dato. SIUMUT Folketinget 2011 Kbh. 6/9-2011 Åbningsdebat oktober 2011 ----------------------------------------------------------------------------- ------------- DORIS JAKOBSEN: Jeg vil gerne starte med at takke

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Formandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium

Formandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede

Læs mere

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN

FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN FODBOLDGOLFEN I DANMARK STRATEGI 2015/17 GRUNDLÆGGENDE IDÉ. VISION. MISSION. MÅL. MÅLGRUPPER. FOKUSOMRÅDER. BANERNE. UNIONEN DFGUs strategi for fodboldgolf FOR FODBOLDGOLFEN DFGUs grundlæggende ide - formålsparagraf

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning

Læs mere

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016

Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10. juni 2016 WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk NOTAT Vedr. Forslag til ændring af råstofloven (Råstofmyndighed, klage og småskalaaktiviteter) København, 10.

Læs mere