At!være!patient!i!weekenden!kontra!hverdagen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At!være!patient!i!weekenden!kontra!hverdagen!"

Transkript

1 ! At!være!patient!i!weekenden!kontra!hverdagen!!!!!!!!!!!!!!!!2!et!kvalitativt!studie!af!patienters!oplevelser!!!!!!!!! Opgaveløsere:! Nina! Ravnborg! !! Malene! Skov! Torp! !! Katrine! Frikke! Andersen! ! Hold:/ 112D! Modul!14!Antal/ tegn:/ ! Opgavetype:! Bachelor!i! Sygepleje!Vejleder:!Anette!Bjerregaard!Nielsen!Afleveringsdato:!Den!29.!december!2014! Sted:/VIA!University!College,!Sygeplejerskeuddannelsen!i!Aarhus,!Hedeager!2,!8200!Århus!N!

2 Resumé Projektet ønsker at besvare problemformuleringen: Hvordan oplever voksne patienter at være indlagt på hæmatologisk afdeling i weekenden sammenlignet med hverdagen?. Empirien, der danner baggrund for analysen, er indhentet vha. et kvalitativt forskningsinterview i form af et semistruktureret interview af fire patienter. Desuden anvendes udvalgt litteratur under analysen. Analysen tager udgangspunkt i fire kodegrupper, som identificeres vha. Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering. De fire kodegrupper er: Rutiner, Normering, Tid og Relationelt. Blandt projektets fund findes det, at patienterne oplever en forskel, men at det ikke har konsekvenser for kvaliteten af sygeplejen. Diskussionen er en vurdering af empirien ift. litteraturen. Perspektiveringen peger på, at fundene fra dette projekt kan give sygeplejersker mulighed for at forbedre eller bevare den nuværende sygeplejepraksis. Endvidere er der behov for yderligere forskning.

3 Abstract This project aims to answer the question: 'How do adult patients experience to be admitted to the haematology department at the weekend compared to weekdays?'. The empirical data that form the basis for the analysis are obtained using a qualitative research interview, in the form of a semi-structured interview of four patients. In addition, selected literature is used for the analysis. The analysis is based on four themes that are identified using Kirsti Malterud s systematic text condensation. The four themes are: Routines, Staffing-ratios, Time and Relationally. The project's findings are that patients experience a difference, but it does not affect the quality of nursing care. The discussion is an assessment of the empirical in relation to the literature. Perspectives indicate that the findings from this project can give nurses the opportunity to improve or maintain the current nursing practice. Furthermore, there is need for more research.

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles) Problemindkredsning (Fælles) Problemformulering (Fælles) Forskningsspørgsmål (Fælles) Projektets opbygning (Nina) Metode (Malene) Litteratursøgning (Nina) Søgeprocessen (Nina)...4 Databaser (Nina)...4 In- og eksklusionskriterier (Nina)...5 Søgeprofil (Katrine) Videnskabsteoretisk ståsted (Malene) Dataindsamlingsmetode (Katrine) Interview som metode (Katrine) Interviewenes rammer og deltagere (Katrine) Rollen som interviewer (Nina) Etik (Nina) Interviewguide (Malene) Selve interviewene (Malene) Transskriptionsstrategi (Malene) Analysemetoden (Malene) Trin 1: Helhedsindtryk - fra virvar til temaer (Katrine) Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder (Katrine) Trin 3: Kondensering - fra kode til mening (Malene) Trin 4: Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber...20 (Nina) Analyse (Nina) Rutiner (Nina) Hverdagen og weekendens struktur (Nina) Normering (Katrine) Færre mennesker på afdelingen (Katrine) Tid (Malene) Ventetid (Malene) Patientens oplevelse af sygeplejerskens tid (Malene) Patientens accept og fornemmelse af tid (Malene)...27

5 3.4 Relationelt (Katrine) Kommunikation og information (Katrine) Det personlige plan og sygeplejerskens fremtræden (Nina) Diskussion (Nina) Metodediskussion (Nina) Styrker og svagheder ved det kvalitative forskningsinterview (Nina) Styrker og svagheder ved analysemetoden (Nina) Diskussion af empiri (Katrine) Rutiner (Katrine) Normering (Katrine) Tid (Katrine) Relationelt (Malene) Konklusion (Malene) Perspektivering (Nina) Referenceliste Supplerende litteratur Bilagsfortegnelse...44 Bilag 1: Søgeprofil... Bilag 2: Søgestrategi og fund... Bilag 3: Tekstanalyser... Bilag 4: Brev til personalestue... Bilag 5: Samtykkeerklæring... Bilag 6: Interviewguide... Bilag 7: Projektlog...

6 1. Indledning (Fælles) Dette bachelorprojekt er et kvalitativt studie, som har til formål at undersøge voksne patienters oplevelse af at være indlagt i weekenden sammenlignet med hverdagen. Litteratursøgningen viser, at der eksisterer begrænset litteratur om patienters perspektiv på emnet, hvorfor det findes interessant at undersøge netop dette perspektiv. 1.1 Problemindkredsning (Fælles) Den grundlæggende interesse for emnet, startede da Flemming Madsen et al. for nyligt publicerede resultaterne fra sit forskningsprojekt fra år Projektet blev udført på 72 danske hospitaler og finder bl.a. at høj belægning og indlæggelse uden for normal arbejdstid er associeret med øget mortalitet (Madsen et al., 2014, pp ). Gennem litteratursøgningen findes flere undersøgelser som viser, at indlæggelser i weekenden sammenlignet med hverdagene er forbundet med øget mortalitet. Som mulig forklaring på dette, fremstiller de mange undersøgelser, bl.a. at normeringen er lavere i weekenden og at det personale der er på arbejde ofte er mindre erfarne. Desuden nævnes det, at der i weekenden er færre ressourcer til rådighed, samt at forsinket behandling kan være årsagen til øget mortalitet (Sharp et al., 2013, pp )(Needleman et al., 2002, pp )(Bell and Redelmeier, 2001, p )(Mohammed et al., 2012, pp. 3 9). Det er alment kendt, at normeringen er lavere i weekenden end i hverdagene. Studiet af Deborah F. B. Behan (Behan) på to medicinske og kirurgiske afsnit i Texas viser, at når normeringen falder, reduceres tiden hos patienten, hvorfor der i hverdagene ydes mere direkte patientpleje end i weekenden (Behan, 2010, pp ). En anden undersøgelse af Jane E. Ball et al. (Ball et al.) viser, at når normeringen falder på medicinske og kirurgiske afdelinger på 31 akutte sygehuse i England, er der øget forekomst af dokumenteret manglende pleje (Ball et al., 2013, pp ). En tredje undersøgelse af Jack Needleman et al. finder, at lavere normering er associeret med øget forekomst af komplikationer og øget mortalitet (Needleman et al., 2002, pp ). Med baggrund i ovenstående undersøgelser tyder det på, at når der i weekenderne er lavere normering, bliver der brugt mindre tid hos patienterne, samt at der forekommer en øget risiko for mangelfuld pleje og komplikationer. I forlængelse her- 1

7 af kan spørgsmålet stilles, om forholdet mellem normeringen og kvaliteten af plejen har en betydning for patienterne. Et kvalitativt studie af Pamela B. De Cordova et al. (De Cordova et al.) undersøger, modsat ovenstående, sygeplejerskers opfattelse af plejen og kvalitet i weekenden sammenlignet med i hverdagen. Det findes, at der i weekenden er færre rutineopgaver, hvilket gør, at der er mere fokus på patienten samt et mere afslappet tempo (De Cordova et al., 2013, p. 288). Dansk Sygeplejeråd har udgivet et hæfte med 48 praksisfortællinger af sygeplejersker, hvori op til flere skriver om deres forventning til at møde ind efter en weekend eller helligdag. Det samlede indtryk er, at det er forbundet med en travlere arbejdsdag end ellers, idet der ikke er gået stuegang, lagt planer for patienterne og belægningen er høj grundet manglende udskrivelse i weekenden (Scharnberg, 2004, p. 16, 32, 54, 79). Dette tyder på, at der er en forskel mellem weekend og hverdag. Et kandidatspeciale af Tanja C. Mortensen (Mortensen) fremstiller, hvordan patienter oplever og forholder sig til tiden under indlæggelse. En patient under indlæggelse oplever, at weekenden er det værste ift. tiden, idet der sker færre ting end i hverdagene. Der er hverken stuegang eller undersøgelser (Mortensen, 2008, pp. 1 79). Ovenstående genkendes fra uddannelsens klinikperioder, hvor patienters frustrationer over at skulle vente til mandag med at komme til undersøgelser og derefter vente på videre plan, kommer til udtryk. De oplever, at det kræver tålmodighed at være patient især i weekenden. Desuden lader det til, at kommunikation og informationen er i højsædet, når patienter og pårørende skal beskrive deres behov under indlæggelse. Ifølge et studie af Lianne Jeffs et al. (Jeffs et al.) udtaler patienter og deres pårørende, at de sætter stor pris på at blive holdt opdateret på deres status og videre plan samt at få information fra en kyndig sygeplejerske (Jeffs et al., 2013, p. 81). Føromtalte giver et billede af, at både sygeplejersker og patienter oplever en forskel mellem weekend og hverdag, men det er forskelligt, hvilken forskel de oplever. I forlængelse heraf er det interessant, at Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) kun giver et billede af den generelle patienttilfredshed blandt patienter i Danmark og ikke måler, om der er en forskel i denne mellem weekend og hverdag (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013a, pp. 1 53). 2

8 Ud fra litteratursøgningen findes det, at eksisterende litteratur om emnet overvejende er kvantitative studier og omhandler graden af mortalitet i weekenden sammenlignet med hverdage. Ydermere findes det, at der foreligger begrænset kvalitative studier til at belyse problemstillingen, hvilket tyder på, at emnet er underbelyst. Ud fra søgeprofilen tyder det på, at emnet er sparsomt belyst i dansk kontekst, idet der kun findes to danske studier (Madsen et al., 2014, pp )(Mortensen, 2008, pp. 1 79). På baggrund af ovenstående findes det relevant at undersøge patienters oplevelse af at være indlagt i weekenden sammenlignet med hverdagen på en hæmatologisk afdeling i Danmark. 1.2 Problemformulering (Fælles) Hvordan oplever voksne patienter at være indlagt på hæmatologisk afdeling i weekenden sammenlignet med hverdagen? Forskningsspørgsmål (Fælles) Hvorledes oplever patienterne tiden på hæmatologisk afdeling i weekenden og hverdagen? Hvordan oplever patienterne miljøet på hæmatologisk afdeling i weekenden sammenlignet med hverdagen? Hvilke oplevelser har patienterne af kommunikationen med sygeplejerskerne og niveauet af information i weekenden sammenlignet med hverdagen? Hvordan oplever patienterne mødet med sygeplejerskerne under indlæggelse i weekenden sammenlignet med hverdagen? 1.3 Projektets opbygning (Nina) I dette afsnit redegøres der for projektets indhold. Dette med baggrund i at øge stringens og transparens for læseren. Til opbygning og strukturering af opgaven anvendes Den gode opgave og Den sundhedsvidenskabelige opgave (Rienecker and Jørgensen, 2010, chap. 6,7,8,10,12) (Lindahl and Juhl, 2011, chap. 3). I metodeafsnittet beskrives litteratursøgningen samt udvælgelse heraf. Herudover beskrives metodologiske og videnskabsteoretiske valg mhp. at tydeliggøre, hvilke overvejelser der gøres før og under projektet. I analyseafsnittet præsenteres 3

9 og analyseres empirien fra undersøgelsen. Efterfølgende vil fund og metode diskuteres og afslutningsvis findes en konklusion af projektet samt perspektivering heraf. 2. Metode (Malene) I dette afsnit beskrives projektets fremgangsmåde, så processen tydeliggøres for læseren. Afsnittet omhandler litteratursøgning, videnskabsteoretisk ståsted, dataindsamlingsmetode samt analysemetoden. 2.1 Litteratursøgning (Nina) Litteratursøgningen i dette projekt er udført med det formål at udvælge og præcisere emne og problemformulering. Herudover er den anvendt til at klarlægge relevant og eksisterende litteratur om emnet Søgeprocessen (Nina) I dette afsnit beskrives søgestrategien for at tydeliggøre litteratursøgningen. Der benyttes en systematisk søgning for at sikre en struktureret søgning samt skabe overblik over processen (Rienecker and Jørgensen, 2010, pp ). Som det første laves en søgeprofil bestående af emneord og i forlængelse heraf udarbejdes en søgestrategi, som er valg ift. hvorledes emneordene kombineres med den boolske operator AND (Buus et al., 2008, p. 5)(Bilag 1)(Bilag 2). Litteratursøgningen er en dynamisk proces, idet søgeprofilen og søgestrategien løbende revurderes for at sikre den nyeste viden. Databaser (Nina) Til at søge litteratur anvendes de sundhedsfaglige databaser; PubMed, SveMed+ og CINAHL. PubMed er anvendt, da det er en offentlig tilgængelig database. PubMed er en mindre udgave af MEDLINE, som er verdens første og største medicinske database. Databasen bliver opdateret dagligt, hvoraf hovedparten af indholdet er medicinske artikler og der forekommer også sygeplejefaglige artikler (Hørmann, 2013, pp )(Buus et al., 2008, p. 4). Det er vigtigt ved søgning i denne database, at have en specifik søgestrategi, da databasen er meget stor samt at overveje, hvilken kontekst artiklerne er skrevet i. 4

10 Databasen CINAHL er udvalgt, da den er særlig god til kvalitative studier og artikler omhandlende patientoplevelser, hvilket især gør den relevant netop for dette projekt (Hørmann, 2011, pp )(Buus et al., 2008, p. 4). SveMed+ anvendes, da det er en database indeholdende artikler fra skandinaviske læge- og sygeplejetidsskrifter, hvilket kan gøre litteraturen mere overførbar til projektet. Den indeholder ca. 170 nordiske tidsskrifter fra 1977 og frem, hvilket også kan besværliggøre søgningen, idet databasen er mindre end andre (Hørmann, 2011, p. 43). Fælles for de tre databaser er, at de stiller krav til tidsskrifterne ift. kvalitet. Artiklerne bliver bedømt og vurderet af et videnskabeligt panel hvilket resulterer i peerreviewed artikler (Hørmann, 2013, pp ). Databaserne har alle inddelt emneordene i en tesaurus, hvilket gør det let at søge på sygeplejefaglige udtryk og abstrakte begreber og dermed opnå en mere systematisk og præcis søgning (Hørmann, 2011, pp )(Buus et al., 2008, p. 3). Udover den systematiske søgning beskrevet ovenfor, foretages en tilfældig søgning i bibliotek.dk og tidsskriftet Sygeplejersken for at finde yderligere inspiration. Desuden er der foretaget kædesøgning fra relevante artikler (Buus et al., 2008, p. 4). Det vurderes, at ovenstående databaser giver indblik i eksisterende litteratur omhandlende det valgte emne, idet der foretages systematiske søgninger (Rienecker and Jørgensen, 2010, pp ). In- og eksklusionskriterier (Nina) For at præcisere søgningen udarbejdes in- og eksklusionskriterier, se tabel 1 (Hørmann, 2011, pp ). For at sikre korrekt forståelse af litteraturen er et kriterium, at artiklerne enten er skrevet på dansk, engelsk, norsk eller svensk. Relevansen af artiklerne er sikret ved kun at inkludere studier med sundhedsfagligt fokus. Det er et krav at artiklerne er peer-reviewed, da dette sikrer studiernes validitet og kvalitet. For at undgå kulturbarrierer inkluderes kun studier foretaget i vestlige lande. For at sikre relevansen og gyldigheden af artiklerne, ekskluderes artikler ældre end fra år Herudover ekskluderes artikler, hvor deltagerne er yngre end 18 år, idet projektets patientgruppe er over 18 år og det dermed vil kunne give komplikationer ift. overførbarheden. Ydermere ekskluderes studier omhandlende psy- 5

11 kiatriske patienter, da der er stor forskel i rutinerne på en psykiatrisk og somatisk afdeling. Tabel 1 Databaser Inklusionskriterier Eksklusionskriterier - PubMed - CIHNAL - SveMed+ - Bibliotek.dk - Sygeplejersken - Sprog: dansk, engelsk, norsk eller svensk - Empiriske studier med sundhedsfagligt fokus - Artiklerne skal være peerreviewed - Studier foretaget i vestlige lande - Publikationer ældre end år Patienter > 18 år - Studier omhandlende psykiatriske patienter Søgeprofil (Katrine) Til udarbejdelse af søgeprofilen foretages en fritekstsøgning i PubMed med ordene weekend, nursing og patient med den boolske operator AND (Rienecker and Jørgensen, 2010, p. 216). Ud fra denne kommer der 63 hits, hvoraf tre artikler findes relevante for emnet på baggrund af overskrift og resumé. Gennem brainstorming om emnet samt de tre artikler, findes inspiration til søgeord som ses i tabel 2. I søgeprofilen oversættes de enkelte søgeord til de forskellige databaser vha. databasernes tesaurus for at sikre entydig betydning samt en systematisk og specifik søgning (Rienecker and Jørgensen, 2010, pp ). Dette resulterer i en søgeprofil (Bilag 1). 6

12 Tabel 2 Weekend, Patient admission, Patients, Nursing, Nursing Care, Nursing practice, Shiftwork, After-hours care, Evaluation, Narratives, Personal narratives as a topic, Perception For at gøre litteratursøgningsprocessen mere transparent ses nedenfor et eksempel på én søgning, tabel 3. De resterende litteratursøgninger ses i bilag 2. Tabel 3 Der søges I CINAHL, med søgeordene narratives AND patients Der fremkom 40 hits, hvoraf disse vurderes ud fra titel På baggrund af titlerne, udvælges 21 til gennemlæsning af abstracts På baggrund af abstracts, udvælges 7 til nærmere gennemlæsning 2 artikler udvælges Suffering from care as expressed in the narratives of former patients in somatic wards Quality Nursing Care and Opportunities for Improvement: Insights From Patients and Family Members 7

13 Ved ovenstående litteratursøgning fremkommer 40 hits i databasen CINAHL. På baggrund af artiklernes titler inkluderes 21 til nærmere vurdering ud fra resumé (Buus et al., 2008, p. 7). Ud fra gennemlæsning af resumé udvælges syv artikler til grundigere gennemlæsning, hvorved to artikler vurderes som relevante for problemformuleringen og opfylder in- og eksklusionskriterier (Jeffs et al., 2013, pp )(Sundin et al., 2000, pp ). De to valgte artikler er sammen med fem andre, bærende i diskussionen af empirien og uddybes nedenfor. Artiklernes tekstanalyser er at finde i bilag 3. Karin Sundin et al. (Sundin et al.) undersøger i et kvalitativt studie patienters oplevelse af en ønsket og en uønsket plejesituation (Sundin et al., 2000, pp ). De holder resultaterne op mod Katie Erikssons teori om lidelse, og fremlægger mulige konsekvenser ved plejelidelse. Studiet er foretaget i Sverige hvilket er en fordel, idet kulturen og sundhedssystemet ligner det danske. Det kvalitative studie af De Cordova et al. er udført mhp. at undersøge sygeplejerskers perspektiv på off-shift vagter (aften-, natte- og weekendvagter) og kvaliteten heraf sammenlignet med dagvagter i hverdagen (De Cordova et al., 2013, pp ). Artiklen konkluderer, at færre ressourcer i off-shift vagter kan have indflydelse på kvaliteten. Studiet er udført på akut og intensiv afdelinger hvilket kan reducere overførbarheden til dette projekt. Artiklen kan give et nuanceret perspektiv og et øjebliksbillede af, hvordan det kan opleves at arbejde i disse vagter, og hvilke konsekvenser dette kan have for kvaliteten af sygeplejen. Studiet af Ball et al. beskriver et kvalitativt studie omkring engelske sygeplejerskers syn på, hvordan antallet af sygeplejersker kan påvirke kvaliteten af plejen (Ball et al., 2013, pp ). Målet med studiet er at vurdere, hvilke handlinger der bliver undladt i en vagt samt sygeplejerskers vurdering af kvaliteten af den givne pleje, og om der er en sammenhæng mellem antallet af sygeplejersker og patientsikkerheden. Studiet viser, at de handlinger der blev undladt mest i vagterne er undervisning (52%), samtale og trøst (66%) og opdatering af plejeplaner (47%). Studiet har svagheder, ift. at spørgsmålene i spørgeskemaet kan tolkes på mange forskellige måder, men den kan dog give et billede af, hvordan sygeplejersker oplever weekenden med lavere antal af personale. Det kvalitative studie af Jeffs et al. omhandler patienter og pårørendes syn på forholdet til sygeplejersken og den udførte pleje. Studiet konkluderer bl.a. at ved 8

14 brug af patienter og pårørendes udtalelser sikres kvaliteten af plejen. Canadas sundhedssystem er anderledes fra det danske, men da studiet omhandler patientens perspektiv, findes det relevant for dette projekt (Jeffs et al., 2013, pp ). Det kvantitative studie af Chaim M. Bell et. al (Bell et al.) finder, at patienter indlagt fredag og lørdag venter længst tid på seks presserende undersøgelser, mens indlæggelse søndag og mandag giver kortest ventetid (Bell and Redelmeier, 2004, pp ). Ydermere findes det, at 5% af undersøgelserne foretages i weekenden og 95% i hverdagene. Studiet er foretaget på skadestuer i Canada, hvorfor der stilles spørgsmålstegn ved, om det kan overføres til dansk kontekst. Studiet kan dog give et billede af, hvorledes kapaciteten af undersøgelser ændres i weekenden. Studiet af Behan undersøger, hvor meget tid sygeplejerskerne bruger hos patienterne i løbet af en vagt vha. en kvantitativ metode. Det konkluderes, at ved øget normering stiger tiden hos patienten, samt at der er mere tid hos patienten i hverdagen end i weekenden (Behan, 2010, pp ). Dette kan belyse, hvordan sygeplejersker bruger deres tid forskelligt fra weekend til hverdag. Kandidatspecialet af Mortensen er et dansk kvalitativt studie af patienters oplevelse af tiden under indlæggelse på en somatisk afdeling (Mortensen, 2008, p. 1 79). Specialet konkluderer, at der er mange faktorer, som påvirker patienternes evne til at skabe meningsfuld tid under indlæggelse, hvorfor personalet bør være opmærksomme herpå. Det er vigtigt at bemærke, at specialet ikke sammenligner tiden ift. weekend og hverdag. 2.2 Videnskabsteoretisk ståsted (Malene) I det følgende afsnit beskrives projektets videnskabsteoretiske afsæt. Der redegøres for den fænomenologiske og hermeneutiske metodologi, idet disse er grundlæggende for indhentning og analyse af empirien. Herudover beskrives, hvordan de to videnskabsteoretiske retninger har indvirkning på projektet. Grundlæggeren af fænomenologien, Edmund Husserl, mente, at man gennem en fænomenologisk tilgang kunne gå direkte til fænomenet og ikke fortabe sig i spekulationer og teorier. Denne tilgang forsøger at nå frem til forudsætningsløse beskrivelser og dermed klarlægge forforståelsen for at kunne lægge denne til side 9

15 (Zahavi, 2003, pp ). Inden projektets start forsøges det at lægge forforståelsen til side samt at udarbejde forskningsspørgsmål ud fra litteraturen og ikke ud fra forforståelsen. Der er anvendt en fænomenologisk tilgang til udarbejdelse af interviewspørgsmålene, idet disse er udformet med en åbenhed mod en interessant pointe med forbehold for, at det er patienten der bestemmer hvad der er væsentligt under interviewet (Brinkmann et al., 2010, p. 199). Til analyse af den indsamlede empiri anvendes systematisk tekstkondensering. Da interviewere kan påvirke den indsamlede empiri samt analysen heraf, er dette en hensigtsmæssig metode at anvende som uerfarne, da den ikke kræver omfattende fænomenologiske kundskaber (Malterud, 2011, pp ). I forlængelse heraf redegøres for den hermeneutiske tilgang i projektet. Hans- Georg Gadamer (Gadamer) beskriver hermeneutikken som en fortolkningskundskab, som søger at klarlægge menneskets oplevelse af et fænomen. Gadamer taler i forlængelse af Martin Heidigger om at være i en verden, som påvirker forståelsen af fænomener og os selv som forstående væsner. Det vil sige, at forforståelsen vil påvirke forståelsen af empiri samt fortolkningen heraf (Pahuus, 2003, pp ). Gadamer benytter begrebet den hermeneutiske cirkel som en cirkel, der beskriver forståelsen som et samspil mellem data og fortolkerens horisont (Pahuus, 2003, pp ). Med dette menes, at man efter at have læst en tekst vil opnå en forståelse af teksten, og når man opnår netop denne forståelse, vil man læse teksten med denne forståelse. Forståelsen vil således udvikle sig gennem tekstlæsningen og dermed udvikle sig dynamisk. Dette er også tilfældet under analysen af dette projekts empiri, idet transskriptionerne gennemlæses flere gange og dermed udvikles forståelsen af teksterne løbende (Pahuus, 2003, pp ). Han beskriver derudover, at for at kunne forstå en tekst, skal man kunne forstå helheden i teksten ud fra små dele, men samtidig forstå de små dele ud fra helheden i teksten. Dette er også en vigtig iagttagelse i dette projekt, idet der gennem analysen af empirien dekontekstualiseres og rekontekstualiseres, hvilket betyder at de meningsbærende enheder sammenholdes med den fulde tekst for at opnå korrekt forståelse af deltagernes udsagn (Malterud, 2011, p. 93). Som tidligere nævnt er begge tilgange anvendt i projektet, da det ikke er muligt at være udelukkende fænomenologiske. For at efterleve fænomenologiens tankegang er forforståelsen gjort bevidst for derefter at forsøge at lægge denne til side. Inden 10

16 opstart af interviewene findes travlhed, miljø, tiden, kontakten til sygeplejersken, informationsniveauet samt ringere kvalitet af plejen centrale i forforståelsen. Ift. tiden udspiller forforståelsen sig i to retninger. Den ene er, at sygeplejersken, grundet lavere normering og ændrede rutiner, har mindre tid til hver enkelt patient i weekenden og dermed har mere travlt end i hverdagen. Ydermere tænkes det, at patienterne oplever øget ventetid og mindre stillingtagen til deres videre plan i weekenden hvilket kan have negativ indflydelse på den oplevede kvalitet. På den anden side minimeres opgaver såsom undersøgelser og genoptræning i weekenden, hvilket potentielt giver sygeplejersken mere tid hos patienten. Herudover er forforståelsen, at patienterne oplever det positivt at være indlagt i weekenden, idet stemningen på afdelingen er mere rolig og afslappet. Miljøet på afdelingen i weekenden kan give patienterne et frirum. Derudover formodes det, at kommunikationen mellem sygeplejerske og patient er mere løssluppen og mere venskabelig. Ud fra ovenstående overvejelser udarbejdes dette projekt mhp. at lægge disse til side under projektet. Løbende revurderes det om forforståelsen har indvirket på projektet. 2.3 Dataindsamlingsmetode (Katrine) I dette afsnit vil projektets dataindsamlingsmetode beskrives. Nedenfor præsenteres overvejelser og valg herved Interview som metode (Katrine) Til indsamling af empiri er kvalitativt forskningsinterview i form af et semistruktureret interview valgt. Dette er valgt på baggrund af problemformuleringen, som søger en dybere forståelse og betydningen af patienters oplevelser af at være indlagt i weekenden sammenlignet med i hverdagen. Metoden har til formål at forstå sammenhænge, få de dybereliggende kvaliteter ved de menneskelige oplevelser og følelser frem samt at få et indblik i deltagernes livsverden (Brinkmann and Tanggaard, 2010, pp ). I denne forbindelse er det semistrukturerede interview en hensigtsmæssig dataindsamlingsmetode, da det giver intervieweren mulighed for at udnytte det vidensproducerende empiri, som dialogen i interviewet skaber (Brinkmann and 11

17 Tanggaard, 2010, p. 37). I dette interview gælder det om at få udtømmende svar på emnerne i den udarbejdede interviewguide, mens det fleksible design gør det muligt at berøre emner eller forhold, som er vigtige for deltagerne (Stahlschmidt and Christensen, 2014, pp ). Desuden giver denne interviewform uerfarne interviewere en støtte. Da det søges at forstå deltagernes subjektive oplevelser, vælges individuelle interviews, da det tillader en højere grad af fortrolighed. Dette leder videre til næste afsnit omhandlende overvejelser og valg ift. interviewenes rammer og deltagere Interviewenes rammer og deltagere (Katrine) For at sikre et miljø, hvor deltagerne føler sig trygge under interviewet, er det vigtigt at gøre sig overvejelser i forhold til interviewets rammer. Der findes et lokale, hvor interviewet kan foregå uforstyrret, såsom en enestue eller mødelokale. Miljøet arrangeres således, at deltageren har den primære kontakt med intervieweren men stadig er i stand til at se observatøren, som stiller opfølgende spørgsmål og sikrer at emnerne i interviewguide berøres. Interviewene indledes med en briefing og afsluttes med en debriefing (Kvale and Brinkmann, 2009, pp )(Bilag 6). Disse vil vare mellem minutter, og er fastholdt vha. diktafon. Interviewene udføres på en hæmatologisk afdeling i november Denne afdeling vælges, da der ofte forekommer længere indlæggelsesforløb. I 2012 var den gennemsnitlige indlæggelsestid i Region Midtjylland 3,4 dage og tilsvarende var den på hæmatologisk afdeling 6,1 dage (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2013b, p. 4) (Møller et al., 2012, p. 11). Den længere indlæggelsestid gør at sandsynligheden for at antallet af deltagerne, som har prøvet at være indlagt både i hverdagene og weekenden, er større end på andre afdelinger. Afdelingen har patienter over 18 år af begge køn og med forskellige hæmatologiske sygdomme. Desuden forekommer der både kortere og længere indlæggelser. Det er ideelt at bestemme antallet af deltagere ud fra projektets rammer, varighed og ressourcer, hvorfor 2-4 deltagere er valgt (Brinkmann and Tanggaard, 2010, p. 32). Afdelingssygeplejersken er informeret om projektets formål samt in- og eksklusionskriterier og har ud fra dette udvalgt og informeret deltagerne. Kriterierne ses i tabel 4 og i tabel 5 findes en præsentation af deltagerne. Herudover er der skrevet en beskrivelse af projektet til personalestuen (Bilag 4). 12

18 Tabel 4 Inklusionskriterier Eksklusionskriterier - Er indlagt på hæmatologisk afdeling - Patienter over 18 år - Taler og forstår dansk, således at bedst mulig forståelse af deltagere opnås - Patienten er orienteret i tid og sted - Indlagt på afdelingen på dagen for interviewet og har været indlagt både i hverdag og weekend under denne indlæggelse - Terminale patienter - Patienter med en psykiatrisk diagnose - Patienter som personalet vurderer inhabile til interview Tabel 5 Navn Køn Alder Indlæggelsestid Patient 1 Mand 56 år 4 dage Patient 2 Mand 37 år 36 dage Patient 3 Mand 58 år 5 dage Patient 4 Mand 64 år 14 dage I tabel 6 præsenteres afdelingernes normering af sygeplejersker i hhv. weekend og hverdag. Disse data er indhentet vha. afdelingssygeplejerskerne. Tabel 6 Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Afdeling 1 Hverdag: 9-10 Weekend: 7 Afdeling 2 Hverdag: 9-10 Weekend: 6 Hverdag: 5 Weekend: 4 Hverdage: 5-6 Weekend: 4 Hverdag: 2 Weekend: 2 Hverdag: 2 Weekend: 2 13

19 2.3.3 Rollen som interviewer (Nina) Inden interviewene klarlægges hvilken rolle intervieweren har, da det ifølge Malterud ikke er et spørgsmål om, hvorvidt intervieweren påvirker interviewet men hvordan (Malterud, 2011, p. 37). Intervieweren har som udgangspunkt en fænomenologisk tilgang og har dermed lagt forforståelsen væk og stiller objektive spørgsmål (Brinkmann et al., 2010, p ). Dette kan være en udfordring, idet der anvendes en semistruktureret interviewguide og samtidig undersøges et emne ud fra menneskers perspektiv. Intervieweren har herudover en hermeneutisk tilgang under interviewet, da hun benytter sin baggrundsviden indenfor det sundhedsfaglige område, når deltagerne svarer uventet eller ikke forstår de stillede spørgsmål (Malterud, 2011, pp ). Overvejelser er gjort ift. hvor og hvordan interviewene skal forløbe (Eide and Eide, 2011, chap. 9) (Kvale and Brinkmann, 2009, pp ). Som det første er det vigtigt at skabe en interviewsituation af tillid og diskretion, så deltagerne føler, at det er sikkert at udtale sig om personlige erfaringer. Dette gøres ved at forsikre deltagerne om anonymitet og fortrolighed. Intervieweren holder ligeledes en professionel distance til deltagerne for at undgå at påvirke deltagernes svar og har samtidig en åben og fordomsfri tilgang til deltagernes udsagn. Ligeledes bestræbes det, at deltagerne har mulighed for at dele ud af sine erfaringer uden at blive afbrudt eller modsagt (Malterud, 2011, pp ) (Stahlschmidt and Christensen, 2014, pp ). Ovenstående bliver forsøgt efterlevet, men det kan være udfordrende, idet positionen som sygeplejestuderende forårsager en faglig og personlig interesse for emnet. Denne kan have indflydelse på, hvordan emner til interviewguiden udvælges, hvorledes spørgsmålene stilles og hvad der lægges vægt på i patienternes svar (Eide and Eide, 2011, pp ) Etik (Nina) Sygeplejefagets genstandsområde beskrives som; mennesker i alle aldre i samfundet, der har brug for sygepleje (Winther and Madsen, 2011, p. s.23). Forskning inden for sygeplejefaget vil derfor altid kræve etiske overvejelser, idet forskningen vedrører mennesker. Som sygeplejerskestuderende har man pligt til at respektere menneskers rettigheder samt at behandle dem med respekt og værne om deres værdighed (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003, pp. 6 7). 14

20 Da interviewene kan berøre følsomme emner, og deltagerne befinder sig i en sårbar situation, er det vigtigt, at der gøres etiske overvejelser omkring deres deltagelse samt metodevalget (Malterud, 2011, p. 201). Det vurderes med inspiration fra Ethical guidelines for nursing research in the Nordic countries hvilke områder der er vigtige at varetage ifm. dette interview (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003, p. 4). Deltagerne modtager mundtlig og skriftlig information om, hvad interviewet indebærer samt hensigten og brugen heraf. Herudover modtager deltagerne kontaktoplysninger, hvis de ønsker yderligere kontakt. Deltagerne giver skriftligt informeret og frivilligt samtykke samt informeres om, at de kan trække sig ud af projektet på et hvilket som helst tidspunkt uden at det får konsekvenser for dem (Bilag 5). Ydermere sikres deltagerne fuld fortrolighed samt sikrer forsvarlig opbevaring af indhentet empiri. Deltagerne tilbydes transskriptionerne for at sikre overensstemmelse mellem deres udsagn og skriftliggørelsen af denne (Kvale and Brinkmann, 2009, pp ). Disse tiltag er udført mhp. at sikre deltagernes autonomi samt at sikre retfærdighed og dermed ikke udnytte sårbare grupper men derimod drage omsorg for disse. Herudover vurderes det, at projektet kan være til gavn eller gøre nytte for patientgruppen, da dette perspektiv på emnet er sparsomt. Desuden vurderes det, at projektet ikke gør skade på deltagerne, idet interviewene kan stoppes, hvis deltagere ønsker det eller interviewer eller observatør vurderer dette nødvendigt (Brinkmann, 2010, pp ) Interviewguide (Malene) Interviewguiden er opbygget med inspiration fra Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (Brinkmann and Tanggaard, 2010, pp )(Bilag 6). Interviewguiden danner grundlag for et semistruktureret interview, og er opbygget ud fra forskningsspørgsmålene. Under hvert forskningsspørgsmål udarbejdes interviewspørgsmål i et sprog, som ikke er sundhedsfagligt for at sikre deltagernes forståelse af disse. Interviewspørgsmålene er formuleret åbent for at sikre, at det er deltagernes udsagn der styrer samtalen i den retning, de finder mest betydningsfuld. Dog har intervieweren fokus på, at samtalen bevarer den rette relevans for projektets problemformulering. 15

21 2.3.6 Selve interviewene (Malene) Interviewtidspunkterne er aftalt med afdelingssygeplejerskerne ift., hvornår det forstyrrer mindst på afdelingen og hvornår det passer patienterne bedst. Inden påbegyndelse af interview informeres patienterne om, at weekend defineres som værende fra lørdag kl. 7 til mandag kl. 7 og hverdag fra mandag kl. 7 til lørdag kl. 7 (Behan, 2010, p. 15). Det første interview finder sted på afdelingssygeplejerskens kontor. Patient 1, observatør og interviewer sidder ved et rundt bord. Det andet interview finder sted på Patient 2 s enestue, hvor han ligger i sengen, mens observatør og interviewer sidder ved siden af. Det tredje og fjerde interview finder sted i et samtalerum tilknyttet til afdelingen. Alle fire interviews varer ca. 30 minutter Transskriptionsstrategi (Malene) De fire interview optages på diktafon, og bliver efterfølgende transskriberet af projektets tre forfattere. VLC media player anvendes med det formål at afspille lydfilerne i langsomt tempo og derved lette transskriberingen. Deltagerne bliver straks anonymiseret som patient 1-4. Inden transskriberingen besluttes det, at interviewene transskriberes så ordret som muligt og at lyde som øhh, tja og lignende ikke medtages. Hvis der opstår tvivl om, hvad der siges, bliver dette markeret med to spørgsmålstegn. Tydelige tænkepauser markeres med tre punktummer og for at gøre det læsevenligt og forståeligt sættes der kommaer og punktummer, hvor det findes naturligt. Afslutningsvis sammenlignes tekstmaterialet og lydoptagelserne for at sikre korrekt transskription (Malterud, 2011, pp ). Studerende er også underlagt forvaltningslovens regler om tavshedspligt og transskriptionerne skal derfor behandles som fortroligt empiri (Justitsministeriet, 2012, para. 27). 2.4 Analysemetoden (Malene) Formålet med analysen er at fremhæve relevante nuancer i patienternes udtalelser og skaber grundlag for nye beskrivelser. Til analyse af empirien anvendes systematisk tekstkondensering, som er Malteruds fortolkning af Armedo Giorgis fænomenologiske analyse. Denne analysemetode er valgt, idet den egner sig godt til nye beskrivelser og begreber af fænomener. Ligeledes findes denne analysemetode fordelagtig for uerfarne, idet den består af fire veldefinerede analysetrin. Ne- 16

22 denstående afsnit er udarbejdet på baggrund af projektloggen, hvor overvejelser og valg ift. kode- og subgrupper dokumenteret (Malterud, 2011, pp )(Bilag 7). I tabel 7 præsenteres analysemetoden. Tabel 7 Trin 1: Helhedsindtryk - fra virvar til temaer Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder - Læse empirien igennem - Identificere foreløbige temaer - De foreløbige temaer danner grundlag for dannelse af koder - Koderne bruges som grundlag for sortering af meningsbærende enheder i kodegrupper - Koderne justeres og defineres Trin 3: Kondensering fra kode til mening Trin 4: Sammenfatning fra kondensering til beskrivelser og begreber - Hver kodegruppe deles ind i 2-3 subgrupper - Subgrupperne skal synliggøre de forskellige nuancer af indholdet i kodegruppen - Disse skal være virkemiddel for kondensering overskrifter udvikles ved sammenfatning af essensen i hver af de kondenserede kodegrupper Trin 1: Helhedsindtryk - fra virvar til temaer (Katrine) I dette trin forsøges det at anvende en fænomenologisk tilgang ved at lægge forforståelsen til side samt modstå enhver trang til at systematisere og fortolke empirien. Der arbejdes intuitivt og data organiserer empirien. 17

23 Først gennemlæser hver af projektets forfattere empirien for at skabe et helhedsindtryk, og herefter identificeres iøjnefaldende temaer. De individuelle temaer drøftes i fællesskab og nedenstående temaer udvælges til videre bearbejdning. Som det ses nedenfor er nogle af temaerne, på baggrund af en drøftelse af deres betydning, enten slettet eller sammenlagt med et andet tema. Disse er markeret med gennemstregning som ses i tabel 8 (Malterud, 2011, pp ). Tabel 8 Tid, Kvalitet, Tryghed, Normering/belægning/organisering, Rutiner, Personale, Patientens behov, Relationelt/Relation til personale Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder (Katrine) I dette trin skilles relevant empiri fra irrelevant. Hver af projektets forfattere identificerer og klassificerer vha. kodning, meningsbærende enheder i empirien indenfor hvert tema jf. tabel 8. Dette karakteriseres som dekontekstualisering, idet enhederne adskilles fra dets helhed. Yderligere justeres temaer og koder ved sammenligning af projektets forfatteres forståelse af empirien. Nogle meningsbærende enheder er dobbeltkodet og derfor diskuteres det, hvor det er korrekt at placere enhederne. Det findes svært at skelne mellem de meningsbærende enheder til temaerne Patientens behov og Relationelt, hvorfor disse samles under ét tema. Ydermere slettes temaet Kvalitet, da det er svært at finde meningsbærende enheder, som udelukkende handler om kvalitet og ikke passer ind andre steder (Malterud, 2011, pp ). I tabel 9 ses temaerne til videre bearbejdning. Tabel 9 Tid, Normering og belægning, Rutiner, Relationelt, Patientens behov, Kvalitet 18

24 For at skabe overblik over de meningsbærende enheder farvekodes disse, således at de enheder som omhandler at være indlagt i weekenden bliver én farve og dem som omhandler hverdagen en anden. Dette er en afvigelse fra Malteruds systematiske tekstkondensering og er nødvendigt for at kunne sammenligne udtalelser om weekend og hverdag. Til videre bearbejdning er der fire temaer med relevante farvekodede meningsbærende enheder. Disse kaldes nu for kodegrupper Trin 3: Kondensering - fra kode til mening (Malene) 35 siders transskription er nu reduceret til fire kodegrupper med meningsbærende enheder. I dette trin identificeres nye nuancer i empirien vha. subgrupper. Hver af projektets forfattere udarbejder forslag til subgrupper, hvorefter det i fællesskab besluttes hvilke subgrupper der nuancerer empirien bedst. Herefter inddeles de meningsbærende enheder under subgrupperne og efterfølgende sammenlignes projektets forfatteres forslag. Nedenfor i tabel 10 ses et eksempel på udviklingen af temaet Rutiner og dets subgrupper. De øvrige inddelinger ses i bilag 7. Tabel udvikling: Rutiner Subgrupper: Standby, almen forståelse for weekend, anderledes, sin egen tid, retningslinjer, behov, rytme, hverdag/ dagligdag/livet på hospital 2. udvikling: Rutiner Subgrupper: Information, undersøgelse efter behov, afvigelser fra hverdagen, undersøgelser og standarder/planlægning/struktur 3. udvikling: Rutiner Subgrupper: Information, hverdagsstruktur, weekendstruktur, akut 4. udvikling: Rutiner Subgrupper: Hverdagens og weekendens struktur 19

25 Efter inddeling af de meningsbærende enheder under subgrupperne dannes der kondensater for hver subgruppe. Dette gøres mhp. at genfortælle, sammenfatte og klarlægge, hvad de forskellige subgrupper kan fortælle om problemformuleringen. Kondensaterne bruges herudover som arbejdsnotater i næste trin, hvor de analytiske tekster udformes. Kondensaterne repræsenterer alle deltagere og omskriver de meningsbærende enheder, omtrent som patienterne har udtalt dem. Ét kondensat udarbejdes i fællesskab for at klarlægge, hvordan de resterende skal udarbejdes. Under udarbejdelsen af disse findes det svært, idet patienterne har forskellige holdninger til temaerne. Herudover findes det, at nogle subgrupper er stærkere end andre grundet patienternes udsagn. Efter udarbejdelsen af kondensaterne udvælges guldcitater i fællesskab, som beskriver empirien (Malterud, 2011, pp ) Trin 4: Sammenfatning - fra kondensering til beskrivelser og begreber (Nina) I analysemetodens sidste trin rekontekstualiseres de meningsbærende enheder ved at holde disse op mod den oprindelige kontekst. For at sikre loyaliteten og overførbarheden af empirien sammenlignes kondensaterne med patienternes udsagn. Der udarbejdes én analytisk tekst for hver subgruppe for at genfortælle læseren, hvad empirien viser. Under udarbejdelsen af de analytiske tekster er der opmærksomhed på, at tage ansvar for fortolkningerne, da meningen med de analytiske tekster er at skabe grundlag for nye beskrivelser eller begreber. Det viser sig, at nogle subgrupper ikke er stærke nok, hvorfor disse deles ind under andre kodeog subgrupper (bilag 7). Det vurderes løbende, om de udvalgte guldcitater fra forrige trin, stadig er de mest relevante. Blandt de udvalgte guldcitater bliver alle ikke anvendt, da det under udarbejdelsen af de analytiske tekster vurderes, hvilke der nuancerer empirien bedst. Derfor er det netop vigtigt, at rekontekstualiseringen finder sted, da den sikrer troværdighed af udtalelserne fra hver enkelt patient. Til sidst får de analytiske tekster overskrifter, som sammenfatter essensen af hver subgruppe. Overskrifterne har udgangspunkt i de tidligere temaer og koder og giver endelige beskrivelser ud fra indhold og anvendte guldcitater. 20

26 Dette trin indebærer også at holde empirien op mod allerede eksisterende empiri og teori. Dette udfoldes i diskussionen af empirien (Malterud, 2011, pp ). 3. Analyse (Nina) I dette afsnit præsenteres de analytiske tekster: Rutiner, Normering, Tid og Relationelt med dertilhørende subgrupper. Formålet med dette afsnit er at belyse patienternes subjektive meninger og oplevelser af at være indlagt i weekenden sammenlignet med hverdagen. 3.1 Rutiner (Nina) Hverdagen og weekendens struktur (Nina) For at præcisere, hvad der adskiller weekenden fra hverdagen, blev patienterne bedt om at beskrive en typisk hverdag under indlæggelse. Fælles for patienternes udtalelser er, at de oplever at få dækket deres behov såsom mad, hvile og medicin. Den resterende tid kan de selv disponere over. En patient udtaler: P3: Jamen altså, en typisk hverdag når man er indlagt, jamen dagen, dagen starter jo langsomt med og hvad skal man sige, og man skal igennem de forskellige ting ikke, og have noget at spise, og så snart man har været igennem det ikke også, så har man det sådan set frit. [Hverdag] Patienterne taler ikke om hverdagen som meget forskellig fra weekenden, men oplever få forskelle i strukturen. Patienternes udtalelser om hverdagen viser at de ved, hvordan arbejdsgangene er på afdelingen og at de kan mærke hvordan der arbejdes for at gøre afdelingen klar til weekenden: P3: jeg tror ikke der er stor forskel. De passer, jamen altså de passer jo deres arbejde og ting og sager, som de er vant til ikke også og alt det der. Jeg tror ikke der er stor forskel. [Weekend] P2:... Fordi de jo prøver, at udskrive folk om fredagen, så de kan komme hjem i weekenderne. [Weekend] P2:... Der er ikke stuegang hver dag og det har man egentlig heller ikke brug for. Altså som sådan. De skal jo også kunne komme og fortælle noget nyt, i stedet for bare at komme og sige hej. [Hverdage] 21

27 Patienterne blev omvendt spurgt ind til, hvordan de oplever en typisk dag i weekenden med fokus på rutinerne. Her findes det, at det virker til at være svært for patienterne helt præcist at sætte ord på, hvordan de oplever en forskel. Patienterne udtaler: P1: Nej det er bare weekend. Og af en eller anden årsag så ligner den de andre dage. Den ligner fuldstændig en onsdag, hvor man ikke skal noget alligevel, men det er bare anderledes. Og jeg kan ikke sætte, der er ikke noget at sætte noget på. [Weekend] P2: Nej. Altså jeg synes ikke der er den store forskel om det er weekend eller om det er hverdag. Den eneste det er, det der med, at her bare er mere stille og at der bare er færre mennesker. [Weekend] P3: Nå jamen altså, hvad skal jeg sige, personalet ikke også i weekenden, altså de har ikke så meget at se til. Altså hvad skal man sige, de har mere tid til og snakke med, patienterne og sådan, som de har til hverdag. Sådan føler jeg det i hvert fald og ja. Der er mere tryk på, altså til hverdag, for sygeplejerskerne og det der. [Weekend] P4: Ja, den er mere hektisk. Den er mere hektisk, fordi der jo altså er personale pres. Alt efter hvor mange der kommer ind [akut].... [Weekend] Patienten som udtrykker, at sygeplejerskerne har mere tid til at tale i weekenden, udtaler samtidig, at weekenden opleves mere træls end i hverdagene, da der er færre mennesker at snakke med. Dette kunne tyde på, at patientens behov for samtale ikke imødekommes i weekenden. En patient beskriver ifm. prøver og undersøgelser i weekenden: P1: jamen det er der jo, fordi at man planlægger jo ikke undersøgelser eller noget i weekend og så er der jo heller ikke så mange læger til stede, så selvfølgelig er det reduceret. Men jeg synes, at de gør det på en god måde. Jeg synes ikke, at jeg har haft noget, som jeg sagde tidligere, så kommer man jo til en undersøgelse, også i weekenden, hvis det er påkrævet når man kommer ind. [Weekend] Planlagte undersøgelser og prøver foregår ikke i weekenden og det kunne tyde på at disse fylder meget i hverdagene, da det er disse patienterne lægger meget vægt på. 22

28 Af empirien fremgår det, at patienterne umiddelbart ikke oplever weekendens rutiner som anderledes fra hverdagens, men alligevel er der nuancer i patienternes svar, som antyder, at der er noget ved weekenden som adskiller sig fra hverdagens struktur. De fleste patienter er enige om, at weekenden er mere stille end i hverdagen og at hverdagen er mere travl end i weekenden. Dog er der en enkelt patient, der oplever weekenden mere hektisk alt efter hvor mange akutte, der bliver indlagt. 3.2 Normering (Katrine) Færre mennesker på afdelingen (Katrine) Empirien vedrørende antallet af personer på afdelingen i weekenden sammenlignet med hverdagen er tvetydige. Patienterne udtaler som udgangspunkt, at de ikke oplever nogen forskel mellem weekend og hverdag, men beskriver efterfølgende en forskel. Nedenfor ses sådanne eksempler: P1:... nej der er jo bare det længere mellem folk. Nej, jeg synes ikke der er forskel. Det synes jeg ikke. Der er mange som sendes hjem i weekenden, så der bliver lidt færre patienter og der er også færre personale, men altså. Jeg synes ikke det er anderledes i weekenden. [Weekend] P2: Jeg synes egentlig det ser ud på fuldstændig samme måde, altså den eneste forskel er at der ikke er så mange der er henne at spise og der er jo ikke så mange ude på gangen... Så altså jeg synes egentlig ikke at der er den store forskel andet end at der selvfølgelig er mindre personale, men det er også fordi der færre mennesker på gangen. [weekend] P2:... Jamen altså normalvis sidder vi måske en 8-10 stykker [spisesituation] jamen der kan man godt, måske sidde alene i weekenden eller at der kun sidder en anden en. Og ellers sådan ude på gangen, hvis man er ude at gå, jamen så kan man godt mærke, at folk er væk i weekenderne. Og man kan da også sådan lige kigge ind på stuerne og se, at de er udskrevet, de fleste af dem. [Weekend] Som forskel nævner patienterne, at de bemærker, at der i weekenden er færre personale og patienter på gangen og i cafeen, hvor de spiser. Flere patienter udtaler, at det skyldes, at flere patienter sendes hjem i weekenden. Patienterne er bevidste om, at der er en forskel i antallet af personale og patienter i weekenden sammen- 23

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes

Sygeplejerskens inddragelse af patienten med særligt fokus på deltagelse så patientens empowerment styrkes Opgaveløsere: 169755 Gitte Højriis Jensen 120354 Katrine Raaby Qvist Klasse & gruppe: 11 II C Modul: Modul 14 Opgave: Bachelorprojekt Antal tegn: 79.818 Vejleder: Tine Glasscock Aflevering: 29-12-2014

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på GERIATRISK AFD. G Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt Spørgeskemaet er udsendt til 44 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 73 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 117 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 61 % af

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 401 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 52 % af disse svarede på spørgeskemaet. På

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.

Læs mere

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016

Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Procent Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 2016. Resultaterne fra LUP somatik 2016 er offentliggjort i uge 11,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus

Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus Projekt vedr. sygeplejerskers overtagelse af udførelse af knoglemarvsundersøgelser Hæmatologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus 1. Titel Reorganisering i Hæmatologisk Ambulatorium; Sygeplejersker overtager

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

Anette Bjerregaard Nielsen

Anette Bjerregaard Nielsen Kandidatspeciale En kvalitativ undersøgelse af voksne patienters oplevelse af transitionen fra intensivafdelingen til sengeafdelingen af Anette Bjerregaard Nielsen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft - En konkret forsøgsordning med behandling i eget hjem På billedet ses de udekørende sygeplejersker Heidi Bøgelund Brødsgaard, Susanne

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Knæ- og sår-ambulatoriet Center for planlagt kirurgi Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på NK - ITA Neurokir. Afd. NK Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i socialpædagogik I masterprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling inden for de socialpædagogiske områder. Efter

Læs mere

Kristine Toft Petersen

Kristine Toft Petersen Kandidatspeciale At blive mor - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan kvinder, der er hivsmittede, oplever at blive mor af Kristine Toft Petersen Sektion for Sygepleje, Institut for Folkesundhed Aarhus

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Overgangen i ungdomspsykiatrien

Overgangen i ungdomspsykiatrien Opgaveløsere: Majla Losic 97885 og Sigurbjörg Jónsdóttir 97680 Hold: Sep.07 Opgavetype: Bachelorprojekt Studieenhed: 7. Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Hanne M.N.Duedahl Anslag: 81.067 Overgangen i

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 399 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 68

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Afsnitsrapport Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Afsnit D9 Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa Den Landsdækkende

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Neurokirurgisk Afdeling NK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATENTUNDERSØGELSER 2015 Krydstabeller for ambulante patienter på Lungemedicinsk Afdeling LUB Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2

Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Velkommen til Medicinsk Sengeafsnit 2 Beliggende på plan 8 Til patienter og pårørende Regionshospitalet Randers Medicinsk Afdeling I denne pjece er der oplysninger, som kan have betydning for dig og dine

Læs mere