ISUA JERNMINE PROJEKTET VVM RAPPORTENS ANNEX 3 HAVPATTEDYR OG HAVFUGLE I GODTHÅBSFJORDEN JULI 2012

Transkript

1 ISUA JERNMINE PROJEKTET VVM RAPPORTENS ANNEX 3 HAVPATTEDYR OG HAVFUGLE I GODTHÅBSFJORDEN JULI 2012 Orbicon A/S Ringstedvej 20 DK 4000 Roskilde Danmark Tlf Version Draft 5.0 Date 27 juli 2012 Prepared MMAC & FPJE

2 Forord Dette dokument er annex 3 i VVM rapporten vedrørende Jernmineprojktet Isua. Annex 3 omhandler havpattedyr og havfugle i Godthåbsfjorden og den mulige påvirkning i form af forstyrrelser fra projektets aktiviteter. Resultater og konklusioner fra dette annex er opsummeret i VVM hovedrapporten. Spørgsmål vedrørende mulige udslip af olie eller kemikalier i Godthåbsfjorden bliver behandlet i annex 6. VVM rapportens annexer: Annex Rapport titel no. 1 Naturforhold i undersøgelsesområdet 2 Rensdyrbestanden i undersøgelsesområdet 3 Havpattedyr og havfugle i Godthåbsfjord 4 Vurdering af luftkvalitet 5 Vurdering af støjforhold 6 Vurdering af forhold vedr. olie og kemikalier samt risici for udslip 7 Vurdering af vandforhold 8 Geokemisk karakteristik og vurdering af håndtering af mineaffald 9 Forstudie af mulighederne for at udvikle vandkraft 10 Miljøplan Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 2/51

3 Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION UNDERSØGELSESMETODE GODTHÅBSFJORDEN Menneskelig brug af naturen Fiskeri Jagt Skibsfart GODTHÅBASJORDENS BIOLOGISKE OMGIVELSER Havpatterdyr Ringsæl Pusa hispida Grønlandssæl Pagophilus groenlandica Klapmyds Cystophora cristata Pukkelhval Megaptera novaeangliae Vågehval Balaenoptera acutorostrata Finhval Balaenoptera physalus Marsvin Phocoena phocoena Kaskelot Physeter macrocephalus Havfugle Skarv Phalacrocorax carbo Gråand Anas platyrhynchos Ederfugl Somateria mollissima Strømand Histrionicus histrionicus Havlit Clangula hyemalis Havørn Haliaeetus albicilla Hvidvinget måge Larus glaucoides Gråmåge Larus hyperboreus Svartbag Larus marinus Sildemåge Larus fuscus Sølvmåge Larus argentatus Ride Rissa tridactyla Havterne Sterna paradisaea Tejst Cepphus grylle Alk Alca torda Fisk Atlantisk torsk Gadus morhua Fjordtorsk/Uvak Gadus ogac Hellefisk Reinhardtius hippoglossoides Lodde Mallotus villosus Stenbider Cyclopterus lumpus Truede arter OMRÅDER MED SÆRLIG BETYDNING FOR BIODIVERSITETEN Områder beskyttet i overensstemmelse med internationale aftaler...27 Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 3/51

4 5.2 Områder beskyttet i henhold til national lovgivning Områder udpeget af NGO er som bevaringsværdige områder Havfuglekolonier Overvintringsområder for havfugle Gydeområder for stenbider og lodde VURDERING AF VIRKNINGER Forventet skibsaktivitet i forbindelse med Isua projektet Metoder for vurdering af virkninger Påvirkninger af det marine miljø på grund af skibssejlads I forbindelse med projektet Nuværende og fremtidig skibstrafik Tilstedeværende støj Støjkilder der kan påvirke et støjbudget Adfærdsmæssige forstyrrelser Forventede sejlhastighed Kollisionsrisiko Overordnet risikovurdering Luft udledninger Indførelse af ikke-hjemmehørende arter med ballastvand Påvirkning af havpattedyr og havfugle i forbindelse med is brydning Skibsfartens virkning på havmiljøet (ikke planlagte begivenheder) Påsejlinger af hvaler REFERENSER...48 Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 4/51

5 Fortegnelse over figurer Figur 1.1 Undersøgelsesområdet i Godthåbsfjorden... 7 Figure 2.1 Baseline fiskeundersøgelser i Godthåbsfjorden... 8 Figure 3.1 Den forventede skibsrute gennem Godthåbsfjordens hovedløb... 9 Figure 3.2 Godthåbsfjorden: Bathymetri af et længdesnit fra kontinentalskråningen (til venstre), langs fjordens hovedgren til de indre dele nær Kangiata Nunata Sermia (KNS) gletsjeren. Tærskel 1(markeret: Sill 1) ligger i nærheden af Nuuk (fra Mortensen et al. 2011)...10 Figure 3.3 Godthåbsfjorden om foråret...11 Figure 3.4 Konceptualmodel af cirkulationsmønstre i Godthåbsfjorden: (a) flodudmundingscirkulation, (b) subglacial cirkulation, (c) tung kystvandsindtrængning) og (d) mellemliggende baroklinisk cirkulation. I Figur (c) og (d),repræsenterer stiplede vandrette streger overfladerne af vandmasser med konstant massefylde (isopykner), og tilhørende lodrette pile viser deres endelige vertikale bevægelser. Retninger af ferskvand (Fw) og energifluxe (Heat) er vist med sorte og røde pile, og repræsenterer henholdsvis sommer og vinterforhold (fra Mortensen et al., 2011)...12 Figure 3.5 I den indre del af Godthåbsfjorden kan overfladevandet indeholde store mængder af silt og ler (Innajaattoq bjerget i midten af billedet)...13 Figure 4.1 Om foråret ses der en årlig opblomstring af fytoplankton i fjordens inderste del...15 Figure 4.2 Pukklehvalen er en almindelig sommer gæst i Godthåbsfjorden...17 Figure 4.3 Antal af overvintrende ederfugle i Nipisat sundet i tre vintre fra foråret 2008 til foråret 2010 (fra Malta et al. 2010)...20 Figure 4.4 Der findes flere kolonier af Ride i Godthåbsfjordens hovedløb...23 Figure 4.5 Stenbideren gyder mange steder langs Godthåbsfjordens klippefyldte kyster...25 Figure 5.1 Beliggenheden af havfuglekolonier i Godthåbsfjordens hovedforgrening (Qeqertannguit & Innajuattoq) og Nipisat sundet, der er et meget vigtigt overvintringsområde for ederfugle...28 Figure 5.2 Innajuattoq bjerget hvor et stort antal havfugle yngler...29 Figure 6-1 Gennemsnitlige antal månedlige skibsanløb noteret i Nuuks havnelog for perioden maj til september Skibene er delt ud i størrelsesklasser baseret på deres bruttoregistertonnage. Isua Projektets 10 forventede månedlige anløb til havnen i Taseraarsuk er taget med til sammenligning (sort søjle til højre) Figure 6-2 Wenz-kurver der viser gennemsnitlig tilstedeværende lydspektrer for forskellige forhold af skibstrafik, havtilstand (og vindhastigheder). Havtilstand er et beskrivende indeks for de generelle forhold på overfladen af et stort havområde. Spændet i havtilstand der her vises (fra 0,5 til 6) dækker tilstande fra stille til meget oprørt. (Kilde: National Research Council. 2003, adapted from Wenz, 1962) Figure 6-3 Plot af den samlede akustiske effekt imellem 5 Hz 16 khz (tallet ud for hvert punkt er støj målt i db) for ti handelsskibe på vej ind til eller ud fra havn (fra Hallett, 2004) Figure 6-4 Gennemsnitlig støjkildeniveau for et handelsskib under sejlads til og fra havne, men én standardafvigelse vist (fra Hallett, 2004) Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 5/51

6 Fortegnelse over tabeller Table 4-1 En oversigt over status af de vigtigste havfugle der findes i Godthåbsfjorden...22 Table 4-2 Arter på den regionale grønlandske rødliste over truede arter, der forekommer i Godthåbsfjorden...26 Table 5-1 Antal ynglende havfuglepar ved kolonier i Godthåbsfjordens hovedløb. Antallet henviser til Ind er enkelte fugle (ikke par). Data fra Juul- Pedersen et al Table 6-1 Mængden af de vigtigste kemikalier (efter vægt) der skal importeres med skib til havnen i Taseraarsuk...30 Table 6-2 Parametere for typiske fartøjer der forventes at anløbe havnen i Taseraarsuk Table 6-3 I dette eksempel viser den mørke skraverede bjælke at påvirkningen først og fremmest gælder for mineprojektets anlægsfase med mindre relevans i løbet af driftsfasen (lys skygge) og ingen relevans i nedlukningsfasen og efter nedlukningen (ingen skygge). Uden afværgeforanstaltninger vil aktiviteten have en regional virkning, en kortvarig varighed og have middel virkning på miljøet. Endvidere er det definitivt at virkningen vil indtræffe og konfidensen af denne vurdering er høj dvs. den er baseret på stærke data. Med afværgeforanstaltninger vil aktiviteten kun have lokal påvirkning, være kortvarig og have lav påvirkning Table 6.4 Opsummering af vurderingen af forstyrrelsesvirkningen ved skibstrafik...40 Table 6.5 Opsummering af lydpåvirkninger og forstyrrelser ved sejlads fra Isua Projektet...43 Table 6-6 Sammenfatning af vurderingen af virkningen af luftudledninger fra skibsfart...44 Table 6-7 Sammenfatning af vurderingen af virkningen af risikoen for at der introduceres ikke-hjemmehørende arter med ballastvand...45 Table 6-8 Sammenfatning af vurderingen af virkningen af påsejlinger af hvaler...47 Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 6/51

7 1 INTRODUKTION London Mining undersøger i øjeblikket mulighederne for udvinding af jernmalmen fra åren ved Isua, 150 km nordøst for Nuuk. Dette omfatter opførelsen af et havneanlæg i Taseraarsuk omkring 85 km fra udmundingen af Godthåbsfjorden. Denne havn kommer til at være knudepunktet for import og eksport af produkter og gods til Isua minen. Jern koncentratet bliver afskibet fra havnen i godsfragtskibe til et forarbejdningsanlæg uden for Grønland. Der ud over kommer fragtskibe og små tankskibe til at fragte gods i containere og brændstof til havnen. I denne rapport vurderes de mulige påvirkninger ved skibstransport i Godthåbsfjorden i forbindelse med forsendelser til og fra Isua jernmine projektet. Vurderingen dækker både projektets konstruktion og driftsfase. Undersøgelsesområdet er vist i figur 1.1. Rapporten dækker ikke mulige påvirkninger af olieudslip i forbindelse med skibstransport til havnen i Taseraarsuk da dette er behandlet i en særskilt rapport; Håndtering af olie i Isua projektet og mulige påvirkninger af olieudslip på land og i kystnære områder af Godthåbsfjorden. Figur 1.1 Undersøgelsesområdet i Godthåbsfjorden Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 7/51

8 2 UNDERSØGELSESMETODE Data om det marine liv i Godthåbsfjorden stammer først og fremmest fra offentliggjorte undersøgelser udført af Grønlands Naturinstitut (GINR) og DCE Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, NERI). Endvidere er der medtaget observationer foretaget af medarbejdere fra Orbicon i løbet af baseline feldtarbejdet mellem 2008 og Selv om omdrejningspunktet for denne rapport er havpattedyr og havfugle, er der inkluderet en mere generel beskrivelse af marin økologi i fjorden. Dette er gjort for at give en større forståelse af det marine liv i Godthåbsfjorden, herunder i hvilke dele af fjorden, der er de bedste fouragerings muligheder for pattedyr og fugle. Rapporten indeholder også en kort beskrivelse af fisk i fjorden, i særdeleshed arter, der anvendes kommercielt. Figure 2.1 Baseline fiskeundersøgelser i Godthåbsfjorden Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 8/51

9 3 GODTHÅBSFJORDEN Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua) i nærheden af Nuuk er en af vest Grønlands største fjorde. Den er meget kompleks og består af en række sidegrene og strækker sig mere end 150 km ind i land og forbinder det åbne hav med Grønlands indlandsis. Fjordsystemet dækker et areal på over km 2 og består af adskillige U-formede dale skåret ind i bjergplateauet, der fortsætter ind under indlandsisen. Godthåbsfjorden er en tærskelfjord, med en hovedtærskel (på den dybde af 170 m) ved indgangen til fjorden og adskillige yderligere tærskler længere inde i fjorden (Figur 3.2). Nuuk ligger nær Tærskel 1 (dybde cirka 250 m) og fjordens hovedbassin ligger på indlandssiden af Tærskel 2, med en maksimal dybde på 625 m (Mortensen et al. 2011) Fjordens hovedgren er næsten 190 kilometer lang og mellem 5 og 8 kilometer bred. Figure 3.1 Den forventede skibsrute gennem Godthåbsfjordens hovedløb Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 9/51

10 Figure 3.2 Godthåbsfjorden: Bathymetri af et længdesnit fra kontinentalskråningen (til venstre), langs fjordens hovedgren til de indre dele nær Kangiata Nunata Sermia (KNS) gletsjeren. Tærskel 1(markeret: Sill 1) ligger i nærheden af Nuuk (fra Mortensen et al. 2011) Havis og gletsjeris Is begynder typisk at dannes i november. Fast is dækker nogle år store dele af den inderste fjordgren, hvilket giver anledning til en akkumulering af afbrækket gletsjeris foran gletsjerne. Under kolde år bliver gletsjeris pakket af fastisen, mens den under mildere vintre kan forlade fjorden (Mortensen et al., 2011). Den faste is begynder at bryde op i maj-juni, hvilket frigiver store mængder sammenskruet fastis sammen med den gletsjeris, der har være tilbageholdt i fjorden om vinteren (Mortensen et al., 2011). Kun mindre mængder fastis og gletsjeris forlader fjorden. Vandets overfladetemperatur varierer mellem 0 og 5 C, afhængig af sæson, mens temperaturen nede ved bunden ret konstant ligger på 0-1 C (Jensen & Rasch, 2008). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 10/51

11 Figure 3.3 Godthåbsfjorden om foråret Vandstrømninger og cirkulation Vandbevægelserne i fjorden er komplekse og dynamiske og drives af en række parametre, herunder ferskvandsafstrømning fra floder og gletsjere, lokale vindforhold, havis forhold, tidevand og fjordens bundtopografi (Mortensen et al., 2011). Der er blevet identificeret fire særskilte strømningsmønstre i fjorden (fra Mortensen et al, 2011): (1) cirkulation drevet af ferskvandsafstrømning ved flodudmundinger, (2) subglacial cirkulation der er forbundet med ferskvandsafstrømning og opblanding under hvor gletsjere der stikker ned i havvandet, (3) advektion af tungt kystvand ind i fjordbassinnet, og (4) en mellemliggende indtrængning der bliver drevet af dybe tidevandsfremkaldte opblandinger i et 48 kilometer langt ydre tærskelområde (se Figur 3.4). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 11/51

12 Figure 3.4 Konceptualmodel af cirkulationsmønstre i Godthåbsfjorden: (a) flodudmundingscirkulation, (b) subglacial cirkulation, (c) tung kystvandsindtrængning) og (d) mellemliggende baroklinisk cirkulation. I Figur (c) og (d),repræsenterer stiplede vandrette streger overfladerne af vandmasser med konstant massefylde (isopykner), og tilhørende lodrette pile viser deres endelige vertikale bevægelser. Retninger af ferskvand (Fw) og energifluxe (Heat) er vist med sorte og røde pile, og repræsenterer henholdsvis sommer og vinterforhold (fra Mortensen et al., 2011) Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 12/51

13 Figure 3.5 I den indre del af Godthåbsfjorden kan overfladevandet indeholde store mængder af silt og ler (Innajaattoq bjerget i midten af billedet) 3.1 Menneskelig brug af naturen Nuuk er Grønlands hovedstad og største by, med en befolkning på omkring indbyggere. Nuuk er beliggende på en ø i Godthåbsfjordens munding. Kapisillit er en lille bebyggelse i nærheden af den vigtigste af bifjordene og omkring 75 km fra mundingen af Godthåbsfjorden. For nuværende er Kapisillit den eneste permanente bebyggelse i Godthåbsfjord systemet. Den blev grundlagt i 1960erne da torskebestandene i denne del af fjorden var på deres største. I dag er der stadig omkring 30 huse, og den fastboende befolkning er faldet til omkring 70 personer. Kapisillit er deneneste permanente bebyggelse i området omkring fjorden. Enkelte jagthytter ligger spredt langs kysten og benyttes hovedsagligt om efteråret og om vinteren i forbindelse med rensdyr jagtsæsonen Fiskeri Fritidsfiskeri og kystnært kommercielt fiskeri finder sted i Godthåbsfjord systemet. De vigtigste fiskearter er torsk, rødfisk, hellefisk og plettet havkat. En mere detaljeret beskrivelse af fiskeaktiviteterne i fjorden findes i SIA en (vurderinger af sociale virkninger). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 13/51

14 3.1.2 Jagt Professionelle jægere fra Nuuk og Kapisillit jager sæler på fjorden. De vigtigste arter er ringsæl (hele året) og grønlandssæl (sommer). En mere detaljeret beskrivelse af jagtaktiviteterne findes i SIA en (vurderinger af sociale virkninger). 3.2 Skibsfart Den nuværende skibsfart i Godthåbsfjorden er begrænset, og skibene er som regel små. Dette omfatter små forsyningsskibe, der bringer varer til Kapisillit og mineprojektets lejre. Forskningsfartøjer kommer sommetider ind i fjorden for at udføre feltarbejde. I løbet af sommer månederne kommer hvalsafarier fra Nuuk ligeledes regelmæssigt ind i de ydre dele af fjorden, men disse skibe bevæger sig sjældent ind i fjord systemet. Rejseselskaber fra Nuuk arrangerer ligeledes sightseeing og fisketure ind i fjorden fra Nuuk. Et antal professionelle fiskere og jægere fra Nuuk færdes regelmæssigt i fjord systemet. Langt størstedelen af trafikken i fjord systemet består af små privatejede både, hvor folk fra Nuuk dagligt eller i weekenden tager på ture på fjorden for at fiske, jage eller som fritidsbeskæftigelse. Mange af disse både er udstyret med store motorer og sejler med en fart på 50 km/timen. På dage med klart vejr er antallet af hurtiggående både i fjordens hovedløb høj. Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 14/51

15 4 GODTHÅBASJORDENS BIOLOGISKE OMGIVELSER I løbet af det arktiske forår og sommer er dele af Godthåbsfjorden meget biologisk produktiv. De mest produktive områder findes ved fjordmundingen og ved de indre dele, hvor næringsrigt vand optræder som følge af gletsjersmeltevand og upwelling (Calbert et al. 2011). Øget lysindfald om foråret giver algeopblomstringer, der begynder i april-maj, i hele fjorden (Figur 4.1). Opblomstringen når sit højeste i juli, hvor der er høje overfladetemperaturer og lav salinitet, for efterfølgende at falde igen i septemberoktober (Juul-Pedersen et al. 2011). Forekomsten af zooplankton er høj i maj til august, med største koncentration i juli eller august (Juul-Pedersen et al., 2011), specielt nær fjordmundingen og i den inderste del af fjorden. Der er dog også blevet registreret høje biomasser af krill i den midterste del af fjorden (Agersted et al., 2011). Artssammensætningen og diversiteten af makrobentos i fjorden er ret variabel. Der er lav biomasse i den inderste del af fjorden, tæt på gletsjerne, hvor der forekommer høje sedimentationsrater af uorganiske partikler (Sejr et al., 2010). Ved mundingen af fjorden er der fundet høje biomasser (Sejr et al., 2010). Figure 4.1 Om foråret ses der en årlig opblomstring af fytoplankton i fjordens inderste del Hvaler og trækkende sæler går om sommeren ind i fjorden i stort antal for at søge føde. Flere steder i fjordsystemet findes også små ynglekolonier af havfugle. Lodden er en af de fiskearter, der lever af krill. Om foråret ankommer disse små migrerende fisk i store antal for at gyde i de grønlandske fjorde. Herunder også Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 15/51

16 Godthåbsfjorden, hvor gydningen i den inderste del af fjorden starter i maj og fortsætter til juni (Friis-Rødet og Kanneworff 2002). Lodden spises selv af torsk og atlantisk laks så vel som af sæler og hvaler. Fjordens faste population af havpattedyr består af ringsæl, der forekommer i moderat antal. I løbet af sommermånederne, når den biologiske produktion er høj, kommer vandrende hvaler og andre arter af sæler ind i fjorden for at æde af de rigelige mængder byttedyr. Dette omfatter pukkelhvaler, af hvilke flere sædvanligvis tilbringer sommeren i fjorden, hvor de ernærer sig af de store mængder af fisk og krill. De seneste årtier har store antal grønlandssæler ligeledes vandret ind i fjorden i det sene forår, for især at ernære sig af de store mængder af lodde. På Qeqertannguit, en ø beliggende i fjordens hovedløb mellem Nuuk og Taseraarsuk, findes der en koloni af havfugle. Havfugle yngler ligeledes på den næsten lodrette vestvendte klippeside af Innajuattoqbjerget i den inderste-centrale del af fjordens hovedløb. Om vinteren, er fjorden hovedsaglig vigtig for havænder med hundredvis af ederfugle, der overvintre i fjorden, i særdeleshed i Nipisat sundet nær Nuuk, hvor de ernærer sig af muslinger, som de dykker ned efter på lavvandede områder. Nedenfor er der korte beskrivelser af de vigtigste havpattedyr, havfugle og kommercielt udnyttede fisk, der forekommer i Godthåbsfjorden og som muligvis kan blive påvirket af aktiviteterne i forbindelse med skibstransport i fjorden. 4.1 Havpatterdyr Ringsæl Pusa hispida Dette er den eneste sælart der findes i Godthåbsfjorden gennem hele året. Ringsælen er en lille sæl, der er almindelig i alle farvandene omkring Grønland men den er mest talrig langs nord og øst kysten. Til trods for at ringsælen synes at være ret almindelig i Godthåbsfjord systemet, er dens populations størrelse ukendt. De foretrukne yngleområder er landfast is eller drivende pakis dækket af dyb sne. På disse steder laver hunnen et leje og får en enkelt unge i marts-april. Nogle ringsæler forlader sandsynligvis Godthåbsfjorden om foråret for at følge den tilbagetrækkende havis nordpå. Man ved kun lidt om ringsælernes foretrukne føde i Godthåbsfjorden. Dog synes ringsæler at spise meget forskellige fødeemner, med en kost domineret af fisk og mellemstore krebsdyr (Rosing-Asvid 2010) Grønlandssæl Pagophilus groenlandica Dette er en almindelig ikke ynglende gæst i Godthåbsfjorden i løbet af sommer månederne. Grønlandssælen yngler og fælder ud for Newfoundland og store antal dyr fra denne population trækker efterfølgende nordpå til grønlandske farvande, hvor de ankommer i maj. Sent om efteråret-tidlig vinter forlader grønlandssælen de grønlandske farvande for atter at vende tilbage til yngleområderne (Rosing-Asvid 2010). Grønlandssælen er sandsynligvis den mest talrige sæl i Godthåbsfjorden om sommeren når den migrerer nordpå langs vestkysten og trænger dybt ind i fjorden. Antallet af Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 16/51

17 sæler der kommer ind i fjorden varierer fra år til år og præcise oplysninger om antallet er ikke tilgængelige. I løbet af sommeren danner grønlandssælen typisk grupper på 5 20 dyr, der søger føde sammen, som hovedsagelig består af lodde i de øverste vandlag (ned til 100 m) (Rosing-Asvid 2010) Klapmyds Cystophora cristata Denne store sæl er en regelmæssig men ret sjælden gæst i Godthåbsfjorden fra juli til februar. I juni-juli samler klapmydsen sig i store antal for at fælde ud for Grønlands sydøst kyst (Rosing-Asvid 2010). Efter fældning migrerer mange af de voksne sæler til fourageringsområder ud for Grønlands vestkyst og nogle af disse sæler kommer også ind i fjordene (Rosing-Asvid 2010), herunder Godthåbsfjorden. Sent om vinteren forlader klapmydser fra denne population farvandene omkring Grønland og svømmer til yngleområderne ud for Newfoundland. Når klapmydsen opholder sig i Godthåbsfjorden menes den hovedsagligt kun at spise store fisk som f. eks. torsk, hellefisk og i særdeleshed rødfisk, som den fange på store dybder (ned til 800 m eller endda dybere) (Rosing-Asvid 2010) Pukkelhval Megaptera novaeangliae Pukkelhvalen er sandsynligvis den hvalart der mest regelmæssigt kommer ind i Godthåbsfjorden. Den er en almindelig gæst langs Grønlands vestkyst om sommeren, hvor den lever af krill og små fisk f. eks lodde og tobis (Larsen & Hammond 2000). Pukkelhvalen søger kun føde om sommeren og migrerer til tropiske eller subtropiske farvande om vinteren for at parre sig og føde unger. Figure 4.2 Pukklehvalen er en almindelig sommer gæst i Godthåbsfjorden Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 17/51

18 I Godthåbsfjorden er pukkelhvalen typisk til stede fra maj til sent efterår, men nogle dyr bliver der hele året rundt (Heide-Jørgensen og Laidre 2007). Pukkelhvalerne i Godthåbsfjorden synes at være en åben population hvilket betyder, at hvalerne bevæger sig ind og ud af fjorden i løbet af sæsonen (Boye et al. 2008), men nogle hvaler lader til at forblive i fjorden hele sommerperioden igennem (Boye et al. 2010). Antallet af pukkelhvaler i Godthåbsfjord systemet varierer betydeligt fra år til år men ligger typisk i størrelsesordenen på stykker. De fleste synes at forekomme nær fjordens munding, men i juli 2008 observerede et felthold fra Orbicon en pukkelhval ved Qugssuk i adskillige dage. Hvaler forsynet med satellitsendere er også blevet vist at opholde sig i hele fjordsystemet (Heide-Jørgensen og Laidre, 2007) Pukkehvalen er listet som ikke truet på Grønlands Rødliste over truede arter (Boertmann, 2007). Grønland har jagtkvoter for oprindelige folk til at jage pukkelhvaler. For perioden var den årlige kvote på 9 dyr Vågehval Balaenoptera acutorostrata Vågehvalen er almindeligt forekommende langs Grønlands syd- og vestkyst hvor den især træffes på det åbne hav. Hvalen ankommer til Grønland i foråret og sommeren fra dens overvintringsområder i Atlanterhavet og den forlader grønlandsk farvande igen i november. Den er en hyppigt forekommende gæst i mange fjorde, inklusiv Godthåbsfjorden. Vågehvalen er listet som ikke truet på Grønlands Rødliste over truede arter (Boertmann, 2007). Grønland har jagtkvoter for oprindelige folk til at jage vågehvaler. For perioden var den årlige kvote på 190 dyr Finhval Balaenoptera physalus Finhvalen er en sommer og efterårsgæst i Syd- og Vestgrønland og optræder især mellem juni og oktober. Den forbliver ofte ude til havs, langs fiskebankernes kanter, hvor den fouragerer på krill og små stimefisk. Den er dog også undertiden gæst i fjordene, inklusiv Godthåbsfjorden. Finhvalen er listet som ikke truet på Grønlands Rødliste over truede arter (Boertmann, 2007). Grønland har jagtkvoter for oprindelige folk til at jage finhvaler. For perioden var den årlige kvote på 10 dyr Marsvin Phocoena phocoena Marsvin er en lille tandhval der forekommer året rundt i vandene ud for Vestgrønland. Den er ret almindelig i grønlandsk farvande, men de fleste marsvin forbliver ude til havs, og kun få trænger ind i fjordene. Marsvin fouragerer på fisk i de øvre vandlag. Marsvinets status på Grønlands Rødliste over truede arter er uafklaret på grund af mangelfulde data (Boertmann, 2007). Jagten af marsvin på Grønland er ureguleret og det anslås at der årligt fældes mellem og dyr (Boertmann, 2007). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 18/51

19 4.1.8 Kaskelot Physeter macrocephalus Der vides ikke meget om forekomsten af kaskelothvaler i grønlandsk farvande. Den ses oftest ude til havs og optræder fortrinsvist i sommermånederne. Til tider trænger enkelte ind i dybe fjorde som Godthåbsfjorden. Kaskelottens status i Grønland er ikke blevet vurderet (Boertmann, 2007), men hvalen er fredet. 4.2 Havfugle Skarv Phalacrocorax carbo Skarven er en vidt udbredt men ikke særlig talrig ynglefugl i Grønland, hvor den kun forekommer ved den centrale vest kyst. I Godthåbsfjorden yngler en lille koloni på Innajuattoq bjerget. I 2009 blev 30 voksne skarver iagttaget ved kolonien og mindst 7 aktive reder (Orbicon 2011). Skarven ankommer til ynglepladserne tidligt i april, og forlader dem igen i august for at opholde sig langs sydvest kysten (Salomonsen 1967). De spiser næsten udelukkende fisk Gråand Anas platyrhynchos Gråanden er en almindelig ynglefugl i vådområder gennem hele syd og vest Grønland. Uden for ynglesæsonen er gråænder almindeligt forekommende langs Godthåbsfjordens kyster, hvor de typisk forekommer i små flokke Ederfugl Somateria mollissima Den ynglende population af ederfugle i og omkring Godthåbsfjorden er lille, men fjorden og kystzonen ved fjordens munding (ved Nuuk) er meget betydningsfulde som overvintringsområder for denne havdykand. De overvintrende ederfugle menes hovedsagelig at tilhøre østcanadiske yngle populationer (Merkel et al. 2002). Antallet af overvintrende ederfugle i Godthåbsfjord området er beregnet til fugle i fjord systemet og i de kystnære områder omkring Nuuk, hovedsagelig i Nipisat sundet (Merkel et al. 2002) hvor omkring ederfugle regelmæssigt overvintre (Figure 4.3). Dette gør Godthåbsfjorden til et vigtigt overvintringsområde for denne havand i det sydvestlige Grønland (Merkel et al. 2002). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 19/51

20 Figure 4.3 Antal af overvintrende ederfugle i Nipisat sundet i tre vintre fra foråret 2008 til foråret 2010 (fra Malta et al. 2010) Ederfuglene i Nuuk/Godthåbsfjord området lever hovedsagligt af blødbunds muslinger og børsteorme (Merkel et al. 2007), og telemetriske undersøgelser har vist, at de fleste forbliver indenfor et enkelt mindre vinterområde (Merkel et al. 2006). Endvidere har undersøgelser vist at de ederfugle, der overvintre ved mundingen af Godthåbsfjorden, hvor jagt og fiskeri er almindeligt forekommende, typisk fouragerer 0,5 til en kilometer fra kysten og primært søger føde to gange i døgnet (Merkel et al. 2008). Dette er i modsætning til de ederfugle der overvintre i den inderste del af fjorden, hvor menneskelig forstyrrelse er lav. Her søger ederfuglene føde meget tæt på kysten (< 50 m) og kun i tusmørket og om natten (Merkel et al. 2008). I løbet af dagen samler de overvintrende ederfugle i den indre del af fjorden sig i store fælles sovesteder i det åbne vand væk fra fourageringsstederne (Merkel et al. 2008). Den natlige fouragering i fjorden er måske en tilpasning for at undgå prædation fra havørne. Ørnene foretager overraskelsesangreb på ederfuglene, når de søger føde tæt på kysten Strømand Histrionicus histrionicus Denne lille and er en sjælden ynglefugl i floder i vest og syd Grønland herunder Isua området (Orbicon 2009). Strømanden tilbringer sæsonen udenfor yngleperioden ude på havet og små antal kan observeres hvilende i fjorden om foråret typisk på steder, hvor store floder løber ud i fjorden. Sent på sommeren og om efteråret forekommer strømænder sandsynligvis også i fjorden. Disse er hovedsagelig hunner med ællinger, men observationerne er få. Uden for ynglesæsonen ses strømænder mest i uklare kystnære farvande i det åbne hav Havlit Clangula hyemalis Havlitten yngler almindeligt på søer i hele Isua området. Det er almindeligt at se flokke af ænder på fjorden om foråret. Dette er typisk fugle, der er på vej fra overvintringsstederne til havs til yngleområderne, og som skal tilbringe en uge eller to Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 20/51

21 indtil søerne er fri for is. Om efteråret kan der normalt kun ses få havlitter, idet de fleste af ynglefuglene flyver direkte til det åbne hav umiddelbart efter ynglesæsonen Havørn Haliaeetus albicilla Havørnens udbredelsesområde strækker sig fra den sydlige del af Grønlands vest kyst til Disko bugten i nord, og den tilhører en endemisk underart. Dens hovedudbredelsesområde er i den sydvestlige del af dette område. Populationen er beregnet til par (Boertmann 2007). De grønlandske havørne findes hovedsagligt i kystnære områder hvor de primært lever af fisk. Om vinteren er havfugle imidlertid også vigtige byttedyr. Reden placeres typisk på afsatser på stejle klipper. De voksne fugle forbliver normalt indenfor yngleområderne året rundt, mens de unge fugle flytter til ydre kystområder om vinteren. Der ligger mellem 3 og 5 ørne territorier langs undersøgelsesområdets kyst (Johansen et al. 2008). I løbet af feltundersøgelserne i blev havørne (voksne og sub-voksne) regelmæssigt observeret nær Godthåbsfjordens kyster og enkelte gange ligeledes km ind i land. (Orbicon 2011) Hvidvinget måge Larus glaucoides Den hvidvingede måge er en almindelig og udbredt havmåge, der yngler på klippefyldte kyster, hovedsagligt i fjorde, hvor den typisk har reder på stejle høje klipper, men sommetider også i skærgårde. Der findes en relativt stor koloni ved Innaarsunnguaq, på fjorden hovedgren (Figur 5.1). En anden, meget mindre koloni, findes på Qeqertannguit, en ø beliggende i fjordens hovedløb, langs skibsruten til Taseraarsuk (Juul-Pedersen et al. 2011). På Innajuattoq bjerget længere inde i fjorden ligger der en stor havfuglekoloni (Orbicon 2011) Gråmåge Larus hyperboreus Dette er en anden almindelig og udbredt havmåge i Grønland. Den findes over hele landet. Ligesom den hvidvingede måge yngler gråmågen på stejle høje klipper, men sommetider også i skærgårde. Den yngler ofte sammen med andre havfugle. Den yngler fåtalligt på øen Qeqertannguit i fjordens hovedløb langs skibsruten til Taseraarsuk (Juul-Pedersen et al. 2011) Svartbag Larus marinus Denne store havmåge er vidt udbredt langs Grønlands vest kyst nord for Upernavik. Den yngler typisk i par, eller i usammenhængende kolonier, på små øer langs den ydre kyst. Der findes en lille koloni på øen Qeqertannguit i fjordens hovedløb på skibsruten til Taseraarsuk (Juul-Pedersen et al. 2011). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 21/51

22 Sildemåge Larus fuscus Sildemågen er en forholdsvis ualmindelig ynglefugl i Grønland, men dens population er stigende, og den har for nyligt etableret en ynglebestand på Qeqertannguit i Godthåbsfjorden. Den er en trækfugl, der tilbringer vinteren udenfor Grønland. Table 4-1 En oversigt over status af de vigtigste havfugle der findes i Godthåbsfjorden Art Status Periode for tilstedeværelse i Godthåbsfjorden Vigtighed af Godthåbsfjorden for grønlandsk population Skarv Ynglende April - august Lav Gråand Ynglende og overvintrende Året rundt Lav Edderfugl Gæst Hovedsaglig vinter Høj Strømand Gæst Forår og efterår Lav Havlit Gæst Hovedsaglig vinter Høj Havørn Ynglende Året rundt Medium Hvidvinget måge Ynglende Året rundt Lav Gråmåge Ynglende Året rundt Lav Svartbag Ynglende Året rundt Lav Sildemåge Ynglende Forår-sommer-efterår Medium Sølvmåge Ynglende Året rundt Lav/Medium Ride Ynglende April - oktober Lav Havterne Ynglende Maj-oktober Lav Tejst Ynglende Året rundt Lav Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 22/51

23 4.2.1 Sølvmåge Larus argentatus Sølvmågen er en sjælden ynglefugl i Grønland og findes kun i de sydlige og vestlige dele. For tiden udvider den sit yngleområde, og enkelte par yngler nu i Godthåbsfjorden ved Qeqertannguit (Juul-Pedersen et al., 2011) Ride Rissa tridactyla Riden yngler i stort antal i Grønland. Riden er gået meget tilbage i antal i Grønland i løbet af de sidste årtier. Dette er også tilfældet for det sydvestlige Grønland, hvor den ynglende population er blevet mere end halveret siden 1970erne-1980erne (Boertmann 2007). Der er fundet adskillige ridekolonier i Godthåbsfjorden. Langt den største ligger på Innajuattoq bjergets stejle klipper, hvor der blev observeret 375 par i 2010 (Juul- Pedersen et al. 2011). Der er også blevet fundet små kolonier på Qeqertannguit i fjordens hovedløb, samt ved Innaarsunnguaq, langs skibsruten til Taseraarsuk (Juul- Pedersen et al. 2011). Figure 4.4 Der findes flere kolonier af Ride i Godthåbsfjordens hovedløb Havterne Sterna paradisaea Der findes en enkelt ynglekoloni af denne terne i Godthåbsfjorden ved Qeqertannguit, hvor par yngler de fleste år (Juul-Pedersen et al. 2011). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 23/51

24 4.2.4 Tejst Cepphus grylle Dette er den mest udbredte alkefugl i Grønland, og den yngler i små til mellem store kolonier langs de fleste kyster. Den er sædvanligvis standfugl og forlader kun yngleområderne når den bliver tvunget væk af is. Den lever hovedsagligt af små fisk. Der er fundet adskillige kolonier i Godthåbsfjord systemet. Den vigtigste findes på Qeqertannguit, hvor mere end 790 fugle blev registreret i 2010 (Juul-Pedersen et al. 2011). Der findes en anden koloni ved Innajuattoq, hvor 46 tejster blev registreret i juni 2009, hvilket indikerer en ynglende population på mindst 23 par (Orbicon 2011), samt ved Innaarsunnguaq hvor 100 tejster blev observeret i april 2010 (Juul-Pedersen et al. 2011) Alk Alca torda I Grønland yngler Alk i kolonier spredte langs vestkysten. Det er en trækfugl der ankommer til kolonier i april og forlader dem i august. Alken spiser småfisk, og det eneste yngleområder indenfor undersøgelsesområdet er en lille koloni ved Innaarsunnguaq. I juni 2010 blev 36 Alke observeret på denne lokalitet (Juul-Pedersen, 2011). 4.3 Fisk Der vides generelt ikke ret meget om de fiskearter i Godthåbsfjorden, der ikke udnyttes kommercielt eller i forbindelse med fritidsfiskeri (Pedersen og Kannewolf 1995). Atlantisk torsk er almindelig i fjorden, men ikke i de antal man så i 1960erne, da fiskeriet var på sit højeste Atlantisk torsk Gadus morhua Den atlantiske torsk er almindelig og vidt udbredt i grønlandske farvande helt op til Qeqertarsuup Tunua i nord. Den findes fra kysten og ned til omkring 600 m, og den findes både tæt på bunden og i vandsøjlen (Bugge Jensen & Christensen 2003). I løbet af det 20. århundrede er torskebestandene i Grønland gået meget op og ned i antal og udbredelse. Grunden til dette skyldes formentligt Grønlands beliggenhed i den nordlige del af torskens naturlige udbredelsesområde. Dette betyder at selv små klimatiske forandringer i Grønland kan medføre store ændringer i torskens udbredelse i grønlandske farvande. Selv om den atlantiske torsk er langt mindre talrig end i 1960erne og 1970erne, er den stadig en almindelig og vidt udbredt fisk i fjorden Fjordtorsk/Uvak Gadus ogac Fjordtorsken eller Uvak, forekommer langs kysten og i fjorde nord for Upernavik, og den er almindeligt forekommende i sydvest Grønlands fjorde. Indenfor kommercielt fiskeri bliver den betragtet som ubetydelig i forhold til den atlantiske torsk, men den har nogen betydning indenfor fritidsfiskeri. Den er vidt udbredt i Godthåbsfjorden. Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 24/51

25 4.3.3 Hellefisk Reinhardtius hippoglossoides Dette er en almindelig art i farvandene omkring Grønland. Den træffes oftest på blød bund i dybder på 200 til m (Jørgensen 1997). Den er blandt de økonomisk mest betydningsfulde fiskearter i Grønland, og den udnyttes både kommercielt og i forbindelse med fritidsfiskeri. Den er ligeledes en af de vigtigste fiskearter i forbindelse med kommercielt kystfiskeri og fritidsfiskeri i Godthåbsfjorden Lodde Mallotus villosus Lodden er meget almindelig i Godthåbsfjorden i sommer månederne. Den græsser på de tætte sværme af plankton, der findes i fjordens indre dele. Større lodder spiser også en del krill og andre krebsdyr. Vidstrakt gydning finder sted langs fjordens lavvandede kyster ved sandstrande. Lodden er et vigtigt byttedyr, og er af afgørende betydning som den atlantiske torsks vigtigste føde Stenbider Cyclopterus lumpus Dette er en almindelig og vidt udbredt fisk i det sydvestlige Grønland. Den tilbringer det meste af året på dybt vand væk fra kysten, men om foråret og tidligt på sommeren søger den ind på lavt kystnært vand for at gyde. Gydningen foregår på bestemte steder langs kysten, hvoraf nogle af dem er i Godthåbsfjorden. På disse steder foregår der et vigtigt fritidsfiskeri på stenbider hunner før de gyder. Figure 4.5 Stenbideren gyder mange steder langs Godthåbsfjordens klippefyldte kyster Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 25/51

26 4.4 Truede arter Fem arter der er anført på den regionale grønlandske rødliste over truede arter (Boertmann 2007) findes i Godthåbsfjorden, se Table 4-2 Table 4-2 Arter på den regionale grønlandske rødliste over truede arter, der forekommer i Godthåbsfjorden Art Status Periode hvor arten er til stede Hoved habitat Marsvin Gæst (?) Året rundt Åbent vand Edderfugl Vintergæst Hovedsaglig vinter Kyst Status på den grønlandske rødliste Med utilstrækkelige data (Vest grønlandsk population) Sårbar Godthåbsfjordens vigtighed i forhold til den grønlandske population Lav/Medium Høj Havørn Ynglende Året rundt Kyst Sårbar Medium Ride Ynglende April - oktober Kyst, åbent vand Sårbar Lav Havterne Ynglende Maj-oktober Kyst Næsten truet Lav På trods af at marsvin er vidt udbredt i grønlandsk farvande, vides der ikke meget om dens bestandsstørrelse og udvikling, hvorfor den har med utilstrækkelige data status på rødlisten (Boertmann 2007). Populationen af ederfugle i Vestrønland er anført som sårbar, på grund af en stor nedgang i antal over de seneste 40 år (Boertmann 2007). I de senere år har denne population vist tegn på bedring. Havørnen er anført på listen som sårbar på grund af den lille og isolerede ynglebestand i Grønland (Boertmann 2007). Riden er anført på listen som sårbar på grund af en massiv nedgang i den grønlandske ynglebestand over mange årtier (Boertmann 2007). Havternen er anført på listen som nærmest truet på grund af en stor nedgang (Boertmann 2007). Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 26/51

27 5 OMRÅDER MED SÆRLIG BETYDNING FOR BIODIVERSITETEN 5.1 Områder beskyttet i overensstemmelse med internationale aftaler Godthåbsfjorden indeholder ingen beskyttede områder, der er anført på Grønlands liste over Ramsarområder. Grønland er medunderskriver af Ramsar konventionen om beskyttelse af vådområder og deres biodiversitet. Det har udpeget 11 områder der bør inkluderes på listen over vådområder af international betydning (Ramsarområder) (Egevang & Boertmann 2001). 5.2 Områder beskyttet i henhold til national lovgivning Godthåbsfjorden indeholder ingen beskyttede områder i henhold til national lovgivning. En række naturreservater og en enkelt national park (den nordøstlige grønlandske nationalpark) er blevet udpeget i henhold til Grønlands naturbeskyttelseslov. Dette omfatter en række områder, der beskyttes i henhold til nationale og lokale bestemmelser. 5.3 Områder udpeget af NGO er som bevaringsværdige områder Godthåbsfjorden indeholder ingen vigtige fugle områder IBA s som er udpeget af den globale ikke-statslige bevarelses organisation BirdLife International. Denne organisation har udpeget 55 IBA s i Grønland (BirdLife International 2007). 5.4 Havfuglekolonier Der er tre havfuglekolonier på øer og klipper i Godthåbsfjordens hovedløb (Figure 5.1). Et par andre små kolonier er beliggende på øerne syd for indsejlingen til hovedløbet. De forskellige koloniers arter og ynglende populationer i hovedløbet er sammenfattet i Table 4-2. Den vigtigste er Qeqertannguit i Godthåbsfjordens inderste del. Qeqertannguit er en lavtliggende ø, der rummer den største mangfoldighed af ynglende havfugle i Nuuk området. Innajuattoqs stejle klipper er endvidere et vigtigt yngleområde for fjordens havfugle. Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 27/51

28 Figure 5.1 Beliggenheden af havfuglekolonier i Godthåbsfjordens hovedforgrening (Qeqertannguit & Innajuattoq) og Nipisat sundet, der er et meget vigtigt overvintringsområde for ederfugle Fugle art Innajuattoq Qeqertannguit Innaarsunnguaq Skarv 29 ind Ride Hvidvinget måge 1535 ind Svartbag 27 Sildemåge 21 ind Gråmåge 4 Sølvmåge 0 Havterne 154 ind Tejst 112 ind 790 ind 100 ind Alk 36 ind Table 5-1 Antal ynglende havfuglepar ved kolonier i Godthåbsfjordens hovedløb. Antallet henviser til Ind er enkelte fugle (ikke par). Data fra Juul-Pedersen et al Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 28/51

29 Figure 5.2 Innajuattoq bjerget hvor et stort antal havfugle yngler Overvintringsområder for havfugle Nipisat sundet i nærheden af Godthåbsfjordens munding (Figure 5.1) er et vigtigt overvintringsområde for ederfugle (se 4.2.3), som regelmæssigt kan rumme op imod fugle Gydeområder for stenbider og lodde I det tidlige forår migrerer store antal af stenbider og lodde ind i Godthåbsfjorden for at gyde i de lavvandede tidevandszoner. Gydepladserne ligger spredt langs kysten, i særdeleshed i den indre del af fjord systemet. Mens stenbider foretrækker stenbund, gyder lodden primært ud for meget lavvandede sandstrande. Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 29/51

30 6 VURDERING AF VIRKNINGER 6.1 Forventet skibsaktivitet i forbindelse med Isua projektet I havneområdet ved Taseraarsuk kommer der til at være to kajer, en kajplads til en slæbebåd og andre infrastrukturer, beregnet til at håndtere import af forbrugsvare, reservedele, udstyr og det brændstof der skal bruges til drift af minen og eksport af jern koncentratprodukter ved en produktion på 15 millioner tons/år. I løbet af anlægsfasen, der sandsynligvis kommer til at vare 2-3 år, vil skibstransporten til havnen i Taseraarsuk hovedsagelig bestå af fragtskibe, der bringer varer og maskiner til mineområdet. Når der kommer gang i produktionen i minen, vil antallet af fragtskibe aftage, mens fartøjer til eksport af jernkoncentrat vil begynde at ankomme. Eftersom den samlede skibstransport (antal skibe der anløber havnen og skibsklasser der vil sejle på fjorden) ikke forventes at være væsentligt forskellig i løbet af anlægsfasen og i driftsfasen, vil denne vurdering ikke vurdere påvirkninger i faserne hver for sig. Størstedelen af de importerede varer (forbrugsvarer, reservedele etc.) kommer til at ankomme til havneområdet i skibscontainere. Det forventes, at containerne vil blive transporteret af DWT (dødvægtstonnage) fartøjer. I løbet af driftsfasen forventes det, at 3 containerskibe anløber havnen om måneden. De importerede varer vil omfatte store mængder kemikalier, der skal bruges i forbindelse med mine produktionen. De vigtigste kemikalier (efter vægt) er opført på listen i Table 6-1. Table 6-1 Mængden af de vigtigste kemikalier (efter vægt) der skal importeres med skib til havnen i Taseraarsuk Produkt Mængde (tons om månden) Sprængstoffer (Ammonium nitrat) Svovlsyre Procestilsætningsstoffer Brændstof er beregnet til at skulle leveres af DWT is-klasse tankskibe. Der forventes at anløbe et tankskib om måneden i løbet af driftsfasen. Jernkoncentratet forventes at blive transporteret i forskellige klasser af godsfragtskibe. Det største vil være DWT fragtskibe men også DWT og DWT fragtskibe vil sandsynligvis blive brugt. Det er beregnet at 4-5 skibe vil anløbe havnen om måneden i forbindelse med transport af jernmalmen. Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 30/51

31 Table 6-2 Parametere for typiske fartøjer der forventes at anløbe havnen i Taseraarsuk. I forbindelse med at skibene skal lægge til og fra kaj, vil de blive bugseret af op til 5000 hk slæbebåde. Endvidere vil slæbebådene også fungere som isbrydere når det er nødvendigt. Slæbebådene kommer hovedsagligt kun til at operere i nærheden af havnefaciliteterne i Taseraarsuk. 6.2 Metoder for vurdering af virkninger I dette kapitel behandles den metode der anvendes til at vurdere, og hvor det er muligt, at afværge mulige virkninger på miljøet fra den foreslåede skibstrafik. Identifikationen af mulige påvirkninger er baseret på den formodning, at der er en kilde (fra skibstransport) og en modtager. Den vigtigste modtager anses at være fjordens marine miljø og den tilknyttede flora og fauna. Der lægges i særdeleshed vægt på særligt værdifulde økologiske elementer (VEC), der er de specielt følsomme og/eller vigtige elementer af fjordens marine økosystem. Dette omfatter arter med kommerciel værdi så vel som bevaringsværdige arter i Grønland. Med henblik på denne undersøgelse blev følgende særligt værdifulde elementer identificeret: Marine arter opført på Grønlands rødliste: Edderfugl, havørn, ride og havterne Vigtige habitater for disse fuglearter Pukkelhval Vurderingen af påvirkninger tager følgende i betragtning: Aktiviteter i forbindelse med den foreslåede skibstransport, der er kilden til udledninger, forstyrrelser eller andre følge virkninger Sandsynlige udledninger, forstyrrelser eller andre følge virkninger Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 31/51

32 Modtagere der kan blive påvirket af disse følgevirkninger De mulige virkninger på disse modtagere Måder at afværge påvirkningerne Dette er blevet gjort på følgende måde: Skibstransport, der muligvis kan have en påvirkning, er blevet identificeret og sammenfattet i kapitel 6.1. De modtagere der betragtes som modtagelige overfor påvirkninger blev fundet i beskrivelsen af det marine miljø i kapitel 4. I den følgende del af dette kapitel, diskuteres hver enkelt af de identificerede mulige virkninger på det fysiske miljø, luft, vand og de naturlige omgivelser. For hver virkning er der en kort beskrivelse af typen (f.eks. forstyrrelser fra trafik). Dette er efterfulgt af en beskrivelse af den mulige virkning på rensdyr. Hvor det er muligt, er der foreslået afhjælpende foranstaltninger. Afsnittet afsluttes af en vurdering af omfanget af virkningerne. Oplysningerne sammenfattes efterfølgende i en matrix over miljøvirkning (Table 6-3). Påvirkningstabellen identificerer (1) den rummelige udstrækning (størrelsen af området) af påvirkningen (2) varigheden af påvirkningen (3) betydningen for miljøet (4) sandsynligheden for at virkningen indtræffer og (5) konfidensen med hvilken vurderingen er blevet udført. Virkning under projekts faser Anlægsfase Driftsfase Nedlukningsfase Efter nedlukning Virkningens væsentlighed uden afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Regional Kortvarig Middel Definitiv Høj Afværgeforstaltninger For så vidt muligt at undgå områder med sammenhængende vegetation gennem detaljeret design og observation af infrastrukturen. Dette kan gøres gennem detaljeret kortlægning af følsomme områder omkring kraftværket, vejen mellem havnen og minen og havnen. Virkningens væsentlighed med afværgeforanstaltninger Geografisk udbredelse Varighed Signifikans Sandsynlighed Konfidens Lokal Kortvarig Lav Mulig Høj Table 6-3 I dette eksempel viser den mørke skraverede bjælke at påvirkningen først og fremmest gælder for mineprojektets anlægsfase med mindre relevans i løbet af driftsfasen (lys skygge) og ingen relevans i nedlukningsfasen og efter nedlukningen (ingen skygge). Uden afværgeforanstaltninger vil aktiviteten have en regional virkning, en kortvarig varighed og have middel virkning på miljøet. Endvidere er det definitivt at virkningen vil indtræffe og konfidensen Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 32/51

33 af denne vurdering er høj dvs. den er baseret på stærke data. Med afværgeforanstaltninger vil aktiviteten kun have lokal påvirkning, være kortvarig og have lav påvirkning. Dette efterfølges af en beskrivelse af foreslåede afværgeforanstaltninger (hvis det er relevant) og en bar med en vurdering af den geografiske udbredelse, varighed, signifikans, sandsynlighed og konfidens når afværgeforanstaltninger tages i betragtning. I forbindelse med denne VVM undersøgelse bruges følgende terminologi i matrixen over miljøvirkning: Påvirkningens geografiske udbredelse: Projektområdet; området indenfor mineprojektets fodaftryk, dvs. begrænset til selve aktiviteterne, selve infrastrukturen og de nærliggende områder (få hundrede meter væk) Lokal; indenfor få km fra aktiviteterne (omkring 0-5 km), herunder korridoren omkring vej-rørledningen Regional; indenfor en afstand af op til km fra projekt området og langs Godthåbsfjordens kystlinje Varighed (reversibilitet) Med varighed menes påvirkningens tidshorisont. Udtrykket omfatter også graden af reversibilitet, dvs. i hvilken omfang påvirkningen er midlertidig eller permanent (dvs. irreversibel) Kortvarig; påvirkningen står på i en kort periode uden nogen irreversible effekter Middelvarig; påvirkningen står på i en periode på måneder eller år men uden nogen permanente effekter eller helt uden irreversible effekter Langvarig; påvirkningen vil have effekt over en lang tidsperiode (> 15 år) f.eks. gennem hele minens driftsfase. Der kan konstateres permanente og tæt på irreversible effekter Permanent; påvirkningen vil have effekt i mange årtier og have en irreversibel karakter. Påvirkningens signifikans: Meget lav; meget lille/kort tilbagegang/fortrængning af få (ikke vigtige) dyr fra mineområdet og/eller tab af habitater i mineområdet Lav: lille tilbagegang/fortrængning af rensdyr og/eller tab af habitater i projektområdet Middel: nogen tilbagegang/fortrængning af rensdyr og/eller tab af habitater på lokalt niveau Høj; signifikant tilbagegang/fortrængning af rensdyr og/eller tab af habitater på regionalt niveau Sandsynlighed for at påvirkningen vil indtræffe: Usandsynlig Mulig Sandsynlig Definitiv Annex 3 til VVM en af Isua jernmine projektet 33/51