Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i fødevarekvalitet og -sikkerhed. Masteruddannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 11. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Master i fødevarekvalitet og -sikkerhed Engelsk: Master of Food Quality and Safety Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8841 AUDD 8841 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for levnedsmiddelvidenskab. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3 3. Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav En relevant akademisk bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse med reguleret forløb, mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det natur-, veterinær-, sundheds- eller tekniskvidenskabelige område, herunder - bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab (KU-LIFE) - bacheloruddannelsen i veterinærmedicin (KU-LIFE) Ud over den adgangsgivende uddannelse skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Ved vurdering af ansøgninger ses positivt på ansættelse f.eks. inden for fødevareproduktion og -forarbejdning, offentlige myndigheder med relation til fødevaresektoren eller rådgivende virksomheder inden for fødevareområdet, og at man samtidigt lægger til grund, at man har behov for uddannelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Masteruddannelse i fødevarekvalitet og -sikkerhed Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Masteruddannelsens kompetenceprofil... 9 Masteruddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet.. 13 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til UI Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for fødevareområdet Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for fødevareområdet Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed består af: Kernefaglig ekspert Professor Björn Bergenståhl, Food Technology, Lunds Universitet Björn Bergenståhl, Forskningsdekan ved det tekniska fakultet (LTH) siden Professor i Livsmedelsteknologi siden 1998 vid Lunds Universitet. Forskere og forskningsleder vid Ytkemiska Institutet, Stockholm , Teknologie Dr i Livsmedelsteknologi 1994, Civilingenjör 1981, Lunds Universitet. Forskningserfaring især inden for kolloide problemstillinger i levnedsmidler og levnedsmiddelrelaterede systemer, men også inden for farmaceutiske, procestekniske, nutritionelle og sensoriske problemstillinger. 135 Publikationer i referee tidskrifter og 2 internationale patenter. Undervisningserfaring i levnedsmiddleteknologi, overfladekemi, lægemiddelteknologi, industrielle projekter. Har vejledt 9 doktorander. Aftagerrepræsentant Gitte Døssing, Lovgivningschef Tulip Food Company, cand.brom. Gitte Døssing er lovgivningschef i Tulip Food Company, cand.brom. fra Har tidligere undervist på laborant og laboratorieteknikeruddannelsen, samt været chef for mikrobiologisk afdeling på Bioteknologisk institut i Kolding. Tulip producerer kødprodukter, supper og færdigretter til aftagere i hele verden. Tulips 10 fabrikker i Danmark, Tyskland og Sverige producerer tilsammen tons fødevarer årligt. Afdelingen, der pt. har 9 medarbejdere heraf bl.a. 2 levnedsmiddelkandidater og 1 levnedsmiddelingeniør, sikrer, at sammensætningen og mærkningen af Tulips produkter lever op til de lovgivningsmæssige krav samt evt. specielle kundekrav i aftagerlandene. Studerende Masterstuderende Mikael Bellesso Noes, Folkesundhedsvidenskab (MPH), Københavns Universitet, Mikael Bellesso Noes er desuden uddannet cand.scient. i humanfysiologi/biologi fra Københavns Universitet. Han har tidligere arbejdet med offentlig administration og ledelse i Arbejdstilsynet i perioden Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 3. april 2012 modtaget oplysninger om UMV og samarbejdet med DTU. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 29. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 30. april 2012 Høringssvar modtaget 12. maj

9 Sagsbehandling afsluttet 22. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted København og Lyngby (begge campusser involveret i det samme udbud) Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år 8

12 Masteruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil Det overordnede mål med uddannelsen er, at give den masterstuderende en forskningsbaseret videregående uddannelse på kandidatniveau inden for fødevareområdet med specialisering inden for fødevaresikkerhed, herunder specifikt at give de studerende redskaber til at analysere, diskutere og håndtere aktuelle fødevaresikkerhedsmæssigt relevante problemstillinger i og uden for Danmark, herunder metoder til overvågning og kontrol. Viden: Den færdige master skal kunne gøre rede for de væsentligste forhold, der har betydning for produktion og forarbejdning af fødevarer i et jord-til-bord perspektiv; herunder særligt 1) de væsentligste teknisknaturvidenskabelige forhold 2) de væsentligste samfundsmæssige forhold samt 3) hvordan fødevarers kvalitet og sikkerhed kan overvåges og kontrolleres. Den færdige master vil have kendskab til almindeligt forekommende smitstoffer og toksiner i fødevarer, til mikroorganismers og kemiske stoffers skæbne i fødevarer og andre relevante miljøer samt deres betydning for mennesker sundhed. Den færdige master vil desuden have kendskab til aktuelle metoder til problemidentifikation og problemløsning i relation til fødevaresikkerhed inden for overvågning og kontrol, herunder HACCP. Den færdige master skal kunne identificere og reflektere over relevante teknisk-naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige problemstillinger inden for fødevareområdet. Færdigheder: Den færdige master skal, på baggrund af den erhvervede viden, kunne analysere en fødevarerelateret problemstilling samt lave en klar og entydig problemformulering inden for fødevaresikkerhedsområdet og være i stand til at gennemføre en problemanalyse af denne. Den færdige master vil kunne anvende relevante metoder til identifikation og udredning af sikkerhedsmæssige problemstillinger med henblik på at sikre effektiv overvågning og kontrol. Den færdige master skal kunne analysere, diskutere og håndtere aktuelle fødevaresikkerhedsmæssigt relevante problemstillinger i og uden for Danmark. Kompetencer: Den færdige master vil kunne reagere på aktuelle fødevaremæssige problemstillinger i og uden for Danmark, herunder foreslå korrigerende handlinger på baggrund af opstillede løsningsmodeller samt diskutere resultaterne i relevante fora. Den færdige master vil endvidere være i stand til at bedømme, hvorvidt eksisterende og nye kontrolstrategier samt handlingsplaner er hensigtsmæssige til opfyldelsen af gældende bestemmelser og er hensigtsmæssige i forhold til opnåelsen af sikre fødevarer. Den færdige master skal både være i stand til at arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt samarbejde, der involverer såvel personer med naturvidenskabelig såvel som samfundsvidenskabelig baggrund, omkring løsningen af relevante fødevarerelaterede problemstillinger. Den færdige master skal selvstændigt bedømme, strukturere og tilegne sig den viden, der er nødvendig i forbindelse med arbejdet med problemstillinger inden for uddannelsens område. 9

13 Masteruddannelsens struktur Uddannelsen er opbygget således, at den kan gennemføres inden for 3 år. Der er ikke krav om, at modulerne skal gennemføres i en bestemt rækkefølge. Masterprojektet afslutter dog uddannelsen, dvs. de øvrige moduler skal være bestået, inden masterprojektet kan afsluttes. (Studieordningen, pkt. 2.2) 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet beskriver at der i 2005, før uddannelsen startede, blev nedsat en styre-/følgegruppe med repræsentanter for fødevaresektorens vigtigste erhverv og organisationer, (...) bl.a. Dansk Industri, Forbrugerrådet, Landbrugsrådet, Mejeriforeningen, en primærproducent, Levnedsmiddelinstituttet samt uddannelsens ledelse og de ansvarlige for afvikling af de enkelte kurser. I de knap fire år, som følgegruppen eksisterede, holdt den i alt fire møder et om året. På disse møder blev masteruddannelsen løbende evalueret. Faste punkter på følgegruppens møder var således præsentation samt diskussion af de studerendes evalueringer af de afviklede kurser. (Dokumentationsrapport, s. 1) I bilag er vedlagt dagsordener fra de fire møder og referat fra det første i Af dagsordenerne fremgår det at der blandt andet har været drøftet revision af uddannelsen og specialiseringer. I dokumentationsrapporten beskrives også en diskussion om uddannelsens sprog, idet universitetet oprindeligt ønskede at udbyde den på engelsk efter første gennemløb. På baggrund af studentertilbagemeldinger og drøftelser i følgegruppen blev det dog opgivet. Det blev blandt andet drøftet, at hvis uddannelsen blev udbudt på engelsk ville det afholde flere af dem, der kunne have mest behov for den, fra at søge. Fra 2009 har der været to relevante aftagerpaneler på universitetet, Aftagerpanel for fødevarer og ernæring samt Aftagerpanel for veterinær- og dyrevidenskab. Uddannelsen har været drøftet på fire møder i alt (de to aftagerpaneler har til sammen holdt 12 møder) og referater fra de fire møder er vedlagt i bilag. Drøftelserne har handlet om behovet for uddannelsen, en eventuel ændring af specialiseringsmulighederne samt universitetets fornyede ønske om at overgå til engelsksproget udbud. Som opfølgning på drøftelserne om behov har der blandt andet været kontakt til Fødevarestyrelsen, der er blandt uddannelsens primærinteressenter, og en specialiseringsmulighed i ernæring og gastronomi er blevet nedlagt (Dokumentationsrapport, s. 3). Aftagerpanelet for fødevarer og ernæring frarådede overgang til engelsksproget udbud, da der ikke var afdækket et behov for skiftet, samt at det kunne afholde relevante ansøgere fra at tage uddannelsen (Bilag 1.6). Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet har anvendt drøftelserne med panelerne i beslutninger om uddannelsen. For eksempel fremgår det, at undervisningssproget er fastholdt på dansk. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpaneler og aftagere, samt at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet Dialog med dimittender Institutionen har siden efteråret 2009 (jf. kriterium 5) haft en fælles procedure for uddannelsesevalueringer, som omfatter prædimittend- og dimittendundersøgelser. I sommeren 2011 blev det fulgt op med en dimittendundersøgelse blandt de daværende i alt 13 dimittender fra uddannelsen (Dokumentationsrapport, s.4). Det lykkedes at få svar fra 10 af dimittenderne. Undersøgelsen gennemførtes som telefoninterview med en kombination af åbne og lukkede spørgsmål, en rapport er vedlagt i bilag 1.8. Resultaterne af undersøgelsen viste blandt andet generelt tilfredshed med uddannelsen i forhold til forventninger og uddannelsens formål. Enkelte (3) angiver at uddannelsen har bidraget til at skifte til et mere tilfredsstillende job (løn og arbejdsindhold). Undersøgelsen afdækker også såvel dimittendernes oplevelse af hvor meget de anvender de overordnede kvalifikationer i kompetenceprofilen som deres vurdering af, i hvilken grad de anvender udbyttet af 11

15 de enkelte fagelementer i deres nuværende job. På baggrund af disse svar blev der identificeret forbedringsmuligheder med hensyn til at skabe en bedre kobling af enkelte kurser til de studerendes arbejdsvirkelighed. Studieledelsen vil på den baggrund arbejde på, at de kurser, der inkluderer projektopgaver, hvor det er muligt at etablere samspil med de studerendes arbejdsplads, i videst mulig omfang udnytter denne mulighed. (Dokumentationsrapport, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen har indledt en løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s.1-5 Bilag 1.6 Fødevareaftagerpanelreferat oktober 2011 Bilag 1.7 MFKS samarbejde med Metropol Bilag 1.8 Dimittendundersøgelse 2011 fødevaremaster 12

16 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen bygger på et samarbejde mellem Københavns Universitet (KU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). På KU identificerer dokumentationsrapporten følgende forskningsmiljøer: Fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed og zoonoser (elitemiljø) Fødevarer og ernæringsvidenskab (kerneforskningsfelt) Bioetik (spirende kerneforskningsfelt) På DTU identificeres forskningscentret FoodDTU, som er et internationalt kompetencecenter for viden om fødevarer, der samler mere end 1000 DTU-forskere og -studerende fra i alt ni institutter, alle med aktiviteter på fødevareområdet. (Dokumentationsrapport, s. 6) I alt oplistes 6 involverede institutter med tilknytning til uddannelsen, som ifølge dokumentationsrapporten s. 7-8 og bilag 2.1 bidrager til følgende fagelementer: Fødevareinstituttet (DTU) Risikoanalyse af fødevarebårne kontaminanter Kvalitet af råvarer Mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed Forarbejdningsprocesser Eftersporing af fødevareudbrud (valgfag) Institut for Jordbrug og Økologi (KU-LIFE) Kvalitet af råvarer. Institut for Veterinær Sygdomsbiologi (KU-LIFE) Mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed Institut for Fødevarevidenskab (KU-LIFE) Kvalitet af råvarer Fødevareøkonomisk Institut (KU-LIFE) Fødevarekompleksets aktører Aqua (DTU) Kvalitet af råvarer. I bilag 2.1 beskrives sammenhængen mellem forskning og uddannelsen nærmere ved hjælp af et skema, hvor undervisere på de enkelte fagelementer oplistes med angivelse af deres forskningsområder. Skemaet gengives under punktet uddannelsens tilrettelæggere nedenfor. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. 13

17 Forskningens samvirke med praksis Universitetet beskriver fire udvalgte undervisere på uddannelsens samarbejde med myndigheder og erhverv. Eksempelvis: Jesper Lassen har deltaget i forskningsprojekter for Novo Nordisk og Novozymes med henblik på at analysere befolkningens opfattelser af de nye bioteknologier. Aktuelt samarbejdes om et ph.d.- forløb (igangsættes ) om dyrevelfærd i slagtesvinesektoren i samarbejde med Danish Meat Research Institute (DMRI) og Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion. (Dokumentationsrapport, s. 8) Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Kursusindholdet på de enkelte fagelementer planlægges og koordineres af de kursusansvarlige, som fremgår af nedenstående skema fra bilag 2.1. Gruppen af kursusansvarlige holder møder med studielederen to eller flere gange årligt, hvor formålet bl.a. er at planlægge og kvalitetssikre den faglige del af undervisningen på masteruddannelsen. På disse møder diskuteres således dels emner, der har med det enkelte kursus at gøre som eksempelvis kursusevalueringer eller aktuelle faglige og didaktiske problemstillinger, dels spørgsmål, som går på tværs af kurserne, såsom faglige overlap og faglig progression i uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 9) (Bilag 2.1) I dokumentationsrapportens s redegøres yderligere for de kursusansvarliges forskning, for eksempel at Jesper Lassen forsker i (...) problemstillinger i relation til mødet mellem samfund og teknologi inden for landbrugs- og fødevaresektoren. Har især bidraget til forskning i forskellige opfattelser af fødevarekvalitet og -sikkerhed samt forståelsen af de samfundsmæssige konflikter omkring de nye genteknologier inden for landbrugs- og fødevareområdet. (Dokumentationsrapport, s. 10) I bilag 2.2 er yderligere vedlagt de CV er for kursusansvarlige for de obligatoriske fagelementer. 14

18 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har estimeret undervisernes tidsforbrug og opgjort det i følgende skema: VIP/DVIP-ratioen er derfor 13,7 mens den på hovedområdet er 6,8. (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet beregner, på baggrund af antallet af indskrevne, antallet af studerende per VIP til 29/23=1,26 (Dokumentationsrapport s. 12). I årsværk er ratioen 5,0 STÅ/0,9 VIP-årsværk=5,6 (korrigeret af ACE til årsværksnormen på 1924 timer). Universitetet beskriver i øvrigt undervisningstilrettelæggelsen: Undervisningen på de enkelte kurser er tilrettelagt således, at der er faglige samlinger på 2-3 dage 2-3 gange i løbet af et kursusforløb afhængigt af om der er tale om et kursus på 6 eller 9 ECTS-point. (Dokumentationsrapporten, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på masteruddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Universitet beskriver, at uddannelsen foregår der hvor forskerne hører til, jf. også skemaet fra Bilag 2.1, gengivet ovenfor. Et enkelt kursus, Mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, inkluderer en e-læringsdel som afløser en af de ovennævnte faglige samlinger på 2-3 dage. Ledelsen oplyste at størstedelen af de studerende kommer fra Jylland, og en del vejledning foregår derfor via internettet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort forskningspublikationer efter de deltagende institutter i følgende tabel: 15

19 (Dokumentationsrapport, s. 14) Akkrediteringspanelet har også lagt vægt på gennemgangen af CV erne for tilrettelæggerne (Bilag 2.2) i bedømmelsen af forskningsmiljøet. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1 Oversigt over nøgleundervisere og forskningsområde Bilag 2.2 CV'er fødevaremaster Bilag 2.3 Undervisningsplaner fødevaremaster 16

20 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Masteruddannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed giver ret til den danske betegnelse master i fødevarekvalitet og sikkerhed på engelsk: Master of Food Quality and Safety. Jævnfør formål og kompetenceprofil sigter uddannelsen (...) imod at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for fødevaresikkerhedsområdet, der giver den studerende redskaber til at analysere, diskutere og håndtere aktuelle fødevaresikkerhedsmæssigt relevante problemstillinger i og uden for Danmark, herunder metoder til overvågning og kontrol. Uddannelsen er grundlæggende tværvidenskabelig og kombinerer således forskningsbaserede elementer fra bl.a. kemi, mikrobiologi, risikovurdering, råvarekvalitet, forarbejdningsprocesser og samfundsvidenskab. (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har skematisk sammenstillet kompetenceprofilen med kvalifikationsrammen i bilag 3.1, som her gengives i uddrag: (Bilag 3.1 i uddrag) Det bemærkes at kompetenceprofilens beskrivelse af dimittendernes viden flere steder anvender niveaudeskriptorer som for eksempel kendskab til. Vurderingen af om kompetenceprofilen imødekommer kvalifikationsrammens krav til viden har medtaget den viden, det forudsættes dimittenderne har for at være i besiddelse af de beskrevne færdigheder, for eksempel den i skemaet her citerede ( ) på baggrund af den erhvervede viden, kunne analysere en fødevarerelateret problemstilling samt lave en klar og entydig problemformulering inden for fødevaresikkerhedsområdet og være i stand til at gennemføre en problemanalyse af denne. 17

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1 Kvalifikationsramme og kompetenceprofil fødevaremaster 18

22 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adganskravene til uddannelsen er en akademisk bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse, diplomuddannelse med reguleret forløb, mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for det natur-, veterinær-, sundheds- eller tekniskvidenskabelige område er. Derudover kræves relevant erhvervserfaring, hvilket i praksis betyder at den skal være fra levnedsmiddelsektoren (produktion, forarbejdning, kontrol eller rådgivning) (Dokumentationsrapport, s. 16 og Uddannelsesoplysninger) Universitetet beskriver, at de studerende kommer med meget forskellige forudsætninger på uddannelsen, men at deres erhvervserfaring inden for levnedsmiddelsektoren opvejer nogle af forskellene i deres uddannelsesmæssige baggrund (Dokumentationsrapport, s. 16). Studieordningen har ingen bindinger, så der er ikke et egentlig introduktionsforløb, der etablerer et fælles udgangspunkt for alle. På mødet med de studerende (der var i alt 3 studerende, og heraf havde den ene besluttet kun at lade nogle af modulerne indgå i en fleksibel masteruddannelse), sagde de dog, at de havde oplevet at det indledende kursus, Fødevarekompleksets aktører, betød, at alle startede samme sted. I praksis udbydes uddannelsen kun hvert tredje år, svarende til at de enkelte fagelementer udbydes en gang over en treårig periode, hvorfor de fleste studerende følger det samme forløb. Ledelsen oplyste dog at nogle kunne komme bagud med et enkelt fagelement og så følge de øvrige fagelementer og samle det manglende op i næste udbudsrunde. Endelig var der også enkelte studerende som kom og læste et enkelt eller få fagelementer. De studerende oplyste, at de ikke oplever det som et problem, at der nogle gange kan være deltagere, som har lidt anderledes forudsætninger, men snarere har oplevet det som positivt med nye indspark. Underviserne fortalte, at enkeltfagsstuderende typisk har et højere niveau i udgangspunktet og derfor kun går efter en meget specifik opkvalificering, så ofte har de masterstuderende været dem, de i sådanne tilfælde lægger niveauet i undervisningen efter. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke er bindinger, som sikrer at de studerende påbegynder uddannelsen med bestemte kurser, men at de fleste i praksis følger det samme forløb, hvilket medvirker til at skabe et fælles fagligt grundlag for hele uddannelsesforløbet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Som nævnt er der ikke en obligatorisk rækkefølge for uddannelsens fagelementer. Men de studerende følger hovedsageligt i praksis en progression, som universitetet beskriver: Som det fremgår af kursusbeskrivelserne (jf. bilag 4.1), sikrer uddannelsens tre første kurser, Fødevarekompleksets aktører, Kvalitet af råvarer samt Forarbejdningsprocesser, at de studerende får grundlæggende kvalifikationer inden for kvalitets- og sikkerhedsmæssige aspekter af produktion og forarbejdning af fødevarer fra jord til bord. De efterfølgende to kurser, Mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed og Risikoanalyse af fødevarebårne kontaminanter, bygger videre på denne bredere indsigt i sammenhængen mellem kvalitet, sikkerhed og forarbejdningsprocesser inden for fødevaresektoren med et specifikt fokus på fødevaresikkerhed. (Dokumentationsrapport, s. 18) 19

23 Universitetet har beskrevet den faglige progression mellem de enkelte elementer i det anbefalede forløb i flere detaljer. I den forbindelse oplyses, at der i øjeblikket kun udbydes et valgfag (på 4 ECTS-point), nemlig Eftersporing af fødevareudbrud, hvorfor de fleste studerende skriver et masterprojekt på 20 ECTS-point. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet to skemaer, der beskriver sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og de faglige mål i uddannelsens fagelementer. Det første er et oversigtskema, som giver et overblik over hvilke kvalifikationer i kompetenceprofilen, der understøttes af hvilke af de obligatoriske fagelementer: Det andet skema gennemgår sammenhængen mere detaljeret: (Bilag 4.2 i uddrag) (Bilag 4.3 i uddrag) På baggrund af de to skemaer vurderer akkrediteringspanelet, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Prøveformer Universitetet har udarbejdet et skema, der beskriver de anvendte prøveformer: 20

24 (Bilag 4.4) Akkrediteringspanelet bemærker, at der er en variation af prøveformer, som medvirker til at sikre udprøvning af forskellige kvalifikationer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen I dokumentationsrapporten (s. 20) beskrives praksis for pædagogisk (efter-)uddannelse af undervisere ved DTU og KU. På DTU skal alle VIP gennemgå et uddannelsesforløb i universitetspædagogik på 250 timer i løbet af det første halvandet år af ansættelsen (Det gælder dog ikke ph.d.-studerende, der følger en mindre del af kursusforløbet (jf. På KU (LIFE) sker sikringen ved at undervisningsportefølje indgår i ansættelsegrundlaget og for adjunkter via adjunktpædagogikum. Derudover er der forskellige efteruddannelsestilbud og MUS. I øvrigt er der også et fælles tværgående fokus på udvikling i de regelmæssige møder mellem de kursusansvarlige, dels gennem mere uformelle drøftelser om erfaringer, dels gennem mere formelle didaktiske overvejelser. Et eksempel på sidstnævnte er et eksternt oplæg om mulighederne for samt styrker og svagheder ved e-læring, som kom til at danne baggrund for benyttelse af e-læring på fagelementet Mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed som erstatning for en af de faglige samlinger, jf. kriterium 2. De studerende fortalte dog på besøget, at det havde været deres oplevelse, at e-læringsdelen ikke rigtigt belv anvendt, fordi de nedprioriterede den i en travl hverdag og mere opfattede den som et supplerende tilbud. Kursusevalueringerne på uddannelsen følger fakultetets sædvanlige procedurer, herunder at Institutlederen modtager resultaterne af kursusevalueringerne, når de er drøftet i instituttets undervisningsudvalg, og institutlederen har det formelle ansvar for at følge op sammen med den enkelte medarbejder (eller med dennes faggruppeleder), hvor der er behov for det dvs. når der er anmærkninger til underviserens pædagogisk/didaktiske ( ) kompetencer. (Dokumentationsrapport, s. 21) Supplerende til denne procedure skal den kursusansvarlige for alle kurser (...) efter endt kursus på baggrund af en mundtlig evaluering med de studerende aflevere en skriftlig evaluering af kurset til studielederen. Konkret betyder dette, at studielederen samler evalueringer af de enkelte kurser på tværs af de institutionelle grænser mellem 21

25 DTU og KU-LIFE. (Dokumentationsrapport, s. 21) På baggrund af det overblik, som studielederen derved kan opnå, beskriver dokumentationsrapporten at det kan lede til beslutninger om ændringer, og at der i den anledning har været ændringer i pensum og udskiftning af undervisere på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der følges op på vurderingerne. Fysiske forhold Masteruddannelsen i fødevarekvalitet og -sikkerhed anvender auditorier, grupperum mv. på KU-LIFE og DTU på lige fod med institutionernes øvrige uddannelser. Tildeling af lokaler foregår centralt på institutionsniveau via et bookingsystem. For at sikre at de studerende, der ikke har deres daglige gang på KU-LIFE, får de bedst mulige lokaler og så vidt muligt de samme lokaler fra kursus til kursus, er lokalebestillingen her koordineret af kursets sekretær. På DTU er det den kursusansvarlige, der sikrer at undervisningen forgår i passende lokaler. (Dokumentationsrapport, s. 22) Universitetet beskriver også mulighed for netværksadgang og strømtilslutning af bærbare pc er, samt at der blev gennemført UMV i efteråret 2010, som (...) viser overordnet, at de studerende fra KU-LIFE er blandt de mest tilfredse på Københavns Universitet med det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø. Af den samlede svarrapport for KULIFE, som er tilgængelig på KU-LIFE s hjemmeside30, fremgår det, at studerende på KU-LIFE generelt er tilfredse med det fysiske undervisningsmiljø, idet 85 % angiver at være tilfredse eller meget tilfredse. På mødet med de studerende gav de udtryk for tilfredshed med de fysiske forhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer? Studieophold i udlandet Universitetet beskriver, at der er meget fleksible meritprocedurer (Dokumentationsrapporten, s. 22.) Derudover er uddannelsen tilrettelagt med udbud af et kursus ad gangen og et ophold af en måneds varighed mellem hvert kursus, så i teorien kan et afløsningskursus eller et valgfag tages i udlandet. Endnu har ingen studerende ønsket det. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 4.1 Kursusbeskrivelser fødevaremaster Bilag 4.2 Skematisk oversigt over kompetencerprofil og kurser fødevaremaster Bilag 4.3 Detaljeret oversigt over kompetencerprofil og kurser fødevaremaster Bilag 4.4 Oversigt over prøveformer fødevaremaster Bilag 4.5 Referat møde for kursusansvarlige

26 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det fremgår af Københavns Universitets hjemmeside ( 24. november 2011), at universitetet pr. 12. september 2011 har udarbejdet Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser. Af politikken fremgår det, at Københavns Universitet (KU) ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau og ser derfor arbejdet med den løbende og systematiske kvalitetssikring af uddannelserne som en afgørende indsats på universitetet. Højt kvalificerede undervisere, der har som opgave at skabe og videreudvikle undervisningskvalitet, er omdrejningspunktet for arbejdet med kvalitetssikring og for den positive kvalitetskultur på KU. De studerendes aktive bidrag til kvalitetssikring af uddannelserne i evalueringsarbejde og i studienævn samt dialogen med universitetets interessenter er ligeledes afgørende forudsætninger for arbejdet med at kvalitetssikre uddannelserne. (Københavns Universitets Interne Kvalitetssikringspolitik for uddannelser) Videre anføres det, at de strategiske mål for kvalitetssikring af uddannelserne er formuleret i universitetets strategi Destination 2012 og Den strategiske Handleplan, og at kvalitetssikringen af uddannelser forankres hos dekan, institutleder, studienævn og studieleder. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker endvidere i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg) og KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT). Universitetet skriver, at Fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet udvikles og godkendes i disse fora. Monitorering og opfølgning på implementering af de fælles politikker og procedurer sker ligeledes i de nævnte fora. Udfoldelsen og realisering af kvalitetsarbejdet finder sted i uddannelsesmiljøerne gennem studieledelse, studienævn og studieadministration og i undervisernes konkrete aktiviteter på uddannelserne (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser). Politikken er bygget op omkring de europæiske standarder for intern kvalitetssikring af universitetsuddannelser: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af undervisere 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information. Det fremgår af universitetets interne kvalitetssikringspolitik, at fakulteterne pr. 1. oktober 2011 skal begynde arbejdet med at udfolde universitetets overordnede politik i deres egne kvalitetssikringspolitikker. Universitetet har opstillet en række specifikke krav til indholdet i fakulteternes kvalitetssikringspolitikker, som bl.a. indebærer en ansvarsfordeling, procedurer for undervisnings- og uddannelsesevaluering samt procedurer for dialog med dimittender, aftagerpaneler og censorer. Overordnet set forventer universitetet, at: a) Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det skal fremgå af fakulteternes kvalitetssikringspolitik, hvilke indikatorer der måles på. 23

27 b) Fakulteternes lokale udfoldelse af den interne kvalitetssikringspolitik offentliggøres samlet et sted på fakultetets hjemmeside (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 4). Det vurderes på baggrund af ovenstående, at Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik, som beskriver rammerne for fakulteternes lokale udfoldelse af de fælles politiker og procedurer. Politikken indeholder delpolitikker i forhold til ESG erne samt krav til indholdet i fakulteternes kvalitetssikringspolitiker på disse områder. Kvalitetssikringssystemet på Det Biovidenskabelige Fakultet Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) blev en del af Københavns Universitet i 2007, hvorefter det eksisterende kvalitetssikringssystem er blevet tilpasset universitetets fælles procedurer på området. Kvalitetssikringen af uddannelser på LIFE følger følgende model, som fremgår af fakultetets hjemmeside: ( 24. august 2011) Det fremgår yderligere af LIFE s kvalitetssikringspolitik på uddannelsesområdet, at der skelnes mellem dels evaluering af uddannelser, som er forankret hos studielederne og resulterer i studielederredegørelser, og dels evaluering af undervisningen, der er forankret i undervisningsudvalgene. Uddannelses- og undervisningsevalueringerne har til formål at understøtte en løbende revision af studieordninger og kursusbeskrivelser. Dertil kommer, at frafald og studieprogression indgår som centrale elementer i politikken i forhold til at kunne gennemføre mere overordnede strukturelle initiativer samt udbyde mere kvalitative tilbud i uddannelsesforløbet ( 24. august 2011). I forhold til evalueringen af uddannelser og undervisningsaktiviteterne har LIFE udarbejdet procedurer med ansvarsfordeling og tidsplan for de centrale elementer i kvalitetssikringspolitikken: 1. Studieordningsrevision hvert andet år (studieleder på baggrund af kursusevalueringerne) 2. Evaluering af kursusbeskrivelser hvert andet år (studieleder) 3. Årlige årgangsmøder med de studerende (studieleder, kvalitativ dialog om hele uddannelsen) 24

28 4. Næsten-bachelor/kandidatundersøgelser hvert fjerde år (fakultetet, spørgeskema) 5. Dimittendundersøgelser hvert fjerde år (fakultetet, spørgeskema) ( g=print, 24. august 2011). Det er på den baggrund vurderingen, at LIFE har en kvalitetspolitik med beskrevne procedurer. Ansvarsfordeling Det fremgår af Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, at KU s organisering med otte fakulteter og vedtægtens placering af ansvaret for uddannelserne på fakulteterne betyder, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med de fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har KU både fælles politikker og procedurer og lokale udfoldelser af fælles politikker og procedurer. (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser). Det fremgår yderligere at ansvaret for kvalitetssikring af uddannelserne er forankret hos dekan, som har det overordnede ansvar for sammenhængen mellem uddannelse, forskning og kvalitet, institutleder samt studienævn og studieleder, som har den udførende rolle i forhold til uddannelsesplanlægning og -evaluering. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg) og KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT) nærmere beskrevet nedenfor: Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) rådgiver universitetets ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området: KUUR er sammensat af prorektor og 8 uddannelsesdekaner/studieleder (én fra hvert fakultet) samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes mindst 3 møder i semestret samt 1 årligt heldagsmøde og sekretariatsbetjenes af den centrale Uddannelsesservice. KUUR skal: o være forum for udveksling af best practises på tværs af fakulteter o o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse efter delegation fra Rektorat behandle og rådgive om konkrete temaer og emner (Kommissorium og forretningsorden for Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KU- UR) 24. januar 2011) Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Studieadministrativt Koordineringsudvalg (SAK) sammensættes af studiecheferne for de 8 fakulteter samt den centrale studieadministration. Ledelsens repræsentant er Vicedirektør for uddannelse. Ledelsesteamet (LT) består af rektorat, universitetsdirektør og dekaner for de enkelte fakulteter Det fremgår yderligere, at fakulteterne skal afgive en årlig skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til SAK og KUUR første gang i 2012 med henblik på erfaringsudveksling mellem fakulteterne. På fakultetsniveau har uddannelsesudvalget en koordinerende og rådgivende funktion på uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget har til opgave at rådgive fakultetsledelsen om tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning på et overordnet og generelt niveau og kan siges at fungere som bindeled mellem institutterne og fakultetet ( 0af%20studieaktiviteter.aspx, 24. august 2011). Det er således vurderingen, at der er en overordnet ledelsesmæssig forankring af kvalitetsarbejdet med klar ansvarsfordeling mellem prodekan, fakultetsdirektør, institutledere og studienævn. 25

29 Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Det fremgår af Københavns Universitets notat om politik for kvalitetssikring af uddannelser, at fakulteterne som minimum skal udarbejde retningslinjer for udarbejdelse af studieordninger. Det er vurderingen, at LIFE har procedurer for monitorering og udarbejdelse af studieordninger. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningerne for uddannelserne på LIFE består bl.a. af uddannelsens kompetenceprofil, indhold og adgangskrav de fleste andre regler er formuleret fælles for alle fakultets uddannelser. På fakultetsniveau fungerer Fakultetsservice/Uddannelse og Studerende som sekretariat i forbindelse med udarbejdelse af studieordninger, og det er denne enhed, der samtidig kvalitetssikrer nye studieordninger i forhold til uddannelsesreglerne (Ansøgning, s. 26f). Det er vurderingen, at de formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger er et centralt element i fakultetets kvalitetssikringssystem. Jf. ovenstående er der således planlagt studieordningsrevisioner hvert andet år, og de nærmere procedurer samt tidsplanen for dette arbejde, er beskrevet i Procedure for evaluering af bachelor-, kandidat- og masteruddannelser på LIFE ( g=print, 24. august 2011). Det fremgår desuden af ansøgningen, at studieordningsrevisionerne i princippet sker på baggrund af det løbende studienævnsarbejde men typisk tager udgangspunkt i studielederredegørelserne, som udarbejdes hvert andet år på baggrund af uddannelsesevalueringerne, og som behandles i studienævnet (Ansøgning, s. 24f). Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Det er vurderingen, at LIFE sikrer de studerendes eksamen vedrørende krav, regler og procedurer. Eksamensreglerne fremgår af den del af studieordningen, som er fælles for alle fakultetets uddannelser, og som kvalitetssikres af Fakultetsservice/Uddannelse og Studerende. Tilmelding, frister, krav og praktiske oplysninger om afviklingen af eksamen fremgår af fakultetets hjemmeside, der ligeledes vedligeholdes af Uddannelse og Studerende ligesom der også findes lignende oplysninger målrettet underviserne. De faglige mål samt eksamens- og bedømmelsesform fremgår af kursusbeskrivelsen for hvert fagelement (Ansøgning, s. 25f). Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer På baggrund af Københavns Universitetets pædagogiske udgangspunkt, som er beskrevet på universitetets hjemmeside ( 31. januar 2012), vurderes det, at Københavns Universitet fra centralt niveau har udarbejdet procedurer, der på visse områder sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. I notatet fremgår universitetets retningslinjer for: Adjunktpædagogikum (timetal, vejledning, indhold og kvalitetssikring) Undervisningsportfolio (fælles ramme for dokumentation og bedømmelse af undervisningskvalifikationer) Kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. Dertil kommer, at undervisernes engelsksproglige kompetenceudvikling varetages af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, som er forankret centralt på København Universitet. Udover disse centralt formulerede retningslinjer, har LIFE vedtaget procedurer, der skal sikre undervisernes kompetencer og kvalifikationer på fem områder, som på flere punkter overlapper med ovenstående centrale retningslinjer: Rekrutteringsprocessen: Undervisningsportfolio indgår i bedømmelsen ved ansættelse af lektorer og professorer, og der deltager en repræsentant fra undervisningsudvalget med særlig interesse for undervisning og uddannelse i bedømmelsesudvalget 26