Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Transkript

1 Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Aabenraa Kommune 2008 regionsyddanmark.dk

2 Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser. På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark. Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Aabenraa Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere. Med venlig hilsen Strategi og analyse Regional Udvikling Region Syddanmark 1

3 Opsummering Erhvervsstruktur: En opdeling af de private arbejdspladser inden for Aabenraa Kommunes grænser viser, at den største gruppe af beskæftigede arbejder inden for området kaldet øvrige erhverv. Det dækker bl.a. over bank-, pension- og forsikringsvirksomhed samt fremstillingsvirksomheder, som ikke hører uden de andre erhvervsområder. De næststørste erhvervsområder er hhv. handel, transport, bygge-/boligområdet og fødevareområdet. De øvrige erhvervsområder beskæftiger hver især mindre end halvdelen af det antal beskæftigede, som er i arbejde inden for et enkelt af de fem store erhvervsområder. De store erhvervsområder i Aabenraa Kommune er dog også store i det øvrige land, til dels med undtagelse af transportområdet. Opgjort på fordelingen af arbejdspladser, så har Aabenraa en langt større del af de beskæftigede inden for kommunegrænsen, som arbejder inden for transportområdet end tilfældet på regions- og landsplan. Derudover har Aabenraa Kommune relativt set en større andel private arbejdspladser inden for hhv. fødevarer, handel og operationel service end på landsplan. Omvendt så er en relativ lille del af arbejdspladserne i Aabenraa Kommune inden for videnservice, medico/sundhed, energi/miljø og it/kommunikation. På de fire områder, hvor kommunen har høje beskæftigelsesandele, er andelen af højtuddannede lavere end for alle brancher samlet set. Omvendt er andelen af højtuddannede ansatte højere end for alle brancher samlet set inden for de fire erhvervsområder, hvor Aabenraa Kommune relativt set har de laveste andele private arbejdspladser. Opdelt på erhvervsområder har der fra 2003 til 2007 været størst jobvækst inden for operationel service, videnservice, medico/sundhed og it/kommunikation. På landsplan er der også blevet skabt flere jobs i perioden inden for de tre af disse områder, men vækstraten har været mindre på landsplan. På it/kommunikationsområdet har Aabenraa Kommune haft en relativ stor tilgang af nye arbejdspladser, mens der på landsplan er blevet færre beskæftigede på området. I øvrigt er det gældende for tre af de fire største vækstområder inden for kommunen, at de har relativt høje andele højtuddannede medarbejdere. Omvendt har der også været tilbagegang på en del erhvervsområder. I forhold til erhvervsområdets størrelse har faldet i antal beskæftigede været størst inden for energi/miljø. Imidlertid fylder energi/miljø ikke ret meget i Aabenraa Kommunes samlede beskæftigelsesstruktur. Det største fald i antal private arbejdspladser i kommunen har derimod været inden for transportområdet. Andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, er lidt lavere i Aabenraa Kommune end regions- og landsgennemsnittet. Omvendt er andelen af borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsstyrken tilsvarende lidt højere i Aabenraa Kommune, mens andelen af ledige er på niveau med regions- og landsgennemsnittet. Iværksætteri: Aabenraa Kommune hører til blandt de bedste, når det gælder antal nystartede virksomheder pr indb. med opstart i Til gengæld har jobvæksten og overlevelsesraten været under landsgennemsnittet. 2

4 Uddannelse: Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Syddanmark, og tilvæksten i denne andel af borgere er også lidt lavere end regionsgennemsnittet. Ses der på uddannelsesniveauet hos dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, er andelen af højtuddannede igen lavere end regionsgennemsnittet. Det hænger til dels sammen med, at der inden for Aabenraa Kommunes grænser er relativt store andele i privat beskæftigelse inden for de erhvervsområder, hvor der generelt er få højtuddannede ansatte. Omvendt er der relativt få private arbejdspladser inden for de erhvervsområder, hvor der generelt er færre højtuddannede medarbejdere. Det er dog ikke hele forklaringen. Inden for hvert enkelt af erhvervsområderne er andelen af højtuddannede lavere i Aabenraa Kommune end i hele landet. Befolkningsbevægelse: Når man ser på pendlingen inden for landets grænser, så er antallet af udpendlere vokset mere end antallet af indpendlere fra 1997 til Pendlingen foregår især inden for nabokommunerne. De indenlandske flyttemønstre ligner i høj grad pendlingsmønstrene. Igen er udvekslingen største med nabokommunerne. Når man ser på tilflytternes og fraflytternes indkomst, så tegner der sig et billede af, at Aabenraa Kommune i 2007 har kunnet tiltrække lidt flere højtlønnede skatteborgere, mens den samlede beskedne fraflytning fra kommunen skyldes, at der er flere borgere i de laveste indkomstkategorier, som flytter fra kommunen end til kommunen. Medtæller man ind- og udvandring fra og til udlandet, så er både ind- og udvandringen i Aabenraa Kommune vokset fra 1997 til 2007, men indvandringen er vokset mest, og er i 2007 betydeligt større end udvandringen. Således er Aabenraa Kommune en tilflytningskommune, når nettoindvandringen medregnes. 3 For Aabenraa Kommune tegner der sig et billede af en udvikling i befolkningens samlede størrelse, som er tæt på status quo. For gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder forventes et større fald i Aabenraa Kommune end gennemsnitligt i regionen og i hele landet. Som for det øvrige land forventes antallet af ældre borgere at stige. Indkomst og priser: Indkomstniveauet for borgerne i Aabenraa Kommune ligger meget tæt på gennemsnittet i Syddanmark. I forhold de kommuner hvortil der er de største pendlingsstrømme, så er den gennemsnitlige erhvervsindkomst i Aabenraa Kommune marginalt højere end i Sønderborg Kommune, og højere end i Haderslev og Tønder kommuner. Derimod har huspriserne i Aabenraa Kommune i 2007 været blandt de laveste i regionen og stigningen i huspriserne har de foregående år også været under regionsgennemsnittet.

5 Figuroversigt (1/3) Erhvervsstruktur Figur 1.01: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 Figur 1.02: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Figur 1.03: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Figur 1.04: Aabenraa Kommunes specialisering Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Aabenraa Kommune Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark 2007 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Iværksætteri Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

6 Figuroversigt (2/3) Uddannelse Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2007 kort over hele landet Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder Befolkningsbevægelser Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Aabenraa Kommune Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Aabenraa i bil Figur 4.03: Udpendling fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.04: Indpendling til Aabenraa Kommune 2007 og 1997

7 Figuroversigt (3/3) Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Aabenraa Kommune Figur 4.06: Flytninger fra Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.07: Flytninger til Aabenraa Kommune 2007 og 1997 Figur 4.08: Nettotilflytning til Aabenraa Kommune fordelt på indkomst 2007 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Aabenraa Kommune fordelt på alder Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt Indkomst og priser Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 kort over hele landet Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet Figur 5.05: Indkomst i Aabenraa Kommune 2007 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 6

8 Figur 1.01: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur 2007 Øvrige erhverv Transport Ressourceområde Bygge/bolig Fødevarer IT/Kommunikation Turisme Møbler/beklædning Medico/sundhed 513 Energi/miljø Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på ressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

9 Figur 1.02: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur tværgående ressourceområder Tværgående ressourceområde Handel (Engros/Detail) Operationel Service Videnservice Metalindustri Antal beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt på de fire største tværgående ressourceområder.

10 Figur 1.03: Aabenraa Kommunes erhvervsstruktur andel beskæftigede Øvrige erhverv 24,8% 24,7% Transport 11,7% 20,1% Ressourceområde Bygge/bolig Fødevarer IT/Kommunikation Turisme Møbler/beklædning 6,9% 6,3% 3,6% 4,0% 3,1% 4,4% 17,3% 18,6% 20,0% 23,4% 9 Medico/sundhed Energi/miljø 2,4% 3,1% 1,9% 3,7% Aabenraa Region Syddanmark 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Andel beskæftigede i den private sektor Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

11 Figur 1.04: Aabenraa Kommunes specialisering Transport Fødevarer Handel (Engros/Detail) Ressourceområde Operationel Service Turisme Øvrige erhverv Bygge/bolig Metalindustri Møbler/beklædning IT/Kommunikation Aabenraas samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (1,12 %) 10 Energi/miljø Medico/sundhed Videnservice 0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0% 2,5% Kommunens andel af de beskæftigede i hele landet inden for det pågældende ressourceområde Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

12 Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen Operationel Service Videnservice Ressourceområde Medico/sundhed IT/Kommunikation Øvrige erhverv Turisme Handel (Engros/Detail) Bygge/bolig Metalindustri Fødevarer Møbler/beklædning Transport Energi/miljø I alt Aabenraa Hele landet 11-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% Vækst i beskæftigelsen Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

13 Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Aabenraa Kommune 2007 Vækst i Aabenraa Kommune Vækst i Region Syddanmark Vækst i Danmark Antal beskæftigede ,5 % 2,5 % 2,4 % 12 Antal arbejdspladser ,6 % 2,1 % 2,4 % Kilde: Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14 Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007 Aabenraa Kommune Region Syddanmark Danmark Andel beskæftigede 73,7% 74,6% 75,1% 13 Andel arbejdsløse 2,0% 1,9% 2,2% Andel uden for arbejdsstyrken 24,3% 23,4% 22,7% Kilde: Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

15 0,3 Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Aabenraa Kommune Ændring i andel (pct-point) 0,1-0,1-0,3-0,5 Medico/ sundhed Møbler/ beklædning It/kommunikation Energi/miljø Bygge/bolig Turisme Øvrige erhverv Fødevarer Aabenraa Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (1,12%) Transport 14-0,7 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 Aabenraas andel af den private beskæftigelse i 2007 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

16 Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

17 Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden Kilde: Experian og KMS. Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

18 Figur 2.01: Iværksætteri iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark 17 Kilde: Oxford Research Kilde: Oxford Research og KMS. Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr indb.), blå er midterkategorien ( pr indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr indb.).

19 Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark 5,0 4,5 jobvækst (1999/2000)-ultimo ,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Aabenraa Landsgennemsnit 18 0,5 0,0 35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0% overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004 Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet. Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

20 Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 Fanø Odense Svendborg Vejle Middelfart Kolding Sønderborg Ærø Esbjerg Kerteminde Haderslev Faaborg-Midtfyn Nyborg Assens Fredericia Aabenraa Varde Nordfyns Vejen Langeland Tønder Billund 11,4% 10,9% 13,5% 12,9% 12,8% 11,8% 11,5% 15,4% 15,4% 15,4% 15,3% 15,1% 14,9% 17,4% 17,1% 16,8% 16,4% 16,3% 20,6% 19,4% 18,7% Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5% 31,9% 19 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Kilde: Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21 Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 20 Kilde: og KMS. Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

22 Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU ,4% 8,7% 8,8% 9,1% 9,5% 9,7% 9,8% 9,8% 7,9% 6,2% 6,4% 6,4% 6,5% 7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6% 10,7%10,8% 11,8% 12,0% 13,8% 9,3% 21 Tønder Langeland Varde Vejen Haderslev Middelfart Nordfyn Nyborg Faaborg-Midtfyn Aabenraa Assens Esbjerg Kerteminde Svendborg Billund Ærø Vejle Fredericia Kolding Fanø Sønderborg Odense Region Syddanmark Danmark Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23 Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU kort over hele landet 22 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS. Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

24 Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU Middelfart Nyborg Vejle Kolding Kerteminde Odense Assens Nordfyns Fredericia Svendborg Vejen Faaborg-Midtfyn Haderslev Esbjerg Varde Aabenraa Sønderborg Fanø 21,6% 23,1% 22,3% 25,2% 29,2% 28,4% 28,3% 31,4% 30,5% 34,5% 34,2% 36,9% 35,9% 38,7% 40,7% 42,5% Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 % 45,9% 49,9% 23 Tønder Langeland Billund Ærø 9,1% 11,8% 16,2% 15,2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25 Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU kort over hele landet 24 Kilde: og KMS. Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

26 Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder % Andel MVU/LVU'ere 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Aabenraa (Gnsn. 7,9 %) 6,0% 6,3% 6,4% 4,7% 2,5% 3,4% 2,8% 3,2% 11,3% 11,7% 7,1% 4,3% 18,3% 14,1% 23,6% 12,2% 34,5% 30,0% 25 Turisme Fødevarer Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Ressourceområde Øvrige erhverv IT/Kommunikation Medico/sundhed Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

27 Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007 Andel MVU/LVU'ere 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Danmark (Gnsn. 13,8 %) Aabenraa (Gnsn. 7,9 %) 8,4% 4,6% 4,3% 4,3% 7,5% 5,4% 41,3% 29,4% 26 Metalindustri Operationel Service Handel (Engros/Detail) Tværgående ressourceområde Videnservice Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

28 Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Aabenraa Kommune Vækst Antal % Indpendling I procent af antal arbejdspladser 19,7 % 24,1 % - 27 Antal % Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 16,9 % 23,1 % - Nettoindpendling Totalt antal Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i kommunen, der arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

29 Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Aabenraa i bil 28 Kilde: KMS. Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

30 Figur 4.03: Udpendling fra Aabenraa Kommune 2007 og Odense Fredericia København Århus Vejen Vejle Esbjerg Kolding Tønder Haderslev Sønderborg Kilde: Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

31 Figur 4.04: Indpendling til Aabenraa Kommune 2007 og Fredericia København Odense Esbjerg Vejle Vejen Århus Kolding Tønder Haderslev Sønderborg Kilde: Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

32 Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Aabenraa Kommune Vækst Tilflytning ,3 % Fraflytning ,5 % Nettotilflytning Figur 4.05a: Flyttemønstre i Aabenraa Kommune. Inklusiv ind- og udvandringer Vækst Tilflytning ,2 % Fraflytning ,4 % Nettotilflytning Kilde: Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007). I figur 4.05 er kun medtalt indenlandske flytninger mellem danske kommuner, mens der i figur 4.05a også er inkluderet indvandrere og udvandrere fra og til udlandet. Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

33 Figur 4.06: Flytninger fra Aabenraa Kommune 2007 og Antal Vejle Esbjerg Vejen Odense København Kolding Århus Haderslev Tønder Sønderborg Tilflytningskommune Kilde: Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34 Figur 4.07: Flytninger til Aabenraa Kommune 2007 og Antal Vejle Odense Vejen Esbjerg København Kolding Århus Haderslev Tønder Sønderborg Fraflytningskommune Kilde: Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

35 Figur 4.08: Nettotilflytning til Aabenraa Kommune fordelt på indkomst kr kr. -60 Bruttoindkomst kr kr kr kr kr Antal tilflyttede borgere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

36 Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning Indeks: 2007= Aabenraa Sydjylland Region Syddanmark Danmark År Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.

37 Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Aabenraa Kommune fordelt på alder Kilde: Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

38 Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til aldersopdelt 0-14 år år 65+ år Aabenraa -8% -10% 55% Sydjylland -12% -6% 52% 37 Region Syddanmark -10% -5% 52% Danmark -7% -3% 50% Kilde: Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

39 Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 Geografisk enhed Erhvervsindkomst pr. beskæftiget Region Syddanmark Hele landet Vejle Middelfart Kerteminde Kolding Fredericia Nyborg Assens Esbjerg Fanø Aabenraa Sønderborg Vejen Nordfyns Haderslev Faaborg-Midtfyn Billund Varde Svendborg Odense Tønder Langeland Ærø Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40 Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget kort over hele landet 39 Kilde: og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse. Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

41 Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 Geografisk enhed Disponibel indkomst pr. indb. Region Syddanmark Hele landet Fanø Vejle Kolding Fredericia Middelfart Esbjerg Kerteminde Billund Svendborg Varde Haderslev Aabenraa Nyborg Sønderborg Odense Faaborg-Midtfyn Nordfyns Assens Vejen Ærø Tønder Langeland Kilde: Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42 Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 kort over hele landet 41 Kilde: og KMS. Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere. Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

43 Figur 5.05: Indkomst i Aabenraa Kommune kr kr Indkomst i alt kr kr kr kr kr Antal borgere Kilde: Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover. Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

44 Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner Parcel- og rækkehuse Kr./m 2 Vækst 2005 Vækst 2006 Vækst 2007 Region Syddanmark % 17% 12% Odense Kommune % 28% 11% Fredericia Kommune % 19% 12% Kolding Kommune % 16% 11% Svendborg Kommune % 15% 19% Middelfart Kommune % 21% 16% Vejle Kommune % 15% 12% Kerteminde Kommune % 9% 18% Esbjerg Kommune % 16% 13% Fanø Kommune % 22% 3% Nyborg Kommune % 12% 11% Sønderborg Kommune % 11% 8% Haderslev Kommune % 15% 11% Assens Kommune % 24% 10% Faaborg-Midtfyn Kommune % 19% 11% Nordfyns Kommune % 14% 15% Billund Kommune % 7% 11% Varde Kommune % 9% 10% Aabenraa Kommune % 13% 8% Vejen Kommune % 11% 13% Ærø Kommune % 23% 10% Langeland Kommune % 17% 16% Tønder Kommune % 8% 10% 43 Kilde: Realkreditrådet. Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

45 Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 kort over hele landet 44 Kilde: Realkreditrådet og KMS. Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

46 Appendiks 1 Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg. De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder. 45

47 Appendiks 2 Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet. 46 Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden. Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

48 Region Syddanmark Damhaven Vejle regionsyddanmark.dk