NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NIVEAU: 8.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen"

Transkript

1 Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 2 i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet. Listen her viser de faser, forløbet består af: Kom godt i gang Faglige mål Undersøg Opgave Planlæg Skriv Evaluer KOM GODT I GANG Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. FAGLIGE MÅL Eleverne præsenteres for de faglige mål for forløbet, og de får en kort præsentation af genren. Herunder er målene udbygget til lærerens brug i forbindelse med planlægningen af undervisningen i overensstemmelse med Fælles mål. Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en nyhedsartikel. Eleverne skal: lære, hvilke dele en nyhedsartikel består af lære, hvilken betydning de enkelte dele i en nyhedsartikel har lære, hvordan en artikel er struktureret efter nyhedstrekanten vide, hvad det vil sige at vinkle en artikel have kendskab til nyhedskriterier vide, hvilket sprog der anvendes i nyhedsartikler vide, at formålet med en nyhedsartikel er at give oplysninger om en nyhed. Side 1 / 16

2 Om genren En nyhedsartikel giver læseren oplysninger om en nyhed. Nyhedsartiklen fortæller fakta og bruger udtalelser fra personer til at underbygge historien. Artiklen giver svar på spørgsmålene: hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Nyhedsartiklen er bygget op efter nyhedstrekanten, hvor den vigtigste nyhed/konklusionen bliver fortalt først i artiklen. Derefter kommer den næstvigtigste, og sådan fortsætter artiklen med at bringe oplysninger, som er mindre og mindre vigtige, men som oplyser flere og flere detaljer. Opbygningen betyder, at læseren ikke behøver at læse hele artiklen, men kan stoppe undervejs uden at miste de vigtigste oplysninger. Artiklen er skrevet af en journalist, som er objektiv og ikke blander sine egne meninger ind i artiklen. Se også genreplakaten for en nyhedsartikel her. UNDERSØG Fasen Undersøg indledes med en eksempeltekst, Flere børn bor på skift hos mor og far, altså et typisk eksempel på en nyhedsartikel. Den skal eleverne læse og efterfølgende undersøge med henblik på at finde frem til de kendetegn, der er typiske for genren. Se eksempelteksten her. Eleverne skal undersøge tekstens opbygning, sprog, formål og særlige kendetegn ved at svare på undersøgelsens spørgsmål. Alle fagudtryk er forklaret, så elever, der har behov for det, kan få termer forklaret ved at klikke på dem. Forklarede ord og fagudtryk er markeret med gråt. Eleverne kan arbejde alene, med en klassekammerat eller i smågrupper med denne del af arbejdet. Eleverne kan dele svarene i undersøgelsen med hinanden, så alle elever i en gruppe har adgang til gruppens svar. Det gøres på sidste side i Undersøg, hvor eleverne ved hjælp af delefunktionen selv vælger, hvem de vil dele med. Elevernes svar bliver automatisk opsamlet og gemt, og de kan finde deres opsamling i Min opsamling. Her har læreren også mulighed for at kommentere elevernes undersøgelse. Har eleverne delt deres svar, vil det fremgå af opsamlingen. Opsamlingen af undersøgelsen kan eleverne bruge til den efterfølgende samtale om eksempelteksten og genren. Side 2 / 16

3 Samtale om teksten og genren Når eleverne er færdige med undersøgelsen, bør klassen tale om den og om de svar, eleverne har givet på spørgsmålene. Samtalen er vigtig, for her får eleverne sammen med læreren talt om teksten og genren og får sat ord på genrekendetegn for en nyhedsartikel. Samtalen giver også læreren mulighed for at sikre sig, at eleverne har fået den nødvendige forståelse for og viden om genren. Elevernes undersøgelse af eksempelteksten er udgangspunkt for samtalen. Eleverne kan printe deres opsamling eller have den fremme på skærmen under samtalen. Kommentarer til de enkelte spørgsmål i undersøgelsen Spørgsmålene i tekstundersøgelsen er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder og uddybende/opfølgende spørgsmål, som kan anvendes efter behov: SIDE 2 Rubrik og underrubrik 01 Nyhedsartiklen har denne rubrik: Flere børn bor på skift hos mor og far. Er rubrikken dækkende og interessant? Begrund dit svar. Man siger ofte om en god rubrik, at den er både æggende og dækkende. Denne rubrik er æggende i den forstand, at den fanger læserens opmærksomhed, fordi den omhandler et emne, der på en eller anden måde angår de fleste mennesker i Danmark. Så godt som alle har forbindelse eller kendskab til børn eller voksne, der er part i et skilsmisseforhold. Så rubrikken rører ved noget, alle har interesse for og/eller erfaring med. Dækkende er rubrikken også, da den helt passer til artiklens indhold. Rubrikken indledes med ordet flere. Et ord, som i sammenhængen giver en særlig sproglig virkning, da det relaterer til tidligere tider og fortæller, at der nu er endnu flere børn, som bor på skift hos mor og far. Måske et forsøg på at tilføre rubrikken en smule dramatik, og i hvert fald understreger ordet, at rubrikken bringer en nyhed, idet der er en ændring i forhold til tidligere forhold. Det vil være godt at tale med eleverne om, hvordan ét ord på denne måde kan påvirke vores opfattelse af indholdet i en sætning. Tal også med eleverne om rubrikken i almindelighed og dens funktion: Rubrikken er artiklens overskrift, og den fortæller ultrakort, hvad artiklen indeholder. Den skal fange læserens opmærksomhed, vække interesse for at læse artiklen og dække indholdet i artiklen. Rubrikken er skrevet med store fede typer, og den giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvad og hvor. Side 3 / 16

4 02 Skriv, hvordan underrubrikken uddyber indholdet i rubrikken Underrubrikken uddyber og konkretiserer hvor mange børn, der er tale om, nemlig hvert sjette skilsmissebarn. Og vi får også at vide, at tallet er hastigt stigende. Herefter kommer en værdiladet oplysning om, at det er forældrene, som ønsker denne deleordning. I en nyhedsartikel skal journalisten være objektiv, og selvom denne oplysning ikke er objektiv, fremstår journalisten stadig objektiv, da underrubrikken nævner, at det er en forskningsrapport, som konkluderer sådan. Journalistens objektivitet er altså dækket ind under rapportens konklusion. Tal også her med eleverne om underrubrikken i almindelighed og dens funktion: Underrubrikken er en kort tekst, der står med fede typer i begyndelsen af en artikel lige under rubrikken. Den giver et kort resume af indholdet i artiklen. Læsere kan via en avis underrubrikker få et hurtigt nyhedsoverblik. Underrubrikken giver ofte svar på spørgsmålene hvem, hvad, hvor og hvornår. Underrubrikken kaldes også en manchet. 03 Hvad står der i nyhedsartiklens byline? Et spørgsmål, som er meget let at svare på, og som primært er taget med for at gøre eleverne opmærksomme på, hvad en byline er, nemlig oplysning om hvem artiklens forfatter er. Ved at fokusere på byline her, bliver eleverne forhåbentlig også opmærksomme på, at de selv skal skrive en byline, når de skal skrive en artikel. SIDE 3 Nyheden 04 Hvad er nyheden i Flere børn bor på skift hos mor og far? Nyheden er, at mange børn bor på skift hos deres mor og far. Det er i sig selv ikke nogen nyhed, da det har været sådan længe, men den egentlige nyhed er, at flere børn i dag lever i en deleordning, og antallet er hastigt stigende. Side 4 / 16

5 05 Hvilke svar giver nyhedsartiklen på spørgsmålene: 1. Hvor? Hos skilsmissefamilier i Danmark. 2. Hvem? Børn som bor på skift hos deres mor og far hvert sjette skilsmissebarn. 3. Hvornår? Når de skal skifte bopæl mellem deres biologiske forældre når de hver uge pakker kufferten. 4. Hvordan? Delebørn bor på skift en uge hos mor og derefter en uge hos far i en konstant cyklus. 5. Hvorfor? Fordi det er mest retfærdigt, at børnene er lige meget hos deres mor og far. SIDE 4 Opbygning 06 Giv eksempler, der viser, at nyhedsartiklen er bygget op efter nyhedstrekanten. Allerede i rubrikken får vi at vide, hvad nyheden er: Flere børn bor på skift hos mor og far. I Underrubrikken får vi flere oplysninger: Hvert sjette skilsmissebarn er delebarn. Tallet er hastigt stigende. Ordningen er mest til for forældrenes skyld. I brødteksten får vi at vide, at for 10 år siden var 4% af alle skilsmissebørn delebørn i dag er tallet 17%. Længere nede fortæller brødteksten, at mange børn føler det som en tung byrde at skulle skifte hjem hver uge. Artiklen er altså tydeligt bygget op efter princippet om at bringe det vigtigste først og derefter det næstvigtigste, samtidig med at der gives flere og flere detaljer om nyheden. Læseren kan nøjes med at læse rubrikken for at være orienteret, men for at få kendskab til flere detaljer, skal læseren igennem mere af artiklen jo længere læseren læser, jo flere oplysninger og detaljer bliver der fortalt. 07 Hvor mange mellemrubrikker er der til at dele nyhedsartiklens brødtekst i afsnit? Der er tre mellemrubrikker: Logistisk puslespil, Tunge konflikter og Håndsrækning nødvendig. Tal med eleverne om brødtekstens funktion i almindelighed: Brødtekst er en betegnelse, der mest bruges i forbindelse med sagtekster som for eksempel avisartikler. Brødteksten er den tekst, som fylder mest i artiklen. Det er her, forfatteren fortæller den egentlige historie i detaljer. Den er ofte skrevet, så de vigtigste nyheder kommer først, så de næstvigtigste osv. Brødteksten Side 5 / 16

6 bliver aldrig skrevet med fede typer. I nyhedsartikler er brødteksten normalt delt i spalter. Det er dog ikke altid tilfældet i artikler på nettet. 08 Passer mellemrubrikker og afsnit sammen? Begrund dit svar. Den første mellemrubrik, Logistisk puslespil, dækker over et afsnit, som fortæller om problemerne med at pakke og flytte fra den ene forælder til den anden og omtaler vigtigheden af, at forældrene kan samarbejde. Så mellemrubrikken må siges at passe til indholdet. Det samme gælder for den næste mellemrubrik, Tunge konflikter, der netop omtaler de konflikter, der opstår i samarbejdet mellem forældrene. I afsnittet omtales også to andre forhold, som ikke er så dækket af mellemrubrikken, nemlig at forældrene helst skal bo tæt ved hinanden, og at børnene følges med deres søskende. Den sidste mellemrubrik, Håndsrækning nødvendig, dækker godt indholdet, som fortæller om nødvendigheden af, at forældrene får hjælp og rådgivning i, hvordan de bedst samarbejder. Tal med eleverne om mellemrubrikkers funktion i almindelighed: Mellemrubrikker er overskrifter, der deler brødteksten i mindre afsnit. Mellemrubrikken fortæller kort, hvad der kan læses om i afsnittet, og mellemrubrikker bruges for at gøre historien lettere at læse og overskue. Normalt fylder mellemrubrikken højst én linje men kan også blot være et enkelt ord. Ofte indeholder mellemrubrikken et nøgleord fra afsnittet som gentages og uddybes i selve afsnittet. Mellemrubrikkerne er skrevet med fede typer. SIDE 5 Ord, der viser nyhed Siden indledes med denne oplysning: I en nyhedsartikel er der som regel ord og udtryk, der viser, at teksten er en nyhedsartikel. Det kan fx være: I går sendte retten, I weekenden I de sidste par dage, Politiet oplyser i dag at, Ifølge undersøgelsen 09 Skriv ord og udtryk fra Flere børn bor på skift hos mor og far, som viser, at det er en nyhedsartikel. I underrubrikken står der: konkluderer forskere i ny rapport I brødtekstens første afsnit:... men i dag er tallet steget... I brødtekstens anden spalte: Det fremgår af undersøgelsen... Side 6 / 16

7 10 I en nyhedsartikel fortælles nyheden ofte flere gange, men med forskellige formuleringer. Skriv eksempler på, at nyheden i Flere børn bor på skift hos mor og far gentages flere gange. Nyheden bringes i følgende formuleringer: I rubrikken: Flere børn bor på skift hos mor og far. I underrubrikken: Hver 6. skilsmissebarn bor på skift hos mor og far. Start på brødteksten: Et stigende antal skilsmissebørn pakker hver uge tasker og kufferter og flytter mellem mors og fars hjem. 11 Hvor har journalisten sine oplysninger fra? Oplysningerne stammer fra undersøgelser, der er omtalt i artiklen og fra samtaler med navngivne personer, der har viden og erfaring med artiklens emne. SIDE 6 Nyhedskriterier 12 Hvilke af de fem nyhedskriterier opfylder Flere børn bor på skift hos mor og far? Noter dem, og begrund dit svar. Jo flere nyhedskriterier artiklen opfylder, jo flere vil finde artiklen interessant. Aktualitet Væsentlighed Identifikation Konflikt Det uventede Skilsmisse og børn er et aktuelt problem, og derfor bliver dette kriterium opfyldt. Det er væsentligt, at avisen bringer nyheden, fordi det er vigtigt, at emnet bliver belyst. Skilsmissebørn og deres forældre vil have let ved at identificere sig med indholdet. Der er en tydelig konflikt for skilmissebørn og deres forældre, men der er også en konflikt for samfundet, som ønsker og har interesse i, at skilsmisser skal forløbe med så få problemer som muligt. Det er måske uventet, at antallet af delebørn er hastigt stigende, og at ordningen først og fremmest er tænkt som en hjælp for forældrene. Side 7 / 16

8 SIDE 7 Vinkling 13 Uddragene fra de to nyhedsartikler nedenfor viser to forskellige vinkler på den samme begivenhed. Skriv kort, hvordan vinklingen er i de to uddrag. En journalist vinkler sin historie. Det vil sige, at en historie ses i et bestemt perspektiv. Noget i historien udvælges til at være det vigtigste. Resten af historien ses i forhold til den valgte vinkel. Vinklingen sker både, når journalisten undersøger, hvilket stof der skal bruges altså i researchfasen og lige så vigtigt, når journalisten vælger, hvilket stof der ikke skal bruges. Under selve skriveprocessen bestemmer vinklingen også, hvilket stof der bliver valgt, og hvilket der blive valgt fra. Vinklingen bestemmer også, hvor i artiklen de forskellige oplysninger bringes. De oplysninger, som passer med vinklingen, bringes først i artiklen ofte allerede i rubrikken. Spørgsmålet refererer til to artikler om det samme emne. Den ene artikel er den første del af eksempelteksten, og den anden er første del af en artikel fra Begge artikler skriver den samme nyhed ud fra den samme kilde, nemlig en rapport fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. En rapport offentliggjort samme dag som artiklerne. Men vinklingen er forskellig i de to artikler. I eksempelteksten kan man sige, at emnet ses i et lidt negativt og pessimistisk perspektiv. Det fremgår af de oplysninger, journalisten har valgt at bringe her i begyndelsen af artiklen i underrubrikken. Her oplyses, at hvert sjette skilsmissebarn bor på skift hos mor og far, og tallet er hastigt stigende det er i sig selv en objektiv oplysning, men den passer med den valgte vinkling, som vises i den næste oplysning. Den næste oplysning viser, at journalisten vinkler sine oplysninger ud fra det perspektiv, at børnene er taberne, de har det hårdt med ordningen, og forældrene vælger ordningen for deres egen skyld: deleordningen vælges ofte mest for forældrenes skyld, og delebørn oplever det generelt som stressende at få hverdagspuslespillet til at gå op, konkluderer forskere i ny rapport. Vinklingen kommer også til udtryk allerede i artiklens rubrik: Flere børn bor på skift hos mor og far, hvor ordet flere, som tidligere omtalt, giver en særlig og forstærkende betydning af rubrikkens indhold. Artiklen fra dr.dk har en anden vinkling, nemlig at skilsmissebørn godt kan klare at bo på skift hos deres far og mor, uden at det behøver at være negativt for dem. Forudsætningen er blot, at forældrene skal samarbejde. Her ses emnet ud fra et mere positivt og optimistisk perspektiv. Det fremgår også af artiklens rubrik: Med hjælp kan børn godt håndtere to hjem. Side 8 / 16

9 SIDE 8 Udtalelser 14 Hvilke personer er der udtalelser af i nyhedsartiklen? Personerne, som udtaler sig, er alle fagfolk med viden om emnet. Det giver deres udtalelser vægt. Mai Heide Ottesen, seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Annette Due Madsen, centerleder ved Center for Familieudvikling. 15 Hvad er formålet med at bringe udtalelser i en nyhedsartikel? At få oplysninger og få artiklen til at fremstå troværdig og pålidelig. SIDE 9 Illustrationen 16 Hvilken form for illustration er der til nyhedsartiklen? Illustrationen er et foto, som viser et barn i forgrunden og forældrene i samtale i baggrunden. 17 Uddyber eller udvider illustrationen indholdet i teksten? Begrund dit svar. Illustrationen uddyber indholdet ved at fortælle det samme, som står i teksten. Fotoet viser en dreng, der ser ulykkelig ud. Han ser trist ned mod gulvet samtidig med, at han knuger sin skoletaske ind til brystet. I baggrunden er to voksne, sikkert drengens forældre. De voksne diskuterer og gestikulerer med armene og udtrykker en situation af uenighed. Artiklens vinkling fremstiller børnene som tabere i mange skilsmissesager, og billedet af den ulykkelige dreng med uenige forældre i baggrunden forstærker denne opfattelse. SIDE 10 Sproget 18 Er sproget klart og læservenligt i Flere børn bor på skift hos mor og far? Begrund dit svar med eksempler. I artiklen er der mange forholdsvis lange perioder, som vanskeliggør læsningen, hvis man er en lidt usikker læser. Hvis en periode er lang og samtidig har forvægt (stor afstand mellem det betydende subjekt og verbal, og mange ord foran det betydende verbal), vil perioden være vanskelig at læse. Her i artiklen er der som nævnt en del lange perioder, men de har ikke udpræget forvægt, hvilket er en fordel for artiklens Side 9 / 16

10 læsbarhed. I forbindelse med undersøgelsen af artiklens sprog, kan eleverne med fordel arbejde med afsnittet om forvægt og bagvægt, som findes i Sprogkassen. Artiklen rummer nogle lange ikke helt almindelige sammensatte ord, der kan volde læseproblemer og forståelsesproblemer, fx logistisk, retfærdighedstænkning, samværsordninger, forældreansvar, interviewundersøgelsen, skæbnefællesskab m.fl. 19 Er nyhedsartiklen vanskelig eller nem at læse? Begrund dit svar med eksempler. Det er et spørgsmål, som må give meget individuelle svar, men de fleste elever i en 9. klasse vil kunne læse og forstå teksten. Men der vil også være en del elever, som vil have vanskeligt ved at læse artiklen, fordi den har lange perioder, mange oplysninger, en del lange sammensatte ord, og fordi artiklen i sig selv er lang. De fleste af de lange perioder er med forvægt, hvilket letter læsningen. Ordvalg, sætningslængde og opbygning er vigtige for læsbarheden i en tekst, men layoutet er også et væsentligt element. Tal evt. med eleverne om, hvordan opsætningen kan fremme læseligheden blandt andet ved at benytte mellemrubrikker, anvende rimeligt korte afsnit og have en fornuftig linjeafstand. 20 Ofte anvender journalisten billedsprog, især sammenligninger og metaforer til at gøre sproget mere levende. Giv eksempler på, at der er anvendt billedsprog. Der er kun få eksempler på billedsprog i teksten. Her et par eksempler: pakker hver uge tasker og kufferter Deleordningen er et logistisk puslespil. en tung byrde hver uge at bære kufferten frem og tilbage mellem mor og fars hjem Tunge konflikter delebørn, pusterum, børnefri 21 Er journalisten objektiv? Begrund dit svar. Journalisten er objektiv, da hun ikke giver udtryk for sin egen mening eller holdning. Man kan sige, at vinklingen er foretaget af journalisten, som derved påvirker artiklens indhold og specielt oplysningernes prioritering. Men ved at nærlæse hele artiklen fremstår oplysningerne nuancerede og virker tro mod oplægget. Side 10 / 16

11 SIDE 11 Afsender og modtager 22 En tekst har en afsender og en modtager. Hvem er modtager af nyhedsartiklen Flere børn bor på skift hos mor og far? Modtageren er avisens læsere. Som i mange avisartikler er modtagergruppen temmelig bred. Artiklens indhold har almen interesse, men fagpersoner omkring unge mennesker, skilsmissebørn og skilte forældre må siges at have en særlig interesse og er derfor en primær modtagergruppe. 23 Er indholdet og sproget tilpasset modtageren? Begrund dit svar. Indhold og sprog er sagligt med vægt på at give en grundig information om undersøgelsens resultater. Teksten er lang og indeholder lange perioder med flere ledsætninger, mange oplysninger, en del lange sammensatte ord, og derfor er artiklen forholdsvis vanskelig at læse. Man må sige, at indholdet er tilpasset modtagergruppen, men sproget er kun delvist. SIDE 12 Formål 24 Hvad er formålet med nyhedsartiklen? Formålet er at formidle resultaterne af en ny undersøgelse og fortælle den nyhed, at mange skilsmissebørn lever som delebørn, at antallet er stigende, at børnene kan fungere som delebørn, hvis forældrene samarbejder om det, og endelig at mange forældre vælger ordningen for deres egen skyld og ikke for børnenes. 25 I hvor høj grad synes du, at Flere børn bor på skift hos mor og far opfylder formålet? Begrund dit svar. Artiklen er lang, saglig og grundig med vægt på at oplyse om resultaterne af en ny rapport, så formålet må siges at være opfyldt. Side 11 / 16

12 OPGAVE Sådan lyder opgaven i elevdelen: Gennem arbejdet med eksempelteksten og den efterfølgende samtale er eleverne blevet klar til selv at planlægge og skrive en nyhedsartikel. Når opgaven præsenteres for eleverne, kan der tales om: den genre eleverne skal skrive i hvilken skriverrolle eleverne skal have hvad formålet med teksten er hvem, der skal være modtager af teksten. Side 12 / 16

13 PLANLÆG Inden eleverne går i gang med at skrive deres nyhedsartikel, skal de planlægge det. Eleverne har to valgmuligheder for, hvordan de vil planlægge teksten: A er en planlægningsassistent, der hjælper eleverne igennem planlægningsprocessen. Assistenten stilladserer elevernes refleksioner og strukturerer forberedelsen til at kunne skrive en nyhedsartikel. Ved at svare på spørgsmålene i assistenten, får eleverne tænkt over og skrevet delelementer af deres nyhedsartikel. Assistenten introducerer og forklarer relevante faglige udtryk, og den hjælper eleverne med at sørge for, at de får opfyldt genrekendetegnene for en nyhedsartikel. Assistenten husker elevernes svar, så de undervejs i planlægningsprocessen kan huske og forholde sig til egne svar uden at skulle gå tilbage i forløbet. B giver mulighed for, at de elever, der er klar til at gå i gang med at skrive, kan springe assistenten over og i stedet bruge genreplakaten og skrivemålene for en nyhedsartikel til at planlægge, hvad og hvordan de vil skrive. De kan også bruge et af værktøjerne, fx tidslinjen og tankekort. Det er op til læreren sammen med eleven at afgøre, hvad den enkelte elev skal vælge. Før og under planlægningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med nogle af eleverne. SKRIV Eleverne er nu klar til at skrive deres nyhedsartikel. De skal følge de fire trin, der er angivet i fasen Skriv. 1) Åbn skrivemål Eleverne skal være helt på det rene med, hvilke krav der stilles til dem i en given opgave. At kende kravene er forudsætningen for at kunne opfylde dem og dermed også forudsætningen for, at eleverne kan besvare en opgave tilfredsstillende. Derfor er der i iskriv lavet skrivemål til hver genre. Skrivemålene er en liste, der åbner i et selvstændigt vindue fra siden Skriv. Skrivemålene kan placeres ved siden af tekstdokumentet, så eleverne har mulighed for at orientere sig i dem under hele skriveprocessen. Ved at have skrivemålene ved hånden under skrivningen kan eleverne få hjælp til at opfylde skrivemålene og sideløbende tjekke, om de opfylder de stillede skrivekrav. Det er vigtigt, at læreren sikrer sig, at eleverne kender skrivemålene og forstår dem, før eleverne begynder på en skriveopgave. Det kan læreren gøre ved at gennemgå og tale om skrivemålene sammen med eleverne. Læreren kan differentiere skrivemålene for enkelte elever eller vælge nogle ud, som der skal sættes særligt fokus på. Side 13 / 16

14 Læreren har adgang til en pdf med skrivemålene fra infoboksene i mosaikken. Se også skrivemålene for en nyhedsartikel her. 2) Åbn skriveprogram Eleverne skriver deres tekster i det tekstbehandlingsprogram, de har på deres computer. Under skrivningen kan læreren vejlede eleverne og holde skrivekonference med enkelte elever. Før eleverne gør klar til at udgive deres artikler, skal de læse teksten grundigt igennem og tjekke retstavning og tegnsætning. De skal opfordres til at gå indholdet kritisk igennem og se, om ordvalget er præcist og varieret, om sætningsopbygningen og sætningslængden er varieret, så der er en god læserytme. Denne fase går eleverne ofte for let hen over, så her skal eleverne vejledes i at være omhyggelige. 3) Få gode råd til layout Når eleverne har skrevet deres tekst, skal de layoute den. Husk eleverne på, at teksten først skal layoutes, når den er skrevet. I layoutguiden kan eleverne få hjælp til at layoute teksten, så layoutet passer til genren. 4) Upload din tekst Eleverne kan uploade deres færdige tekster til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv, hvor der kan klikkes en vejledning frem om upload på hhv. computer og ipad. Elevernes tekst bliver gemt under den pågældende genre i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Hvis eleverne retter i teksten, skal de uploade en ny version. Her skal de huske at gemme ændringerne på deres computer først og uploade seneste version af deres tekst. Elever, der har behov for hjælp til upload, kan klikke en kort instruktion frem på siden EVALUER Til hver genre er der udarbejdet en evalueringsassistent, som eleverne kan bruge til selv at evaluere deres tekst, før den afleveres. Evalueringsassistenten er lavet som en lille tjekboks, der trin for trin fører eleverne gennem de forskellige dele af evalueringen. Assistenten åbner i et selvstændigt vindue, så eleverne kan have den placeret ved siden af teksten. Eleverne kan evaluere deres egen tekst eller få en anden til at evaluere den. Gennem iskriv kan eleverne sende en anmodning og deres tekst til én eller flere klassekammerater. De valgte elever vil modtage en notifikation øverst på deres startside. Evalueringen munder ud i en opsamlingsside. Den kan eleven åbne fra Min opsamling, og eleven kan nu lægge sidste hånd på sin tekst. Eleven kan aflevere den færdige tekst ved at uploade den til sitet. Upload sker fra fasen Skriv. Side 14 / 16

15 LÆRERENS VURDERING AF ELEVENS BESVARELSE Som en hjælp til lærerens arbejde med at vurdere elevernes besvarelse og evt. give karakterer for dem, er der i iskriv et vurderingsskema, som læreren kan anvende. Skemaet findes her. I en undervisningssituation bør en vurdering af elevernes besvarelser i skriftlig fremstilling ledsages af en samtale mellem elev og lærer, hvor læreren forklarer og rådgiver eleven om, hvad eleven har gjort godt, og hvad eleven skal koncentrere sig om ved den næste opgave i skriftlig fremstilling. Først når denne samtale er gennemført, kan man betragte elevens arbejde med en opgave i skriftlig fremstilling som færdig. Til hver genre og opgave i iskriv er der, som tidligere omtalt, lavet et skema med skrivemål for den aktuelle opgave, og dette skema vil være et meget velegnet redskab til at strukturere samtalen og dens indhold med. Under samtalen kan elev og lærer også aftale eller korrigere, hvilke generelle skrivemål eleven fremover skal forsøge at opfylde, så eleven ved, hvad hun/han skal være særlig opmærksom på i sit arbejde med skriftlig dansk. SPROGKASSEN Sprogkassen består af en række forløb om basale sproglige forhold, og mange af forløbene vil derfor kunne bruges i forbindelse med genreforløbet om blog. Særligt relevant for Nyhedsartikel er sprogforløbet Forvægt og bagvægt samt forløbene Sætninger og Helog ledsætninger. Side 15 / 16

16 SKRIVEMÅL Nyhedsartikel Vælg en vinkel, som du vil fortælle nyheden ud fra. Skriv nyheden flere gange. Skriv en rubrik, der fanger læserens opmærksomhed, skaber interesse og dækker indholdet. Skab opmærksomhed ved at bruge ordspil, rim, talemåder, metaforer. Underrubrikken gentager nyheden med lidt andre ord og tilføjer lidt flere detaljer. Byline, hvor du skriver dit navn. Fortæl selve begivenheden i brødteksten. Giv svar på spørgsmålene hvad, hvor, hvem, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Fortæl det vigtigste først, så det næstvigtigste og til sidst det mindst vigtige. Bring udtalelser og kommentarer af eksperter eller de involverede. Indled evt. brødteksten med at gentage nyheden med lidt andre ord. Skriv i et klart og læservenligt sprog. Del brødteksten i spalter. Del brødteksten i afsnit med mellemrubrikker. Forsyn evt. artiklen med billede og billedtekst. Skrivemål, du altid skal opfylde: Varier dit ordvalg. Varier din sætningsopbygning. Kontroller tegnsætning og retstavning. Brug fx Retskrivningsordbogen på Side 16 / 16

17 Berette Genrekendetegn Nyhedsartikel OPBYGNING OG KENDETEGN At formidle en nyhed. Nyheden bringes flere gange, fx i rubrikken, underrubrikken og brødteksten. Breaking news! En nyhedsartikel fortæller fakta om en nyhed og bringer udtalelser fra fagpersoner eller involverede til at underbygge historien. En nyhedsartikel giver altid svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Rubrikken skal skabe opmærksomhed, interesse og dække indholdet. Underrubrikken gentager nyheden med andre ord og tilføjer et par oplysninger. Brødteksten fortæller selve historien. Det vigtigste fortælles først, så det næstvigtigste, osv. Den giver svar på hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor. Bringer udtalelser af fagpersoner og involverede. Rubrik SPROG Klart og læservenligt. Underrubrik Journalisten er objektiv. I rubrikken bruges ordspil, rim, talemåder og metaforer. Direkte eller indirekte tale i udtalelser fra personer. Brødtekst Alinea FORMÅL

18 Flere børn bor på skift hos mor og far Skilsmissebørn: Hvert sjette skilsmissebarn bor på skift hos mor og far, og tallet er hastigt stigende. Men deleordningerne vælges ofte mest for forældrenes skyld, og delebørn oplever det generelt som stressende at få hverdagspuslespillet til at gå op, konkluderer forskere i ny rapport. Af: Tea Krogh Sørensen Et stigende antal skilsmissebørn pakker hver uge tasker og kufferter og flytter mellem mors og fars hjem. For blot 10 år siden var ca. 4 pct. af alle skilsmissebørn såkaldte delebørn, der boede på skift hos mor og far cirka en uge ad gangen, men i dag er tallet steget til omkring 17 pct. eller hvert sjette skilsmissebarn. For mange børn og familier fungerer den såkaldte 7/7 ordning syv dage hos mor og syv dage hos far rigtig godt, og forældrene formår at samarbejde om at få børnenes hverdagsliv til at hænge sammen på trods af de hyppige skift. Men for overraskende Modelfoto: Claus Lunde-Christensen/Scanpix mange børn er det en tung byrde hver uge at bære kufferten frem og tilbage mellem mor og fars hjem hver uge. Det konkluderer tre forskere fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd på baggrund af 56 kvalitative dybdeinterview med delebørn og skilsmisseforældre. Logistisk puslespil»at leve i en deleordning er et logistisk puslespil, som mange børn oplever stressende og anstrengende, viser vores undersøgelser. Dét at pakke, skifte og falde til er simpelthen bare mere besværligt, og børn i deleordninger er derfor udsat for en særlig og ekstra belastning end andre skilsmissebørn,«siger Mai Heide Ottesen, som er seniorforsker på SFI og én af forskerne bag rapporten. Det fremgår af undersøgelsen, at motiverne til at vælge deleordningen oftest handler om forældrenes in NYHEDSARTIKEL 1:2 Alinea

19 teresser frem for børnenes.»mange forældre begrunder valget af deleordning med, at det er den mest retfærdige ordning, som sikrer dem lige adgang til børnene. De kan måske ikke blive enige om, hvorvidt barnet skal bo hos den ene eller den anden, og så ender man med at dele. Bag det ligger selvfølgelig, at begge forældre elsker deres barn og rigtig gerne vil være sammen med det. Men nogle gange bliver den store kærlighed til barnet druknet i den der retfærdighedstænkning. Man kan godt sætte spørgsmålstegn ved, om deleordningerne er til barnets bedste,«siger Mai Heide Ottesen. Forældrene fra undersøgelsen peger også på, at der er praktiske fordele ved at få en børnefri periode. En deleordning giver pressede forældre et pusterum i de uger, barnet er hos den anden forældre, så man kan lade op, pleje karriere, se venner etc. Uanset hvad bevæg grundene er, kræver deleordningen mere end andre samværsordninger at forældrene er i stand til at samarbejde, fastslår Mai Heide Ottesen. Når barnet har to hjem og ikke én fast base, er det daglige forældreansvar fordelt på to voksne, som lever i hver deres husstand. Det er derfor altafgørende for barnets trivsel, at forældrene kan samarbejde og kommunikere om at få barnets hverdagsliv til at hænge sammen med eksempelvis skole, lektier, fritidsaktiviteter, legeaftaler, sengetider etc. Og det kniber overraskende meget, fastslår hun på baggrund af interviewundersøgelsen. Tunge konflikter»vi havde forventet, at samarbejdsproblemerne og de tunge konflikter primært ville findes i de familier, hvor forældrene var endt hos statsforvaltningen for at få fastsat samværsordningen. Men vi kan overraskende se, at samarbejdsproblemerne også findes blandt de familier, hvor forældrene selv har valgt deleordningen,«siger hun. Forklaringen kan ifølge Mai Heide Ottesen være, at deleordningen bliver mere og mere populær blandt skilsmisseforældre.»det bliver mere mainstream, så nu tiltrækker ordningen ikke længere kun de perfekte skilsmisseforældre, der rent faktisk kan samarbejde, men også dem der ikke kan blive enige om andre ordninger.«en anden ting, som er afgørende for, om deleordningen fungerer godt for børnene, er, at forældrene bosætter sig tæt på hinanden, fastslår forskerne. Ikke blot i samme by, men i samme lokalmiljø.»som udgangspunkt inden for nogle ganske få kilometer. Hvis der er langt mellem mors og fars hjem, bliver børnene nemt forhindret i at se venner og gå til fritidsaktiviteter i de uger, de er hos den forælder, der bor længst væk,«siger Mai Heide Ottesen. Og så er det meget vigtigt for børnene at følges med deres søskende, når de flytter frem og tilbage mellem mor og far.»der kan selvfølgelig være forskellige behov søskende imellem, men generelt er det meget centralt for børnene at dele skæbnefællesskab med en søskende. Det bidrager til at skabe kontinuitet for dem,«siger Mai Heide Ottesen. Håndsrækning nødvendig Hos Center for Familieudvikling efterlyser centerleder Annette Due Madsen en målrettet indsats for at øge samarbejdet mellem delebørnenes forældre. Hun mener, at alle forældre, der vælger skilsmisse, skal have en håndsrækning i form af obligatoriske kurser i at samarbejde konstruktivt og respektfuldt om ansvaret for børnene.»når folk vælger at blive skilt, er det jo netop fordi, de ofte ikke kan samarbejde. Så kan man ikke forvente, at de er i stand til det, bare fordi de får fælles forældremyndighed og en deleordning omkring børnene. Det kræver redskaber, indsigt og læring,«siger hun. NYHEDSARTIKEL 2:2 Alinea Fra: Morgenavisen Jyllands-Posten, 11. oktober 2011

20 VURDERING Elevens navn DATO Opgave Samlet karakter Fremragende Fremragende Fortrinligt Godt Jævnt Tilstrækkeligt Utilstrækkeligt Ingen eller få uvæsentlige fejl Mindre væsentlige mangler En del mangler Adskillige væsentlige mangler Minimalt acceptabelt Uacceptabel besvarelse KARAKTER /-3 VURDERING AF INDHOLD Lærerens bemærkninger Besvarelsen er dækkende i forhold til opgavens formulering Genrekravene er opfyldt Indholdet er struktureret korrekt og hensigtsmæssigt Indholdet er relevant og tilstrækkeligt Sproget er forståeligt entydigt og varieret Retstavning og tegnsætning VURDERING AF LAYOUT/ORDEN Besvarelsens grafiske opsætning fx margen, afsnitsinddeling, skrifttype og størrelse m.m. Passende layout til genren fx spalter m.m.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Nyhedsartikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Formelt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen TRIN: 8.-9. klasse VARIGHED: 6-8 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7. og 8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7. og 8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Dagbog i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-9. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Resume i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet faglig artikel 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet blog/offentlig dagbog i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

BERETTE. NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

BERETTE. NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet personligt brev i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme.

Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en klumme. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme Marsvin i cyberspace i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

NIVEAU: 9.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 9.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 9.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Klumme 2 til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder i sitet.

Læs mere

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Debatindlæg i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne

Læs mere

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

GENEREL LÆRERVEJLEDNING GENEREL LÆRERVEJLEDNING 1 Indhold INTRODUKTION TIL ISKRIV 4 Digitalisering af undervisningen i skriftlig fremstilling 4 Computere, tablets og IWB 5 Adgang 5 INDHOLD I ISKRIV 6 SKRIV I GENRER 7 Forløb 10

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgave 6 Talemåder. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 7.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Eventyr i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Spøgelsespigen. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven:

Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Spøgelsespigen. Sådan lyder opgaveformuleringen til prøveopgaven: Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning.

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en øjenvidneberetning. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Øjenvidneberetning i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb,

Læs mere

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal:

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en kommentar. Eleverne skal: Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Kommentar i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Ferie i skoletiden.

Prøveopgaverne henvender sig til elever i 8.-10. klasse. Denne forløbsbeskrivelse er til prøveopgaven Ferie i skoletiden. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING Om Prøveopgaver i modtagerrettet kommunikation Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner

Læs mere

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: 7.-8. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 1 i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Biografi i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage.

Faglige mål for forløbet Formålet med forløbet er, at eleverne lærer, hvordan de skal skrive en reportage. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Reportage i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Giv din erindring en ny titel.

Giv din erindring en ny titel. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-8. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Erindring 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb eleverne

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning

Sagprosa. Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning Sagprosa Artikler Nyhedskriterier Vinkling Nyhedstrekant Opbygning 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Novelle 2 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL

NIVEAU: 7.-9. klasse. VARIGHED: 1-5 lektioner LÆRINGSMÅL Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1

Sagprosa. Jeppe Aakjær. Genreskifte. Artikler. Skal det stå i spalter 1 Sagprosa Jeppe Aakjær Genreskifte Artikler Skal det stå i spalter 1 Undergenrer Undergenrer Anmeldelse Interview Annonce Kronik Ansøgning Leksikon Artikel Lov Billede Læserbrev Biografi Notits Brev Opskrift

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: 8.-10. klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Mig og mine ord. Avisens genrer

Mig og mine ord. Avisens genrer Mig og mine ord Avisens genrer Punkter Genrer Nyhedshistorie Reportage Baggrundsartikel Interview Anmeldelse Læserbrev Nyhedskriterier Research Kilder Skriveproces Design Genrer Journalistik inddeles i

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel

Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte

Læs mere

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL

SÆTNINGER NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse

Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Via Ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Læs mere om Via Ritzau på ritzau.dk/home/via-ritzau Sådan skriver du den perfekte pressemeddelelse Af Ritzau Fokus Hvad er det, der gør, at en

Læs mere

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE

NONFIKTION: ARTIKELANALYSE NONFIKTION: ARTIKELANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Artiklen Flemming er rejst væk er fra BT den 3. april 2010. Den er skrevet af journalist Berit Hartung. GENRE Artiklen er nonfiktion og er

Læs mere

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder

Kilder. Erfaringskilder Partskilder Ekspertkilder Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad der sker, hvad der vil ske i verden. Journalisten opsøger kilder og stiller spørgsmål efter journalistens rygrad: Hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan, hvorfor

Læs mere

Hvordan deles vi om barnet med barnets bedste for øje?

Hvordan deles vi om barnet med barnets bedste for øje? Hvordan deles vi om barnet med barnets bedste for øje? AF CHARLOTTE HØJGAARD JESSEN FOR TEAMWORK FAMILY APS Skilsmissen har en pris. Den koster i forhold til, hvor meget vi kan være sammen med vores barn.

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen

FORLØBSVEJLEDNING. NIVEAU: klasse KOM GODT I GANG FAGLIGE MÅL. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 8.-10. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Essay i iskriv til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne møder

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Journalistisk produktion. RED JOUR PROD. Redaktørkursus, 2082 APRIL 2014 2. FAGETS MÅL Faget skal give kursisten en sådan viden, sådanne færdigheder og holdninger, at det

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Handleplan i forbindelse med skilsmisse.

Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Handleplan i forbindelse med skilsmisse. Udarbejdet i Rosenkilde Vuggestue og Børnehave 2016 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1)

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Planlægningsguide til situationsdidaktik

Planlægningsguide til situationsdidaktik Planlægningsguide til situationsdidaktik Af Jeppe Bundsgaard og Simon Skov Fougt Denne planlægningsguide er et arbejdspapir for den enkelte lærer, når der skal planlægges et situationsdidaktisk forløb

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

Planlægningsguide, Klasens avis

Planlægningsguide, Klasens avis Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse VARIGHED: 6 lektioner FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL: Se, hvilke færdigheds- og vidensmål forløbet opfylder her. LÆRINGSMÅL OG TEGN PÅ LÆRING: Se oversigt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Lærervejledning i avis

Lærervejledning i avis I forløbet skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til avisens genrer og karakteristika, dels gennem læsning af aviser og dels gennem et intensivt arbejde med at lave klassens egen avis. Arbejdet

Læs mere

Den korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort

Den korte nyhed. Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Se et eksempel på den korte nyhed her: dr.dk/formatkort Den korte nyhed Den klassiske nyhedshistorie på dr.dk skriver vi kort, skarpt og ligetil i enkelt nyhedssprog. Den lever op til følgende:

Læs mere

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

GENEREL LÆRERVEJLEDNING

GENEREL LÆRERVEJLEDNING GENEREL LÆRERVEJLEDNING 1 Indhold INDHOLD 2 INTRODUKTION TIL ISKRIV 4 Digitalisering af undervisningen i skriftlig fremstilling 4 Computere, tablets og IWB 5 Adgang 5 INDHOLD I ISKRIV 6 SKRIV I GENRER

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/ Journalistisk formidling Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/

Læs mere

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^

EN KVALITATIV UNDERSØGELSE. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 6 Offentligt ZJ^ I Z^JZ~7ZZ~Z~^ SF EN KVALITATIV UNDERSØGELSE DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD usmuei&mnbb.:^^^^:.-w>..:..::;^.^;. BØRN I DELEO

Læs mere

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login

Introduktion. I denne vejledning 1 finder du nogle af de muligheder, Elevintra har. Flere følger senere. Login Introduktion Elevintra er et samarbejdsværktøj for skolens elever og lærere. Det er web-baseret, hvilket betyder at du kan logge dig på hvilken som helst pc, bare der er Internet-adgang. I denne vejledning

Læs mere

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline

manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever

Læs mere

SPROG I FUNKTION NIVEAU FAGLIGE MÅL

SPROG I FUNKTION NIVEAU FAGLIGE MÅL Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE

OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE OMLAGT SKRIFTLIGT ARBEJDE NYBORG GYMNASIUM 2013-14 http://sophiestroem.wordpress.com/ FØRST - EGNE BEDSTE ERFARINGER! FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - HF FORDELING AF MODULER TIL OMLÆGNING - STX LETTE

Læs mere

Dansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC

Dansk i rummeligt HF Afrapportering Januar 2011 Th Langs HF & VUC Bilag 1 I Avisuge 45 får du/i hver dag Politiken og Ekstra Bladet gratis. Avisdreng m/k er: Rambod og Maja T, som hver dag er ansvarlige for at bringe avisen ud til klassen. Undervisningsformen er virtuel

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere