Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn på Børn og Unge Centret Djurshøj med fokus på børneafdelingen

Transkript

1 1 Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Børn og Unge Centret Djurshøj med fokus på børneafdelingen Dato:

2 2 1. Hvem på institutionen er der talt med: Ledelse Medarbejdere Børnene / de unge Forstander Arne N. Hansen, Souschef Elsebeth Møller og afdelingsleder Toni Pej ved det første tilsynsbesøg den 3 pædagogiske medarbejdere og pedellen på børneafdelingen Der er talt med 1 barn på børneafdelingen. De øvrige børn er enten for små eller ikke til stede. 2. Oplysninger om tilbuddet: Lovgrundlag 67 Adresse Kløvervangen 9, 8500 Grenaa Telefon Ledelse Forstander: Arne N. Hansen Stedfortræder: Elsebeth Møller Afdelingsleder: Toni Pej Antal afdelinger / enheder 3 Antal pladser Børneafdelingen: 10 pladser Juniorafdelingen: 8 pladser Familieafdelingen: 4 mødre og 4 børn eller gravide Målgruppe Børneafdelingen: Normaltbegavede, omsorgssvigtede og udviklingstruede børn og unge samt børn og unge med lettere psykiske handicaps i aldersgruppen 6 år 12 år. Typisk vil det være børn fra familier med store vanskeligheder. Børnene skal som udgangspunkt kunne frekventere et normalt skoletilbud. Børnene har ofte adfærdsmæssige problematikker.

3 3 Juniorafdelingen: Normaltbegavede, omsorgssvigtede og udviklingstruede børn og unge samt børn og unge med lettere psykiske handicaps i aldersgruppen 12 år til og med 17 år. Typisk vil det være børn fra familier med store vanskeligheder. Børnene skal som udgangspunkt kunne frekventere et normalt skoletilbud. Børnene har ofte adfærdsmæssige problematikker. Familieafdelingen: Et tilbud til gravide kvinder og familier, hvor de sociale myndigheder er bekymrede for, hvordan forældrerollen forvaltes. Tilbuddet gives jvfr. Servicelovens 52 stk. 3 nr. 4 til familier, der skal støttes i udviklingen af egen ansvarlighed og forbedre deres handlemuligheder over for egne problemer, og til familier, hvor de sociale myndigheder ønsker en forældreevneundersøgelse Familieafsnittet på Djurshøj vil fortrinsvis modtage: Unge mødre Gravide unge piger Familieafsnittet på Djurshøj vil også indgå i opgaver omkring: Forældre med sociale problemer Forældre der er psykisk udviklingshæmmede Forældre der har psykiske problematikker Undersøgelses perioden er på 6 måneder. Familieafsnittet modtager ikke akutte indskrivninger. Dato og tidspunkt for tilsynet kl Materiale der har indgået i tilsynet Der er udleveret følgende skabeloner: Udviklingsplan Observationsrapport Statusrapport 3. Oplysninger vedr. det aktuelle tilsyn

4 4 3 måneders rapport Afslutningsstatus Fortegnelse over indskrevne børn og unge Skema vedr. ugekontakt til forældre Der er udleveret følgende pjecer: Vejledning vedr. medicingivning på Djurshøj Regler / retningslinjer vedr. magtanvendelser Hvordan er der på Djurshøj? Tavshedspligt Information til medarbejderne om sikkerhedsarbejdet på Djurshøj Sikkerhedsgruppens mål og opgaver for 2008 Velkommen på Familieafsnittet Retningslinjer ved udarbejdelse af og opfølgning af udviklingsplaner for barn eller ung på Djurshøj, samt beskrivelse af barnets udviklingsteam Arbejdsopgaver i forbindelse med forældrekontakten Rygepolitik på Djurshøj Syge og fraværspolitik Elektronisk dagbogsføring på Djurshøj Stress og trivselspolitik På hvilken måde er det sociale liv og samspil observeret Der er talt med 3 pædagogiske medarbejdere samt pedellen på børneafdelingen Der er talt med 1 barn på børneafdelingen Deltagere i tilsynet På første tilsynsbesøg hvor der ligeledes er talt med ledelsen: Teamleder Susanne Rasmussen Fra tilsynsgruppen: Dotta Skovgaard-Petersen og Maja Elisiussen På andet tilsynsbesøg hvor der er talt med medarbejdere og 1 barn på børneafdelingen: Fra tilsynsgruppen: Dotta Skovgaard-Petersen og Maja Elisiussen

5 5 A. Aktuelle forhold vedr. de indskrevne børn / unge Visitation Hvordan foregår visitationen: Der er for nylig aftalt ny visitationsprocedure med teamleder Susanne Rasmussen: Visitationer til Djurshøj fra Norddjurs Kommune foregår i det centrale visitationsudvalg. Visitationer til Djurshøj fra andre kommuner foregår ved direkte kontakt mellem Djurshøj og den pågældende kommune. Det er Djurshøj, der beslutter. Sagen tages efterfølgende med til efterretning / orientering i det centrale visitationsudvalg. Mål for det pædagogiske arbejde, herunder både institutionens generelle mål og konkrete operationelle mål for det enkelte barn Beskrivelse og kommentarer Der er i overvejende grad sammenhæng mellem ledelsens udsagn og medarbejdernes udsagn. Ledelsen oplyser: Overordnet er det målet med det pædagogiske arbejde på Djurshøj at lære børnene en god, tryg, almindelig hverdag, der gerne på sigt skulle ruste dem til at klare sig i tilværelsen. Helt afgørende for arbejdet med det enkelte barn er Kontakt Kærlighed Krav Konsekvens Den gode kontakt er udgangspunktet. Kærlighed: Det er en forudsætning, at man skal kunne lide at arbejde med barnet. Krav: Man skal kunne indgå i en sammenhæng i samfundet og skal man kunne det, skal man også kunne efterleve visse krav. Konsekvens: det skal være tydeligt, at valg og handlinger har konsekvenser. På spørgsmålet om, hvordan der skabes sammenhæng mellem krav og konsekvens oplyses det, at der på Djurshøj hele tiden arbejdes med sammenhængen. Hvis arbejdet skal lykkes, er involveringen vigtig. Man arbejder meget med relationsarbejde på børneafdelingen. De børn, man har den bedste kontakt med, laver man f.eks. livshistoriebøger med. Det har endnu ikke været et problem, at et barn så ikke er blevet valgt.

6 6 Arbejdet med livshistoriebøger er ikke et nyt tema men det er af nyere dato, at man arbejder så systematisk med det. Man har indkøbt en lille usb nøgle som er formet som en lille grøn mand. Manden har påskriften med kærlig hilsen Djurshøj. Hvert barn får sådan en nøgle, hvor man kan få scannet billeder og andet vigtigt ind. Medarbejderne har en anerkendende tilgang. Det er vigtigt, at man kan tale om tingene på en ordentlig måde. Det er vigtigt at respektere barnets historie. Pædagogen har læst barnets historie. Men barnet selv har oplevet historien. Man kan sagtens markere sig og sige stop, selv om man er anerkendende. Man skal som pædagog respektere, at børnene reagerer. På spørgsmålet om, hvor vidt man som pædagog på Djurshøj har en opdragerfunktion svares der, at det har man i høj grad. Alle på Djurshøj har et ansvar for børnene. Alle på Djurshøj skal tænke på, at de i deres omgang med børnene og med hinanden er rollemodeller. Medarbejderne oplyser: Medarbejderne oplyser, at den anerkendende tilgang betyder meget på Djurshøj. Der er forskellige mål for det enkelte barn. Ikke 2 børn er ens. Hvert barn har sin egen historie med og skal behandles derefter. Medarbejderne redegør for arbejdsgangen i forhold til, hvordan de bliver kendt med målet for det enkelte barn. Hvordan der vælges fokus punkter og hvordan der er forskel på en akut indskrivning og en planlagt indflytning. Medarbejderne er kendt med Kontakt Kærlighed Krav Konsekvens, som et væsentligt udgangspunkt for arbejdet på Djurshøj. Medarbejderne ser det i den forbindelse som væsentligt at tage barnet seriøst og stille relevante krav, som er tilpasset det enkelte barn. Derudover knus og klem når man er klar til det. Man skal være tydelig overfor børnene og kunne holde af dem. Børnene skal holde sig til de almindelige normer og skal lære at begå sig, ligesom man lærer det i en almindelig velfungerende familie. Man laver livshistorie og relationsarbejde. Direkte spurgt kender medarbejderne ikke den lille grønne usb mand som børnene på Djurshøj får udleveret, og hvor de kan opbevare billeder og andet.

7 7 Institutionens pædagogiske praksis, herunder systematik i det pædagogiske arbejde Beskrivelse og kommentarer Medarbejderne refererer i overvejende grad til samme praksis og systematik som ledelsen og gør sig relevante overvejelser Ledelsen oplyser: Der tages først og fremmest udgangspunkt i den kommunale handleplan. Derudover laves der hurtigst muligt efter indflytningen en udviklingsplan for det enkelte barn. Man arbejder i et team omkring planen: afdelingsleder, socialrådgiver og kontaktpædagog. Planen sættes i barnets mappe og bliver formidlet på første afdelingsmøde. Det er kontaktpædagogens ansvar at få sat gang i processen. På teammøder vælger man højst 3 fokuspunkter, der skal arbejdes med i en periode. Børnene drøftes på afdelingsmøde hver 14. dag. De eksterne psykologer Morten Sø og Steen Basse bruges i supervisionen, og kan hjælpe med at se nye vinkler, hvis man kører fast. Der tilbydes fast supervision hver anden måned. Derudover benytter man også psykologerne til intern undervisning og krisebehandling. Medarbejderne oplyser: Der skrives dagbog hver dag. Dagborgsystemet føres på computer. Der er indbygget nogle hjælpepunkter, så der er en ensartet struktur omkring det man skriver. Hvis man har det svært med at skrive, kan man få hjælp. Man bruger at dele sine oplevelser og indtryk med hinanden, hvis der er tid til det for at få flere øjne på en situation, man har oplevet hvis man har været flere til stede og det man skriver så bliver så rigtigt som muligt. Forældre kan få aktindsigt i dagbøgerne. Det skal gå gennem ledelsen. Man underskriver sig med initialer og man sikrer sig inden udleveringen, at andre børns navne ikke fremgår. Pædagogerne på vagt deler børnene mellem sig. Der laves en udviklingsplan for barnet. Et team bestående af ledelse samt primær og sekundær pædagog mødes når der skal laves udviklingsplan. Socialrådgiveren skriver den samlede plan hvor man så først er blevet enige om indholdet. Der er tvivl om, hvordan man bliver kontaktpædagog. Medarbejderne tror ikke, at man kan blive kontaktpædagog for et barn, hvis man ikke er

8 8 uddannet pædagog. De tror, at det er ledelsens beslutning. Alle børn tages også op på personalemødet hver 14. dag. Her drøfter man, om der er sket noget særligt, man skal være opmærksom på og hvordan det i det hele taget går, så alle er klar over kursen. Pædagogiske prioriteringer Medarbejderne refererer i overvejende grad til samme praksis og systematik som ledelsen og gør sig relevante overvejelser Ledelsen oplyser: Man prioriterer, at børnene på Djurshøj skal opleve en god og tryg hverdag, der er båret af gode normer. Det betyder helt konkret, at man sidder ordentligt ved bordet, når man spiser. De voksne, der arbejder på stedet er blevet enige om, hvad der er god bordskik, så der er enighed om det. Det betyder, at man ikke går ind med snavsede sko. I det hele taget betyder det, at man opfører sig, så man også kan begå sig i hjemmet hos andre. Man skal kende færdselsreglerne, ellers bliver man yderligere marginaliseret. Medarbejderne oplyser: Sprogbrug og omgangsformer på institutionen Giver ikke anledning til kritik Medarbejderne refererer i overvejende grad til samme praksis og systematik som ledelsen og gør sig Det er vigtigt at møde det enkelte barn, som det er. Hvert barn har sin egen historie med. Man skal være tydelig overfor barnet og kunne holde af det. Når barnet er klar til det, er knus og kram vigtigt. Børnene skal opdrages til at kunne klare sig på længere sigt. De skal holde sig til de almindelige normer, som man også lærer børn i almindelige, velfungerende familier. Ledelsen oplyser: Man bruger den anerkendende tilgang. Man ønsker ikke at acceptere udtryk, der pludselig synes almindelige som eksempelvis luder. Som medarbejder på Djurshøj er man opmærksom på, at man er rollemodel for børnene, hvad sprog og omgangsform angår. Det betyder, at der lægges vægt på et ordentligt sprog på alle niveauer.

9 9 relevante overvejelser Medarbejderne oplyser: Som medarbejder vil man ikke kaldes fede luder o.s.v. Man taler ordentligt til hinanden og det gælder både børn og voksne. Taler et barn grimt, bliver det bemærket men det er ikke ensbetydende med, at der bliver skældt ud. Det er forskelligt i den enkelte situation og tilpasses det enkelte barn. Nogle gange kan det være bedre at aflede barnet for at stoppe en episode. Der skal være plads til, at man nogle gange godt kan få lov til at brænde ud. Medarbejderne giver udtryk for, at de synes, at der er en god tone på afdelingen. Magtanvendelse Antal 1 sommeren 09 Periode Det sidste år Stigning i forhold til forrige periode Fald i forhold til forrige periode Antal ikke tilladte magtanvendelser Ingen Medarbejderne refererer i overvejende grad til samme praksis og systematik som ledelsen Ledelsen oplyser: Der er helt fast procedure i forhold til magtanvendelse. Den involverede pædagog udfylder skema til stedfortræder, der vurderer, om der er tale om lovlig magtanvendelse. Stedfortræder taler med pædagogen og barnet. Skemaet sendes videre til tilsynsgruppen i Norddjurs Kommune. Der sendes kopi til sagsbehandler og forældre bliver orienteret. Der er på Djurshøj en helt klar holdning om, at magtanvendelse aldrig er et pædagogisk middel. Når man ansættes på Djurshøj får man udleveret magt bekendtgørelsen og skriver under på, at den er modtaget. Stedfortræder har intro af nye medarbejdere, hvor magtanvendelse indgår. Derudover drøftes magtanvendelse også jævnligt på afdelingsmøde. Medarbejderne oplyser: Medarbejderne kan ikke huske, hvornår der sidst har været en magtanvendelse. De synes ikke, at det forekommer så tit. De beskriver proceduren med at udfylde et skema til ledelsen og refererer til både bekendtgørelse og intern folder. Er man i tvivl om noget ser man i personalemappen, der står på kontoret og bliver vist frem. Der er tale om et ringbind opdelt i emner.

10 10 Forældresamarbejde Der er betydelig divergens mellem det man ønsker på Djurshøj indenfor området og det undersøgelsen viser. Bør fortsat være et fokus punkt. Ledelsen oplyser: Djurshøj har for en årrække siden fået lavet en stor undersøgelse om forældresamarbejde. Det blev i den forbindelse klart, hvad forældrene efterspørger. Man har forsøgt at fortsætte de gode takter, men det har været svært. Djurshøj har et kvalitetsmål der betyder kontakt til forældrene fra kontaktpædagogen 1 gang ugentligt, men det virker ikke. Konsulent i Syddjurs Kommune Birthe Knude har netop lavet ny undersøgelse der viser et meget dårligt resultat. Der er udarbejdet et særskilt skema, hvor kontaktpædagogen registrerer, om der har været kontakt og dette føres også ind i dagbogen. Det aftales, at Birthe Knudes rapport sendes til tilsynsgruppen, Norddjurs Kommune. Medarbejderne oplyser: Det er kontaktpersonen, der står for kontakten med forældrene. Der har været nogle problemer med kontakt med forældre, men medarbejderne synes, at det er blevet bedre. De er bekendt med undersøgelsen, der er foretaget. Det oplyses, at der nu er lavet nogle klarere regler og det noteres ned, når der har været kontakt. Forældre er selv med til at afgøre, hvordan de gerne vil have kommunikationen skal være. Udover telefonisk kontakt kan forældre også have en besøgsdag og de er velkomne til at komme impulsivt, hvis det ikke skaber problemer for barnet. Forældre er også velkomne til at spise med. Det vil man som udgangspunkt god vide i forvejen. Klager Antal Periode Kommentarer, herunder institutionens håndtering af klager og klagers karakter Ledelsen oplyser, at det ikke huskes, hvor mange klager der har været det seneste år. Det aftales, at klagerne gøres op, og der sendes en oversigt til tilsynsgruppen, Norddjurs Kommune. Det oplyses, at der har været klager i forbindelse med nyligt afholdt tur til Prag. Der findes klager med relevant indhold og klager der er mindre seriøse. Klager er sjældent skriftlige. Hvis der klages over noget, som en pædagog har gjort eller givet lov til, beder ledelsen pædagogen om nogle pædagogiske

11 11 overvejelser i forhold til sagen. Det aftales, at der fremover sendes kopi af klager til tilsynsgruppen, Norddjurs Kommune, efterhånden som de modtages, og der er handlet på dem. Medarbejderne oplyser: Hvis der bliver klaget over én, skriver man episoden ned og kontakter ledelsen. Her får man mulighed for at give sin version af episoden, og det er så ledelsen, der handler. Hvis der bliver klaget direkte til ledelsen, tror man, at man vil blive kaldt ind og får lov til at forklare sig. Medarbejderne synes ikke, at klager er noget, der fylder meget på afdelingen men det er klart, at forældre godt kan blive vrede og ofte vil det være et udtryk for afmagt. Almene forhold vedr. børnene / de unge, herunder hygiejne og påklædning Medarbejderne refererer til en god praksis gør sig relevante overvejelser. Spørgsmålet er ikke drøftet med ledelsen. Ledelsen: Ikke drøftet. Vil blive prioriteret ved næste besøg Medarbejderne: Man lægger vægt på, at børnene lærer en god hygiejne. Man skal i bad hver dag og man skal være vel soigneret i forhold til hår, negle o.s.v. Det er særligt vigtigt at børnene ser ordentlige ud, fordi de ikke skal stemples som institutionsbørn p.g.a. udseende. Medarbejderne oplever også, at det betyder noget for børnene. Der fortælles om en episode, hvor man en periode have nogle ret gamle køretøjer på Djurshøj. Nu har man fået nyere bil og et barn gjorde opmærksom på, at nu ville hun godt køres. Tidligere havde hun synes, at det var pinligt. Det er meningen, at man skal lære at vaske tøj og med hjælp stå for aftensmad. Igen lægger man sig op af de almindelige normer i en almindelig velfungerende familie.

12 12 Håndtering af barnets / den unges lomme-tøjpenge beløb Medarbejderne refererer til en god praksis gør sig relevante overvejelser. Spørgsmålet er ikke drøftet med ledelsen. Ledelsen: Ikke drøftet. Vil blive prioriteret ved næste besøg Medarbejderne: Der er takster for, hvad børnene får til lomme-tøjpenge og de voksne hjælper med at administrere beløbet så man tilstræber at spare lidt op. Meldes man til en fritidsaktivitet, der kræver udstyr, betaler Djurshøj det nødvendige til dette, så det ikke skal tages ud af tøj beløbet. Håndtering og sikring af medicin og medicingivning Omfang af fejlmedicinering Ledelsen oplyser, at medicin opbevares i aflåste medicinskabe. Der findes på Djurshøj en skriftlig vejledning vedr. medicin, som medarbejderne er kendt med. Der henvises til vejledningen. Medarbejderne oplyser: Medicin opbevares i aflåst skab og der er viden om vejledning vedr. medicingivning. Nogle pædagoger har taget særligt medicindoserings kursus Børnene og de unges deltagelse i undervisning og fritidsaktiviteter både interne og eksterne, herunder sammenhæng og koordinering mellem døgntilbud og andre tilbud Medarbejderne refererer til en god praksis og gør sig relevante overvejelser. Ledelsen oplyser, at børnene på Djurshøj som udgangspunkt går i almindelig skole. Stabil skolegang vægtes højt. Det prioriteres ligeledes højt, at børnene går til noget i deres fritid, så de kommer ud blandt andre børn og får mulighed for at knytte gode kontakter. Ledelsen oplever, at det virker på børneafdelingen. Medarbejderne oplyser,at skolen er vigtig og at fritidsaktiviteter betragtes som lige så vigtige. Det vægtes, at børnene har et fritidsliv udenfor Djurshøj. De støttes i at holde ved de tilmeldte aktiviteter men de presses ikke. De skal ikke gennemføre for enhver pris. Hvis de ikke selv kan deltage, bliver en pædagog der eller det kan dreje sig om at hente og bringe. Igen afhængigt af det enkelte barn.

13 13 Gennemførelse og resultater af brugerundersøgelser og / eller evalueringer af det pædagogiske arbejde Internt Eksternt Beskrivelse af indhold Ledelsen oplyser, at Djurshøj har deltaget i flere og resultater undersøgelser men der er ikke noget af nyere dato bortset fra Birthe Knudes undersøgelse vedr. forældrekontakt. Medarbejderne fortæller om, at der lige nu laves en arbejdsmiljøundersøgelse. Ellers har de ikke kendskab til undersøgelser. Psykologen, der laver undersøgelsen, vil deltage i nogle møder. Lige nu arbejder hun med ledelsen og regner med at være færdig med undersøgelsen til maj. I starten var det lidt svært at se meningen med det, men nu synes medarbejderne, at det giver god mening. Det er supergodt og giver noget at tænke over. B. Organiseringen og rammerne for det pædagogiske arbejde Arbejdsplanlægningen, herunder optimering af de muligheder arbejdstidsregler giver for kontinuitet og sammenhæng for børnene / de unge Det fremgår, at afdelingsleder på børneafdelingen er ved at lære at lave vagtplaner, hvilket vurderes som positivt Ledelsen oplyser, at det er stedfortræderen der laver vagtplanen for hele huset. Man kører 12 ugers rul. Hver 4. uge starter man forfra. Stedfortræderen tager hensyn til pædagogernes privatliv, så vidt det er muligt. Det er ledelsens opfattelse, at medarbejderne er tilfredse med den måde, som vagtplanerne laves på. Det oplyses, at afdelingsleder på børneafdelingen er ved at lære at lave vagtplaner. Det fremgår, at medarbejderne anerkender normeringen på afdelingen Medarbejderne oplyser, at der er 11 faste Medarbejderne på afdelingen og en studerende. Man er 3 eller 4 på arbejde ad gangen. Nogle gange er man 2 om aftenen. Det er Elsebeth der laver vagtplan men som noget nyt er Toni nu ved at lære det. Der arbejdes i 4 ugers rul. Planen er synlig for alle og medarbejderne synes, at man har god mulighed for indflydelse og at blive hørt i særlige sammenhænge eksempelvis hvis man selv privat har delebørn. Som eksempel nævnes også julen, hvor man kan afgive ønsker, og man forsøger så fra ledelsens side at få til at gå op.

14 14 Medarbejdergruppens sammensætning i forhold til de opgaver, der skal løses Rekruttering af nye medarbejdere Ledelsen oplyser, at det ikke er noget problem at besætte stillinger. Ved sidste opslag fik man 40 ansøgninger til 2 stillinger. Om de aktuelle forhold oplyses det, at det ser ud som om, at medarbejderne på juniorafdelingen ikke kan efterkomme de krav, der stilles til dem. I øjeblikket er der ansat 2 mænd og 4 kvinder på afdelingen. Alle på nær en medarbejder har en pædagogisk uddannelse. Alle er opgraderet med misbrugskursus. 4 af medarbejderne har været ansat siden 08. Udgangspunktet er, at medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund er i orden, men der mangler forståelse for omsorgssvigtede børn og unges behov for struktur og forudsigelighed. Der er stor forskel på medarbejdernes faglighed. Der er to medarbejdere på juniorafdelingen der kan skrive en rapport, hvor man kan se overvejelserne og indsigt i børnene. De øvrige medarbejdere på juniorafdelingen har svært ved at skrive en rapport. I konsekvens heraf er der lavet skriveteams, hvor man skal kunne støtte og hjælpe hinanden. Meningen er, at alle pædagoger skal kunne skrive. Rapporterne gennemgås og struktureres af socialrådgiveren. På spørgsmålet om, hvor vidt juniorafdelingen kan komme til at fungere med den nuværende bemanding, oplyses det, at det er muligt, hvis medarbejderne ser bort fra egne normer. Det er et problem, at der er så stor uenighed medarbejderne imellem på afdelingen. Medarbejderne oplyser, at der er mange ansøgninger til stillinger på Djurshøj. De fremhæver, at de aktuelt har 3 mænd ansat på afdelingen og det ser de som en stor fordel i deres arbejde. De synes, at de har en personalegruppe, hvor de supplerer hinanden godt. Medarbejderne oplever, at Djurshøj måske nok aktuelt har fået et lidt dårligere omdømme og henviser til den medie omtale, der har været. De oplyser, at rygter om personaleproblemer er kommet til at fylde mere end det, de synes svarer til virkeligheden. En medarbejder fortæller, at da hun blev uddannet sidste år, var der mange, der gerne ville arbejde på Djurshøj. Det oplyses, at medarbejderne i gennemsnit nok har

15 15 været ansat på Djurshøj 2 3 år men der er også medarbejdere der har været ansat længere f.eks. 15 år og 6 år. Kurser og efteruddannelse Beskrivelse og kommentarer, herunder institutionens prioriteringer Ledelsen bør udarbejde en plan for kompetenceudvikling og drøftelse vedr. muligheden for diplomuddannelse bør genoptages Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere har fået tilbudt diplomuddannelse, men at medarbejderne på juniorafdelingen har sagt nej, fordi de ikke vil til eksamen. På spørgsmålet om, hvor vidt ledelsen synes, at medarbejderne godt kan sige nej, svarer ledelsen bekræftende, at det synes de, for de er bange for, at pengene ville være spildt. Det oplyses videre, at ledelsen har set på et forløb hos VIA, som lige vil passe til medarbejdergruppen. Der er tale om 10 dage fordelt på 3 gange. Det vil kunne udbygges, afhængigt af, hvad der viser sig at være brug for. Ledelsen oplyser vedr. børneafdelingen, at her er personalet fagligt dygtige og meget interesseret. De har alle pædagogisk uddannelse. 2 medarbejdere er næsten færdig med Marte Meo uddannelse og l medarbejder har en systemisk efteruddannelse. 1 medarbejder har diplomuddannelse. Medarbejderne oplyser, at ledelsen gerne vil have, at de deltager i kurser og efteruddannelse. Der har været tilbud om diplom uddannelse, men der var ikke rigtig nogen der meldte sig. Man synes, at der har været en proces omkring det med nogle misforståelser og den manglende tilslutning forklares med, at medarbejderne generelt ikke var så interesseret i et forløb, hvor de skulle til eksamen. Det oplyses, at kursusmidler administreres på den måde, at der er en stor pulje, man kan byde ind på. Én medarbejder oplyser, at hun netop har søgt et kursus vedr. kommunikation, som hun har fået bevilget. Direkte adspurgt om behov for efteruddannelse planlægges i forbindelse med MUS samtaler er medarbejderne i tvivl og ved ikke, om det er sådan det foregår. En medarbejder oplyser, at hun har været ansat i godt 3 år men ikke har været til MUS samtale.

16 16 Kontinuitet i personalegruppen, herunder brug af vikar Ledelsen oplyser, der somme tider går rygter om, at der er meget stor udskiftning på Djurshøj, men det passer ikke med virkeligheden. I år er 3 fratrådt men der er stadig mange, der har været ansat i mange år. Det understreges, at det er vigtigt at se på, hvorfor en medarbejder rejser. Der er jo ikke noget i vejen med at ville prøve noget andet. Det er et problem, hvis der er smækken med døren hele tiden og det oplever man ikke, at der har været tale om. Medarbejderne oplyser: Medarbejderne synes ikke, at udskiftningen på deres afdeling er stor. Det fremhæves, at man har faste vikarer tilknyttet som man benytter ved f.eks. sygdom og vikarerne er en integreret del af personalet. Medarbejderne synes, at det fungerer godt men giver samtidig udtryk for, at man altid er sig meget bevidst om, at en sygemelding skaber uro for børnene. Det oplyses, at det ikke er på børneafdelingen, der er flest sygemeldinger. Trivsel i medarbejdergruppen / samarbejde og kommunikation Beskrivelse og kommentarer Ledelsen oplyser, at medarbejderne har reageret på den kritik der helt aktuelt har været fremme i TV2 Østjylland. De har taget initiativ til en erklæring, som alle 32 medarbejdere på nær 6 har skrevet under. Konklusionen er, at alle har det godt sammen bortset fra juniorafdelingen. Ledelsen oplyser, at den 6. oktober starter en arbejdsmiljø undersøgelse, hvor medarbejderne bliver interviewet. Djurshøj har søgt midler hos arbejdstilsynet, så noget af udgiften kan dækkes. Der er tale om en undersøgelse uafhængigt af det der aktuelt er fremme i medierne. Det er tilfældigt, at det falder sammen. Medarbejderne oplyser: Medarbejderne synes, at der er en god atmosfære på afdelingen. Det er ikke børneafdelingen, det er galt med Afstanden til ledelsen opleves som kort og det

17 17 fremhæves, at man ikke går forgæves, hvis man henvender sig. Der er lydhørhed og en parathed til at komme medarbejderne i møde. Sikkerhedsforhold Beskrivelse og kommentarer Ledelsen oplyser, at der ikke har været tale om arbejdsskader og der er ingen bemærkninger i forhold til APV. Medarbejderne oplyser, at der er en sikkerhedsrepræsentant, man kan gå til og man oplever ikke, at der er problemer indenfor dette område. C. Øvrige forhold Rengøringsstandard og orden på institutionen Beskrivelse og kommentarer Ved første besøg / drøftelse med ledelsen og juniorafdelingen: Det er ved rundgang på institutionen fundet, at der generelt ser rent og pænt ud. Dog forekommer det noget rodet på juniorafdelingen og ikke særligt hyggeligt i fællesrummet. Ved andet besøg / drøftelse med børneafdelingen: Det er ved rundgang på institutionen fundet, at der generelt ser rent og pænt ud. I stuen er pedellen ved at male og derfor fremstår stuen lidt mere rodet end ellers. Mens vi venter på, at pædagogerne møder ind til vores aftale, har vi en uformel samtale med pedellen. Han fortæller, at han er glad for at arbejde på Djurshøj og fortæller om et princip, man forsøger at håndhæve, hvor man hurtigst muligt reparerer skader, for at det ikke skal gribe om sig. Der er erfaring med, at der passes bedre på ting / omgivelser, der er velholdte. Når tingene alligevel er faldet fra hinanden, passer man ikke så meget på. Han fortæller, at man på stedet gerne vil lære børnene og de unge at behandle ting / fysiske omgivelser ordentligt. Ødelægger man noget kan der laves aftale om, at man selv er med til at ordne det afhængig af

18 18 Udendørs arealer Beskrivelse og kommentarer skadens omfang og afhængig af det enkelte barn. Det er ved rundgang på institutionen fundet, at de udendørs arealer generelt ser ordentlige ud. Andet som institutionen har ønsket at drøfte Ved første besøg: Ledelsen gør opmærksom på den igangværende mediedækning fra TV2 Østjylland og hvordan det påvirker både beboere og ansatte. Ved andet besøg: Medarbejderne har ikke andet, de ønsker at drøfte. Vi spørger dem, hvordan vi har kunnet misforstå hinanden vedr. aftalen i dag, hvor ingen rigtig har været forberedt på, at vi skulle komme med det resultat, at pædagogerne møder ind forskudt efter hinanden og det er ikke planlagt, at vi samlet kan sætte os et sted og tale sammen. Det oplyses, at det simpelthen må være kikset. Medarbejderne synes, at de ellers plejer at få besked om møder og det bliver skrevet i kalender. C. Samtaler med børnene / de unge Udsagn fra samtalerne med børnene / de unge Der er gennemført 1 samtale da der kun er 1 barn hjemme og da børnene på afdelingen i øvrigt aktuelt er meget små. Drengen taler alene med en tilsynsperson. Der er ikke pædagogisk personale til stede. Drengen er hjemme, da der p.t. ikke er et skoletilbud til ham. Han afventer iværksættelse af hjemmeundervisning. Han fortæller, at han gerne vil være på Djurshøj. Han vil ikke bo andre steder. Han redegør for, hvorfor han er anbragt og siger, at det er OK. Han siger, at han har det godt med de andre børn på stedet, men at han holder sig meget for sig selv, da han er så træt. Han dyrker to fritidsinteresser uden for huset og skal i gang med en tredje. De voksne på afdelingen er søde nok og er til at komme i snak med, når han har brug for det. På forespørgsel om der er noget, han kunne ønske sig anderledes nævner han, at han er træt af, at han er nødt til at låse sin dør, når han forlader værelset, da han har oplevet, at der er nogen, der stjæler fra de andre. Han har selv mistet kr. 200, og oplevede, at

19 19 de voksne ikke tog det alvorligt. Når der bliver stjålet fra dem, holder de møder om det. Herudover nævner han, at han får for lidt lommepenge (sagt med et skævt smil) og at han synes det er urimeligt, at han som 11-årig ikke kan få lov at gå til fester. D. Sammenfattende konklusion Konklusion anbefalinger påbud forhold der bør være i fokus ved næste tilsyn Af Djurshøjs skriftlige materiale fremgår følgende vedr. Djurshøjs værdigrundlag: Djurshøjs værdier tager udgangspunkt i: Åbenhed Ligeværdighed Dialog Vi vil yde så god en service som muligt overfor vores forskellige brugergrupper. Kvalitetsstyringen skal gennemføres, uden at der sker en nedprioritering af det pædagogiske faglige indhold, men udelukkende at forbedre dette. Djurshøjs kvalitetspolitik er: At skabe størst mulig brugertilfredshed At skabe større arbejdsglæde At skabe tryghed hos børnene / de unge i en omtumlet hverdag At give personalet en optimal faglig bevidsthed gennem interne kurser, andre relevante kurser samt besøg på andre institutioner At forenkle og overskueliggøre daglige rutiner At målene for de fastsatte kvalitetsmål opnås Hensigten er: at yde en god service overfor vores brugere og derved skabe større tryghed og tilfredshed i det omfang, det er muligt, uden at det går ud over det faglige og etisk forsvarlige i det pædagogiske arbejde at fjerne uhensigtsmæssige arbejdsgange og fastlægge ansvars og opgavefordeling at skabe en fleksibel institution, som i størst muligt omfang imødekommer behov og ønsker fra vores brugere at kunne dokumentere, at det vi siger vi gør, også er det vi rent faktisk gør. Vi har på Djurshøj sat os det mål, at vi til stadighed vil blive bedre til at udføre vores arbejde. Derfor er det vigtigt, at alle såvel Djurshøjs ansatte som børn / unge til stadighed videregiver iagttagelser, oplevelser eller informationer til de personer, som

20 20 har ansvaret, således at vi af den vej dynamisk og smidigt kan forbedre Djurshøjs ydelser. Vision: Djurshøj skal være en organisation, som til enhver tid er i stand til at give børn og unge omsorg, tryghed og tillid til voksne i overskuelige og udviklende opvækstrammer i et personligt professionelt miljø. Djurshøjs arbejde skal bygge på en grundlæggende respekt for de anbragte børn / unge og deres forældre. Djurshøj skal være en organisation med en medarbejderstab og en bygningsmasse som vil kunne løse og evt. omstille sig til de til enhver tid givne krav til opgaveløsning indenfor børn og unge området. Djurshøj skal til stadighed være en organisation, hvor de er sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Mål: Djurshøj skal sikre sammenhæng og kvalitet i tilbuddet, såvel gennem intern erfaringsudveksling som gennem samarbejde med relevante parter Djurshøjs ansatte vægter kvalitet, selvstændighed, initiativ og engagement indenfor rammerne af en fælles ansvarlighed for arbejdets udførelse Djurshøjs tilbud skal til stadighed vurderes og udvikles i et samarbejde mellem børn / unge, medarbejdere og kommuner Djurshøj skal være et bosted og en arbejdsplads, som er bevidst om sit ansvar i forhold til trivsel og udvikling Djurshøjs tilbud skal tilrettelægges efter hvert barns individuelle behov Djurshøj skal i arbejdet holde fokus på barnet / den unge, dog uden at gøre det ansvarlig for voksne problemer Djurshøjs samarbejde med forældrene sigter på at støtte forældrene til at være forældre i størst muligt omfang Tilsynsgruppen har denne gang valgt at have særligt fokus på børneafdelingen, hvor der er talt med 3 pædagogiske medarbejdere, pedellen og 1 barn. Overordnet fremstår institutionen ved vort besøg med ordnede fysiske forhold og en hyggelig indretning bortset fra at der aktuelt pågår malerarbejde i stuen, der som følge deraf roder lidt. Overordnet gør ledelsen sig mange gode overvejelser og refererer nye tiltag / ideer bl.a. en lille grøn usb mand, som alle børn får udleveret, hvor man kan opbevare fotos, breve o.lign. Manden har påskriften Med kærlig hilsen Djurshøj og fremstår som en rigtig god ide der matcher den digitale verden, der fylder meget hos børn og unge i dag. Ved efterfølgende drøftelse med medarbejderne på børneafdelingen, er der ikke kendskab til denne lille grønne mand. Ledelsen refererer også de undersøgelser, som Djurshøj tidligere har været en del af og har et ønske om igen at være med i undersøgelser. Det oplyses, at der for nylig er

21 21 lavet en undersøgelse af forældrenes tilfredshed med den kontakt de har med Djurshøj og at resultatet desværre har været meget negativt selv om forældresamarbejdet vægtes højt. Denne del er man opmærksom på og vil arbejde aktivt for at få ændret. Tilsynsgruppen konkluderer, at der er en overvejende sammenhæng mellem ovenfor beskrevne værdigrundlag og det der rent praktisk foregår på børneafdelingen. Tilsynsgruppen konkluderer, at der i overvejende grad ses sammenhæng mellem ledelsens udtalelser og medarbejdernes opfattelse af virkeligheden. Ledelsen redegør fint for Djurshøj grundtanke om at arbejde ud fra Kontakt-Kærlighed- Krav-Konsekvens og medarbejderne på børneafdelingen kan lidt hjulpet på vej - redegøre for, hvordan disse elementer indgår i deres daglige arbejde, ligesom medarbejderne kan forklare, hvad målet er for det pædagogiske arbejde, de udfører. Der er på de fleste punkter sammenhæng mellem ledelsens oplysninger og medarbejdernes oplysninger. Ledelsen redegør for en fast procedure vedr. magtanvendelser og henviser til, at bekendtgørelsen bliver gennemgået. Medarbejderne er bekendt med indberetningsskemaet og arbejdsgangen vedr. dette og kender også bekendtgørelsen. Ledelsen oplyser, at alle medarbejdere har fået tilbudt diplomuddannelse. Dette bekræftes af medarbejderne, der dog samtidig referer til en proces med nogle misforståelser som forklaring på, at ingen tog imod et tilbud om en diplom uddannelse. Den anerkendende tilgang bliver nævnt i flere sammenhænge af ledelsen som noget, der fylder meget på Djurshøj og dette bekræftes af medarbejderne, der udtrykker tilfredshed med at arbejde på børneafdelingen og fremhæver, at der er kort afstand til ledelsen, som betegnes som lydhør. Man går ikke forgæves. Medarbejderne synes, at de har et indbyrdes godt forhold på afdelingen og er gode til at supplere hinanden. Vi har ved vores møde med ledelsen fået udleveret adskillige pjecer vedr. arbejdsgange / regler / rutiner på Djurshøj. Det forekommer uoverskueligt med så mange enkeltstående meddelelser og vanskeligt styrbart, hvad der er udleveret til hvem. Ved samtalen med det pædagogiske personale på afdelingen, fremvises en personalehåndbog og det viser sig således, at der eksisterer en mere samlet oversigt over væsentlige emner. Ved et kort blik i mappen virker den dog ikke umiddelbart opdateret. Vi har ved vores møde med ledelsen fået udleveret skabelon til udviklingsplan, observationsrapport, 3 måneders rapport, statusrapport og afslutningsrapport og finder dette materiale meget fint og fyldestgørende. Sammenfattende konkluderes det, at der er en overvejende sammenhæng mellem ledelsens udsagn og medarbejdernes udsagn men stadig et spring mellem Djurshøjs beskrevne værdigrundlag og mål og hvordan man kan arbejde med dette som en integreret del i afdelingen på den lidt længere bane. På den kortere bane er der nogle konkrete ting, hvor der mangler information / er nogle misforståelser, som der relativt nemt vil kunne rettes op på. Planlægningen af tilsynsbesøget på børneafdelingen har været dårlig. Ledelsen virker

22 22 lidt undrende / forvirret, da vi ankommer og pædagogerne møder ind forskudt med ½ times mellemrum hvilket gør det rodet at få samling på samtalen, hvor planen ellers var, at der skulle være tale om et samlet møde med de medarbejdere, der er på vagt. Det lykkes at få gennemført en samtale og få en rimelig struktur på det men det giver et rodet første indtryk, at planlægningen ikke er bedre. Det bør fremover være sådan, at vi er ventet dem vi skal tale med er til stede og der er fundet et egnet lokale, hvor vi kan være. Anbefalinger: Det anbefales, at der udarbejdes en samlet, opdateret personalehåndbog til personalet, som erstatter de mange pjecer. Det viser sig, at der er en sådan håndbog på børneafdelingen men det forekommer ikke at være en integreret del af arbejdet og den forekommer ikke at være opdateret. Nogle synes at have kendskab til eksistensen af den. Andre ikke. Det anbefales, at det er et fokuspunkt at sikre, at medarbejderne er kendt med Djurshøjs værdigrundlag, som det er beskrevet og at det drøftes, hvordan det sikres, at dette værdigrundlag har gennemslagskraft i dagligdagen Det anbefales, at der skabes klarhed over, hvilke medarbejdere, der kan have glæde af hvilke kurser og at ledelsen genoptager drøftelsen i forhold til diplomkurser, hvor medarbejderne mener, at man har misforstået hinanden. Det anbefales, at der indføres faste rutiner vedr. MUS samtaler hvis dette ikke er tilfældet. En medarbejder oplyser, at hun ikke har været til en sådan samtale de 3 år, hun har været ansat. Det anbefales, at forældresamarbejde er et fokuspunkt så det sikres, at der sker opfølgning på Birthe Knudes rapport. Det er efter drøftelsen med ledelsen aftalt, at Birthe Knudes rapport fremsendes til tilsynsgruppen. Dette afventes fortsat. Det anbefales, at der aflægges 1 uanmeldt tilsynsbesøg det kommende år Det anbefales, at den faglige ledelse styrkes med henblik på omsætning af intentioner til praksis Sammenfattende konklusion: Forholdene på børneafdelingen fremstår i overvejende grad som velordnede. Det bekræftes dog ved drøftelsen med medarbejderne, at der også blandt medarbejderne på børneafdelingen hersker en dem og os holdning hvad angår børneafdelingen og juniorafdelingen. Det er uheldigt, og der bør arbejdes på, at man som personale på Djurshøj tænker sig som en enhed uanset man arbejder på forskellige afdelinger. Det er ikke holdbart, at der er så store interne forskelle. Tilsynsgruppen den Kopi af tilsynsrapport fremsendt til institutionen den