Lokalisering af virksomheder efter transportbehov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalisering af virksomheder efter transportbehov"

Transkript

1 Lokalisering af virksomheder efter transportbehov - samarbejdsprojekt vedr., erhverv, trafik og fysisk planlægning Sociolog Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Baggrund og formål Vej- og trafikplanlægningen var tidligere en uadskillelig del af den traditionelle byplanlægning, men igennem de seneste årtier er der sket en adskillelse af arealplanlægningen på den ene side og transportplanlægningen herunder vejplanlægning og planlægning af kollektiv trafik - på den anden side. Det betyder bl.a. at vi har svært ved at håndtere de bredere transportspørgsmål i den fysiske planlægning ud over målsætninger og generelle betragtninger om bæredygtighed. Vi mangler således planlægningsværktøjer i amter og kommuner der kan være med til at sikre en transportudvikling hvor mobilitet, fremkommelighed, miljø og sikkerhed afbalanceres i forhold til den øvrige samfundsudvikling og i forhold til hinanden. Det kunne bl.a. ske ved at give virksomheder og andre transportkrævende funktioner den bedst mulige lokalisering i forhold til deres transportbehov både hvad angår gods og persontransport samtidig med at sikre den bedst mulige kollektive trafikbetjening til bl.a. erhvervsområder med mange beskæftigede. Kombinationen af en ændret erhvervsudvikling og stærkt stigende trafikproblemer har længe været kendt i Holland. Derfor har man i de seneste 10 år arbejdet med at gennemføre en konsekvent lokaliseringspolitik som skal begrænse væksten i biltransport og begrænse arealforbruget til erhvervsformål den såkaldte ABC-lokaliseringspolitik.

2 Denne politik indebærer at større erhvervsområder udlægges som enten A-, B- eller C- lokaliteter. A-lokaliteter med optimal beliggenhed i forhold til kollektiv trafik (jernbaner), B- lokaliteter med optimal beliggenhed i forhold til såvel kollektiv trafik som vejtransport (overordnede veje) og C-lokaliteter med optimal beliggenhed i forhold til vejtransport. Erhvervsområder der hverken har høj tilgængelighed med kollektiv transport eller bil betegnes R-lokaliteter. De forudsættes afviklet for nylokaliteter. Virksomhedernes mobilitetsprofiler fastlægges ud fra arbejdspladsintensitet, tjenstlig bilafhængighed, besøgsintensitet og godstransportens vejafhængighed. En matchning af virksomhedernes mobilitetsprofil med lokaliteternes tilgængelighedsprofil skal herefter sikre den rette virksomhed på rette sted. F.eks. må kontorvirksomheder, regionale undervisningsinstitutioner og virksomheder med mange besøgende kun lokaliseres i enten A- eller B-lokaliteter. Som en del af lokaliseringspolitikken tillades der en høj arealudnyttelse i A-og B-centre med optimale kollektive trafikforbindelser. Til gengæld pålægges skrappe restriktioner for antallet af parkeringspladser helt ned til 10 pladser pr. 100 ansatte. Den hollandske model er et praktisk forsøg på via den fysiske planlægning at optimere erhvervslokaliseringen i forhold til tilgængelighed og transportbehov. Spørgsmålet er om en tilsvarende model kunne udvikles efter danske forhold. Det vil blandt andet indebære en differentieret klassificering af erhvervs- og centerområderne samt opstilling af principper for virksomheders mobilitetsprofiler. En sådan klassificering kunne supplere den miljøklassificering der normalt anvendes ved virksomhedslokalisering. Et samarbejdsprojekt mellem Miljøministeriet og en række jyske amter og kommuner tager udgangspunkt i tankegangen bag den hollandske ABC-model, tilpasset danske forhold. Ønsket har været at skabe grundlag for en klassificering af virksomhederne i forhold til deres behov for erhvervstransport (gods- og servicekørsel) og deres afledte behov for boligarbejdssted kørsel (pendling). Det har samtidig været vigtigt at skabe et fleksibelt værktøj der kan tilpasses de enkelte amters og kommuners større eller mindre behov. Metode Projektet har bestået af tre delprojekter: 1. Sønderjyllands Amt, Haderslev og Vojens Kommuner. Analyse af erhvervsområder og virksomheder ved motorvejen (frakørsel 68, Hammelev). 2. Vejle Amt og Vejle Kommune. Analyse af to erhvervsområder og deres virksomheder centralt i Horsens (Banegården og Hattingvej). 3. Århus Amt og Århus Kommune. Analyse af to erhvervsområder med tilhørende virksomheder i hhv. den nordlige del af det centrale byområde (Katrinebjerg) og i den nordlige forstad Lystrup. De tre delprojekter er gennemført af tre forskellige arbejdsgrupper med lokale repræsentanter fra de pågældende amter og kommuner bistået af repræsentanter fra regionale trafikselskaber og erhvervsråd.

3 Alle delprojekter har været igennem følgende arbejdsprocesser: Udpegning og analyse af de enkelte områder herunder områdernes beliggenhed og planstatus i region- og kommuneplanlægningen Analyse af de eksisterende virksomheder - herunder virksomhedernes art, størrelse og transportbehov. Det er sket ved hjælp af tilgængelige registerdata suppleret med ca. 150 besvarede spørgeskemaer og 6 kvalitative interviews med udvalgte virksomheder. Undersøgelse af medarbejdernes transportbehov i forbindelse med pendling - herunder anvendelsen af kollektiv trafik. Det er primært sket ved hjælp af ca besvarede spørgeskemaer. Kommunens/amtets erhvervspolitik - herunder det samlede udbud af erhvervsområder. Kilderne har været diverse plandokumenter fra amter og kommuner. Skitser til transport-klassificering af områder og virksomheder. Klassificeringen er gennemført ud fra den forudsætning at den både skulle inddrage virksomhedernes erhvervstransport og medarbejdernes pendling. Skitser til fremtidige planstrategier i region- og kommuneplanlægningen som oplæg til en lokalpolitisk diskussion. Der er i hvert delprojekt opstillet tre skitser med forskellige ambitionsniveauer. Der foreligger en arbejdsrapport med analyser og konklusioner for hver af de tre delprojekter. Resultater og perspektiver Hovedresultater Nedenstående tabel (næste side) giver et overblik over resultaterne af analyserne i de 5 udvalgte erhvervsområder. Oplysningerne i tabellen er dels baseret på eksisterende registre og dels på resultater fra spørgeskemaundersøgelserne. Tallene er behæftet med nogen usikkerhed. Af analyserne kan udledes følgende resultater og tendenser: Andelen af daglige bilbrugere ligger på mindst 50% i alle undersøgte områder. Andelen af daglige bilbrugere er mindst i centralt placerede erhvervsområder i store bysamfund med gode kollektive trafikforbindelser. Togtrafikken spiller stort set ingen rolle i pendlingen hverken i fjerntrafikken eller regional-/lokaltrafikken. Andelen af kollektiv trafik-brugere ligger mellem 0 og 16% - lavest i erhvervsområder uden for byområderne. Cykel og gang anvendes i vidt omfang i centralt beliggende områder med kort afstand til større boligområder. Der synes at være et yderligere potentiale for cykeltrafik, bl.a. ved en udbygning af et sammenhængende stisystem med direkte og så vidt mulig niveaufri forbindelser mellem bymidte/boligområder og erhvervsområderne.

4 Hovedtal for de undersøgte mråder Vojens Horsens Århus Hammelev Banegårdspl. Hattingvej Katrinebjerg Lystrup Afstand til bymidte 5-7 km. 1 km. 2 km. 2 km. 10 km. Areal 33,2 ha. 10,5 ha. 16 ha. 26,6 ha. 77 ha. Antal virksomheder Antal ansatte Ansatte pr. virksomhed Ansatte pr m 2 2,7 8 4,1 8,8 2,7 Gnst. Pendlingsafstand Ansatte inden for 0-4 km. 19,5 km.? 11,2 km. 17,7 km. 17,5 km. 6% Ca. 50% 45% 29% 22% Antal bybuslinier Station inden for 1.000m Direkte motorvejsadgang Nej Ja Delvis Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommer Brugere af koll. Trafik 0% 7% 6% 16% 9% Brugere af cykel/gang 7% 34% 35% 27% 18% Behovene for pendling og erhvervstransport kan ikke umiddelbart relateres til hovedbrancher. Inden for den enkelte hovedbranche, f.eks. fremstillingsvirksomhed eller engroshandel, kan der være meget stor forskel på medarbejdertætheden og på behovet for gods- og varetransport ind og ud af virksomheden. En gennemgribende omlægning af pendlingstrafikken fra egen bil til andre transportmidler er ikke realistisk på det foreliggende grundlag. En satsning på alternativer til bilen som transportmiddel skal i vidt omfang tage udgangspunkt i at husstandene kan spare bil nr. 2. Det kan betyde økonomiske besparelser i husstanden og måske flytte en mindre del af bilpendlingen over på andre transportmidler. Der synes at være et yderligere potentiale for samkørsel hvor flere deles om at køre i den samme bil. Udviklingen kan muligvis hjælpes på vej gennem en systematisk organisering på den enkelte arbejdsplads evt. bistået af amt/kommune som supplement til de eksisterende muligheder på Internettet.

5 Skitse til klassificeringsværktøj I forbindelse med transportundersøgelserne i de 5 eksisterende erhvervsområder er der opstillet 9 virksomhedskategorier. For hver kategori er angivet eksempler på virksomhedstyper fra analyserne. Eksemplerne er vejledende, og som det fremgår er der ingen direkte sammenhæng mellem kategorier og hovedbrancher. I erhvervstransporten skelnes mellem besøgende, dvs. udefrakommende personer der af forskellige grunde kommer til virksomheden (kunder/sælgere/elever/klienter), erhvervsture, dvs., service- og varetransport i mindre køretøjer (varebiler/kassevogne) og egentlig godstransport i tunge køretøjer (over 3,5 tons). Pendlingen måles alene på en såkaldt medarbejdertæthed, dvs. antallet af medarbejdere i virksomheden pr m 2 grundareal. En mere præcis måling af pendlingen kunne også inddrage pendlingsafstande, dvs. den enkelte medarbejders køreafstand mellem bolig og arbejde. Pendlingsafstande knytter sig imidlertid mere til området end til virksomheden. Virksomheder med meget specialiseret arbejdskraft vil ofte have længere gennemsnitlige pendlingsafstande, men i de fleste virksomheder vil pendlingsafstandene formentlig efterhånden tilpasse sig i forhold til områdets placering i bystrukturen herunder afstand til bycenter, større boligområder m.v. Daglig erhvervstransport Pendling Ansatte pr m 2 grundareal Under Over besøgende og/eller 0-9 erhvervsture og/eller 0-1 tunge køretøjer Små specialbutikker Småværksteder/service Små engrosvirksomheder 2 Visse typer af off. admin. Mindre håndværk og service 3 Off. administration Forskning/udvikling Konsulenter/rådgivere Over 20 besøgende eller Over 10 erhvervsture eller 2-9 tunge køretøjer 4 Detailhandel Værksteder /servicestationer Byggemarkeder 5 Visse supermarkeder/ butikscentre Visse fremstillingsvirks. Hoteller/restauranter 6 Spec. Visse typer service Udd. institutioner 7 Over 9 tunge køretøjer Visse lager og engrosvirksomheder Transportvirksomheder Visse 8 Visse Specialiserede engrosvirksomheder 9 Fødevarevirksomheder (slagterier) og andre beskæftigelsestunge

6 Afgrænsningen af de enkelte kategorier er valgt ud fra de undersøgte områder og virksomheder. Hvorvidt den valgte afgrænsning kan anvendes i alle erhvervsområder vil kræve yderligere analyser af et større antal områder. Klassificeringen forudsætter en analyse af de enkelte virksomheders transportbehov. Det kan foregå ved hjælp af spørgeskemaer og/eller interviews. Mere problematisk er det ved lokalisering af nye virksomheder hvis de nødvendige oplysninger ikke umiddelbart foreligger. En videreudvikling af klassificeringsprincippet bør derfor tilstræbe en vis samordning med den standardiserede, detaljerede brancheopdeling (DS93). Klassificeringen giver en fordeling af eksisterende virksomheder der efterfølgende kan sammenholdes med forskellige lokaliseringsmuligheder i forhold til bystrukturen, det overordnede vejnet, stisystemet og den kollektive trafik. Således vil de mest godstransporttunge virksomheder (kategori 7, 8 og 9) med fordel kunne lokaliseres med direkte adgang til det overordnede vejnet (evt. motorveje) og evt. jernbaneog skibstrafik, mens de mest pendlingstunge virksomheder (kat. 3, 6 og 9) med fordel kan lokaliseres hvor mulighederne for kollektiv trafikbetjening er optimale. Værktøjets anvendelighed og begrænsninger Det skitserede klassificeringsværktøj er et velegnet udgangspunkt for en lokal diskussion af erhvervspolitik og erhvervslokalisering. Mange amter og kommuner lægger vægt på at give erhvervsområder høj tilgængelighed, men de har hidtil manglet et værktøj som mere konkret kan beskrive virksomhedernes transportbehov og områdernes tilgængelighed. Hvorvidt de opstillede klassifikations-kriterier kan anvendes direkte i alle amter og kommuner kan ikke afgøres ud fra det foreliggende projekt, men må afprøves i virkeligheden dvs. gennem praktisk planlægning i et større antal amter og kommuner. Sådanne praktiske forsøg kan blandt andet rumme: en klassifikation af alle kommunens erhvervsområder, bestående af en beskrivelse af de enkelte områders tilgængelighed i forhold til bymidte, boligområder, adgangsforhold til det overordnede vejnet, den kollektive trafikbetjening, cykelsti-forbindelser etc., en vurdering af den nuværende erhvervsstruktur, herunder en vurdering af virksomhedernes transportprofiler i forhold til erhvervsområdernes tilgængelighedsprofiler passer erhvervsområderne til virksomhederne? En politisk drøftelse af erhvervspolitikken og lokaliseringsstrategien. Hvilke virksomheder skal der satses på, og hvilke områder skal de tilbydes? Opstilling af reviderede anvendelses- og eventuelt udnyttelsesbestemmelser for erhvervsområderne En opgradering af planlægningen for ét eller flere udvalgte områder med henblik på f.eks. at forbedre vejbetjeningen, den kollektive trafikbetjening, cyklisternes adgangsforhold, områdernes interne adgangs- og parkeringsforhold, afgrænsningen til omgivende boligområder etc. En ændret markedsføring af ledige erhvervsarealer baseret på en deklarering af områdernes tilgængelighedsprofiler.

7 En styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem erhvervsudviklingen, den fysiske planlægning og trafikplanlægningen Et øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne med henblik på etablering af større samlede oplande der giver muligheder for en mere differentieret erhvervsstruktur med tilbud om erhvervsarealer i alle 9 kategorier. Tæt samarbejde med større virksomheder med stort transportbehov, evt. med udarbejdelse af transportplaner for virksomhederne. I de tre delprojekter er der opstillet eksempler på indholdet af en sådan konkret planlægning. Det skal dog understreges at der kun er tale om eksempler og ikke om konkret vedtagne planer. Litteratur Styring af erhvervslokalisering og omdannelse af ældre erhvervsområder - instrumenter, erfaringer og eksempler fra Holland, Frankrig, England og Tyskland. Peter Hartoft-Nielsen og John Nousiainen. Forskningscenter for Skov og Landskab, Landsplanredegørelse 2000 Lokal identitet og nye udfordringer. Miljøministeriet, marts Samarbejdsprojekt om erhverv, transport og fysisk planlægning. - Arbejdsrapport 1 i samarbejde med Sønderjyllands Amt, Vojens og Haderslev Kommuner - Arbejdsrapport 2 i samarbejde med Vejle Amt og Horsens Kommune - Arbejdsrapport 3 i samarbejde med Århus Amt og Århus Kommune Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, 2002 Arbejdsrapporterne lægges ud på Landsplanafdelingens hjemmeside (

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed

Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Lokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning.

Lokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning. Lokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning. Lic. techn. Peter Hartoft-Nielsen, Landsplanafdelingen og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Indledning. Miljøstyrelsen

Læs mere

Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi.

Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998 Af Thomas Alexander Sick Nielsen, Center for Alternativ Samfundsanalyse,

Læs mere

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.

Forslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen. 1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg

Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Hvorfor stiller vi cyklen?

Hvorfor stiller vi cyklen? Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.

Læs mere

Mobilitetsplanlægning som redskab

Mobilitetsplanlægning som redskab Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser

Læs mere

Strategi for byernes erhverv

Strategi for byernes erhverv Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige

Læs mere

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen

Driftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Stationsnærhed på Jysk

Stationsnærhed på Jysk Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål

Læs mere

Etablering af ny midtjysk motorvej

Etablering af ny midtjysk motorvej Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

at det kun er virksomheder med relativ stor afhængighed af vejtransport, der placeres ved motorvejene,

at det kun er virksomheder med relativ stor afhængighed af vejtransport, der placeres ved motorvejene, Notat Kuben Management RETTE VIRKSOMHED PÅ RETTE STED Erhverv ved motorveje? Guldborgsund, Lolland og Sønderborg kommuner August 2009 1 Indledning Metoderapporten fra eksempelprojektet Erhverv til motorveje?

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN Arbejdsproces og de resultater, der er opnået ved gennemførsel af projektet Strategisk infrastrukturplan for Fyn v. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Trafikdage d. 28. august

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej

Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet

Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet Konference 15. december Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet melchior@plan.aau.dk 1 16-12- Stationer og byudvikling langs

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK

INFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK INFRASTRUKTURPOLITIK LA G RS FO VISIONSPOLITIK 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med infrastrukturen i Varde Kommunes organisation og for kommunes samarbejde med

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Erhvervslokalisering Transportadfærd og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S, Svend Otto Ott, Naturstyrelsen,

Erhvervslokalisering Transportadfærd og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S, Svend Otto Ott, Naturstyrelsen, Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Notat. Transportvaner for Odense 2018 Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S

INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S Erik Kjærgaard Atkins Danmark A/S Jan Carlsson Byregion Fyn ATKINS Multidisciplinær rådgiver Jernbane Broer

Læs mere

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008

Læs mere

Erhvervslivets adgang til motorveje

Erhvervslivets adgang til motorveje Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli /14250 Bent Pødenphant

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli /14250 Bent Pødenphant DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli 2013 13/14250 Bent Pødenphant bpt@vd.dk 7244 2766 Naturstyrelsen Tværgående planlægning Att. Hanne Krag Kaasgaard nst@nst.dk og Kerteminde Kommune plangeodata@kerteminde.dk

Læs mere

Mobilitetsplan for Copenhagen Business School

Mobilitetsplan for Copenhagen Business School Mobilitetsplan for Copenhagen Business School Martin Kallesen, mkk@viatrafik.dk - December 2017 www.viatrafik.dk Disposition Indledning Problemstilling og analyser Perspektivering Mobilitetsplan og parkeringsbehov

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug. Marts 2011

Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug. Marts 2011 Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug Marts 2011 Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug Marts 2011 Dato: 19/01 2011

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Arbejdspladslokalisering og transportadfærd

Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Skov & Landskab By- og Landsplanserien Nr. 16 1 Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Peter Hartoft-Nielsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Rapportens titel Arbejdspladslokalisering

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten

Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S

FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE

Læs mere

Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden. Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser

Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden. Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser Vækst i vejtrafikken i hovedstadsområdet 1990-2008 Stigende pendling

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger

Indholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket

Læs mere

Tons CO 2 300 250 200 150 100 50. Lokaliseringspolitik. som middel i kommuneplanen til at reducere CO 2. Miljøministeriet Realdania

Tons CO 2 300 250 200 150 100 50. Lokaliseringspolitik. som middel i kommuneplanen til at reducere CO 2. Miljøministeriet Realdania Tons CO 2 300 250 200 150 100 50 0 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Lokaliseringspolitik som middel i kommuneplanen til at reducere CO 2 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

Hvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?

Hvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor? Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med

Læs mere

Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 1084

Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 1084 Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen 22. maj 2019 Sag 2019-4448/ 2019-4447 /kjn Sendt via mail til tmf@koege.dk Eva Schønnemann, eva.schoennemann@koege.dk Høringssvar til forslag til

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?

Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret

Læs mere

Handlingsplan for trafik og energi i. Horsens Kommune

Handlingsplan for trafik og energi i. Horsens Kommune Handlingsplan for trafik og energi i Horsens Kommune Teknisk Forvaltning December 2004 Handlingsplan for trafik og energi for Horsens Kommune Forord... 1 1 Status og målsætninger...2 1.1 Mål og indikatorer...3

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

Tidslinjer- Vassingerød Nord og Farremosen

Tidslinjer- Vassingerød Nord og Farremosen NOTAT Allerød Kommune Plan og Byg Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Tidslinjer- Vassingerød Nord og Farremosen Dato: 01. november 2017 Vassingerød

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014

Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger

Læs mere

CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?

CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? Civilingeniør Jakob Høj TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46E, 1306 Kbh K Tlf.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015 1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere