Lokalisering af virksomheder efter transportbehov
|
|
- Lone Clara Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lokalisering af virksomheder efter transportbehov - samarbejdsprojekt vedr., erhverv, trafik og fysisk planlægning Sociolog Niels Helberg, Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Baggrund og formål Vej- og trafikplanlægningen var tidligere en uadskillelig del af den traditionelle byplanlægning, men igennem de seneste årtier er der sket en adskillelse af arealplanlægningen på den ene side og transportplanlægningen herunder vejplanlægning og planlægning af kollektiv trafik - på den anden side. Det betyder bl.a. at vi har svært ved at håndtere de bredere transportspørgsmål i den fysiske planlægning ud over målsætninger og generelle betragtninger om bæredygtighed. Vi mangler således planlægningsværktøjer i amter og kommuner der kan være med til at sikre en transportudvikling hvor mobilitet, fremkommelighed, miljø og sikkerhed afbalanceres i forhold til den øvrige samfundsudvikling og i forhold til hinanden. Det kunne bl.a. ske ved at give virksomheder og andre transportkrævende funktioner den bedst mulige lokalisering i forhold til deres transportbehov både hvad angår gods og persontransport samtidig med at sikre den bedst mulige kollektive trafikbetjening til bl.a. erhvervsområder med mange beskæftigede. Kombinationen af en ændret erhvervsudvikling og stærkt stigende trafikproblemer har længe været kendt i Holland. Derfor har man i de seneste 10 år arbejdet med at gennemføre en konsekvent lokaliseringspolitik som skal begrænse væksten i biltransport og begrænse arealforbruget til erhvervsformål den såkaldte ABC-lokaliseringspolitik.
2 Denne politik indebærer at større erhvervsområder udlægges som enten A-, B- eller C- lokaliteter. A-lokaliteter med optimal beliggenhed i forhold til kollektiv trafik (jernbaner), B- lokaliteter med optimal beliggenhed i forhold til såvel kollektiv trafik som vejtransport (overordnede veje) og C-lokaliteter med optimal beliggenhed i forhold til vejtransport. Erhvervsområder der hverken har høj tilgængelighed med kollektiv transport eller bil betegnes R-lokaliteter. De forudsættes afviklet for nylokaliteter. Virksomhedernes mobilitetsprofiler fastlægges ud fra arbejdspladsintensitet, tjenstlig bilafhængighed, besøgsintensitet og godstransportens vejafhængighed. En matchning af virksomhedernes mobilitetsprofil med lokaliteternes tilgængelighedsprofil skal herefter sikre den rette virksomhed på rette sted. F.eks. må kontorvirksomheder, regionale undervisningsinstitutioner og virksomheder med mange besøgende kun lokaliseres i enten A- eller B-lokaliteter. Som en del af lokaliseringspolitikken tillades der en høj arealudnyttelse i A-og B-centre med optimale kollektive trafikforbindelser. Til gengæld pålægges skrappe restriktioner for antallet af parkeringspladser helt ned til 10 pladser pr. 100 ansatte. Den hollandske model er et praktisk forsøg på via den fysiske planlægning at optimere erhvervslokaliseringen i forhold til tilgængelighed og transportbehov. Spørgsmålet er om en tilsvarende model kunne udvikles efter danske forhold. Det vil blandt andet indebære en differentieret klassificering af erhvervs- og centerområderne samt opstilling af principper for virksomheders mobilitetsprofiler. En sådan klassificering kunne supplere den miljøklassificering der normalt anvendes ved virksomhedslokalisering. Et samarbejdsprojekt mellem Miljøministeriet og en række jyske amter og kommuner tager udgangspunkt i tankegangen bag den hollandske ABC-model, tilpasset danske forhold. Ønsket har været at skabe grundlag for en klassificering af virksomhederne i forhold til deres behov for erhvervstransport (gods- og servicekørsel) og deres afledte behov for boligarbejdssted kørsel (pendling). Det har samtidig været vigtigt at skabe et fleksibelt værktøj der kan tilpasses de enkelte amters og kommuners større eller mindre behov. Metode Projektet har bestået af tre delprojekter: 1. Sønderjyllands Amt, Haderslev og Vojens Kommuner. Analyse af erhvervsområder og virksomheder ved motorvejen (frakørsel 68, Hammelev). 2. Vejle Amt og Vejle Kommune. Analyse af to erhvervsområder og deres virksomheder centralt i Horsens (Banegården og Hattingvej). 3. Århus Amt og Århus Kommune. Analyse af to erhvervsområder med tilhørende virksomheder i hhv. den nordlige del af det centrale byområde (Katrinebjerg) og i den nordlige forstad Lystrup. De tre delprojekter er gennemført af tre forskellige arbejdsgrupper med lokale repræsentanter fra de pågældende amter og kommuner bistået af repræsentanter fra regionale trafikselskaber og erhvervsråd.
3 Alle delprojekter har været igennem følgende arbejdsprocesser: Udpegning og analyse af de enkelte områder herunder områdernes beliggenhed og planstatus i region- og kommuneplanlægningen Analyse af de eksisterende virksomheder - herunder virksomhedernes art, størrelse og transportbehov. Det er sket ved hjælp af tilgængelige registerdata suppleret med ca. 150 besvarede spørgeskemaer og 6 kvalitative interviews med udvalgte virksomheder. Undersøgelse af medarbejdernes transportbehov i forbindelse med pendling - herunder anvendelsen af kollektiv trafik. Det er primært sket ved hjælp af ca besvarede spørgeskemaer. Kommunens/amtets erhvervspolitik - herunder det samlede udbud af erhvervsområder. Kilderne har været diverse plandokumenter fra amter og kommuner. Skitser til transport-klassificering af områder og virksomheder. Klassificeringen er gennemført ud fra den forudsætning at den både skulle inddrage virksomhedernes erhvervstransport og medarbejdernes pendling. Skitser til fremtidige planstrategier i region- og kommuneplanlægningen som oplæg til en lokalpolitisk diskussion. Der er i hvert delprojekt opstillet tre skitser med forskellige ambitionsniveauer. Der foreligger en arbejdsrapport med analyser og konklusioner for hver af de tre delprojekter. Resultater og perspektiver Hovedresultater Nedenstående tabel (næste side) giver et overblik over resultaterne af analyserne i de 5 udvalgte erhvervsområder. Oplysningerne i tabellen er dels baseret på eksisterende registre og dels på resultater fra spørgeskemaundersøgelserne. Tallene er behæftet med nogen usikkerhed. Af analyserne kan udledes følgende resultater og tendenser: Andelen af daglige bilbrugere ligger på mindst 50% i alle undersøgte områder. Andelen af daglige bilbrugere er mindst i centralt placerede erhvervsområder i store bysamfund med gode kollektive trafikforbindelser. Togtrafikken spiller stort set ingen rolle i pendlingen hverken i fjerntrafikken eller regional-/lokaltrafikken. Andelen af kollektiv trafik-brugere ligger mellem 0 og 16% - lavest i erhvervsområder uden for byområderne. Cykel og gang anvendes i vidt omfang i centralt beliggende områder med kort afstand til større boligområder. Der synes at være et yderligere potentiale for cykeltrafik, bl.a. ved en udbygning af et sammenhængende stisystem med direkte og så vidt mulig niveaufri forbindelser mellem bymidte/boligområder og erhvervsområderne.
4 Hovedtal for de undersøgte mråder Vojens Horsens Århus Hammelev Banegårdspl. Hattingvej Katrinebjerg Lystrup Afstand til bymidte 5-7 km. 1 km. 2 km. 2 km. 10 km. Areal 33,2 ha. 10,5 ha. 16 ha. 26,6 ha. 77 ha. Antal virksomheder Antal ansatte Ansatte pr. virksomhed Ansatte pr m 2 2,7 8 4,1 8,8 2,7 Gnst. Pendlingsafstand Ansatte inden for 0-4 km. 19,5 km.? 11,2 km. 17,7 km. 17,5 km. 6% Ca. 50% 45% 29% 22% Antal bybuslinier Station inden for 1.000m Direkte motorvejsadgang Nej Ja Delvis Nej Ja Ja Nej Nej Nej Kommer Brugere af koll. Trafik 0% 7% 6% 16% 9% Brugere af cykel/gang 7% 34% 35% 27% 18% Behovene for pendling og erhvervstransport kan ikke umiddelbart relateres til hovedbrancher. Inden for den enkelte hovedbranche, f.eks. fremstillingsvirksomhed eller engroshandel, kan der være meget stor forskel på medarbejdertætheden og på behovet for gods- og varetransport ind og ud af virksomheden. En gennemgribende omlægning af pendlingstrafikken fra egen bil til andre transportmidler er ikke realistisk på det foreliggende grundlag. En satsning på alternativer til bilen som transportmiddel skal i vidt omfang tage udgangspunkt i at husstandene kan spare bil nr. 2. Det kan betyde økonomiske besparelser i husstanden og måske flytte en mindre del af bilpendlingen over på andre transportmidler. Der synes at være et yderligere potentiale for samkørsel hvor flere deles om at køre i den samme bil. Udviklingen kan muligvis hjælpes på vej gennem en systematisk organisering på den enkelte arbejdsplads evt. bistået af amt/kommune som supplement til de eksisterende muligheder på Internettet.
5 Skitse til klassificeringsværktøj I forbindelse med transportundersøgelserne i de 5 eksisterende erhvervsområder er der opstillet 9 virksomhedskategorier. For hver kategori er angivet eksempler på virksomhedstyper fra analyserne. Eksemplerne er vejledende, og som det fremgår er der ingen direkte sammenhæng mellem kategorier og hovedbrancher. I erhvervstransporten skelnes mellem besøgende, dvs. udefrakommende personer der af forskellige grunde kommer til virksomheden (kunder/sælgere/elever/klienter), erhvervsture, dvs., service- og varetransport i mindre køretøjer (varebiler/kassevogne) og egentlig godstransport i tunge køretøjer (over 3,5 tons). Pendlingen måles alene på en såkaldt medarbejdertæthed, dvs. antallet af medarbejdere i virksomheden pr m 2 grundareal. En mere præcis måling af pendlingen kunne også inddrage pendlingsafstande, dvs. den enkelte medarbejders køreafstand mellem bolig og arbejde. Pendlingsafstande knytter sig imidlertid mere til området end til virksomheden. Virksomheder med meget specialiseret arbejdskraft vil ofte have længere gennemsnitlige pendlingsafstande, men i de fleste virksomheder vil pendlingsafstandene formentlig efterhånden tilpasse sig i forhold til områdets placering i bystrukturen herunder afstand til bycenter, større boligområder m.v. Daglig erhvervstransport Pendling Ansatte pr m 2 grundareal Under Over besøgende og/eller 0-9 erhvervsture og/eller 0-1 tunge køretøjer Små specialbutikker Småværksteder/service Små engrosvirksomheder 2 Visse typer af off. admin. Mindre håndværk og service 3 Off. administration Forskning/udvikling Konsulenter/rådgivere Over 20 besøgende eller Over 10 erhvervsture eller 2-9 tunge køretøjer 4 Detailhandel Værksteder /servicestationer Byggemarkeder 5 Visse supermarkeder/ butikscentre Visse fremstillingsvirks. Hoteller/restauranter 6 Spec. Visse typer service Udd. institutioner 7 Over 9 tunge køretøjer Visse lager og engrosvirksomheder Transportvirksomheder Visse 8 Visse Specialiserede engrosvirksomheder 9 Fødevarevirksomheder (slagterier) og andre beskæftigelsestunge
6 Afgrænsningen af de enkelte kategorier er valgt ud fra de undersøgte områder og virksomheder. Hvorvidt den valgte afgrænsning kan anvendes i alle erhvervsområder vil kræve yderligere analyser af et større antal områder. Klassificeringen forudsætter en analyse af de enkelte virksomheders transportbehov. Det kan foregå ved hjælp af spørgeskemaer og/eller interviews. Mere problematisk er det ved lokalisering af nye virksomheder hvis de nødvendige oplysninger ikke umiddelbart foreligger. En videreudvikling af klassificeringsprincippet bør derfor tilstræbe en vis samordning med den standardiserede, detaljerede brancheopdeling (DS93). Klassificeringen giver en fordeling af eksisterende virksomheder der efterfølgende kan sammenholdes med forskellige lokaliseringsmuligheder i forhold til bystrukturen, det overordnede vejnet, stisystemet og den kollektive trafik. Således vil de mest godstransporttunge virksomheder (kategori 7, 8 og 9) med fordel kunne lokaliseres med direkte adgang til det overordnede vejnet (evt. motorveje) og evt. jernbaneog skibstrafik, mens de mest pendlingstunge virksomheder (kat. 3, 6 og 9) med fordel kan lokaliseres hvor mulighederne for kollektiv trafikbetjening er optimale. Værktøjets anvendelighed og begrænsninger Det skitserede klassificeringsværktøj er et velegnet udgangspunkt for en lokal diskussion af erhvervspolitik og erhvervslokalisering. Mange amter og kommuner lægger vægt på at give erhvervsområder høj tilgængelighed, men de har hidtil manglet et værktøj som mere konkret kan beskrive virksomhedernes transportbehov og områdernes tilgængelighed. Hvorvidt de opstillede klassifikations-kriterier kan anvendes direkte i alle amter og kommuner kan ikke afgøres ud fra det foreliggende projekt, men må afprøves i virkeligheden dvs. gennem praktisk planlægning i et større antal amter og kommuner. Sådanne praktiske forsøg kan blandt andet rumme: en klassifikation af alle kommunens erhvervsområder, bestående af en beskrivelse af de enkelte områders tilgængelighed i forhold til bymidte, boligområder, adgangsforhold til det overordnede vejnet, den kollektive trafikbetjening, cykelsti-forbindelser etc., en vurdering af den nuværende erhvervsstruktur, herunder en vurdering af virksomhedernes transportprofiler i forhold til erhvervsområdernes tilgængelighedsprofiler passer erhvervsområderne til virksomhederne? En politisk drøftelse af erhvervspolitikken og lokaliseringsstrategien. Hvilke virksomheder skal der satses på, og hvilke områder skal de tilbydes? Opstilling af reviderede anvendelses- og eventuelt udnyttelsesbestemmelser for erhvervsområderne En opgradering af planlægningen for ét eller flere udvalgte områder med henblik på f.eks. at forbedre vejbetjeningen, den kollektive trafikbetjening, cyklisternes adgangsforhold, områdernes interne adgangs- og parkeringsforhold, afgrænsningen til omgivende boligområder etc. En ændret markedsføring af ledige erhvervsarealer baseret på en deklarering af områdernes tilgængelighedsprofiler.
7 En styrkelse af det tværsektorielle samarbejde mellem erhvervsudviklingen, den fysiske planlægning og trafikplanlægningen Et øget samarbejde på tværs af kommunegrænserne med henblik på etablering af større samlede oplande der giver muligheder for en mere differentieret erhvervsstruktur med tilbud om erhvervsarealer i alle 9 kategorier. Tæt samarbejde med større virksomheder med stort transportbehov, evt. med udarbejdelse af transportplaner for virksomhederne. I de tre delprojekter er der opstillet eksempler på indholdet af en sådan konkret planlægning. Det skal dog understreges at der kun er tale om eksempler og ikke om konkret vedtagne planer. Litteratur Styring af erhvervslokalisering og omdannelse af ældre erhvervsområder - instrumenter, erfaringer og eksempler fra Holland, Frankrig, England og Tyskland. Peter Hartoft-Nielsen og John Nousiainen. Forskningscenter for Skov og Landskab, Landsplanredegørelse 2000 Lokal identitet og nye udfordringer. Miljøministeriet, marts Samarbejdsprojekt om erhverv, transport og fysisk planlægning. - Arbejdsrapport 1 i samarbejde med Sønderjyllands Amt, Vojens og Haderslev Kommuner - Arbejdsrapport 2 i samarbejde med Vejle Amt og Horsens Kommune - Arbejdsrapport 3 i samarbejde med Århus Amt og Århus Kommune Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, 2002 Arbejdsrapporterne lægges ud på Landsplanafdelingens hjemmeside (
Byplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereErhvervsstrukturen i Egedal
Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf
Læs mereErhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed
Erhvervsprojektet Lokalisering, transportbehov og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S Svend Otto Ott, Naturstyrelsen Yderområder Mellemstore byregioner Trekantsområdet Omegnskommuner Aalborg Odense
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereLokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning.
Lokalisering af virksomheder et nyt redskab i Håndbog i miljø og planlægning. Lic. techn. Peter Hartoft-Nielsen, Landsplanafdelingen og Center for Skov, Landskab og Planlægning. Indledning. Miljøstyrelsen
Læs mereEt planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi.
Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998 Af Thomas Alexander Sick Nielsen, Center for Alternativ Samfundsanalyse,
Læs mereForslag til ABCDE-screeningsskema - Til kommunens interne arbejde med lokalisering af rette virksomhed på rette sted iht. ABCDE-modellen.
1 Virksomheden Virksomhedens navn Virksomhedens branche gerne kode Kort beskrivelse af virksomheden (fx nuværende beliggenhed, alder, primære arbejdsområde, kendskab til kommunen) Virksomhedens egne ønsker
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereErhvervsliv i byerne - et debatoplæg
Erhvervsliv i byerne - et debatoplæg 1 Titel Erhvervsliv i byerne Udarbejdet af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Design Birthe Rosenfeldt Omslagsfoto Karsten Jørgensen Fotos Karsten Jørgensen: side 26, 28,
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereMobilitetsplanlægning som redskab
Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereDriftsbyen Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen
NOTAT Driftsbyen 11-03-2013 Baggrundsnotat til Byrådet. Overordnede trafikanlæg til Kommuneplanen Dette notat omhandler reservation til bane og transportkorridor. (se notat om veje her: 27039/13) Planlov
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereOplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG
Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,
Læs mereTrafik - altid en grøn vej. Politik
Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,
Læs mereStationsnærhed på Jysk
Stationsnærhed på Jysk Kan transportens sammensætning påvirkes af lokaliseringen? Anette Enemark Tetraplan ae@teraplan.dk Niels Græsbøll Olesen Trekantområdet DK ngo@trekantomraadet.dk 1 Hovedspørgsmål
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereNotat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj
Læs mereABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune
ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den
Læs mereDEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan
DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning
Læs mereat det kun er virksomheder med relativ stor afhængighed af vejtransport, der placeres ved motorvejene,
Notat Kuben Management RETTE VIRKSOMHED PÅ RETTE STED Erhverv ved motorveje? Guldborgsund, Lolland og Sønderborg kommuner August 2009 1 Indledning Metoderapporten fra eksempelprojektet Erhverv til motorveje?
Læs mereErhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011
Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling
Læs mereSammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.
Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereINFRASTRUKTUR STRATEGI FYN
INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN Arbejdsproces og de resultater, der er opnået ved gennemførsel af projektet Strategisk infrastrukturplan for Fyn v. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Trafikdage d. 28. august
Læs mereBy- og baneplanlægning i det østjyske bybånd
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOmdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 30. januar 2017 Omdannelse af erhvervsområde ved Arresøvej og Lystrupvej Dette materiale omhandler et område nær dig. Området er udlagt til byomdannelse i
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereStationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet
Konference 15. december Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet melchior@plan.aau.dk 1 16-12- Stationer og byudvikling langs
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereHvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen
Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv
Læs mereTILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
Læs mereINFRASTRUKTURPOLITIK VISIONSPOLITIK
INFRASTRUKTURPOLITIK LA G RS FO VISIONSPOLITIK 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med infrastrukturen i Varde Kommunes organisation og for kommunes samarbejde med
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereEn ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Læs mereErhvervslokalisering Transportadfærd og tilgængelighed Jakob Høj, Tetraplan A/S, Svend Otto Ott, Naturstyrelsen,
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereDe regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007
De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereTetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011
Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs mereRegion Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Læs mereINFRASTRUKTUR STRATEGI FYN. v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S
INFRASTRUKTUR STRATEGI FYN v. Jan Carlsson, Byregion Fyn og Erik Kjærgaard, Atkins Danmark A/S Erik Kjærgaard Atkins Danmark A/S Jan Carlsson Byregion Fyn ATKINS Multidisciplinær rådgiver Jernbane Broer
Læs mereSammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport
Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport Fingerplan 2007 og stationsnær lokalisering Jan Engell Arkitekt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet Region Skåne, Malmö, 29. februar 2008
Læs mereErhvervslivets adgang til motorveje
Erhvervslivets adgang til motorveje Michael Knørr Skov Afdelingschef, Plan og Trafik mks@cowi.com 1 Infrastruktur og sammenhængskraft - Økonomiske relationer - Sociale relationer - Agglomeration 2 Basis
Læs mereGrønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli /14250 Bent Pødenphant
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. juli 2013 13/14250 Bent Pødenphant bpt@vd.dk 7244 2766 Naturstyrelsen Tværgående planlægning Att. Hanne Krag Kaasgaard nst@nst.dk og Kerteminde Kommune plangeodata@kerteminde.dk
Læs mereMobilitetsplan for Copenhagen Business School
Mobilitetsplan for Copenhagen Business School Martin Kallesen, mkk@viatrafik.dk - December 2017 www.viatrafik.dk Disposition Indledning Problemstilling og analyser Perspektivering Mobilitetsplan og parkeringsbehov
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereErhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug. Marts 2011
Fase 3 - Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug Marts 2011 Erhvervslokalisering - transportbehov og tilgængelighed Virksomhedernes lokalisering og transportforbrug Marts 2011 Dato: 19/01 2011
Læs mereStrategi for Byernes Erhverv
Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning
Læs mereArbejdspladslokalisering og transportadfærd
Skov & Landskab By- og Landsplanserien Nr. 16 1 Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Peter Hartoft-Nielsen Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab Rapportens titel Arbejdspladslokalisering
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereIdeer til vejledning om afgrænsning af bymidten
Notat DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0005 Ref. HW Den 30. april 2002 Ideer til vejledning om afgrænsning af bymidten Efter planlovens 5 d skal arealer til butiksformål udlægges
Læs mereFREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN
FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne
Læs mereBy-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper
By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med
Læs mereFREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S
FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR HÅNDVÆRKERKVARTERNE TRINE SKAMMELSEN, PARTNER OG BYPLANLÆGGER - BOYESKAMMELSEN A/S / TRINE SKAMMELSEN / CIVILINGENIØR I URBAN DESIGN / 2014: PARTNER I BOYESKAMMELSEN A/S, V ANNE
Læs mereStrategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden. Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser
Strategiske valg for ringforbindelserne omkring hovedstaden Transportens dag, 2. maj 2011 Statuskonference for de strategiske analyser Vækst i vejtrafikken i hovedstadsområdet 1990-2008 Stigende pendling
Læs mereTillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger
Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereTillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.
Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum
Læs mereTransportformer og indkøb
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereForslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune
Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Læs mereDanske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?
Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel
Læs mereNotat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.
Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereTons CO 2 300 250 200 150 100 50. Lokaliseringspolitik. som middel i kommuneplanen til at reducere CO 2. Miljøministeriet Realdania
Tons CO 2 300 250 200 150 100 50 0 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Lokaliseringspolitik som middel i kommuneplanen til at reducere CO 2 Miljøministeriet Realdania Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem
Læs mereKommuneplan for Odense Kommune
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I
Læs mereHvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?
Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereUdbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereHøringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 1084
Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen 22. maj 2019 Sag 2019-4448/ 2019-4447 /kjn Sendt via mail til tmf@koege.dk Eva Schønnemann, eva.schoennemann@koege.dk Høringssvar til forslag til
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereHvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten?
Hvad betyder nye boligers og arbejdspladsers lokalisering i bystrukturen for persontransporten? Af Lic.techn. Peter Hartoft-Nielsen, Forskningscentret for Skov & Landskab Baggrund og formål På Forskningscentret
Læs mereHandlingsplan for trafik og energi i. Horsens Kommune
Handlingsplan for trafik og energi i Horsens Kommune Teknisk Forvaltning December 2004 Handlingsplan for trafik og energi for Horsens Kommune Forord... 1 1 Status og målsætninger...2 1.1 Mål og indikatorer...3
Læs mereFYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer
FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereBemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien
Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker
Læs mereTidslinjer- Vassingerød Nord og Farremosen
NOTAT Allerød Kommune Plan og Byg Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Tidslinjer- Vassingerød Nord og Farremosen Dato: 01. november 2017 Vassingerød
Læs mereBoliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland
Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereAfdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014
Kommuneplanlægning l 2014-20172017 AAA Niels-Peter Mohr Niels Peter Mohr Afdelingsarkitekt Teknik og Miljø 25. februar 2014 Baggrund - Kommuneplan 2009 og 2013 AAA - Byrådskonferencer og budgetforhandlinger
Læs mereCO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?
CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes? Civilingeniør Jakob Høj TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46E, 1306 Kbh K Tlf.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereBevaringsværdige bygninger
03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,
Læs mereIkke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.
Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mereFredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI
Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele
Læs mereErhverv og beskæftigelse
Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Læs mereTilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015
1 Tilsagnsnotat Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde 8. januar 2015 2 Tilsagnsnotat Der er i 1. runde i alt givet tilsagn om 39,6 mio. kr. til 12 projekter. Puljen til
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mere