for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus
|
|
- Malene Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling for fysioterapeuter på sygehuse 4. Fysioterapiens model for kompetenceudvikling vedr. basisstillinger 5. Om kompetenceprofiler 6. Kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 7. Krav til Fysioterapien Bilag Vurdering af kompetenceniveau I, IIA, IIB og III Kompetenceudviklingsplan Indplacering på kompetenceniveau
2 1. Indledning Dette skrift beskriver, hvordan kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus gribes an. Det er blevet udarbejdet ud fra bidrag fra alle fysioterapeuter i Fysioterapien. En styregruppe har koordineret arbejdet og redigeret materialet. Fysioterapeuternes viden og kliniske handlinger er den grundlæggende ressource i de fysioterapeu-tiske ydelser. Udviklingen af denne ressource skal ske gennem en systematisk kompetenceudvikling rettet mod både den enkelte fysioterapeut og den samlede fysioterapi. Kompetenceudviklingen er et lokalt tilpasset arbejde. Men det er også et led i det omfattende arbejde, der er igangsat om kompetenceudvikling på mange niveauer, fra OECD over Det Nationale Kompetenceråd til den enkelte arbejdsplads og faggruppe, med fokus på de kompetencer, der er anvendelige i forhold til det professionelle liv. I KTO-forliget 2002 er desuden indgået "Aftale om kompetenceudvikling", hvori der i 5 står: "På den enkelte arbejdsplads foretages strategisk forankret og systematisk kompetenceudvikling for alle medarbejdere." Dette indebærer bl.a., at der på arbejdspladsen - i dialog mellem medarbejder og ledelse - opstilles udviklingsmål for den enkelte medarbejder eller for grupper af medarbejdere. Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsmålene gennemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceudvikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne udvik-lingsmål. Det aftales lokalt, hvor ofte opfølgning skal finde sted. Opfølgning skal dog finde sted mindst hvert andet år." Kompetenceudvikling er udvikling af både personale og arbejdsplads. I vores arbejdsliv er det et krav, at vi lærer og udvikler os gennem hele arbejdslivet. Ny viden skal skabes og bruges, nye sam-arbejdsmåder skal indføres. Vi skal kunne motivere og lede os selv i arbejdet og være positive over for stadige forandringer. Kravene til fysioterapeuter omfatter derfor mere end at være fysioterapi-fagligt dygtige. Arbejdet med at tilrettelægge en systematisk kompetenceudvikling for fysioterapeuterne på Skejby Sygehus blev igangsat som følge af det kompetenceudviklingsarbejde, som var begyndt for flere andre faggrupper. Den direkte anledning var desuden en personalepolitisk beslutning om at give løntillæg i forhold til kompetenceniveau. Det skal understreges, at kompetenceudvikling for fysioterapeuter har et bredt sigte med hoved-vægt på kvalitet i og effekt af arbejdsindsats, udvikling af de faglige tilbud, arbejdstilfredshed og udviklingsmuligheder for den enkelte fysioterapeut. Kompetencebehovet for Fysioterapien som helhed og for den enkelte ansatte kan ikke fastsættes en gang for alle. Det er en uafsluttet proces, der følger vidensudviklingen i faget og i sundhedssektoren. 2. Formålet med kompetenceudvikling Formålet med kompetenceudviklingen for fysioterapeuter er: - at sikre et højt fagligt niveau
3 - at fastholde og udvikle kvalitet i de fysioterapifaglige ydelser - at gøre læring til et led i arbejdsprocesserne og skabe muligheder for, at fysioterapeuterne kan anvende deres kompetencer Fysioterapien - at synliggøre viden, færdigheder og erfaringer hos den enkelte fysioterapeut, og derudfra i et samarbejde mellem fysioterapeut og nærmeste leder opstille en plan for den fortsatte kompetenceudvikling - at sikre sammenhæng mellem den enkelte fysioterapeuts og hele Fysioterapiens kompetenceudvikling - at udnytte videndeling i Fysioterapien som helhed - at kunne tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere. 3. Grundmodel for kompetenceudvikling for fysioterapeuter på sygehuse Der er udarbejdet en fælles grundmodel for kompetenceudvikling for fysioterapeuter på sygehuse (Holten Pind, Nielsen, Karbo, Jalving, udgivet af Danske Fysioterapeuter, marts 2003). Grundmodellen har 6 kompetenceområder: - fysioterapifaglig kompetence - læringskompetence - social - og samarbejdskompetence - pædagogisk kompetence - organisatorisk og administrativ kompetence - personlig kompetence De 6 kompetenceområder repræsenterer både de fysioterapifaglige kerneydelser på tværs af kliniske specialer og de bredere professionskompetencer hos den klinisk arbejdende fysioterapeut. Grundmodellen har 3 kompetenceniveauer: Niveau I, den nyansatte, den nye i et arbejdsområde Niveau II, den rutinerede/kompetente Niveau III, den faglige ressourceperson/specialist 4. Fysioterapiens model for kompetenceudvikling vedr. basisstillinger Vi har valgt at følge grundmodellen, med lidt tilpasning. Vi har 5 kompetenceområder: - fysioterapifaglig kompetence - pædagogisk kompetence - social - og samarbejdskompetence - læringskompetence - organisatorisk og administrativ kompetence Vi har 3 kompetenceniveauer, men har delt kompetenceniveau II op i niveau IIA og IIB for at skabe bedre plads til fortsat udvikling inden for dette niveau. I det følgende beskrives hvert kompetenceniveau.
4 Kompetenceniveau I Det er indgangsniveauet for alle nyuddannede fysioterapeuter og for næsten alle nyansatte inden for et arbejdsområde. Fysioterapeuten har gennemgået sygehusets og Fysioterapiens generelle introduktion og den grundlæggende introduktion til eget arbejdsområde. Fysioterapeuten opbygger et videns- og færdighedsgrundlag inden for almindeligt forekommende, ukomplicerede patientforløb. Alle fysioterapeuter skal videre fra dette niveau. Kompetenceniveau IIA Det er niveauet for den lidt mere erfarne fysioterapeut. Fysioterapeuten kan arbejde med mere komplicerede kliniske forløb, er rutineret og har en bred viden inden for eget arbejdsområde. Alle fysioterapeuter, der bliver i ansættelsen, skal videre fra dette niveau. Kompetanceniveau IIB Det er niveauet for den rutinerede fysioterapeut. Fysioterapeuten tager selvstændigt ansvar for og mestrer sammensatte og komplicerede kliniske fysioterapeutiske situationer inden for eget arbejdsområde, og kombinerer og anvender sin viden og færdigheder ud fra en omfattende klinisk erfaring og en analytisk tilgang til arbejdsopgaverne. De fleste ansatte vil nå dette niveau i løbet af deres ansættelse. For nogle kan det være et slutniveau. Kompetenceniveau III Det er niveauet for eksperten. Fysioterapeuten har en meget høj faglig sikkerhed og dømmekraft. Fysioterapeuten kan analysere og vurdere det væsentlige i enhver klinisk situation inden for sit arbejdsområde, kan tilbyde et løsningsforslag til enhver fysioterapifaglig problemstilling inden for arbejdsområdet, og kan prioritere og handle under hensyntagen til helhed og omgivelser. Nogle af de ansatte fysioterapeuter når dette niveau i løbet af deres ansættelse. Det er et slutniveau for basisstillinger. Enkelte vil herfra kunne avancere til en klinisk specialiststilling, som i overenskomsten betegnes kliniske avancementsstillinger. Denne type stilling er endnu ikke etableret. 5. Om kompetenceprofiler Der er udarbejdet kompetenceprofiler for den fysioterapifaglige kompetence vedrørende følgende kliniske arbejdsområder: - respirationsfysioterapi til voksne, til børn - funktionstræning - hjertekirurgi
5 - hjertemedicin - hjerterehabilitering - thoraxkirurgi - karkirurgi - infektionsmedicin - nyremedicin - urinvejskirurgi - inkontinens - gynækologi/obstetrik - cystisk fibrose - børn med rheumatoid arthrit - børn med hjertesygdom - børneneurologi - børneonkologi Kompetenceprofilerne er Fysioterapiens beskrivelser af, hvilke faglige kompetencer der er brug for, og hvad der forventes af den enkelte fysioterapeut inden for et bestemt arbejdsområde. Kompetenceprofilerne er opdelt i kompetenceniveauer. Til hvert niveau er samlet en række indikatorer. Indikatorerne er en operationalisering af de kompetencebehov og kompetencekrav, der er gældende for det beskrevne område. Kompetenceprofilerne bruges til at vurdere overensstemmelse mellem fysioterapeutens kompetencer og jobkravene inden for et område: - den nyansatte fysioterapeut kan få et indtryk af fagområdets indhold, krav og muligheder for udvikling - den erfarne fysioterapeut kan udvikle sin personlige kompetenceprofil ud fra beskrivelsen og vurdere sine behov for fortsat kompetenceudvikling - kompetenceprofilerne bruges som redskab for såvel fysioterapeut som leder til at vurdere kompetenceniveau, give feedback og lægge en udviklingsplan for fysioterapeuten. Dette foregår som en del af medarbejderudviklingssamtalerne. På baggrund af kompetenceprofilerne er der udarbejdet et vurderingsskema for hvert af de 5 kompetenceområder. Skemaerne er opdelt i kompetenceniveauer og har en vurderingsskala. Deres anvendelse beskrives i næste afsnit. De er desuden vedlagt som bilag. 6. Kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) En del af den årlige MUS afsættes til at afdække en fysioterapeuts aktuelle kompetenceniveau inden for de daglige arbejdsområder og udarbejde aftaler om udviklingsmål og aktiviteter for det følgende år. Samtalen forløber som en dialog mellem fysioterapeut og afdelingsfysioterapeut, med fokus på den individuelle kompetence, og set i sammenhæng med gruppens og hele fysioterapiens kompetence og udviklingsbehov. Der afsættes 1½ time til hele MUS.
6 Der anvendes følgende arbejdspapirer Kompetenceprofiler: - til alle fysioterapeuter i Syd bruges kompetenceprofilen vedr. respirationsfysioterapi, voksne - til alle fysioterapeuter i Syd bruges kompetenceprofilen vedr. funktionstræning - til alle fysioterapeuter i Nord bruges kompetenceprofilen vedr. respirationsfysioterapi, børn - desuden bruges de kompetenceprofiler, der hører til den enkelte fysioterapeuts arbejdsområde Skemaer: - skemaerne "Vurdering af kompetenceniveau", se bilag - skemaet Kompetenceudviklingsplan, se bilag - skemaet "Indplacering på kompetenceniveau", se bilag Forberedelse Fysioterapeut og afdelingsfysioterapeut forbereder sig ud fra de relevante kompetenceprofiler og ud fra skemaerne til vurdering af kompetenceniveau. Et led i forberedelsen er et ganske kort formøde, hvor man indkredser, hvilke kompetenceprofiler og kompetenceniveauer, der tages udgangspunkt i ved samtalen. Vurdering af kompetenceniveau Man kan besidde kompetencer på forskellige niveauer inden for forskellige kompetenceområder. Fysioterapeuterne har en fælles faglig kompetence inden for arbejdsområderne respirationsfysioterapi. Fysioterapeuterne har herudover en specifik faglig kompetence inden for et eller flere afdelingsspecialer, hvor de arbejder til dagligt. Selv om en fysioterapeut forlader et arbejdsområde, vil der fortsat være arbejdsopgaver inden for dette, fordi kompetencen bruges i forbindelse med afløsning ved sygdom og ferie, og fordi dele af kompetencen bruges i vagtarbejdet, som går på tværs af afdelinger. Den enkelte fysioterapeuts kompetenceniveau vurderes ud fra en helhedsvurdering. Vurderingen sker ud fra viden og erfaring hos fysioterapeuten selv og hos afdelingsfysioterapeuten. De to parters vurdering bliver til en fælles forståelse gennem en dialog, baseret på uddybning og eksempler og med støtte i kompetenceprofilerne. Vurderingen baseres på fysioterapeutens nuværende kompetenceniveau. Vurderingsskemaerne fungerer som en ramme for samtalen. Punktet "Næste udviklingszone" bruges til at tale om, hvad der skal til, for at fysioterapeuten kan komme videre i sin udvikling, med udgangspunkt i vurderingsskalaen. Følgende erfaringer er gjort vedrørende indplacering på kompetenceniveau efter den første afprøvning af vurderingsskemaerne: Har man for alle punkterne på I, IIA og IIB afkrydset i vurderingen "I alle sammenhænge, rykker man op på næste kompetenceniveau. Det er et krav, at man er i stadig udvikling på det niveau, man befinder sig på, for at bibeholde niveauet. Den fysioterapifaglige kompetence vægter mindst halvdelen af den samlede kompetence. De øvrige kompetenceområder vægter til sammen resten. Vurderingen af kompetenceniveau danner også grundlag for løntillæg. Men MUS skal ikke munde ud i en stillingtagen til lønniveau. Lønforhandlinger foregår i et andet regi.
7 Aftaler om læring/udvikling Kompetencedelen af MUS indeholder aftaler om fysioterapeutens videre kompetenceudvikling i form af udviklingsmål og udviklingsaktiviteter. Kompetenceudvikling forudsætter læring. Derfor skal aftalen have fokus på områder for læring, på læringsstrategier og et tidsperspektiv. Eksempler på læringsstrategier: - læring-på-jobbet - klinisk refleksion sammen med erfaren kollega - dialog med kolleger, uformelt og som netværk - søge, læse og debattere kliniske retningslinier, udviklings - og forskningsarbejde - modtage faglig vejledning - dokumentere eget arbejde - nye og anderledes arbejdsopgaver - instruere kolleger og studerende i kliniske metoder - jobrotation - undervise og vejlede - fremstille vejledende og informativt materiale - deltage i kurser, konferencer, temadage m.m. - udviklings - og forskningsarbejde - studieophold - formaliseret uddannelse MUS incl. kompetenceudvikling finder sted 1 gang om året for alle fysioterapeuter. Nyansatte, der har klinisk erfaring, indplaceres på kompetenceniveau efter ½ års ansættelse. For nyansatte, der er nyuddannede, sker det efter 1 år. Har man en lang orlov, som barsel eller af tilsvarende længde, så venter man med en ny kompetencevurdering, til man er tilbage igen og har arbejdet i ½ år. 7. Krav til Fysioterapien Kompetenceudvikling forudsætter ikke bare aftaler med den enkelte fysioterapeut om udvikling. Den forudsætter også, at Fysioterapien kan skabe muligheder for, at denne udvikling kan finde sted. Det indebærer bl.a.: - at Fysioterapien er orienteret mod udvikling, mod at lære nyt - at Fysioterapien kan afsætte tid til udvikling og kan støtte den enkeltes kompetenceudvikling - at Fysioterapien gør brug af eksisterende og nyerhvervede kompetencer. Fysioterapi kan ikke udvikles udelukkende ved kollegial læring på sygehuset. Da der i stigende grad forskes og skabes evidens for træning og rehabilitering, vil de kliniske arbejdsmetoder i fysioterapi stå over for store ændringer. For at vores specialer og kliniske metoder kan bygge på evidens, vil uddannelse i kliniske undersøgelses og behandlingsmetoder og opsøgning af eksterne læringsmiljøer, nationalt og internationalt, være en nødvendig del af kompetenceudviklingen i Fysioterapien.
Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN
MUS HVORFOR OG HVORDAN Hvad siger 3 Parts- forhandlingerne om MUS og kompetenceudvikling? 1.Ret til medarbejderudviklingssamtale 5 Medarbejdersamtaler og udviklingsmål Stk. 1 På den enkelte arbejdsplads
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereMUS og kompetenceudviklingsplaner
MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling
Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereAftale om kompetenceudvikling. 05.31 O.11 50/2011 Side 1
Aftale om kompetenceudvikling KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte 05.31 Side 1 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet af aftalen... 3 3. Formål... 3 4. Hovedudvalget... 4 5. Udviklingsmål...
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS INCL. SPØRGSMÅL TIL LEDERE OG VIP Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem
Læs mereKompetencekoncept. Hospitalsenhed Midt
Kompetencekoncept Hospitalsenhed Midt - med hjerne, hjerte og vilje (Pixi-udgave) Hospitalsenhed Midt Administrationen HR FORORD Kompetencekonceptet skal skabe en fælles ramme for, hvordan vi systematisk
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab. Alle
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereVEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS
VEJLEDENDE SPØRGEGUIDE TIL MUS Indledning En god medarbejderudviklingssamtale (MUS) starter med en god forberedelse. Forud for samtalen læses vejledningen til MUS igennem af både leder og medarbejder.
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLING **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse
Læs mereHerlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)
Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende
Læs mereKompetenceprofiler på SC/HN
Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereKompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for pædagoger i socialpsykiatrien Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have kompetente
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereAFTALE OM. Kompetenceudvikling
AFTALE OM Kompetenceudvikling 2005 Amtsrådsforeningen KL Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Sundhedskartellet AFTALE om Kompetenceudvikling 2005 med Sundhedskartellets kommentarer Indholdsfortegnelse
Læs mereMedarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten
Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende
Læs mereMedarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereLønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social
Lønmodel for kompetenceudvikling i specialområderne i Psykiatri og Social Version 5, oktober 2014 Psykiatri og Social HR Side 1 af 14 Forord: Visionen for arbejdet med denne model er, at både medarbejdere
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Kompetenceudvikling Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for Udarbejdet af: Conny Feddern, Sonja Jepsen, Rie Firlings Godkendt
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereRevideret personalepolitik
Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs mere2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune
2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling
Læs mereKOMPETENCE. kompetenceudvikling. i fysioterapi på sygehuse. Fysioterapifaglig kompetence. Social- og samarbejdskompetence
Omslag/kompetence 26.3.2003 13:28 Side 2 Fysioterapifaglig kompetence Social- og samarbejdskompetence FYSIO DANSKE TERAP Organisatorisk og administrativ kompetence EUTER Personlig kompetence Pædagogisk
Læs mereIngeniørhøjskolen i Århus
Ingeniørhøjskolen i Århus Vejledning for Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) 03. marts 2006 1. INTRODUKTION TIL MUS 1.1 Hvad er en medarbejderudviklingssamtale? 3 1.2 Fordele ved en medarbejderudviklingssamtale
Læs mereKoncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling
15. december 2015 Koncernfælles retningslinjer for kompetenceudvikling Indledning Kompetente medarbejdere er en forudsætning for en god og effektiv opgaveløsning. Strategisk og systematisk kompetenceudvikling
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereEVA s personalepolitik
EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske social- og sundhedsassistenter Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Den første del af denne kompetenceprofil er specialsektorens
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs merePERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET
poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV
Læs mereBeskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL
Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige
Læs mereVelkommen til. Workshop 5 Få dit talent i spil fif til din næste MUS
Velkommen til Workshop 5 Få dit talent i spil fif til din næste MUS Eva Maria Mogensen og Birgit Holt Sørensen 26. September kl. 13.30-15.30 SCKK: SCKK er oprettet af overenskomstparterne på det statslige
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereKompetenceprofil og udviklingsplan
profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at
Læs mereKoncept for MUS-samtaler på Silkeborg Centralsygehus & Hammel Neurocenter
Koncept for MUS-samtaler på Silkeborg Centralsygehus & Indledning: Medarbejderudviklingssamtalen Koblingen mellem kompetenceudvikling med udgangspunkt i den generelle kompetenceprofil for SC/HN 1 - og
Læs mereKompetenceudviklingskatalog for lægesekretærer pa Sygehus Lillebælt
Kompetenceudviklingskatalog for lægesekretærer pa Sygehus Lillebælt Maj 2018 Indhold Forord... 2 Vision... 3 Strategier og kerneområder... 4 Eksempler på karriereveje og funktioner for lægesekretærer på
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs mereUdviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!
Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog
Læs mereGruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLING = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale med virkning fra dato
Læs mereEmner for MUS Afsnittet indeholder en række forslag til emner, der kan danne inspiration for, hvad der kan drøftes i MUS.
MUS koncept Indhold Medarbejderudviklingssamtalens formål Afsnittet beskriver formålet med MUS. Samtalen skal dels evaluere det forgange års arbejdsopgaver og udviklingsplaner, dels se fremad med henblik
Læs mereMUS. Vejledning til medarbejderen om
Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereMus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU)
Mus for medarbejdere 2004/2005 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Centralforvaltning og serviceinstitutioner (CI, CV, SPC, PPR og CU) Københavns Kommune Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Intern
Læs mereKompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang
Kompetencemodel for Socialpsykiatriske ergoterapeuter Region Nordjylland Specialsektoren Kærvang 1 Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource på Kærvang. Det er afgørende at have
Læs mereEUC Nord Kompetencestrategi
HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet
Læs mereModel for systematisk kompetenceudvikling Hospitalsenheden Vest 3. udkast. 21. oktober 2014
Model for systematisk kompetenceudvikling 3. udkast 21. oktober 2014 Arbejdsgruppen vedr. kompetenceudvikling 21.oktober 2014 1 Forord Arbejdet med en model for systematisk kompetenceudvikling er blevet
Læs mereMetropols personalepolitik. Metropols personalepolitik
Metropols personalepolitik Metropols personalepolitik Forord 02 Forord Pagineringstekst Kære alle i Metropol Så er den her Metropols Personalepolitik! Vi er stolte af, at vi nu har en personalepolitik,
Læs mereÅrhus Universitetshospital, Skejby
Århus Universitetshospital, Skejby Skejbys strategi På Skejby arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling, hvilket fremgår af hospitalets strategi. Det betyder, at den enkelte medarbejders og grupper
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereStyrk din platform som TR
FORBUND Styrk din platform som TR Efter endt grunduddannelse, tilbyder FOA dig en aftale Indhold Sammen gør vi forskellen 3 De 5 TR-løfter 4 Løfte 1: En aftale om dine TR-opgaver 4 Løfte 2: Information
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereSkatteministeriets kompetencestrategi
Skatteministeriets kompetencestrategi Kompetencestrategien beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes kompetencer, således at 1) Skatteministeriet altid er i besiddelse
Læs mereStrategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.
Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan
Læs mereKompetenceudviklingsplan
Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.
Læs mereKompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet
Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet
Læs mereNOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere
NOTAT FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere Indledning Mål Målet for gruppens arbejde er at Ledernes og medarbejdernes kompetencer skal styrkes så de er rustet til at understøtte de løsninger,
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereAt være medarbejder i Serviceafdelingen
At være medarbejder i Serviceafdelingen Indholdsfortegnelse Forord... 3 Serviceafdelingens strategi 2020... 4 Kompetencestrategi for Serviceafdelingen på Aarhus HF og VUC... 5 Konkrete initiativer og projekter
Læs mereVejledning til MUS-skemaet
Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereForberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år
Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi
Læs merePersonalepolitik. December 2018
Personalepolitik December 2018 2 Indholdsfortegnelse Formålet med en personalepolitik 3 Ledelse og samarbejde 4 Ansættelse 5 Kompetenceudvikling 8 Løn 10 Familie- og seniorliv 12 Sundhed og arbejdsmiljø
Læs mereSamtale og aftaleskema for MUS på DTU
Samtale og aftaleskema for MUS på DTU År: Fælles MUS-koncept for alle på DTU Gældende fra 2008 Lederinformation Medarbejderinformation Navn: Navn: Stilling: Stilling: Institut/Afdeling: Institut/Afdeling:
Læs mereHvad er kompetenceudvikling?
Hvad er kompetenceudvikling? 17.11.06 Kompetenceudvikling handler om at udvikle den enkelte medarbejders og personalegruppers kompetencer, så kvaliteten i opgaveløsningen sikres nu og i fremtiden. Af Væksthus
Læs mereKompetencestrategi 2012 for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vedtaget på møde i SU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 14. december 2011. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets samarbejdsudvalg har den 21. november 2014 besluttet at afvente revisionen af denne
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereOverordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune
Overordnet personalepolitik for Ikast-Brande Kommune Indledning...1 Formål...2 Arbejdsmiljø...2 Ledelse...3 Rekruttering...3 Mangfoldighed og ligestilling...3 Introduktion...3 Fastholdelse...4 Kompetenceudvikling
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereAftale om kompetenceudvikling
Aftale om kompetenceudvikling KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. mål...
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mereAfsnit 1. Indledning Furesø Kommunes Kompetenceudviklingspolitik udarbejdes på grundlag at MED-aftalen.
Furesø Kommune Kompetenceudviklingspolitik Vedtaget den 14. maj 2007 af Hoved-MED Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Formål med kompetenceudvikling i Furesø Kommune 3. Kompetenceudviklingsbegrebet 4.
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereFunktionsbeskrivelse
Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for
Læs mereMentorordning for nyuddannede sygeplejersker
Mentorordning for nyuddannede sygeplejersker Få en flyvende start som ny sygeplejerske Fremtidens arbejdsplads for fremtidens sygeplejersker SYGEHUS THY-MORS Mentoring Redskab til faglig og personlig udvikling.
Læs mereSkabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling
MUS Skabelon til MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling Det daglige arbejde Siden sidst I skal sammen skabe et fælles billede af medarbejderens arbejdsindsats og opgaveløsning i det forgangne år. Hvordan oplever
Læs mereUCC's kompetencestrategi
UCC's kompetencestrategi HR 7. januar 2011 Ref loba/lh/glo Versionsnr. 7 Hvad er en kompetencestrategi? UCC's kompetencestrategi beskriver, hvordan vi systematisk arbejder med løbende udvikling af medarbejdernes
Læs mereVelkommen til Workshoppen
Velkommen til Workshoppen Jørgen Enevoldsen Udviklingskonsulent PUF-underviser Ansat i Viborg Kommune Og min mailadr er: je@viborg.dk MED-konference 19. juni 2008 Workshop B: Sæt skub i kompetenceudviklingen
Læs mereTH. LANGS HF & VUC - vi bringer dig videre. Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC
Kompetencestrategien på TH. LANGS HF & VUC Kompetencestrategien er foldet ud gennem drøftelser af, hvilke kompetencer den enkelte medarbejder skal bestride på THL. THL har defineret nogle nøglekompetencer,
Læs mereDRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.
DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mere