Kronik: Vi skal lære børn og unge kunsten at kende

Transkript

1 Statens Kunstfond, Musik Kronik: Vi skal lære børn og unge kunsten at kende Politiken,, 2. november 2016, Sektion 2 (Kultur),, Side 7 (Debat),, GITTE ØRSKOU..., 2144 ord, Id:e5f4429b, Hvis kunsten og den kreative læring også skal være for fremtidens generationer, bliver man også nødt til at prioritere den politisk. Gitte Ørskou er formand for Statens Kunstfond s bestyrelse. 2 sider STATENS KUNSTFOND har i en årrække satset målrettet på at udvikle børn og unges kreative læring og at give dem bedre mulighed for at opleve kunsten. Med indførelsen af Den Åbne Skole i Danmark står vi med nogle helt nye muligheder, som kræver en ekstra målrettet indsats. Men spørgsmålet er, om beslutningstagerne på Christiansborg fortsat bakker op. Skal vi stadig bruge kunststøtten på at styrke den kreative læring og igangsætte kunstneriske initiativer, der kommer fremtidens generationer til gode? På sidste års finanslov blev Statens Kunstfond ramt af besparelser på 36 mio. kr. over en 4-årig periode. Besparelser, der blev brugt på kulturarvsprojekter i stedet for udvikling og talent. Og senest har DF spillet ud med et forslag om at skære yderligere 20 mio. kr. årligt i kunststøtten, hvilket kan få en lang række negative konsekvenser for børn og unges møde med kunsten - i skolen og i fritiden. Så der er brug for at råbe vagt i gevær - på kunstens vegne og for vores børns skyld. MEN LAD MIG starte med at kridte de historiske linjer op: Det danske kunststøttesystem har ha en lang tradition for at styrke børn og unges muligheder for at møde kunsten i deres skole-og hjemmeliv - og i fritiden. Helt tilbage fra Statens Kunstfonds første dage for over 50 år siden har kunststøttesystemet nemlig ha mange andre opgaver end at dele midler ud til talentfulde kunstnere, støtte produktion og formidling af kunst af højeste kvalitet og sikre Danmarks plads på den internationale kunstscene. Systemet har på mange måder være garant for en helt nødvendig udvikling og styrkelse af danskernes - og ikke mindst børn og unges - mulighed for at beskæ ige sig med kunst. I kunstfondsloven fra 1. januar 2014 står der, at fonden skal varetage produktion og formidling af kunst for børn og unge, men det fokus har det statslige kunststøttesystem faktisk altid ha - nu er det bare stadfæstet ved lov. Og det er positivt. Vi står nemlig på skuldrene af et kolossalt arbejde for at sikre kunstens plads og relevans i børns og unges 1/6

2 liv. Vi kan være stolte af indsatsen - også i et internationalt perspektiv. Iværksat for statslige midler og besluttet af armslængdeorganerne i kunststøttesystemet. Statens Kunstråd inviterede f. eks. i 2006 den australske professor Anne Bamford til Danmark med den opgave at se på børn og unges møde med kunst i den danske folkeskole. Det initiativ alene har ha vidtrækkende konsekvenser for hele skolesystemet. Bertel Haarder var undervisningsminister dengang, og han fik stafetten af Kunstrådets formand til at gøre noget ved de åbenlyse problemer, Bamford havde påpeget. Nu er en lang række af de pointer og forslag, som kom frem i den forbindelse, indskrevet i folkeskoleloven: Den Åbne Skoles forpligtelse til at række ud i det omgivende kunst-og kulturliv som det vigtigste nybrud, og det omfatter ikke mindst det gensidigt forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og musikskoler. Men det resulterede også i et øget timetal i musik og en samling af fagene sløjd og håndarbejde i det nye fag håndværk og design for nu at tage et par andre eksempler. KUNSTFONDEN har fortsat dette vigtige arbejde i sin nuværende periode - for kunstens plads i børns og unges liv og for troen på, at det er gennem kunst af høj kvalitet, at disse møder bliver kvalificerende. Vi ønsker at se nærmere på, hvilken betydning kunsten kan få i børn og unges liv - af både oplevelsesmæssig karakter og for deres udvikling og læring i det hele taget. Derfor har vi igangsat en række forskningsprojekter, der fokuserer på de møder, hvor kunstnere, formidlere og lærere arbejder sammen om at bringe kunsten ind i børn og unges liv. F. eks. ser vi lige nu nærmere på Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond, som med en bevillingsramme på 10 mio. kr. hvert år giver professionelle kunstnere mulighed for at samarbejde med formidlere og lærere, så børn og unge får bedre mulighed for at møde kunsten og deltage i kunstneriske processer. Det har været naturligt at koble følgeforskning til nogle af de udvalgte projekter, som støttes af Huskunstnerpuljen. Af de mange støttede projekter er seks udvalgt - yderst forskelligartede, både hvad angår kunstart, målgruppe, geogra-fisk placering, projektlængde osv. Og der er allerede fuld gang i møderne derude - mellem forskere, børn, unge, kunstnere og lærere. F. eks. i Skive, hvor Jesper la Cour fra Det Fortællende Teater har arbejdet med børn om at styrke deres identitet og tilhørsforhold til lokalsamfundet. Børnene har med udgangspunkt i egne oplevelser skabt nye mundtlige fortællinger, som de så har øvet sig på at formidle. Og samtidig har de lært at være et opmærksomt publikum for hinanden. Der er også billedkunstneren Marika Seidler, der i samarbejde med Zoologisk Have møder skoleklasser på klassetrin og i en inddragende maskeperformance arbejder med flokmentalitet hos dyr og mennesker. Så er der projektet ' Vores forestillinger' ved Esbjerg Kunstmuseum, som udvikler nye metoder til at bruge og kombinere billedkunst 2/6

3 og drama i små børns hverdag - både på børnenes og kunstens præmisser. Og der er tekstildesigneren Astrid Skibsted Holm, der i samarbejde med Museum Midtjylland inddrager skoleklasser og tager den tekstile designproces fra tekstilindustriens tidlige historie og ind i en kunstnerisk tidsalder. Forskningen i Huskunstnerordningen afsluttes i sommeren 2017, og Statens Kunstfond vil here er kunne tage stilling til, hvordan erfaringerne og anbefalingerne fra arbejdet kan anvendes på de mange andre statslige ordninger, som er rettet mod børn og unge. Og de vil naturligt indgå i Slots-og Kulturstyrelsens børne-og ungerettede arbejde. Forskningen vil uden tvivl få relevans for mange andre aktører, både i kommunalt og privat regi, f. eks. de kommunale kulturinstitutioner og de private foreninger, som byder sig til i forhold til Den Åbne Skole. UD OVER forskningen i Huskunstnerordningen har vi igangsat et nyt arbejde, hvor forskere udarbejder forslag til, hvordan man kan tilrettelægge forskningsprojekter i kunstneriske partnerskaber i regi af Den Åbne Skole - forslag, som både kan munde ud i konkrete nye initiativer, og som kan give inspiration for andre aktører, der arbejder med kunst i skolen. Initiativet kan ses som en direkte opfølgning på og udvikling af Bamfordforskningen i 2006, og projektet er planlagt med en afrunding i slutningen af Det er utrolig vigtigt, at vi får det evaluerings-og forskningsbaserede blik på, hvordan de kunstneriske partnerskaber mellem kunstnere, formidlere og lærere fungerer, som Den Åbne Skole nu giver mulighed for. Eller rettere kræver, hvis intentionen med, at kunsten skal kunne være i alle børns og unge liv, skal blive en realitet. Forskning er i denne første fase af Den Åbne Skole nødvendigt for at indsamle erfaringer, så de værste fejltagelser undgås. Og det er mit og Kunstfondens håb, at også private fonde vil bakke op om initiativet ved konstant at udvikle og teste mødet mellem børn og den professionelle kunst og dermed medvirke til finansiering af de projekter, som kommer ud af det igangværende arbejde. FOR MIG ER DET vigtigt at understrege, at den ambitiøse satsning på børn og unge ikke kan lade sig gøre, hvis Statens Kunstfond rammes af nye besparelser. Kunststøttesystemet er jo allerede sat voldsomt under pres med besparelserne, der blev udrullet i Det er ærgerligt, for vi har nemlig store ambitioner - ikke mindst når det gælder samspillet med folkeskolen. Den Åbne Skole giver fantastiske muligheder for, at børn og unge kan møde kunsten i deres skoleliv, enten ved at invitere kunst-og kulturlivet ind på skolen eller ved at tage ud på lokale kulturinstitutioner som museer, kunsthaller og koncertsteder. Her kan også Kunstfondens mange børne-og ungerettede initiativer naturligt spille ind som et både nødvendigt og tiltrængt supplement. 3/6

4 STATSREFUSIONEN til musikskolerne udsprang oprindelig af kunststøttesystemet som et initiativ fra det daværende Statens Musikråd, og musikskolernes fremtid er fortsat som et centralt fokusområde for Statens Kunstfond. Ordningen har ha kolossal betydning for børn og unges muligheder for at lære at synge eller spille et instrument. Ordningen inspirerede kommunerne til at tilbyde musikundervisning i en sådan grad, at det i 2006 kunne gøres lovpligtigt, at alle landets kommuner skulle tilbyde musikskoleundervisning. En statslig støtteordning med midler i den størrelsesorden er helt unik i international sammenhæng. Oven i det kom så kunststøttesystemets bevilling til de musikalske grundkurser på musikskolerne, som siden overgik som en fast bevilling på finansloven. For tiden har fondens projektstøtteudvalg for musik flere ordninger, der retter sig mod børn og unge - også musikskolerne. Både en satsning på talentudvikling og en pulje til udvikling af nye læringsmiljøer, så flere typer af musikundervisningstilbud kan nå ud til børn og unge. Og udvalget har udarbejdet nogle fine anbefalinger for fremtidens danske musikskoler, som nu indgår arbejdet i den tænketank for musikskolerne, som kulturministeren har nedsat. DET SKAL HER nævnes, at ikke bare Huskunstnerordningen var et initiativ fra kunststøttesystemet. I 2006, da ordningen iværksattes, blev en forsøgsordning med støtte til billedkunstneriske grundkurser også søsat. Men trods rigtig gode erfaringer og et stort behov for at lø e området i hele landet på en mere permanent basis var der ikke politisk opbakning til en videreførelse af ordningen. Nu har enkelte kommuner fortsat de billedkunstneriske grundkurser i eget regi og med kommunal finansiering, men det giver jo næppe alle unge med talent for billedkunst mulighed for at udvikle talentet og måske prøve kræ er med en billedkunstnerisk livsbane. Det er ét af de fokusområder, Statens Kunstfond ønsker at styrke. HVIS VI ØNSKER, at vore børn og unge skal udvikle sig til alsidige personligheder, er der mange forskellige kunstarter, som de bør sti e bekendtskab med - ikke bare som oplevelser på museer og i teatre. Som med mestringen af instrument og stemme i musikken er det vigtigt, at de også lærer at mestre og fordybe sig i håndværk, materialer og værktøj. Vi ved, at det er med til at udvikle børn og unges forståelse af omverdenen, og det kan for nogle gøre et kunstfag til en karrieremulighed, et liv som kompetent kulturforbruger eller en livslang hobby. Kunststøttesystemet har afsat midler til i første omgang at lø e billedkunstområdet for børn og unge - 3,3 mio. kr. i støtte til en indsats, der har samlet miljøerne omkring børn, 4/6

5 unge og billedkunst. Og projektet har det klare formål at få udarbejdet en national strategi for et lø af billedkunsten i børn og unges liv og skole. Og for tiden arbejder også fondens projektstøtteudvalg for kunsthåndværk og design med at udvikle initiativer inden for håndværk og design - det nye fag i skolen - i ønsket om at kunne række miljøet omkring faget en hjælpende hånd. KUNSTSTØTTESYSTEMET har på statens vegne fra sin spæde start for mange år siden altid været garant for udvikling på området. Den forpligtelse har Statens Kunstfond i den grad taget på sig. Der er kommuner rundtomkring i landet, som fokuserer på, at så mange børn og unge som muligt skal møde kunsten. Og nogle få har både viljen og ressourcerne til at arbejde med at udvikle de talenter, som kommer ud af det grundlæggende arbejde - f. eks. Holstebro Kommune, som har talentlinjer inden for otte kunstarter, og som Statens Kunstfonds udvalg også bakker økonomisk op om. Men det er vigtigt, at man fra statsligt hold hjælper med at lø e i hele landet, så talentarbejdet bliver en fælles statslig og kommunal opgave. Så når Dansk Folkeparti foreslår at skære 20 mio. kr. i kunststøtten og lægge dem over i statsrefusionen til musikskolerne, er det som at fodre hunden med sin egen hale - at overføre midler fra én kunststøttebevilling til en anden. Det kan få endog meget negative konsekvenser for børns og unges møde med kunsten - i skole og fritid. I morgen afholder Slots-og Kulturstyrelsen i partnerskab med DR for første gang et årsmøde dedikeret til at diskutere kvalitetsudvikling af kunst og kultur til børn og unge. Her rejses bl. a. de spørgsmål, om man for nok ud af børnekulturkronerne. Hvordan man sikrer opsamling og formidling af viden. Og hvordan man som kulturaktør gennem bæredygtige partnerskaber og netværk kan sikre lokal forankring. Der er stor interesse for at diskutere de spørgsmål på tværs af fagligheder. Det er et område i udvikling og vækst. Derfor vil det være så ærgerligt at skrinlægge alt det gode arbejde, der allerede er i gang. Hvis vi endnu en gang skal igennem en sparerunde på kunststøtten, er det vigtigt, at beslutningstagerne i Danmark er omkostningerne bevidst. Børn og unges møde med kunsten er nemlig afgørende på mange fronter - for deres omverdensforståelse, deres forståelse af vores kultur og deres sociale og individuelle udvikling. Uden kreativ læring og kunstneriske oplevelser hos børn og unge får vi simpelthen et åndeligt og kreativt fattigere samfund. Er det virkelig det, vi ønsker? GITTE ØRSKOU. 5/6

6 Vi står på skuldrene af et kolossalt arbejde for at sikre kunstens plads og relevans i børns og unges liv Hvis vi ønsker, at vore børn og unge skal udvikle sig til alsidige personligheder, er der mange forskellige kunstarter, som de bør sti e bekendtskab med Den Åbne Skole giver fantastiske muligheder for, at børn og unge kan møde kunsten i deres skoleliv. KUNDSKAB. Børn får blandt andet mulighed for at arbejde med kunst på de kommunale billedskoler, her i Albertslund Kommune. Arkivfoto: Martin Lehmann 6/6