Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)"

Transkript

1 Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur Skolebeskrivelse Skolens pædagogiske arbejde Udvikling af det faglige niveau Ro og trivsel i klassen Inklusion og specialpædagogiske bistand Det faglige niveau for tosprogede elever Den pædagogiske og strategiske ledelse SFO-området Skolens andre indsatsområder Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Skolens mål for det kommende skoleår Oversigt over skolens principper og retningslinjer Skolelederens samlede vurdering Pædagogisk Råds udtalelse Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten generelt Skolerapporten... 41

3 1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år. 1 Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole. Evalueringskæden 2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater 1. Folkeskoleloven 40 a. 2. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne) 1

4 I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen. 2

5 2. Skolebeskrivelse Hadbjerg skole ligger i hadbjerg by. Skolen blev i 1968 gjort til centralskole, da man nedlagde skolerne i Selling og Ødum, samtidig med at man udbyggede skolen i Hadbjerg. Skolen har siden midt 80,erne være overbygningsskole for eleverne ftra Voldum skole. Skolens målsætning er: - et godt sted at være - et godt sted at lære - for alle Hadbjerg skole opgave er at give eleverne en god undervisning og oplevelsen af at høre til og være en del af fællesskabet omkring skolen. Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at udnytte sine evner optimal i trugge omgivelser. det er væsentligt for skolen, at alle forbedrer deres faglig samt oplever nærvær og anerkendelse. På hadbjerg skole øver vi os alle i hele tiden at blive bedre, så vi kan blive dygtigere - elever, lærere, pædagoger og ledere. I dette skoleår har vi taget vores nye skolehal ibrug. Hallen har givet ideelle rammer for fysisk udfoldelse og har givet idrætsfaget nye muligheder. I samarbejde med de lokaleforeninger arbejder skolen for at inddrage nye aktiviteter og give muligheder for børn og unge. Der har i foråret været et tæt samarbejde mellem skole/sfo og lokalforeningerneomkring aktiviteter i eftermiddagstimerne for eleverne i klasse. Skolens værdier: 1. Fællesskab og ansvarlighed Det er værdifuldt, at alle oplever sig som en del af et større fællesskab og påtager sig et ansvar for at fællesskabet fungere. Derfor er.. det vigtigt, at elevernes kendskab og indbyrdes forståelse for hinanden styrkes. der brobygning mellem almindelig undervisning og specialundervisning. det vigtigt, at elever bliver bevidste om deres egne rolle og muligheder. det vigtigt, at eleverne er bevidste om formålet med den samlede skolegang. 2. Faglighed og rummelighed Det er værdifuldt, at alle lærer det de skal og at der er plads til alle. Derfor er fagligheden i højsædet. ledelsen synlig og konkret over for forældre, elever og ansatte. skoledagen en oplevelse af fællesskab, der gør det rart at være her. 3. Nærvær og anerkendelse Der er værdifuldt, at alle oplever et positivt og trygt miljø på Hadbjerg skole. Derfor er der respekt om og accept af alle. det positive i fokus. der muligheder for alle. der tolerance og åbenhed overfor alle. alle gode rollemodeller 3

6 4

7 3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering. Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til. Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet. 5

8 3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer. Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/ /09 Elever pr. fuldtidsansat lærer 12,3 11,8 Antal lærere (fuldtidsstillinger) 23,66 25 Udgifter pr. elev (kr.) Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling 3,1 4,6 Klasser pr. interaktiv tavle 3,6 3,2 Undervisningsmidler pr. elev (kr.) Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%) 9,6% 5,6% Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 41,3% - Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling 50,0 50,0 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%) 2,3% 1,9% 6

9 Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever. 7

10 Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin Elever Klasser Gns. Klasse koeff. 2009/ / / / / /09 0. kl ,0 16,0 1. kl ,5 15,0 2. kl ,0 16,0 3. kl ,0 16,0 4. kl ,0 16,5 5. kl ,5 18,0 6. kl ,0 23,0 7. kl ,0 26,0 8. kl ,0 26,0 9. kl ,0 26,0 I alt ,2 18,5 Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever. Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/ /09 Mindste klasse Største klasse Antal elever i skoledistriktet Antal elever fra eget distrikt Elever fra eget distrikt, andel (%) 77,7% 82,4% Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september 8

11 Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag Erfaring Andet 2009/ / / / / /09 Dansk 80,6% 74,1% 19,4% 25,9% - - Engelsk 100,0% 100,0% Tysk 100,0% 100,0% Historie 50,0% 53,3% 50,0% 26,7% - 20,0% Kristendom 26,3% 25,0% 52,6% 50,0% 21,1% 25,0% Samfundsfag 100,0% 100,0% Geografi 75,0% 100,0% ,0% - Biologi 100,0% 100,0% Natur/Teknik 33,3% 46,7% 16,7% 30,0% 50,0% 23,3% Matematik 81,1% 69,7% 18,9% 30,3% - - Fysik/Kemi 100,0% 100,0% Idræt 100,0% 82,4% - 17,6% - - Musik 100,0% 78,9% - 21,1% - - Billedkunst 50,0% 50,0% 50,0% 25,0% - 25,0% Hjemkundskab 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% Håndarbejde 100,0% 100,0% Specialpædagogik 71,4% 80,0% 28,6% 20,0% - - Dansk som andetsprog 100,0% *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil. 9

12 Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Klassestørrelserne på skolen giver en række fordele og ulemper bl.a. 1.De små klasser giver mere lærertid til den enkelte elev. 2.Der kan lettere tages hensyn til den enkelte elevs behov. 1.De små klasser betyder, at eleverne skal have fælles årgangstimer for at skolen kan opretholde undrevisningstimetallet. 2.De små klasser kan have betydning for klassens sociale liv. Da skolen har og også i fremtiden vil have klassestørrelser på mellem 15 og 20 elever betyder dette, at ovennævnte problemstillinger løbende bliver diskuteret i henholdsvis skolebestyrelse og blandt personalet. Skolen må ofte korrigere og ændre på beslutninger for at få økonomi og bekendtgørelser til at nå hinanden. Dette giver naturligvis forstyrrelser for personalet og forældre. Skoleledelsen forsøger at fastholde beslutninger og rutiner, men det kræver en stor indsats og tolerance af alle. Skoleledelsen forsøger gennem teamsamtaler, opfølgende møder m.m. at skabe ordnene rammer, må lærerne kan holde focus på den daglige undervisning Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau. Tabel 5. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål Arbejdet med elevplaner har været overlagt til de enkelte teams. Det er skolens mål at udarbejde en IT skabelon for de forskellige faser - indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Skabeloner skal tage udgangspunkt i UNI-C's oplæg, som findes på skoleintra. Skabelonen skal også medtage de bemærkninger og anbefalinger, som Evalueringsinstitutet kom med i deres temahæfte om elevplaner i Indikatorer Der skal ligge en færdig skabelon på skolens intranet i uge 43. Pædagogiske tiltag Evaluering - resultater Opfølgning Der bliver et fælles oplæg inde skoleårets start og lærerene bliver inddelt i faglige grupper, der skal udarbejde oplæg for deres fag. Skolen har været repræsenteret i en kommunal arbejdsgruppe, som har haft focus på elevplaner i udskolingen og deres brug i elevernes uddannelsesplan. Arbejdet med fagenes elevplaner skal være færdigt i september måned. Skoleledelsen samler materialet og sørge for at det samlede materiale bliver lagt på skoleintra Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?

13 Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Der er i de forskellige lærerteam arbejdet med forskellige evalueringsmodeller f.eks. porte folie, målcirkler, I gennem de sidste år har skolen indkøbt fælles evalueringsmateriale, som retter sig mod de forskellige faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) Materialet har været gennemgåeet på fasemøderne og de enkelte lærerteam har tilrette modellerne til deres undervisning og deres klasser. Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: I sidste kvalitetsrapport er nævnt, at 45% af eleverne på skolen ikke havde kendskab til deres elevplan. Vi har naturligvis haft dette oppe på pædagogisk rådsmøde. En forklaring kan være, at de forskellig lærerteam har brugt forskellige ord om elevplanen. Dette skyldes at der er brugt forskellige materiale til evaluering af eleverne. Nogle har brugt målcirkler, andre "kan - kan næsten" og de sidste har brugt elevplaner fra skoleintra. Alle elever har modtaget en "elevplan" og den har været fulgt i forbindelse med skole/hjem samtalerne. Ved skoleåret 2010/11,s start fremlægger skoleledelsen en fælles skabelon for elevplaner. Skabelonen bygger på "Målcirkler" og skal gennems elektronisk på skoleintra, hvor der oprettes et elevplansarkiv, som kan følge eleven i det samlede skoleforløb og alle lærere har adgang til. Ledelsen fremlægger planen for den nye skolebestyrelse ved skoleårets start. Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Skolens lærere er inddelt i faseteam. De forskellige team består af ca lærere. faserne mødes jævnligt og diskutere/udveksler erfaringer om klasser og fag. Igennem skoleforløbet tages der en række test og prøver, som sammen med lærerens daglige iagttagelser er med til at give et billed af den enkelte elev og elevens nærmeste udviklingszone. I forbindelse med de nationaletest har test resultaterne været gennemgået bl.a sammen med skoleledelsen og i en række tilfælde er der udarbejdet reviderede handleplaner for klassen. Arbejdet med at bruge resultaterne af de nationale test i den videre undervisning er fortsat under udvikling og har ikke fundet sig endelig form Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Resultater af afgangsprøver m.v. 11

14 Tabel 7. Karaktergennemsnit 9. klasse, 7-trinsskalaen: Fag Gennemsnit Gennemsnit Kommune Landsgennemsnit 2009/ /09 gennemsnit 2008/ /10 Dansk Læsning 4,6 4,2-5 Dansk Skriftlig 6,2 3,3-5,5 Dansk Mundtlig 6 6,9-7 Dansk Retstavning 5,9 4,9-5,4 Matematiske færdigheder 7,2 7,7-7,7 Matematisk problemløsning 6 7,5-6,9 Engelsk 7,1 5,3-5,8 Fysik/Kemi 5,6 6,5-6,9 Udtræksprøve 1: Geografi 7,2 - Udtræksprøve 2: Engelsk, skriftlig Udtræksprøve 3: Obl. projektopgave 6,1-6,2 - Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 86% 90% Langsomme, sikre læsere 7% 7% Usikre læsere 7% 3% Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 93% 85% Langsomme, sikre læsere 7% 7% Hurtige, lidt usikre læsere 0% - Usikre læsere 0% 8% 12

15 Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Der foretages LUS test af alle indskolings elever. Testen forelægges for dansklæreren og giver læreren bedre mulighed for at støtte eleven i den fortsatte læseindlæring. Gennemgang af LUS test og udarbejdelse af handleplaner foretages i samarbejde med skolens læsevejleder. Ligeledes bruger skolen en række andre test, som er med til at give et udtryk for klassens/elevens faglige standpunnkt i forhold til fagenes trinmål. Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 1 3 Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: I dette skoleår udgav CEPOS en resultatliste med skolernes karaktergennemsnit. Undersøgelsen giver udtryk for, at den er objektiv, idet den fremfører, at den har taget hensyn til de lokale sociale forhold. jeg skrev følgende på skolens hjemmeside i forbindlese med offentliggørelsen. Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis bringer i dag d. 15. april 2010 en artikel, hvor de med baggrund i en Cepos undersøgelse gør opmærksom på, at Hadbjerg skole scorer for lavt i karaktergennemsnit ved afgangsprøven 2007 i forhold til landsgen-nemsnittet. Jeg vil gerne knytte følgende kommentar til undersøgelsen og artiklen: Hadbjerg skole har bl.a. som målsætning: 3. Skolen rummer mange slags børn med forskellige behov Skolen styrker børnenes selvværd, samarbejdsevner og mellemmenneskelige forståel-se og følger den enkelte elev tæt i og uden for skoleforløbet. Skolen har plads til specialklasser og børn med særlige behov. I gennem de sidste år har skolen målrettet arbejdet for at flere og flere af de elever, som har særlige behov, skulle gå til folkeskolens afgangsprøve. Dette har selvfølgelig indflydelse på skolens gennemsnit, men det er for os mere væ-sentligt, at eleverne har et mål med undervisningen og får afprøvet deres evner ved en afgangsprøve. Skoles karakterer tages løbende op med lærerne i udskolingen og vi er meget opmærksomme på dette. Skolen har en enkelt klass e til prøve og dette har selvfølgelig betydning for den endelige placering på den nationaleliste, idet der ikke skal så mange ændringer til, før det får stor gennemslags kraft. Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning. 3. Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit

16 Tabel 15. Fordelingen af 9. klasseelever jf. den koordinerede tilmelding, marts: Uddannelse: 2009/ /09 Antal % % Tilmeldt 10. skoleår 11 61,1% 53,8% Erhvervsuddannelserne 6 33,3% 19,2% Social- og sundhedsuddannelse 0 0,0% 0,0% Gymnasiale uddannelser 2 11,1% 30,8% EGU - erhvervsgrunduddannelse 0 0,0% 0,0% Andre uddannelser 4 22,2% 3,8% Elever som overgår til en uddannelse i alt ,8% 107,7% Elever, der ikke går direkte i uddannelse 0 0,0% 3,8% Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen 0 0,0% 15,4% Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Alle skolens elever går videre i en ungdomsuddannelse. Vi har ingen oversigt, der viser om eleverne fuldfører den valgte ungdomsuddannelse. Fra skolens side kan vi godt frygte, at nogle af skolens tidligere elever ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skoleledelsen vil i det kommende skoleår bede UU centret om en oversigt med de elever, der måtte være stoppet på en ungdomsuddannelsen. Vi vil gerne i kontakt med de gamle elever, som er holdt i utide, og vide om skolen kunne have afhjulpet dette. I dette skoleår har skolen i samarbejde med UU vejlederen afholdt screeningsmøder for 7. klasserne. Formålet med disse møder er at støtte de elever, som klasselæreren mener har brugt for ekstra støtte og hjælp i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Målet er selvfølgelig at skolens elever kommer til at opfylde intentionerne om, at 95% af eleverne får en ungdomsuddannelse Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau Samlet set har skolen opnået acceptable resultater ved afgangsprøverne, meget flotte resultater i de kommunale læsetest for 1. og 3. klasse. Endelig har skolen opnået resultater i de nationale test hvor 6 test ud af 10 ligger over landsgennemsnittet. På baggrund af de opnåede resultater i læsetest og i de nationale test vurderer Børn og Skole at de faglige resultater fra 0. til 7. klasse er tilfredsstillende. På baggrund af resultaterne i de nationale test og resultaterne ved afgangsprøverne anbefaler Børn og Skole, at skolen vælger at have fokus på fagligheden i udskolingen. Børn og skole er opmærksom på at den særlige sammensætning af eleverne giver en ekstra udfordring på området. 14

17 3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet. Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Skolen har nu etableret et fast AKT team, bestående af to lærere og en pædagog, der alle har taget AKT uddannelsen på VIA. jeg håber meget, at vi derved får bedre mulighed for at støtte op omkring de forskellige klasseteam og hjælpe dem i arbejdet med elevernes- og klassens trivsel Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd. 15

18 Tabel 16. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål Indikatorer Pædagogiske tiltag Evaluering - resultater Opfølgning At få inplementeret LP modellen blandt skolens personale og få gjort den "norske sol" til en del af den systemiske tænkning på skolen. (beskrivelse af opretholdende faktorer) At der er foregået en grundig analyse og informations indsamling med udgangspunkt i LP modellen, når der indstilles elever til støttecenter, PPR m.m. Personalet har i foråret arbejdet med indføring i LP modellen. I dette skoleår skal LP grupperne arbejde med konkrete problemstillinger fra Hadbjerg skole og opstille løsninge forslag. Tovholderne får en centralrolle i det videre LP arbejde. Skolen vil sammen med de andre skoler i netværket (Skovvang- og Vellev Skole) afholde kurser og forhåbentlig få dannet et tovholder netværk på tværs af skolerne, som kan diskutere mere generelle problemstillinger i LP arbejdet. Ved skoleårets afslutning skal LP arbejdsgruppen udarbejde et notat til det videre LP arbejde. Hvordan skal LP grupperne være sammensat, mødefrekvens, m.m. Der vil være en løbende opfølg i LP arbejdsgruppen. der er programsat 4 møder i det kommende skoleår. Beskrivelse af skole-hjem-samarbejdet Skole/hjem samarbejdet er overladt til de forskellige lærerteam. Omfanget aftales i samarbejde med klasseforældrerådene, og i samarbejde med ledelsen. Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ro og trivsel i klassen LP arbejdet er kommet godt igang på skolen og vi arbejder efter planen med at få implementeret LP modellen på skolen Resultater for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives resultater af skolens arbejde med ro og trivsel i klassen. Skolens overordnede resultater fra LP- kortlægningsundersøgelsen findes i bilag 2. Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ro og trivsel i klassen Skoleledelsen fastholder også i det kommende skoleår, at de forskellige LP team er sammensat på tværs af klasseteam og at der er både lærere og pædagoger i de forskellige team. Det er for tidligt i processen til at skolen kan fremvise konkrete resultater af arbejdet med LP modellen, men arbejdet med opretholden faktorer vil komme til at indgå i skolen arbejde ved indstilling til støttecenter m.m Børn og Skoles vurdering af ro og trivsel i klassen Ingen bemærkninger 16

19 3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og området er nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer. Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 17. Antal elever i specialklasser Klassetrin Elever 2009/ /09 Indskoling (0.-2. kl.) 8 7 Mellemtrin (3.-6. kl.) 9 9 Udskoling ( kl.) 9 12 Modtageklasser 0 - Erhvervs-klasser 8 7 Andet 4 - I alt 38,0 35,0 Andel af % af alle elever 11,6% 10,6% Opgjort pr. 5. september 17

20 Tabel 18. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin 2009/ /09 Indskoling Mellemtrin Udskoling 7 4 I alt *) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer Tabel 19. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer % af lærernes samlede undervisningstid Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)* 250 0,6% Læsevejledere 250 0,6% Specialundervisning - skolens egne timer** ,1% Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret ,2% *) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid Tabel 20. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag** Erfaring*** Andet 2009/ / / / / /09 Specialpædagogik 71,4% 80,0% 28,6% 20,0% - - *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis. Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Skolen har i dette år fortsat det gode arbejde vedr. inklusion i folkeskolen. Flere og flere elever går til prøve. I dette skoleår har vi haft en læseklasse for 8-9 kl. Eleverne er gået til prøve med godt resultat. Bl.a på baggrund af de deltagende læreres store indsat og deraf gode resultater, vil tilbudet blive udvidet i det kommende skoleår til også at omfatte elever fra kl og med 6 elever I det kommende skoleår skal skolen bruge erfaringerne fra læseklassen i forbindelse med skolens SATS projekt. 18

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2007/2008 (5. september 2008)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2007/2008 (5. september 2008) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2007/2008 (5. september 2008) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur...1 2. Skolebeskrivelse...3 3. Skolens pædagogiske arbejde...4 3.1. Styrket

Læs mere

Søndervangskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (4. november 2009)

Søndervangskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (4. november 2009) Søndervangskolen Kvalitetsrapport for 2008/2009 (4. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Præstemarkskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009)

Præstemarkskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Præstemarkskolen Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Bavnehøjskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (4. oktober 2010)

Bavnehøjskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (4. oktober 2010) Bavnehøjskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (4. oktober 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Udvikling

Læs mere

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Udvikling

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2008/2009 (23. oktober 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Otterup Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Havrehedskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008

Kvalitetsrapport 2008 Kvalitetsrapport 2008 Veng Fællesskole Søballevej 2 8660 Skanderborg Tlf: 87613161 E-mail: vengskole@skanderborg.dk www.vengskolen.dk Kvalitetsrapport for Veng Fællesskole - Skanderborg Kommune Side 1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere