Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)"

Transkript

1 Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur Skolebeskrivelse Skolens pædagogiske arbejde Udvikling af det faglige niveau Ro og trivsel i klassen Inklusion og specialpædagogiske bistand Det faglige niveau for tosprogede elever Den pædagogiske og strategiske ledelse SFO-området Skolens andre indsatsområder Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Skolens mål for det kommende skoleår Oversigt over skolens principper og retningslinjer Skolelederens samlede vurdering Pædagogisk Råds udtalelse Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten generelt Skolerapporten... 41

3 1. Rapportens formål, metode og struktur Favrskov Kommune skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som beskriver skoleområdet, skolernes faglige niveau og de styrings- og udviklingstiltag som politikere, forvaltning og skoler har sat i værk i det forløbne år. 1 Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og én skolerapport pr. skole. Denne rapport er skolens egen rapport. Den beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skoleområde. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolen. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at såvel Byråd som skolebestyrelse lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er desuden hensigten, at rapporten skal anvendes som grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelse Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af den enkelte skole. Evalueringskæden 2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituation og Byråd. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltning og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Alle rapporter er struktureret efter indsatsområder vedtaget af Byrådet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet: - Faglighed og evalueringskultur - Ro og trivsel i klassen - Inklusion og specialpædagogisk bistand - Det faglige niveau for tosprogede elever - Pædagogisk og strategisk ledelse - SFO-området Med indsatsområderne i fokus skabes ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at følge udviklingen inden for det enkelte område. I skolerapporten beskrives indsatsområderne ud fra, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Først opridses rammerne, dernæst gennmgås de pædagogiske processer og skolernes resultater og endelig følger skolelederens bemærkninger og forvaltningens vurdering. Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater 1. Folkeskoleloven 40 a. 2. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne) 1

4 I Favrskov Kommune gennemføres hvert andet år statusanalyser som et væsentligt supplement til skolerapporten og den overordnede kvalitetsrapport. Formålet med statusanalysen er at måle og dokumentere udviklingen inden for områderne, ledelse, evalueringskultur og faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand. Skolens aktuelle statusanalyse er bilag til skolerapporten. Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med en udtalelse fra pædagogisk råd vedrørende skolerapporten og skolebestyrelsens udtalelse til kommunens overordnede kvalitetsrapport og til skolerapporten. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/trinmål i teamudviklingssamtalen. 2

5 2. Skolebeskrivelse Hadbjerg skole ligger i hadbjerg by. Skolen blev i 1968 gjort til centralskole, da man nedlagde skolerne i Selling og Ødum, samtidig med at man udbyggede skolen i Hadbjerg. Skolen har siden midt 80,erne være overbygningsskole for eleverne ftra Voldum skole. Skolens målsætning er: - et godt sted at være - et godt sted at lære - for alle Hadbjerg skole opgave er at give eleverne en god undervisning og oplevelsen af at høre til og være en del af fællesskabet omkring skolen. Undervisningen skal give den enkelte elev mulighed for at udnytte sine evner optimal i trugge omgivelser. det er væsentligt for skolen, at alle forbedrer deres faglig samt oplever nærvær og anerkendelse. På hadbjerg skole øver vi os alle i hele tiden at blive bedre, så vi kan blive dygtigere - elever, lærere, pædagoger og ledere. I dette skoleår har vi taget vores nye skolehal ibrug. Hallen har givet ideelle rammer for fysisk udfoldelse og har givet idrætsfaget nye muligheder. I samarbejde med de lokaleforeninger arbejder skolen for at inddrage nye aktiviteter og give muligheder for børn og unge. Der har i foråret været et tæt samarbejde mellem skole/sfo og lokalforeningerneomkring aktiviteter i eftermiddagstimerne for eleverne i klasse. Skolens værdier: 1. Fællesskab og ansvarlighed Det er værdifuldt, at alle oplever sig som en del af et større fællesskab og påtager sig et ansvar for at fællesskabet fungere. Derfor er.. det vigtigt, at elevernes kendskab og indbyrdes forståelse for hinanden styrkes. der brobygning mellem almindelig undervisning og specialundervisning. det vigtigt, at elever bliver bevidste om deres egne rolle og muligheder. det vigtigt, at eleverne er bevidste om formålet med den samlede skolegang. 2. Faglighed og rummelighed Det er værdifuldt, at alle lærer det de skal og at der er plads til alle. Derfor er fagligheden i højsædet. ledelsen synlig og konkret over for forældre, elever og ansatte. skoledagen en oplevelse af fællesskab, der gør det rart at være her. 3. Nærvær og anerkendelse Der er værdifuldt, at alle oplever et positivt og trygt miljø på Hadbjerg skole. Derfor er der respekt om og accept af alle. det positive i fokus. der muligheder for alle. der tolerance og åbenhed overfor alle. alle gode rollemodeller 3

6 4

7 3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde vedtaget af Byrådet. Beskrivelserne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering. Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte indsatsområde og de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt skolens strukturelle nøgletal. Med mindre andet er anført gælder tallene kun for undervisning i de almene klasser. Det vil sige, at data vedrørende specialklasser ikke indgår i tabellerne. Pædagogiske processer beskriver skolens pædagogiske arbejde inden for det enkelte indsatsområde med særligt fokus på de tiltag som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte. Desuden beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet er at dokumentere de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. I praksis sker det ved hjælp af en model, hvor skolen beskriver et mål og definerer indikatorer for, hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målet Herefter beskrives evaluering og resultater og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til. Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, hvis de ønskede resultater udebliver. I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet. 5

8 3.1. Udvikling af det faglige niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner Rammer for udvikling af det faglige niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer. Mål for udvikling af det faglige niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål,der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. Nøgletal vedr. undervisningsforhold Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2009/ /09 Elever pr. fuldtidsansat lærer 12,3 11,8 Antal lærere (fuldtidsstillinger) 23,66 25 Udgifter pr. elev (kr.) Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling 3,1 4,6 Klasser pr. interaktiv tavle 3,6 3,2 Undervisningsmidler pr. elev (kr.) Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%) 9,6% 5,6% Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning 41,3% - Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling 50,0 50,0 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%) 2,3% 1,9% 6

9 Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever. 7

10 Tabel 2. Skolens elevtal*: Klassetrin Elever Klasser Gns. Klasse koeff. 2009/ / / / / /09 0. kl ,0 16,0 1. kl ,5 15,0 2. kl ,0 16,0 3. kl ,0 16,0 4. kl ,0 16,5 5. kl ,5 18,0 6. kl ,0 23,0 7. kl ,0 26,0 8. kl ,0 26,0 9. kl ,0 26,0 I alt ,2 18,5 Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever. Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2009/ /09 Mindste klasse Største klasse Antal elever i skoledistriktet Antal elever fra eget distrikt Elever fra eget distrikt, andel (%) 77,7% 82,4% Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september 8

11 Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag Erfaring Andet 2009/ / / / / /09 Dansk 80,6% 74,1% 19,4% 25,9% - - Engelsk 100,0% 100,0% Tysk 100,0% 100,0% Historie 50,0% 53,3% 50,0% 26,7% - 20,0% Kristendom 26,3% 25,0% 52,6% 50,0% 21,1% 25,0% Samfundsfag 100,0% 100,0% Geografi 75,0% 100,0% ,0% - Biologi 100,0% 100,0% Natur/Teknik 33,3% 46,7% 16,7% 30,0% 50,0% 23,3% Matematik 81,1% 69,7% 18,9% 30,3% - - Fysik/Kemi 100,0% 100,0% Idræt 100,0% 82,4% - 17,6% - - Musik 100,0% 78,9% - 21,1% - - Billedkunst 50,0% 50,0% 50,0% 25,0% - 25,0% Hjemkundskab 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% Håndarbejde 100,0% 100,0% Specialpædagogik 71,4% 80,0% 28,6% 20,0% - - Dansk som andetsprog 100,0% *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil. 9

12 Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Klassestørrelserne på skolen giver en række fordele og ulemper bl.a. 1.De små klasser giver mere lærertid til den enkelte elev. 2.Der kan lettere tages hensyn til den enkelte elevs behov. 1.De små klasser betyder, at eleverne skal have fælles årgangstimer for at skolen kan opretholde undrevisningstimetallet. 2.De små klasser kan have betydning for klassens sociale liv. Da skolen har og også i fremtiden vil have klassestørrelser på mellem 15 og 20 elever betyder dette, at ovennævnte problemstillinger løbende bliver diskuteret i henholdsvis skolebestyrelse og blandt personalet. Skolen må ofte korrigere og ændre på beslutninger for at få økonomi og bekendtgørelser til at nå hinanden. Dette giver naturligvis forstyrrelser for personalet og forældre. Skoleledelsen forsøger at fastholde beslutninger og rutiner, men det kræver en stor indsats og tolerance af alle. Skoleledelsen forsøger gennem teamsamtaler, opfølgende møder m.m. at skabe ordnene rammer, må lærerne kan holde focus på den daglige undervisning Pædagogiske processer vedrørende udvikling af det faglige niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at udvikle det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau. Tabel 5. Arbejdet med de overordnede mål for evalueringskultur Beskrivelse Mål Arbejdet med elevplaner har været overlagt til de enkelte teams. Det er skolens mål at udarbejde en IT skabelon for de forskellige faser - indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Skabeloner skal tage udgangspunkt i UNI-C's oplæg, som findes på skoleintra. Skabelonen skal også medtage de bemærkninger og anbefalinger, som Evalueringsinstitutet kom med i deres temahæfte om elevplaner i Indikatorer Der skal ligge en færdig skabelon på skolens intranet i uge 43. Pædagogiske tiltag Evaluering - resultater Opfølgning Der bliver et fælles oplæg inde skoleårets start og lærerene bliver inddelt i faglige grupper, der skal udarbejde oplæg for deres fag. Skolen har været repræsenteret i en kommunal arbejdsgruppe, som har haft focus på elevplaner i udskolingen og deres brug i elevernes uddannelsesplan. Arbejdet med fagenes elevplaner skal være færdigt i september måned. Skoleledelsen samler materialet og sørge for at det samlede materiale bliver lagt på skoleintra Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?

13 Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Der er i de forskellige lærerteam arbejdet med forskellige evalueringsmodeller f.eks. porte folie, målcirkler, I gennem de sidste år har skolen indkøbt fælles evalueringsmateriale, som retter sig mod de forskellige faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) Materialet har været gennemgåeet på fasemøderne og de enkelte lærerteam har tilrette modellerne til deres undervisning og deres klasser. Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: I sidste kvalitetsrapport er nævnt, at 45% af eleverne på skolen ikke havde kendskab til deres elevplan. Vi har naturligvis haft dette oppe på pædagogisk rådsmøde. En forklaring kan være, at de forskellig lærerteam har brugt forskellige ord om elevplanen. Dette skyldes at der er brugt forskellige materiale til evaluering af eleverne. Nogle har brugt målcirkler, andre "kan - kan næsten" og de sidste har brugt elevplaner fra skoleintra. Alle elever har modtaget en "elevplan" og den har været fulgt i forbindelse med skole/hjem samtalerne. Ved skoleåret 2010/11,s start fremlægger skoleledelsen en fælles skabelon for elevplaner. Skabelonen bygger på "Målcirkler" og skal gennems elektronisk på skoleintra, hvor der oprettes et elevplansarkiv, som kan følge eleven i det samlede skoleforløb og alle lærere har adgang til. Ledelsen fremlægger planen for den nye skolebestyrelse ved skoleårets start. Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Skolens lærere er inddelt i faseteam. De forskellige team består af ca lærere. faserne mødes jævnligt og diskutere/udveksler erfaringer om klasser og fag. Igennem skoleforløbet tages der en række test og prøver, som sammen med lærerens daglige iagttagelser er med til at give et billed af den enkelte elev og elevens nærmeste udviklingszone. I forbindelse med de nationaletest har test resultaterne været gennemgået bl.a sammen med skoleledelsen og i en række tilfælde er der udarbejdet reviderede handleplaner for klassen. Arbejdet med at bruge resultaterne af de nationale test i den videre undervisning er fortsat under udvikling og har ikke fundet sig endelig form Resultater vedrørende udvikling af det faglige niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolens resultater henvises til skolens seneste statusanalyse, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Resultater af afgangsprøver m.v. 11

14 Tabel 7. Karaktergennemsnit 9. klasse, 7-trinsskalaen: Fag Gennemsnit Gennemsnit Kommune Landsgennemsnit 2009/ /09 gennemsnit 2008/ /10 Dansk Læsning 4,6 4,2-5 Dansk Skriftlig 6,2 3,3-5,5 Dansk Mundtlig 6 6,9-7 Dansk Retstavning 5,9 4,9-5,4 Matematiske færdigheder 7,2 7,7-7,7 Matematisk problemløsning 6 7,5-6,9 Engelsk 7,1 5,3-5,8 Fysik/Kemi 5,6 6,5-6,9 Udtræksprøve 1: Geografi 7,2 - Udtræksprøve 2: Engelsk, skriftlig Udtræksprøve 3: Obl. projektopgave 6,1-6,2 - Tabel 13. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 86% 90% Langsomme, sikre læsere 7% 7% Usikre læsere 7% 3% Tabel 14. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2009/10 Andel elever i % 2008/09 Hurtige, sikre læsere 93% 85% Langsomme, sikre læsere 7% 7% Hurtige, lidt usikre læsere 0% - Usikre læsere 0% 8% 12

15 Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Der foretages LUS test af alle indskolings elever. Testen forelægges for dansklæreren og giver læreren bedre mulighed for at støtte eleven i den fortsatte læseindlæring. Gennemgang af LUS test og udarbejdelse af handleplaner foretages i samarbejde med skolens læsevejleder. Ligeledes bruger skolen en række andre test, som er med til at give et udtryk for klassens/elevens faglige standpunnkt i forhold til fagenes trinmål. Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 1 3 Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: I dette skoleår udgav CEPOS en resultatliste med skolernes karaktergennemsnit. Undersøgelsen giver udtryk for, at den er objektiv, idet den fremfører, at den har taget hensyn til de lokale sociale forhold. jeg skrev følgende på skolens hjemmeside i forbindlese med offentliggørelsen. Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis bringer i dag d. 15. april 2010 en artikel, hvor de med baggrund i en Cepos undersøgelse gør opmærksom på, at Hadbjerg skole scorer for lavt i karaktergennemsnit ved afgangsprøven 2007 i forhold til landsgen-nemsnittet. Jeg vil gerne knytte følgende kommentar til undersøgelsen og artiklen: Hadbjerg skole har bl.a. som målsætning: 3. Skolen rummer mange slags børn med forskellige behov Skolen styrker børnenes selvværd, samarbejdsevner og mellemmenneskelige forståel-se og følger den enkelte elev tæt i og uden for skoleforløbet. Skolen har plads til specialklasser og børn med særlige behov. I gennem de sidste år har skolen målrettet arbejdet for at flere og flere af de elever, som har særlige behov, skulle gå til folkeskolens afgangsprøve. Dette har selvfølgelig indflydelse på skolens gennemsnit, men det er for os mere væ-sentligt, at eleverne har et mål med undervisningen og får afprøvet deres evner ved en afgangsprøve. Skoles karakterer tages løbende op med lærerne i udskolingen og vi er meget opmærksomme på dette. Skolen har en enkelt klass e til prøve og dette har selvfølgelig betydning for den endelige placering på den nationaleliste, idet der ikke skal så mange ændringer til, før det får stor gennemslags kraft. Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning. 3. Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit

16 Tabel 15. Fordelingen af 9. klasseelever jf. den koordinerede tilmelding, marts: Uddannelse: 2009/ /09 Antal % % Tilmeldt 10. skoleår 11 61,1% 53,8% Erhvervsuddannelserne 6 33,3% 19,2% Social- og sundhedsuddannelse 0 0,0% 0,0% Gymnasiale uddannelser 2 11,1% 30,8% EGU - erhvervsgrunduddannelse 0 0,0% 0,0% Andre uddannelser 4 22,2% 3,8% Elever som overgår til en uddannelse i alt ,8% 107,7% Elever, der ikke går direkte i uddannelse 0 0,0% 3,8% Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen 0 0,0% 15,4% Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Alle skolens elever går videre i en ungdomsuddannelse. Vi har ingen oversigt, der viser om eleverne fuldfører den valgte ungdomsuddannelse. Fra skolens side kan vi godt frygte, at nogle af skolens tidligere elever ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skoleledelsen vil i det kommende skoleår bede UU centret om en oversigt med de elever, der måtte være stoppet på en ungdomsuddannelsen. Vi vil gerne i kontakt med de gamle elever, som er holdt i utide, og vide om skolen kunne have afhjulpet dette. I dette skoleår har skolen i samarbejde med UU vejlederen afholdt screeningsmøder for 7. klasserne. Formålet med disse møder er at støtte de elever, som klasselæreren mener har brugt for ekstra støtte og hjælp i forbindelse med udarbejdelse af elevens uddannelsesplan. Målet er selvfølgelig at skolens elever kommer til at opfylde intentionerne om, at 95% af eleverne får en ungdomsuddannelse Børn og Skoles vurdering vedrørende udvikling af det faglige niveau Samlet set har skolen opnået acceptable resultater ved afgangsprøverne, meget flotte resultater i de kommunale læsetest for 1. og 3. klasse. Endelig har skolen opnået resultater i de nationale test hvor 6 test ud af 10 ligger over landsgennemsnittet. På baggrund af de opnåede resultater i læsetest og i de nationale test vurderer Børn og Skole at de faglige resultater fra 0. til 7. klasse er tilfredsstillende. På baggrund af resultaterne i de nationale test og resultaterne ved afgangsprøverne anbefaler Børn og Skole, at skolen vælger at have fokus på fagligheden i udskolingen. Børn og skole er opmærksom på at den særlige sammensætning af eleverne giver en ekstra udfordring på området. 14

17 3.2. Ro og trivsel i klassen Ro og trivsel i klassen er et kommunalt indsatsområde Rammer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives rammerne for arbejdet med ro og trivsel i klassen, det vil sige de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet. Mål for ro og trivsel i klassen Ønsket tilstand i forhold til eleverne: - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen. Ønskede tilstande i forhold til lærerne: - Læreren er værdsættende og anerkendende i sin tilgang til den enkelte elev, og eleven får positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt. - Læreren påtager sig lederskabet i klassen og sikrer et godt undervisningsmiljø. - Lærerne har mulighed for at blive vejledt og få supervision af interne og eksterne resursepersoner. Ønskede tilstande i forhold til ledelsen: - Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen. Ønskede tilstande i forhold til forældrene: - Forældrene er ansvarlige og aktive medspillere i forhold til den fælles opgave at skabe trivsel og inklusion. Forældrene handler på henvendelser fra skolen. - Skolens ledelse og det pædagogiske personale samarbejder om at inddrage forældrene i skolens arbejde med trivsel og inklusion. Skolelederens bemærkninger til rammer for ro og trivsel i klassen Skolen har nu etableret et fast AKT team, bestående af to lærere og en pædagog, der alle har taget AKT uddannelsen på VIA. jeg håber meget, at vi derved får bedre mulighed for at støtte op omkring de forskellige klasseteam og hjælpe dem i arbejdet med elevernes- og klassens trivsel Pædagogiske processer for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med ro og trivsel i klassen, herunder skolens arbejde med LP-modellen. LP står for læringsmiljø og pædagogisk analyse. Modellen er en analysemetode, der systematisk arbejder med at klarlægge, hvordan eleverne er i interaktion med omgivelserne i skolen. Ved at ændre på disse omgivelser vil man kunne ændre betingelserne for elevernes læring og adfærd. 15

18 Tabel 16. Arbejdet med de overordnede mål for ro og trivsel i klassen Beskrivelse Mål Indikatorer Pædagogiske tiltag Evaluering - resultater Opfølgning At få inplementeret LP modellen blandt skolens personale og få gjort den "norske sol" til en del af den systemiske tænkning på skolen. (beskrivelse af opretholdende faktorer) At der er foregået en grundig analyse og informations indsamling med udgangspunkt i LP modellen, når der indstilles elever til støttecenter, PPR m.m. Personalet har i foråret arbejdet med indføring i LP modellen. I dette skoleår skal LP grupperne arbejde med konkrete problemstillinger fra Hadbjerg skole og opstille løsninge forslag. Tovholderne får en centralrolle i det videre LP arbejde. Skolen vil sammen med de andre skoler i netværket (Skovvang- og Vellev Skole) afholde kurser og forhåbentlig få dannet et tovholder netværk på tværs af skolerne, som kan diskutere mere generelle problemstillinger i LP arbejdet. Ved skoleårets afslutning skal LP arbejdsgruppen udarbejde et notat til det videre LP arbejde. Hvordan skal LP grupperne være sammensat, mødefrekvens, m.m. Der vil være en løbende opfølg i LP arbejdsgruppen. der er programsat 4 møder i det kommende skoleår. Beskrivelse af skole-hjem-samarbejdet Skole/hjem samarbejdet er overladt til de forskellige lærerteam. Omfanget aftales i samarbejde med klasseforældrerådene, og i samarbejde med ledelsen. Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med ro og trivsel i klassen LP arbejdet er kommet godt igang på skolen og vi arbejder efter planen med at få implementeret LP modellen på skolen Resultater for ro og trivsel i klassen I dette afsnit beskrives resultater af skolens arbejde med ro og trivsel i klassen. Skolens overordnede resultater fra LP- kortlægningsundersøgelsen findes i bilag 2. Skolelederens bemærkninger til resultater vedr. ro og trivsel i klassen Skoleledelsen fastholder også i det kommende skoleår, at de forskellige LP team er sammensat på tværs af klasseteam og at der er både lærere og pædagoger i de forskellige team. Det er for tidligt i processen til at skolen kan fremvise konkrete resultater af arbejdet med LP modellen, men arbejdet med opretholden faktorer vil komme til at indgå i skolen arbejde ved indstilling til støttecenter m.m Børn og Skoles vurdering af ro og trivsel i klassen Ingen bemærkninger 16

19 3.3. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og området er nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer. Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres ved hjælp af statusanalysen fra Partnerskab om Folkeskolen. Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 17. Antal elever i specialklasser Klassetrin Elever 2009/ /09 Indskoling (0.-2. kl.) 8 7 Mellemtrin (3.-6. kl.) 9 9 Udskoling ( kl.) 9 12 Modtageklasser 0 - Erhvervs-klasser 8 7 Andet 4 - I alt 38,0 35,0 Andel af % af alle elever 11,6% 10,6% Opgjort pr. 5. september 17

20 Tabel 18. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin 2009/ /09 Indskoling Mellemtrin Udskoling 7 4 I alt *) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer Tabel 19. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer % af lærernes samlede undervisningstid Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)* 250 0,6% Læsevejledere 250 0,6% Specialundervisning - skolens egne timer** ,1% Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret ,2% *) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid Tabel 20. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag** Erfaring*** Andet 2009/ / / / / /09 Specialpædagogik 71,4% 80,0% 28,6% 20,0% - - *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis. Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Skolen har i dette år fortsat det gode arbejde vedr. inklusion i folkeskolen. Flere og flere elever går til prøve. I dette skoleår har vi haft en læseklasse for 8-9 kl. Eleverne er gået til prøve med godt resultat. Bl.a på baggrund af de deltagende læreres store indsat og deraf gode resultater, vil tilbudet blive udvidet i det kommende skoleår til også at omfatte elever fra kl og med 6 elever I det kommende skoleår skal skolen bruge erfaringerne fra læseklassen i forbindelse med skolens SATS projekt. 18

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Et styrket

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Udvikling

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning

Udviklingsplan 2012. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Udviklingsplan 2012 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Skoletoften 7 7400 Herning Tlf: 96287940 E-mail: sinding@herning.dk http://www.sinding-oerre-midtpunkt.dk Kvalitetsrapport for Sinding-Ørre Midtpunkt,

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Kildebakkeskolen Soldalen 8 7480 Vildbjerg Tlf: 96287690 E-mail: kildebakkeskolen@herning.dk www.kildebakkeskolen.dk Kvalitetsrapport for Kildebakkeskolen - Herning Kommune,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere