EU-Kommissionens grønbog om modernisering af EU s politik for offentlige

Transkript

1 N O T A T EU-Kommissionens grønbog om modernisering af EU s politik for offentlige indkøb Sag nr. 11/385 Dokumentnr /11 Jens Peter Bjerg/ Marie Bodenhoff Tel Jpb@regioner.dk Dette notat er Danske Regioners svar på EU-Kommissionens grønbog om modernisering af EU s politik for offentlige indkøb. Høringen afsluttes den 18. april EU-Kommissionen vil senest i begyndelsen af 2012 fremsætte lovgivningsforslag med det formål at forenkle og modernisere EUreglerne for offentlige indkøb, for bl.a. at gøre tildelingen af kontrakter mere smidig. Danske Regioner er de fem danske regioners interesseorganisation. Regionerne køber samlet set ind for ca. 36 milliarder kroner og udbuddene er primært over tærskelværdierne. Svaret er udarbejdet i tæt samarbejde med regionale indkøbschefer, og afspejler derfor holdning og ønsker hos praktikere, der arbejder aktivt med reglerne på daglig basis. Spørgsmål 1: Mener De at anvendelsesområdet for direktiverne om offentlige indkøb skal begrænses til indkøbsaktiviteter? Bør en sådan begrænsning blot kodificere kriteriet om umiddelbar økonomisk fordel som udviklet af Domstolen, eller bør den medføre yderligere/alternative betingelser og begreber? Ja, Danske Regioner mener, at anvendelsesområdet skal begrænses til indkøbsaktiviteter i overensstemmelse med kriteriet om umiddelbar økonomisk fordel som udviklet af Domstolen. Spørgsmål 2:

2 Mener De, at anvendelsesområdets nuværende struktur med en opdeling i bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter er relevant? Hvis ikke, hvilken alternativ struktur foreslår De da? Side 2 Hvis opdelingen mellem bygge- og anlægskontrakter og vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter fjernes, vil der opstå mange problematikker omkring ansættelsen af tærskelværdien, bl.a. spørgsmålet om der skal være én tærskelværdi for alle kontrakter og i givet fald, hvor høj/lav skal denne værdi være. Danske Regioner mener, at opdelingen skal bibeholdes, da det er vigtigt med en høj tærskelværdi for bygge- og anlægskontrakter. Dog skal der være en klar afgrænsning mellem bygge- og anlægskontrakter contra tjenesteydelseskontrakter både af hensyn til de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører. Se nærmere herom i svar til spørgsmål. 3. Spørgsmål 3: Mener De, at definitionen af bygge- og anlægskontrakter bør revideres og forenkles? Vil De i givet fald foreslå at undlade henvisningen til en særlig liste i et bilag til direktivet? Hvilke elementer vil De foreslå, at definitionen skal indeholde? Såfremt den liste der henvises til i et bilag til direktivet er klar og tydelig og ikke efterlader tvivl om, hvorvidt en given opgave henhører under byggeog anlægskontrakter bør henvisningen til en sådan liste bevares i definitionen. De nuværende lister (bilag I, bilag IIA og bilag IIB) er desværre ikke på alle punkter så klare og entydige som det kunne ønskes. Det gældende direktivs definitioner af bygge- og anlæg, indkøb og tjenesteydelser er bygget op med udgangspunkt i en positiv definition af bygge- og anlæg, hvorefter indkøb af varer og tjenesteydelser er det, der ikke er omfattet af bygge- og anlægsbestemmelsen. Den positive definition af byggeog anlæg findes i udbudsdirektivets Artikel 1, stk. 2, nr. b, hvori der henvises til listen i bilag I. Heraf kan udledes, at det ikke er en forudsætning for, at der er tale om bygge- og anlægsaktiviteter, at aktiviteterne munder ud i et samlet resultat som f.eks. en færdig bygning. Udførelse af de enkeltstående aktiviteter vedrørende maling, gulve, vvs etc. er således også bygge- og anlægsarbejder, herunder også i henseende til beregning af tærskelværdi.

3 Om en konkret aktivitet kan karakteriseres som bygge- og anlægsaktivitet, skal vurderes på grundlag af de i Udbudsdirektivets bilag I opførte typer af aktiviteter. Side 3 Det er imidlertid ikke til at læse klart ud af bilagene til Udbudsdirektivet, hvorvidt reparation og vedligeholdelse inden for de nævnte aktiviteter er bygge- og anlægsarbejder, eller om det kun gælder for selve grundydelsen, altså om kun nymalingen af et rum er omfattet, eller om det også gælder for ommalingen, når malingen er slidt ned. Den danske Konkurrencestyrelse antager i vejledningen til udbudsdirektivet s. 69 og 71, at reparation og vedligeholdelse er bygge- og anlægsarbejder uden at underbygge dette yderligere. Bilag I oplister de aktiviteter, der klassificeres som bygge- og anlægsarbejder. Under visse af aktiviteterne er det positivt fastlagt at reparation og vedligeholdelse er omfattet af disse bygge- og anlægsaktiviteter, mens der for andre aktiviteter ikke er nævnt noget om hvorvidt reparation og vedligeholdelse er omfattet. I indledningen til Bilag I er dog anført at restaurering og almindelige reparationer er bygge- og anlægsaktiviteter. I supplerende glossar i forordningen er mulige præciseringer for bygge- og anlægsarbejder anført. Her kan bl.a. nævnes: modernisering, ombygning, genopbygning, renovering og udvidelse, udskiftning, fornyelse eller reparation af overflader, ombygning til andet formål, renovering og restaurering m.fl. Som følge heraf vil reparationer og vedligeholdelse inden for alle aktiviteter højest sandsynligt være omfattet af bygge- og anlægsaktiviteter. Der er dog i Udbudsdirektivet visse undtagelser til det generelle princip. I Bilag IIA i Udbudsdirektivet omfatter kategori 1 reparation og vedligeholdelse, specifik nævnte aktiviteter, der skal kategoriseres som tjenesteydelser i udbudsdirektivets forstand, også i henseende til beregning af tærskelværdi. Kategori 1 omhandler bl.a.: reparation og vedligeholde af pumper, ventiler, haner, metalbeholdere og maskiner (cpv-kode med underkategorier) og reparation og vedligeholdelse af installationer i bygninger (cpv-kode med underkategorier).

4 I sidstnævnte er der i underkategorierne specificeret reparation og vedligeholdelse af elektriske og mekaniske installationer i bygninger, reparation og vedligeholdelse af centralvarmeanlæg, reparation og vedligeholdelse af køleanlæg, reparation og vedligeholdelse af rulletrapper, vedligeholdelse af elevatorer samt reparation og vedligeholdelse af offentlige toiletter Side 4 Konkrete aktiviteter, der kan henføres under ovenstående, falder således ind under bilag II A kategori 1 og er dermed udbudspligtige som tjenesteydelser efter udbudsdirektivets regler herom. Et forhold som det skitserede gør det vanskelig for både ordregiver og leverandør at være sikker på karakteriseringen af indkøbet, hvorfor Danske Regioner foreslår en revidering af bilag I, der indebærer, at samtlige reparationer og vedligeholdelsesarbejder, der vedrører bygninger/bygningsmasser (stationære elementer) medtages som bygge- og anlægsarbejder, og de nævnte vedligeholdelsesarbejder fra bilag IIA indarbejdes i bilag 1. Herved er der en klar og logisk skillelinjen mellem bygge- og anlægskontrakter contra tjenesteydelseskontrakter for både de ordregivende myndigheder og de økonomiske aktører inden for dette område. I forhold til sidstnævnte vil en revidering som foreslået yderligere medføre, at der inden for bygningsområdet kun skal ageres efter ét sæt regler modsat nu til gavn for begge parter. Spørgsmål 4: Mener De, at sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser bør revideres? Indgår i besvarelsen til spørgsmål 5. Spørgsmål 5: Mener De, at direktiverne om offentlige indkøb skal gælde for alle tjenesteydelser, eventuelt på grundlag af en mere fleksibel standardordning? Hvis ikke, angiv da venligst de tjenesteydelser, som fortsat bør følge den aktuelle ordning for B-tjenesteydelser, og begrundelsen herfor. Danske Regioner foreslår, at der sker en revidering af sondringen mellem A- og B-tjenesteydelser med henblik på at indsnævre bilag IIA således at

5 det kun er tjenesteydelser hvor det i praksis giver mening med grænseoverskridende aktiviteter, der medtages på listen. Side 5 I fodnote 9 på side 4 i Grønbogen er oplyst, at der kun tildeles kontrakter på baggrund af udbud til udenlandske aktører i 1,6 % af samtlige offentlige kontrakter i EU (11 % hvis der er tale om en indirekte grænseoverskridende tildeling). Det er generelt regionernes erfaring, at ved store bygge- og anlægskontrakter, hvor entreprenøren forestår den direkte kommunikation med sine medarbejdere under opgaveudførelsen, og der derfor kun er en lav grad af direkte kommunikation mellem de udøvende medarbejdere og den ordregivende myndighed, spiller sprogforskelle og kulturforskelle ikke den store rolle for samhandlen og dermed heller ikke i konkurrencesituationen. For disse typer af offentlige opgaver er der en klar grænseoverskridende interesse. Ved tjenesteydelser, hvor ydelsen skal leveres direkte hos den ordregivende myndighed blandt dennes øvrige ansatte, borgere eller patienter, fx rengøring, hvor de udøvende medarbejdere har en stor daglig kontakt med den ordregivende myndighed, og hvor fx brugsanvisninger for rengøringsmidler m.v., hygiejneforskrifter på hospitaler, m.v. kun forekommer på nationalsproget, spiller både sprog og kulturforskelle modsat ovenfor en særlig vigtig rolle i opgaveudførelsen, kommunikationen og for den enkelte medarbejders sikkerhed. Her synes den grænseoverskridende interesse at mangle. En revision af listen i bilag IIA og IIB bør ske ud fra en vurdering af om der foreligger en grænseoverskridende interesse i praksis. Som følge af regionernes erfaringer med udbud af tjenesteydelser foreslås det at der foretages en revidering af følgende kategorier i bilag IIA, hvor der efter regionernes opfattelse mangler grænseoverskridende interesse eller hvor den fulde udbudspligt ikke er egnet ved udbud af den pågældende ydelse grundet andre årsager: Kategori 1 vedligeholdelse og reparation. Se svar på spørgsmål 3 for revidering af denne kategori. Kategori 3 Lufttransport: Transport af personer og gods, undtagen postbesørgelse. Denne kategori er problematisk, da der ikke med de nuværende udbudsregler er taget højde for udviklingen indenfor denne branche. Hidtil har udbud inden for lufttransport af personer været destinationsbestemt,

6 men grundet den pressede konkurrencesituation i markedet ændrer både leverandører, ruter og priser sig så hurtigt at hverken udbud eller kontrakter kan følge med. Det foreslås på baggrund heraf at kategori 3 overgår til en bilag IIB ydelse. Side 6 Kategori 7 Edb-tjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser. Det synes som om den IT-mæssige udvikling har overhalet kategorien. Det foreslås at kategorien gennemgås med henblik på opdatering, der svarer til markedet og tager højde for udviklingshastigheden indenfor IT-området. Ligeledes er det vigtigt, at et nyt kommende udbudsdirektiv tager højde for, at der kan udbydes ydelser/indkøb, hvor den innovative udvikling kan tilgodeses både i udbudsfasen (hurtigere udbudsfase således at kravene til ydelsen/indkøbet ikke er forældet allerede på udbudstidspunktet, færre formelle krav til beskrivelsen af ydelsen/indkøbet m.v.) og i kontraktfasen (udskiftning af sortiment/udvidelse af sortiment ved nye innovative produkter på området uden at dette medfører fornyet udbudspligt m.v.). Kategori 11 Managementkonsulentvirksomhed og hermed beslægtede tjenesteydelser. Anvendelse af managementkonsulentydelse er kendetegnet ved, at der skal ske en hurtig levering af ydelsen grundet et opstået behov, der skal dækkes her og nu. En ledelse i en offentlig institution har på tilsvarende vis som en ledelse i en privat organisation brug for hurtigt at kunne effektuere tiltag, herunder inddrage konsulentydelser, uden først at skulle gennem en lang udbudsproces efter nugældende frister. Situationen minder meget om anvendelse af juridisk rådgivning (kategori 21 bilag IIB). Det foreslås på baggrund heraf at kategorien overgår til en bilag IIB ydelse. Kategori 14 Bygningsrengøring og ejendomsadministration. Danske Regioners erfaring viser, at udenlandske aktører ikke byder ind på opgaver inden for denne kategori hvorfor den grænseoverskridende interesse synes at mangle. Det foreslås på baggrund heraf, at kategorien overgår til en bilag IIB ydelse, subsidiært at bygningsrengøring overgår til en bilag IIB ydelse. For så vidt angår de øvrige kategorier i bilag IIA har Danske Regioner ingen bemærkninger til at de bibeholdes som bilag IIA ydelser. Der ønskes ingen indsnævring af de nuværende ydelser nævnt i bilag IIB. Spørgsmål 6:

7 Ville De anbefale, at tærsklerne for anvendelse af EU s direktiver hæves til trods for, at dette på internationalt plan vil medføre manglende adgang på andre markeder i tilsvarende omfang for EU virksomheder samt omfattende erstatningskrav fra EU s samarbejdspartnere? Side 7 Ja, hævelse af tærskelværdien for indkøb af varer og tjenesteydelser anbefales. Det foreslås at tærskelværdien hæves til 1 mio. Euro. Som undersøgelsen i fodnote 9 side 4 viser er der ikke mange kontrakter der i dag tildeles udenlandske aktører. For eksempel har Region Hovedstaden udarbejdet statistik for de ca. 100 udbud regionen gennemfører årligt, herunder hvor mange tilbud der indkommer fra udenlandske aktører (ud af 422 afgivne tilbud i alt 2009 var 3 tilbud fra udenlandske aktører. Region Hovedstaden har ligeledes kun et fåtal af udenlandske kontraktparter og disse kontrakter er som regel indgået på baggrund af en art. 31 procedure), og på trods af at Region Hovedstaden er én af de største offentlige myndigheder i Danmark, viser statistikken og erfaringen, at med den nuværende tærskelværdi for indkøb af varer og tjenesteydelser, er det ikke interessant for udenlandske aktører at byde ind på danske opgaver. Kontrakterne er ganske enkelt for små i forhold til at foretage løbende daglige leverancer af forbrugsvarer, som mange offentlige kontrakter jo vedrører. Den nuværende tærskelværdi for indkøb af varer og tjenesteydelser resulterer dermed i praksis i mere bureaukrati og manglende konkurrence i form af, at mange små og mellemstore virksomheder enten undlader at byde på opgaverne eller bliver afvist som ukonditionsmæssige af formelle årsager, der kunne være undgået ved udbud efter nationale regler. Fordelen ved at hæve tærskelværdien for indkøb af varer og tjenesteydelser vil være at skabe mere international/europæisk konkurrence om de største kontrakter, mens indkøb under tærskelværdien vil være reguleret af den mere fleksible nationale lovgivning for det offentliges indkøb (i Danmark reguleret af Tilbudsloven). Hermed vil det være muligt at fremme innovation og udvikling i små og mellemstore virksomheder, der har lettere ved at byde ind på opgaver efter national lovgivning. Spørgsmål 7: Mener De, at de eksisterende bestemmelser om kontrakter, der ikke er omfattet af direktivet, er hensigtsmæssige? Mener De, at det relevante afsnit (i udbudsdirektivet) bør omstruktureres, eller at individuelle udelukkelser skal præciseres?

8 Det er efter Danske Regioners opfattelse hensigtsmæssigt at de nævnte forhold ikke er omfattet af direktivet. Side 8 Spørgsmål 9: Mener De, at den nuværende fremgangsmåde med at definere offentlige indkøbere er hensigtsmæssig? Mener De navnlig, at begrebet offentligretlige organer bør præciseres og opdateres i lyset af Domstolens retspraksis? Hvis ja, hvilken type opdatering ville De mene var hensigtsmæssig? Definitionerne synes hensigtsmæssige særligt synes Regionale myndigheder at være defineret tilstrækkeligt klart. Spørgsmål 14: Mener De, at det nuværende detaljeringsniveau i EU s regler om offentlige indkøb er hensigtsmæssigt? Hvis ikke, er reglerne da for detaljerede, eller ikke tilstrækkeligt definerede? Der er visse bestemmelser i direktivet der er så detaljerede at det er uhensigtsmæssigt for ordregivers tilrettelæggelse af det mest optimale udbud. Her skal nævnes art. 48 i direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) vedrørende teknisk og/eller faglig formåen. Denne bestemmelse angiver absolut hvilke oplysninger den ordregivende myndighed kan og må efterspørge. Modsat art. 47 giver art. 48 således ikke ordregiver mulighed for at tilpasse udvælgelseskriterierne specifikt til det konkrete udbud, hvilket kan resultere i en uhensigtsmæssig konkurrencesituation. Desuden foreslås: Beregning af tærskelværdien af kontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum: Der foreslås præcisering af, hvornår kontrakter falder ind under denne bestemmelse. Hvad er regelmæssig mellemrum, og hvordan skal sammenhængen mellem kontrakterne være? Region Hovedstaden foretog i foråret 2009 et køb af et udstyr grundet nedbrud. Senere på året købte regionen yderligere et udstyr af samme slags 1. Den danske Konkurrencestyrelse påtalte, at sådanne indkøb skulle akkumuleres inden for samme kalenderår, selv om der ikke var sammenhæng mellem købene ud over, at det var samme type udstyr. Dette ønskes elimineret, idet det er en tung administrativ opgave at skulle akkumulere alle køb på den måde (vedr. Art. 9 nr. 7). 1 sagen fra Region Hovedstaden som den danske Konkurrencestyrelse behandlede i 2009

9 Tekniske specifikationer eller tilsvarende : det virker meget formalistisk at ordregivende myndigheder dømmes for fejl, hvis tilføjelsen er glemt. Art. 23, stk. 4 tilsiger jo, at ordregiver skal acceptere tilbud, der godtgør at leve op til kravene på tilsvarende måde. Kravet om eller tilsvarende bør derfor udgå. (vedr. Art. 23). Side 9 Udbud med forhandling art. 30 og art. 31: Klarhed over om samtlige tilbud skal være ukonditionsmæssige ikke egnede for, at undtagelsesbestemmelserne kan anvendes. (vedr. art. 30 og 31). Rammeaftaler vedr. art. 32: a) Oprindelige parter, her ønskes en præcisering af, hvem der kan henføres dertil, samt en så bred skare som muligt. b) Løbetid særlige tilfælde berettiger til længere løbetid end 4 år, her ønskes en præcisering men med et bredt spekter af tilfælde 2. c) parallelle rammeaftaler med flere leverandører: af hensyn til ordregivers mulighed for løbende i hele aftaleperioden ønskes størst mulig fleksibilitet med hensyn til aftræk på aftalerne, dvs. der ønskes mulighed for såvel direkte aftræk uden yderligere betingelser for valg af leverandør i den givne situation, som mulighed for miniudbud uden nødvendigvis at have oplyst dette forlods, idet der i løbet af den (normalt) 4-årige kontraktperiode ofte kan være sket ændringer hos ordregiver, hvor det valg, der blev foretaget initialt, på ingen måde er det optimale for ordregiver d) de ordregivende myndigheder tildeler hver kontrakt til den tilbudsgiver, der har afgivet det bedste tilbud på baggrund af tildelingskriterier, der er fastsat i udbudsbetingelserne i rammeaftalen (art. 32, stk. 4, litra d) : Tildelingskriterier = laveste pris eller økonomisk. mest fordelagtige, derfor ønskes præciseret, at ordregiver efter udbudsdirektivet ikke er forpligtet til at oplyse om underkriterier til tildelingskriteriet det økonomisk. mest fordelagtige tilbud (fx pris, kvalitet, service), men kan nøjes med det overordnede niveau. Betingelser for anvendelse af hasteprocedure er ikke indføjet i loven, men følger af præcedens, at forholdet, der gør det nødvendigt at anvende hasteproceduren, ikke må kunne tilskrives den ordregivende myndighed. Det ønskes præciseret, at der også kan være saglige grunde hos ordregiver, der kræver hasteudbud, fx nedbrud, eller at en udbudsprocedure må afbrydes, og området genudbydes. Indføjelse af dette i en ny udbudslov vil skabe 2 Fx udbydes et udstyr med proprietære forbrugsartikler, som skal anvendes i hele udstyrets levetid og kun kan indkøbes hos sælgeren af udstyret. Her er der brug for en løbetid på 8-10 år til forbrugsvarerne. Rammeaftaler, hvor der er tale om store investeringer, skal ligeledes kvalificere som værende særlige tilfælde.

10 klarhed, hvis det samtidig eksemplificeres hvilke situationer der kan være tale om, eks. at der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud ikke er indkommet egnede bud/ansøgninger, hvilket forlænger udbudsprocessen, og dermed kan gøre det nødvendigt for ordregiver at anvende hasteproceduren og at kunne opfylde sit behov rettidigt. (vedr. Art. 38, stk. 8). Side 10 Art. 41, stk. 2 s relevans efter indførelsen af lov om håndhævelse af udbudsreglerne mv. Bestemmelsen bør udgå, eller det bør præciseres, at bestemmelsen stadig har et selvstændigt indhold. Definition af ansøger/tilbudsgiver bør tydeliggøres og kredsen bør holdes så snæver som muligt med hensyn til, hvem skal have meddelelse. Det virker især bureaukratisk og for den private tilbudsgiver uforståeligt, at der gives meddelelse i en sag, hvor firmaet blot rekvirerede materialet, men valgte ikke at afgive tilbud, og så flere måneder senere får tilsendt tildelingsmeddelelse. Der ønskes derfor klarhed over om virksomheder, der har anmodet om materialet, men som afstår fra at give bud/anmode om prækvalifikation enten forlods eller ved fristtidspunktet, er berettiget til at få meddelelse om de afgørelser, der træffes i udbudssagen, herunder om hvorledes en klagefrist skal tolkes ift. denne gruppe (vedr. Art. 41). Supplerende dokumenter og oplysninger: det forslås, at denne bestemmelse skal tolkes i overensstemmelse med de grundlæggende tanker om størst mulig konkurrence i EU (Art. 51). Spørgsmål 15: Mener De, at procedurerne i de gældende direktiver giver de ordregivende myndigheder mulighed for at skabe det bedst mulige indkøbsresultat? Hvis ikke: Hvordan bør procedurerne forbedres for at lette den administrative byrde/reducere transaktionsomkostningerne og varigheden af procedurerne og samtidig garantere, at de ordregivende myndigheder får mest valuta for pengene? Nej, de nugældende procedurer i udbudsdirektivet giver ikke de ordregivende myndigheder tilstrækkelig mulighed for at skabe det bedst mulige indkøbsresultat. Kun i det sjældne tilfælde, hvor den ordregivende myndighed har et 100 % kendskab til samtlige aktører i markedet, gør de nugældende procedurer det muligt at skabe det bedste indkøbsresultat. For at forbedre de ordregivende myndigheders muligheder for at tilrettelægge og gennemføre et udbud, der giver det bedst mulige indkøbsresultat,

11 foreslår Danske Regioner at: Side 11 - ændre på de formelle krav vedr. efter indhentelse af dokumenter og oplysninger, der ikke ændrer på det reelle indhold af et tilbud (offentligt udbud). Som reglerne er i dag er det f.eks Region Hovedstadens erfaring, at de i 80 % af udbuddene er nødt til at afvise minimum én tilbudsgiver på baggrund af manglende mulighed for indhentelse af oplysninger/dokumenter, der ikke påvirker indholdet af tilbuddet. Herved mistes en stor del af konkurrencen i udbuddene. I 2009 afviste Region Hovedstaden 104 tilbud ud af 422 tilbud. - bibeholde muligheden for at underkriterier til tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud stadig kan angives i spænd, men at fleksibiliteten i bestemmelsen øges ved, at der ikke indføres bestemmelser om, at spændene ikke må overlappe hinanden. Offentliggørelsen af spændene opfylder stadig ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet trods det forhold, at underkriterierne kan skifte plads, og muligheden for overlappende spænd vil give de ordregivende myndigheder bedre muligheder (større fleksibilitet)for at gennemføre udbud, hvor der trods markedsundersøgelser kommer tilbud med meget lave priser (0-priser) eller tilbud med meget høje priser. Hvis spændene er mere fleksible, vil den ordregivende myndighed have bedre muligheder for at skabe det bedst mulige indkøbsresultat (det korrekte indkøbsresultat) efter det igangværende udbud og dermed ikke være tvunget til at annullere et udbud og starte forfra med ressourcespild for både den ordregivende myndighed og den bydende til følge. - der ikke indføres pligt til for ordregivende myndigheder at offentliggøre evalueringsmodeller i forbindelse med fremsendelse af udbudsmaterialet/offentliggørelsen af udbuddet. Præcedens og erfaringer viser, at der er stor risiko for at offentliggjorte evalueringsmodeller ikke er egnede til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud, fordi ordregiver i langt de fleste tilfælde ikke kan kende markedet 100%, og ikke kender de enkelte tilbudsgiveres tilbudsstrategi. Ved en eventuel indførelse af pligt til at offentliggøre evalueringsmodellen, ville de ordregivende myndigheder være forpligtede til at anvende den offentliggjorte evalueringsmodel, som måske førte til et kommercielt forkert resultat, og ordregiver måtte aflyse udbuddet og genudbyde kontrakten. Herved vil der være et stort ressourcespild for både ordregivende myndigheder og de bydende. - indførelsen af pligt for angivelse af saglige og objektive kriterier ved begrænsningen af antal økonomiske aktører ved begrænset udbud fører tit til udelukkelse af de små og mellemstore virksomheder, da det er yderst svært

12 at indføre saglige og objektive kriterier, som dækker både disse virksomheder og store internationale virksomheder, uden at give sidstnævnte en stor fordel i forhold til begrænsningen. Hermed går ordregivende myndigheder glip af konkurrence og muligheden for det innovative aspekt fremadrettet. Der ønskes således mulighed for bedre at kunne tilrettelægge en prækvalifikation med begrænset antal aktører, der giver den efter ordregivers vurdering bedst mulige konkurrence i det konkrete udbud for den ordregivende myndighed, dvs. bedre muligheder for at få en bredt repræsenteret leverandørskare ved tilbudsafgivelsen. Side 12 - det bliver muligt at inddrage ordregivers skifteomkostninger i tilbudsevalueringen. Særligt henset til at en udbudt kontrakt ofte kun varer 4 år, har ordregivende myndigheder behov for at kunne inddrage dette forhold i beregningen af laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der jo gerne skulle afspejle realiteten af den økonomiske omkostning for den ordregivende myndighed i kontraktens løbetid. Ved ikke at inddrage skifteomkostninger får de ordregivende myndigheder netop ikke fuld valuta for pengene, når omkostninger til f.eks. validering af maskiner til nye produkter, uddannelse af brugere/personale i nye produkter eller udskiftning af eksisterende accessoriske produkter som f.eks. sæbedispensere/håndklædeholdere, og omkostninger til denne udskiftning ikke medtages i den økonomiske vurdering af tilbuddene. Herudover mister de ordregivende myndigheder også den effektivitetsbesparelse, som en effektiv produktionsafvikling uden for hyppige produktskift eller anvendelse af ens produkter/udstyr på tværs af organisationen, kunne medføre. Spørgsmål 16: Kan De forestille Dem andre typer af procedurer, som ikke findes i de gældende direktiver, og som efter Deres mening kan øge omkostningseffektiviteten af offentlige indkøbsprocedurer? Indførelsen af muligheden for forhandlingsprocedure i udbudsdirektivet, som svarer til forhandlingsproceduren i forsyningsvirksomhedsdirektivet, vil kunne øge omkostningseffektiviteten. Spørgsmål 17: Mener De, at de procedurer og redskaber, som er indeholdt i direktiverne til opfyldelse af særlige behov og til fremme af privat deltagelse i offentlige investeringer gennem offentlig-private partnerskaber (f.eks. dynamiske indkøbssystemer, konkurrencepræget dialog, elektroniske auktioner, projekt-

13 konkurrencer), bør bevares i deres nuværende form, ændres (hvis ja, hvordan) eller afskaffes? Side 13 Anvendelsesområdet for procedureformen konkurrencepræget dialog foreslås udvidet. Dette vil fremme innovation og udvikling generelt i Europa samt være til gavn for små og mellemstore virksomheder. Herudover ønskes en mere operationel beskrivelse af anvendelsen af det dynamiske indkøbssystem, således at det bliver tydeliggjort, hvornår og hvordan udbudsproceduren anvendes. Spørgsmål 18: På grundlag af Deres erfaring med anvendelse af hasteproceduren i 2009 og 2010 ville De da anbefale en generalisering af muligheden for at afkorte tidsfristerne under visse omstændigheder? Ville dette efter Deres mening være muligt uden at sætte kvaliteten af tilbuddene over styr? Ja, det bør være muligt med en afkortelse af tidsfristerne for alle procedureformer under visse omstændigheder. Kvaliteten af tilbuddene vil stadig være til stede, da ordregivende myndighed vil tage hensyn til kontraktens genstand og krævede dokumenter/oplysninger (proportionalitetsprincippet) ved fastlæggelsen af tidsfristen, da gode, gennemarbejdede tilbud altid er i ordregivers interesse. Spørgsmål 19: Ville De støtte flere forhandlinger i offentlige indkøbsprocedurer og/eller en generalisering af anvendelsen af udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse? Ja, jf. besvarelsen af spørgsmål. 16 og 17. Spørgsmål 20: Mener De i sidstnævnte tilfælde, at dette bør være en mulighed for alle typer af kontrakter/alle typer af ordregivende myndigheder eller kun under visse omstændigheder? Muligheden for flere forhandlinger bør være gældende for alle typer af kontrakter/alle typer af ordregivende myndigheder. Spørgsmål 21: Er De enig i, at generaliseret anvendelse af udbud med forhandling kan indebære en risiko for misbrug/forskelsbehandling? Ud over de beskyttelses-

14 foranstaltninger, som allerede findes i direktiverne for udbud med forhandling, ville det da være nødvendigt med yderligere beskyttelsesforanstaltninger vedrørende gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling for at kompensere for et højere niveau af skønsbeføjelser? Hvis ja, hvilke yderligere beskyttelsesforanstaltninger kunne De da forestille Dem? Side 14 De offentlige myndigheder i Danmark er for tiden under stærkt økonomisk pres, hvorfor det ikke skønnes, at en mere generel anvendelse af en forhandlingsprocedure medfører en øget risiko for misbrug/forskelsbehandling. Anvendelsen af en forhandlingsprocedure vil, ifølge Danske Regioner, være selvregulerende, da en sådan procedure tager tid (og dermed ikke er en hurtigere procedureform end f.eks. offentligt udbud) og koster ressourcer for alle parter. En forhandlingsprocedure vil derfor efter Danske Regioners opfattelse kun blive anvendt hvor den ordregivende myndighed skønner, at forhandlingsproceduren vil medføre et bedre indkøbsresultat end ved den hidtil normale procedure, fx offentligt udbud. Danske Regioner mener derfor, at der ikke er behov for yderligere beskyttelsesforanstaltninger. Spørgsmål 22: Mener De, at det ville være hensigtsmæssigt at anvende forenklede procedurer til indkøb af kommercielle varer og tjenesteydelser 3? Hvis ja, hvilken form for forenkling vil De da foreslå? Såfremt der menes varer som olie, el og lign., som købes på spotmarkedet, mener Danske Regioner, at sådanne køb helt skal undtages for udbud, hvilket da også as per efteråret 2010 er den danske konkurrencestyrelses opfattelse. Spørgsmål 23: Ville De støtte en mere fleksibel proces for tilrettelæggelse og rækkefølge af undersøgelsen af udvælgelses- og tildelingskriterier som led i indkøbsproceduren? Mener De i givet fald, at det bør være muligt at undersøge tildelingskriterierne inden udvælgelseskriterierne? 3 Spørgsmålet er, hvad de reelt refererer til inden for GTA med kommercielle varer og tjenesteydelser.

15 Ja, der ønskes en mere fleksibel proces. For så vidt angår offentlige udbud ville det være hensigtsmæssigt og ressourcebesparende for den ordregivende myndighed, såfremt udvælgelseskriterierne kun blev undersøgt for det vindende tilbud uanset om der er tale om et udbud med lette eller komplekse underkriterier til tildelingskriteriet. Side 15 Spørgsmål 24: Mener De, at det i undtagelsestilfælde kan være berettiget at tillade ordregivende myndigheder at tage højde for kriterier, der vedrører tilbudsgiveren selv, i tildelingsfasen? Hvis ja, i hvilke tilfælde, og hvilke yderligere beskyttelsesforanstaltninger ville efter Deres mening være nødvendige for at sikre retfærdighed og objektivitet i beslutningen om tildeling i et sådant system? Ja af hensyn til det bedst mulige indkøbsresultat kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at tage højde for kriterier vedrørende egnethed i tildelingsfasen. Dette gælder især for visse tjenesteydelser så som management konsulenter, IT ydelser, ledelsesaspekter i særligt store tjenesteydelseskontrakter m.v., da selve kontraktudmøntningen kan være meget afhængig af tilstedeværelsen af specifikke kompetencer. Spørgsmål 25: Mener De, at direktivet udtrykkeligt skal tillade, at der tages højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere? Hvis ja, hvilke beskyttelsesforanstaltninger er der da behov for, for at forebygge forskelsbehandling? Det er Danske Regioners holdning at de gældende direktiver ikke rummer tilstrækkelige muligheder for at tillægge tidligere erfaringer med tilbudsgiverne vægt. Det er endvidere Danske Regioners holdning, at det ville være en lettelse af ordregivers arbejde, såfremt direktivet udtrykkeligt tillader ordregiver at tage højde for tidligere erfaring hos en eller flere tilbudsgivere. Derudover vil det understøtte ordregivers effektive indkøb, såfremt ordregiver også måtte tage højde for andre ordregiveres erfaringer med tilbudsgivere i sammenlignelige udbud. I dag udarbejdes ganske detaljerede kravspecifikationer for at få belyst alle aspekter af et indkøb, herunder særligt de aspekter hvor ordregiver på forhånd kender til udfordringer/problemer hos en, flere eller alle potentielle tilbudsgivere. Såfremt ordregiver var berettiget til at tage højde for tidligere resultater direkte hos ordregiver selv og andre ordregivere, ville kravspecifikationerne efter Danske Regioners mening kunne simplificeres.

16 Den offentlige forvaltning i Danmark har generelt et højt sagligheds og ikke-diskriminerings niveau. Danske Regioner ser derfor ikke noget behov for yderligere beskyttelsesforanstaltninger i forhold til at forebygge forskelsbehandling. De danske retstraditioner/retsmidler vil alt rigeligt kunne give den fornødne beskyttelse af tilbudsgiverne. Side 16 Spørgsmål 26: Mener De, at der er behov for særlige regler for forsyningsvirksomhedernes indkøb? Bliver der i de forskellige regler for forsyningsvirksomheder og offentlige virksomheder taget tilstrækkeligt højde for forsyningsvirksomhedernes særlige indkøb? Danske Regioner ser ingen grund til særlige regler for forsyningsvirksomhedernes indkøb, da markedsstrukturerne i dag bliver mere og mere komplekse og grænserne for hvilket direktiv der skal anvendes udviskes. Med baggrund i en mere effektiv indkøbsproces bør det tværtimod overvejes hvorvidt de lempeligere regler i forsyningsvirksomhedsdirektivet (udbud med forhandling) skal gøres til en direkte tilgængelig udbudsform for alle. Spørgsmål 27 og 28: Mener De, at reglerne for offentlige indkøb er passende eller omvendt ikke passer til små ordregivende myndigheders behov? Begrund venligst Deres svar. Vil De i så fald støtte regler om en forenklet procedure for relativt små kontrakttildelinger fra lokale og regionale myndigheder? Hvad karakteriserer efter Deres mening sådanne forenklede regler? Principielt mener Danske Regioner, at fokus på små ordregivende myndigheder er forkert, da det ikke er ordregivers størrelse, der er afgørende for en effektiv indkøbsproces, men værdien/størrelsesordenen af selve ordren/udbuddet. Lettere procedureformer generelt vil kunne effektivisere indkøb på alle niveauer - både hos små og store ordregivere. Den skitserede frygt for manglende købermagt/teknisk ekspertise hos små ordregivere formodes at være reel, hvorfor Danske Regioner generelt støtter en forenkling af procedurerne. Det er i dag praksis at lave detaljerede kravspecifikationer, med mange afklarende punkter, når der er manglende teknisk ekspertise hos ordregiver. En ordregiver der ikke mener at være i besiddelse af den fornødne tekniske ekspertise vil som det også er tilfældet i dag kunne købe denne viden på konsulentbasis. Det er ofte en større ud-

17 fordring at der ikke mulighed for dialog/forhandling mellem ordregivere og tilbudsgivere. Side 17 Det vil være en stor lettelse for både ordregivere og tilbudsgivere såfremt f.eks. udbud med forhandling efter forudgående udbudsbekendtgørelse blev udgangspunktet - således at ordregivere generelt kan drive indkøb på en smidigere måde, der svarer til hvorledes markedet generelt handler. Danske Regioner finder det paradoksalt, at udbudsdirektivet der reelt er gennemført for at tvinge offentlige myndigheder til at handle markedsorienteret, reelt fratager den offentlige myndighed muligheden for at handle således som private aktører ville gøre på et frit marked. Spørgsmål 29: Mener De, at Domstolens retspraksis som redegjort i Kommissionens fortolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk sikkerhed for tildeling af kontrakter under direktivernes tærskelværdier? Eller mener De, at der kan være behov for yderligere vejledning, f.eks om tilkendegivelser af en eventuel grænseoverskridende interesse eller et andet EU-initiativ? På hvilke punkter ville De skønne dette relevant eller nødvendigt? Det er Danske Regioners opfattelse at Kommissionens fortolkningsmeddelelse giver tilstrækkelig juridisk sikkerhed for tildeling af kontrakter under direktivernes tærskelværdier. Proceduren bør dog forenkles. Det er vigtigt at den forenklede procedure for offentliggørelse af indkøbet er simpel og gennemskuelig for alle, således at risikoen for at begå procedurefejl, grundet komplekse lovregler, minimeres. Grundlæggende bør kravet om offentliggørelse alene være et krav om en kort beskrivelse af indkøbet som offentliggøres på internettet uden yderligere procedurekrav. Spørgsmål 30-33: Mener De i lyset af ovenstående, at det er en god idé at etablere retsregler på EU-plan vedrørende anvendelsesområdet og kriterierne for samarbejde mellem offentlige organisationer? Er De enig i, at konceptet med visse fælles kriterier for fritagne former for samarbejde mellem offentlige organisationer bør udvikles? Hvilke elementer vil efter Deres mening være de vigtigste i et sådant koncept? Eller foretrækker De særlige regler for forskellige former for samarbejde i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (f.eks. internt og horisontalt samarbejde)? Hvis ja, forklar da venligst hvorfor, og hvilke regler.

18 Bør EU's regler ligeledes omfatte overførsel af kompetencer? Begrund venligst Deres svar. Side 18 Danske Regioner mener, det er ganske hensigtsmæssigt at etablere klare retsregler for kriterierne for samarbejde mellem offentlige organisationer, således at der skal opnås en bedre anvendelse af offentlige midler generelt. Reglerne/retspraksis i dag er så komplicerede at et sådant samarbejde ikke etableres, da risikoen for at begå fejl ofte vurderes for stor. Det ønskes også at det lovliggøres at lave offentligt samarbejde, således at en ordregiver vil kunne tilslutte sig en andens ordregivers indkøbsaftaler, i tilfælde hvor det er sagligt at anvende samme udbudsgenstand. Samarbejde på det medicinske område udgør en særlig kompleks udfordring i forhold til udbudsreglerne. Af hensyn til patientsikkerheden kan det ofte være nødvendigt at anvende samme udstyr til patienten, også når patienten flyttes mellem flere regioners (ordregiveres) sygehuse. Ligeledes er det nødvendigt for mindre specialiserede sygehuse i en region, at benytte samme udstyr som ved det højt specialiserede sygehus i en anden region, for at kunne sikre den bedste behandling af patienten. Hvis ordregiver ikke er oprindelig part i en udbudsaftale, er det imidlertid praktisk set umuligt at etablere et samarbejde efterfølgende. Ligeledes er udbud svære at gennemføre på en del områder da allerede indkøbt materiel i høj grad dikterer hvad der efterfølgende kan købes ind for at sikre kompatibilitet. Danske Regioner ønsker, at kravene til in-house produktion udvides kraftigt og at finansiering ved delvis privat deltagelse tillades ved varekøb. Hvis overførsel af kompetence forstås som overførsel af opgaver som én region har til en anden - således at den anden region varetager denne opgave, så hilses denne nytænkning velkommen, såfremt det vil give klare regler for overførelse af kompetence og yderligere fleksibilitet for ordregiver. Spørgsmål 34: Støtter De generelt en større koncentration af efterspørgslen/mere fælles indkøb? Hvilke fordele/ulemper kan De se?

19 En større koncentration af efterspørgslen er generelt et vigtigt instrument i ordregivers optimering af indkøb og effektiv ressourceanvendelse i indkøbsprocesserne. Endvidere kan meget store kontrakter (fordelt på mange delaftaler) anspore til at nye aktører indtræder på markedet i langt højere grad end i dag (grænseoverskridende interesse). Side 19 Spørgsmål 35: Findes der efter Deres mening hindringer for en effektiv koncentration af efterspørgslen/fælles indkøb? Mener De, at de instrumenter, som disse direktiver tilvejebringer for koncentration af efterspørgslen (indkøbscentraler, rammekontrakter), fungerer godt og er tilstrækkelige? Hvis ikke, hvordan bør disse instrumenter da ændres? Hvilke andre instrumenter eller bestemmelser er nødvendige efter Deres mening? Kravet om at alle parter er med i et udbud fra starten (oprindelige parter) forhindrer i meget stor grad at ordregiver kan agere effektivt og innovativt. Det er et stort ønske at der skabes smidigere regler således at det er muligt for ordregiver at agere på almindelige markedsvilkår. Særligt bør tidsbegrænsningen på rammeaftaler på 4 år fjernes, således at kontraktgenstanden dikterer hvornår det er økonomisk hensigtsmæssigt at genudbyde genstanden igen og ikke rigide udbudsregler. Det vil eksempelvis betyde at kontrakter der har meget store initialomkostninger kan gøres mere interessante for alle potentielle bydere også i indenfor et rammekontrakt paradigme. Derudover er det Danske Regioners vurdering, at kravet om at der skal være enten én eller mindst tre leverandører på en rammeaftale er uhensigtsmæssigt i relation til effektive indkøb. Denne begrænsning bør ophæves og antallet af leverandører på en rammeaftale bør være et valg som det er ordregiver frit at træffe, herunder at ordregiver f.eks. kan vælge kun at entrere med to leverandører, såfremt der sagligt set ikke er behov for flere. Spørgsmål 36: Mener De, at en større koncentration af efterspørgslen/fælles indkøb kan medføre en risiko med hensyn til at begrænse konkurrencen og hindre SMV'ers adgang til offentlige kontrakter? Hvis ja, hvordan kan en eventuel risiko så mindskes? Det er ikke tydeligt for Danske Regioner hvorledes en ændring/lempelse af reglerne for fælles indkøb skulle gøre det sværere for SMV er at få adgang

20 til ordrer. Allerede i dag praktiseres det at opdele store ordrer i delaftaler eller rammeaftaler med flere leverandører, således at ordren kan håndteres af SMV. Store ordrer kræver en almindelig gearing af produktionsapparatet eller opjustering i antal ansatte. Såfremt man som ordregiver tillader lidt tid til tilpasning inden kontraktstart, vil de fleste SMV kunne håndtere kontrakten. Dvs. barrieren er ikke primært ordrens samlede størrelse, men derimod de komplicerede procedureregler. Side 20 Selv små fejl, som f.eks. manglende dokument eller underskrift, betyder med de nuværende regler at et tilbud erklæres for ukonditionsmæssigt - på trods af at tilbudsgiver har afgivet et på alle andre måder godt tilbud. Spørgsmål 37: Mener De, at fælles offentlige indkøb vil være mere velegnet for bestemte produktområder end andre? Hvis ja, angiv da venligst nogle af disse områder og årsagerne dertil. Danske Regioner finder det ikke hensigtsmæssigt at udpege specifikke områder der kunne være genstand for en velegnetheds-vurdering, da behovene er meget forskellige. Det bør være et frit område, således at alt kan omfattes af et fælles indkøb, hvis det vurderes hensigtsmæssigt eller alt kan indkøbes enkeltvis - med respekt for tærskelværdierne - såfremt dette vurderes bedst. I øvrigt bør tærskelværdien for fællesindkøb beregnes for den enkelte ordregiver således at det forhold at ordregivere vælger at købe ind fælles og dermed evt. overskrider tærskelværdierne ikke sig selv bør medføre at kontrakten bliver EU-udbudspligtig såfremt de enkelte ordregivere hver for sig kan indgå kontrakt under tærskelværdien uden EU-udbud. Spørgsmål 38: Er der efter Deres mening specifikke problemer i forbindelse med grænseoverskridende fælles indkøb (f.eks. med hensyn til gældende lovgivning og klageprocedurer)? Mener De specifikt, at Deres nationale lovgivning tillader, at en ordregivende myndighed bliver underkastet en klageprocedure i andre medlemsstater? Grænseoverskridende fællesindkøb er efter Danske Regioners mening generelt sjældent forekommende. Det er Danske Regioners opfattelse at såfremt der etableres et sådant udbud, så vil ordregiver bruge mange ressourcer på at håndtere udfordring med f.eks. lovvalg og værneting.

21 Et tænkt eksempel er et i samarbejde med en svensk myndighed. Svensk udbudsret er efter det oplyste mere restriktiv end dansk udbudsret. Således ville en dansk ordregiver kunne gennemføre et udbud som følger alle danske regler, men ikke nødvendigvis alle svenske. Dette vil kunne medføre usikkerhed om retstilstanden og mange klagesager. Side 21 Det er uhensigtsmæssigt og opleves som en stor forhindring for grænseoverskridende udbudssamarbejder at de nationale regler på udbudsområdet ikke er ens. En løsning kunne være at der i udbudsdirektivet indskrives en hjemstedsregel for den myndighed, der forestår udbuddet - således at dansk ret ville være gældende for udbudssamarbejdet som ovenfor beskrevet. Spørgsmål 39 og 40: Bør direktiverne om offentlige indkøb regulere spørgsmålet om omfattende ændringer af en kontrakt, mens den stadig er i kraft? Hvis ja, hvilken form for præcisering vil De da foreslå? Hvis der skal tilrettelægges et nyt udbud efter en ændring af en eller flere vigtige betingelser, vil det da være på sin plads at anvende en mere fleksibel procedure? Hvilken procedure kunne det være? Det kunne være hensigtsmæssigt med klare retningslinjer for hvorledes ordregiver skal forholde sig i relation til omfattende ændringer af en kontrakt. Det er en svær vurdering i dag og risikoen for følgerne såfremt ordregivers vurdering bliver tilsidesat af en domstol gør, at der er en tilbageholdenhed mht. at ændre i eksisterende kontrakter, uanset det ville være økonomisk effektivt/fordelagtigt at foretage ændringerne. Det er meget vigtigt for ordregiver, at det er muligt at ændre i kontrakten (også uden at det eksplicit skrives i kontrakten - som retstilstanden er i dag) således at det er muligt for ordregiver at agere som naturlig spiller på markedet. Det er også vigtigt at evt. regler ikke er unødig indgriben i ordregivers handlefrihed. Det er generelt Danske Regioners opfattelse at der skal være en vidtgående adgang til at ændre i indgåede kontrakter, og eventuelle begrænsninger bør fastsættes udtømmende i direktivet, men det foretrækkes at begrænsninger helt undlades, da dette sikrer ordregiver muligheden for at gennemføre de bedste og mest værdiskabende indkøb i en stadigt foranderlig verden. Såfremt det vurderes at der skal indføres begrænsninger i væsentlige ændringer af kontrakterne vil Danske Regioner foreslå, at der fastsættes en karensperiode for hvornår man må ændre væsentligt i en kontrakt, på f.eks. et

22 år eller en tidsmæssig procentdel af kontraktens længde, og at det derefter er givet frit at ændre i kontrakten. Side 22 Såfremt ændringerne i en kontrakt er så væsentlige, at der skal gennemføres et nyt udbud ville det være ganske hensigtsmæssigt med en mere fleksibel procedure, især i form af kortere frister. F.eks. kunne det lovhjemles at ordregiver har lov til at omgøre tildelingsbeslutningen. Hvis ordregiver f.eks. et halvt år inde i kontraktperioden finder at det er nødvendigt at lave ændringer som i dag udløser annullation af kontrakten og et helt nyt udbud i stedet kunne genåbne den oprindelige konkurrence og lave en ny tilbudsevaluering, evt. med mindre korrektioner, der tager højde for de ønskede ændringer i kontrakten. Spørgsmål 41: Mener De, at EU-regler om ændringer i forbindelse med kontraktens udførelse ville have en merværdi? Hvis ja, hvad ville merværdien af regler på EU-plan da være? Bør EU's regler især indeholde bestemmelser om de ordregivende myndigheders udtrykkelige forpligtelse eller ret til at ændre leverandør/ophæve kontrakten under visse omstændigheder? Hvis ja, under hvilke omstændigheder? Bør EU endvidere fastlægge specifikke procedurer for, hvordan den nye leverandør skal/kan udvælges? Generelt bør det fastholdes at der skal være partsautonomi, hvorfor udbudsreglerne generelt ikke bør regulere indholdet af kontrakterne. Spørgsmål 42: Er De enig i, at der i EU's direktiver om offentlige indkøb bør stilles krav om, at medlemsstaternes nationale lovgivning skal give ret til at annullere kontrakter, som er tildelt i strid med lovgivningen om offentlige indkøb? Ja, ordregiver burde have mulighed for at kunne ophæve kontrakter i forhold til aftaleloven, i den udstrækning at aftalerne er indgået i strid med EU-udbudsregler. Sanktioner for overtrædelse af lovgivningen omkring offentlige indkøb er allerede omfattende og byrdefuld for ordregiver. Spørgsmål 43: Mener De, at visse aspekter af kontraktens udførelse og hvilke bør reguleres på EU-niveau. Begrund venligst Deres svar. Danske Regioner mener ikke, at der skal være regler der regulerer aspekter af kontraktens udførelse, da dette er omfattet af en ganske velfungerende

23 partsautonomi, således at ordregiver og leverandører selv kan aftale om de vil afslutte en kontrakt, og hvilket indhold kontrakten skal have. Yderligere regulering vil opleves som en begrænsning af ordregivers fleksibilitet i forhold til at foretage effektive indkøb, og i sidste instans forøge ordregivers omkostninger ved indkøbene. Side 23 Spørgsmål 44: Mener De, at ordregivende myndigheder bør have større mulighed for at øve indflydelse på den valgte tilbudsgivers underentreprise? Hvis ja, hvilke instrumenter foreslår De da? Ja, ordregiver skal have mulighed for at begrænse anvendelsen af underleverandører. Ordregiver kunne f.eks. tilkendegive dette i forbindelse med offentliggørelse af prækvalifikation ved begrænset udbud og anføre det i udbudsmaterialet ved offentligt udbud. Spørgsmål 45: Mener De, at de gældende direktiver gør det muligt for økonomiske aktører at benytte sig fuldt ud af indkøbsmulighederne i det indre marked? Hvis ikke: Hvilke bestemmelser er efter Deres mening ikke korrekt tilpasset de økonomiske aktørers behov og hvorfor? Danske Regioner er af den opfattelse at de nugældende direktiver ikke gør det muligt for økonomiske aktører at benytte sig fuldt ud af indkøbsmulighederne i det indre marked. Manglen på mulighed for dialog og forhandling gør processen til en stor barriere for at indtræde på nye markeder for de økonomiske aktører, særligt SMV. Med de mange procedurekrav som direktiverne og retspraksis opstiller er det svært for ikke-trænede bydere at afgive et konditionsmæssigt tilbud, trods at ordregiver forsøger at hjælpe så meget som det er tilladt. Derfor foreslås der indført mulighed for forhandlingsrunder efter en offentliggørelse af udbudsbekendtgørelse, for at skabe friere rammer for almindelig forhandling og afklaring af usikkerheden i forbindelse med tilbudsafgivning. Spørgsmål 46: Mener De, at EU's regler om og politik for offentlige indkøb allerede er tilstrækkeligt SMV-venlige? Eller mener De omvendt, at visse af direktivets regler bør revideres, eller at der bør indføres yderligere foranstaltninger