ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit"

Transkript

1 ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit

2 OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen har medført, at virksomhederne har sværere ved at rekruttere nye medarbejdere, hvilket har øget interessen i at fastholde de nuværende medarbejdere på arbejdspladsen. Samtidig har den demografiske udvikling med små ungdomsårgange øget den politiske interesse i, at de ældre arbejdstagere bliver på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Øget fastholdelse af medarbejderne vil kræve, at virksomhederne i højere grad fokuserer på at forbedre arbejdsmiljøet og samtidig tager hensyn til individuelle ønsker. Udover den igangværende indsats til forbedring af arbejdsmiljøet, vil der være behov for en særlig indsats for at fastholde og fremme arbejdsevnen. Hensigten er, at arbejdsmarkedet generelt skulle blive mere rummeligt. Arbejdsmiljøinstituttet har igennem de sidste par år arbejdet på at udvikle en virksomhedsrettet model til analyse og fremme af arbejdsevnen. Et væsentligt element i denne model er opstilling af handlingsplaner såvel for arbejdspladsen som for den enkelte medarbejder for at bevare eller fremme arbejdsevnen. Modellen er afprøvet ved et pilotprojekt på Centralkøkkenets distribution på Rigshospitalet. AMI videreudvikler for tiden modellen gennem praktisk afprøvning på andre arbejdspladser. I denne pjece præsenteres modellen og fremgangsmåden sættes i perspektiv af erfaringerne fra pilotprojektet. Pjecen skal opfattes som et første bud på udvikling af en model for arbejdet med at fremme arbejdsevne i virksomheder. Målgruppen er de arbejdsmiljøprofessionelle og andre interesserede. En følgegruppe med repræsentanter fra deltagende virksomheder og arbejdsmarkedets parter har bidraget til projektet med principielle diskussioner om de praktiske, politiske og etiske implikationer ved kortlægning af behov for fremme af arbejdsevne. Arbejdsmiljørådets Service Center har bidraget med finansiering. København, april 2001 IB ANDERSEN Arbejdsmiljøinstituttet ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Jette Nielsen Ph.D. Speciallæge i arbejdsmedicin, Phd. Johnny Dyreborg Cand.techn.soc. Tekst og grafisk tilrettelæggelse: BENDER KOMMUNIKATION TRYKT PÅ SVANEMÆRKET PAPIR Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 DK-2100 København Ø Tlf: Fax: E-post: Hjemmeside: Hvad er arbejdsevne? Model til analyse og fremme af arbejdsevne Erfaringer fra pilotprojekt hos Centralkøkkenets distribution på Rigshospitalet Perspektiver i det videre arbejde med modellen til fremme af arbejdsevne

3 HVAD ER ARBEJDSEVNE? Arbejdsevne er et dynamisk begreb, der dækker forholdet mellem arbejdspladsen og den enkelte arbejdstager. Arbejdsevne kan defineres som balancen mellem arbejdets krav og den enkeltes ressourcer. De arbejdsmæssige ressourcer omfatter personens fysiske, mentale og sociale kapacitet, helbred og trivsel samt kvalifikationer, holdning til arbejde og omstillingsevne. Arbejdsevnen er høj, når personens arbejdsmæssige ressourcer er på niveau med eller større end de krav, arbejdet stiller. Arbejdsevnen er lav, når kravene i det pågældende arbejde er større end medarbejderens arbejdsmæssige ressourcer. Krav i arbejdet omfatter de fysiske, psykiske og sociale krav i jobbet, samt arbejdspladsens krav til samarbejdsevne, ansvarlighed, omhu og holdninger. Vil man forbedre arbejdsevnen kan det principielt gøres på to måder: Ved at øge den enkeltes ressourcer - og ved at tilpasse kravene i arbejdet. Den enkelte medarbejder kan have en lav arbejdsevne i et bestemt job, fordi jobbet stiller krav, som personen ikke kan opfylde f.eks. stående arbejde eller krav om tunge løft. Men personens arbejdsevne kan forbedres, hvis kravene ændres eller personens ressourcer forbedres ved f.eks. at give mulighed for at skifte mellem stående og siddende arbejde eller flere hjælpemidler til tunge løft. KRAV I ARBEJDET ARBEJDSEVNE PERSONLIGE RESSOURCER Perspektivet i den dynamiske definition af arbejdsevnen er, at den kan bruges aktivt til at analysere og forbedre medarbejdernes arbejdsevne samt til at supplere den igangværende indsats for at udvikle arbejdsmiljøet. 4

4 MODEL TIL ANALYSE OG FREMME AF ARBEJDSEVNE 6 Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har udviklet en model til at analysere og fremme arbejdsevnen på den enkelte arbejdsplads. Modellen er inspireret af en metode fra det finske arbejdsmiljøinstitut, der bl.a. opstiller et indeks til at måle arbejdsevnen. Grundtanken i modellen er, at arbejdsmiljø og arbejdsevne hænger sammen. Forbedring af arbejdsmiljøet giver også forbedring af arbejdsevnen. Derfor skal analyse og forbedring af det generelle arbejdsmiljø ske sideløbende med en tilsvarende analyse og forbedring af de individuelle forhold. Modellen har altså både et kollektivt sigte på forbedring af arbejdsmiljøet i hele virksomheden og et individuelt sigte på forbedring af den enkelte medarbejders arbejdsevne. Modellen er baseret på, at så mange problemer som muligt skal løses ved en forbedring af det generelle arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Men samtidig giver modellen mulighed for at identificere særligt sårbare grupper eller personer i risiko for udstødning fra arbejdspladsen, som der skal gøres en særlig indsats overfor. Et krav til modellen har været, at den skal kunne anvendes i praksis på den enkelte virksomhed. Metoden skal supplere og understøtte virksomhedernes igangværende indsats med at forbedre arbejdsmiljøet. Det sker bl.a. gennem systematisk analyse af behov og opstilling af handlingsplaner både for den samlede arbejdsplads og for den enkelte medarbejder. Herudover skal modellen kunne evaluere effekten af de aktiviteter, som sættes i gang for at forbedre arbejdsevnen. Forudsætninger og fremgangsmåde AMI har opstillet en række grundlæggende etiske, politiske og praktiske forudsætninger, som skal opfyldes for at kunne gennemføre og opnå den nødvendige effekt af modellen til forbedring af arbejdsevne. Det er grundlæggende vigtigt, at virksomheden har en arbejdsmiljø- og personalepolitik, der sigter mod et godt arbejdsmiljø, fremme af arbejdsevnen hos medarbejderne og villighed til at tilpasse krav i arbejdet til den enkelte medarbejders ressourcer. Ledelsen skal være villig til at følge op på resultaterne og iværksætte ændringer til løsning af de identificerede problemer. Forinden eller samtidig med kortlægning af arbejdsevnen skal virksomheden have gennemført en arbejdspladsvurdering, der følges op. Arbejdspladsvurderingen skal leve op til kravene i Arbejdsmiljøloven. Arbejdstilsynet har udarbejdet en AT-Meddelelse, der vejleder om reglerne for arbejdspladsvurdering. Inden spørgeskemaet om arbejdsevne anvendes eller de personlige samtaler gennemføres skal dette drøftes og vedtages i henholdsvis samarbejds- og sikkerhedsudvalg. Herunder skal det besluttes, hvem, der skal gennemføre spørgeskemaundersøgelsen og de personlige samtaler. Gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen, udvælgelsen af de personer, som har behov for samtale og den personlige samtale skal foretages af en af arbejdsgiveren uafhængig person, som har kendskab til arbejdspladsen og som har kompetence til at vurdere helbredsmæssige og personlige forhold, til at håndtere fortrolige oplysninger samt til at rådgive i den konkrete situation. Populært sagt er der tale om en tovholderfunktion, der kan fungere som katalysator mellem medarbejderen, virksomheden og eksterne instanser. Bedriftssundhedstjenesten (BST) vil eksempelvis kunne fungere som tovholder. Når dette er på plads, kan spørgeskemaundersøgelsen gennemføres. De udfyldte spørgeskemaer om arbejdsevne samles sammen af tovholderen, der udarbejder en samlet, anonymiseret oversigt over besvarelserne for arbejdspladsen og for de enkelte afdelinger. Med udgangspunkt i dette materiale kan samarbejds- og sikkerhedsudvalget og de enkelte afdelinger drøfte, hvad der skal gøres på arbejdspladsen. De medarbejdere, som har behov for en særlig indsats skal tilbydes en samtale med tovholderen, samtalen skal munde ud i en personlig handlingsplan. Det skal være frivilligt for medarbejderen, om han/hun vil følge handlingsplanen og om han/hun vil gøre det selv eller i samarbejde med tovholderen eller med andre. F.eks. kan de faglige organisationer inddrages, forudsat medarbejderen ønsker det. I de konkrete situationer kan der være forskellige behov for at etablere kontakter til en række eksterne instanser. Ofte vil der være behov for, at BST rådgiver om ændringer på arbejdspladsen. Derudover vil være behov for kontakter til sundhedsvæsenet, mhp. udredning af helbredsproblemer, og til socialforvaltningen mhp. at afdække muligheder for uddannelse, revalidering, job på særlige vilkår eller pension. 7

5 SPØRGESKEMA OM ARBEJDSEVNE Det er vigtigt at en række etiske regler overholdes: Medarbejdernes deltagelse i kortlægning af arbejdsevne og i den personlige samtale skal være frivillig, og de personlige oplysninger skal behandles fortroligt. Resultaterne af den personlige samtale er fortrolige og videregives kun til medarbejderen. Den enkelte skal være anonym. Resultaterne skal gøres op for grupper, der er så store, at man ikke kan genkende enkeltpersoner. Medarbejderne skal ønske at blive i arbejde. Der skal være muligheder for at medarbejderne kan forblive på arbejdspladsen eller få hjælp til omplacering, hvis det er nødvendigt. Alle medarbejdere, som har bidraget til undersøgelsen, har ret til at se de samlede resultater. Beskrivelse af modellen Modellen består af 3 elementer, der kan gennemføres hver for sig og uafhængigt af hinanden. Men tilsammen udgør de en allround indsats for at forbedre arbejdsevnen. 1 Den lovpligtige ArbejdsPladsVurdering (APV), hvor ledelse og medarbejdere vurderer forholdene på arbejdspladsen og opstiller en handlingsplan til forbedring af arbejdsmiljøet. 2 Kortlægning af arbejdsevnen ved hjælp af spørgeskema med henblik på at identificere risikogrupper og -personer samt evaluere effekten af indsatsen. 3 Personligt interview med den enkelte medarbejder om problemer og løsningsforslag. Interviewet ender med en personlig handlingsplan for tilpasning af krav i arbejdet og udvikling af den enkeltes ressourcer. ARBEJDSPLADSVURDERING PERSONLIG SAMTALE 8 9

6 10 Arbejdspladsvurdering Formålet med APV er at kortlægge problemer og bidrage med forslag til forbedring af arbejdsmiljøet generelt. Den danske arbejdsmiljølov kræver, at alle virksomheder gennemfører en APV Formålet er at sikre, at virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde tager højde for alle arbejdsmiljøproblemer og at der arbejdes systematisk på at løse disse. Det igangværende APV-arbejde integreres og fungerer som et af elementerne i modellen til forbedring af arbejdsevnen. APV bruges til at beskrive krav i arbejdet, identificere og vurdere problemområder og opstille virksomhedens handlingsplan til forbedring af arbejdsmiljøet. APV kan samtidig bruges til at følge op på handlingsplaner og løsningsforslag. Kortlægning af arbejdsevnen Formålet med kortlægning af arbejdsevne er at identificere risikogrupper og særligt sårbare personer og at evaluere effekten af en eventuel indsats for at bevare arbejdsevnen. Kortlægningen af arbejdsevnen foregår som en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige medarbejdere. Besvarelserne giver et billede af den samlede arbejdsevne på arbejdspladsen og identificerer særlige risikogrupper og sårbare personer. Spørgeskemaundersøgelsen giver samtidig en indikation af arbejdspladsens behov for aktiviteter til forbedring af arbejdsmiljøet og dermed arbejdsevnen. Spørgeskemaet er baseret på personens egen vurdering af sig selv og sin arbejdsevne. Spørgeskemaet kortlægger nuværende og forventet arbejdsevne, oplevelsen af arbejdsevnen i forhold til mentale og fysiske krav i arbejdet og sammenhængen mellem arbejdsevne og helbred. Herefter beregnes et samlet indeks, der grupperer medarbejderne udfra graden af arbejdsevne. Temaer i indeks for arbejdsevne Deltagernes egen vurdering af arbejdsevne i forhold til dengang den var bedst Vurdering af arbejdsevnen i forhold til fysiske og mentale krav i arbejdet Om helbredsproblemer påvirker arbejdsevnen Antal sygdomme diagnosticeret af en læge Sygefravær de sidste 12 måneder Egen vurdering af arbejdsevne om 2 år Mentale ressourcer Personlig samtale Formålet med den personlige samtale er at analysere den enkelte medarbejders individuelle ressourcer, identificere behov, ønsker og muligheder for tilpasninger af jobkrav og at opstille en personlig handlingsplan. Samtalen er baseret på åbne spørgsmål. Hermed skabes et interaktivt rum, hvor intervieweren spørger, lytter og rådgiver. Samtalen fungerer både som kortlægningsredskab og som værktøj til erkendelse og identifikation af behov for forbedringer. Som afslutning på samtalen udarbejdes et skema med resumé af problemer, løsningsforslag og en personlig handlingsplan for forbedring af arbejdsevnen. Dette skema kan bruges af medarbejderen i et videre forløb, f.eks. ved henvendelse til den personaleansvarlige leder internt eller til fagforening, socialog sundhedssystem eksternt. Temaer i personlig samtale Arbejdsmængde og arbejdsmiljø Det sociale fællesskab og arbejdets organisering Bevarelse af funktionsevne Kompetenceudvikling Behandling og revalidering 11

7 ERFARINGER FRA PILOTPROJEKT HOS CENTRALKØ KKENETS DISTRIBUTION PÅ RIGSHOSPITALET I perioden gennemførte Centralkøkkenets distribution på Rigshospitalet et pilotprojekt omkring forbedring af arbejdsevnen. Projektet omfattede en spørgeskemaundersøgelse til kortlægning af arbejdsevnen, personlige samtaler med medarbejderne om ressourcer og krav i arbejdet og en arbejdspladsvurdering. Centralkøkkenets distribution på Rigshospitalet har ca. 40 medarbejdere. Deres arbejdsopgaver er at transportere mad og service mellem køkken og hospital og at vaske op. Arbejdet er fysisk tungt og ofte præget af stramme tidsplaner og tekniske problemer med maskiner og vogne. Der er stor udskiftning af personale. ledere og medarbejdere er involveret i APV og det har betydet, at opmærksomheden omkring arbejdsmiljøet er blevet skærpet. I 1996 blev der også gennemført et projekt, der kortlagde de ergonomiske problemer med træk/skub, løft og ensidigt gentaget arbejde. I efteråret 1997 skete der en omstrukturering af ledelsesstrukturen og som følge heraf blev der i foråret 1998 afholdt 4 ugers medarbejderkursus i teambuilding, førstehjælp og kvalitetsstyring. I maj 1998 gav Arbejdstilsynet vejledning og påbud om løsning af de ergonomiske og sikkerhedsmæssige problemer med bl.a. betjening af madvogne. 12 Tidligere arbejdsmiljøprojekter Medarbejdere og ledelse var generelt positive overfor pilotprojektet, men lidt afventende, fordi der tidligere har kørt en række arbejdsmiljøprojekter uden de store resultater. I 1996 gennemførte Centralkøkkenet for første gang en APV, og den er derefter løbende blevet gentaget hvert år. Både Ved pilotprojektets start havde distributionen fået identificeret og kortlagt en række problemer og løst nogle af problemerne, men var kommet til kort overfor andre og væsentlige problemer. Samtidig var sygefraværet højt bl.a. med henvisning til den høje belastning på arbejdspladsen. Derfor var der på arbejdspladsen et ønske om at supplere den igangværende indsats til forbedring af det generelle arbejdsmiljø med en indsats overfor særligt sårbare personer. 13

8 14 Arbejdspladsvurdering Centralkøkkenet havde som tidligere nævnt allerede gennemført en APV ved projektets start. APV omfattede identifikation og beskrivelse af arbejdsmiljøproblemerne, vurdering af årsagerne, prioritering af indsatsen og opstilling af handlingsplan. Imidlertid fremgik det af opfølgningen på APV, at man primært havde taget fat på de mindre og trivielle problemer, måske fordi løsning af de større problemer stødte på store tekniske, organisatoriske og økonomiske barrierer. Samtidig kunne man se, at der ikke var tilstrækkelig opfølgning på handlingsplanen og på de aftalte løsningsforslag. Kortlægning af arbejdsevnen og identifikation af risikogrupper Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne på Centralkøkkenets distribution viste, at arbejdsevnen for gruppen som helhed var god, men at der var stor variation og behov for en særlig indsats over for visse medarbejdere. I alt deltog 26 medarbejdere i alderen år i spørgeskemaundersøgelsen og senere i den personlige samtale. De kunne inddeles i 3 grupper: GRUPPE 1: Bestod af 8 medarbejdere med en moderat til ringe arbejdsevne og behov for omfattende forbedring af arbejdsevnen. GRUPPE 2: Bestod af 12 medarbejdere med en god arbejdsevne og behov for en indsats, der støtter arbejdsevnen. GRUPPE 3: Bestod af 6 medarbejdere med en udmærket arbejdsevne og intet særligt behov for tiltag, men dog en løbende indsats for at bevare arbejdsevnen. Grupperingen på basis af arbejdsevneindeks kan give en indikation af behovet for og omfanget af den nødvendige indsats. Men indekset siger ikke noget om hvilken indsats. Det afdækkes og analyseres i den personlige samtale. Personlig samtale om individuelle ressourcer og krav i arbejdet Den personlige samtale, der er gennemført af projektlederen (AMI) byggede videre på og supplerede spørgeskemaundersøgelsen. Af de personlige samtaler fremgik, at medarbejderne i gruppe 1 havde behov for forskellige typer af forbedringer, rækkende fra organisatoriske og ergonomiske arbejdspladsforbedringer over behandling af sygdomme til jobtræning, uddannelse og omplacering. Eksempelvis havde 4 medarbejdere helbredsproblemer, som skulle løses ved sygdomsbehandling, revalidering eller jobskifte og alle havde behov for efteruddannelse og udvikling af kompetence. I gruppe 2 havde 8 medarbejdere brug for aktiviteter, der forbedrer helbredet og 2 havde behov for videreuddannelse. I den personlige samtale pegede stort set alle 26 medarbejdere på de samme problemer med arbejdsmiljøet. Og det på trods af, at de hver for sig havde meget forskellig arbejdsevne og personlige ressourcer. Medarbejderne opfattede generelt problemerne med krav i arbejdet som meget større end problemer med personlige ressourcer. Hyppigst nævnte man problemer med arbejdsfællesskabet, arbejdets organisering og ergonomiske forhold. Derfor var det påfaldende, at medarbejderne primært pegede på løsningsforlag til forbedring af de personlige ressourcer f.eks. videreuddannelse og fysisk træning og for enkeltes vedkommende jobskifte til en mindre fysisk krævende jobfunktion. Forklaringen kunne være, at problemer med individuelle ressourcer trods alt var lettere at løse end de kollektive arbejdsmiljøproblemer på arbejdspladsen. 15

9 PERSPEKTIVER I DET VIDERE ARBEJDE MED MODELLEN TIL FREMME AF ARBEJDSEVNE 16 Evaluering af pilotprojektet Den overordnede konklusion på pilotprojektet på Centralkøkkenets distribution er, at modellen til fremme af arbejdsevne er brugbar og kan fungere som et virksomhedsrettet værktøj. Centralkøkkenets distribution levede op til modellens forudsætninger: Arbejdspladsen havde en formuleret arbejdsmiljø- og personalepolitik, ledelsen var villig til at lave ændringer og medarbejderne var interesserede i fastholdelse på arbejdspladsen. Der var generelt en positiv holdning og god opbakning til projektet. Ledere og medarbejdere ville gerne deltage i arbejdet og involverede sig i at løse problemerne. Størstedelen af medarbejderne deltog i spørgeskemaundersøgelsen og i de personlige samtaler. Pilotprojektet viste, at det finske indeks for arbejdsevne kan bruges på en dansk arbejdsplads. Ved hjælp af indekset var det muligt at analysere arbejdsevnen, inddele medarbejderne i 3 grupper afhængig af behov for indsats og at identificere personer med behov for en særlig indsats. Resultaterne af denne arbejdsevnemåling blev bekræftet af de personlige samtaler. I pilotprojektet valgte vi, at projektlederen fra AMI skulle tage en personlig samtale med alle de deltagende for at kunne validere indeksets egnethed til at udpege risikogrupper og personer. I praksis er det hensigten primært at tilbyde personlige samtaler til personer med lav arbejdsevne. Den personlige samtale fungerede godt som afdækning af de individuelle problemer vedrørende krav i arbejdet og individuelle ressourcer. Samtalen fokuserede både på de nuværende problemer og på ønsker og muligheder i fremtiden. Samtalen endte med at opstille individuelle handlingsplaner til forbedring af arbejdsevnen. APV var en effektiv og brugbar metode til analyse af det generelle arbejdsmiljø og opstilling af løsningsforslag. Ved hjælp af APV var distributionen i stand til at identificere de kollektive arbejdsmiljøproblemer, prioritere løsningsforslag og opstille handlingsplaner med detaljerede aktivitetslister. Pilotprojektet på distributionen blev afsluttet med afrapportering af kortlægning og handlingsplaner for ledelse og medarbejdere. Opfølgning på resultaterne af distributionens arbejde med forbedring af arbejdsevnen ligger derfor udenfor pilotprojektets regi. Men modellen til forbedring af arbejdsevne indeholder også opfølgnings- og evalueringsmoduler. Mange virksomheder arbejder allerede i dag seriøst med arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og medarbejderfastholdelse. Men der er behov for en praktisk og systematisk metode, som virksomhederne kan bruge til fremme af arbejdsevnen. AMIs model til fremme af arbejdsevnen kunne være første skridt i udviklingen af en sådan metode. Modellen har ved afprøvning i pilotprojektet vist sig at fungere godt som et værktøj til identifikation af risikogrupper og sårbare personer samt grundlag for at opstille handlingsplaner til fremme af arbejdsevnen. Ved hjælp af modellen er det muligt at systematisere problemer og behov for aktiviteter og at følge effekten af disse aktiviteter på arbejdsevnen. Arbejdet med at bevare og fremme arbejdsevnen skal forankres i virksomheden. Men det er et etisk problem, hvis arbejdsgiver og kolleger får oplysninger om forhold, der normalt er fortrolige og private. Derfor kunne det være en ide, at virksomheden overdrager gennemførelsen af de elementer i modellen, der vedrører disse forhold til en ekstern samarbejdspartner f.eks. BST, der kan fungere som tovholder. BST opfylder forudsætningerne for at arbejde videre med modellen på virksomhedsniveau. BST kan håndtere fortrolige oplysninger og har de fornødne kompetencer til at analysere og rådgive om tilpasning af krav i arbejdet og personlige ressourcer. Andre i arbejdsmiljøsystemet vil også kunne fungere som tovholdere. Modellen genbruger det finske indeks for arbejdsevne, der er udviklet gennem mere end 20 år. Pilotprojektet var første skridt i en praktisk afprøvning og tilpasning af modellen til danske forhold. AMI er i gang med yderligere at forenkle spørgeskema og indeks og arbejder samtidig på at etablere referenceværdier baseret på jobgrupper i instituttets nationale arbejdsmiljøkohorte på ca arbejdstagere. AMI vil arbejde videre med at få afprøvet modellen i større skala og på forskellige typer af virksomheder. Der er bl.a. behov for at analysere den langsigtede effekt af anvendelse af modellen og for at analysere sammenhængen mellem det generelle arbejdsmiljø i en virksomhed og den enkelte arbejdstagers arbejdsevne. 17

10 Referencer Jette Nielsen og Johnny Dyreborg: Arbejdsmiljø og arbejdsevne. Udvikling og afprøvning af en model til at bevare og fremme arbejdsevnen, Ilmarinen J. (ed) The aging worker. Scand J Work Environ Health 1991;17(suppl 1):141 p Toumi K. (ed) Eleven-year follow-up of aging workers. Scand J Work Environ Health 1997;23 suppl 1:71 p Toumi et al. Work Ability Index. Finnish Institute of Occupational Health. Helsinki AT-Medddelelse Nr Arbejdspladsvurdering. Det anvendte spørgeskema om arbejdsevne og interviewskemaet til personlig samtale findes på AMIs hjemmeside: 18

11 Arbejdsmiljøinstituttet har igennem de sidste par år arbejdet på at udvikle en virksomhedsrettet model til analyse og fremme af arbejdsevnen. Modellen er afprøvet ved et pilotprojekt på Centralkøkkenets distribution på Rigshospitalet. I denne pjece præsenteres modellen og erfaringerne fra pilotprojektet. Pjecen beskriver det første trin i udviklingen af en arbejdsevnemodel, som kan anvendes af virksomheder og arbejdsmiljøprofessionelle. ISBN arbejdsmiljøinstit Lersø Parkallé København Ø Tlf.: fax: e-post:

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15

ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 13-1-2014 BJERGET EFTERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING 2013-15 Udarbejdet af Kurt Jensen og Steffen Krøyer Indledning Arbejdspladsvurderingen på Bjerget Efterskole udarbejdes af ArbejdsMiljøOrganisationen,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004

KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 KL - Arbejdspladsvurderingsskema 2004 Udarbejdelse af skemaet forudsætter gennemførelse af en @lt-i-alt undersøgelse, som er til fri afbenyttelse på www.kl.dk/alt. Undersøgelsen kan igangsættes af lederen

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Vejledning Dette auditskema er udviklet til, at vurdere hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. Auditeringsskemaet kan udfyldes

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen? Vil du gerne lave en god arbejdsplads for dine hjælpere? Vil du gerne nedsætte sygefraværet? Vil du gerne undgå arbejdsskader (med sygefravær, vikarer mm) Vil du gerne fastholde gode hjælpere? Vil du gerne

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Spørgeskema til leder-apv

Spørgeskema til leder-apv Kære leder Du sidder her med Børne- og Ungdomsforvaltningens leder-apv, der ved hjælp af nedenstående spørgeskema til institutions- og skoleledere kortlægger ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det er KUN

Læs mere

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema

Undersøgelse af sikkerhedskultur. Auditskema Undersøgelse af sikkerhedskultur Auditskema Auditering Vejledning af virksomhed Dette auditskema er udviklet til at vurdere, hvordan det formaliserede sikkerhedsarbejde i virksomheden fungerer. 1 Virksomhedsdata

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret

EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE. og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret EN VÆRKTØJSKASSE OM ALENEARBEJDE og hvad man kan gøre for at arbejdet ikke bliver ensomt eller isoleret Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne værktøjskasse støtte

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed

AM2008 - workshop. Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed AM2008 - workshop Sæt socialt engagement på dagsordenen i din virksomhed Birgitte Poulsen, CABI og Pernille Risgaard, Sekretariatet for Det Sociale Indeks Vel mødt! 13.00 Velkommen 13.10 Derfor spiller

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere