Vækst på kort og langt sigt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vækst på kort og langt sigt"

Transkript

1 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår de herskende synspunk, a den korsigede væks besemmes på økonomiens eferspørgelsside, mens de er udbudde, der er afgørende for væksen på lang sig. Poinen illusreres, og de diskueres, hvilke håndag poliikerne kan dreje på for a skabe væks. JESPER GREGERS LINAA De Økonomiske Råds Sekrearia JOHN SMIDT De Økonomiske Råds Sekrearia 1 Danmark er bleve hård ram af den finansielle krise. Fra 2007 il 2009 fald den samlede produkion med 6½ pc., og beskæfigelsen fald med fuldidsbeskæfigede frem mod Efer en korvarig og kun delvis genoprejsning af produkionen frem mod miden af 2010 har der sor se ikke være væks siden. De markane produkionsfald, den svage genoprening og re års silsand beyder, a BNP nu befinder sig markan under de»normale«niveau. Siden 2009 udgør de akkumulerede produkionsab mere end 325 mia. kr., og de må realisisk se forvenes, a der går adskillige år, før konjunkursiuaionen er normalisere. Den samlede makroøkonomiske regning for krisen vil derfor med sor sikkerhed blive sørre. Krisen, der rame Danmark, kom i høj grad fra udlande, men med il hisorien hører, a dansk økonomi før krisen køre i e mege høj gear. God hjulpe på vej af en lempelig finanspoliik og e skaesop, der gav boligejerne skaeleelser i milliard-klassen, voksede huspriserne uholdbar, og ledigheden fald il e niveau, som ingen havde foresille sig. Mængden af ledige ressourcer svand hasig ind, hvilke beød, a produkivieen fald, og manglen på arbejdskraf føre il sigende lønninger og en markan svækkelse af konkurrenceevnen. Siuaionen var ikke langidsholdbar, og de lå derfor allerede før krisen i korene, a der ville komme en periode med lav eller endog negaiv væks. Omfange af neduren er dog alligevel komme bag på de flese. 2 Den svage økonomiske siuaion, som nu har såe på i god fem år, har naurlig nok før il, a mange har sille spørgsmåle om, hvad der skal il for a bringe væksen ilbage. Debaen er imidlerid ofe ganske diffus og uklar omkring, hvilken form for væks der reel ænkes på. Formåle med denne arikel er a illusrere sondringen mellem den eferspørgselsbeseme, korsigede væks og den srukurelle, mere langsigede væks, der skabes fra økonomiens udbudsside. Sondringen er væsenlig, for den medicin, der skaber væks på den kore bane, gør ikke mege gavn på den lange bane. Og de, der skaber væks på lang sig, bidrager sjælden nævneværdig il den korsigede væks. I afsni 1 lægges der ud med en kor præsenaion af baggrunden for de senese års svage væks. I afsni 2 gives der en mere formel sondring mellem væks på de kore og de lange sig. I afsni 3 foreages en dekomponering af den væks, der kan venes frem mod 2020, og der ses på, hvad der har dreve væksen de senese 20 år. I afsni 4 diskueres den beydelige usikkerhed, der omgiver beregningerne. Endelig diskueres i afsni 5, hvad der kan gøres for a syrke væksen i Danmark fremadree. 1. Baggrunden for de senese års lave væks Bland lang sørseparen af nuidens økonomer, udenlandske såvel som danske, er der en grundlæggende forsåelse af, a den NOTE 1 NOTE 2 Synspunker fremsa i ariklen deles ikke nødvendigvis af De Økonomiske Råds formandskab. Se f.eks. Brand & Dam (2013, figur 2) for en undersøelse af denne poine.

2 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 13 Figur 1. Oupu gap Pc Anm. Oupu gap er e mål for den relaive forskel mellem fakisk og srukurel BNP. Srukurel BNP er en ikke-observerbar sørrelse og er anslåe af De Økonomiske Råd (2013). korsigede væks skabes på økonomiens eferspørgselsside, mens de er udbudssiden, der er afgørende for væksen på de længere sig. De skinner også igennem i sørsedelen af lærebøgerne, herunder eksempelvis Mankiw (2013) og Blanchard & Johnson (2013), der anvendes på inroducerende makrokurser på danske universieer. De danske makroøkonomiske modeller, der har være anvend ved ilreelæggelsen af den økonomiske poliik gennem mange år, bygger også på denne opdeling af kor og lang sig, jf. Naionalbanken (2003), Danmarks Saisik (2012) sam Grinderslev og Smid (2007). På kor sig besemmes produkionen af eferspørgslen. Indenlandske og udenlandske husholdninger og virksomheder eferspørger varer, jeneser og inveseringsgoder. Samidig bidrager de offenlige direke il eferspørgslen via offenlig forbrug og offenlige inveseringer, men de offenlige spiller også indireke en rolle gennem opkrævning af skaer og udbealing af offenlige ydelser. Den offenlige sekor påvirker både væksen gennem akive finanspoliiske besluninger og gennem de auomaiske sabilisaorer. På kor sig er lønninger og priser relaiv sive. De beyder, a hvis virksomhederne oplever e fald i eferspørgslen, vil den umiddelbare reakion være a indskrænke produkionen. E fald i eferspørgslen vil derfor føre il lavere beskæfigelse og højere arbejdsløshed. Omvend vil sørre eferspørgsel som udgangspunk føre il en periode med forøge væks. På længere sig vil økonomiens akører ilpasse priser og lønninger il eferspørgslen. En længere periode med lav eferspørgsel og høj ledighed vil derfor række i rening af lavere lønsigninger og en deraf følgende forbedring af konkurrenceevnen, som i sidse ende vil sørge for, a eferspørgsel og beskæfigelse normaliseres. På lang sig er de udbudde af arbejdskraf og kapial, der sammen med produkivieen besemmer den samlede produkion og dermed væksen. Lønninger og priser vil over id ilpasse sig, så der finder en naurlig udnyelse af kapial og arbejdskraf sed. Er udbudde af arbejdskraf og andre produkionsfakorer sørre end eferspørgslen, vil der være en endens il, a priser og lønninger vil falde, hvilke vil bidrage il a øge eferspørgslen igen, primær gennem højere ekspor og lavere impor. Prismekanismen vil således på sig føre il, a eferspørgslen ilpasser sig udbudde. Hvor lang id ilpasningen ager, afhænger bland ande af, hvor fleksibel arbejdsmarkede fungerer. Sive lønninger og priser beyder al ande lige, a e give konjunkurilbageslag varer længere. Den akuelle krise er en eferspørgselskrise BNP skønnes akuel a ligge omkring knap 4 pc. under de normale niveau, jf. figur 1. Baggrunden er primær svigende eferspørgsel. 3 Havde eferspørgslen være krafigere, ville virksomhederne have kunne producere mere med de givne kapialappara, og de ville med sor sandsynlighed have øge beskæfigelsen. NOTE 3 De senese års svage væks skyldes dog ikke udelukkende en svag eferspørgselsudvikling. Væksen i den underliggende, srukurelle produkion har også være relaiv svag de senere år. Den alovervejende årsag il lavvæksen vurderes dog a være eferspørgslen.

3 14 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Der er med andre ord ledige ressourcer i beydelig omfang. Omfange af de ledige ressourcer udrykkes ofe ved oupu gap, der neop opgøres som den relaive forskel mellem fakisk og srukurel (»normal«) BNP. E oupu gap på minus 4 pc. er udryk for en krafig lavkonjunkur, men noge ilsvarende er se idligere. Både i begyndelsen af 1990 erne og efer såvel førse som anden oliekrise lå BNP ilsvarende lang under de srukurelle niveau. De, der gør den nuværende siuaion usædvanlig, er kombinaionen af syrken og varigheden af ilbageslage. Umiddelbar kan de virke overraskende, a krisen i begyndelsen af 1990 erne ikke kommer dårligere ud af beregningerne end vis i figuren. Ledigheden var i begyndelsen af 1990 erne således lang højere end i dag, men de afspejler neop væsenligheden af a sondre mellem den underliggende udvikling i økonomien og de korsigede akiviesniveau. I begyndelsen af 1990 erne var arbejdsmarkede markan dårligere fungerende end i dag, og de beød, a ledigheden selv i en neural konjunkursiuaion ville ligge over de akuelle niveau i dag. Gennemgribende reformer i arbejdsmarkedspoliikken gennem de senese 25 år har bidrage il a nedbringe srukurledigheden fra skønsmæssig omkring 8½ pc. i 1993 il e niveau på omren 3½ pc. i dag. Den svage eferspørgsel er en konsekvens af den økonomiske og finansielle krise, der rame såvel Danmark som resen af verden i Ser man nærmere på eferspørgslen og sondrer mellem den del, der sammer fra indlande, og den del, der kommer fra udlande, fås billede i figur 2. Herfra kan udrækkes i hver fald fire poiner. For de førse var falde i den indenlandske eferspørgsel og i eksporen af omren samme sørrelsesorden. Dee er egn på, a e global sød rame økonomierne i Danmark og vores handelsparnere relaiv symmerisk. Hel symmerisk var udviklingen dog ikke, for poine nummer o er, a den danske eferspørgsel begynde a falde før den udenlandske. Krisen var alså ikke bare noge, der kom il os udefra. Tredje poine er, a mens den indenlandske eferspørgsel i dag forsa befinder sig på e niveau, der er væsenlig lavere end ved oppen af højkonjunkuren, så har eksporen funde ilbage il e niveau, der ligger en anelse over niveaue før krisen, men dog sadig markan under e niveau, der ville følge af en rendmæssig fremskrivning af siuaionen før krisen. Fjerde poine vedrører den indenlandske eferspørgsel, hvor de fremgår, a falde i den samlede indenlandske eferspørgsel har være mindre end falde i den privae eferspørgsel. De hænger selvfølgelig sammen med, a den offenlige eferspørgsel i modsæning il den privae ikke blev ram af krisen. Den markane finanspoliiske lempelse, der fand sed i 2009 og 2010, bidrog endda il, a de offenlige forbrug seg væsenlig mere end oprindelig planlag, hvilke bidrog il a holde den samlede eferspørgsel oppe. Finanspoliikken har se over hele perioden bidrage posiiv il væksen, jf. De Økonomiske Råd (2013). Den svage udvikling i den indenlandske eferspørgsel er i høj grad dreve af inveseringerne, der er falde mere end 20 pc. i forhold il niveaue i Inveseringerne udgør akuel omkring 17 pc. af BNP, hvilke er e pæn sykke under de hisoriske gennemsni, som over perioden var på 20 pc. Imidlerid er der ikke overordnede egn på en egenlig inveseringskrise. Den svage inveseringsvæks kan i høj grad ages som udryk for den svage udvikling i beskæfigelsen, da Figur 2. Indenlandsk og udenlandsk eferspørgsel Indeks 2006 = Samle indenlandsk eferspørgsel Indenlandsk priva eferspørgsel Ekspor Anm. Priva indenlandsk eferspørgsel er summen af priva forbrug og privae inveseringer. Samle indenlandsk eferspørgsel omfaer endvidere de offenlige forbrug og inveseringer.

4 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 15 forholde mellem kapialmængden og beskæfigelsen i dag ligger på e rendmæssig naurlig niveau, jf. De Økonomiske Råd (2013). 2. En mere formel sondring mellem de kore og de lange sig Lucas (1977) beskrev konjunkursvingninger som»[ ] repeaed flucuaions abou rend [ ]«i makroøkonomiske variabler. Denne karakerisik er i dag hel grundlæggende for forsåelsen af den økonomiske udvikling på såvel de kore som de lange sig og mege nyig, når man skal foreage vurderinger af økonomiens kor-, mellem- og langfrisede vækspoeniale. Hisorisk se er den samlede produkion og indkoms vokse over id. De skyldes førs og fremmes produkiviesfremskrid, herunder de produkiviesfremskrid, der opsår som følge af inensivering af K/L-forholde, men signinger i den samlede produkion kan også dække over en voksende arbejdssyrke eller en højere arbejdsid. De er med andre ord e øge effekiv udbud af produkionsressourcerne, der skaber den langsigede væks. Imidlerid rammes økonomien løbende af forskellige yper af sød, der forårsager, a økonomien nogle gange vokser hurigere og andre gange langsommere end den underliggende produkion. Derfor udvikler økonomien sig ikke jævn over id der opsår flukuaioner omkring renden. Perioder, hvor eferspørgsel og produkion ligger over produkionens rendmæssige niveau, kaldes højkonjunkurer, mens perioder, hvor eferspørgsel og produkion ligger under, kaldes lavkonjunkurer. Når væksraen på de mellemfrisede sig skal vurderes, er der o bidrag a forholde sig il. De ene sammer fra den underliggende væks i produkivieen sam fra ændringer i den srukurelle beskæfigelse. De ande bidrag kommer af, a økonomien i udgangspunke kan befinde sig i en høj- eller lavkonjunkur, hvilke indebærer, a en forvene normalisering af konjunkursiuaionen i en periode vil bidrage il højere eller lavere væksrae. Hvis økonomien, som nu, er i lavkonjunkur, vil konjunkurnormaliseringen bidrage posiiv il væksen i de kommende år. Dee vil blive illusrere nedenfor, men inden da er de nyig med nogle mere formelle beragninger. Berag BNP, der kan skrives på følgende form BNP H BNP = Q, (1) H Q hvor H angiver de samlede anal erlage arbejdsimer i økonomien, og Q er analle af beskæfigede. Timeprodukivieen, opgjor som BNP pr. arbejdsime, er dermed give som BNP/H, mens de gennemsnilige anal arbejdsimer pr. beskæfige er give ved H/Q. Udnyes, a arbejdssyrken, L, pr. definiion er lig summen af analle af beskæfigede og (neo)ledige, U, kan (1) skrives som U = 1 BNP A H g L, (2) L hvor imeprodukivieen (BNP pr. arbejdsime) er angive ved A og den gennemsnilige arbejdsid (H/Q) ved Hg. Hvis der endvidere ages logarimedifferenser il udrykke i (2), og hver enkel variabel, fx L, anages a beså af en underliggende srukurel komponen, Ls, og en cyklisk komponen, Lc, kan (2) skrives som (3) bnp = a s c s c s c s s c c ( + a ) + ( h + h ) + ( l + l ) ln( 1 U / L ) + ln( 1 U / L ) g g ( ), hvor små bogsaver angiver logarimer. Udrykke (3) viser, a væksen i BNP kan komme via væks i produkivieen ( a), øge gennemsnilig arbejdsid ( hg) og flere beskæfigede, hvor sidsnævne kan komme fra e øge arbejdsudbud ( l) eller e fald i ledighed ( (1-U/L)). Hver af disse elemener kan opdeles i en underliggende udvikling, jf. opegn s, og i e bidrag, der sammer fra en konjunkurnormalisering, jf. opegn c. 4 Fokuseres på arbejdssyrken, L, kan væksen opså via en srukurel signing ( L s >0), eller den kan være e resula af en konjunkurgenoprening ( L c >0). Den srukurelle eller rendmæssig udvikling i arbejdssyrken besemmes af den demografiske udvikling og af de ændringer i arbejdssyrken, der skyldes reformer. Dansk økonomi befinder sig akuel i en lavkonjunkur, og der er ske e væsenlig fald i arbejdssyrken. En del af falde vurderes a være af midleridig karaker, og derfor er arbejdssyrken i disse år mindre end si naurlige niveau. De beyder, a de akuelle arbejdssyrkegap er negaiv, L c <0. I ak med, a konjunkursiuaionen normaliseres, vil forskellen mellem den fakiske og den srukurelle arbejdssyrke blive mindre, hvilke vil bidrage posiiv il væksen i de kommende år, svarende il L c >0. 3. Væksudsigerne frem mod 2020 I De Økonomiske Råd (2013) anslås de, a BNP vil vokse omren 2,2 pc. årlig i perioden Sammensæningen af væksen i e midleridig bidrag, der skyldes konjunkurnormalisering, og en underliggende rendmæssig væks er illusrere i figur 3. Akuel er de danske oupu gap negaiv (punk A ligger under punk B). Den gradvise lukning af oupu gap frem mod leverer e gennemsnilig årlig væksbidrag på 0,5 pc.poin frem mod De reserende 1,7 pc.poin skyldes den underliggende væks, dvs. bevægelsen fra de akuelle niveau for srukurel BNP (punk B) il de forvenede niveau i 2020 (punk C). NOTE 4 For en dokumenaion af beregningen bag srukurel arbejdssyrke og srukurel produkivie, se De Økonomiske Råds Sekrearia (2013a, 2013b).

5 16 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Figur 3. Forvene væks i BNP i perioden Mia.kr. (2005-kædepriser) C Srukurel BNP Fakisk BNP B A Såvel den srukurelle som den fakiske væks kan opdeles på de i ligning 3 nævne komponener. Dee er gjor i abel 1, der også viser, hvordan væksen i perioden , hhv blev påvirke af udviklingen i arbejdssyrke, ledighed, arbejdsid og produkivie. De er ydelig, a de primær er produkivieen, der driver væksen uanse delperiode. Sammenlignes perioden med den korere periode , fremgår de endvidere, a den lavere væks i srukurel BNP i sidsnævne periode hel overvejende kan ilskrives en svagere underliggende produkiviesudvikling. Tabellen afslører også, a væksen i perioden blev posiiv påvirke af de fald i den srukurelle ledighed, der var e resula af den lange række af arbejdsmarkedsreformer, der så dagens lys i 1990 erne og nullerne. For perioden frem mod 2020 anslås den årlige gennemsnilige væks a blive 2,2 pc., hvilke er ¾ pc.poin højere end væksen i de foregående 20 år. Den relaiv høje væks kan grundlæggende ilskrives o forhold. For de førse vurderes den srukurelle væks i de kommende år a blive posiiv påvirke af de reformer, der er vedage, og som forvenes a bidrage il a øge arbejdssyrken med omkring personer frem mod For de ande indebærer de svage udgangspunk, a den forvenede konjunkurnormalisering frem mod 2020 vil bidrage posiiv il væksen i de kommende år Usikkerhed Fremskrivninger er i sagens naur forbunde med usikkerhed. Forudsæninger om fx reneudvikling og oliepris kan vise sig a være forkere. Den økonomiske poliik kan også blive anderledes end forudsa. Dee kan have direke konsekvenser for eferspørgslen og dermed væksen på den kore bane, men ændringer i den økonomiske poliik kan også have konsekvenser for den srukurelle udvikling i fx arbejdssyrke eller ledighed. Ligeledes er forbrugeres og virksomheders ro på fremiden hel afgørende for, hvornår normaliseringen af eferspørgslen vil indræffe. Psykologi spiller en afgørende rolle. Hvis den korsigede eferspørgselsudvikling bliver svagere end vene, vil normaliseringen af konjunkursiuaionen bidrage mindre il væksen. En svagere væks på den kore bane kan indebære en risiko for, a der opsår længerevarende effeker på arbejdsmarkede, hvor personer fasholdes på mere eller mindre permanen offenlig forsørgelse. Lavere væks på kor sig kan dermed have konsekvenser for velsandsniveaue om ikke permanen, så langvarig. En anden årsag il, a væksen kan blive anderledes end vene, kan være, a de srukurelle niveauer i udgangspunke er fejlvurdere. Hvis niveaue for srukurel BNP er lavere end anage, vil de beyde, a konjunkurnormaliseringen ikke vil bidrage så posiiv il væksen som anfør. Konkre skønnes srukurel BNP, som nævn, akuel a ligge omkring 4 pc. over de fakiske. Den forvenede konjunkurnormalisering bidrager dermed, jf. abel 1, il væksen frem imod 2020 på 0,5 pc.poin årlig. Hvis oupu gap i udgangspunke alernaiv kun er eksempelvis -2 pc., vil de konjunkurbeingede væksbidrag frem mod 2020 rund regne blive halvere. NOTE 5 Når bidrage fra konjunkurnormaliseringen er omkring nul for perioden , skyldes de, a både sar- og sluår i den periode er karakerisere ved en lavkonjunkur (negaiv oupu gap) af nogenlunde samme sørrelsesorden.

6 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 17 Tabel 1. Væksdekomponering Arbejdssyrke + Ledighed + Arbejdsid + Produkivie = BNP Srukurel 0,1 0,3-0,1 1,2 1,5 Konjunkurbidrag -0,1 0,2 0,0 0,0 0,0 Samle 0,0 0,4-0,1 1,2 1, Srukurel 0,2 0,2-0,1 0,8 1,0 Konjunkurbidrag -0,2-0,1-0,1 0,0-0,4 Samle 0,0 0,1-0,2 0,8 0, Srukurel 0,5 0,0 0,0 1,2 1,7 Konjunkurbidrag 0,3 0,1 0,1 0,0 0,5 Samle 0,8 0,1 0,1 1,1 2,2 Anm. Tabellen viser de gennemsnilige årlige væksbidrag il BNP opgjor i procenpoin for de angivne perioder. Produkivie dækker over bidrage fra ændringer BNP pr. arbejdsime. De Økonomiske Råd er blo en bland flere insiuioner, der offenliggør skøn for oupu gap og dermed direke eller indireke for srukurel BNP. I figur 4 er vis oupu gap for perioden for Danmark opgjor af OECD, EU, Finansminiserie, Naionalbanken og De Økonomiske Råd. Figuren afslører væsenlige forskelle. I de hisoriske år afspejler forskelle i vurderingen af oupu gap en ilsvarende forskel i vurderingen af srukurel BNP, mens forskellene i fremskrivningssårene ( ) både afspejler forskellige vurderinger af srukurel BNP og forskellige prognoser. De beydelige forskelle illusrerer, a opdelingen i konjunkurelle og srukurelle bidrag il den økonomiske akivie er al ande end riviel. Selvom der er beydelige forskelle, er alle insiuionerne dog enige om, a oupu gap i hele den beragede periode er negaiv og af en beydelig sørrelsesorden afspejlende den dybe og langvarige lavkonjunkur, Danmark befinder sig i. Som de fremgår, er Naionalbanken akuel den insiuion, der vurderer, a der er minds forskel mellem fakisk og srukurel BNP. Naionalbanken forvener, a oupu gap i 2015 numerisk vil være under -1 pc., hvilke reel er a berage som Figur 4. Forskellige bud på oupu gap De Økonomiske Råd Finansminiserie Naionalbanken EU-Kommisionen OECD Anm. Opgørelsen er fra de senese fremskrivninger fra de respekive insiuioner alle fra eferåre/vineren Tallene for er dermed forudsigelser.

7 18 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT en (næsen) neural konjunkursiuaion. I den modsae ende af spekre findes EU-Kommissionen, som vurderer, a BNP i 2015 forsa vil ligge omkring 4 pc. under de srukurelle niveau. Mellem disse yderpunker befinder sig OECD, Finansminiserie og DØR, der forvener, a oupu gap i 2015 vil være numerisk klar mindre end nu, men sadig af en beydelig sørrelsesorden. En redje årsag il, a væksen kan blive anderledes end anfør, er, a de forudsæninger, der lægges il grund for den fremadreede srukurelle udvikling, ikke opfyldes. Produkivieen er, som nævn, den hel cenrale deerminan for væksen på længere sig. I praksis kan man i relaion il denne vigige sørrelse ikke gøre mege ande end a videreføre den hisoriske rend, hvilke oplag giver anledning il beydelig usikkerhed i fremskrivningen. En anden cenral sørrelse er beskæfigelsen. Udviklingen kan også på dee område le vise sig a blive anderledes end forudsa. De kan eksempelvis skyldes, a befolkningens afvejning mellem friid og arbejde ændres på en måde, der ikke er age højde for. En særlig kilde il usikkerhed i relaion il udviklingen i den effekive arbejdssyrke er vurderingen af reformer. Hvis effeken af de reformer, der er vedage igennem de senere år, er overvurdere, vil de beyde, a den underliggende væks er overvurdere. 5. Hvordan væks? Dansk økonomi har såe sille i nu re år, og der er bred poliisk og folkelig enighed om, a der er behov for a øge væksen. Imidlerid er debaen ofe diffus, og il ider er oplevelsen, a der hersker uklarhed i sondringen mellem ønske om a skabe væks ved a øge eferspørgslen i dansk økonomi og ønske om a gennemføre reformer, der øger økonomiens kapacie ved a syrke udbudssiden af økonomien. Der behøver ikke være en modsæning mellem disse synspunker, men de er cenral a skelne mellem korsige, eferspørgselsbesem, væks og langsige, udbudsbesem, væks. Dansk økonomi er i disse år ram af en svag eferspørgsel. Den svage eferspørgsel og den beydelige mængde ledige kapacie giver e argumen for, a den økonomiske poliik bør undersøe eferspørgslen på de kore sig. På de længere sig kan eferspørgselssimulerende økonomisk poliik imidlerid ikke holde produkionen oppe, og derfor skal væksen over den mellemog langfrisede horison skabes fra økonomiens udbudsside. Dee kan komme via srukurreformer og ændringer i den demografiske udvikling. Nogle korsigede vækshåndag På kor sig er finanspoliikken de vigigse værkøj il a påvirke væksen. En eferspørgselssimulerende finanspoliik kan eksempelvis ilreelægges via en midleridig forøgelse af de offenlige forbrug eller via e løf i de offenlige inveseringer. Finanspoliikken kan ikke vedvarende holde den samlede produkion oppe. En signing i de offenlige udgifer bør derfor ledsages af en plan for en eferfølgende sramning. Hvis der føres ekspansiv finanspoliik i lavkonjunkurer, uden a finanspoliikken srammes i højkonjunkurer, vil den offenlige sekor vokse over id, og de offenlige finanser sysemaisk blive forværre. En principiel indvending imod a benye de offenlige forbrug i den akive finanspoliik er, a de i vid udsrækning besår af sundhedsydelser, pleje, uddannelse og miliær, som ikke bør afhænge af konjunkursiuaionen. I de lys er fremrykning af offenlige inveseringer e mere hensigsmæssig redskab, bland ande fordi fremrykningselemene sikrer, a simulansen bliver midleridig. Ulempen ved a benye offenlige inveseringer er imidlerid, a de samle se har relaiv begrænse volumen, samidig med a de kan være vanskelig a ime de offenlige inveseringer i forhold il konjunkursiuaionen, jf. De Økonomiske Råd (2013). I en dyb lavkonjunkur som den akuelle er de imidlerid vores vurdering, a de er hensigsmæssig med e beydelig fremrykningselemen. De er imidlerid ikke kun de offenlige udgifer, der kan anvendes akiv il a sabilisere økonomien. Eksempelvis vil nedsæelser af indkomsskaen kunne simulere de privae forbrug og dermed skabe væks i en lavkonjunkur. Imidlerid er de e veleablere økonomisk resula, a de er forbunde med velfærdsab a øge og sænke skaesaserne al efer konjunkursiuaionen, jf. bl.a. Barro (1979). De er dog ingenlunde e argumen imod fuld finansierede skaereformer, der gradvis indfases, og som kan være underfinansierede i en sarfase. og nogle langsigede På længere sig er de srukurpoliikken, der vil kunne skabe væks. Srukurpoliikken vedrører reel indreningen af velfærdssaen og spænder vid. Fra hvor sore de sociale ydelser skal være, og hvem der er bereige il a modage dem, over skaesyseme, arbejdsmarkeds-, uddannelses- og miljøpoliikken il regler og love, der eksempelvis påvirker graden af konkurrence på vare- og arbejdsmarkede. Den væsenligse fakor bag væksen er imidlerid, som allerede nævn, produkiviesvæksen. Grundlæggende skabes de bedse vilkår for en høj produkiviesvæks ved a lade virksomheder agere så fri som mulig (under passende hensyn il bland ande miljøe) og ved a sikre dem adgang il velfungerende fakormarkeder. Generel har danske virksomheder gode rammevilkår, når der sammenlignes inernaional, jf. bl.a. De Økonomiske Råd (2010, kapiel II). De er derfor ikke nogen nem opgave a pege på ilag, der kan øge produkivieen. Sandsynligvis kan produkivieen i den offenlige sekor øges, og en af de specifikke opgaver, Produkivieskommissionen har fåe, er a komme med anvisninger heril. E ande elemen, der sandsynligvis vil kunne bidrage il en højere produkivie, er en skærpe grad af konkurrence på vare- og jenesemarkede. Der er, jf. Produkivieskommissionen (2013), flere indikaioner af, a graden af konkurrencen, særlig i servicesekoren, ikke er ilsrækkelig. Velsandsniveaue i Danmark kan også øges ved a øge den srukurelle beskæfigelse, fx gennem ændringer i skae- og

8 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT 19 overførselssyseme. Selvom der er gennemfør mange reformer gennem de senere år, er de sore anal danskere i den arbejdsdygige alder, der er på offenlig forsørgelse, udryk for, a der er e beydelig poeniale for a udvide arbejdssyrken. En højere srukurel beskæfigelse vil øge den srukurelle produkion, og væksen vil derfor i en periode kunne være højere end uden reformer. Reformer, der reducerer analle af personer på offenlig forsørgelse og øger den srukurelle arbejdssyrke eller reducerer den srukurelle ledighed, vil samidig syrke de offenlige finanser. 6. Afsluning Økonomisk væks er afgørende for, a vi kan opnå forsa fremgang i vores levesandard. De involverer al fra muligheden for a kunne købe flere varer og jeneser over bedre behandlingsmuligheder, over vareagelse af samfundes svage il muligheden for a omsæe produkiviesfremgangen il mere friid. De er derfor naurlig, a mulighederne for a skabe væks, efer re års silsand, sår cenral på den poliiske dagsorden uanse se hvilken side, der kigges il i Folkeinge. Der er imidlerid sor forskel mellem de virkemidler, der kan bringe Danmark ud af den akuelle krise og dermed levere e korsige væksbidrag, og de virkemidler, der kan give længerevarende væks. Dee har være omdrejningspunke for denne arikel. Budskabe er de relaiv banale og bred acceperede, a eferspørgslen er afgørende for væksen på kor sig, og a den langsigede væks sikres gennem økonomiens udbudsside.

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen

Mismatch på det danske arbejdsmarked. Andreas Østergaard Iversen, Peter Stephensen og Jonas Zangenberg Hansen Mismach på de danske arbejdsmarked Andreas Øsergaard Iversen, Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen November 2016 Mismach på de danske arbejdsmarked Indholdsforegnelse 1. Indledning... 2 2. Fremskrivning

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1

Merindvandring af bacheloruddannede fra vestlige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 Merindvandring af bacheloruddannede fra veslige lande med uddannelsesspecifik udvandringssandsynlighed 1 4. februar 2014 Indledning Nedenfor beskrives en række scenarier, der har il formål a klarlægge

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7 GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1

Opnåelse af 60 pct. målsætningen 1 Opnåelse af 6 pc. målsæningen 1 29. mars 212 Indledning I nærværende noa belyses effeken af fire marginale uddannelseseksperimener omhandlende opnåelse af 6 pc. målsæningen. Målsæningen indbefaer, a 6

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen Rus f r i s åli hus hol dni ngen Hv i l k es ål y perbr ugerv iikøkk ene oghv or f or?oghv ader f l y v er us? Rusfri sål i husholdningen Hvilke sålyper bruger vi i køkkene og hvorfor? Og hvad er flyverus?

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

Micrologic overstrømsrelæer 2.0 og 5.0

Micrologic overstrømsrelæer 2.0 og 5.0 Micrologic oversømsrelæer.0 og.0 Lær oversømsrelæe a kende Idenifikaion af oversømsrelæe Oversig over funkioner 4 Indsilling af oversømsrelæe 6 Indsillingsprocedure 6 Indsilling af Micrologic.0 oversømsrelæ

Læs mere