Eksamensnr Almen sociologi eksamen juni 2014 Københavns Universitet
|
|
- Jan Ebbesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Et samfund i udvikling... 3 Afgrænsning og disposition... 3 Modernitet... 3 Nye samfundstendenser... 4 Giddens og modernitetens dynamik... 4 Modernitetens dynamik... 4 Adskillelse af tid og rum... 4 Udlejring... 5 Refleksivitet... 5 Bauman og den flydende modernitet... 6 Flydende modernitet... 6 Fra tung til let kapitalisme... 6 Individualisme og identitetsdannelse... 7 Forbrugerisme... 7 Brud med historien?... 8 Historien ifølge Giddens... 8 Baumans historieforståelse... 9 Konklusion Del 2. Valgfrit spørgsmål Magt i det moderne samfund Aktør vs. struktur Pierre Bourdieu og magt Kapitalformer Det sociale rum Bourdieus position Michel Foucault og magten Pastoralmagten Biomagt Viden og magt
2 Foucaults position Sammenligning og kritikpunkter Konklusion Litteraturliste
3 Del 1. Obligatorisk spørgsmål Et samfund i udvikling Nutidens samfund er i konstant udvikling især inden for viden og teknologi. Muligheder åbner sig for individet, hvilket stiller nye krav til, at man skal skrive sin egen historie. Den nye tids muligheder er omdrejningspunktet for denne opgave, hvori der redegøres for nogle af de nye tendenser, der præger samfundet i dag. Derudover diskuteres det, hvorvidt disse tendenser udgør et brud med den tidligere modernitet eller blot ligger i forlængelse af denne. I opgaven tages udgangspunkt i sociologerne Anthony Giddens og Zygmunt Baumans teoretiske analyser af det moderne samfund. Afgrænsning og disposition Jeg har valgt at bruge Bauman og Giddens, fordi de har bidraget til at analysere det moderne, herunder kendetegn for det tidlige og nye moderne, og hvorvidt man overhovedet kan tale om forskellige tider indenfor det moderne. Begge sociologer er nulevende, og deres teorier omhandler vores samtid. Indledningsvis vil jeg se på modernitet fra et historisk perspektiv og definere begrebet. Herefter vil jeg redegøre for hovedtendenserne i Giddens og derefter Baumans analyse af det moderne. Til slut vil jeg diskutere, hvorvidt tendenserne udgør et brud med den tidligere modernitet eller ligger i forlængelse af denne. Modernitet Vi bruger ofte betegnelserne det moderne eller modernitet til at karakterisere de vestlige samfund efter oplysningstiden. Det moderne samfund står i kontrast til det traditionelle, hvor folk var styret af religion og traditioner (Rasborg 2011:425). Som videnskaben og teknologien brød frem i oplysningstiden, udviklede samfundet sig, og man begyndte at stille spørgsmålstegn ved de religiøse forestillinger og traditionelle levemåder (Poder 2007:505). Industrialiseringen i 1800-tallet medførte en urbanisering, og ligeledes medførte kapitalismens fremkomst en mentalitetsændring blandt arbejderne. Der opstod en ny arbejdsdeling med individet i fokus, samt en 3
4 individualisering, der har medført øget refleksivitet. Forandringerne har ført til, at samfundet er blevet moderne (Ibid.:506). Disse udviklingstendenser kendetegner især den tidlige modernitet, men siden da har samfundet udviklet sig ydermere. Jeg vil i nu redegøre for en række nye samfundstendenser. Nye samfundstendenser Giddens og modernitetens dynamik I sin analyse af modernitet beskriver Giddens, hvordan vi er på vej ind i en epoke, hvor konsekvenserne af moderniteten bliver mere radikale og universelle end før. (Giddens 1996:10). Han tager afstand fra det, som andre har kaldt postmodernitet, og kalder i stedet nutiden for højmoderne (Ibid.:140). Han mener, at vi stadig er i moderniteten, og ikke kan beskrive nutiden som værende efter det moderne. Dette vil jeg vende tilbage til i diskussionen. Giddens bruger begrebet om modernitetens dynamik som grundelement i sin analyse af det moderne. Denne dynamik udgør og er mulig pga. tre forhold, som jeg vil redegøre for i følgende. Modernitetens dynamik Modernitetens dynamik udspringer af tre faktorer: Adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale systemer og refleksivitet (Giddens 1996:22) Grundtanken omkring modernitetens dynamik er, at moderne institutioner er dynamiske; at globaliseringen har medført muligheden for at samarbejde på tværs af lande- og kontinentgrænser, samt at sociale praksisser undersøges af individet jf. den viden han/hun har om dem, og at individet tænker over sine handlinger (Ibid.:22;39). Dette vil jeg uddybe i følgende. Adskillelse af tid og rum I den præmoderne verden havde man hverken ure eller geografiske optegninger, så tid og sted var diffuse begreber. I slutningen af 1700-tallet blev det mekaniske ur udviklet, og man begyndte at opdele dagen i perioder (Giddens 1996:23). Derudover udviklede man verdensomspændende kalendere, så hele verden nu følger samme dateringssystem (Ibid.:23). Tid og rum var stærkt forbundet i det præmoderne samfund, men også dette er ændret. Dengang krævede det, at man fysisk var samme sted for at kunne interagere, hvorimod det i dag er muligt at være i samme rum uden at være samme sted. Man kan fx kommunikere via 4
5 internettet, selvom man befinder sig langt fra hinanden. Giddens forklarer det således: Lokalitetens synlige form skjuler den geografiske udstrækning af de relationer, der bestemmer dens natur. (Giddens 1996:24). Man kan altså ikke sige noget om de indblandede individers geografiske placering ud fra den form, hvorved de kommunikerer, da de teoretisk set kunne befinde sig hvor som helst. Adskillelsen af tid og rum er en forudsætning for udlejringen, som jeg vil gøre rede for i nedenstående. Udlejring Det næste vigtige element i modernitetens dynamik er udlejringen af sociale systemer, hvorunder der findes to udlejringsmekanismer: Symbolske tegn og ekspertsystemer (Giddens 1996:26). Et symbolsk tegn er et udvekslingsmedie, der kan bruges af alle, og Giddens har især fokus på penge som symbolsk tegn. Den globale brug af penge gør det muligt at handle i hele verden: Penge som betalingsmiddel er imidlertid både et centralt træk ved det moderne samfund og et specifikt symbolsk tegn. De er fundamentale for udlejringen af moderne økonomisk aktivitet generelt. (Giddens 1996:29). Penge er altså helt centrale for den moderne økonomi, da de muliggør global handel og de kapitalistiske markeders ekspansion (Ibid.:29). Ekspertsystemerne udgøres af teknisk og faglig ekspertise, som organiserer de sociale og materielle systemer, vi færdes i (Ibid.:31); det kan fx være pædagogen eller piloten. Ekspertsystemerne udgør en udlejringsmekanisme, da den sociale relation bliver fjernet fra konteksten; man skal altså ikke kende chaufføren for at køre i bussen osv. (Ibid.:31). Begge disse udlejringsmekanismer er forudsat af adskillelsen af tid og rum samt tillid. Udlejringsmekanismerne kan kun fungere i praksis, hvis individerne har tillid til dem. Da vi på ingen måde kan sikre os fuld information om alle aktiviteter i samfundet, kan samfundet kun opretholdes, hvis individet har tillid til, at udlejringsmekanismerne er velfungerende, og at reglerne og normerne overholdes. Refleksivitet Den tredje nyere tendens er refleksivitet. Den moderne refleksivitet indebærer, at tanke og handlen konstant sættes op mod hinanden (Giddens 1996:39). Man reflekterer over sin kommende handling, inden man udfører den; så handler man, og derefter reflekterer man over handlingen. Individet er i konstant dialog med sit indre, i form af den reflekteren han/hun gør sig. Derudover består refleksiviteten i, at sociale praksisser undersøges og omformes i lyset af indstrømmende information om de samme praksisser (Giddens 1996:39). De sociale praksisser 5
6 bliver helt naturligt gransket og ændret af de individer, som indgår i dem. Dette i takt med at individerne indsamler information om disse. Således er det sociale liv dannet gennem og af aktørerne og den viden, de har om det. Det gælder således for vores verden, at den grundlæggende konstitueres gennem refleksivt anvendt viden (Giddens 1996:40), men da viden aldrig er helt sikker, vil verden således revideres undervejs. Opsummerende mener Giddens, at vi gennem vores handlinger producerer og reproducerer det omgivende samfund, der er kendetegnet ved adskillelsen af tid og rum, udlejringsmekanismer samt en refleksiv tilegnelse af viden. Bauman og den flydende modernitet Ifølge Bauman er modernitet og postmodernitet ikke isolerede, historiske faser, men blot dele af en moderniseringsproces, som aldrig vil afsluttes (Jacobsen 2007:444). Han peger dog på, at samfundet har skiftet karakter fra at være præget af en tung kapitalisme til en let kapitalisme, samt solid modernitet, der har ændret sig til at blive flydende modernitet (Ibid.:454). Netop dette begreb er omdrejningspunktet for Baumans modernitetsanalyse, og jeg vil derfor tage udgangspunkt i dette i min redegørelse. Flydende modernitet Ifølge Bauman er nutidens samfund i en fase af flydende modernitet, da der ikke længere findes bindinger og retningslinjer, som der gjorde før. Ligeledes er individet ikke længere bundet af et forudbestemt livsforløb, men er fri til at vælge og forbruge, samt skabe sig selv og sine omgivelser, som han/hun ønsker (Bauman 2000:455). Den flydende modernitet både medfører og er et resultat af flere faktorer, som jeg vil redegøre for i følgende. Fra tung til let kapitalisme Bauman bruger metaforen skib for den tunge kapitalisme og fly for den lette kapitalisme. Med dette skelner han mellem kapitalismens højdepunkt i 1800-tallet og kapitalismen, som den er i dag. I den tunge kapitalismes tid var livets vej forudbestemt, og man blev automatisk en del af det traditionelle livsmønster. Modsat dette er livet i den lette kapitalisme præget af, at der ikke er nogen forudbestemt destination. Det er derfor op til individet selv, hvad vedkommende vil med sit liv (Bauman 2000:79). 6
7 I den tunge kapitalismes tid, hvor individets mål var fastlagt på forhånd, ville folk for det meste, måske udelukkende, beskæftige sig med de midler, hvormed målene skulle nås. (Bauman 2000:80), hvorimod den lette kapitalismes tid lægger op til, at de fleste mennesker vil tilbringe størstedelen af deres liv med at grunde over valget af mål snarere end med at lede efter midlerne til at nå de mål, der ikke kræver refleksion. (Bauman 2000:82). Hermed mener Bauman, at tidligere tiders tilværelse krævede, at man nåede frem til det forudbestemte mål, og det var midlerne, til at nå målet, som var omdrejningspunktet for tilværelsen. I dag har man ikke fokus på midlerne men på målet, som individet selv skal definere (Ibid.:82). Dette medfører en individualisme, som jeg vil beskæftige mig med i følgende. Individualisme og identitetsdannelse En af den flydende modernitets helt store udfordringer er den stigende individualisme. I forlængelse af definitionen af den lette kapitalisme opstår en problemstilling, som især kendetegner nutiden. Friheden har medført en lang række muligheder, og individet skal træffe valg om sig selv og sine omgivelser (Bauman 2000:83). Individets opgave er at finde ud af, hvem han/hun er, hvilke evner han/hun besidder, og hvilke mål han/hun kan realisere. De mange muligheder tilføjer en ny spænding til livet, men det kan også medføre en angst (Ibid.:83). Dette fordi et valg betyder et fravalg, og dermed skabes en usikkerhed ved, om man har valgt forkert. Bauman fletter begreberne om let kapitalisme og individualisme sammen i en metafor om shopping, som jeg redegører for i følgende. Forbrugerisme Bauman hævder, at medlemmerne i den flydende modernitet opfattes som forbrugere i modsætning til tidligere, hvor de var producenter. De uendelige muligheder ses som en form for indkøb, da valgene er med til at skabe og udtrykke individets identitet. Bauman kalder således livsbeslutninger for forbrugsvalg. Evnen til at mestre forbrugsvalgene afhænger af, hvor ressourcesvagt- eller stærkt individet er. Individernes forskellige livsomstændigheder gør, at der skabes et skel mellem mennesker mht. muligheder og beslutninger (Bauman 2000:119). 7
8 Brud med historien? Da jeg nu har redegjort for de nye tendenser i det moderne samfund, vil jeg i følgende diskutere, hvorvidt tendenserne er brud med den tidligere modernitet eller ligger i forlængelse med denne. Historien ifølge Giddens Giddens er af den opfattelse, at historien og den sociale udvikling er diskontinuert (Giddens 2000:11). Med dette menes, at historien er usammenhængende og præget af brud. Han tilføjer, at de moderne, sociale institutioner er unikke og ikke antager samme form, som i det traditionelle samfund: Jeg vil fremhæve den særlige diskontinuitet, eller det sæt af diskontinuiteter, der er forbundet med den moderne periode. De livsformer, som moderniteten har frembragt, har på en hidtil uset måde revet os bort fra alle traditionelle typer af social orden. (Giddens 2000:12). Heri påpeges bruddet mellem det traditionelle samfund og moderniteten. Yderligere mener Giddens, at det er lettere at analysere moderniteten, hvis historien ikke opfattes som en enhed af lineær udvikling men som et sæt af afgrænsede episoder af historisk forandring (Giddens 2000:13), dvs. hvis man opfatter moderniteten som en særskilt periode i historien. Når Giddens beskriver samtiden, hævder han, at vi ikke er på vej ind i en postmodernitet men blot er i en epoke, hvor modernitetens konsekvenser viser sig og bliver mere radikale og universelle (Ibid.:10). Dvs., at vi i dag oplever konsekvenserne af moderniteten, da samfundet har været moderne i så lang tid, at vi ikke længere er en del af den tidlige modernitet, men er kommet videre herfra. Mht. postmoderniteten hævder han, at vi kan skimte fremvæksten af denne i fremtiden, hvilket understøtter, at vi endnu ikke er kommet hensides moderniteten, men bevæger os inden for den (Ibid.:50). Giddens mener således ikke, at vi befinder os i postmoderniteten. Samtidig fokuserer han på bruddet mellem det traditionelle og moderne samfund, i stedet for at fokusere på udviklingen inden for moderniteten. Dette tyder på, at Giddens overordnet set betragter de nye samfundstendenser som værende i forlængelse af den tidligere modernitet i højere grad end et brud med denne. Denne opfattelse af historien stemmer ikke overens med, hvordan Bauman betragter den. Dette vil jeg komme ind på i næste afsnit. 8
9 Baumans historieforståelse Bauman betragter overgangen fra det traditionelle til moderne samfund som et brud, ligesom Giddens, men de efterfølgende betragtninger er forskellige. Bauman karakteriserer det moderne samfund som kapitalistisk, og skelner mellem den tunge og lette kapitalisme inden for moderniteten (Bauman 2000:74). Allerede her er der forskel, da Giddens netop ikke skelner mellem tidlig og senere modernitet. Under den tunge kapitalisme var samfundet et producentsamfund ifølge Bauman, mens det er et forbrugersamfund i dag (Ibid.:102). Med denne tydelige skelnen kan man argumentere for, at der er sket et brud med den tidlige modernitet, da de to samfundsformer er radikalt forskellige jf. tidligere redegørelse. Hermed sagt, at individualisme og forbrugerisme er to nye tendenser, der adskiller sig og bryder med den tidlige modernitet. Baumans teori, om flydende modernitet, handlede som udgangspunkt om postmodernitet (Jacobsen 2007:448). I sin analyse indikerer han, at vi befinder os i postmoderniteten, men at den ikke er en ny historisk epoke, der befinder sig hinsides moderniteten, men befinder sig inden for moderniteten (Ibid.:444). Dette både stemmer overens og er i modstrid med Giddens opfattelse. Mens Giddens ikke mener, at vi er kommet til postmoderniteten endnu, hentyder Bauman, at vi befinder os i denne, idet han definerer den lette kapitalisme, som samfundet er præget af i dag, ved samme træk som både postmoderniteten og den flydende modernitet 1 (Ibid.:448). Dog er de enige om, at vi ikke er hinsides moderniteten, men stadig befinder os i den. Bauman modsiger sig selv her, da han samtidig mener, at man ikke kan definere deciderede historiske faser, men at både modernitet og postmodernitet er moderniseringsprocesser. Med det mener han, at moderniteten indebærer konstant forandring og udvikling, og ikke er en statisk tilstand. Herudover betragter han moderniteten som uafsluttelig (Ibid.:444). Ifølge dette udsagn vil brud med moderniteten ikke være mulige, når denne netop ikke kan brydes og afsluttes, da det er en proces. I denne proces vil der givetvis ske ændringer, men disse vil stå i forlængelse af forrige ændringer. Man kan derfor argumentere for, at de nye tendenser, som Bauman fremhæver, står i forlængelse af den tidligere modernitet, og at de ikke udgør brud med denne. 1 Det skal her tilføjes, at Baumans opfattelse af postmoderniteten blev misforstået og forbundet med kunst, arkitektur m.v., hvilket postmodernisme beskæftiger sig med. Han begyndte derfor at bruge begrebet om flydende modernitet i stedet (Jacobsen 2007:454). 9
10 Konklusion I denne opgave har jeg først redegjort for Giddens og Baumans modernitetsanalyser. Derefter har jeg diskuteret, hvorvidt tendenserne udgør et brud med den tidligere modernitet eller ligger i forlængelse heraf. Jeg vil nu give en afsluttende konklusion på dette. Ifølge Giddens er det moderne samfund præget af en dynamik, der udspringer af adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksivitet. Tendenserne har haft stor påvirkning på individet, der i dag er frit, pga. den fleksibilitet, som dynamikken udgør. Baumans modernitetsteori tager udgangspunkt i et aftraditionaliseret samfund. Den flydende modernitet viser opløsningen af absolutte værdier, hvilket afspejles ved, at individet nu skal vælge sine egne mål. Det moderne samfund er således defineret ved en grundlæggende frihed og fleksibilitet, samt en uendelig række muligheder. Ift. diskussionen fremstår Baumans teori tvetydig, da han både fremstiller brud i moderniteten og samtidig argumenterer for, at moderniteten er uafsluttelig. Denne dobbelthed gør det svært at konkludere noget, men jeg vil hævde, at tendenserne overordnet set ligger i forlængelse af den tidligere modernitet. I modsætning hertil virker Giddens mere klar i sin præsentation af samfundets nye tendenser. Dog er han også svær at gennemskue, fordi han primært beskæftiger sig med bruddet mellem det traditionelle og moderne samfund, og ikke klargør den konkrete udvikling inden for moderniteten. Ift. tendenserne om adskillelse af tid og rum, udlejringsmekanismer og refleksivitet bliver det således ikke påpeget, om disse er et resultat af den tidlige modernitet eller om de blot er forudsætningen og grundlaget for moderniteten i det hele taget. Jeg antager dog, at fx adskillelse af tid og rum er en langvarig proces, der startede ved modernitetens begyndelse og har udviklet sig lige siden. Vi kan derfor tale om de nye tendensers udvikling, som en forlængelse af den tidlige modernitet. Dette gælder også for udlejringen af sociale systemer og refleksiviteten. 10
11 Del 2. Valgfrit spørgsmål Magt i det moderne samfund Gennem menneskets historie har magt været en essentielt styringskilde. Udviklingen af det moderne samfund har dog medført, at forståelsen af magt er ændret. Magtens placering, og hvorvidt denne overhovedet kan placeres, er emner, som Pierre Bourdieu og Michel Foucault har arbejdet med at analysere. Udover at omhandle magt vil denne opgave have fokus på strukturelle og aktørmæssige sammenhænge ift. magt. Således vil der først gives en introduktion til begreberne om aktør og struktur. Derefter redegører jeg for Bourdieus magtanalyse, samt diskuterer, hvorvidt Bourdieu indtager en aktør- eller strukturmæssig position. Herefter følger lignende redegørelse og diskussion af Foucaults magtanalyse, og til sidst diskuterer jeg, om sammenhængene om magt kan gøres til genstand for kritik. Aktør vs. struktur Sociologisk teori inddeles typisk i to positioner, hvorfra man forklarer samfundet: Et aktør- og et strukturperspektiv. Teorier, der antager et strukturelt perspektiv, anskuer samfundet som et system, der består af en institutionalisering af sociale aktiviteter, samt et sæt regler og retningslinjer, der både begrænser og mulliggør individernes handlinger. Hermed ment at samfundet skaber orden og system, hvilket udgør grundlaget for, hvordan individer handler. Man kan krititisere denne position for at negligere aktørens frie handlingsmuligheder (Kaspersen 2007:426). På den modsatte side findes det aktørorienterede perspektiv. Med dette betragtes samfundet som summen af individernes handlinger. Det er individets handlinger, der former samfundet, og ikke samfundet, der former individet. Kritikken af aktørperspektivet ligger i, at det er svært at forklare, hvorfra de normer og regler, som aktørerne handler ud fra, kommer (Ibid.:427). Pierre Bourdieu og magt For at forstå Bourdieus magtbegreb må man først forstå hans syn på objektive og subjektive strukturer, samt hans kapitalform-teori. Bourdieu karakteriserer selv sit arbejde som konstruktivistisk strukturalisme. Han mener, at der eksisterer objektive strukturer, som ikke bliver påvir- 11
12 ket af aktørernes ønsker, men derimod ubevidst styrer aktørernes handlinger (Bourdieu 1994:52). Ligeså mener han, at der eksisterer subjektive strukturer, som udgøres af netop aktørernes ønsker og bevidsthed. Habitus konstitueres gennem disse, da de subjektive strukturer bl.a. er indlejrede vaner og dispositioner i aktørerens bevidsthed (Ibid.:53). Kapitalformer Kapitalformerne udgøres af økonomisk, kulturel, social og symbolsk kapital. Den økonomiske kapital omfatter materielle ressourcer; kulturel kapital udgøres af dannelse, mens social kapital omfatter individets sociale netværk (Mathiesen 2011:294). I Bourdieus magtteori bruges økonomisk, kulturel og symbolsk kapital, hvorfor denne opgave fremad kun har fokus på disse. Som et af de vigtigste elementer i analysen finder vi symbolsk kapital. Denne kapitalform udgøres her af kulturel og økonomisk kapital, hvis de opfattes og anerkendes som legitime (Bourdieu 1994:57). Når et individ besidder meget økonomisk og/eller kulturel kapital, og dette giver prestige, vil kapitalformerne udvides til symbolsk kapital; dette kan føre til symbolsk magt, hvilket er magten til at skabe ting med ord (Ibid.:67f). Dette vil jeg forklare i følgende. Symbolsk magt Individer med symbolsk magt danner en elite, som er med til at skabe den sociale virkelighed. De bliver smagsdommere ved at konstruere verdensbilledet, samt påvirke den objektive sandhed og dermed andre aktører, som befinder sig på et lavere kulturelt og økonomisk niveau. Aktørernes ønske om at besidde symbolsk kapital kan være så stort, at der opstår symbolske kampe, hvor sandheden om den sociale verden står på spil (Bourdieu 1994:66). Den symbolske magt er konstituerende, dvs. at den er i stand til at forandre den sociale verden, samt producere eller anerkende grupper, hvis følgende to betingelser er opfyldt: For det første skal magten baseres på aktørens besiddelse af symbolsk kapital. Den afhænger af den autoritet, som aktøreren har opnået i kampe, og hvorfra han får ydermere anerkendelse (Ibid.:67). Den symbolske kapital er således reproducerende og bliver forstærket, jo mere anerkendelse, der opnås (Ibid.:64). For det andet afhænger det af, i hvor høj grad aktørens vision er baseret på realiteter (Ibid.:68). Jo tættere visionen er på virkeligheden, jo mere effektiv vil den være. Aktøren kan ikke skabe noget helt fra bunden, men kan være med til at styrke anerkendelsen af en allerede eksisterende gruppe. For at en gruppe kan eksistere i første omgang, må 12
13 den opnå anerkendelse; også dette kan aktøren bruge sin symbolske magt til at opnå på gruppens vejne, ved at han/hun bliver talsmand for gruppen (Ibid.:69). Den magt, som aktørerne opnår, er med til at forme det sociale rum, som jeg vil redegøre for i nedenstående. Det sociale rum Aktørernes besiddelse af symbolsk kapital er ydermere med til at konstituere og opretholde den sociale orden i det sociale rum. Konstrueringen af dette rum sker på baggrund af aktørernes relative positioner, som er fastsat på basis af fordelingen af økonomisk og kulturel kapital (Bourdieu 1997:21). Aktørerne har mere til fælles jo tættere de befinder sig på hinanden i disse to dimensioner ( ) og desto mindre til fælles, jo længere de befinder sig fra hinanden (Bourdieu 1997:21) Det betyder, at aktørernes respektive besiddelse af økonomisk og kulturel kapital er med til at definere, hvor de befinder sig i det sociale rum. Derudover forholder det sig sådan, at jo højere oppe man befinder sig på Bourdieus kapitaldiagram fra La Distinction, jo mere magt har man (Ibid.:24). Vi har således at gøre med et samfund, hvori der sker en opdeling af borgerne, alt efter hvor meget kapital de besidder. Ligeledes finder man grupperinger, hvori aktører, som besidder lige meget økonomisk og kulturel kapital, er nærmere hinanden. Implicit sker der altså en differentiering af samfundet på basis af aktørernes besiddelse af symbolsk kapital. Bourdieu mener altså, at der findes en oppefrakommende magt, hvor aktører med symbolsk magt definerer den objektive sandhed, der indlejres i de mindre magtfulde aktører som naturlige. I stor kontrast til denne magtanalyse finder vi Foucaults forståelse af magt, hvilken der redegøres for senere. Først vil jeg diskutere hvorvidt Bourdieu antager et aktørmæssigt eller strukturmæssigt perspektiv. Bourdieus position Jeg vil vende tilbage til det, jeg først redegjorde for om konstruktivistisk strukturalisme, da det er interessant ift. en diskussion om, hvorvidt Bourdieus teorier forklares ud fra et struktur- eller aktørmæssigt perspektiv. Bourdieus teori om symbolsk magt indeholder både aktør- og strukturmæssige elementer. Da det er den dominerende klasses holdninger, der legitimeres og skaber den objektive sandhed, udgør dette som udgangspunkt en aktørmæssig position. Heri ligger det, som 13
14 Bourdieu kalder det subjektivistiske, i og med det er aktørerne, som skaber samfundsdiskursen (Bourdieu 1994:55). På den anden side kan man hævde, at den dominerende elite tager form som en oppefrakommende struktur, da de dominerede klasser internaliserer elitens tanker og holdninger. Det er således den dominerende elite, der styrer de domineredes handlen, hvilket stemmer overens med den strukturmæssige positions opfattelse af, at det er en højere struktur, der styrer individerne. Bourdieu er bevidst om denne dialektik. Dette viser han bl.a. ved at antage en konstruktivistisk strukturalistisk position, hvori både de aktørmæssige og subjektivistiske aspekter er med, samt de strukturelle og objektivistiske aspekter. Således overskrider han aktør/struktur-dualiteten med hans ontologi om strukturalistisk konstruktivisme, da denne indebærer begge elementer (Ibid.:52). Michel Foucault og magten Foucault har i sit arbejde med subjektivitet analyseret magt, herunder italesættelsen og udviklingen af magt gennem tiderne. Historisk har der typisk været én leder af et givet samfund, som har siddet på magten; senere har dette udviklet sig til at være staten. I følgende gives et indblik i, hvordan Foucault mener, at magten ændret sig fra at være totaliserende til individualiserende. Pastoralmagten Foucault fremhæver, at the state s power ( ) is both individualizing and a totalizing form of power (Foucault 1982:213), altså at staten er så magtfuld, at den både er individualiserende og totaliserende. Han mener derudover, at der er sket en udvikling i magt, som bunder i kristendommen. Den moderne, vestlige stat har integreret en magtstrategi fra kristendommen, som kaldes pastoralmagten (Ibid.:215). Det revolutionerende for denne magtform er dens fokus på det enkelte individ. Som kristen lever man efter kristne værdier for at komme i himlen, og kristendommen har derfor fokus på individet gennem hele dets liv (Ibid.:214). Det er netop dette fokus, som den moderne stat har indkorporeret i sin magtform i et forsøg på at være mindre totaliserende (Ibid.:213). Foucault peger i forlængelse af dette på, at magten ikke ligger hos bestemte personer eller klasser. Han kæder ikke magten sammen med politiske, økonomiske eller sociale 14
15 strukturer og mener ikke, at magten er hierakisk (Lindgren 2007:334). Foucault ønsker med sine studier at undersøge, hvad magt er, ikke hvem der har magten. For at gøre dette kigger han på mikroforhold og subjektet (Foucault 1994:100). Dette vil jeg uddybe i følgende afsnit. Biomagt Hovedtrækkene i Foucaults magtanalyse er, at magt er producerende, disciplinerende og normaliserende (Foucault 1982:219). Magten er produktiv, da den bl.a. har produceret det moderne arbejdsmenneske. Magten er disciplinerende, fordi den søger at fremme en bestemt adfærd i en bestemt kontekst. Derudover er magten normaliserende, fordi den skaber etiketter og sætter individet i bås. Man kan fx være en heteroseksuel kvinde : Begreber, som er skabt og defineret, for at staten kan holde styr på samfundet (Kristensen 1987:154). I forlængelse af dette taler Foucault om statens biomagt, der har til hensigt at dicsiplinere individet og regulere befolkningen. Han hævder, at denne form for magt er totaliserende, fordi den holder styr på befolkningens størrelse, adfærd o.lign. Samtidig er den individualiserende, fordi staten yder omsorg for det enkelte individ, og individet således kan klare sig selv (Ibid.:152). Magten er altså i en hvis grad skjult, og dualiteten går på, at vi bliver mere individualiserede, fordi vi lærer at tage ansvar for os selv. Samtidig er dette en magtudøvelse fra statens side, der prøver at regulere befolkningen, men befolkningen opfatter det som en selvfølge, fordi det i høj grad er en indirekte form for magt. Viden og magt En anden essentiel pointe i Foucaults magtanalyse er, hvordan viden og magt er gensidigt afhængige (Kristensen 1987:149). Det moderne samfund er et videnssamfund, hvor individer konstant oplyses om nye måder at leve. Foucault hævder imidlertid, at der ikke findes nogen neutral vidensformidling, og selvom det ikke nødvendigvis er hensigten, så vil vidensformidlingen påvirke og forandre subjektet (Ibid.:149). Således er mennesket objekt for viden genstand for forskning og undersøgelser, der leder efter sandheden - samtidig med at det bliver det vidende subjekt, når det oplyses om den viden, der produceres. Det er mennesket, der forsker, formidler og påvirker mennesket, og det er således en regulering, som mennesket udøver over sig selv (Ibid.:149). Man kan hævde, at denne form for magt er positiv, fordi den ikke virker dikterende men fri, og netop frihed fremhæver Foucault som en udvikling i samfundet. Selvom individet er underlagt en disciplinerende form for regulering, er mennesket også frit stillet til at lade 15
16 være med at følge disse retningslinjer. Kommer der fx et udspil fra sundhedsstyrelsen om, at vi bør dyrke 30 min. motion om dagen, vil det blive inkorporeret i de flestes bevidsthed som værende fornuftigt, men der er ingen ordensmagt, der håndhæver, at individet skal være aktiv 30 min. hver dag. Dette eksemplificerer, hvordan det moderne samfunds magtform har ændret sig fra at være juridisk i form af en lovgivende stat, til nu i højere grad at bruge styrelser til at fremlægge opfordringer (Foucault 1994:9). Således er det den producerede viden, der er med til at skabe diskursen i det givne samfund, men da det blot er en diskurs, har individet frihed til at afvige fra denne. Dog er diskursen stadig magtfuld, da mange individer netop vil rette sig efter den, og derfor er viden og magt gensidigt afhængige i det moderne samfund (Kristensen 1987:149). Hos Foucault fremstår magten altså som et ontologisk, samfundsmæssigt grundvilkår. Alle samfund indeholder magtforhold, og i alle samfund findes diskurser, der regulerer individet på via vidensformidling. På baggrund af denne redegørelse vil jeg i følgende komme ind på, hvorvidt Foucault er strukturalist eller antager en aktørsposition. Foucaults position Ift. Foucaults position kan man i første omgang kigge på de diskurser, Foucault lokaliserer i samfundet, der er med til at disciplinere og regulere befolkningen. Disse udgør en form for struktur, da de er med til indirekte at styre individets handlen. Aktøren er delvist betinget af diskurserne, der dermed er produktive, fordi de former individet som samfundet ønsker. Foucault opfatter altså ikke aktøren som suveræn, men som determineret af de ovenfrakommende diskurser, der både former samfundet og det sociale liv. Samtidig hævder Foucault, at magten er overalt, og at man ikke kan placere magten hos en aktør. Ligeledes mener han ikke, at magten kommer oppefra som en styrende instans, men angiver et komplekst samspil mellem vekslende styrkeforhold. Således er magten decentral og findes alle steder, hos alle aktører og bliver udøvet over alle aktører, hvilket taler for, at han antager en aktørmæssig position. 16
17 Sammenligning og kritikpunkter Da jeg har redegjort for henholdsvis Bourdieu og Foucaults magtanalyser, vil jeg nu undersøge, hvorvidt der findes punkter i analyserne, som kan kritiseres. Bourdieus måske mest opsigtsvækkende teori er om symbolsk magt, da den sætter fokus på en magtkamp, som ikke kan ses eller måles, men som er afgørende for de sociale forskelle i det moderne samfund. Selvom de symbolske kampe ikke skal forstås som fysiske slåskampe, hviler teorien på en intuitiv forståelse, hvor magt i høj grad er noget, man kan besidde og udøve over andre. Helt modsat er Foucaults magtbegreb, der er mere nytænkende og nuanceret. Heri er der fokus på, at magt ikke nødvendigvis er negativt, men skal forstås som en iboende kraft i enhver social relation. Foucaults analyse kræver en del fortolkning. På den ene side hævder han, at magten ikke kommer oppefra, på den anden side er magten disciplinerende og styrende. Og samtidig med at vi bliver individualiserede, bliver vi også normaliserede. Denne dualitet gør Foucaults analyse ukonkret. I forbindelse med dette opstår også uklarhed omkring hans positionering ift. aktør/strukturperspektiverne. Da han på den ene side hævder, at magt er abstrakt og kommer alle steder fra, kan man argumentere for, at magten lægger sig som et slør over samfundet og på den måde tager form som en struktur. På den anden side mener han, at magten kommer nedefra og er immanent i alle sociale relationer, hvilket indikerer, at han antager en aktørposition. Men da han mener, at magten ikke kan besiddes eller tilegnes et individ, taler det igen for, at han primært antager en strukturposition. Bourdieu er mere klar i sit magtbegreb. Han kan dog kritiseres for at være for deterministisk, da han mener, at mennesket er fastsat i sin plads i det sociale rum, og samtidig er underlagt den diskurs, som smagsdommerne definerer. Dog skal man huske, at Bourdieu er åben for, at individer kan rykke sig og bryde ud af sin sociale arv ved fx at tilegne sig kulturel kapital. Med hensyn til aktør/strukturpositioneringen har Bourdieu, som tidligere nævnt, kaldt sig selv for konstruktivistisk strukturalist, hvilket betyder, at han ikke antager nogle af positionerne. Dog stemmer dette ikke overens med hans teori, da han netop mener, at symbolsk kapital er noget man kan besidde, og med denne besiddelse udøve en magt over andre. Dette taler altså for, at han antager en aktørpositon. Da jeg nu har givet et indblik i de kritikpunkter, som Bourdieus og Foucaults teorier indeholder, vil jeg give en afsluttende konklusion på hele opgaven. 17
18 Konklusion Denne opgave har haft fokus på henholdsvis Bourdieu og Foucaults magtbegreber, og jeg vil nu give en afsluttende konklusion på opgaven. Vi finder, at Bourdieu bruger sit kapitalbegreb til at lokalisere magten. Ved besiddelsen af prestigefyldt økonomisk og kulturel kapital skabes symbolsk kapital. Denne kapital kan tage form som symbolsk magt, da individerne, som besidder den, bliver den dominerende elite ved at udgøre samfundets smagsdommere. Det er således denne elite, der definerer, hvad der er pænt/grimt, in/yt osv., og disse definitioner udgør den objektive sandhed, som påvirker de dominerede klassers smag. Denne teori forklarer altså magten ud fra et aktørmæssigt perspektiv, da individerne i den dominerende elite besidder en magt, som de indirekte udøver over resten af samfundet. På den anden side finder vi Foucault. I sin magtanalyse har han fokus på, at magten ikke kan besiddes af en aktør, men findes overalt i samfundet. Dog hævder han, at magten er disciplinerende, producerende og normaliserende. Dette betyder, at magten er med til at opstille normer og regler; med til at skabe fx arbejdsmennesket, samt former individet og sætter mærkater på befolkningen. Magten udøves bl.a. indirekte gennem vidensformidling, som aldrig er neutral men derimod indeholder en implicit forståelse af, hvordan man bør handle, opføre sig, tænke osv. Selvom Foucault mener, at magten ikke kan besiddes eller udøves over andre, lokaliserer han alligevel en magtform, som udgør en form for ovenfrakommende struktur. Hermed kan man argumentere for, at Foucault antager e strukturel position. 18
19 Litteraturliste Delopgave 1: - Bauman, Zygmunt 2000: Flydende modernitet, København: Hans Rietzels Forlag: & Giddens, Anthony 1996: Modernitetens konsekvenser, København: Hans Rietzels For- lag: 9-52, 56, 65 & Jacobsen, Michael Hviid 2007: Kapitel 24 Zygmunt Bauman, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. Udgave: Hans Reitzels Forlag: Poder, Poul 2007: Kapitel 27 En Postmoderne Nutid?, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. Udgave: Hans Reitzels Forlag: Rasborg, Klaus 2011: Modernitet, Steen Larsen Nepper og Inge Kryger Pedersen (red.) I: Sociologisk leksikon. 1. udg. Hans Reitzels Forlag. Side Delopgave 2: - Bourdieu, Pierre 1986: The Forms of Capital, i Richardson, John G.: Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood Press: s Bourdieu, Pierre 1994: Sociale rum og symbolsk magt, i Bourdieu, Pierre: Centrale tek- ster inden for sociologi og kulturteori. København: Akademisk Forlag: Bourdieu, Pierre 1997: Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen, København: Hans Rietzels Forlag: Foucault, Michel 1982: Afterword. The Subject and Power, i Hubert L. Dreyfus & Paul Rabinow: Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics. Brighton: The Har- vester Press: Foucault, Michel 1994: Viljen til viden seksualitetens historie, København: Det lille Forlag: 7-12; Kaspersen, Lars Bo 2007: Kapitel 23 Anthony Giddens, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. Udgave: Hans Reitzels Forlag: Kristensen, Jens Erik 1987: Mennesket mellem viden, magt og subjektivitet, Grus, nr. 19
20 22/23: Lindgren, Sven- Åke 2007: Kapitel 18 Michel Foucault, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori. 4. Udgave: Hans Reitzels Forlag: Mathiesen, Anders 2011: Kapital, i Steen Larsen & Inge Pedersen (red.): Sociologisk Leksikon. 1. Udgave: Hans Reitzels Forlag:
Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Læs mereSociologisk Institut Københavns Universitet. Det moderne samfund. Almen Sociologi ved Poul Poder og Jeff Smith. Eksamens nr.: 1077
Sociologisk Institut Københavns Universitet Det moderne samfund Almen Sociologi ved Poul Poder og Jeff Smith Eksamens nr.: 1077 Antal tegn i brødtekst: 35411 Antal tegn i fodnoter: 463 Indholdsfortegnelse
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereVedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.
Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereNeotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det?
Side: 1/12 Neotribalisme og smagsdoxa hvilke madstammer tilhører du, og tør du fortælle det? Forfattere: Thomas Brahe Redaktør: Cathrine Terkelsen Info: Illustreret af Annette Carlsen Faglige temaer: Smagslege,
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2017/18 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereBilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme
Bilag lektion 1: Sociologisk begrebsramme Medierne fremhæver ofte religion og ideologi som de væsentligste forklarende faktorer for, at unge mennesker tiltrækkes af ekstremistiske miljøer og radikaliseres.
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereKøbenhavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012
Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2019 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Michael
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereSynopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning
Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereSocial Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes
5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereAlmen Sociologi II, sommereksamen 2014 Afleveringsdato: 3. juni 2014 kl. 12:00 Eksamensnummer: 3068
Almen Sociologi II, sommereksamen 2014 Afleveringsdato: 3. juni 2014 kl. 12:00 Eksamensnummer: 3068 Opgavens omfang: 35.991 tegn inkl. mellemrum Fodnoters omfang: 706 tegn inkl. mellemrum Indholdsfortegnelse
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mere9. KONKLUSION... 119
9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING
Læs mereUdviklingsbistand gaver i gensidig tillid
Synopsiseksamen Studiegruppen om Tillid i ledelse: Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid Af Emil Matias Rasmussen Side 1 af 5 Udviklingsbistand gaver i gensidig tillid. Den danske udviklingsbistandsstrategi
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereInteressebaseret forhandling og gode resultater
og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs merebasiskursus 2: Samfundsvidenskabeligt grundkursus i sociologi Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Tilmelding Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereSKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx
SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereKendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse
Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske
Læs mereDiplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag
Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereSBHs repræsentantskabsmøde og konference
SBHs repræsentantskabsmøde og konference 18/03-2016 V. Joachim Meier, Cand. psych, Cand. public joachim@clavis.dk Clavis Erhverspsykologi Dagsorden Hvor er magten blevet af? Et blik på samtidens organisation
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, valgf. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Social udviklings- og integrationspsyk., forelæsning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 28. oktober 2010 Eksamensnummer: 309 28. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Redegør
Læs mereFoucault: L ordre du discours
Ved ANDERS FOGH JENSEN Foucault: L ordre du discours Talen som ordensmagt en kort perspektivering af Foucaults L ordre du discours v. Anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk Indhold Tematik Tekstens co-tekster
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereCausal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.
Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereIndledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2
Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen.... 1 Analyse at modellen.... 2 Struktur.... 2 Mål/ opgaver.... 2 Deltagere... 3 Ressourcer... 3 Omgivelser... 3 Diskussion af aspekter af begrebet
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereGlidninger i det pædagogiske vidensfelt
Glidninger i det pædagogiske vidensfelt 5. småbørnskonference DPU, Aarhus Universitet. 6. Juni, 2017 Bjørn Hamre, lektor, Medier, Erkendelse og formidling, KU 2 Hvordan blev læring, forebyggelse og inklusion
Læs mereGiddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen
Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereSusanne Teglkamp Ledergruppen
Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereStudieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.
Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag B Helle Strøm STU-SamfundsfagBhh1214-F15-MAR Oversigt
Læs mereHvem er de unge, som har brug for en mentor?
Hvem er de unge, som har brug for en mentor? Hvad skal barnet hedde? Restgruppe Bogligt svage unge Udsatte unge Udtrykket kan pege på flere ting: - sat ud/udenfor skubbet ud - selv sat sig ud - forsinkede
Læs mere