Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet"

Transkript

1 Epilog 1 Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet Kommunikation virker som social kompensation for det, at vi ikke kan tænke hinandens tanker, føle hinandens følelser 2. Men kommunikationen kan ikke ændre på sit grundvilkår; det at bevidstheden står alene med sine erfaringer over for det fremmede. Bevidstheden er kun givet for bevidstheden selv. Oplevelsen lukker sig om sig selv 3. Kommunikationen kan for et øjeblik få os til at føle os hjemme, og hvis ikke, så trænger det uønskede budskab sig på, der handler om, at vi har nok at skjule, f.eks. det at vi ikke har så meget at sige hinanden, eller det, at budskabet er sat i verden for at fortrænge opmærksomheden fra alt det, der kunne være sagt 4. 1 Forsøget på at skrive en prolog resulterede i denne epilog, der måske læses bedst, som den er skrevet, dvs. til sidst. 2 Det fører frem til en Luhmannsk præmis: Allwissende psychische Systeme stünden im Verhhältnis zueinander in voller Transparenz und könnten daher keine sozialen Systeme bilden. (Niklas Luhmann: Soziale Systeme (SS), s.458). Kommunikationen kompenserer ikke bare for det, at vi ikke kan tænke hinandens tanker, føle hinandens følelser. Den er det sociale slet og ret, betinget af manglende gensidig transparens. Den er resultat af uformåen, og da den lever ved dette negative bliver den aldrig altomfattende gennemgribende forklarende afsløring af sig selv eller dem der bidrager til den. Vi står uden for, når vi bringer vor meddelelse ind i det sociale. Det sociale, kommunikationen, lever af og på uvisheden. Det forhindrer ikke det sociale system i at manifestere sig ved at sætte sig, uddifferentiere sig og på den måde adskille sig som sig selv fra sin egen omverden. Nej det lever af uvisheden. 3 Der er tale om en banal konstatering. Det forhold, at bevidstheden kun er givet for sig selv, har afstedkommet megen filosofi. Bogen falder i en tradition, hvor den ontologiske dualisme er overvundet. Ontologisk dualisme er en grundantagelse om, hvad der har/er væren, og den er blevet lagt som forudsætningen for forklaringen af alt, både videnskabeligt og eksistentielt. Ifølge den kan alt deles op i de sjælelige og materielle former for substans. Dualismen manifesterer sig med stor betydning for den moderne filosofi og videnskab i Rene Descartes filosofi, historisk samtidigt med at den nye verden dukker op i den gamle. Dualismen ligger bag mange erkendelsesteoretiske og analytiske betragtninger, og fortjener eksplicit opmærksomhed, netop fordi den herfra bestemmer så meget i menneskets værensforståelse, dvs. som et realitetsprincip (se ordliste) diskriminerer den og dikterer bag om ryggen på det moderne menneskes erfaringer hvad der kan tilskrives væren, og hvad der ingen væren har (Martin Heidegger i Sein und Zeit f.eks. s. 203.) 4 Luhmann taler om kommunikationens autokatalyse og om dobbeltkontingens i forlængelse af hinanden. Det sociale grundvilkår kommer til udtryk i det, at den ene befinder sig over for den anden med sin medmenneskelige forventning. Situationen er næsten altid lagt i fortrolige rammer, hvor forventningerne til hverandre er bestemt af netop situationen, det konkrete. To eller flere mennesker, der befinder sig i en togkupe, behøver dybest set ikke tale verbalt med hinanden, situationen fortæller det relevante om parterne, om det der behøves at kendes til hinanden i situationen, for at den ikke bliver pinlig. Således er det i de fleste relationer mellem mennesker i det offentlige rum. Den eksplicitte kommunikation er begrænset, alt det implicitte i situationen siger, hvad der er at sige, og alt andet er kun mere eller mindre påtrængende muligheder. Men når telefonen bliver taget, og de to professorer på hvert deres kontor præsenterer sig for hinanden, så forlanger situationen eksplicit samtale. Historien går på, at en sekretær satte dem i forbindelse med hinanden, på en måde så de begge blev ringet op og fik hinanden i røret med den overbevisning, at det var den anden, som havde ringet op. Man var imødekommende, hilste høfligt på hinanden, kom indledningsvis ind på lidt af hvert, og til sidst var de to dybt optaget af en lang samtale, som interesserede dem begge. Efter et par timer var den ene nødt til at forlade telefonen, fordi han skulle noget. Han spurgte så den anden, hvad han ville, til nogen undren for den anden, for det var jo ham der var blevet ringet op! Forundringen var gensidig, men da man jo nu var på god talefod, så regnede man hurtigt ud, at fejlen lå et tredje sted. Man takkede for samtalen og ønskede hinanden alt muligt godt i hver sin fremtid. 1

2 Massemedierne lever af at fortrænge opmærksomheden fra det påtrængende og anstrengende 5. Mennesket omgiver sig med kaskader af eskapistiske former for beskæftigelsesterapi, der dækker over, at det er lettere at brænde jorden af og tage sig et uforpligtende skænderi end at forstå hvorfor 6. Kommunikationen er det sociale. Den har sit eget liv, selv om hverken den eller mennesket var foruden hinanden. Kommunikationen omfatter og strukturerer 7 økonomi, politik, religion, jura, sociale konflikter, videnskab, sundhedssystemet, m. m. Der er ingen naturlig drift mod eller naturligt endemål i harmoni, åndeligt fællesskab, konsensus eller gensidig forståelse 8. Det sociale kompenserer for dette fravær ved at give sig selv mening, fortrolighed, hvor den ikke var, bl.a. ved at beskrive sig selv som resultat af en naturlig drift mod harmoni, åndeligt fællesskab, konsensus og gensidig forståelse. Beskrivelsen svarer ikke til noget, men lever ved dette som om (se liste over ord og Samtalen udløses af forventningen hos den ene til den anden. Forventningen og forventningen til forventningen (s. 413 SS) er den dobbeltkontingens, som udløser den implicitte og eksplicitte kommunikation. Stilheden (uvisheden) mellem de to professorer nåede aldrig at blive larmende, fordi de blev optaget af samtalen, uanset det, at den for begges vedkommende blev lagt ind som indledning til noget andet, som de begge forventede at den anden ville komme frem til, som grunden til at de talte sammen. Hvis forventningen til samtalen skuffes eller demonstrativt afvises, hvor menneskene ikke er ført kunstigt sammen, kan tavsheden vidne om konflikt, larmende demonstration af, at parterne kun vil sige hinanden det, at de ikke længere har noget at sige hinanden i den situation. Forventningen imødekommes ikke. Kommunikationen, det sociale, virker for det meste utematiseret i baggrunden af den almindelige personlige og socialt bestemte opmærksomhed. Intentionen med bogen er at sætte dagligdagens hygge, fortroligheden med den og dens selvfølgelighed i kontrast til det mindre fortrolige og det direkte uhyggelige, ved at påpege, at de mange kendte konflikter og gøremål i virkeligheden er sat i verden for at dække over den katastrofekurs, som menneskeheden befinder sig på. Realitetens konflikt fortrænges af konflikternes realitet. Det skal sættes ind i lyset af en eksistentialistisk, systemteoretisk og naturvidenskabeligt funderet forklaring af udviklingens retning. 5 Det dækker over mere end et eksistentielt grundvilkår. Den moderne foretagsomhed har ført til selvskabte problemer, hvis reelle karakter er blevet tabu. Tilbedelsen af patetiske vækstidealer finder sted i det offentlige rum, med det slet skjulte formål at dække over det selvnegerende i menneskehedens bestræbelse på at opnå succes. Massemediernes fjollede hurraråb har fået en skinger tone. 6 Tesen er, at menneskeheden foretrækker at orienterer sig i forlængelse af konflikternes forskellige realitetsprincipper, frem for at se realitetens konflikt, den langt mere fundamentale problemstilling. 7 Her tænkes der på semantiske strukturer, som de fungerer performativt i det funktionsdifferentierede samfund, dvs. i den nuværende moderne samfundsstruktur, der afløste den feudale, som igen afløste det segmentære samfund. Her i bogen søges semantikken tematiseret som det konstant tilstedeværende og implicitte grundlag for betydningerne i det her skrevne, såvel som alle andre betydninger, der danner sig socialt. Semantikken skal forstås som skabt skabende skabelse! (Se relationen mellem struktur og proces i Kap. 8. SS). Sammenhængen mellem samfundsstruktur og semantik beskrives udførligt i Luhmanns fire bind med titlen Gesellschaftsstruktur und Semantik (GuS). Her i bogen er kapitlet om retsfilosofi at læse som et personligt ekstrakt af de to første bind i serien, hvor Luhmann bl.a. analyserer den semantik, der knytter sig til retssystemets filosofiske bestræbelser på at begrunde sig selv, finde sin legitimering. Retssystemets selvbegrundelse, interne bestræbelse på at begrunde sig selv, knytter sig til og udfolder systemets kontingensformel. Rigtigt meget handler om semantisk struktur og samfundsstruktur i en historisk ramme. 8 Retrospektivt står det for længst klart, at de store fortællinger, troen på det førstes filosofi og den teleologiske universelle værensforklaring var anfægtet, døende eller for længst død, f.eks. også hos Heidegger, der ellers af mange blev skudt i skoene, at være ude i et traditionelt forsøg på at genetablere den (Se f.eks. indledning til Hvad er metafysik af Jørgen Hass, i oversættelsen af Martin Heideggers Was ist Metaphysik udkommet på Det lille forlag i 1994.) 2

3 vendinger), evnen til at foregive, meningen, det betydningerne og referencerne bæres i, referencerammen. Det sociale er det uhyggelige i situationen, hvor 7 milliarder socialiserede mennesker kollektivt bidrager til en alt for sandsynlig udvikling. Det sociale kan ikke kompensere for individets påtrængende oplevelse af at stå alene med angsten for menneskehedens selvdestruktion. Det sociale kan ikke kompensere for det uhyggelige i det potentielle kollektive selvmord, men glatter ud forplumrer og perverterer den enkeltes forsøg på at finde det autentiske udtryk for uhyggen, den aldeles realistiske frygt for at det hele går ad helvede til som følge af den menneskelige geskæftighed og jagt på succes. Opmærksomhed retter sig skiftevis mod bevidstheden, det sociale eller anden genstandsmæssighed 9. Ved hele tiden at pege bort fra sig selv gør erfaringen en verden til forskel 10, men fylder intet. Meningen i beskrivelsen, den sociale meddelelse, lever ved sine referencer, lige som bevidstheden lever ved det indhold, som den forveksler med verden. Den sociale kamp om magten, æren, stoltheden, rigdommen, retfærdigheden, æstetikken og sandheden virker triviel og forudsigelig. Af angst for forandringen, det som forandringen kunne bringe, det nye, forsøges fremtiden reduceret til fortiden, til det kendte 11. I forsøget på at vinde magten, æren, stoltheden, rigdommen, retfærdigheden, kampen om æstetikken, den sande orden og sandheden, reduceres livet, fremtiden og det alt for uhyggelige til fortiden, døden og det kendte. Af angst for livet/døden truer de socialiserede mennesker med at reducere livet til netop døden. Når døden endnu ikke er indtrådt, så skyldes det en lang misforståelse; overbevisningen om at 9 Erfaringen falder i nogle meningsdimensioner, som mere eller mindre konsekvent kan deles op i tidsdimensionen, den sociale dimension og sagdimensionen. Opmærksomheden, erfaringen, hvad enten den nu kvalificeres som kommunikativ eller psykisk, falder struktureret i disse dimensioner, i de semantiske strukturer, som styrer opmærksomheden bort fra sig selv mod det intenderede (se kap. 2 i SS). Det, der skal fokuseres på i bogen, er de konkrete semantiske strukturer og processer, som manifesterer betydningerne. Det uudtalte, implicitte og konkrete virker i tematiseringen, uden selv at falde som tema. Det er denne implicitte performative kontekst, som er bogens erklærede tema. Problemet er så bl.a. det, at det uudtalte ikke rigtigt kan afsløres, uden at det bliver sin egen modsætning. Der er tale om en problemstilling, der rækker langt ind i f.eks. fænomenologiens opmærksomhedsfelt. I Logische Untersuchungen skriver Edmund Husserl f.eks. i Bind 2, Del 1. s. 14 og 15 om det problematiske i at tematisere bevidsthedens aktkarakter, uden at gøre den til noget andet. Det sker i forbindelse med hans første foreløbige eksplicitte definition af det, der senere bliver kaldt den fænomenologiske epoché, altså i forbindelse med hans foreløbige forsøg på at tematisere selve den bevidste givethed, hinsides dennes iboende krav på realitet. Den udfordring og de paradokser, der opstår, i forlængelse af forsøget på at gøre erfaringen opmærksom på sig selv, tematiseres dog her i min bog primært ud fra nogle lidt mindre metafysikbelastede traditioner, end netop den Husserlske, uden at jeg vil benægte, at George Spencer Brown, Heinz Von Foerster, Luhmann m. fl. f.eks. er metafysiske nok. 10 Realiteten kommer til sin verden som en kognitiv konstruktion. 11 Logikken, der måske nok i sine klareste øjeblikke formår at begrænse sit krav på gyldighed til det der gælder udsagnets formelle rigtighed, har en tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i identitetsprincippet, hvor det fungerer som realitetsprincip. Hvis A, så A hedder det sig i enhver lærebog om logik. Underforstået; alt hvad der er, for så atter ikke at være, eller for så at være noget andet, ja det er såre ulogisk, og har ingen plads i en videnskabelig forklaring. Forandringen selv, livet med alle dets kvalitative forskelle, lysten, den skrigende søde smerte, er f.eks. alt for komplekse, flygtige og foranderlige fænomener for logikken. Kun det der er med nødvendighed, og som ikke kan være anderledes, dvs. det, som vi har erkendt med sikkerhed om fortiden om nutiden, kun det har krav på fremtiden. For ellers kan vi ikke foregribe den, beherske den. Og det kan vi ikke have. Kun det døde er således godt nok til at være sandt ifølge logikken, med dens erklærede ontologisk neutrale grundlov. Realitetsprincippet, som det dyrkes med identitetsprincippet, er dødens, og alt andet end ontologisk neutral. 3

4 forandringen og fremtiden kan reduceres til fortiden. I logisk forstand er livet en fejl. Livet indeholder paradokset, logikeren. Mennesket lever på fremmede betingelser, det vil bl.a. sige i medmenneskets øjne. Det sociale gør det muligt at sige det og fortrænge det på de socialt interne men også på de socialt eksterne betingelser. Sådan er den sociale situation. Vi står over for hinanden med vore formuleringer, bidrager til det sociale ved at kommunikere, uden dybest set at kende hinandens tanker, følelser eller meddelelsens skæbne. Betingelserne virker bag om ryggen, når skæbnen eksekveres i et forsøg på at undgå den. Det står ingen steder skrevet, hvem der er sin egen troldmand, når mennesket bilder sig ind at have magt over sig selv. Den skyldige er både bøddel og offer i processen 12, når der tales om den retfærdige magt, det godes og det sandes sejer over det onde og løgnagtige. Beskrivelser og bevidste erfaringer svarer ikke til noget. De er, og de er atter ikke, lige som så meget andet. Mennesket har det godt, når kampen for overlevelse tegner til succes. Men den sociale kamp for overlevelse er det eneste, der for alvor truer de socialiserede. Artens succes med at overleve er nu så overvældende, at den er truet af sin succes. Kun fordi menneskeheden stadig lever for at overleve, falder sandsynligheden for at overleve fortsat. Ville mennesket leve for noget andet, end det at overleve, ville det slet ikke være noget problem. Dem med social succes benægter det mere end de andre af de små 7 milliarder på jorden. De overlader den overordnede kommercielle selvbeskrivelse til BP, Bjørn Lomborg, Fox News og hele koret af symbolanalytikere, der står samlet vagt om tidens mål for udviklingen, BNP et, og segmentets kommercielle interesser. Under henvisning til markedet - hvor konkurrencen er udråbt som det naturlige udvælgelseskriterium, der skulle sikre, at kun de bedst egnede tegner udviklingen overlever kun den sandhed, der sælger bedst hos de købedygtige, de i økonomisk forstand bedst egnede. Det kommercielt succesrige budskab om at de økonomisk højtflyvende skulle være løsningen på de problemer, der skyldes overforbrug, svineri og ødelæggelse af klima, jord, hav og arvemasse er en simpel løgn. Men det sælger forbandet godt hos det købedygtige segment sammen med historien om, at dette segment er evolutionens spydspids, garantien for at udviklingen går mod det bedre. Budskabet, om at de købedygtige med deres forbrug er selve problemet, sælger derimod ikke. Alle kender det, som det ingen vil kendes ved. Det sociales mentale immunforsvar identificerer budskabet som det fremmede, der skal ekskluderes fra den italesatte realitet, italesættelsens realitet. De økonomisk højtflyvende er på evig jagt efter de sidste eksotiske effekter. Affekten udebliver på trods af, at deres efterspørgsel takket være den store hvide økonomi manifesterer sig samtidigt over alt på jorden uanset afstande og lokal tilknytning. De kulturelle forskelle forsvinder i takt med stigningen i efterspørgslen på dem. Udbuddet og efterspørgslen er den samme over alt på den lille blå planet. Markedet harmoniserer i overensstemmelse med 12 Theodor Adorno og Max Horkheimer kalder det ved navn, med titlen på sin bog fra 1944: Dialektik der Aufklarung. 4

5 entropiloven, udjævner forskelle, fjerner kvaliteter og afstande, forudsætningerne for affekt i forlængelse af jagten på den. Prisen, for at opnå adgang til det hele på en gang, er det hele. Budskabet, om at de købedygtige underminerer selve livets forudsætninger med deres maksimum af forbrug og behov for effekter i jagten på affekt, er for længst formuleret. Men de købedygtige tør ikke købe det, og overlader det til markedet alene at bestemme over budskabets skæbne. Det er ikke let at bevise videnskabeligt, at markedsmekanismerne er garantien for, at det hele ender op i den bedste af alle verdener. Det er fordi det er løgn. Men da den ideologiske selviscenesættelse primært sættes af den økonomiske købekraft (forbrugeren er gud), er det også markedets ideologi, der sætter sig igennem og tilsidesætter de mere intelligente og videnskabelige sandhedskriterier i selvbeskrivelsen. Det er let at bevise videnskabeligt, at sandheden om markedet har trange kår i det moderne samfund, fordi den ikke kan sælges. Udtryk som den herskende orden, performativ selvbekræftelse og selvnegerende adfærd falder uden for den herskende orden, det der performativt bekræfter sig selv her i den selvnegerende adfærd. Den sande beskrivelse af det sociale tilhører socialvidenskaben. Og det tilhører den videnskabelige beskrivelse af sin egen beskrivelse, at den er uden politisk magt, kommerciel styrke eller social gennemslagskraft. Det på mange måder succesrige differentierede samfund er på kant med sine betingelser. Det anfægter de former for rationalitet, der knytter sig til de forskellige succeskriterier inden for økonomi, politik, æstetik, teknik m.m. Gennem flere hundrede år har mennesket med ret kunne påstå, at den andens succes var forudsætningen for den enes, at social funktion var forudsætningen for alles succes. Det var så hyggeligt, den gang verden var stor nok, den gang hvor det sociale fællesskab levede ved sammenholdet mod den store truende omverden 13. Situationen er en anden nu. Moderne succes er ikke længere en entydig forudsætning for succes. De sociale kriterier for succes truer med at overleve sig selv, fordi verden er blevet for lille til det sociale i dets nuværende udgave. Konturerne af den helt nødvendige og store konflikt begynder at tegne sig 14. Det er måske realitetens konflikt der skal udkæmpes. Det sidste led i evolutionens forløb, os de sejrende, 13 Elias Canetti beskriver i Masse und Macht fra 1960, hvordan mennesket lever for at overleve. Han forestiller sig hvordan de semantiske strukturer danner sig på det segmentære stadie, hvor hele menneskeheden var delt op i små horder, der drev rundt på jorden, og orienterede sig mod alt ud fra distinktionen mellem os i den nære omgangskreds og det og dem uden for, mellem det fortrolige, som det sociale stod for, og alt det andet, det farlige, de fremmede og det fremmede. I samme bog fokuserer han på de former for ideologisk autisme, stammelogikken i massekulturen, som førte til det tyvende århundredes to verdenskrige. Det, at kampen for overlevelse i menneskets historie er gået fra konflikt til konflikt, og at menneskene har levet ved den realitet, som er konfliktens, ændrer ikke på, at realitetens konflikt i dag er en helt anden, som ikke forsvinder med den sociale konflikts realitet. Den sociale praksis har nemlig skabt en helt anden realitet, end den der kan forklares og forstås i forlængelse af konfliktens værensforståelse. Det kan godt være, at realiteten indeholder de sociale konflikter med deres begrænsede værensforståelse, dvs. med deres realitetsprincipper, og det kan også godt være, at rigtigt mange af de problemer, vi står over for, er skabt af konflikter. Men realitetens konflikt kan ikke reduceres til konfliktens realitet, aldrig, uanset hvor stor og nødvendig den måtte forekomme konfliktens parter. 14 Nu er det ikke første gang i verdenshistorien, at nogen har forsøgt at beskrive nødvendigheden af den helt store konflikt med udtryk som realitetens konflikt. Den bebudede revolution og beskrivelsen af dens 5

6 evolutionens spydspids, har bevist, at vi kunne overvinde alt andet. Evolutionen har dog også afsløret sig som den alt for konservative pædagog. Den konserverede evne til at overleve alt andet er ikke identisk med det, der skal til, for at sætte os i stand til at ændre adfærd af hensyn til vore mulighedsbetingelser, der truer med at forsvinde i takt med vor fortsatte succes. Spørgsmålet er, om tilstrækkeligt mange af os de sejrende vil nå at forstå vor succes som vort eget største problem, før vi definitivt bliver offer for den, os selv. Evnen til at forveksle egen overlevelse med selve udviklingen er gigantisk. Det er den vi er oppe imod. Det eneste, vi kan vide med sikkerhed, er, at vi er herre og slave af os selv, bøddel og offer i samme proces. Den højere retfærdighed er der ikke tale om, uanset hvor langt vi når. Det gode og det sande lever og dør med vor gang på jord. nødvendighed sker da netop også med opmærksomheden rettet mod konfliktens realitet, hvor der fokuseres på de realitetsprincipper, den symbolik, som er konfliktens, det som er bogens tema. Den bebudede revolution handler da også mest om, at gøre oprør mod konfliktens realitet, det at vi er kommet i konflikt med vore egne forudsætninger, fordi vi er domineret af ideologiske, økonomiske, politiske, personlige konflikter. Men en gendigtning af distinktionen mellem os og dem, de gode og de onde, er helt nødvendig for den sande konflikts emanation. Bogens ideelle subjekt kan sammenlignes med reinkarnationen af den gamle præmieorne, Major, Willingdon s pryd, i George Orwell s Animal farm fra Erfaringen med konfliktens realitet har lært den gamle bebuder af revolution og oprør alt om, hvor skævt det kan gå. Bogens subjekt er denne udødelige Major, der sidder på sin sky, og ser det hele i det olympiske perspektiv med George Orwell s humor og distance. Når det så er sagt, når den formildende tone er forsøgt slået an, så kan det ikke længere fortrænges, at det altså handler om, at få det onde blod til at fosse gennem årerne, at vække realitetens konflikt til live! 6

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål?

Hvorfor diskuterer man så demokratisk, hvad der ikke er et demokratisk spørgsmål? Demokratisk økofascisme Har demokratiet med de kommercielle succeskriterier spillet fallit over for de problemer, der skyldes netop den succes det moderne samfund har med at leve op til sine egne succeskriterier?

Læs mere

Individuelt forbrug og fælles betingelser

Individuelt forbrug og fælles betingelser Individuelt forbrug og fælles betingelser Principielle overvejelser (Et diskussionsoplæg/foredrag af Steen Ole Rasmussen, tlf. 36 93 23 63) De kommercielle medier, der lever af at sælge budskabet, og de

Læs mere

Økonomi og metafysik

Økonomi og metafysik Økonomi og metafysik Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Om de matematiske modellers indre og ydre nødvendighed Især om formlen Y = (MxV)/P og dens sociale liv I systemteoretisk forstand er økonomi et funktionssystem,

Læs mere

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet

Realitetens konflikt. Versus. konfliktens Realitet Realitetens konflikt Versus konfliktens Realitet En filosofisk samtidskritik med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori. Af Steen Ole Rasmussen Copyright, Det Stenske Forlag / Steen Ole Rasmussen, 2011-2020.

Læs mere

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Teknik og videnskab (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Ikke kun ingeniører og teknikere har tilbøjelighed til at identificere teknik og tekniske forklaringer med det

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011)

Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Cand. Phil., forfatter, foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. Tlf. 36 93 23 63 Forvekslinger af nytte og bytteværdier i ugen der gik (uge 12, 2011) Ideologisk betinget essensmysticisme

Læs mere

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63

Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter og foredragsholder Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N. tlf. 36 93 23 63 Teknikkens nytte og bytteværdi (uge 13 2011) Indledning Fukushima-ulykken og

Læs mere

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed

Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Social nødvendighed og den højere asociale nødvendighed Af egen nødvendighed orienterer det moderne sig meningsfuldt, passioneret, æstetisk, selvretfærdigt, moralsk og økonomisk, som om der var retfærdighed,

Læs mere

Kold krig og ideologi

Kold krig og ideologi Kold krig og ideologi Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Den sidste store fortælling; modernismen i efter muren. Det kan diskuteres, om den kolde krig er helt slut, men dens vindere kender vi alt for

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1

Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Mere end 25 % arbejdsløse i Spanien og Grækenland 1 Kun tysk kapital og arbejdskraft lever i øjeblikket op til den model, der er lagt til grund for institutionaliseringen

Læs mere

Har vi råd til økonomien?

Har vi råd til økonomien? 1 Af Cand. Phil. i filosofi, forfatter forlægger m. m. Steen Ole Rasmussen Har vi råd til økonomien? Det pengeøkonomiske systems problemer kan til dels afgrænses til det at være det økonomiske systems

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins lå i slutningen af nov. 2013 over 1100 US$. Mængden af denne valuta har på globalt plan en købekraft svarende til

Læs mere

Begrebet finanskrise, i krise!

Begrebet finanskrise, i krise! Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Begrebet finanskrise, i krise! Hvis et begreb kan være i krise, så må det være begrebet finanskrise Begrebet finanskrise, i krise!... 1 Krisebegrebet er altså for upræcist...

Læs mere

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt

Markedsfundamentalisme. Det moderne projekt Af: Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Markedsfundamentalisme Det moderne projekt Det ligger i præmissen for DET MODERNE PROJEKT, at løsningen på alverdens problemer går over politisk og økonomisk liberalisering!

Læs mere

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1

Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Kreationister og andre mere eller mindre intelligente designere 1 Denne kommentar til ugen der gik, uge 48 i 2011, skal handle om: - nogle af de mere eller mindre opfindsomme

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Bitcoins - virtuelle penge

Bitcoins - virtuelle penge Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Bitcoins - virtuelle penge Vekselkursen på bitcoins er over 1100 US$ nu igen februar 2017 for første gang siden 2013. Bitcoins er et reelt alternativ til staternes og

Læs mere

Den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet )

Den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Den kun politiske udtalelse er hverken sand eller falsk (Teksten er fra bogen Realitetens konflikt versus konfliktens realitet ) Den rene løgn adskiller sig fra en mindre desperat form for politisk italesættelse.

Læs mere

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske)

Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.22/7 2013 Kontrollen over de tre truer med at glide Den fjerde magt af hænde (De nye medier er alt for demokratiske) Kontrollen over de tre truer med at glide Den

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel.

Det moderne samfunds succes er blevet sin egen største trussel. En bekendelse fra en troløs: Det er ikke mig, der er problemet! Idealet om en dynamisk nytteoptimeret vækstøkonomi har stort set fortrængt de økonomiske idealer, der knyttede sig til det mere statiske

Læs mere

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den

Løsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012)

(M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) 1 Af Cand Phil Steen Ole Rasmussen (M x V = P x Y) = ((M x V)/Y = P) 1 Afgrænsningen af det frie marked Priser og værdier Pareto optimum Finanskrise (kommentaren til uge 4, 2012) Der, hvor markedet, loven

Læs mere

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen.

Den store fortælling er skabt om dette billede og behovet for det, for at imødekomme individets efterspørgsel på at se sig selv i fortællingen. Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Odense d. 11/3 2014 Den store fortælling I konfliktens tjeneste Det er en lettere forfængelig men sød følelse af frihed, der melder sig, når vi i overensstemmelse med

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Individualitet, fællesskab og anstændighed!

Individualitet, fællesskab og anstændighed! Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen Individualitet, fællesskab og anstændighed! Du skal være mod andre, som du vil, at de skal være mod dig! 1 En megafonmåling fra slutningen af 2011 viste, at 76 procent

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes

Europas modernisme, modernismens Europa1 Succes eller succes 1 Af Cand. Phil. forfatter, foredragsholder, m. m. Steen Ole Rasmussen, Enggårdsvej 19, 5270 Odense N (tlf. nr. 36 93 23 63) (Se. nr. 26 63 93 28) (Girokonto 12000375). Europas modernisme, modernismens

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kongen er død! Længe leve kongen! (Kommentaren til uge 43, 2011)

Kongen er død! Længe leve kongen! (Kommentaren til uge 43, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen. Odense d.30/10 2011 Kongen er død! Længe leve kongen! (Kommentaren til uge 43, 2011) Allerede ved anden begravelse melder mistanken sig om, at det der er i kisten

Læs mere

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK

OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv

Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Udviklingens retning Om evnen til at organisere og opretholde sig selv Og om forskellen mellem kvalitet og kvantitet Naturvidenskabens begreber og teoridannelse kan på mange måder overføres til det sociale.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter

Stigmatisering. v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter Stigmatisering v. Helle Kjær Cand.psych./Centerleder Blå Kors Behandlingscenter 1 En hurtig flyvetur henover begrebet stigmatisering - Definition af Stigmatisering - Konsekvenser på individniveau og samfundsniveau

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis

1. søndag efter Trinitatis 1. søndag efter Trinitatis Tid og sted: 18/6 2017 kl. 9 og 10.30 i Højen og Ødsted Salmevalg Vågn op og slå på dine strenge, 745 O Jesus, du al nådens væld, 684 De dybeste lag i mit hjerte, 28 Far, verden,

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot Tekster: 5 Mos 24,17-22; Rom 14,7-13; Matt 5,43-48 Salmer: Rødding 10.30 747 Lysets engel, 289 Nu bede vi den Helligånd, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 438 Hellig,

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup

Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup Samfundets uddannelsessystem Tre forelæsninger om Niklas Luhmann Lars Qvortrup 1. forelæsning: a. Luhmanns systemteori: Centrale begreber b. Teorien om uddannelsessystemet og dets funktionelle uddifferentiering

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse.

Det var første gang Jesus gik over menneskers grænse. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 22. JANUAR 2017 3. SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 5. Mos. 10,17-21; Rom. 12,16b-21; Matth. 8,1-13 Salmer: 739,52,365,582,400 Herre Jesus, kom at røre mig ved din den

Læs mere

Kommer de fem af brudepigerne virkelig til at stå uden for. døren, mens alle andre er indenfor og deltager i den store

Kommer de fem af brudepigerne virkelig til at stå uden for. døren, mens alle andre er indenfor og deltager i den store 2. søndag i advent, 10. dec. 2017 Matt 25,1-13 Kommer de fem af brudepigerne virkelig til at stå uden for døren, mens alle andre er indenfor og deltager i den store bryllupsfest? Hvordan kan brudgommen,

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere