Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Transkript

1 Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der er forskel på dem. Projektbeskrivelse Jeg har valgt at bruge den hermeneutiske metode til at løse min opgave, ved brug af empirisk materiale. Hermeneutik betyder at fortolke, man fortolker teksterne for at forstå dem. Det er en proces hvor man bliver ved med at vende tilbage til udgangspunktet. For at forstå teksterne kan man bruge sin baggrundsviden eller genlæse teksterne, og jo mere man arbejder med dem jo mere forstår man dem. Jeg vil hovedsageligt bruge religiøse tekster, fra bibelen. Bibelen består af 2 dele Det Gamle og Det Nye Testamente. Det er en samling af forskellige skrifter, der er blevet til over mere end 1000 år. Det Gamle Testamente er kilder som beskriver jødedommen og oprindelsen for den jødiske påske. Derudover bruger jeg kilder fra Det Nye Testamente, som består af beretninger om Jesus liv, og Jesus er omdrejningspunktet for den kristne påske. Som teori vil jeg bruge myte- og ritualteori. Myter og ritualer Myter er fortællinger, og kendetegnet ved myter er at der kan ske usædvanlige og overnaturlige ting, og ofte optræder Guder i dem. Den omhandler begivenheder der finder sted i mytisk / hellig tid, og hvis resultater har en afgørende betydning i den menneskelige verden. Sandhedsværdien er ikke vigtig, for dem der tror på myterne er de sande. Der er mange typer af myter, men fælles for myter er at de forklarer og skaber grundlag for det religiøse liv. Myter og ritualer hænger sammen, da myten forklarer og legitimerer ritualer og omvendt. Ritualer er en kontrolleret handling, med symbolsk værdi og virker kun på dem der tror. Religiøse ritualer er når man skaber kontakt med det hellige. Man foretager ritualer fordi man ønsker at opnå noget fx undgå kaos eller ændre ens status. Den jødiske påske Den jødiske påske bliver også kaldet for Pesach, der betyder forbigang eller skånsel. Det referer til myten om udfrielsen fra Egypten, der beskrives i 2 Mosebog kapitel 12. Det er udfrielsen som er hovedpunktet i den jødiske påske. Oprindeligt er den jødiske påske er en kombination af flere begivenheder. Fejring af kvægavl, hvor man ofrede et lam eller kid for at sikre årets frugtbarhed, og de usyrede brøds fest, hvor man ofrede førstegrøden af byghøsten, for at sikre høsten. De ofringer var takkeofre, og det var et afværgelsesritual, da formål var at undgå eventuelle katastrofer og sikre avl og høst. I 2 Mosebog kapitel 12, kan man se at jøderne fejrede disse fester, men indholdet er omfortolket, så det er udfrielsen der er hovedpunktet. Gud indstifter den jødiske påske i myten fra 2 Mosebog kapitel 12. Det er i denne myte, vi får fortællingen om hvordan Gud befrier det jødiske folk som er tilbageholdt som slaver i Egypten. Myten foregår i mytisk tid. Gud sender den 10. plage som er at Gud den 14. dag i den jødiske måned nissan, vil slå alle førstefødte mennesker og kvæg ihjel om natten. Gud forklarer Moses meget detaljeret hvordan jøderne skal undgå at blive ramt af den 10. plage. Jøderne gør som Moses har fortalt dem, og der sker så det mirakuløse at Gud ikke slår deres førstefødte ihjel og de bliver frie. Der sker noget 1

2 ekstraordinært og overnaturligt, som er kendetegnet for en myte, Gud der taler til Moses og stiger ned fra himlen og går gennem Egypten. Det er også en ætiologisk myte, som forklarer hvorfor der bliver holdt påske og hvordan den skal holdes. I 2 Mosebog 12,14 Gud siger "Denne dag skal i have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt." Her bliver det stadfæstet at jøderne skal fejre udfrielsen og mindes det hvert år i den jødiske måned nissan, den 14. om aftenen. Ritualerne Som tidligere nævnt hænger myter og ritualer sammen. De ritualer der er i forbindelse med den jødiske påske, stammer fra myten om Gud der befrier jøderne fra Egypten. I 2 Mosebog kapitel 12 beskrives der, at den 10. dag skal udvælges et lam og det skal slagtes den 14. dag inden mørket falder på. Blodet skal stryges på dørkarmen, så Gud ved at han skal gå forbi dem og ikke dræbe deres førstefødte. Dyret skal steges helt og spises samme nat sammen med usyrede brød og bitre urter. I myten stryger de blodet over dørkarmen, men ved fejringen af påsken blev den rituelle handling at man ofre et lam i templet, uden at stryge blod over dørkarmen, blot spise det og mindes udfrielsen. Ofringen af lammet var et takkeoffer til Gud, som tak for at Gud ikke dræbte deres førstefødte. Ritualerne ændrer sig over tiden, og siden templets fald i år 70 e.v.t. er der ikke blevet ofret et lam, men påsken er blevet til en tid hvor udfrielsen fra Egypten mindes, ved det ritualbundne måltid seder og de usyrede brøds fest. Den Kristne påske Den kristne påske har sin oprindelse fra den jødiske påske, og de første kristne var jøder, Jesus var selv jøde. For de kristne er påsken en tid hvor man fejrer og mindes Jesus. Det er myten om Jesus død og opstandelse der er grundlaget for den kristne påske. Disse begivenheder fandt sted i Jerusalem under den jødiske påske, og fortællingerne har man fra de 4 evangelister. Myten fortæller om Jesus sidste dage. Ved Jesus sidste måltid deler han brødet og vinen med sine disciple og siger at de fremover skal mindes ham, i Matthæusevangeliet 26, "Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.". Dette måltid ses som at Jesus indstifter nadveren. Jesus bliver efterfølgende arresteret, dømt til døden og korsfæstet. Da Jesus dør sker følgende Matthæusevangeliet 27, 51 "Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst." nogen tolker dette som et symbol på jødedommen der splittes. Søndag efter sabbatten kaldet påskedag, sker det forunderlige hvor Jesus genopstår fra de døde og holder sin sidste prædiken for sine disciple i Galilæa. Ifølge Markusevangeliet 16,19 stiger Jesus derefter til himmels "Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd.". Det er først 40 dage efter at Jesus stiger til himmels, Kristi Himmelfart (vender tilbage 10 dage senere som Helligånden i pinsen). Myten om Jesus sidste måltid og død er blevet et symbol på den nye pagt. Pagten hvor Jesus er offeret der tager menneskets synd ud af verden. Den synd Adam og Eva bragte ind i verden, da de spiste af den forbudte frugt. Jesus død ses som et forsoningsoffer, hvor Jesus er offerlammet ved påske, der ofrer sit liv for menneskeheden. Et offer af kærlighed til mennesket. 2

3 Ritualerne Myten om Jesus sidste måltid, har fået en stor betydning i Kristendommen. Den danner grundlag for nadveren, som er blevet en rituelhandling der foregår hver søndag i den kristne kirke. Ved nadveren modtager man Jesu Kristus blod og legeme. Den oprindelige syndsforladelse med Jesu offer gentages i nadveren hver søndag, så tilgivelsen bekræftes og gives løbende. I dag afholdes der gudstjenester i påsken, hvor man mindes Jesus sidste dage, og fejrer hans genopstandelse. Langfredag er sorgens dag, hvor Jesus dør, det bliver vist ved ikke at tænde alterlysene. Påskedag er kirkens største dag, hvor Jesus opstod fra graven, og det er en tradition at der læses op fra Påskeevangeliet. Ligheder Der er en del ligheder mellem den jødiske og kristne påske. Beretningerne fra dem, har vi fra myter. Disse myter danner grundlag for de rituelle handlinger der er i forbindelse med den kristne og jødiske påske. Ritualerne har forandret sig gennem tiden, men tager udgangspunkt i myterne. De er begge et årstidsritual, påsken bliver fejret hvert år på et bestemt tidspunkt. I myten var ritualets formål at sikre kosmos, i dag er det en tid hvor folk samles og mindes henholdsvis udfrielsen fra Egypten og Jesus død og opstandelse. Hvis man kigger på myterne, så sker der et overgangsritual i begge. Det var den franske etnolog Arnold van Gennep, der i 1909 introducerede begrebet overgangsritual. Ritualet består af 3 faser og efter de faser har personen skiftet status. I dette tilfælde er det hele folket, som skifter status. I den jødiske påske ofrede man korn for at sikre en ny god høst, ofringen symboliserer overgangen fra det gamle til det nye. Udfrielsen fra Egypten symboliserer også en overgang fra at folket har været tilbage holdt som slaver til at blive frie. I den kristne påske tager Jesus ved sin død synden ud af verden. Det er en overgang til en verden uden synd. Overgangsritualet, for udfrielsen fra Egypten: 1. Seperationsfasen: I denne fase er folkets status ikke ændret, de bliver tilbageholdt som slaver i Egypten. De får besked af Moses på hvad de skal gøre for at udgå den 10. plage og forberedelserne går i gang i form af udvælgelse og slagtning af lammet. 2. Den liminale fase: Det er denne fase at selve overgangen sker. Det gør den om aftenen den 14. dag, hvor de har strøget blodet fra lammet over døren og spiser måltidet. 3. Indlemmelses fase: I den sidste fase ændrer folkets status. De har undgået den 10. plage og de forlader Egypten. I dag er den kristne og jødiske påske stadig et overgangsritual. Den jødiske påske fejres i måneden nissan, som i den jødiske kalender er årets første måned. Det er en overgang til et nyt år, der sker en fornyelse. Ved nadveren gentages syndsforladelsen med Jesu offer, så tilgivelsen bekræftes og sker igen. Det symboliserer at verden bliver fornyet, kaos holdt væk og forholdet mellem gud og mennesket fornyet og opretholdt. Som de eksempler viser, er det gennemgående tema i myterne, Gud der frelser folket ved en ofring. En ofring er et ritual, hvor man fx ofrer et dyr eller korn. Det særlige ved offerritualet er at ofringen skaber en forbindelse mellem giver og modtager. Da Gud sender den 10 plage, undgår jøderne plagen ved at ofre et lam. Ved at dræbe lammet kommer det til den anden verden, og efterfølgende bliver det spist og dem der spiser det, får del i velsignelsen. 3

4 Gud sender Jesus for at vise hvordan man skal leve et liv efter Guds vilje, og gør Jesus til et soningsoffer, og frelser mennesket ved at tage synden ud af verden. I den jødiske myte er det mennesket der ofrer lammet, men i den kristne myte er det Gud der ofrer lammet. Det er også ved blodet at folk bliver frelst, Jesus blod frelser de kristne og jøderne blev reddet af et lams blod. Ved det rituelle jødiske påske måltid seder og Jesus sidste måltid er der visse ligheder. I myten bruger Jesus vin og usyrnet brød, som man også bruger ved seder måltidet. Jesus er værten som takker for brødet og vinen og giver det videre til sine disciple, det kan man se i Lukasevangeliet kapitel 22,17 "Så tog han et bæger, takkede og sag: Tag det og del det imellem jer." kapitel 22,19 "Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det". Ved seder måltidet er også værten der takker / lovpriser vinen og værten giver brødet videre til dem ved bordet. Den sidste nadver var et jødisk påskemåltid, da Jesus var jøde. Det eksempel viser at den kristne nadver kobles direkte oven på det jødiske ritual. Nadveren og seder måltidet er rituelle handlinger der danner fællesskab. Seder måltidet skal indtages om aftenen sammen med familien, hvor man mindes udfrielsen. Nadveren som betyder aftensmåltid, samler kristne og i fællesskab mindes man Jesus. Forskelle Der er nogle forskelle på den jødiske og kristne påske. Hvis man kigger på myterne så er den jødiske ofring af et lam er et afværgelsesritual, det er en ofring der bliver gjort for at undgå en katastrofe. Ofringen af Jesus er ikke et afværgelsesritual, det er en ofring gjort i kærlighed for at frelse et folk fra deres synder. Det er ikke som i den jødiske hvor alle førstefødte vil blive dræbt hvis de ikke ofrer et lam. Seder måltidet og nadveren er begge rituelle handlinger der stammer fra myterne, men nadveren er en rituel handling der foregår hver søndag i den kristne kirke. Seder måltidet foregår kun i påsken og i folks hjem. Nadveren bliver udført i kirken og af en præst. Hvorfor der er ligheder Der er overvældende mange ligheder mellem den jødiske og kristne påske. Det er der fordi kristendommen er en videreudvikling af jødedommen. Jesus var jøde, og han tog ikke afstand fra de jødiske love, men omfortolkede dem. Det fremgår tydeligt i Matthæusevangeliet kapitel 5,17 "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde." så når Jesus omfortolker en lov, gør han det så loven er i overensstemmelse med Guds ønske. Derfor er det naturligt at der er så mange ligheder, da man kan sige at Jesus bruger elementer fra den jødiske påske og omfortolker dem til fx. nadveren. Konklusion Den jødiske påske opstod over længere tid, i starten ofrede man korn og et lam for at sikre høsten og frugtbarheden, og det blev kaldt de usyrede brøds fest. Senere blev påsken til en fejring af at Gud befriede jøderne fra Egypten. Den kristne påske opstod under den jødiske påske da Jesus kom til Jerusalem med sine disciple, hvor han blev korsfæstet, døde, og genopstod. For de kristne blev påsken en tid hvor man mindes Jesus der ofrede sig og tog synden med ud af verden. 4

5 Fra disse myter er der opstået ritualer, som seder måltidet, nadveren og påskefejring i kirken. Der er flere ligheder mellem den jødiske og kristne påske, og det er der fordi den kristne påske er en videreudvikling af den jødiske påske. Jesus var jøde og tog ikke afstand fra Jødedommen, men omfortolkede den, og derfor er der flere ligheder som fx. der er en form for ofring i begge, det er ved blodet og ofringen at folket bliver frelst. I myten foregår der et overgangsritual, udfrielsen fra Egypten symboliserer at det jødiske folk går fra at have været tilbage holdt som slaver til at blive frie. Jesus tager ved sin død synden ud af verden, det er en overgang til en verden uden synd. Overgangen bliver gentaget i ritualerne og verden bliver fornyet igen. Kildeliste Religion: Teori-fænomenologi-metode af Dorte Thelander Motzfeldt, Systime, Om Pesach og seder: Det nye Testamentes omverden af Birgitte Graakjær Hjort, Aarhusuniversitetsforlag, Artikel fra Religion.dk: Artikel fra Religion.dk: Artikel fra Kristendom.dk: Kristendom.dk om påsken: Folkekirken.dk: 2. Mosebog kapitel 12 Lukasevangeliet Markusevangeliet Matthæusevangeliet 5