Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske"

Transkript

1 Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der er forskel på dem. Projektbeskrivelse Jeg har valgt at bruge den hermeneutiske metode til at løse min opgave, ved brug af empirisk materiale. Hermeneutik betyder at fortolke, man fortolker teksterne for at forstå dem. Det er en proces hvor man bliver ved med at vende tilbage til udgangspunktet. For at forstå teksterne kan man bruge sin baggrundsviden eller genlæse teksterne, og jo mere man arbejder med dem jo mere forstår man dem. Jeg vil hovedsageligt bruge religiøse tekster, fra bibelen. Bibelen består af 2 dele Det Gamle og Det Nye Testamente. Det er en samling af forskellige skrifter, der er blevet til over mere end 1000 år. Det Gamle Testamente er kilder som beskriver jødedommen og oprindelsen for den jødiske påske. Derudover bruger jeg kilder fra Det Nye Testamente, som består af beretninger om Jesus liv, og Jesus er omdrejningspunktet for den kristne påske. Som teori vil jeg bruge myte- og ritualteori. Myter og ritualer Myter er fortællinger, og kendetegnet ved myter er at der kan ske usædvanlige og overnaturlige ting, og ofte optræder Guder i dem. Den omhandler begivenheder der finder sted i mytisk / hellig tid, og hvis resultater har en afgørende betydning i den menneskelige verden. Sandhedsværdien er ikke vigtig, for dem der tror på myterne er de sande. Der er mange typer af myter, men fælles for myter er at de forklarer og skaber grundlag for det religiøse liv. Myter og ritualer hænger sammen, da myten forklarer og legitimerer ritualer og omvendt. Ritualer er en kontrolleret handling, med symbolsk værdi og virker kun på dem der tror. Religiøse ritualer er når man skaber kontakt med det hellige. Man foretager ritualer fordi man ønsker at opnå noget fx undgå kaos eller ændre ens status. Den jødiske påske Den jødiske påske bliver også kaldet for Pesach, der betyder forbigang eller skånsel. Det referer til myten om udfrielsen fra Egypten, der beskrives i 2 Mosebog kapitel 12. Det er udfrielsen som er hovedpunktet i den jødiske påske. Oprindeligt er den jødiske påske er en kombination af flere begivenheder. Fejring af kvægavl, hvor man ofrede et lam eller kid for at sikre årets frugtbarhed, og de usyrede brøds fest, hvor man ofrede førstegrøden af byghøsten, for at sikre høsten. De ofringer var takkeofre, og det var et afværgelsesritual, da formål var at undgå eventuelle katastrofer og sikre avl og høst. I 2 Mosebog kapitel 12, kan man se at jøderne fejrede disse fester, men indholdet er omfortolket, så det er udfrielsen der er hovedpunktet. Gud indstifter den jødiske påske i myten fra 2 Mosebog kapitel 12. Det er i denne myte, vi får fortællingen om hvordan Gud befrier det jødiske folk som er tilbageholdt som slaver i Egypten. Myten foregår i mytisk tid. Gud sender den 10. plage som er at Gud den 14. dag i den jødiske måned nissan, vil slå alle førstefødte mennesker og kvæg ihjel om natten. Gud forklarer Moses meget detaljeret hvordan jøderne skal undgå at blive ramt af den 10. plage. Jøderne gør som Moses har fortalt dem, og der sker så det mirakuløse at Gud ikke slår deres førstefødte ihjel og de bliver frie. Der sker noget 1

2 ekstraordinært og overnaturligt, som er kendetegnet for en myte, Gud der taler til Moses og stiger ned fra himlen og går gennem Egypten. Det er også en ætiologisk myte, som forklarer hvorfor der bliver holdt påske og hvordan den skal holdes. I 2 Mosebog 12,14 Gud siger "Denne dag skal i have som mindedag, og I skal fejre den som en fest for Herren. Som en eviggyldig ordning skal I fejre den, slægt efter slægt." Her bliver det stadfæstet at jøderne skal fejre udfrielsen og mindes det hvert år i den jødiske måned nissan, den 14. om aftenen. Ritualerne Som tidligere nævnt hænger myter og ritualer sammen. De ritualer der er i forbindelse med den jødiske påske, stammer fra myten om Gud der befrier jøderne fra Egypten. I 2 Mosebog kapitel 12 beskrives der, at den 10. dag skal udvælges et lam og det skal slagtes den 14. dag inden mørket falder på. Blodet skal stryges på dørkarmen, så Gud ved at han skal gå forbi dem og ikke dræbe deres førstefødte. Dyret skal steges helt og spises samme nat sammen med usyrede brød og bitre urter. I myten stryger de blodet over dørkarmen, men ved fejringen af påsken blev den rituelle handling at man ofre et lam i templet, uden at stryge blod over dørkarmen, blot spise det og mindes udfrielsen. Ofringen af lammet var et takkeoffer til Gud, som tak for at Gud ikke dræbte deres førstefødte. Ritualerne ændrer sig over tiden, og siden templets fald i år 70 e.v.t. er der ikke blevet ofret et lam, men påsken er blevet til en tid hvor udfrielsen fra Egypten mindes, ved det ritualbundne måltid seder og de usyrede brøds fest. Den Kristne påske Den kristne påske har sin oprindelse fra den jødiske påske, og de første kristne var jøder, Jesus var selv jøde. For de kristne er påsken en tid hvor man fejrer og mindes Jesus. Det er myten om Jesus død og opstandelse der er grundlaget for den kristne påske. Disse begivenheder fandt sted i Jerusalem under den jødiske påske, og fortællingerne har man fra de 4 evangelister. Myten fortæller om Jesus sidste dage. Ved Jesus sidste måltid deler han brødet og vinen med sine disciple og siger at de fremover skal mindes ham, i Matthæusevangeliet 26, "Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse.". Dette måltid ses som at Jesus indstifter nadveren. Jesus bliver efterfølgende arresteret, dømt til døden og korsfæstet. Da Jesus dør sker følgende Matthæusevangeliet 27, 51 "Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst." nogen tolker dette som et symbol på jødedommen der splittes. Søndag efter sabbatten kaldet påskedag, sker det forunderlige hvor Jesus genopstår fra de døde og holder sin sidste prædiken for sine disciple i Galilæa. Ifølge Markusevangeliet 16,19 stiger Jesus derefter til himmels "Da Herren Jesus havde talt til dem, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd.". Det er først 40 dage efter at Jesus stiger til himmels, Kristi Himmelfart (vender tilbage 10 dage senere som Helligånden i pinsen). Myten om Jesus sidste måltid og død er blevet et symbol på den nye pagt. Pagten hvor Jesus er offeret der tager menneskets synd ud af verden. Den synd Adam og Eva bragte ind i verden, da de spiste af den forbudte frugt. Jesus død ses som et forsoningsoffer, hvor Jesus er offerlammet ved påske, der ofrer sit liv for menneskeheden. Et offer af kærlighed til mennesket. 2

3 Ritualerne Myten om Jesus sidste måltid, har fået en stor betydning i Kristendommen. Den danner grundlag for nadveren, som er blevet en rituelhandling der foregår hver søndag i den kristne kirke. Ved nadveren modtager man Jesu Kristus blod og legeme. Den oprindelige syndsforladelse med Jesu offer gentages i nadveren hver søndag, så tilgivelsen bekræftes og gives løbende. I dag afholdes der gudstjenester i påsken, hvor man mindes Jesus sidste dage, og fejrer hans genopstandelse. Langfredag er sorgens dag, hvor Jesus dør, det bliver vist ved ikke at tænde alterlysene. Påskedag er kirkens største dag, hvor Jesus opstod fra graven, og det er en tradition at der læses op fra Påskeevangeliet. Ligheder Der er en del ligheder mellem den jødiske og kristne påske. Beretningerne fra dem, har vi fra myter. Disse myter danner grundlag for de rituelle handlinger der er i forbindelse med den kristne og jødiske påske. Ritualerne har forandret sig gennem tiden, men tager udgangspunkt i myterne. De er begge et årstidsritual, påsken bliver fejret hvert år på et bestemt tidspunkt. I myten var ritualets formål at sikre kosmos, i dag er det en tid hvor folk samles og mindes henholdsvis udfrielsen fra Egypten og Jesus død og opstandelse. Hvis man kigger på myterne, så sker der et overgangsritual i begge. Det var den franske etnolog Arnold van Gennep, der i 1909 introducerede begrebet overgangsritual. Ritualet består af 3 faser og efter de faser har personen skiftet status. I dette tilfælde er det hele folket, som skifter status. I den jødiske påske ofrede man korn for at sikre en ny god høst, ofringen symboliserer overgangen fra det gamle til det nye. Udfrielsen fra Egypten symboliserer også en overgang fra at folket har været tilbage holdt som slaver til at blive frie. I den kristne påske tager Jesus ved sin død synden ud af verden. Det er en overgang til en verden uden synd. Overgangsritualet, for udfrielsen fra Egypten: 1. Seperationsfasen: I denne fase er folkets status ikke ændret, de bliver tilbageholdt som slaver i Egypten. De får besked af Moses på hvad de skal gøre for at udgå den 10. plage og forberedelserne går i gang i form af udvælgelse og slagtning af lammet. 2. Den liminale fase: Det er denne fase at selve overgangen sker. Det gør den om aftenen den 14. dag, hvor de har strøget blodet fra lammet over døren og spiser måltidet. 3. Indlemmelses fase: I den sidste fase ændrer folkets status. De har undgået den 10. plage og de forlader Egypten. I dag er den kristne og jødiske påske stadig et overgangsritual. Den jødiske påske fejres i måneden nissan, som i den jødiske kalender er årets første måned. Det er en overgang til et nyt år, der sker en fornyelse. Ved nadveren gentages syndsforladelsen med Jesu offer, så tilgivelsen bekræftes og sker igen. Det symboliserer at verden bliver fornyet, kaos holdt væk og forholdet mellem gud og mennesket fornyet og opretholdt. Som de eksempler viser, er det gennemgående tema i myterne, Gud der frelser folket ved en ofring. En ofring er et ritual, hvor man fx ofrer et dyr eller korn. Det særlige ved offerritualet er at ofringen skaber en forbindelse mellem giver og modtager. Da Gud sender den 10 plage, undgår jøderne plagen ved at ofre et lam. Ved at dræbe lammet kommer det til den anden verden, og efterfølgende bliver det spist og dem der spiser det, får del i velsignelsen. 3

4 Gud sender Jesus for at vise hvordan man skal leve et liv efter Guds vilje, og gør Jesus til et soningsoffer, og frelser mennesket ved at tage synden ud af verden. I den jødiske myte er det mennesket der ofrer lammet, men i den kristne myte er det Gud der ofrer lammet. Det er også ved blodet at folk bliver frelst, Jesus blod frelser de kristne og jøderne blev reddet af et lams blod. Ved det rituelle jødiske påske måltid seder og Jesus sidste måltid er der visse ligheder. I myten bruger Jesus vin og usyrnet brød, som man også bruger ved seder måltidet. Jesus er værten som takker for brødet og vinen og giver det videre til sine disciple, det kan man se i Lukasevangeliet kapitel 22,17 "Så tog han et bæger, takkede og sag: Tag det og del det imellem jer." kapitel 22,19 "Og han tog et brød, takkede og brød det, gav dem det". Ved seder måltidet er også værten der takker / lovpriser vinen og værten giver brødet videre til dem ved bordet. Den sidste nadver var et jødisk påskemåltid, da Jesus var jøde. Det eksempel viser at den kristne nadver kobles direkte oven på det jødiske ritual. Nadveren og seder måltidet er rituelle handlinger der danner fællesskab. Seder måltidet skal indtages om aftenen sammen med familien, hvor man mindes udfrielsen. Nadveren som betyder aftensmåltid, samler kristne og i fællesskab mindes man Jesus. Forskelle Der er nogle forskelle på den jødiske og kristne påske. Hvis man kigger på myterne så er den jødiske ofring af et lam er et afværgelsesritual, det er en ofring der bliver gjort for at undgå en katastrofe. Ofringen af Jesus er ikke et afværgelsesritual, det er en ofring gjort i kærlighed for at frelse et folk fra deres synder. Det er ikke som i den jødiske hvor alle førstefødte vil blive dræbt hvis de ikke ofrer et lam. Seder måltidet og nadveren er begge rituelle handlinger der stammer fra myterne, men nadveren er en rituel handling der foregår hver søndag i den kristne kirke. Seder måltidet foregår kun i påsken og i folks hjem. Nadveren bliver udført i kirken og af en præst. Hvorfor der er ligheder Der er overvældende mange ligheder mellem den jødiske og kristne påske. Det er der fordi kristendommen er en videreudvikling af jødedommen. Jesus var jøde, og han tog ikke afstand fra de jødiske love, men omfortolkede dem. Det fremgår tydeligt i Matthæusevangeliet kapitel 5,17 "Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde." så når Jesus omfortolker en lov, gør han det så loven er i overensstemmelse med Guds ønske. Derfor er det naturligt at der er så mange ligheder, da man kan sige at Jesus bruger elementer fra den jødiske påske og omfortolker dem til fx. nadveren. Konklusion Den jødiske påske opstod over længere tid, i starten ofrede man korn og et lam for at sikre høsten og frugtbarheden, og det blev kaldt de usyrede brøds fest. Senere blev påsken til en fejring af at Gud befriede jøderne fra Egypten. Den kristne påske opstod under den jødiske påske da Jesus kom til Jerusalem med sine disciple, hvor han blev korsfæstet, døde, og genopstod. For de kristne blev påsken en tid hvor man mindes Jesus der ofrede sig og tog synden med ud af verden. 4

5 Fra disse myter er der opstået ritualer, som seder måltidet, nadveren og påskefejring i kirken. Der er flere ligheder mellem den jødiske og kristne påske, og det er der fordi den kristne påske er en videreudvikling af den jødiske påske. Jesus var jøde og tog ikke afstand fra Jødedommen, men omfortolkede den, og derfor er der flere ligheder som fx. der er en form for ofring i begge, det er ved blodet og ofringen at folket bliver frelst. I myten foregår der et overgangsritual, udfrielsen fra Egypten symboliserer at det jødiske folk går fra at have været tilbage holdt som slaver til at blive frie. Jesus tager ved sin død synden ud af verden, det er en overgang til en verden uden synd. Overgangen bliver gentaget i ritualerne og verden bliver fornyet igen. Kildeliste Religion: Teori-fænomenologi-metode af Dorte Thelander Motzfeldt, Systime, Om Pesach og seder: Det nye Testamentes omverden af Birgitte Graakjær Hjort, Aarhusuniversitetsforlag, Artikel fra Religion.dk: Artikel fra Religion.dk: Artikel fra Kristendom.dk: Kristendom.dk om påsken: Folkekirken.dk: 2. Mosebog kapitel 12 Lukasevangeliet Markusevangeliet Matthæusevangeliet 5

Prædiken til Skærtorsdag Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner?

Prædiken til Skærtorsdag Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner? Prædiken til Skærtorsdag 2013 Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner? Vi er samlet i dag i vores gudstjeneste her omkring et måltid. Et ganske særligt måltid.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver

Kerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

Skærtorsdag. 2.april 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.19.30.

Skærtorsdag. 2.april 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.19.30. Skærtorsdag. 2.april 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.19.30. Salmer: 178-203- 459/ 179 472-671 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Den første dag under de usyrede brøds

Læs mere

SKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID. Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid.

SKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID. Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid. SKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid. 1 Velkommen Velkommen til påskemåltid! Måltidet, vi skal fejre, er blevet fejret af jøderne i 3000 år,og for 2000

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forkortelser... 6 Forord... 8 Introduktion... 10 Israels fester et skattekort til skjulte skatte i Det Nye Testamente... 10 Israels fester begyndelsen... 11

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække.

Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 10. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Midfaste søndag, Joh. 6,1-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 747 Lysets engel går med glans. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Skærtorsdag I. Sct. Pauls kirke 2. april 2015 kl. 10.00. Salmer: 178/434/473/456//458/192/190

Skærtorsdag I. Sct. Pauls kirke 2. april 2015 kl. 10.00. Salmer: 178/434/473/456//458/192/190 1 Skærtorsdag I. Sct. Pauls kirke 2. april 2015 kl. 10.00. Salmer: 178/434/473/456//458/192/190 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Den stille Uge. Påskefesten begynder, fem

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Påskeliturgi med fortællingen og Jesus i centrum

Påskeliturgi med fortællingen og Jesus i centrum Påskeliturgi med fortællingen og Jesus i centrum Intro til måltidslederen: I tusindvis af år har jøderne fejret påskemåltidet og derigennem genfortalt historien om hvordan Gud udfriede israelitterne fra

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst

Nadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst Nadver Af Julie Sløk, hjælpepræst Julie@dankirkeny.org Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver opgaverne.

Læs mere

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber

Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber Påskemåltid Skærtorsdag aften Liturgi til brug i discipelfællesskaber INTRODUKTION Her følger liturgien som Keld Dahlmann har bearbejdet efter forlæg fra Ole Andersen. Til måltidet skal bruges rødvin,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Liturgi til påskemåltid

Liturgi til påskemåltid Liturgi til påskemåltid Den følgende liturgi er inspireret af den liturgi, som bruges ved påskefejringen i den danske menighed i Jerusalem. Det er Den Danske Israelsmission, der har gjort det vigtigste

Læs mere

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44

De Bibelske Fester. Hovedteksterne i GT. 3 Mos 23 og 5 Mos 16. Sabbatten en fest? Hvorfor landbrugsfester? 3 Mos 23,1-44 De Bibelske Fester Hovedteksterne i GT 2 Mos 23,10-19 2 Mos 34,18-26 3 Mos 23,1-44 5 Mos 16,1-17 (4 Mos 28-29 om festofrene) 2 2 Mos 23,10-19 19 + 34,18-23 3 Mos 23 og 5 Mos 16 Tre gange om året skal du

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen.

I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen. Kalkmaleri fra Budolfi Kirke i Ålborg. Kalkmaleriet forestiller symbolerne for de fire evangelister: Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Religionernes spiseregler

Religionernes spiseregler Religionernes spiseregler Stinna Ahrenst Omtalen af, hvad der er rent og urent, og hvad man må spise og ikke må spise, findes i alle fem hovedreligioner Inden for alle religioner spiller begreberne renhed

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

PÅSKEN I BIBELEN. Påskens betydning baggrund for de bibelske fortællinger om påsken: Til højtlæsning/genfortælling:

PÅSKEN I BIBELEN. Påskens betydning baggrund for de bibelske fortællinger om påsken: Til højtlæsning/genfortælling: PÅSKEN I BIBELEN Påskens betydning baggrund for de bibelske fortællinger om påsken: Teologisk set er der flere forskellige vinkler på den kristne påske. Der er tanken om, at Jesus ved sin død genoprettede

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

BAUNEPOSTEN. April & maj

BAUNEPOSTEN. April & maj BAUNEPOSTEN April & maj 2015 Redaktionen Henriette Tranberg..40 24 99 80 Mail: htr@ltk.dk Karin Andersen 40 24 99 70 Mail: kaan@ltk.dk Indlæg til Bauneposten, løsning på krydsord og lign. kan afleveres

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN. Det er fuldbragt. Johannesevangeliet LOHSE BIBELSTUDIE

JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN. Det er fuldbragt. Johannesevangeliet LOHSE BIBELSTUDIE JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN Det er fuldbragt Johannesevangeliet 13-21 LOHSE BIBELSTUDIE JØRGEN BÆKGAARD THOMSEN Det er fuldbragt Johannesevangeliet 13-21 BIBELSTUDIE LOHSE Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 Johannesevangeliet

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på. Rosenkransen Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Fortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun

Fortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo a) du min konge og min Gud! b) du min herre og min Gud! c) du min frelser og min Gud! Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun a) han stod op med

Læs mere

Studie 12 Menigheden 67

Studie 12 Menigheden 67 Studie 12 Menigheden 67 Åbningshistorie Før- og efter-billeder kan somme tider virke meget overbevisende. På et tidspunkt bladrede jeg i et ugeblad nede i supermarkedet, efter først at have kigget efter,

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016

18. søndag efter trinitatis 25. september 2016 Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017

Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Fastelavnssøndag d. 26. februar 2017 Salmer 736 Den mørke nat forgangen er 441 Alle mine kilder 70 Du kom til vor runde jord --- 141 Mig lyster nu at træde 192,7 Du, som har dig selv mig givet 192 Hil

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 2013, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken til skærtorsdag 2013, Vor Frue Kirke, København. Prædiken til skærtorsdag 2013, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Matt 26,17-30 Da jeg skulle skrive prædikenen til i dag var det nærmest umuligt at komme i gang. I tirsdags havde temperaturen endelig

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Liturgi til jødisk påskemåltid

Liturgi til jødisk påskemåltid Liturgi til jødisk påskemåltid i et Jesus-perspektiv 1 Påske Den jødiske påskefest på hebraisk Pesach er uden tvivl den største af årets fester. Den kaldes også de usyrede brøds fest og fejres til minde

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

MED HÅBET SOM FORTEGN

MED HÅBET SOM FORTEGN Luk 24,13-35 s.1 Prædiken af Morten Munch 2. påskedag / 6. april 2015 Tekst: Luk 24,13-35 MED HÅBET SOM FORTEGN Uindfriede forhåbninger Vi havde håbet..., sådan siger de to vandrere. Vi kan alle færdiggøre

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Liturgi til sabbatsma ltid. i et Jesus-perspektiv

Liturgi til sabbatsma ltid. i et Jesus-perspektiv Liturgi til sabbatsma ltid i et Jesus-perspektiv 1 Sabbatten Gud giver det jødiske folk mange forskellige grunde til at fejre sabbat. Den første og vigtigste er naturligvis, at Gud selv afstod fra at arbejde

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 2. april 2015 Skærtorsdag Mattæus 26,17-30 Salmer: 455-178-476 179-457

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 2. april 2015 Skærtorsdag Mattæus 26,17-30 Salmer: 455-178-476 179-457 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 2. april 2015 Skærtorsdag Mattæus 26,17-30 Salmer: 455-178-476 179-457 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Den første dag under

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden

Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden Prædiken ved påskegudstjeneste fra Luthertiden efter kilder fra Ribe Domkirke Påskefesten er givet os mennesker både til trøst og glæde. Jesu opstandelse, hans død på korset og hans komme til jord tydeliggør,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere