Delpolitik for universitetspædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delpolitik for universitetspædagogik"

Transkript

1 Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes pædagogiske praksis ved Syddansk Universitet. Professionaliteten kommer til udtryk gennem læringssyn en holdning til hvordan man lærer. Læringssyn afspejles i uddannelsen som helhed og i den konkrete undervisning, idet al undervisning relaterer sig til og hviler på et læringssyn. Professionalisering af den pædagogiske praksis synliggøres via standarder for: Undervisningen (delelement 3.1) som den kerneopgave, den pædagogisk professionelle underviser varetager. Uddannelsen (delelement 3.2). Professionaliteten kommer til udtryk gennem overvejelser om, hvilke mål uddannelsen har som helhed, og hvordan de søges nået. Uddannelsen er båret af læringssyn og effektueres i den konkrete undervisning. Kompetenceudvikling af undervisere og uddannelsesudviklere (delelement 3.3 og 3.4) Her beskrives redskaber til professionalisering af den enkelte underviser og uddannelsesudvikler. Kompetenceudviklingen relaterer sig både til den konkrete undervisning og til uddannelsesudvikling, idet målet for kompetenceudviklingen er en kvalificering af personer, som varetager undervisnings- og uddannelsesudviklingsopgaver. Herudover er kompetenceudvikling i høj grad betinget af anerkendelse og incitamentsstrukturer. Anerkendelse og incitamentsstrukturer (delelement 3.5) Her beskrives ledelsesværktøjer til, hvordan pædagogisk udvikling anerkendes og synliggøres. Disse værktøjer ansporer via incitamentsstrukturer til kompetenceudvikling blandt undervisere og uddannelsesudviklere. Lokale behov og prioriteringer vil vægte ovennævnte delelementer forskelligt, ligesom udgangspunktet for opfyldelse af standarderne vil variere. Det centrale er, at en kontinuerlig udvikling inden for hvert enkelt delelement kan dokumenteres. 2.0 Proces 2.1 Ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse Syddansk Universitets direktion efter indstilling fra kvalitetsudviklingsrådet KUR-U 2.2 Ansvarlig for implementering Ansvarlige for implementering fremgår specifikt for hvert delelement 2.3 Opfølgning - dokumentation Side 1 af 7

2 Kvalitetsudviklingssekretariat efter beslutning i KUR-U og med koordinering via studieadministrativ koordineringsgruppe SAK 2.4 Stillingtagen til revision Kvalitetsudviklingsrådet tager stilling til eventuel revision efter to år fra tidspunkt for ikrafttræden 3.0 Elementer, standarder, guidelines og indikatorer 3.1 Undervisningen Standard Undervisningen afspejler sammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn, de studerendes forudsætninger og de anvendte pædagogiske metoder Guidelines Ved tilrettelæggelse af undervisningsforløb kan det overvejes: Hvordan der tages hensyn til de studerendes forudsætninger, og hvordan de lærer? Hvordan forskelle i forudsætninger kan udnyttes f.eks. ved samlæsning mellem studieretninger, blandede hold med danske/ udenlandske studerende mv.? Hvordan fagets læringsmål bedst understøttes pædagogisk? Hvordan de studerendes forberedelsestid og proces tænkes ind i det, der foregår i undervisningslokalet? Hvilken pædagogisk variation man ønsker og hvorfor? Man bør her forholde sig til, hvordan variationen opnås, og hvor meget der er ønskelig. Eksempler kan være e- læring, projektarbejde, problem- og case-baseret læring, feedback, forelæsning, laboratoriearbejde, praktik, opgaveregning etc. Hvilken betydning læringssyn har for den enkelte undervisers/ det enkelte underviserteams valg af metoder? Hvordan prøver kan influere på de studerendes læring? Herunder hører overvejelser om balancen mellem summative og formative prøveformer. Hvordan øget samarbejde med undervisere fra andre fagligheder kan understøtte de studerendes oplevelse af sammenhæng i uddannelsen? I læringsmiljøerne anvendes og udvikles pædagogik og didaktik i særlig grad for at fremme forskningsbasering Indikatorer Underviserens refleksioner primært som praksisredegørelse i undervisernes pædagogiske portfolio og i handlingsplaner som opfølgning på evaluering af undervisning dokumenterer sammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn og pædagogisk metode Ansvar Side 2 af 7

3 Underviseren 3.2 Uddannelsen Standard Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer på langs og på tværs. Når der udvikles på eksisterende eller nye uddannelser, skal målsætning og prøveform være i overensstemmelse med hinanden Guidelines Uddannelsens indre sammenhæng kan fremmes ved følgende: Er alle kompetencemål adresseret igennem summen af/ samspillet mellem de enkelte indholdselementer? Er der samspil mellem uddannelsens indholdselementer? Hvordan understøttes internationalisering af uddannelsens struktur? Gives der mulighed for udlandspraktik og udlandsophold? Hvordan anvendes formative undervisnings- og prøveformer f.eks. for at undgå frafald? Er der en rimelig mangfoldighed af de pædagogiske metodevalg, herunder e-læring, problem- og case-baseret læring, feedback, forelæsning, laboratoriearbejde, praktik, opgaveregning etc.? Hvorledes understøtter metodevalg og prøveform hinanden? Hvilket forhold skal der være mellem tilstedeværelsestimer og studenterdrevne aktiviteter, der ikke baserer sig på fysisk tilstedeværelse af underviseren? Hvorledes understøttes basale akademiske og studiemæssige kompetencer, herunder ITkompetencer, igennem studiet? Hvilke og hvor mange undervisningsmetoder vil man bruge for at bringe de studerende fra begyndelsesniveau til slutniveau? Hvordan kan prøveformer influere på de studerendes læring? Herunder hører overvejelser om balancen mellem summative og formative evalueringsformer. Hvordan kan evt. øget teamsamarbejde mellem fagenes/ fagelementernes undervisere give de studerende et bedre udbytte? Er der mulighed for undervisersamarbejde på tværs af studier? Der tages hensyn til underviserens erfaringer og refleksioner (se del-element 3.1) i uddannelsesudviklingen Indikatorer Det fremgår af studieordningerne, at der er sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens indholdselementer og prøveformer Ansvar Side 3 af 7

4 Studienævn 3.3 Kompetenceudvikling af VIP Standard Fastansatte undervisere besidder og udvikler løbende de pædagogiske og uddannelsesmæssige kompetencer til at løse de undervisningsmæssige opgaver, de varetager Guidelines På basis af den enkelte fuldtidsansattes undervisningsportfolio, der bl.a. indeholder oversigter over deltagelse i kurser og andre relevante pædagogiske aktiviteter, fx temadage, udviklingsprojekter og konferencer, udarbejdes en plan for udvikling af underviserens kompetencer. Dette kan fx ske gennem: Deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde Erhvervserfaring/praktik International udveksling/ samarbejde Kurser, konferencer, diplom- og/ eller masteruddannelser Selvstudium Supervision, fx kollegial supervision Tilsvarende besidder studieledere, studienævnsmedlemmer og andre, der beskæftiger sig med uddannelsesudvikling, de kompetencer, dette kræver. Kurser, som er nødvendige for at udvikle medarbejdernes kompetencer, skal være til rådighed Indikatorer Der foreligger på fakultetsniveau en strategi for implementering af undervisningsportfolio for alle fastansatte undervisere samt en overordnet plan for pædagogisk kompetenceudvikling. En pædagogisk kompetenceudviklingsplan er en del af undervisningsporteføljen for fuldtidsansatte undervisere. Denne plan udarbejdes og opdateres løbende og indgår som en del af den årlige MUS-samtale. CUP opgør årligt centrale og lokale udbud af kurser inden for pædagogik, antallet af undervisere, der har gennemført disse kurser samt andelen af fastansatte med undervisning, der har deltaget i relevante pædagogiske aktiviteter Ansvar Dekaner har ansvaret for udfærdigelsen af en strategi for implementering af undervisningsportfolio og en fakultært forankret plan for pædagogisk kompetenceudvikling af videnskabelige medarbejdere. Side 4 af 7

5 Institutleder er ansvarlig for, at der for den enkelte medarbejder foreligger en udviklingsplan og afrapportering af alle pædagogiske aktiviteter. Dekan/ fakultære pædagogiske enheder/ CUU/ CUP/e-læringsorganisation er ansvarlige for at sikre et relevant kursusudbud. CUP er ansvarlig for at redegøre for kursusudbud og deltagere. 3.4 Kompetenceudvikling af D-VIP og ph.d.-studerende Standard Alle deltidslærere og ph.d. studerende sikres en passende kompetenceudvikling i pædagogik, fx kurser, workshops og lignende aktiviteter Guidelines Fakultetet samler information om, hvilke tilbud der kan være relevante for deltidsundervisere og/ eller ph.d.-studerende. Hvis udbudet af tilbud ikke er tilstrækkeligt, kan fakultetet selv udvikle supplerende tilbud eller efterspørge sådanne tilbud hos fx e-læringsorganisationen, CUP eller CUU. Ved ansættelse af deltidsundervisere sikrer institutlederen i samarbejde med den pågældende deltidsunderviser, at der tages stilling til, hvilken form for kompetenceudvikling der skal tilbydes eller kræves af den pågældende underviser. Nye tilbud gives, hvis der opstår nye muligheder eller behov fx ved introduktion af nye kursustilbud, eller hvis deltidsunderviseren får nye opgaver eller oplever særlige behov Indikatorer En løbende opdateret beskrivelse af, hvilke kompetenceudviklingstilbud og krav der findes til forskellige typer af deltidslærere og ph.d.-studerende. CUP opgør årligt i hvilket omfang deltidslærere og ph.d. studerende har deltaget i kurser Ansvar Institutleder 3.5 Anerkendelse og incitamentsstruktur Standard Direktionen fremmer aktivt anerkendelsen af pædagogisk praksis og udvikling hos ledelser, undervisere og studerende Guidelines Anerkendelsen kan hos ledelser skabes gennem fx: Side 5 af 7

6 Deltagelse i seminar/ workshop om internationale erfaringer med pædagogiske incitamentsstrukturer Feedbackmekanismer fra pædagogiske projekter, fx globaliseringsmiddelprojekter. Anerkendelsen kan hos undervisere skabes gennem fx: Etableringen af et netværk for dedikerede undervisere, hvor der gennem seminarer/ workshops kan ske erfaringsudveksling af eksempler på vellykkede undervisningsforløb Tydelige incitamentsstrukturer, fx: o Underviserpriser, på både uddannelses-, institut-, fakultets- og SDU-niveau. Hver underviserpris kan ud over æren udløse en varierende sum penge til personlig brug og/ eller fremtidig pædagogisk udviklingsarbejde o Kvalifikationstillæg som anerkendelse af pædagogiske kvalifikationer o Certificering af undervisere, som gennemgår et særligt tilrettelagt pædagogisk forløb o Ledelsernes anerkendelse af navngivne underviseres/ undervisergruppers pædagogiske indsats, fx i form af annoncering af underviseres bidrag til pædagogiske tidsskrifter eller værdsættende omtale af pædagogisk indsats og/eller udvikling i interne og eksterne fora o Økonomisk mulighed for undervisere for deltagelse i universitetspædagogiske konferencer og lign., nationale som internationale, fx via oprettelse af særlige puljer til universitetspædagogiske aktiviteter blandt underviserne. Anerkendelsen kan hos studerende skabes gennem fx: Tydelige mekanismer for opfølgning på de studerendes feedback til undervisere og undervisning. Anerkendelsen kan synliggøres gennem fx: Historier om pædagogisk vellykkede undervisningsforløb og nye pædagogiske tiltag. Primært som formidlingskanal mellem ledelser, undervisere og studerende på Syddansk Universitet. Men også med et eksternt sigte, hvor Syddansk Universitet brandes som en uddannelsesinstitution, hvor universitetspædagogik tillægges stor praktisk såvel som strategisk betydning Indikatorer Direktionen har synliggjort anerkendelsen af universitetspædagogisk praksis og udvikling såvel internt som eksternt. Det tilstræbes at synliggøre dette på Syddansk Universitets web og gennem publikationer. Hvert fakultet har udfærdiget en strategi for udmøntning af en pædagogisk incitamentsstruktur. Side 6 af 7

7 I skema til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indgår spørgsmål og diskussionsemner, som relaterer til en pædagogisk incitamentsstruktur og den ansattes undervisningsportfolio Ansvar Direktionen har ansvar for at fastlægge og synliggøre overordnede retningslinjer og igangsætte overordnede initiativer til fremme af anerkendelsen. Dekaner har ansvar for udfærdigelse, implementering, udbredelse og dokumentation af pædagogisk incitamentsstruktur. Side 7 af 7

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010

Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Kvalitetsorganisationen for uddannelse ved Syddansk Universitet 2008 2010 Indledende bemærkninger Denne redegørelse for Kvalitetsorganisationen for Uddannelse ved Syddansk Universitetet blev oprindeligt

Læs mere

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Delpolitik for: Før uddannelsen

Delpolitik for: Før uddannelsen Delpolitik for: Før uddannelsen Tidspunkt for ikrafttræden: 19. juni 2008 1.0 Formål Gennem udviklingen af en delpolitik for Før uddannelsen at synliggøre og sikre en fortsat positiv udvikling af universitetets

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l.

Det forventes at den samlede ansøgning indeholder følgende dokumentation: Opdateret curriculum vitae Kopi af eksamensbevis e.l. Krav til dokumentation ved ansøgning til stillinger på Copenhagen Business School (CBS) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Særligt for TAP (teknisk administrativt personale) stillinger... 1 Ansøgning...

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse 27. MAJ 2015 UDDANNELSESSERVICE Afrapportering Københavns

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling Holmstrupgård Retningslinje for kompetenceudvikling Indholdsfortegnelse Formål...3 Holmstrupgårds definition af kvalifikationer og kompetencer...3 Hvad er kompetenceudvikling?...3 Hvorledes foregår kompetenceudvikling

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

Anbefalinger for God Studieledelse

Anbefalinger for God Studieledelse Anbefalinger for God Studieledelse Overordnet anbefaling Studieledere skal være værdibærende i forhold til den faglige og pædagogiske ledelse af studiet Organisering og kommunikation af ændringer og værdisæt

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 83, den 27. april 2016 Pkt. 12. Bilag 3 Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til rektor 21. JANUAR

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje

Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi

Danmarks Pædagogiske Universitet. Kompetencestrategi Danmarks Pædagogiske Universitet Kompetencestrategi Vedtaget i HSSIU 2006 1 Indledning...3 Kompetence og kompetenceudvikling....3 De generelle indsatsområder og strategiens målsætning...4 Implementering

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM) D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1

Pædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland. Kompetenceudvikling Gårdhavens lokale tilføjelser til retningslinje for Udarbejdet af: Conny Feddern, Sonja Jepsen, Rie Firlings Godkendt

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017

Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017 Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser

Læs mere

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 SDUs strategi for studie- og karrierevejledning 2014-2017 Strategi for vejledning tager udgangspunkt i: Relevante mål i Syddansk Universitets udviklingskontrakt 2012-14 bl.a. smidigere overgang til arbejdsmarkedet

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på den odontologiske bachelor- og kandidatuddannelse D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 24 APRIL 2012 Vedr.: Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Adjunktvejledningen ved. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE

Adjunktvejledningen ved. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE Adjunktvejledningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet ASE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lov- og regelgrundlag... 3 3. Forvaltning... 3 4. Adjunktansættelsen... 3 5. Adjunktuddannelsen...

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning.

pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere og kvalitetsudvikling af kurser og vejledning. DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Procedure for systematisk undervisningsevaluering og -opfølgning på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet - SCIENCE 15. JULI 2014 Denne

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole

Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet - Intern vejledning i dokumentationsvalg og arbejdsdeling ved fremstilling af akkrediteringsansøgninger Introduktion Denne vejledning har til formål

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation. Kvalitetspolitik med kvalitetsarbejdet et med kvalitetspolitikken er at skabe et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet og hele institutionen, samt på tværs af de forskellige

Læs mere

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser 11. JULI 2014 Indledning Københavns Universitet ønsker at tilbyde forskningsbaserede uddannelser

Læs mere

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling

Udkast. Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P. Delpolitik Kompetenceudvikling Udkast Kunsten er det, man ikke kan! - hvis man kunne, var det jo ingen kunst Storm P Delpolitik Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Assens Kommune Kompetenceudvikling - en forudsætning for vækst

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2016 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Studieordning for uddannelsen Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL) Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for uddannelsen er fastlagt i henhold

Læs mere

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH)

Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (S-SN) & School of Medicine and Health (SMH) Overbliks skema for Studienævn for Sundhed, teknologi og idræt (SSN) & School of Medicine and Health (SMH) Dette dokument skal betragtes som et redskab til at skabe overblik og sikre, at arbejdet med kvalitetssikring

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU

Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Kvalitetsarbejdet i uddannelser eksempler fra DTU Dansk Universitetspædagogisk Netværk konference 29. maj 2009 Martin E. Vigild dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø 2 LearningLab DTU, Danmarks

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering. Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Fysioterapeutuddannelsen ved CVU Esbjerg 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

DIGITALISERING AF EVALUERING

DIGITALISERING AF EVALUERING DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet

Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Faglig vejledning pa Det Humanistiske Fakultet Dato: 8. juli 2014 Ref.: logr J.nr.: Fakultetet skal i henhold til universitetets kvalitetspolitik, delpolitik for studieadministration og studievejledning

Læs mere

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97

Indeksoversigt. Beregningerne er foretaget for uddannelserne til 1,00 1,00 0,99 0,98 0,97 0,58 0,71 0,86 0,90 0,90 0,87 1,00 0,97 0,97 0,97 Kvalitetsindeks for SIMAC 2010 Indeksoversigt Kvalitetsindekset tager udgangspunkt i en beregningsmetode, som er beskrevet i et notat af 6. september 2005 til de maritime skoler/centre (sag. 200506322).

Læs mere

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering Akademiet 2010-13 side 1 Mission Akademiet skal medvirke til at dække behovet for, udvikle og gennemføre undervisning og dertil hørende serviceydelser inden for professionsbacheloruddannelser, erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere