HERNINGMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS ROLLE HERI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HERNINGMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS ROLLE HERI"

Transkript

1 DJOANNA ARP NIELSEN BIRGITTE BJERREAARD , RSH14B , RHS14B HERNINGMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS ROLLE HERI Herningmodellen and the social workers part in it Vejleder: Srirajan Sugathevann Januar 2018 Denne projektrapport er udarbejdet af studerende på socialrådgiveruddannelsen ved VIA University College, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra VIA University Colleges side, og forfatterens synspunkter er ikke nødvendigvis sammenfaldende med VIA University College i øvrigt. Projektrapporten eller uddrag heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse.

2 Resume Dette undersøgelsesprojekt udspringer fra en interesse i Herningmodellen, der opereres ud fra i Herning Kommunes børn og familie afdeling. Denne interesse er opstået gennem uddannelsen samt mediernes italesættelse heraf. I forbindelse hermed fandt vi det interessant at undersøge, hvorledes modellen forløber sig i praksis samt socialrådgiverens rolle heri. Dette ses ud fra et kritisk videnskabsteoretisk perspektiv, hvorfor vi fandt det interessant at undersøge, hvorledes socialrådgiverens rammer har indvirkning på udførelsen af det forebyggende arbejde, som Herningmodellen tilstræber. Til belysning af dette, har vi valgt at benytte os af kvalitative data til indhentningen af empiri, da vi herigennem kunne opnå informanternes subjektive forståelse og indsigt i Herningmodellen. Projektet bærer herfor præg af en subjektiv forståelse af Herningmodellen. Den kvalitative indhentede empiri består af interviews med to socialrådgivere samt en teamleder fra Herning Kommune, en politisk fremtræden socialpædagog og sociolog Kari Killén. Projektet vil desuden tage udgangspunkt i to metateorier, herunder Niklas Luhmanns systemteori samt Jürgen Habermas teori om system- og livsverdenen, som vil suppleres med øvrige teorier. Disse er medvirkende til belysning af vores stillede problemformulering, der lyder således; Hvorvidt har socialrådgiverens rolle og dertilhørende rammer betydning for udførelsen af det forebyggende arbejde med afsæt i Herningmodellen? Hvorvidt påvirkes det forebyggende arbejde af samarbejdet med familien og professionelle? Ud fra vores undersøgelsesprojekt kan vi konkludere, at socialrådgiverens rolle og dertilhørende rammer kan medføre udfordringer i forbindelse med udførelsen af det forebyggende arbejde med afsætning i Herningmodellen. Ligeledes kan det i undersøgelsesprojektet konkluderes, at det forebyggende arbejde påvirkes af samarbejdet med familien og professionelle. Side 1 af 64

3 Indholdsfortegnelse Resume Indledning Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Forebyggende arbejde og tidlig indsats Diskurs Herningmodellen Videnskabsteori Fænomenologi og hermeneutik Kritisk teori Metode Kvalitativ og kvantitativ Kvalitativ metode Opnåelse af viden Empirisk grundlag Præsentation af informationer Anne Pia Andersen Lone Mona Kari Killen Etiske dilemmaer Kritiske overvejelser Teori Metateori System- og livsverdenen Side 2 af 64

4 7.1.2 Systemteori og de sociale systemer Supplerende teori Socialpsykologi Habitus Samarbejde Krydspres Etik BUM-modellen Valg og fravalg Redegørelse Analyse Analysestrategi Begrebslig kritik Delanalyse 1: Socialrådgiverens rolle og rammer Omstrukturering Forventninger til rollen Etiske dilemmaer Sammenfatning Delanalyse 2: Samarbejdets påvirkning på det forebyggende arbejde Samarbejde med familie Samarbejde med professionelle Sammenfatning Delanalyse 3: Styring af det sociale arbejde BUM-modellen Udfordringer i styringen Sammenfatning Konklusion Kritisk refleksion Perspektivering Litteraturliste Bøger Hjemmesider Side 3 af 64

5 Love Bilagsliste Side 4 af 64

6 1 Indledning 1.1 Indledning Vores personlige interesse og kendskab gennem uddannelsen og praksiserfaring inden for børn og unge området ligger til grund for vores valg af emne. Herigennem er vi blevet bevidste om, at der forekommer en positiv diskurs inden for det forebyggende arbejde i børn og unge områderne i kommunerne, hvilket vi stiller os nysgerrige over for. Børn og unge området har med Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011, gennemgået en betydelig udvikling, da der hermed kom øget fokus på det forebyggende arbejde. Reformen er en ajourføring af Anbringelsesreformen, hvori ændringerne var at fremme følgende; tryghed i opvæksten hos barnet eller den unge, børn og unges rettigheder, den tidlige indsats og kvaliteten i indsatsen (Servicestyrelsen, 2011, s. 4 og 7). Der er gennem Barnets Reform kommet øget fokus på det forebyggende arbejde, hvor flere studier påviser, at den tidlige indsats kan være altafgørende for barnets udvikling. Gennem kortvarigt forsømmelse kan barnet udvikle sig negativ, hvilket kan have betydning for barnets håndtering af modgang og kriser i livet, som det uundgåeligt vil møde (Servicestyrelsen, 2011, s. 82). Denne tidlige indsats er dog afhængig af et velfungerende samarbejde mellem netværket og de professionelle omkring barnet, da den tidlige indsats kræver en helhedsorienteret og koordineret tilgang. Den tidlige indsats kan med denne tilgang medføre færre menneskelige omkostninger i barnets livsforløb (Socialstyrelsen, 2016b). I forbindelse med at barnets udvikling afhænger af en helhedsorienteret og koordineret tilgang kan det forekomme nødvendigt at professionelle med hver deres speciale samarbejder (Juul Hansen, 2016, s. 174). Samtidig må det også anses nødvendigt at anvende en styringsform, da både barnets udvikling og borgernes forventninger til øget serviceniveau er afhængig heraf. Denne styringsform forekommer ydermere nødvendig, da der kan argumenteres for, at socialrådgiveren i sin hverdag må anse økonomien, der nødvendigvis ikke hænger sammen med borgernes forventninger, som en fast del af arbejdet (Hansen, 2015, s. 179) (Schrøder, 2012, s. 16). Side 5 af 64

7 1.2 Problemstilling I indledningen fremgår det, at den tidlige indsats er positiv for barnets udvikling, hvilket vi ikke er modstridende over for. Vi stiller os dog nysgerrige på, hvilken betydning socialrådgiverens rolle samt anvendte styringsform har i forhold til det forebyggende arbejde. Foruden betydningen af socialrådgiverens rolle finder vi det interessant at undersøge, om der i udførelsen af det forebyggende arbejde opstår udfordringer i socialrådgiverens rolle. Grundet den tidligere nævnte positive diskurs samt den positive effekt på barnets udvikling, som det forebyggende arbejde medfører, stiller vi os nysgerrige på, hvorvidt socialrådgiveren egentligt har rammerne for udførelsen heraf. I indledningen fremgår det, at samarbejdet med netværket og de professionelle omkring barnet er en nødvendighed for at udføre en helhedsorienteret og koordineret tidlig indsats. Til dette kan vi undre os over, hvorvidt samarbejdet både med forældre og andre professionelle i praksis kan udføres i tilstrækkelig grad. I indledningen blev vi bevidste om, at samarbejdet med professionelle med hver deres speciale forekommer relevant for opnåelse af en helhedsorienteret og koordineret tidlig indsats, hvorfor vi stiller os nysgerrige over for, om dette er muligt i praksis i forbindelse med udførelsen af det forebyggende arbejde. Ankestyrelsens undersøgelse (2013) viser, at samarbejdet med netværket i praksis kan forekomme vanskeligt grundet forskellige forventninger til hinanden. Det kan hermed forekomme nødvendigt for socialrådgiveren at anvende ressourcer til etablering af et fungerende samarbejde trods forskellige forventninger (Ankestyrelsen, 2013 s. 23). På baggrund af undersøgelsen er vi nysgerrige på socialrådgiverens rolle og de modstridende forventninger, der kan opstå i samarbejdet. Som nævnt i indledningen forekommer der nogle forventninger fra borgeren til det serviceniveau, som socialrådgiveren kan yde via givne rammer. I disse rammer foreligger der som nævnt et fast fokus på økonomien, hvilket vi stiller os nysgerrige på, om der er i overensstemmelse med borgerens forventninger. Disse problemstillinger omhandlende socialrådgiverens rolle og dertilhørende rammer gør os nysgerrige på, hvorvidt socialrådgiveren i praksis har muligheden for at udføre det Side 6 af 64

8 forebyggende arbejde. 1.3 Afgrænsning Set i lyset af ovenstående refleksioner og problemstillinger finder vi det nødvendigt at foretage en afgrænsning i forhold til undersøgelsen i vores projekt. For at konkretisere de udfordringer der er givet i vores problemstilling, har vi valgt at tage afsæt i en bestemt kommune. Vi har i forbindelse hermed taget udgangspunkt i Herning Kommune, som har implementeret dele af Sverigesmodellen i deres arbejde med børn og unge, hvori der blandt andet er fokus på tidlig indsats i sagerne, tilgængelighed og et helhedsperspektiv (KORA, 2015, s. 5-6). Herning Kommune har hermed øget fokus på det forebyggende arbejde og samarbejde, hvorfor vi finder kommunen særligt interessant i forhold til vores problemstilling. Denne vil uddybes nærmere i redegørelsen. 2. Problemformulering Ovenstående indledning og problemstillinger har for os som gruppe vakt interesse for at undersøge og forstå udfordringerne ved udførelsen af det forebyggende arbejde via Herningmodellen. De problemstillinger, der er opstået i processen, har medført følgende problemformulering: Hvorvidt har socialrådgiverens rolle og dertilhørende rammer betydning for udførelsen af det forebyggende arbejde med afsæt i Herningmodellen? Hvorvidt påvirkes det forebyggende arbejde af samarbejdet med familien og professionelle? Side 7 af 64

9 3. Begrebsafklaring For at opnå en bedre forståelse og indsigt i ovenstående indledning og problemstilling, finder vi det nødvendigt at afklare visse begreber, der kan skabe tvivl. 3.1 Forebyggende arbejde og tidlig indsats Begreberne; det forebyggende arbejde og den tidlige indsats, kan deles op og defineres. Vores udgangspunkt findes i Socialstyrelsens definition, som har valgt definitionen ud fra Socialebegreber.dk. Den tidlige indsats defineres her som værende en indsats, hvor det primære sigte er forebyggelse. I forlængelse heraf kan forebyggelse defineres som værende et resultat, hvor sociale problemer er forhindret i at opstå eller udvikle sig. Det forebyggende arbejde og den tidlige indsats indebærer hermed at gribe tidligst muligt ind med en indsats overfor børn og unge, der mistrives. Dette er en indsats, der altid kan iværksættes i barnets liv, da den afhænger af krisens opståen og ikke af barnets alder (Socialstyrelsen, 2016a). 3.2 Diskurs Vi anser diskursen som værende den måde et begreb italesættes i en konkret kontekst, hvorfor den er medvirkende til, hvorledes begrebet opfattes (ordnet.dk) Herningmodellen Herning Kommune har som nævnt implementeret dele af Sverigesmodellen i deres sociale arbejde og kaldt den Herningmodellen. I forbindelse med at vi i vores projekt analyserer arbejdet der finder sted i Herningmodellen, finder vi det relevant at udarbejde en redegørelse af modellen. Denne kan ses forinden analysen. Side 8 af 64

10 4. Videnskabsteori I dette afsnit redegør vi for vores valg af videnskabsteoretisk perspektiv i projektet. Vi vil her foretage en redegørelse af, hvordan og hvorfor vi har valgt at benytte disse perspektiver. Vi har i vores projekt valgt at inddrage fænomenologi og hermeneutik samt den kritiske teori. Disse perspektiver er valgt, da de for os forekommer relevante i indhentning af empiri, fortolkning samt analyse heraf. 4.1 Fænomenologi og hermeneutik I forbindelse med indhentning af empiri fra vores informanter, vil vi tage udgangspunkt i det fænomenologiske videnskabsteoretiske perspektiv, da vi stræber efter informanternes subjektive holdning til udførelsen af det forebyggende arbejde med afsæt i Herningmodellen. Fænomenologien er kendetegnet ved et indefra-perspektiv, hvori det er menneskers subjektive oplevelser og intentioner, der er udgangspunktet for menneskets opfattelser af det samfund, de lever i. For at opnå informantens oplevelser, må vi sætte egen forforståelse i baggrunden under selve udførelsen af interviewet, for hermed at kunne belyse informantens subjektive opfattelser upåvirket af vores egen forforståelse (Guldager, 2017, s. 81). At sætte egen forforståelse i baggrunden, er vi bevidste om, der ikke vil forekomme helt muligt, da vi aldrig vil være forudsætningsløse. Vi vil være præget af vores livserfaring og erfaring fra praksisfeltet, som vil komme til udtryk ved udformningen af vores interviewguide samt måden, hvorpå vi stiller spørgsmålene (Guldager, 2017, s. 91). Vi er bevidste om, at vores forforståelse vil have indflydelse på, hvorledes vores interview er udformet. Herudover er vi samtidig bevidste om, at den data der er indsamlet gennem vores interviews, skal analyseres og fortolkes, hvorfor det hermeneutiske videnskabsteoretiske perspektiv her kan påtænkes. Vi vil udforske problemstillingen ved hjælp af vores faglige baggrund og erfaring fra praksisfeltet. Her vil vores egen forforståelse således komme i spil og være en prægende faktor i forhold til fortolkningen af det indsamlede data. Hermeneutikken tager nemlig udgangspunkt i, at alt fortolkning er præget af den konkrete situation på det givne tidspunkt og præget af personernes viden og forforståelse (Guldager, 2017, s. 119). Side 9 af 64

11 Som ovenfor nævnt vil vores indsamling af empiri samt bearbejdning heraf tage udgangspunkt i fænomenologien og hermeneutikken. Selve vores undersøgelsesprojekt vil dog bære præg af den kritiske teori. Vi vil nedenfor komme ind på nogle af de tanker, vi har gjort os omkring brugen af den kritiske teori, samt hvorfor vi har valgt netop denne. 4.2 Kritisk teori Den kritiske teori er valgt, da vi har valgt at se kritisk på, hvorledes det forebyggende arbejde kan påvirkes af forskellige udefrakommende faktorer. Kritisk teori er kendetegnet ved, at der i analysen af socialforskning og samfundsvidenskab, altid bør medtænkes den samfundsmæssige totalitet i dens helhed (Birkler, 2009, s. 112). I den kritiske teori finder vi ligeledes dialektikken, som vi vil benytte os af til at undersøge udfordringerne i vores problemstilling. Dialektikken er en god metode til at udsætte videnskaben for en streng begrebslig kritik gennem erkendelse og undersøgelse af projektets enkeltheder og detaljer, hvorved vi gradvist kan nå frem til en erkendelse af helheden. Hertil kan der tales om, at enkeltdelene i vores problemstilling vil udsættes for en undersøgelse af de enkeltheder og detaljer, der kan være medvirkende til en besvarelse af helheden i vores problemstilling. Grundet inddragelse af den kritiske teori har vi en bevidsthed om, at subjektiviteten i vores indsamlede empiri er medvirkende til, at vores viden kan fremstå som usikker, men vi kan gøre os nogle velbegrundede erkendelser gennem de opnåede erfaringer i projektet. Denne erfaringsproces, der kan opstå gennem projektet, vil give os en bedre forståelse inden for vores videnskabelige arbejde samt metoder og dermed systematisk give os bedre erfaring, erkendelse og indsigt. Gennem denne erfaringsproces, kan vi støde på negation. En negation er når der sker en afvisning af en bestemt indsigt i det enkelte begreb, hermed forkaster vi ikke det enkelte begreb, men opnår i stedet en uddybning af vores oprindelige indsigt (Langergaard og Sørensen, 2015, s ). Side 10 af 64

12 I hvad der kan betragtes som en videreudvikling af den kritiske teori, ser vi kritisk realisme. I vores opgave har vi valgt, at vi vil benytte os af kritisk realisme i den forstand, at vi vil ind og se på de generative mekanismer, der kan være medforklarende til bestemte udfald og virkninger inden for det forebyggende arbejde. Generative mekanismer handler om forklaring. En måde at definere, hvad en forklaring er, er at angive en bestemt årsag til en virkning. Ifølge den kritiske realisme er en forklaring dog først gyldig, når man kan redegøre for de mekanismer, der begrunder og sandsynliggør, hvordan årsagen giver den givne virkning. De generative mekanismer skal være med til at kunne forklare forskellige sammenhænge og udfald inden for det forebyggende arbejde. Vi blotlægger så at sige, de mekanismer der generere det fænomen der studeres (Guldager, 2015, s. 163). 5. Metode I dette afsnit vil vi redegøre for vores refleksioner omkring metodiske valg i undersøgelsesprojektet. Afsnittet skal være medvirkende til at belyse metode til indhentning af empiri og opnåelse af viden. Herudover vil der i afsnittet redegøres for validiteten og reliabiliteten i vores projekt. 5.1 Kvalitativ og kvantitativ Vi har i forbindelse med indhentelse af empiri i vores projekt taget udgangspunkt i den kvalitative metode, som er præget af direkte kontakt mellem forskeren og informanten, hvorfor vi hermed kan opnå en bevidsthed om informantens subjektive holdninger og meninger. Fortolkningen har i den kvalitative forskning stor betydning, da man søger at opnå forståelse af sociale fænomener (Thagaard, 2017, s. 13). Af samme årsag stemmer denne metode overens med valg af videnskabsteoretisk perspektiv i forbindelse med indhentelse af empiri. Vi har i vores projekt valgt den kvalitative metode fremfor den kvantitative metode, da den kvantitative metode ikke har fokus på de variabler, der forekommer i den samfundsmæssige kontekst (Thagaard, 2017, s. 18). Vi vil med udgangspunkt i vores Side 11 af 64

13 problemstilling undersøge de faktorer, der har indflydelse på udfordringerne, der kan opstå i udførelsen af det forebyggende arbejde. Til at opnå viden om problemstillingerne vil vores indhentning af empiri bestå af direkte kontakt til informanten, hvorved informantens subjektive holdning kommer til udtryk. For at kunne belyse dette, anses den kvalitative metode bedst egnet. 5.2 Kvalitativ metode I det følgende redegøres der for den anvendte metode til indhentning af empiri i vores projekt. Vores interviewform vil tage udgangspunkt i en semistruktureret livsverdensinterview, som tager udgangspunkt i det fænomenologiske videnskabsteoretiske perspektiv. Herigennem vil vi forsøge at opnå en forståelse af subjektets egne perspektiver ud fra dennes hverdagsverden. Med denne interviewform stræber vi efter en beskrivelse af informantens livsverden, hvor vi herefter vil fortolke betydningen heraf. Denne interviewform og en på forhånd udarbejdede interviewguide leder op til åben dialog med informanten, hvor der på forhånd er fastsat bestemte temaer, der har til formål at bidrage med viden til vores projekt (Kvale og Brinkmann, 2015, s. 49). De på forhånd fastsatte temaer tager udgangspunkt i vores problemstilling, hvor vi herudfra søger informantens subjektive besvarelse hertil. 5.3 Opnåelse af viden I forbindelse med at vores hensigt er at producere viden om samfundet og den menneskelige adfærd kan der tales om, at der forekommer to veje for opnåelse heraf. Først og fremmest kan der tales om induktion, hvori der tages udgangspunkt i empirien, forinden man slutter sig til en konkret teori. Herudover kan der tales om deduktion, hvori der tages udgangspunkt i forudbestemte teorier, der ligger til grund for hypoteser, som herefter afprøves i praksis. I praksis forekommer det dog vanskeligt at skelne disse ad, da disse i et undersøgelsesprojekt foregår i samspil med hinanden. I vores projekt kan man tale om en cirkulær proces, hvori den viden, der opnås i empirien, kan give anledning til Side 12 af 64

14 spørgsmål, der skal besvares i teorien. Her er der tale om induktion. Omvendt kan der også tales om deduktion, hvor der opnås viden i teorien, der kan give anledning til spørgsmål, der skal besvares i empirien (Andersen, 2013, s ). Denne cirkulære proces kan kaldes for abduktion (Thagaard, 2017, s. 184). Dette samspil mellem induktion og deduktion vil forekomme gennem vores projekt med henblik på at kunne belyse problemstillingen med flere udgangspunkter. 5.4 Kvalitetskriterier Nedenfor vil vi redegøre for validiteten og reliabiliteten i vores projekt med udgangspunkt i vores primære forskningstype. Vores projekt vil primært være præget af den forstående forskningstype, som særligt er kendetegnet ved, at det er subjekternes mening i vores empiri, der indgår som en væsentlig del af datamaterialet. Vores kvalitetskriterier vurderes på baggrund heraf (Launsø, Rieper og Olsen, 2017, s. 28). På baggrund af vores valg af forskningstype, herunder den forstående forskningstype, har vi opmærksomhed på, at vi og informanten forinden interviewet besidder en forforståelse, som kan have indflydelse på vores fortolkning. Denne fortolkning kan have betydning for vores gyldighedskriterie, da informanten på trods af fortolkningerne skal kunne genkende sine holdninger gennem den beskrivende fortolkning. Dette kriterie kaldes i den forstående forskningstype spejlkriteriet. At informanten på trods af de fortolkninger, der er foretaget, fortsat skal kunne genkende egne holdninger, stemmer overens med både inddragelse af fænomenologien og hermeneutikken i dataindsamlingen og bearbejdningen heraf. I forbindelse med at vi har afgrænset vores undersøgelsesprojekt til Herning Kommune, er vi opmærksomme på, at informanten indgår i organisatoriske sammenhænge, der kan have indflydelse på informantens udtalelser. Vi må hermed både inddrage de sociale- og organisatoriske sammenhænge, som informanten indgår i. Man kan hermed tale om inddragelse af et helhedskriterie (Launsø, Rieper og Olsen, 2017, s. 34). Da vi i vores opgave har valgt den kvalitative tilgang, kan man tale om, at vores analyse vil være baseret på fortolkninger, hvorfor der vil forekomme mulighed for en generel overførbarhed. Hermed menes, at udfaldet af vores projekt nødvendigvis ikke vil stemme Side 13 af 64

15 overens med udfaldet i en anden kommune, selvom der bruges samme undersøgelsesmetode. Det forekommer dog muligt at benytte samme metode, hvorfor der kan tales om en generel overførbarhed (Thagaard, 2017, s ). Til denne generelle overførbarhed kan refereres tilbage til dialektikken i den kritiske teori, som indebærer at viden er usikker, da udfaldet i undersøgelsen nødvendigvis ikke stemmer overens med samme undersøgelse i anden kommune. Vi kan dog gennem visse erfaringer benytte samme metode i anden kommune, hvorigennem vi gør os velbegrundede erkendelser. 6. Empirisk grundlag For at belyse vores undersøgelsesprojekt fra forskellige perspektiver har vi indhentet empiri til brug af analysen. Gennem indhentningen af empiri i vores projekt har vi foretaget semistrukturerede interviews af informanter med kendskab til det forebyggende arbejde og de udfordringer, der måtte være heri. 6.1 Præsentation af informationer Vi har valgt emnet det forebyggende arbejde og udfordringerne heri, hvorfor vores informanter også måtte have kendskab hertil. For at kunne belyse disse udfordringer tænkte vi, at det kunne forekomme relevant at interviewe indsatser og socialrådgivere i Herning Kommune. På trods af flere henvendelser til forskellige indsatser i kommunen har dette ikke været muligt grundet deres manglende ressourcer Anne I søgningen efter andre relevante informanter fremgik Anne fra Socialpædagogernes fagforening, som har været en fremtrædende person i medierne omkring Herningmodellen. Vores tanke var hermed, at hun kunne repræsentere indsatserne fra et overordnet perspektiv. Herunder eksempelvis at belyse nogle af de forventninger, der forekommer til socialrådgiveren i udførelsen af det forebyggende arbejde, som vores problemstilling leder op til. Anne er uddannet pædagog i Hun har altid været politisk Side 14 af 64

16 aktiv, hvor børn og unge området har været et af hendes politiske ansvarsområder. Anne har valgt at være anonym i vores projekt, hvorfor hendes politiske stilling og historie ikke kan uddybes nærmere Pia Andersen Herudover fandt vi det også relevant at undersøge udfordringerne fra et ledelsesmæssigt perspektiv. I den forbindelse tog vi kontakt til en teamleder i Center for Børn og Forebyggelse (herefter CBF) i Herning Kommune, som indvilligede i et interview. Pia blev uddannet socialrådgiver i 2008 og har været ansat i Herning Kommune lige siden. Hun blev teamleder hos CBF i Vi forventede gennem vores interview med Anne, at opnå et perspektiv fra indsatsernes side, mens vi forventede et ledelsesmæssigt perspektiv fra Pia. I forbindelse med at vores problemstilling leder hen til socialrådgiverens rolle, fandt vi det også relevant at interviewe to socialrådgivere fra Herning Kommune. Dette blandt andet for at opnå deres oplevelse af rollen og dertilhørende rammer i det forebyggende arbejde. Her fandt vi Lone og Mona Lone Lone er uddannet socialrådgiver i 1999 og har arbejdet i Herning Kommune af to omgange. Hun arbejdede i Herning Kommune efter sin endte uddannelse, hvor hun arbejdede i et par år. Herefter kom hun tilbage til Herning Kommune i 2013, hvor hun har arbejdet siden. Lone har hermed som medarbejder været med i implementeringen af Sverigesmodellen, men har ikke været en del af implementeringsteamet. Lone ønsker at være anonym i dette projekt Mona Mona er uddannet socialrådgiver i 2009, men har været ansat i Herning Kommune siden 2008, da hun arbejdede, mens hun skrev sin bachelor. Hun har hermed arbejdet i Herning Kommune siden endt uddannelse. Mona har ligesom Lone været med i implementeringen Side 15 af 64

17 af Sverigesmodellen på medarbejderniveau, men har ikke været en del af implementeringsteamet. Mona ønsker at være anonym i dette projekt Kari Killen For at belyse udfordringerne for socialrådgiveren i det forebyggende arbejde i forhold til barnets udvikling, fandt vi det relevant, at foretage et interview med socionom og forsker Kari Killen. Kari Killen er socionom med videreuddannelse i børne- og ungdomspsykiatrisk behandling. Hun har skrevet flere lærebøger om tilknytning og omsorgssvigt, hvorfor vi tænkte, hun ville kunne bidrage med relevant viden til vores problemstilling I forbindelse med indhentningen af vores ovenstående empiri kan man tale om, at der forekommer nogle etiske overvejelser. Nedenfor vil vi redegøre for nogle af de overvejelser, vi har gjort os, ved brugen af den kvalitative forskning. 6.2 Etiske dilemmaer Som interviewer der benytter sig af informantens udtalelser til undersøgelsesprojektet, forekommer det relevant, at disse oplysninger behandles med fortrolighed. I denne proces kan man påpege nogle etiske dilemmaer, som man særligt skal være opmærksom på (Thagaard, 2017, s ). Det første etiske dilemma, som vi ser i vores projekt, er princippet om informeret samtykke. I den kvalitative forskning forekommer der særligt nogle udfordringer hertil. For det første afhænger informantens samtykke af det givne formål til projektet. Dette kan forekomme problematisk, da fremlæggelsen af formålet med projektet kan have indflydelse på informantens udtalelser, men foruden at fremstille det givne formål kan det diskuteres, hvorvidt samtykket er validt. Samtidig forekommer det begrænset for os at give korrekt udmelding om, hvorledes projektet vil forløbe, da kvalitativ forskning ofte er en foranderlig proces (Thagaard, 2017, s. 25). Hermed menes, at samspillet mellem induktion Side 16 af 64

18 og deduktion, som vil forekomme gennem vores projekt, skaber en cirkulær proces, der kan resultere i opnåelse af ny viden, som der ikke konkret kan udmeldes om på forhånd. Et andet etisk dilemma er de konsekvenser, som projektet kan få for udvalgte informanter. Den tidligere nævnte cirkulære proces kan skabe et etisk dilemma i forhold til udarbejdelsen af projektet, da vi gennem hele projektet må være opmærksom på de konsekvenser, deltagelsen kan få for informanterne. Vi kan på forhånd ikke give konkret udmelding omkring, hvilke konsekvenser projektet kan få for informanterne. Informanternes tillid til at givne oplysninger behandles med respekt og fortrolighed er hermed afgørende for deres deltagelse i projektet. Det er herfor afgørende, at informationerne ikke fortolkes på en misvisende måde og at informanten ikke er stillet værre end forinden deltagelsen (Thagaard, 2017, s. 28). 6.3 Kritiske overvejelser I forbindelse med indhentning af empiri, har vi gjort os nogle overvejelser om de faktorer, der kan have påvirket informantens udsagn. Forinden udarbejdelsen af interviewet gjorde vi os nogle overvejelser omkring, at en af bachelorgruppens studerende på forhånd har kendskab til CBF gennem studiearbejde. Overvejelserne gik på, om dette har indflydelse på informanterne fra CBFs tillid til, at de givne oplysninger ville blive behandlet med respekt og fortrolighed. I forbindelse hermed sætter vi spørgsmålstegn ved, hvorvidt den studerendes tilstedeværelse under interviewet har haft indflydelse på informanternes udsagn. Dette skyldes særligt, at vi i vores problemstilling søger udfordringerne i udførelsen af det forebyggende arbejde med Herningmodellen. Vi er bevidste om, at ikke alle vil have deres syn på udfordringerne i deres arbejde offentliggjorte, hvorfor den studerendes tilstedeværelse under interviewet muligvis kan have indflydelse på informanternes følelse af anonymitet. Dette kan skyldes, informanternes bekymring om, hvorledes den studerende modtager og behandler disse informationer, da informanterne anser den studerende som en kollega. Informanternes eventuelle bekymring skal italesættes som en bevidsthed hos os på trods af, at de givne Side 17 af 64

19 informationer behandles fortroligt (Thagaard, 2017, s. 26 og ). I forbindelse med problematikkerne der kan opstå i, at den ene studerende har relationer til informanterne, besluttede vi, at den studerende uden tilknytning til CBF gennemførte disse interviews. Dette med formålet om, at mindske ovenstående problematikker. Ovenstående kritiske overvejelser fortolkes fra vores side som havende indflydelse på informanternes udsagn. Dette gøres ud fra den hermeneutiske tankegang, som vi er bevidste om, der har indflydelse på udfaldet af vores projekt. En anden faktor, der kan have indflydelse på alle informanternes givne informationer er samfundets påvirkning. Her kan den kritiske teori indtænkes, som blandt andet vil bidrage til at afsløre samfundets indvirkning på individet. Vi er bevidste om, at vores informanter er individer i samfundet med egen subjektive tolkning af sin egen virkelighed. I den kritiske teori kan dette anses som enkelthermeneutik. I forbindelse med vores tolkninger af individets subjektive virkelighed, kan der tales om dobbelthermeneutik. Vi vil i vores projekt også være bevidste om samfundets indflydelse på individets udsagn gennem interviewet, hermed tolker vi både individets subjektive virkelighed og samfundets indflydelse herpå, hvilket kan betegnes som tredobbelthermenautik (Thagaard, 2017, s. 42). Da alle vores informanter er en del af samfundet og arbejder inden for det offentlige, formoder vi, at samfundet har haft indflydelse på deres tankegang samt de udsagn, de har givet. Dette indebærer, at vi gennem vores interview også må fortolke samfundets indflydelse på informanternes udsagn, da denne ikke er givet på forhånd. Som nævnt i det videnskabsteoretiske afsnit tager vi udgangspunkt i den fænomenologiske tankegang i forbindelse med indhentningen af vores empiri. Efter ønsker fra nogle af informanterne, Anne og Mona, har vi måtte tilsende interviewguiden på forhånd. Vi er bevidste om, at dette kan have indflydelse på deres svar og dermed vores fænomenologiske udgangspunkt. Dette kan blandt andet have to forskellige udfald. Det kan eksempelvis føre os over i en socialkonstruktivistisk tankegang, hvis informanten på forhånd har drøftet spørgsmålene med andre individer (Guldager, 2017, s. 175). Herudover kan det i indhentningen af vores empiri også lede hen til den hermeneutiske tilgang, da den på forhånd tilsendte interviewguide kan give informanten mulighed for at reflektere og inddrage egen forforståelse i besvarelsen (Guldager, 2017, s. 119) Side 18 af 64

20 Vi har hermed gennem vores indhentning og behandling af empiri gjort os nogle kritiske overvejelser omkring de forskellige faktorer, der kan have indflydelse på projektets udfald. Disse overvejelser vil vi have med i bevidstheden gennem hele projektet. 7. Teori Vi vil i vores projekt anvende forskellige teorier til belysning af vores problemstilling, herunder både metateorier og supplerende teorier hertil. De anvendte teorier er valgt med afsæt i at ville skabe en forståelse af, hvorvidt ydre faktorer har indflydelse på socialrådgiverens arbejde. Samtidig er teorierne tiltænkt at kunne belyse socialrådgiverens rolle og indvirkning i samfundet. Teorierne og begrundelse for valg af disse beskrives nedenfor. 7.1 Metateori Vi har valgt at anvende to meta teorier i vores projekt, da disse supplerende kan belyse vores problemstilling System- og livsverdenen Vi har valgt system- og livsverdenen, da denne kan anvendes til belysning af de opstillede problemstillinger og problemformulering, hvori vi søger besvarelse på, system- og livsverdenens indflydelse på socialrådgiverens rolle i udførelsen af det forebyggende arbejde samt rammer hertil. Elementerne i teorien, som vi vil anvende i vores projekt, uddybes hermed. System- og livsverdenen er en teori udarbejdet af den tyske teoretiker, samfunds- og sprogfilosof Jürgen Habermas (f. 1929). Teorien indebærer først og fremmest livsverdenen, der omhandler individets subjektive mening og de sociale processer, der er Side 19 af 64

21 styret heraf (Guldager, 2017, s ). Heri skabes solidaritet, mening og identitet for det enkelte menneske, som opnås gennem kommunikation og deltagelse i livsverdenen. Der kan hermed tales om, at livsverdenen kan opdeles i 3 strukturelle komponenter; kultur, samfund og personlighed. Kulturen indebærer den viden, der opnås gennem fortolkningen af den viden, der står til rådighed, hvor der hermed opnås mening. Samfundet indebærer opnåelse af de sociale normer, som medvirker til skabelse af solidaritet. Sidst er der personlighed, som indebærer en forståelse af egen subjektivitet og identitetsdannelse (Nørager, 1998, s. 146). Teorien består herudover af systemverdenen, der omhandler de økonomiske og politiske systemer, der er styret af magt og penge. Hvor livsverdenen er styret af subjektive sociale processer, er systemverdenen styret af de objektive sociale processer. Her kan både tales om økonomiske magtforhold, hvor markedsmekanismer og andre økonomiske mekanismer er styrende. Herudover kan der også tales om politiske magtforhold og de mekanismer, der udmøntes i love og retningslinjer (Guldager, 2017, 159). Habermas beskriver, hvordan der kan tales om, at systemverdenen med de økonomiskeog politiske magtforhold koloniserer livsverdenen. Når systemverdenen koloniserer livsverdenen kan der tales om et meningstab med tilhørende usikkerhed i de 3 strukturelle komponenter, som udgør livsverdenen (Guldager, 2017, s. 160). Habermas anser livsverdenen og systemverden som værende elementer, der tilsammen udgør samfundet (Nørgaard, 1996, s. 24). Sammenstødet mellem livsverdenen og systemverdenen har hermed indflydelse på samfundsudviklingen, da disse gensidigt påvirker hinanden (Guldager, 2017, s. 159). Habermas teori har fokus på inddragelse af livsverdenen og systemverdenen, hvorfor man kan tale om, at der forekommer sammenhæng med vores valgte videnskabsteori, den kritiske teori. Som tidligere nævnt er der i Habermas teori en tendens til, at livsverdenen koloniseres af systemverdenen, ligeledes er der i vores videnskabsteoretiske afsnit beskrevet, hvordan mennesket er indlejret i samfundets magtstrukturer. Side 20 af 64

22 Vores næste metateori er valgt supplerende til Habermas teori, da denne også italesætter systemer og den indflydelse, disse kan have på både individ- og samfundsniveau Systemteori og de sociale systemer Systemteorien vil i vores projekt anvendes til, at belyse samarbejdet mellem de sociale systemer og dets indflydelse på udførelsen af det forebyggende arbejde. Vi vil nedenfor uddybe, hvilken definition af systemteori, vi tager udgangspunkt i gennem vores projekt. Inden for systemteorien forekommer der visse kendetegn, som kan identificeres i forskellige definitioner af systemteori. Disse kendetegn består blandt andet af helhedstankegang, forståelsen af systemers opbygning og definition, grænser mellem systemer og dets omverden samt ligevægt og ændringsprocesser (Hutchinson og Oltedal, 2006, s ). Med udgangspunkt i disse kendetegn, vil vi inddrage Luhmanns systemteori ( ). Luhmann beskriver, at samfundet består af sociale systemer, som skaber sig selv gennem kommunikation. Heri skabes der struktur, kommunikation og eget syn på omverden uden for det konkrete system. I disse systemer skabes der gennem kommunikation et billede af eget system og omverdenen, hvorfor der findes lige så mange omverdener, som der findes systemer (Juul Hansen, 2016, s.184). I disse sociale systemer taler Luhmann om en helhedstankegang, hvori systemer udtænkes som lukkede helheder sammensat af flere enkeltdele. Disse enkeltdele kan anses som værende individerne, der på grund af den specifikke form for sammenknytning i systemet kan anses som værende en samvirkende helhed (Kneer og Nassehi, 1997, s. 51). Luhmann taler ydermere om, at et system må opretholde en grænse til omverdenen, da denne anses som værende kompleks. Denne kompleksitet i samfundet kan ikke rummes af det enkelte menneske. For at reducere kompleksiteten dannes forskellige systemer, hvori alt information er nøje udvalgt efter, hvad der forekommer meningsfuldt i den givne kontekst (Juul Hansen, 2016, s. 184). I forbindelse med dette må systemerne Side 21 af 64

23 opretholde en ligevægt, hvorfor der kan tales om autopoietiske systemer, hvor systemerne fremstiller og opretholder sig selv gennem en cirkulær ændringsproces. Denne proces kan betegnes som feedbacksløjfer, hvor systemet modtager input, hvorefter der afgives output. Disse input kommer fra den komplekse omverden, hvorfor systemet kun inddrager inputs, der forekommer relevante for dem og deres ligevægtstilstand. De input systemet modtager, kan betegnes som afvigerkorrigerende eller afvigerforstærkende. Den afvigerkorrigerende er medvirkende til en opretholdelse af systemet, hvorimod de afvigerforstærkende er medvirkende til en ændring af systemet, hvor der udvikles nye normer, regler og en ny selvopfattelse (Hutchinson og Oltedal, 2006, s ) (Kneer og Nassehi, 1997, s. 53 og 55). Luhmanns teori indebærer, at samfundet er opdelt i forskellige sociale systemer, som med hver deres funktion i samfundet taler forskellige sprog. Dette sprog kan betegnes som koder, der findes i hvert enkelt funktionssystem, hvilket gør det vanskeligt for funktionssystemerne at kommunikere på tværs. Et socialt system i samfundet kan besidde flere forskellige funktionssystemer, som benyttes i kommunikation med andre systemer, der besidder samme funktionssystem. Kommunikationen mellem funktionssystemer forekommer umulig, hvis koderne ikke er i overensstemmelse (Juul Hansen, 2016, s ). Foruden vores metateorier finder vi det ligeledes relevant at inddrage øvrige teorier gennem vores undersøgelsesprojekt, som kan supplere vores metateorier. Disse vil blive uddybet nedenfor. 7.2 Supplerende teori Socialpsykologi I relation til inddragelse af Habermas teori om livs- og systemverden samt Luhmans systemteori finder vi det relevant at inddrage socialpsykologien, da den belyser, hvordan individet bliver påvirket og påvirker de omgivelser, denne indgår i. Side 22 af 64

24 Socialpsykologien er med til at belyse, hvordan et enkelt individ kan påvirkes, men samtidig også påvirke sine sociale omgivelser. Socialpsykologien dækker et område mellem psykologi og sociologi, som skal være medforklarende til at belyse sociale samspil og relationer (Kuschel og Jørgensen, 2016, s. 269). I forbindelse med stillede problemstilling er vi interesserede i den del af socialpsykologien, der beskæftiger sig med sociale grupper herunder den sociale gruppeidentitet. En socialgruppe kan i socialpsykologien beskrives som en social enhed, hvor medlemmerne heri har kendskab til hinandens betydning og roller. Gruppen som helhed skal forholde sig til både inde- og udefrakommende faktorer, der kan have en påvirkning på, hvordan gruppen skal fortsætte. Gruppeidentiteten beskrives inden for socialpsykologien som en grundlæggende oplevelse af, hvordan man ser sig selv i forhold til andre. I denne gruppe kan der opstå særlige normer, der er medvirkende til at forklare, hvordan du definere dig selv som menneske (Kuschel og Jørgensen, 2016 s ) Habitus I forbindelse med belysning af socialrådgiverens rolle, finder vi det relevant at inddrage begrebet habitus, da denne kan være medvirkende til en beskrivelse af socialrådgiverens handlemåde og bagvedliggende faktorer. Sociologen Pierre Bourdieu ( ) har italesat begrebet habitus. Habitus defineres som de grundlæggende faktorer, som mennesker vanemæssigt handler ud fra. Dette er faktorer, som det enkelte individ har opnået gennem sit sociale livsforløb. Habitus er hermed medvirkende til, at mennesker taler, handler, føler og vurderer på en bestemt måde uden at være bevidst herom (Järvinen og Mortensen, 2004, s. 15). Bourdieu beskriver, at individets tidligere oplevelser i det sociale livsforløb vægter tungere end oplevelserne senere i livet, når det omhandler indflydelsesgraden på individets handlemåde. Ifølge Bourdieu bestræber mennesker sig ubevidst efter at indgå i situationer, der bekræfter deres tidligere oplevelser, så der ikke sættes spørgsmålstegn Side 23 af 64

25 ved deres habitus, som danner baggrund for blandt andet deres tanker, følelser og handlinger (Järvinen, 2013, s ) Samarbejde I forbindelse med at vi i vores problemstilling er nysgerrige på, hvilke udfordringer der kan opstå i samarbejdet, finder vi det interessant at undersøge, hvilke samarbejdsformer der kan komme til udtryk i de sociale systemer. Nedenfor vil de samarbejdsformer, som vi finder relevant i forbindelse med vores undersøgelsesprojekt blive uddybet. Tværfagligt samarbejde Det tværfaglige samarbejde forekommer, når forskellige professioner i samarbejde tilstræber at opnå en fælles forståelse for problemstillingen. I samarbejdet vil deltagernes faglighed være sideordnede og alles bidrag er hermed lige gyldige. Man søger i fællesskab at opnå en helhedsorienteret og fælles forståelse af problemstillingen. For at kunne opnå denne helhedsorienteret fælles forståelse, må man i det tværfaglige samarbejde, kunne italesætte sin egen faglighed og have en klar bevidsthed om, hvilken rolle man har i forhold til problemstillingen. Samtidig er det vigtigt at kunne reflektere over andre deltagernes faglighed. At kunne reflektere over andre deltagernes faglighed kan i det tværfaglige blive problematisk, hvis man anser sin egen faglighed for at være mere relevant (Nørrelykke, 2016, s ). Tværprofessionelt samarbejde Det tværprofessionelle samarbejde minder på mange måder om det tværfaglige samarbejde. Man søger i det tværprofessionelle samarbejde ligeledes at opnå en fælles forståelse for problemstillingen med en helhedsorienteret tilgang til problemstillingen. Det tværprofessionelle samarbejde er dog kendetegnet ved, at der opnås et højere generaliseret teoretisk viden. Dette skal forstås med, at i det tværprofessionelle samarbejde er det mere end fagligheden, der kommer til udtryk. Her er der ligeledes tale om en forståelse af de andre deltageres professionsidentitet, herunder normer, vaner, Side 24 af 64

26 værdier og holdninger internt i professionen. Inddragelse af professionsidentiteten skal give en bedre forståelse af de enkeltes professioners faglighed og brugen heraf (Højholdt, 2016, s ) Krydspres Til belysning af de modstridende forventninger, der benævnes i vores problemstilling, anser vi krydspres som et relevant begreb hertil. Krydspres defineres som en tilstand, hvori et individ udsættes for modstridende forventninger. Ethvert individ i samfundet befinder sig i forskellige roller, hvortil der hører forskellige normer og forventninger. Individet har til en vis grad frihed til selv at udforme sin egen rolle, men har ikke indflydelse på de medfølgende normer og forventninger, der tillægges. Forekommer de forskellige normer og forventninger modstridende, kan der tales om et krydspres (Kokkinn, 2005, s ) Etik De etiske teorier anses som relevante i forbindelse med belysning af de dilemmaer, der kan opstå for socialrådgiverens rolle i forbindelse med arbejdet med Herningmodellen. Vi har valgt at tage udgangspunkt i to etiske teorier, hvori der kan opstå nogle dilemmaer for socialrådgiveren. Nærhedsetik Nærhedsetikken defineres som den nærhedsrelation, der opstår i mødet mellem mennesker. I dette møde bliver vi bevidste om, hvad det andet menneske har brug for og dette behov går forud for handlingen. Med egne moralske følelser tilskynder man som menneske at behandle andre mennesker solidarisk ved at tilgodese deres behov (Gimmler og Harder, 2015, s. 48) (Busk, Madsen, Schulin, 2011, s. 24). Side 25 af 64

27 Konsekvensetikken Definitionen af konsekvensetikken er, at handlingen og konsekvensen heraf skal fremme lykke og velstand for alle. Handlingen skal medbringe mere gavn, end hvis handlingen undlades eller der vælges en anden handling (Gimmler og Harder, 2015, s. 46) BUM-modellen BUM-modellen er en visitations- og økonomistyringsmodel, der kan anvendes inden for børn og unge området, hvorfor vi finder den relevant til belysning af vores problemstilling. Modellen har øget fokus på adskillelse af bestilling og levering af en ydelse, hvorfor den er opdelt i 3 elementer; bestiller, udfører og modtager. Bestilleren består af myndigheden, der har ansvaret for, at sikre sammenhæng mellem borgerens behov, kommunens kvalitetsstandarder og de givne økonomiske rammer. Ydermere har bestilleren ansvaret for at foretage eventuelle ændringer af visitationen, hvis dette vurderes relevant efter iværksættelsen. Hernæst er der udføreren, som indebærer de kommunale- eller private tilbud, som borgeren visiteres til efter behov. Disse tilbud har ansvaret for at planlægge og levere de bestilte ydelser til borgeren. Sidste element i modellen er modtageren, som indebærer borgeren, der modtager den bestilte ydelse, der forventes tilpasset efter borgerens behov (Hansen, 2015, s. 186) (Nørrelykke, 2016, s. 358). BUM-modellen indebærer, at bestilleren opnår et større og mere forpligtende ansvar i forbindelse med at skulle skabe sammenhæng i indsatsen. Dette med baggrund i, at indsatserne via denne model skal bestilles som specificerede enkeltydelser, men fortsat tilrettelagt med udgangspunkt i borgerens behov (Nørrelykke, 2016, s ). 7.3 Valg og fravalg I forbindelse med udvælgelse af teori fandt vi først Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori interessant til udarbejdelse af vores projekt, da Side 26 af 64

28 udgangspunktet for vores projekt forinden indhentelsen af empirien var fokus på barnets perspektiv. Bronfenbrenners teori kan være medvirkende til belysning af udefrakommende faktorer, herunder socialrådgiveren, der kan have indflydelse på barnets liv (Hutchinson og Oltedal, 2006, s ). I forbindelse med at det ikke lykkedes os at foretage et interview med en indsats i Herning Kommune, anså vi det som en udfordring at belyse barnets perspektiv fra alle niveauer i Bronfenbrenners teori. Der kan hermed tales om en deduktion, da udgangspunktet var Bronfenbrenners teori, hvorudfra vi ville finde relevant empiri. Ved indhentningen af empiri blev vi opmærksomme på, at socialrådgiverens rolle og rammer for os forekom mere interessante, hvorfor Luhmanns systemteori nu forekom mere relevant end Bronfenbrenner. Hertil kan der tales om en induktion, da vores teori nu tager udgangspunkt i vores indhentede empiri. I forbindelse med valg af ny teori forekom vores informant Kari Killén ikke relevant i samme omfang som tidligere, da hun i Bronfenbrenners teori skulle anvendes til belysning af barnets perspektiv. Der kan tales om at disse valg og fravalg skyldes vores anvendelse af abduktion i opnåelsen af viden til projektet (Andersen, 2013, s ) (Thagaard, 2017, s. 184). 8. Redegørelse I forbindelse med at vores problemstilling og problemformulering tager udgangspunkt i Herningmodellen, finder vi det relevant at redegøre for denne forinden analysen. Herning Kommune iværksatte i 2013 implementeringen af Sverigesmodellen som et forsøg i 20 % af kommunen, dette team kaldte de Sverigesteamet. Formålet var her at styrke arbejdet i området med børn, unge og familier. Herefter blev det politisk bestemt i 2015, at Herningmodellen skulle implementeres i hele kommunen (Socialstyrelsen, 2015, s. 5 og 11). KORA har udarbejdet en rapport omkring arbejdet med Herningmodellen i Sverigesteamet, som belyser 4 centrale ændringer i praksis; tidlig indgang i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier og leverandør. Den tidlige indgang i sagerne indebærer, at sagerne modtages af socialrådgiveren fra start, hvorfor man hermed undgår at sagen først må visiteres og fordeles fra modtagelsen. Dette indebærer hermed, at borgeren som udgangspunkt har samme socialrådgiver gennem Side 27 af 64

29 hele sagsforløbet. Hernæst forekommer der fokus på tværfagligheden, som indebærer et fagligt fællesskab, hvor forskellige faggrupper placeres i samme team, hvilket giver mulighed for tæt faglig sparring. Tilgængeligheden indebærer, at socialrådgiverne med denne implementering forekommer mere tilgængelige overfor både borgere og samarbejdspartnere. Sidst forekommer der fokus på mere dialog med familier og leverandør, som indebærer, at samarbejdet styrkes både med netværket og øvrige professionelle omkring barnet eller den unge (KORA, 2015, s. 5). Ovenstående centrale ændringer medfører 7 nye perspektiver i arbejdet. KORAs rapport (KORA, 2015, s. 6-7) beskriver disse som værende; Et normaliseringsperspektiv, hvori socialrådgiveren stræber efter at sikre børn og unges tilknytning til netværket og anvende ressourcerne heri. Et vidensperspektiv som indebærer, at der altid tages udgangspunkt i nyeste forskning på området. Et økonomisk perspektiv, hvor socialrådgiveren forsøger at opnå mere, men fortsat er økonomisk bevidst. Et tværfagligt perspektiv som indebærer, at socialrådgiveren arbejder helhedsorienteret i et fælles fagligt samarbejde. Et sundhedsfremmende perspektiv, hvori socialrådgiveren søger at fremme børn, unge og deres families sundhed og livskvalitet. Et inkluderende perspektiv så børn og unge har mulighed for at indgå i samfundet på lige fod med andre. Sidst forekommer der et beskæftigelsesfremmende perspektiv, hvori der forekommer fokus på, at den unge opnår mulighed for at kunne forsørge sig selv. Som led i ovenstående perspektiver indtænkes indsatstrappen (se figur 1.1), som skal bidrage til at sætte fokus på, at der iværksættes mindst mulige indgribende indsats, så barnet eller den unge opnår en opvækst så tæt på normaliteten som muligt (KORA, 2015, s. 7). Kilde: Sverigesmodellen i praksis, KORA Side 28 af 64

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner

Titelblad. Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling. Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Titelblad Modul 12 Socialt arbejde Vidensbasering og udvikling Opgavetitel: Tværprofessionelt samarbejde på tværs af professioner Omfang: 21.943 anslag Afleveringsdato: Torsdag den 24. september 2015 Vejleder:

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus. Afleveres

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 3 Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

SVERIGESMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS HELHEDSORIENTEREDE ARBEJDSOPGAVE

SVERIGESMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS HELHEDSORIENTEREDE ARBEJDSOPGAVE SVERIGESMODELLEN OG SOCIALRÅDGIVERENS HELHEDSORIENTEREDE ARBEJDSOPGAVE En kvalitativ undersøgelse med udgangspunkt i Center for Børn og Forebyggelse i Herning Kommune. Udarbejdet af Maja Vibe Mørkegaard

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Prøveform og prøvebestemmelse Modul 13 Generelle Informationer til modulprøven Kilder Modul Tema Bedømmelse Karakterskala Modulets læringsmål De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn

Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Etiske retningslinjer

Etiske retningslinjer Etiske retningslinjer Generelle etiske retningslinjer Studerende på sociologiuddannelsen er underkastet de retningslinjer, der gælder for god forskningsetik inden for samfundsvidenskaberne. Et sæt af generelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.

Indholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation. Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)

Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

ADOPTION UDEN SAMTYKKE

ADOPTION UDEN SAMTYKKE Januar 2017 ADOPTION UDEN SAMTYKKE Adoption without consent Bachelorprojekt udarbejdet af gruppe 11: RH13B 205779 - Marianne Bang RH13B 205805 - Lillan Jensen RH13B 205765 - Helena Mariann Green RH13B

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.

Det tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.

Indledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s. 1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 , bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb

Læs mere

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38

24 timers skriftlig prøve, socialfag Opgave 3 ViaUC Holstebro Pædagoguddannelsen Nr. 38 Indledning I opgave 3, som er en case om Karen på 4 år og hendes familie, ser jeg forskellige socialfaglige problemstillinger. Bl.a. i forhold til Karens forældre og deres livssituation, kunne et emne

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune

Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach

Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach Humaniora og det problemorienterede projektarbejde på Humbach ATU-besøg marts 2015 Hum-studievejledningen@ruc.dk Mie Wiatr Hammerich, wiatr@ruc.dk Mark Henriksen Horslund Mortensen, mhhm@ruc.dk Hans Ulrik

Læs mere

Praktikhæfte 4. praktik

Praktikhæfte 4. praktik Praktikhæfte 4. praktik Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg I perioden fra Uge 41 2017 til uge 2 2018 Indholdsfortegnelse:... 1 1. Indledende præsentation af bachelorprojektet... 3 2. Praktik i bachelorperioden...

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Opfølgning på Læringsbarometer 2018 Gør tanke til handling VIA University College Opfølgning på Pædagoguddannelsen i Horsens Uddannelsens opfølgning Reflekter over spørgsmål/temaer, hvor der er tydelige udfordringer: Udfordringerne kan udpeges

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 9b Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering, plagierings program Ephorus, Aflevering af tro og love erklæring.

Læs mere

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014

Gør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014 Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Helhedssyn og forklaring

Helhedssyn og forklaring Helhedssyn og forklaring This page intentionally left blank Helhedssyn og forklaring i sociologi, socialt, sundhedsfagligt og pædagogisk arbejde Morten Ejrnæs og Jens Guldager Helhedssyn og forklaring

Læs mere