OPTIK. En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPTIK. En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler"

Transkript

1 OPTIK En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler Version af februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Projektbeskrivelse (OPTIK). 4 Model for forløb i forhold til et problem/opgave i dagtilbud/skole eller SFO. 5 Trin 1: Den forbyggende indsats. 6 Den nødvendige samtale 6 Dialogmøde 7 Møderne er omfattet af tavshedspligt 7 Dialogmødets 3 samtalerunder 7 Trin 2: Den foregribende indsats 9 Netværksmøde 9 Det gode mødeforløb 9 Samtalens og mødets domæner 10 Mødetyper 12 Trin 3: Den indgribende indsats 12 Underretningspligt 12 Regler for underretningspligt 12 Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel?13 Underretninger 13 Procedure for bekymringsskrivelser/underretninger 14 Kontakt i bekymringssager. 14 Trivselsskema 15 Krav til trivselsskemaet 15 Kortlægning af børnenes trivsel 16 Sådan gør man.. 16 Sundhedsplejen 16 Dagplejen 16 Vuggestuen 16 Daginstitutionen 16 Skolen 17 Definition af farverne 18 Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn 18 Overbliksskema 19 Overlevering mellem institutioner. 20 Støtte og vejledning. 20 2

3 Forord Heldigvis lever langt de fleste børn, i alderen 0-10 år, i Vordingborg Kommune et sundt og udviklende liv. Men er der problemer i en familie, vil de første tegn ofte vise sig hos børnene. Derfor er I som medarbejdere på dagtilbudsområdet og på skoler ofte dem, der først får viden om, at en familie kan have behov for støtte. Der ligger således et stort ansvar hos jer om at være opmærksomme på tegn hos børn, der kan tyde på behov for rådgivning og støtte. For at I bedst muligt kan gribe ind er det derfor vigtigt at have fokus på de relationer, I har til de børn der arbejdes med. Tidlig og forebyggende indsats er ét af omdrejningspunkterne i Vordingborg Kommunes børnepolitik, hvis visioner, værdier og målsætninger denne handleguide bygger på. I børnepolitikken står der bl.a., at: Det er Vordingborg Kommunes holdning, at tidlig indsats og sammenhængende, forpligtende samarbejde i lokalområdet sikrer muligheden for barnets fastholdelse i normalsystemet. Det er Vordingborgs Kommunes holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i. Derfor skal der fra alle sider ved bekymring, uden hensyntagen til faglige, organisatoriske grænser, udvises ekstra opmærksomhed i forhold til det enkelte barns trivsel og adfærd. Barnets og den unges adfærd skal altid forstås og undersøges i det miljø, hvor problemerne optræder i lokalområdet herunder familier, skole/institution, netværk og kammerater. Når indgriben er nødvendig, skal indsatsen med barnets tarv i fokus tage udgangspunkt i ressourcerne og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og i lokalområdet. Formålet med handleguiden er, at den skal sætte fokus på, at der skal sættes ind med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt. Et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, skolen/dagtilbudet/sfo en vil ofte kunne forbedre barnets situation bedst, når der sættes ind så tidligt som muligt. For at du kan være med til at sætte ind så tidligt som muligt, er det som sagt utrolig vigtigt at have fokus på de relationer, du har til de børn du arbejder med til dagligt; Relationer der kan være afgørende for, hvornår du ser signalerne fra børnene, og hvordan du handler på dem. Denne handleguide skal med andre ord sætte fokus på de arbejdsprocesser, der skal gå i gang, når du handler. Annika Hermansen Fagchef for Børne-, Unge- og Familieområdet Torben Jensen Fagchef for skoler 3

4 Projektbeskrivelse (OPTIK) Denne handleguide udspringer af OPTIK-projektet. OPTIK står for opkvalificering af den tidlige indsats i kommunen. Hensigten med OPTIK-projektet er, at der skal ske en udvikling, afprøvning, videnopsamling og implementering af opsporingsmetoder med henblik på en indsats over for udsatte børn tidligt i deres liv. Dvs. i alderen 0-10 år. Udviklingsarbejdet udføres i tæt samarbejde med 6 andre kommuner: Assens, Viborg, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev og Vordingborg. OPTIK- projektet er forskningsbaseret og er finansieret af Socialministeriet. OPTIK-projektet påbegyndes januar 2010 og afsluttes juli Projektet er inddelt i fire faser: 1. fase: januar 2010 august 2010 Interview med nøglepersoner og medarbejdere der arbejder med udsatte børn. Kortlægning af: Kommunernes screeningsredskaber Det teoretiske grundlag Erfaringer med anvendelsen af screeningsredskaber. Samarbejdsstrukturer Arbejdsgange omkring opsporing og indsats over for udsatte børn. National og international litteratur og forskning. 2. fase: august 2010 juli 2012 Rambøll Management udarbejder en førmåling på alle medarbejderes arbejde med udsatte børn. Praksisfeltet arbejder med de fundne opsporingsmetoder og redskaber. 3. fase: januar 2012-juli 2012 Vidensindsamling via evaluering internt i kommunen. Interview i kommunerne. 4. fase: juli 2012 Formidling af forskningsresultater. Erfaringer med opsporingsmetoderne og mulige redskaber til identifikation af udsatte børn. Hvordan metoder og redskaber virker samt den viden, der er indsamlet om metodens implementering og udvikling. I tilknytning til OPTIK-projektet er der nedsat en arbejdsgruppe og styregruppe. Arbejdsgruppen består af: Lærer Rebekka Bærnholdt, tale- og hørekonsulent Helle Bach Kristensen, familieterapeut Lene Kristiansen, sagsbehandler Ebbe Ravnsted Larsen, dagplejepædagog Bibi Nagel og sundhedsplejerske Ulla Larsen. Styregruppen består af: Konsulent Jens Johansen, Ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh, afdelingsleder familieafdelingen Palle Bukhave, afdelingsleder familierådgivningen Søren Holst, skolechef Torben Jensen, dagtilbudschef Annie Rønn, viceskoleleder Kirsten Bengtsen, institutionsleder Dorte Møller og ledende tandlæge Lene Maare. 4

5 Model for forløb i forhold til et problem/opgave i dagtilbud/skole eller SFO a) Refleksion over egen praksis. b) Refleksion i teamet. Evt. samtale med forældrene c) Aftale om indsats ml. forældre og dagtilbud/skole, fagpersoner Problemet løses Normal forløb igen Tilbage til normal forløb d) Systemisk analyse. LP-modellen, Trivselsskema Værktøjer: støtte, test, Specialcenter, observation, Akt, osv. e) Dialogmøde Invitation m. dagsorden. Referat af mødet. Mindst 2 møder f) Netværksmøde Forældre Sagsbehandler, fagpersonale, psykolog, uu-vejl. Indstilling til PPR h) Underretning g) Vedvarende dialogmøde Supervision Spec. miljø 5

6 Trin 1 - den forebyggende indsats (i den viste model: a, b, c, d, e) om barnets vanskeligheder er af en sådan karakter, at I selv kan løse problemerne internt i eget regi f.eks. via refleksion over egen praksis, refleksion i team, evt. samtale med forældrene, anvendelse af LP-modellen, Trivselsskema, dialogmødet kort og godt et samarbejde mellem skole/dagtilbud/sfo og familie. Trin 2 den foregribende indsats (i den viste model f, g) om der skal ske et netværkssamarbejde i forhold til barnets vanskeligheder. Trin 3 - den indgribende indsats I den viste model h) om barnets vanskeligheder er så alvorlige, at der er behov for at lave en underretning/akut underretning til Vordingborg Kommune - Børn og Unge. I trin 3 ligger der derfor også en vurdering af, om situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben eller ej. Trin 1: Den forbyggende indsats Trin 1 forudsætter, at du som en naturlig del af dit arbejde har: - reflekteret over, hvordan du i din egen praksis kan justere dig, for at bedre barnets trivsel. - haft udfordringen oppe i teamsammenhænge eller i LP-regi, hvis der arbejdes med den metode på din arbejdsplads. (Bilag 1) - taget kontakt til hjemmet og forelagt dem problemstillingen. I denne fase vil der være behov for at kende til det, at kunne tage den nødvendige samtale med forældrene. Dette eksempelvis i form af en ekstra forældresamtale og man bør overveje i sit team/med sin leder hvor struktureret, der er behov for at være. Den nødvendige samtale Huskeliste/nøgleord til fagpersonen, der har daglig kontakt med barnet. Drøft først dine observationer med dine kolleger og din leder. Indbyd forældrene til samtale: Mundtligt i dagtilbud/skole/sfo, telefonisk, eller når barnet hentes og bringes. Vær altid to til samtalen. Aftal roller/rollefordeling. Forbered samtalen med stikord. Mød familien med forståelse og respektfuldhed. Selve samtalen skal bane vej for nye handlemuligheder, både hjemme og i dagtilbud /skole. Brug derfor åbne spørgsmål som f.eks.: Hvordan kunne du/i ønske Jer, at fremtiden så ud? Hvad tænker du/i, der skal til, for at I kommer nærmere løsningen? Hvem kunne du/i evt. få støtte fra? (undgå at spørge hvorfor?, det kan virke anklagende) Vær åben overfor, at samtalen kan tage en anden drejning. Nye oplysninger kan medføre, at du må lave en underretning, som forældrene skal se. Handlemuligheder ridses op: I familien I dagtilbud/skole/sfo Evt. hjælp udefra (fagperson fra Familierådgivningen) 6

7 Afslut mødet med referat med arbejdspunkter, som forældre/fagpersoner skal arbejde videre med til næste møde. Aftal nyt møde. Dialogmøde Et dialogmøde er et møde, hvor barnets nærmeste, dvs. forældre, fagpersoner samt en psykolog fra PPR sætter sig sammen og drøfter, hvordan man sammen bedst kan hjælpe et barn, der har det svært på en eller anden måde. De vigtigste personer i barnets liv er forældrene, og det er også dem, som ved mest om barnet. Her er det forældrene, som er eksperterne. Det er derfor af allerstørste betydning, at man som forældre bliver mødt på en respektfuld måde, når man kommer til møde i sit barns dagtilbud/skole/sfo. Møderne er omfattet af tavshedspligt. Både forældre, ledere og fagpersonale kan bede om, at et dialogmøde bliver planlagt. Lederen af skolen/dagtilbudet/sfo en har altid ansvaret for at indkalde. Hvis det er dagtilbudet/skolen/sfo en, der tager initiativet, bør det i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvordan og af hvem forældrene orienteres om, at der skal holdes møde. Nogle gange kan det være godt, at det er fagpersonalet, der oftest mødes med forældrene, som giver indkaldelsen, andre gange er det fint, at lederen ringer eller skriver til forældrene. Et barn som ikke er i trivsel skal i første omgang have hjælp af voksne i nærmiljøet. Forældrene, fagpersonalet, lederen og andre i barnets netværk kan gøre en forskel og skal derfor inviteres til mødet. Om forældres eventuelle samlevere skal med, afgøres af de biologiske forældre, som har del i forældremyndigheden. Det er vigtigt, at psykologen og evt. andre fagpersoner, som f.eks. sundhedsplejersken deltager for at støtte processen og bidrage med viden om børns udvikling m.v. At der deltager personer fra PPR betyder ikke, at der oprettes journal på barnet. Dette vil kun ske, hvis der på mødet bliver besluttet, at der skal fortages undersøgelse af PPR. Dialogmødets 3 samtalerunder Første samtalerunde handler om at beskrive barnets ressourcer, og det er en god ide netop at lade ordet gå rundt, således at familien, dagtilbudet, skolen eller SFO en hver især kan beskrive barnets stærke sider, det der giver glæde, situationer, hvor der er trivsel og velvære. Samtidig skal der også fortælles om den bekymring, som har givet anledning til indkaldelsen af mødet. Det er naturligvis her meget betydningsfuldt, at der gives plads til den enkelte, og at man ikke begynder at diskutere det, den enkelte fortæller, men venter til man selv får ordet. Anden samtalerunde giver mulighed for, at deltagerne kan komme med ideer til, hvorledes man kan forstå vanskelighederne eller den manglende trivsel. Her kan fagpersonens viden være et vigtigt supplement. Eksempler på hypoteser om årsag til den manglende trivsel kan være: Udskiftning i personalet Sociale eller faglige vanskeligheder Uro i børnegruppen Uenighed om opdragelse Mobning Manglende positive relationer Brudte hjem 7

8 Tredje samtalerunde handler om at finde forslag til forandringer, som kan hjælpe barnet, evt. ved at de voksne får hjælp til at udbygge deres relation til barnet, således at barnet oplever mere anerkendelse fra de voksne, barnet omgås hver dag. Eksempler på sådanne tiltag kan være: Familiesamtaler Supervision af fagpersonalets team Test af barnet Disse runder slutter med at konkrete løsningsforslag udarbejdes. Disse forslag skal netop være meget konkrete og kan handle om forskellige ting, afhængigt af hvor i forløbet barnet er. F.eks.: at barnet skal have hjælp af sine forældre til at holde orden og struktur på sin dagligdag at læreren skal skrive i lektiebogen at forældrene bruger mere tid med barnet i fritiden. at pædagogen i børnehaven eller SFO en hjælper barnet med at organisere sin tid at barnet af forældre eller fagpersonale skal have hjælp til at planlægge sin tid, så der bliver ro omkring barnet. at der skal gives støtte til at komme i gang med fritidsinteresser. Referat af første møde skrives altid af dagtilbuds- eller skolelederen og det sendes naturligvis til alle deltagere i mødet. Der aftales altid et opfølgningsmøde, hvor det er muligt at tale om, hvilke af de aftalte forandringer, der har haft effekt, eller om der skal justeres og tilføjes noget etc. Referat af opfølgningsmødet og øvrige opfølgningsmøder skrives ligeledes af dagtilbuds- eller skolelederen. Dialogmødet kan udmønte sig i, at der laves en indstilling til PPR, hvis problematikken er af en sådan karakter, at man ikke kan løse den indenfor de rammer, som forældre og dagtilbud/skole/sfo kan sætte op. Model for dialogmødets 3 samtalerunder: 1 Afdækning og beskrivelse af barnets styrker og ressourcer 1 Forældre 2 fagpersonale 2 Afdækning og forståelse af vanskeligheder og manglende trivsel 1 forældre 2 fagpersonale 3 Refleksion og handlemuligheder udfra de fremkomne beskrivelser af styrker/ressourcer og vanskeligheder 8

9 Trin 2: Den foregribende indsats Netværksmøde Der kan blive behov for et netværkssamarbejde, hvis du har været igennem trin 1 og mener, at du har behov for yderligere hjælp. Et af formålene med at nedsætte en netværksgruppe er, at sikre en tidlig og koordineret indsats for børn, som ikke trives. Med et netværkssamarbejde fremmes dels det tværfaglige samarbejde, så de involverede fagpersoner ved, hvad andre gør og dels kvalificeres støtten til familien. Netværksmøderne afvikles med udgangspunkt i Det gode mødeforløb (se nedenfor) og efter modellen Samtalens og mødets domæner, som også beskrives nedenfor. En af de væsentligste forskelle på dialogmødet og netværksmødet er, at der også deltager repræsentanter fra det sociale område; som oftest i form af familiens sagsbehandler. Dette for at udvide handlemulighederne i forhold til at fremme barnets trivsel. Formålet med et netværksmøde er følgende: at fortælle forældrene og øvrige samarbejdspartnere om bekymringen. at høre forældrenes oplevelser af deres barn i forhold til den beskrevne bekymring. at finde en måde at arbejde med bekymringen på, så alle især forældrene kan bidrage til at afhjælpe bekymringen. Det gode mødeforløb 1. Det teoretiske udgangspunkt for mødet. Den valgte model rummer følgende elementer: tydelighed i kontekstafklaring, systemisk tankegang, og den skal være anerkendende og ressourceorienteret 2. Drøftelsen organiseres, så den på en systematisk måde afspejler den valgte teoretiske model 3. Forældrene deltager så vidt muligt, alt afhængig af mødets formål 4. Mødeleder skal være kompetent som facilitator, således at alle kommer til orde, og der lyttes til alle, ligesom alles udsagn anerkendes 5. Mødedeltagerne skal være velforberedte til mødet, og evt. skemaer på barnet forelægges for mødedeltagerne før eller under mødet. 6. Initiativtager til mødet har på forhånd gjort sig klart, hvad denne forventer af mødet, og dette introduceres for alle mødedeltagere, inden mødet starter 7. Indledningsvis sker, blandt deltagerne, en forventningsafklaring om mødets formål ved hjælp af anvendelse af nedenstående model 8. Der gøres status over mødet og evt. konklusioner og beslutninger, herunder evt. udnævnelse af tovholder, hvis der planlægges flere møder eller tiltag 9. Mødet afrundes med drøftelse af mødets forløb, hvor fokus og evt. skift i fokus evalueres ud fra nedenstående model, som kan illustrere forskelligt fokus under mødets forløb intenderet eller ej 9

10 Samtalens og mødets domæner Hvor er vi hvad vil vi? Refleksion Sparring - vejledning Analyse Beslutning om indsats 10

11 Der kan således være følgende fire domæner for en drøftelse blandt professionelle fagpersoner med eller uden forældre: I refleksionens domæne sker der en fælles refleksion over f.eks. et barns situation eller en problemstilling i forhold til en børnegruppe. I refleksionens domæne sker der alene en udveksling af tanker og overvejelser om det emne eller det barn, der ønskes drøftet. I sparringens og vejledningens domæne sker der en gensidig sparring eller vejledning f.eks. om hvordan en problemstilling kan forstås og evt. anskues på en ny og anden måde. I analysens domæne analyseres barnets situation, f.eks. hvad er baggrunden for barnets aktuelle situation, hvilken historie har barnet med sig, og hvordan er barnets samspil med omverdenen uden at der tages beslutninger om evt. løsninger på barnets situation. I beslutningsdomænet er barnets situation analyseret og processen er der, hvor der skal tages beslutning om en handling i forhold til barnets situation. Det kan være en særlig foranstaltning over Serviceloven, men det kan også være, at der blot er særlig opmærksomhed på barnets situation i dagtilbuddet eller i skolen. Den bedste proces, før beslutningsdomænet nås, er der, hvor man forinden har været gennem de tidligere domæner, dvs. refleksionens, sparringens og analysens domæne. Forskning viser, at i mange tilfælde sker de professionelle beslutninger om et barn alt for hurtigt, uden at barnets situation er grundigt analyseret. I en evaluering af et møde, kan mødedeltagerne dels drøfte, var vi i de(t) domæne(r), vi besluttede, var vi i forskellige domæner undervejs i mødet, uden at det var planlagt, og uden at vi lagde mærke til det? De fire domæner kan anvendes dels til at fastholde fokus på det besluttede fokus for mødet, dels analysere om, man har været i alle domæner, inden en evt. beslutning blev taget. En drøftelse af mødets forløb kan ske ved at tegne evt. skift i domæner undervejs i mødet og i fællesskab vurdere følgende: Blev det en god proces i forhold til de forventninger der var til mødet? Blev man i de(t) besluttede domæne(r)? Skete der en udvikling i den professionelle dialog? Blev eventuelle beslutninger taget på et grundigt grundlag? En evaluering af et møde kunne se sådan ud og viser skiftende i domæner undervejs i mødet: Refleksion Sparringvejledning Analyse Beslutning om indsats 11

12 Mødetyper Ovenfor er beskrevet de 2 oftest forekommende mødetyper nemlig dialogmødet og netværksmødet. I Vordingborg Kommune arbejder vi med 6 typer af møder. Nemlig: Dialogmøde Netværksmøde Visitationsmøde Reflektionsmøde SSP-møde Småbørnsteam-møde Din leder ved hvilke møder, der er relevante på hvilke tidspunkter. Trin 3: Den indgribende indsats Underretningspligt Du skal være opmærksom på, at hvis din viden og dine observationer har en sådan karakter, at der er begrundet mistanke om at et barn ikke er i trivsel, har du pligt til at underrette Børn og Unge og du kan ikke undlade at gå videre med din viden. Socialrådgiveren har ofte brug for skriftlig dokumentation for at kunne arbejde videre med sagen, hvorfor du vil blive bedt om at nedskrive dine observationer. Dette skal ske under hensyntagen til de procedurer, der gælder på din arbejdsplads, for fremsendelse af skriftlig underretning til Børn og Unge. Børn og Unge vil altid handle aktivt på dine oplysninger, og dagtilbudet/skolen/sfo en vil modtage en kvittering fra Børn og Unge på, at de har modtaget underretningen. I de tilfælde, hvor der opnås accept fra forældrene, vil Børn og Unge have mulighed for at orientere om, hvilken hjælp der bliver igangsat og om forældrenes egen medvirken til løsning af problemerne. Hvis sagsbehandleren i sit arbejde får oplysninger, som har direkte betydning for skolens/dagtilbudets/sfo ens daglige arbejde med barnet, kan sagsbehandleren videregive oplysningerne. Alle andre oplysninger i sagen er belagt med tavshedspligt. Regler for underretningspligt En hver borger har i henhold til Servicelovens 154 en generel underretningspligt. Det betyder, at alle borgere skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældres eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Alle offentligt ansatte har en såkaldt skærpet underretningspligt, når de i deres arbejde bliver bekendt med forhold for et barn under 18 år, der giver mistanke om, at barnet har behov for særlig støtte. Det er beskrevet i Servicelovens 153. Reglerne for din underretningspligt som offentligt ansat er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (BEK nr af 10/10/2007). Her står der bl.a. om børn under 18 år: 12

13 1) At underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, samt i tilfælde hvor barnet eller den unge har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2) At underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for på egen institution/skole at afhjælpe barnets vanskeligheder i tide. Ud fra ovenstående kan det udledes, at det ikke er i alle tilfælde, at kommunen skal underrettes. Hvis situationen ikke er akut, kan problemerne nogle gange afhjælpes i eget regi. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Børn og Unge, hvor der er mulighed for generel rådgivning. I næste afsnit kan du læse, hvordan du bør handle i de enkelte situationer, når der er mistanke om, at et barn eller en ung er i mistrivsel. Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel? I Vordingborg Kommune vil vi gerne søge at afhjælpe børnenes problemer, når de observeres, og inden problemerne vokser sig så store, at de ikke kan løses i hjemmet eller i almenområdet. Derfor er det vigtigt, at du både er opmærksom på børns tegn på mistrivsel og bevidst om din pligt til og dit ansvar for at handle (se forrige afsnit). Med din faglige baggrund, viden og erfaring fra arbejdet med børn har du god indsigt i børns udvikling og ageren på forskellige alderstrin. Du vil ofte også have et godt kendskab til det enkelte barn via dagligdagen i skolen/dagtilbudet/sfo en og det løbende samarbejde med forældrene. I din vurdering af, at et barn viser tegn på mistrivsel, er det derfor vigtigt, at du har dit udgangspunkt, din faglige baggrund og viden samt dit kendskab til barnet for øje. Du skal kort sagt stole på din fornemmelse og intuition og handle herpå. For yderligere information om tegn på mistrivsel kan du evt. downloade Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt på Socialministeriets hjemmeside: Hvis du mener, at du har en begrundet mistanke om mistrivsel, skal du kontakte din leder og dele dine observationer og mistanke/bekymringer for barnet med ham/hende. Sammen skal I så vurdere, hvordan der skal handles. Underretninger Hvad skal jeg skrive i en underretning? Formålet med en underretning er at skabe nye muligheder for at løse barnets/familiens situation. Det er en stor hjælp for Børn og Unge, hvis underretningen bliver så uddybet som muligt. Inden du skriver underretningen, bør du så vidt muligt indhente samtykke hos forældrene. Såfremt dette ikke er muligt, har du pligt til at underrette alligevel. Du skal skrive en underretning, hvis du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig hjælp, eller hvis du har kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer. Det er vigtigt, at du tydeligt gør opmærksom på, at der er tale om en underretning - så sagsbehandleren ikke tror, at det "bare" er en bekymringssag, du vil drøfte. 13

14 Procedure for bekymringsskrivelser/underretninger Når du har en bekymring angående en elev, skal du skrive en bekymringsskrivelse/underretning til de sociale myndigheder. Skrivelsen skal gå via skolens/dagtilbudets/sfo ens leder og fremsendes fra dagtilbudets/skolens kontor til sagsbehandler. Det er vigtigt, at du kontakter familien og fortæller dem, at du er i gang med at skrive denne skrivelse og fortælle dem om bekymringen og baggrunden for at sende skrivelsen. Det er vigtigt at betone, at hensigten er at hjælpe, så barnet, dagtilbudet/skolen/sfo en og familien kan få hjælp til at få løst problemstillingen. Det er vigtigt at kalde skrivelsen en bekymringsskrivelse/underretning, så henvendelsen kan være så positiv som muligt. Forældrene skal informeres om, at de får skrivelsen fremsendt, og at de kan skrive deres bemærkninger til skrivelsen. Det er vigtigt at understrege overfor forældrene, at de ikke kan rette i bekymringen fra dagtilbudet/skolen/sfo en, men de kan skrive deres selvstændige kommentar. Hvis familien ønsker hjælp til dette, skal man oplyse, at skolens/institutionens leder står til rådighed som sekretær for familien. Når bekymringen er fremsendt til familien til udtalelse, så fremsendes den til sagsbehandleren med det samme, så sagsbehandler er orienteret om sagen, og senest 14 dage efter modtager sagsbehandleren bekymringsskrivelsen med både dagtilbudets/skolens/sfo ens og familiens eventuelle kommentarer, og derefter kan sagsbehandlingen gå i gang. Alle sagens akter skal placeres i elevens elevmappe. På den måde sikrer vi, at sagsbehandleren får et bedre grundlag for at behandle bekymringen. Adgang til underretninger: Vejledning om underretning findes på intranettet. Klik på indeks - Børn og Familierådgivningen - Blanketter - Vejledning om underretning. (Se også bilag 2) Kontakt i bekymringssager I bekymringssager skal du gå til din leder som kan kontakte områdepsykolog samt sagsbehandler for yderligere sparring. Desuden har ledelsen følgende kontaktmuligheder: Underretningssager Kontakt Børn og Unge på telefon eller send en skriftlig underretning via mail. Gør tydeligt opmærksom på, at der er tale om en underretning. I akutte sager Du skal straks kontakte Børn og Unge på telefon Afdelingen afgør som myndighedsudøver, hvad der videre skal ske - også selv om forældrene ikke mener, det er nødvendigt. Hvis den akutte situation opstår udenfor åbningstiden, skal du straks kontakte Politiet, Idet politiet har en liste over hvilket personale i Børn og Unge der rykker ud. 14

15 SISO Der kan derudover søges rådgivning hos SISO, som er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO henvender sig især til faggrupper som pædagoger, lærere og andre fagfolk. Se også Ankestyrelsen Hvis du har foretaget en underretning til kommunen, men ikke mener, at kommunen gør nok, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Hvis du vil underrette Ankestyrelsen, kan du kontakte dem alle hverdage kl på telefon Læs mere på Åben familierådgivning Der er mulighed for, at kontakte Kommunens tilbud om Åben familierådgivning. Her kan man anonymt, som professionel eller forælder, få rådgivning af en medarbejder fra Familieafdelingen. På kommunens hjemmeside kan man finde gældende telefonnummer og telefontider. Trivselsskema (bilag 3) Trivselsskemaet er et værktøj til din pædagogiske værktøjskasse, og skal sikre at alle børn bliver set kontinuerligt. Det er udviklet for at fremme den tidlige indsats i forhold til alle børn, og for at sikre at man i forbindelse med barnets overgange mellem 2 institutioner, har et godt grundlag for at videreformidle barnets styrker og udfordringer. Krav til trivselsskemaet Trivselsskemaet skal hjælpe den professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde. Skemaet skal være velegnet til at sætte fokus på alle børn, men især på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder eller allerede har vanskeligheder, og hvor det vurderes, at de vil kunne øges ved overgange fra en dagtilbudsform til en anden, hvis der ikke tages hånd herom. Desuden skal skemaet være med til at sikre at: der sættes ord på, nogle gange vage, fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have dialog om de indledende iagttagelser, inden den mere systematiske beskrivelse med fokus på barnets særlige individualitet og behov sættes i gang. 15

16 For at trivselsskemaet skal kunne anvendes i praksis, er der en række krav, som det skal kunne leve op til. Trivselsskemaet skal: være enkelt og overskuelige i sin udformning være let at anvende være meningsfuldt i hverdagen give information, der kan indgå i en udforskning af barnet og barnets kontekst give information, der kan bruges i dialoger med andre professionelle og barnets forældre være etisk forsvarlige både overfor børn og forældre kunne bruges til at screene alle børn i en børnegruppe Kortlægning af børnenes trivsel Den gruppe børn, der er i fokus for den tidlige opsporing, er som tidligere beskrevet en meget bred gruppe af børn, der står overfor mange forskellige udfordringer. Erfaringerne fra daginstitutioner viser, at brugen af trivselsskemaer er med til, at der hurtigere opstår en dialog i personalegruppen, som kan resultere i, at der igangsættes mere systematiske iagttagelser og udredninger, hvis det skønnes relevant. Samtidig er det ofte lettere at etablere et samarbejde med forældrene, inden barnets signaler bliver for store. Sådan gør man Sundhedsplejen Sundhedsplejerne udfylder et skema ved 8 måneders-besøget, for alle de børn de besøger. Derefter har sundhedsplejerne en kort dialog med kolleger om de børn, der ikke trives optimalt. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Dagplejen Dagplejerne udfylder et skema for alle de børn, der er i legestuen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har dagplejerne en kort dialog - gerne i form af korte runder og, hvis det er muligt, sammen med dagplejepædagogen. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Vuggestuen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Daginstitutionen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. 16

17 Skolen De vigtigste lærere, primærpædagoger og børnehaveklasseledere, der har klassen, udfylder hver et skema for alle klassens børn. Skemaet udfyldes hver tredje måned, og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Dialogen kan tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Trivselskemaerne kan på den måde danne baggrund for hvilke børn der tages op i LP. Trivselsskema. Udfyldt af: TRIVSELSSKEMA Dato: Barnets navn Grøn Gul Rød Kommentar 17

18 Barnet kan kun have én farve. Der er 3 muligheder: Barnet trives, Der er områder der undrer, Der er grund til bekymring. Vælg den farve, der passer bedst, til den viden du har om barnet. De enkelte punkter skal naturligvis tilpasses barnets alder. Definition af farverne Grønne børn: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Barnet har en god, stabil kontakt til mindst én jævnaldrende Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen (både ansatte og forældre) Barnet fungerer alderssvarende Barnet kan se mening og sammenhæng i sit liv Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede Andet Gule børn: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Barnet, du ikke rigtigt ser Barnet, forældrene ikke rigtigt ser Barnet har forældre, du ikke rigtigt ser Barnet er ikke eller kun sporadisk en del af et børnefællesskab Barnet viser sjældent glæde og begejstring Fornemmelser der er noget i luften Andet Røde børn: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Barnet er ikke en del af børnefællesskaberne. Barnet er på tålt ophold Barnet fortæller ikke noget hjemmefra Barnet viser aldrig glæde og begejstring Barnet kontakter overdrevent ukendte voksne Forældrene møder ikke op til forældrearrangementer Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Andet Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn Nedenstående er spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog. Grønne børn: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør, at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - dialog med barnet Gule børn: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? 18

19 Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du, at barnet trives? Hvad er det der gør, at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Bemærk: Hvis flere har farven gul, må man undre sig sammen med forældrene. Røde børn: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvordan skal der handles på vores bekymring? - Hvordan skal vi inddrage forældrene? - Hvem skal handle hvornår? - Hvem er tovholder? Overbliksskema I dette skema kan I som kolleger samle Jeres individuelle farvelægninger, så I kan sammenligne og reflektere over det øjebliksbillede, farvelægningen giver af barnets trivsel. Barnets navn Ansattes navn Grøn Gul Rød Kommentar 19

20 Overlevering mellem institutioner Jeres observationer fra trivselsskemaerne kan nu danne grundlag for den videreformidling der skal ske omkring de enkelte børn i forbindelse med overgangen mellem sundhedspleje og dagpleje, mellem dagpleje og daginstitution og mellem daginstitution og skole/sfo. På den måde sikres et ens arbejde med børnene samt at alle børn bliver set/sporet og fulgt, så tidligt som muligt. Derfor er det af stor vigtighed, at alle nye og tidligere overgangsskemaer følger med ved hver overgang. Overgangsskemaerne som skal udfyldes i forbindelse med børnenes overgang mellem 2 institutioner findes i Barnets bog som er vedlagt som bilag (bilag 4) i denne handleguide. Støtte og vejledning Hvis man får brug for vejledning eller uddybning i forbindelse med denne handleguide eller i forbindelse med projekt OPTIK generelt, er man altid velkommen til at gå til sin leder eller til at kontakte os direkte: Projektleder: Thomas Westergaard Projektmedarbejder: Mette Due Hansen Desuden kan man henvende sig til arbejdsgruppens medlemmer, hvis man har brug for guidning på sit eget fagspecifikke område: Navn Sundhedsplejerske Ulla Larsen (Langebæk) Lærer Rebekka M. H. Bærnholdt (Iselingeskolen) Tale- og hørekonsulent Helle Bach Kristensen Familierådgiver Lene Kristiansen Dagplejepædagog Bibi Nagel Sagsbehandler Ebbe Ravnsted Larsen 20

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb

Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn

ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk

PÅ TVÆRS. Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. www.albertslund.dk PÅ TVÆRS Din nøgle til det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet www.albertslund.dk FORORD Det tværfaglige arbejde har en vigtig betydning i et barns liv. Særligt omkring de udsatte børn og unge

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune

Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen

Forord Når Socialforvaltningen indhenter en Man skal selv underrette udtalelse Socialforvaltningen Truede børn i Aalborg Kommune - om pligt til at underrette og udtale sig til Social- og Sundhedsforvaltningen - om at udveksle oplysninger i tværfagligt samarbejde Pjece til skoler og DUS-ordninger Udgivet

Læs mere

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter

Tværfaglig håndbog. For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Tværfaglig håndbog For fagpersoner indenfor dagtilbud, skoler, PPR/sundhedsplejen & Bornholms FamilieCenter Børne- og Skolesekretariatet 6. reviderede udgave 2013 1 Indholdsfortegnelse Hvad er den tværfaglige

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange

VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i

Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Beredskab Vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Vejledning til alle medarbejdere og ledere, der arbejder med børn og unge i Indhold Indledning...3 Forebyggelse...4 Hvad er omsorgssvigt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Opkvalificering af den tidlige indsats

Opkvalificering af den tidlige indsats Jill Mehlbye, John Andersen & Maj-Britt Høybye Hansen Opkvalificering af den tidlige indsats Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen AKF, UdviklingsForum og EVA i samarbejde med Assens, Haderslev,

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE. - din nøgle til arbejdet med børn med særlige behov. Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Ungeforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE www.albertslund.dk boerneforvaltningen@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 34 - din nøgle til

Læs mere

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge

Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? Udveksling af fortrolige oplysninger i forebyggende tværfagligt samarbejde om børn og unge Hvad må du sige? September 2005 Socialministeriet J.nr. 32-15 Layout og sats: paprika Fotograf:

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Udsatte børn og unge i Kolding Kommune 1 Til Fagpersoner ansat på skoler, daginstitutioner, dagplejen og Sundhedsplejen i Kolding Kommune Denne pjece indeholder oplysninger

Læs mere

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien

Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune. Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats

Bedre Tværfaglig Indsats OBS! Pr. dags dato (25.1) er hæftet ikke helt færdigt der mangler at blive færdiggjort et mødeskema samt sidste korrekturrunde, før hæftet endeligt godkendes i styregruppen og sendes til tryk primo februar.

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Radiografen & Underretningspligten

Radiografen & Underretningspligten Radiografen & Underretningspligten Indsæt forside billede Gorm Hansen Underretningspligt - Hvad er underretningspligt? - Præsentation af resultater fra bacheloropgave - Barrierer - Den gode underretning

Læs mere

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD HVAD SIGER LOVEN? HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge.

Læs mere

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune

Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte. Randers Kommune Sammenhængende politik for børn og unge med særlige behov for støtte Randers Kommune - 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BYRÅDETS BØRNE-, UNGE- OG FAMILIESYN...3 POLITISK HANDLEGRUNDLAG...3

Læs mere

Hvad skal der konkret gøres?

Hvad skal der konkret gøres? Konkretisering af indsatsens aktiviteter i dagtilbuddet Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i Tvillingehuset i efteråret 2009 i forbindelse med projekt Negativ social arv. For hver

Læs mere

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO

Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager

Læs mere

GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM. [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet]

GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM. [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] GUIDE FOR DISTRIKTSTEAM I "(SKRIV BØRN OG INSTITUTIONSNAVN)" KULTUR [SKRIV OVERSKRIFT] [Skriv manchet eller klik og slet] 1 Maj 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Forord 2. Formål med distriktsteam 3. Overordnet

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling

INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. signal bekymring ansvar handling INDSATSMODELLEN FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV signal bekymring ansvar handling 1 Indhold Hvad vi vi med itide? 3 Værdigrundlaget og den professionelle indsats Hvad er itide? 4 Sådan bruger du itide

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge

Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Beredskab vedrørende overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Målgruppe... 3 Indholdet... 3 Formål... 3 Hvad er overgreb?... 3 Når børn udviser grænseoverskridende adfærd overfor andre børn... 4 Hvordan

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information

En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Leder konkret viden En medarbejder henvender sig til dig på baggrund af a) egen oplevelse eller b) information fra andre. Bed medarbejderen nedskrive sin information Indhent evt. mere viden i medarbejdergruppen

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE

HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE HANDLEPLAN BØRN DER HAR BRUG FOR STØTTE ELLER UDSÆTTES FOR OMSORGSVIGT STEVNS KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Underretningspligt:... 4 2.1. Underretning bør ske:... 4 2.2. Underretning

Læs mere

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området

Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også

Læs mere

Handleguide for SFO, Klub og Skole

Handleguide for SFO, Klub og Skole Handleguide for SFO, Klub og Skole for at styrke den tidlige og målrettede indsats overfor børn og unge Indledning Handleguiden er udarbejdet til Stevns kommunes medarbejdere, der arbejder med børn og

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt

Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Dialog om tidlig indsats Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt Socialstyrelsen Edisonsvej 18 5000 Odense C Tlf.: +45 72 42 37 00 Fax: +45 72 42 37

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte

Den professionelle bekymring. en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte Den professionelle bekymring en vejledning til frie skoler om børn og unge, der mistrives og har behov for særlig støtte 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Trin for trin sådan gør du, hvis du oplever, at

Læs mere

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden

Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013. Handleguiden Handleguiden Center for Dagtilbud og Kultur Center for Skole og Fritid Center for Børn, Unge og Familie 2013 Handleguiden Handleguiden side 1 Indholdsfortegnelse Forord 3 Bærende principper i det tidlige

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb

Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb Beredskabsplan og vejledning i sager vedrørende vold og seksuelle overgreb INDLEDNING Børn og unge, som udsættes for vold eller seksuelle overgreb, har brug for særlig hjælp og støtte til at få overgrebene

Læs mere