OPTIK. En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPTIK. En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler"

Transkript

1 OPTIK En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler Version af februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Projektbeskrivelse (OPTIK). 4 Model for forløb i forhold til et problem/opgave i dagtilbud/skole eller SFO. 5 Trin 1: Den forbyggende indsats. 6 Den nødvendige samtale 6 Dialogmøde 7 Møderne er omfattet af tavshedspligt 7 Dialogmødets 3 samtalerunder 7 Trin 2: Den foregribende indsats 9 Netværksmøde 9 Det gode mødeforløb 9 Samtalens og mødets domæner 10 Mødetyper 12 Trin 3: Den indgribende indsats 12 Underretningspligt 12 Regler for underretningspligt 12 Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel?13 Underretninger 13 Procedure for bekymringsskrivelser/underretninger 14 Kontakt i bekymringssager. 14 Trivselsskema 15 Krav til trivselsskemaet 15 Kortlægning af børnenes trivsel 16 Sådan gør man.. 16 Sundhedsplejen 16 Dagplejen 16 Vuggestuen 16 Daginstitutionen 16 Skolen 17 Definition af farverne 18 Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn 18 Overbliksskema 19 Overlevering mellem institutioner. 20 Støtte og vejledning. 20 2

3 Forord Heldigvis lever langt de fleste børn, i alderen 0-10 år, i Vordingborg Kommune et sundt og udviklende liv. Men er der problemer i en familie, vil de første tegn ofte vise sig hos børnene. Derfor er I som medarbejdere på dagtilbudsområdet og på skoler ofte dem, der først får viden om, at en familie kan have behov for støtte. Der ligger således et stort ansvar hos jer om at være opmærksomme på tegn hos børn, der kan tyde på behov for rådgivning og støtte. For at I bedst muligt kan gribe ind er det derfor vigtigt at have fokus på de relationer, I har til de børn der arbejdes med. Tidlig og forebyggende indsats er ét af omdrejningspunkterne i Vordingborg Kommunes børnepolitik, hvis visioner, værdier og målsætninger denne handleguide bygger på. I børnepolitikken står der bl.a., at: Det er Vordingborg Kommunes holdning, at tidlig indsats og sammenhængende, forpligtende samarbejde i lokalområdet sikrer muligheden for barnets fastholdelse i normalsystemet. Det er Vordingborgs Kommunes holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i. Derfor skal der fra alle sider ved bekymring, uden hensyntagen til faglige, organisatoriske grænser, udvises ekstra opmærksomhed i forhold til det enkelte barns trivsel og adfærd. Barnets og den unges adfærd skal altid forstås og undersøges i det miljø, hvor problemerne optræder i lokalområdet herunder familier, skole/institution, netværk og kammerater. Når indgriben er nødvendig, skal indsatsen med barnets tarv i fokus tage udgangspunkt i ressourcerne og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og i lokalområdet. Formålet med handleguiden er, at den skal sætte fokus på, at der skal sættes ind med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt. Et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, skolen/dagtilbudet/sfo en vil ofte kunne forbedre barnets situation bedst, når der sættes ind så tidligt som muligt. For at du kan være med til at sætte ind så tidligt som muligt, er det som sagt utrolig vigtigt at have fokus på de relationer, du har til de børn du arbejder med til dagligt; Relationer der kan være afgørende for, hvornår du ser signalerne fra børnene, og hvordan du handler på dem. Denne handleguide skal med andre ord sætte fokus på de arbejdsprocesser, der skal gå i gang, når du handler. Annika Hermansen Fagchef for Børne-, Unge- og Familieområdet Torben Jensen Fagchef for skoler 3

4 Projektbeskrivelse (OPTIK) Denne handleguide udspringer af OPTIK-projektet. OPTIK står for opkvalificering af den tidlige indsats i kommunen. Hensigten med OPTIK-projektet er, at der skal ske en udvikling, afprøvning, videnopsamling og implementering af opsporingsmetoder med henblik på en indsats over for udsatte børn tidligt i deres liv. Dvs. i alderen 0-10 år. Udviklingsarbejdet udføres i tæt samarbejde med 6 andre kommuner: Assens, Viborg, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev og Vordingborg. OPTIK- projektet er forskningsbaseret og er finansieret af Socialministeriet. OPTIK-projektet påbegyndes januar 2010 og afsluttes juli Projektet er inddelt i fire faser: 1. fase: januar 2010 august 2010 Interview med nøglepersoner og medarbejdere der arbejder med udsatte børn. Kortlægning af: Kommunernes screeningsredskaber Det teoretiske grundlag Erfaringer med anvendelsen af screeningsredskaber. Samarbejdsstrukturer Arbejdsgange omkring opsporing og indsats over for udsatte børn. National og international litteratur og forskning. 2. fase: august 2010 juli 2012 Rambøll Management udarbejder en førmåling på alle medarbejderes arbejde med udsatte børn. Praksisfeltet arbejder med de fundne opsporingsmetoder og redskaber. 3. fase: januar 2012-juli 2012 Vidensindsamling via evaluering internt i kommunen. Interview i kommunerne. 4. fase: juli 2012 Formidling af forskningsresultater. Erfaringer med opsporingsmetoderne og mulige redskaber til identifikation af udsatte børn. Hvordan metoder og redskaber virker samt den viden, der er indsamlet om metodens implementering og udvikling. I tilknytning til OPTIK-projektet er der nedsat en arbejdsgruppe og styregruppe. Arbejdsgruppen består af: Lærer Rebekka Bærnholdt, tale- og hørekonsulent Helle Bach Kristensen, familieterapeut Lene Kristiansen, sagsbehandler Ebbe Ravnsted Larsen, dagplejepædagog Bibi Nagel og sundhedsplejerske Ulla Larsen. Styregruppen består af: Konsulent Jens Johansen, Ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh, afdelingsleder familieafdelingen Palle Bukhave, afdelingsleder familierådgivningen Søren Holst, skolechef Torben Jensen, dagtilbudschef Annie Rønn, viceskoleleder Kirsten Bengtsen, institutionsleder Dorte Møller og ledende tandlæge Lene Maare. 4

5 Model for forløb i forhold til et problem/opgave i dagtilbud/skole eller SFO a) Refleksion over egen praksis. b) Refleksion i teamet. Evt. samtale med forældrene c) Aftale om indsats ml. forældre og dagtilbud/skole, fagpersoner Problemet løses Normal forløb igen Tilbage til normal forløb d) Systemisk analyse. LP-modellen, Trivselsskema Værktøjer: støtte, test, Specialcenter, observation, Akt, osv. e) Dialogmøde Invitation m. dagsorden. Referat af mødet. Mindst 2 møder f) Netværksmøde Forældre Sagsbehandler, fagpersonale, psykolog, uu-vejl. Indstilling til PPR h) Underretning g) Vedvarende dialogmøde Supervision Spec. miljø 5

6 Trin 1 - den forebyggende indsats (i den viste model: a, b, c, d, e) om barnets vanskeligheder er af en sådan karakter, at I selv kan løse problemerne internt i eget regi f.eks. via refleksion over egen praksis, refleksion i team, evt. samtale med forældrene, anvendelse af LP-modellen, Trivselsskema, dialogmødet kort og godt et samarbejde mellem skole/dagtilbud/sfo og familie. Trin 2 den foregribende indsats (i den viste model f, g) om der skal ske et netværkssamarbejde i forhold til barnets vanskeligheder. Trin 3 - den indgribende indsats I den viste model h) om barnets vanskeligheder er så alvorlige, at der er behov for at lave en underretning/akut underretning til Vordingborg Kommune - Børn og Unge. I trin 3 ligger der derfor også en vurdering af, om situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben eller ej. Trin 1: Den forbyggende indsats Trin 1 forudsætter, at du som en naturlig del af dit arbejde har: - reflekteret over, hvordan du i din egen praksis kan justere dig, for at bedre barnets trivsel. - haft udfordringen oppe i teamsammenhænge eller i LP-regi, hvis der arbejdes med den metode på din arbejdsplads. (Bilag 1) - taget kontakt til hjemmet og forelagt dem problemstillingen. I denne fase vil der være behov for at kende til det, at kunne tage den nødvendige samtale med forældrene. Dette eksempelvis i form af en ekstra forældresamtale og man bør overveje i sit team/med sin leder hvor struktureret, der er behov for at være. Den nødvendige samtale Huskeliste/nøgleord til fagpersonen, der har daglig kontakt med barnet. Drøft først dine observationer med dine kolleger og din leder. Indbyd forældrene til samtale: Mundtligt i dagtilbud/skole/sfo, telefonisk, eller når barnet hentes og bringes. Vær altid to til samtalen. Aftal roller/rollefordeling. Forbered samtalen med stikord. Mød familien med forståelse og respektfuldhed. Selve samtalen skal bane vej for nye handlemuligheder, både hjemme og i dagtilbud /skole. Brug derfor åbne spørgsmål som f.eks.: Hvordan kunne du/i ønske Jer, at fremtiden så ud? Hvad tænker du/i, der skal til, for at I kommer nærmere løsningen? Hvem kunne du/i evt. få støtte fra? (undgå at spørge hvorfor?, det kan virke anklagende) Vær åben overfor, at samtalen kan tage en anden drejning. Nye oplysninger kan medføre, at du må lave en underretning, som forældrene skal se. Handlemuligheder ridses op: I familien I dagtilbud/skole/sfo Evt. hjælp udefra (fagperson fra Familierådgivningen) 6

7 Afslut mødet med referat med arbejdspunkter, som forældre/fagpersoner skal arbejde videre med til næste møde. Aftal nyt møde. Dialogmøde Et dialogmøde er et møde, hvor barnets nærmeste, dvs. forældre, fagpersoner samt en psykolog fra PPR sætter sig sammen og drøfter, hvordan man sammen bedst kan hjælpe et barn, der har det svært på en eller anden måde. De vigtigste personer i barnets liv er forældrene, og det er også dem, som ved mest om barnet. Her er det forældrene, som er eksperterne. Det er derfor af allerstørste betydning, at man som forældre bliver mødt på en respektfuld måde, når man kommer til møde i sit barns dagtilbud/skole/sfo. Møderne er omfattet af tavshedspligt. Både forældre, ledere og fagpersonale kan bede om, at et dialogmøde bliver planlagt. Lederen af skolen/dagtilbudet/sfo en har altid ansvaret for at indkalde. Hvis det er dagtilbudet/skolen/sfo en, der tager initiativet, bør det i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvordan og af hvem forældrene orienteres om, at der skal holdes møde. Nogle gange kan det være godt, at det er fagpersonalet, der oftest mødes med forældrene, som giver indkaldelsen, andre gange er det fint, at lederen ringer eller skriver til forældrene. Et barn som ikke er i trivsel skal i første omgang have hjælp af voksne i nærmiljøet. Forældrene, fagpersonalet, lederen og andre i barnets netværk kan gøre en forskel og skal derfor inviteres til mødet. Om forældres eventuelle samlevere skal med, afgøres af de biologiske forældre, som har del i forældremyndigheden. Det er vigtigt, at psykologen og evt. andre fagpersoner, som f.eks. sundhedsplejersken deltager for at støtte processen og bidrage med viden om børns udvikling m.v. At der deltager personer fra PPR betyder ikke, at der oprettes journal på barnet. Dette vil kun ske, hvis der på mødet bliver besluttet, at der skal fortages undersøgelse af PPR. Dialogmødets 3 samtalerunder Første samtalerunde handler om at beskrive barnets ressourcer, og det er en god ide netop at lade ordet gå rundt, således at familien, dagtilbudet, skolen eller SFO en hver især kan beskrive barnets stærke sider, det der giver glæde, situationer, hvor der er trivsel og velvære. Samtidig skal der også fortælles om den bekymring, som har givet anledning til indkaldelsen af mødet. Det er naturligvis her meget betydningsfuldt, at der gives plads til den enkelte, og at man ikke begynder at diskutere det, den enkelte fortæller, men venter til man selv får ordet. Anden samtalerunde giver mulighed for, at deltagerne kan komme med ideer til, hvorledes man kan forstå vanskelighederne eller den manglende trivsel. Her kan fagpersonens viden være et vigtigt supplement. Eksempler på hypoteser om årsag til den manglende trivsel kan være: Udskiftning i personalet Sociale eller faglige vanskeligheder Uro i børnegruppen Uenighed om opdragelse Mobning Manglende positive relationer Brudte hjem 7

8 Tredje samtalerunde handler om at finde forslag til forandringer, som kan hjælpe barnet, evt. ved at de voksne får hjælp til at udbygge deres relation til barnet, således at barnet oplever mere anerkendelse fra de voksne, barnet omgås hver dag. Eksempler på sådanne tiltag kan være: Familiesamtaler Supervision af fagpersonalets team Test af barnet Disse runder slutter med at konkrete løsningsforslag udarbejdes. Disse forslag skal netop være meget konkrete og kan handle om forskellige ting, afhængigt af hvor i forløbet barnet er. F.eks.: at barnet skal have hjælp af sine forældre til at holde orden og struktur på sin dagligdag at læreren skal skrive i lektiebogen at forældrene bruger mere tid med barnet i fritiden. at pædagogen i børnehaven eller SFO en hjælper barnet med at organisere sin tid at barnet af forældre eller fagpersonale skal have hjælp til at planlægge sin tid, så der bliver ro omkring barnet. at der skal gives støtte til at komme i gang med fritidsinteresser. Referat af første møde skrives altid af dagtilbuds- eller skolelederen og det sendes naturligvis til alle deltagere i mødet. Der aftales altid et opfølgningsmøde, hvor det er muligt at tale om, hvilke af de aftalte forandringer, der har haft effekt, eller om der skal justeres og tilføjes noget etc. Referat af opfølgningsmødet og øvrige opfølgningsmøder skrives ligeledes af dagtilbuds- eller skolelederen. Dialogmødet kan udmønte sig i, at der laves en indstilling til PPR, hvis problematikken er af en sådan karakter, at man ikke kan løse den indenfor de rammer, som forældre og dagtilbud/skole/sfo kan sætte op. Model for dialogmødets 3 samtalerunder: 1 Afdækning og beskrivelse af barnets styrker og ressourcer 1 Forældre 2 fagpersonale 2 Afdækning og forståelse af vanskeligheder og manglende trivsel 1 forældre 2 fagpersonale 3 Refleksion og handlemuligheder udfra de fremkomne beskrivelser af styrker/ressourcer og vanskeligheder 8

9 Trin 2: Den foregribende indsats Netværksmøde Der kan blive behov for et netværkssamarbejde, hvis du har været igennem trin 1 og mener, at du har behov for yderligere hjælp. Et af formålene med at nedsætte en netværksgruppe er, at sikre en tidlig og koordineret indsats for børn, som ikke trives. Med et netværkssamarbejde fremmes dels det tværfaglige samarbejde, så de involverede fagpersoner ved, hvad andre gør og dels kvalificeres støtten til familien. Netværksmøderne afvikles med udgangspunkt i Det gode mødeforløb (se nedenfor) og efter modellen Samtalens og mødets domæner, som også beskrives nedenfor. En af de væsentligste forskelle på dialogmødet og netværksmødet er, at der også deltager repræsentanter fra det sociale område; som oftest i form af familiens sagsbehandler. Dette for at udvide handlemulighederne i forhold til at fremme barnets trivsel. Formålet med et netværksmøde er følgende: at fortælle forældrene og øvrige samarbejdspartnere om bekymringen. at høre forældrenes oplevelser af deres barn i forhold til den beskrevne bekymring. at finde en måde at arbejde med bekymringen på, så alle især forældrene kan bidrage til at afhjælpe bekymringen. Det gode mødeforløb 1. Det teoretiske udgangspunkt for mødet. Den valgte model rummer følgende elementer: tydelighed i kontekstafklaring, systemisk tankegang, og den skal være anerkendende og ressourceorienteret 2. Drøftelsen organiseres, så den på en systematisk måde afspejler den valgte teoretiske model 3. Forældrene deltager så vidt muligt, alt afhængig af mødets formål 4. Mødeleder skal være kompetent som facilitator, således at alle kommer til orde, og der lyttes til alle, ligesom alles udsagn anerkendes 5. Mødedeltagerne skal være velforberedte til mødet, og evt. skemaer på barnet forelægges for mødedeltagerne før eller under mødet. 6. Initiativtager til mødet har på forhånd gjort sig klart, hvad denne forventer af mødet, og dette introduceres for alle mødedeltagere, inden mødet starter 7. Indledningsvis sker, blandt deltagerne, en forventningsafklaring om mødets formål ved hjælp af anvendelse af nedenstående model 8. Der gøres status over mødet og evt. konklusioner og beslutninger, herunder evt. udnævnelse af tovholder, hvis der planlægges flere møder eller tiltag 9. Mødet afrundes med drøftelse af mødets forløb, hvor fokus og evt. skift i fokus evalueres ud fra nedenstående model, som kan illustrere forskelligt fokus under mødets forløb intenderet eller ej 9

10 Samtalens og mødets domæner Hvor er vi hvad vil vi? Refleksion Sparring - vejledning Analyse Beslutning om indsats 10

11 Der kan således være følgende fire domæner for en drøftelse blandt professionelle fagpersoner med eller uden forældre: I refleksionens domæne sker der en fælles refleksion over f.eks. et barns situation eller en problemstilling i forhold til en børnegruppe. I refleksionens domæne sker der alene en udveksling af tanker og overvejelser om det emne eller det barn, der ønskes drøftet. I sparringens og vejledningens domæne sker der en gensidig sparring eller vejledning f.eks. om hvordan en problemstilling kan forstås og evt. anskues på en ny og anden måde. I analysens domæne analyseres barnets situation, f.eks. hvad er baggrunden for barnets aktuelle situation, hvilken historie har barnet med sig, og hvordan er barnets samspil med omverdenen uden at der tages beslutninger om evt. løsninger på barnets situation. I beslutningsdomænet er barnets situation analyseret og processen er der, hvor der skal tages beslutning om en handling i forhold til barnets situation. Det kan være en særlig foranstaltning over Serviceloven, men det kan også være, at der blot er særlig opmærksomhed på barnets situation i dagtilbuddet eller i skolen. Den bedste proces, før beslutningsdomænet nås, er der, hvor man forinden har været gennem de tidligere domæner, dvs. refleksionens, sparringens og analysens domæne. Forskning viser, at i mange tilfælde sker de professionelle beslutninger om et barn alt for hurtigt, uden at barnets situation er grundigt analyseret. I en evaluering af et møde, kan mødedeltagerne dels drøfte, var vi i de(t) domæne(r), vi besluttede, var vi i forskellige domæner undervejs i mødet, uden at det var planlagt, og uden at vi lagde mærke til det? De fire domæner kan anvendes dels til at fastholde fokus på det besluttede fokus for mødet, dels analysere om, man har været i alle domæner, inden en evt. beslutning blev taget. En drøftelse af mødets forløb kan ske ved at tegne evt. skift i domæner undervejs i mødet og i fællesskab vurdere følgende: Blev det en god proces i forhold til de forventninger der var til mødet? Blev man i de(t) besluttede domæne(r)? Skete der en udvikling i den professionelle dialog? Blev eventuelle beslutninger taget på et grundigt grundlag? En evaluering af et møde kunne se sådan ud og viser skiftende i domæner undervejs i mødet: Refleksion Sparringvejledning Analyse Beslutning om indsats 11

12 Mødetyper Ovenfor er beskrevet de 2 oftest forekommende mødetyper nemlig dialogmødet og netværksmødet. I Vordingborg Kommune arbejder vi med 6 typer af møder. Nemlig: Dialogmøde Netværksmøde Visitationsmøde Reflektionsmøde SSP-møde Småbørnsteam-møde Din leder ved hvilke møder, der er relevante på hvilke tidspunkter. Trin 3: Den indgribende indsats Underretningspligt Du skal være opmærksom på, at hvis din viden og dine observationer har en sådan karakter, at der er begrundet mistanke om at et barn ikke er i trivsel, har du pligt til at underrette Børn og Unge og du kan ikke undlade at gå videre med din viden. Socialrådgiveren har ofte brug for skriftlig dokumentation for at kunne arbejde videre med sagen, hvorfor du vil blive bedt om at nedskrive dine observationer. Dette skal ske under hensyntagen til de procedurer, der gælder på din arbejdsplads, for fremsendelse af skriftlig underretning til Børn og Unge. Børn og Unge vil altid handle aktivt på dine oplysninger, og dagtilbudet/skolen/sfo en vil modtage en kvittering fra Børn og Unge på, at de har modtaget underretningen. I de tilfælde, hvor der opnås accept fra forældrene, vil Børn og Unge have mulighed for at orientere om, hvilken hjælp der bliver igangsat og om forældrenes egen medvirken til løsning af problemerne. Hvis sagsbehandleren i sit arbejde får oplysninger, som har direkte betydning for skolens/dagtilbudets/sfo ens daglige arbejde med barnet, kan sagsbehandleren videregive oplysningerne. Alle andre oplysninger i sagen er belagt med tavshedspligt. Regler for underretningspligt En hver borger har i henhold til Servicelovens 154 en generel underretningspligt. Det betyder, at alle borgere skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældres eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Alle offentligt ansatte har en såkaldt skærpet underretningspligt, når de i deres arbejde bliver bekendt med forhold for et barn under 18 år, der giver mistanke om, at barnet har behov for særlig støtte. Det er beskrevet i Servicelovens 153. Reglerne for din underretningspligt som offentligt ansat er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (BEK nr af 10/10/2007). Her står der bl.a. om børn under 18 år: 12

13 1) At underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, samt i tilfælde hvor barnet eller den unge har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2) At underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for på egen institution/skole at afhjælpe barnets vanskeligheder i tide. Ud fra ovenstående kan det udledes, at det ikke er i alle tilfælde, at kommunen skal underrettes. Hvis situationen ikke er akut, kan problemerne nogle gange afhjælpes i eget regi. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Børn og Unge, hvor der er mulighed for generel rådgivning. I næste afsnit kan du læse, hvordan du bør handle i de enkelte situationer, når der er mistanke om, at et barn eller en ung er i mistrivsel. Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel? I Vordingborg Kommune vil vi gerne søge at afhjælpe børnenes problemer, når de observeres, og inden problemerne vokser sig så store, at de ikke kan løses i hjemmet eller i almenområdet. Derfor er det vigtigt, at du både er opmærksom på børns tegn på mistrivsel og bevidst om din pligt til og dit ansvar for at handle (se forrige afsnit). Med din faglige baggrund, viden og erfaring fra arbejdet med børn har du god indsigt i børns udvikling og ageren på forskellige alderstrin. Du vil ofte også have et godt kendskab til det enkelte barn via dagligdagen i skolen/dagtilbudet/sfo en og det løbende samarbejde med forældrene. I din vurdering af, at et barn viser tegn på mistrivsel, er det derfor vigtigt, at du har dit udgangspunkt, din faglige baggrund og viden samt dit kendskab til barnet for øje. Du skal kort sagt stole på din fornemmelse og intuition og handle herpå. For yderligere information om tegn på mistrivsel kan du evt. downloade Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt på Socialministeriets hjemmeside: Hvis du mener, at du har en begrundet mistanke om mistrivsel, skal du kontakte din leder og dele dine observationer og mistanke/bekymringer for barnet med ham/hende. Sammen skal I så vurdere, hvordan der skal handles. Underretninger Hvad skal jeg skrive i en underretning? Formålet med en underretning er at skabe nye muligheder for at løse barnets/familiens situation. Det er en stor hjælp for Børn og Unge, hvis underretningen bliver så uddybet som muligt. Inden du skriver underretningen, bør du så vidt muligt indhente samtykke hos forældrene. Såfremt dette ikke er muligt, har du pligt til at underrette alligevel. Du skal skrive en underretning, hvis du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig hjælp, eller hvis du har kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer. Det er vigtigt, at du tydeligt gør opmærksom på, at der er tale om en underretning - så sagsbehandleren ikke tror, at det "bare" er en bekymringssag, du vil drøfte. 13

14 Procedure for bekymringsskrivelser/underretninger Når du har en bekymring angående en elev, skal du skrive en bekymringsskrivelse/underretning til de sociale myndigheder. Skrivelsen skal gå via skolens/dagtilbudets/sfo ens leder og fremsendes fra dagtilbudets/skolens kontor til sagsbehandler. Det er vigtigt, at du kontakter familien og fortæller dem, at du er i gang med at skrive denne skrivelse og fortælle dem om bekymringen og baggrunden for at sende skrivelsen. Det er vigtigt at betone, at hensigten er at hjælpe, så barnet, dagtilbudet/skolen/sfo en og familien kan få hjælp til at få løst problemstillingen. Det er vigtigt at kalde skrivelsen en bekymringsskrivelse/underretning, så henvendelsen kan være så positiv som muligt. Forældrene skal informeres om, at de får skrivelsen fremsendt, og at de kan skrive deres bemærkninger til skrivelsen. Det er vigtigt at understrege overfor forældrene, at de ikke kan rette i bekymringen fra dagtilbudet/skolen/sfo en, men de kan skrive deres selvstændige kommentar. Hvis familien ønsker hjælp til dette, skal man oplyse, at skolens/institutionens leder står til rådighed som sekretær for familien. Når bekymringen er fremsendt til familien til udtalelse, så fremsendes den til sagsbehandleren med det samme, så sagsbehandler er orienteret om sagen, og senest 14 dage efter modtager sagsbehandleren bekymringsskrivelsen med både dagtilbudets/skolens/sfo ens og familiens eventuelle kommentarer, og derefter kan sagsbehandlingen gå i gang. Alle sagens akter skal placeres i elevens elevmappe. På den måde sikrer vi, at sagsbehandleren får et bedre grundlag for at behandle bekymringen. Adgang til underretninger: Vejledning om underretning findes på intranettet. Klik på indeks - Børn og Familierådgivningen - Blanketter - Vejledning om underretning. (Se også bilag 2) Kontakt i bekymringssager I bekymringssager skal du gå til din leder som kan kontakte områdepsykolog samt sagsbehandler for yderligere sparring. Desuden har ledelsen følgende kontaktmuligheder: Underretningssager Kontakt Børn og Unge på telefon eller send en skriftlig underretning via mail. Gør tydeligt opmærksom på, at der er tale om en underretning. I akutte sager Du skal straks kontakte Børn og Unge på telefon Afdelingen afgør som myndighedsudøver, hvad der videre skal ske - også selv om forældrene ikke mener, det er nødvendigt. Hvis den akutte situation opstår udenfor åbningstiden, skal du straks kontakte Politiet, Idet politiet har en liste over hvilket personale i Børn og Unge der rykker ud. 14

15 SISO Der kan derudover søges rådgivning hos SISO, som er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO henvender sig især til faggrupper som pædagoger, lærere og andre fagfolk. Se også Ankestyrelsen Hvis du har foretaget en underretning til kommunen, men ikke mener, at kommunen gør nok, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Hvis du vil underrette Ankestyrelsen, kan du kontakte dem alle hverdage kl på telefon Læs mere på Åben familierådgivning Der er mulighed for, at kontakte Kommunens tilbud om Åben familierådgivning. Her kan man anonymt, som professionel eller forælder, få rådgivning af en medarbejder fra Familieafdelingen. På kommunens hjemmeside kan man finde gældende telefonnummer og telefontider. Trivselsskema (bilag 3) Trivselsskemaet er et værktøj til din pædagogiske værktøjskasse, og skal sikre at alle børn bliver set kontinuerligt. Det er udviklet for at fremme den tidlige indsats i forhold til alle børn, og for at sikre at man i forbindelse med barnets overgange mellem 2 institutioner, har et godt grundlag for at videreformidle barnets styrker og udfordringer. Krav til trivselsskemaet Trivselsskemaet skal hjælpe den professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde. Skemaet skal være velegnet til at sætte fokus på alle børn, men især på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder eller allerede har vanskeligheder, og hvor det vurderes, at de vil kunne øges ved overgange fra en dagtilbudsform til en anden, hvis der ikke tages hånd herom. Desuden skal skemaet være med til at sikre at: der sættes ord på, nogle gange vage, fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have dialog om de indledende iagttagelser, inden den mere systematiske beskrivelse med fokus på barnets særlige individualitet og behov sættes i gang. 15

16 For at trivselsskemaet skal kunne anvendes i praksis, er der en række krav, som det skal kunne leve op til. Trivselsskemaet skal: være enkelt og overskuelige i sin udformning være let at anvende være meningsfuldt i hverdagen give information, der kan indgå i en udforskning af barnet og barnets kontekst give information, der kan bruges i dialoger med andre professionelle og barnets forældre være etisk forsvarlige både overfor børn og forældre kunne bruges til at screene alle børn i en børnegruppe Kortlægning af børnenes trivsel Den gruppe børn, der er i fokus for den tidlige opsporing, er som tidligere beskrevet en meget bred gruppe af børn, der står overfor mange forskellige udfordringer. Erfaringerne fra daginstitutioner viser, at brugen af trivselsskemaer er med til, at der hurtigere opstår en dialog i personalegruppen, som kan resultere i, at der igangsættes mere systematiske iagttagelser og udredninger, hvis det skønnes relevant. Samtidig er det ofte lettere at etablere et samarbejde med forældrene, inden barnets signaler bliver for store. Sådan gør man Sundhedsplejen Sundhedsplejerne udfylder et skema ved 8 måneders-besøget, for alle de børn de besøger. Derefter har sundhedsplejerne en kort dialog med kolleger om de børn, der ikke trives optimalt. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Dagplejen Dagplejerne udfylder et skema for alle de børn, der er i legestuen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har dagplejerne en kort dialog - gerne i form af korte runder og, hvis det er muligt, sammen med dagplejepædagogen. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Vuggestuen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Daginstitutionen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. 16

17 Skolen De vigtigste lærere, primærpædagoger og børnehaveklasseledere, der har klassen, udfylder hver et skema for alle klassens børn. Skemaet udfyldes hver tredje måned, og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Dialogen kan tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Trivselskemaerne kan på den måde danne baggrund for hvilke børn der tages op i LP. Trivselsskema. Udfyldt af: TRIVSELSSKEMA Dato: Barnets navn Grøn Gul Rød Kommentar 17

18 Barnet kan kun have én farve. Der er 3 muligheder: Barnet trives, Der er områder der undrer, Der er grund til bekymring. Vælg den farve, der passer bedst, til den viden du har om barnet. De enkelte punkter skal naturligvis tilpasses barnets alder. Definition af farverne Grønne børn: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Barnet har en god, stabil kontakt til mindst én jævnaldrende Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen (både ansatte og forældre) Barnet fungerer alderssvarende Barnet kan se mening og sammenhæng i sit liv Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede Andet Gule børn: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Barnet, du ikke rigtigt ser Barnet, forældrene ikke rigtigt ser Barnet har forældre, du ikke rigtigt ser Barnet er ikke eller kun sporadisk en del af et børnefællesskab Barnet viser sjældent glæde og begejstring Fornemmelser der er noget i luften Andet Røde børn: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Barnet er ikke en del af børnefællesskaberne. Barnet er på tålt ophold Barnet fortæller ikke noget hjemmefra Barnet viser aldrig glæde og begejstring Barnet kontakter overdrevent ukendte voksne Forældrene møder ikke op til forældrearrangementer Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Andet Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn Nedenstående er spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog. Grønne børn: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør, at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - dialog med barnet Gule børn: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? 18

19 Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du, at barnet trives? Hvad er det der gør, at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Bemærk: Hvis flere har farven gul, må man undre sig sammen med forældrene. Røde børn: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvordan skal der handles på vores bekymring? - Hvordan skal vi inddrage forældrene? - Hvem skal handle hvornår? - Hvem er tovholder? Overbliksskema I dette skema kan I som kolleger samle Jeres individuelle farvelægninger, så I kan sammenligne og reflektere over det øjebliksbillede, farvelægningen giver af barnets trivsel. Barnets navn Ansattes navn Grøn Gul Rød Kommentar 19

20 Overlevering mellem institutioner Jeres observationer fra trivselsskemaerne kan nu danne grundlag for den videreformidling der skal ske omkring de enkelte børn i forbindelse med overgangen mellem sundhedspleje og dagpleje, mellem dagpleje og daginstitution og mellem daginstitution og skole/sfo. På den måde sikres et ens arbejde med børnene samt at alle børn bliver set/sporet og fulgt, så tidligt som muligt. Derfor er det af stor vigtighed, at alle nye og tidligere overgangsskemaer følger med ved hver overgang. Overgangsskemaerne som skal udfyldes i forbindelse med børnenes overgang mellem 2 institutioner findes i Barnets bog som er vedlagt som bilag (bilag 4) i denne handleguide. Støtte og vejledning Hvis man får brug for vejledning eller uddybning i forbindelse med denne handleguide eller i forbindelse med projekt OPTIK generelt, er man altid velkommen til at gå til sin leder eller til at kontakte os direkte: Projektleder: Thomas Westergaard Projektmedarbejder: Mette Due Hansen Desuden kan man henvende sig til arbejdsgruppens medlemmer, hvis man har brug for guidning på sit eget fagspecifikke område: Navn Sundhedsplejerske Ulla Larsen (Langebæk) Lærer Rebekka M. H. Bærnholdt (Iselingeskolen) Tale- og hørekonsulent Helle Bach Kristensen Familierådgiver Lene Kristiansen Dagplejepædagog Bibi Nagel Sagsbehandler Ebbe Ravnsted Larsen 20

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Vejledning til Dialogmøde.

Vejledning til Dialogmøde. Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.

Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.

UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.

Læs mere

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung

Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle

Læs mere

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015

Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015 Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte

Læs mere

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet

Læs mere

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. 1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner

Læs mere

Notat om underretninger i børnesager

Notat om underretninger i børnesager Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år

Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere

Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i en udsat position.

Læs mere

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper

Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams:

NOTAT. Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder. Baggrund for ressourceteams: NOTAT Dato Børne- og Ungeforvaltningen Afdelingen for dagtilbud Ressourceteams, netværksmøder og sparringsmøder Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Baggrund for ressourceteams: I Dagtilbudsloven,

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Skovvangskolens. Specialcenter

Skovvangskolens. Specialcenter Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de

Læs mere

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.

Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Tidlig opsporing af børn i en udsat position

Tidlig opsporing af børn i en udsat position SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I VUGGESTUEN FORORD Opsporingsmodellen

Læs mere

Folkeskolerne i Struer kommune

Folkeskolerne i Struer kommune Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,

Læs mere

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune

Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret

Læs mere

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar

Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning

Læs mere

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Almen indsats. Almen forebyggende indsats SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. Kvalitetsstandard Børne- Ungerådgivningens forebyggende arbejde Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23. september 2013 1 Hvorfor er vi her, hvad arbejder vi med? Børne- Ungerådgivningens

Læs mere

Handleguide ved overgreb

Handleguide ved overgreb Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Standard for inddragelse af familie og netværk

Standard for inddragelse af familie og netværk Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune

- beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Denne pjece henvender sig til alle fagpersoner, der er i direkte kontakt med børn under 18 år. - beredskab og handlevejledninger for ansatte i Viborg Kommune Hvad er overgreb? Overgreb defineres i dette

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for,

Multikorps tager sig af: Børn og unge som samarbejdspartnere og borgere er bekymret for, Multikorps Formål Formålet med multikorpset er, at aktivt fremme den forebyggende indsats ved en tidligere indsats rettet mod det enkelte barn og den enkelte familie. Hvilket behov hos familien skal tilbuddet

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan

Læs mere

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år

Trivsels- og. Tidlig indsats og forebyggelse. 0-5 år Trivsels- og bekymringsguide Tidlig indsats og forebyggelse 0-5 år VURDÈR DIN BEKYMRING September 2016 Indhold s. 3 Indikatorer for Spædbørn s. 4 Indikatorer for Småbørn s. 5 Huskeliste Indsatser i 1.

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune

Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Indledning Fanø Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge, tager afsæt i analyser

Læs mere

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD

TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 1 ESBJERG KOMMUNE TRIVSELSVURDERINGER I DAGTILBUD OG SKOLER TILBUD NOVEMBER 2014 TRIVSELSMÅLINGER ESBJERG KOMMUNE 2 INDLEDNING Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll)

Læs mere

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm

Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3

Læs mere

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler

Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere