OPTIK. En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler

Transkript

1 OPTIK En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler Version af februar 2011

2 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Projektbeskrivelse (OPTIK). 4 Model for forløb i forhold til et problem/opgave i dagtilbud/skole eller SFO. 5 Trin 1: Den forbyggende indsats. 6 Den nødvendige samtale 6 Dialogmøde 7 Møderne er omfattet af tavshedspligt 7 Dialogmødets 3 samtalerunder 7 Trin 2: Den foregribende indsats 9 Netværksmøde 9 Det gode mødeforløb 9 Samtalens og mødets domæner 10 Mødetyper 12 Trin 3: Den indgribende indsats 12 Underretningspligt 12 Regler for underretningspligt 12 Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel?13 Underretninger 13 Procedure for bekymringsskrivelser/underretninger 14 Kontakt i bekymringssager. 14 Trivselsskema 15 Krav til trivselsskemaet 15 Kortlægning af børnenes trivsel 16 Sådan gør man.. 16 Sundhedsplejen 16 Dagplejen 16 Vuggestuen 16 Daginstitutionen 16 Skolen 17 Definition af farverne 18 Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn 18 Overbliksskema 19 Overlevering mellem institutioner. 20 Støtte og vejledning. 20 2

3 Forord Heldigvis lever langt de fleste børn, i alderen 0-10 år, i Vordingborg Kommune et sundt og udviklende liv. Men er der problemer i en familie, vil de første tegn ofte vise sig hos børnene. Derfor er I som medarbejdere på dagtilbudsområdet og på skoler ofte dem, der først får viden om, at en familie kan have behov for støtte. Der ligger således et stort ansvar hos jer om at være opmærksomme på tegn hos børn, der kan tyde på behov for rådgivning og støtte. For at I bedst muligt kan gribe ind er det derfor vigtigt at have fokus på de relationer, I har til de børn der arbejdes med. Tidlig og forebyggende indsats er ét af omdrejningspunkterne i Vordingborg Kommunes børnepolitik, hvis visioner, værdier og målsætninger denne handleguide bygger på. I børnepolitikken står der bl.a., at: Det er Vordingborg Kommunes holdning, at tidlig indsats og sammenhængende, forpligtende samarbejde i lokalområdet sikrer muligheden for barnets fastholdelse i normalsystemet. Det er Vordingborgs Kommunes holdning, at barnets eller den unges trivsel er afhængig af de relationer, barnet/den unge indgår i. Derfor skal der fra alle sider ved bekymring, uden hensyntagen til faglige, organisatoriske grænser, udvises ekstra opmærksomhed i forhold til det enkelte barns trivsel og adfærd. Barnets og den unges adfærd skal altid forstås og undersøges i det miljø, hvor problemerne optræder i lokalområdet herunder familier, skole/institution, netværk og kammerater. Når indgriben er nødvendig, skal indsatsen med barnets tarv i fokus tage udgangspunkt i ressourcerne og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og i lokalområdet. Formålet med handleguiden er, at den skal sætte fokus på, at der skal sættes ind med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt. Et tæt samarbejde mellem barnet, forældrene, skolen/dagtilbudet/sfo en vil ofte kunne forbedre barnets situation bedst, når der sættes ind så tidligt som muligt. For at du kan være med til at sætte ind så tidligt som muligt, er det som sagt utrolig vigtigt at have fokus på de relationer, du har til de børn du arbejder med til dagligt; Relationer der kan være afgørende for, hvornår du ser signalerne fra børnene, og hvordan du handler på dem. Denne handleguide skal med andre ord sætte fokus på de arbejdsprocesser, der skal gå i gang, når du handler. Annika Hermansen Fagchef for Børne-, Unge- og Familieområdet Torben Jensen Fagchef for skoler 3

4 Projektbeskrivelse (OPTIK) Denne handleguide udspringer af OPTIK-projektet. OPTIK står for opkvalificering af den tidlige indsats i kommunen. Hensigten med OPTIK-projektet er, at der skal ske en udvikling, afprøvning, videnopsamling og implementering af opsporingsmetoder med henblik på en indsats over for udsatte børn tidligt i deres liv. Dvs. i alderen 0-10 år. Udviklingsarbejdet udføres i tæt samarbejde med 6 andre kommuner: Assens, Viborg, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev og Vordingborg. OPTIK- projektet er forskningsbaseret og er finansieret af Socialministeriet. OPTIK-projektet påbegyndes januar 2010 og afsluttes juli Projektet er inddelt i fire faser: 1. fase: januar 2010 august 2010 Interview med nøglepersoner og medarbejdere der arbejder med udsatte børn. Kortlægning af: Kommunernes screeningsredskaber Det teoretiske grundlag Erfaringer med anvendelsen af screeningsredskaber. Samarbejdsstrukturer Arbejdsgange omkring opsporing og indsats over for udsatte børn. National og international litteratur og forskning. 2. fase: august 2010 juli 2012 Rambøll Management udarbejder en førmåling på alle medarbejderes arbejde med udsatte børn. Praksisfeltet arbejder med de fundne opsporingsmetoder og redskaber. 3. fase: januar 2012-juli 2012 Vidensindsamling via evaluering internt i kommunen. Interview i kommunerne. 4. fase: juli 2012 Formidling af forskningsresultater. Erfaringer med opsporingsmetoderne og mulige redskaber til identifikation af udsatte børn. Hvordan metoder og redskaber virker samt den viden, der er indsamlet om metodens implementering og udvikling. I tilknytning til OPTIK-projektet er der nedsat en arbejdsgruppe og styregruppe. Arbejdsgruppen består af: Lærer Rebekka Bærnholdt, tale- og hørekonsulent Helle Bach Kristensen, familieterapeut Lene Kristiansen, sagsbehandler Ebbe Ravnsted Larsen, dagplejepædagog Bibi Nagel og sundhedsplejerske Ulla Larsen. Styregruppen består af: Konsulent Jens Johansen, Ledende sundhedsplejerske Vibeke Fogh, afdelingsleder familieafdelingen Palle Bukhave, afdelingsleder familierådgivningen Søren Holst, skolechef Torben Jensen, dagtilbudschef Annie Rønn, viceskoleleder Kirsten Bengtsen, institutionsleder Dorte Møller og ledende tandlæge Lene Maare. 4

5 Model for forløb i forhold til et problem/opgave i dagtilbud/skole eller SFO a) Refleksion over egen praksis. b) Refleksion i teamet. Evt. samtale med forældrene c) Aftale om indsats ml. forældre og dagtilbud/skole, fagpersoner Problemet løses Normal forløb igen Tilbage til normal forløb d) Systemisk analyse. LP-modellen, Trivselsskema Værktøjer: støtte, test, Specialcenter, observation, Akt, osv. e) Dialogmøde Invitation m. dagsorden. Referat af mødet. Mindst 2 møder f) Netværksmøde Forældre Sagsbehandler, fagpersonale, psykolog, uu-vejl. Indstilling til PPR h) Underretning g) Vedvarende dialogmøde Supervision Spec. miljø 5

6 Trin 1 - den forebyggende indsats (i den viste model: a, b, c, d, e) om barnets vanskeligheder er af en sådan karakter, at I selv kan løse problemerne internt i eget regi f.eks. via refleksion over egen praksis, refleksion i team, evt. samtale med forældrene, anvendelse af LP-modellen, Trivselsskema, dialogmødet kort og godt et samarbejde mellem skole/dagtilbud/sfo og familie. Trin 2 den foregribende indsats (i den viste model f, g) om der skal ske et netværkssamarbejde i forhold til barnets vanskeligheder. Trin 3 - den indgribende indsats I den viste model h) om barnets vanskeligheder er så alvorlige, at der er behov for at lave en underretning/akut underretning til Vordingborg Kommune - Børn og Unge. I trin 3 ligger der derfor også en vurdering af, om situationen er akut og kræver øjeblikkelig indgriben eller ej. Trin 1: Den forbyggende indsats Trin 1 forudsætter, at du som en naturlig del af dit arbejde har: - reflekteret over, hvordan du i din egen praksis kan justere dig, for at bedre barnets trivsel. - haft udfordringen oppe i teamsammenhænge eller i LP-regi, hvis der arbejdes med den metode på din arbejdsplads. (Bilag 1) - taget kontakt til hjemmet og forelagt dem problemstillingen. I denne fase vil der være behov for at kende til det, at kunne tage den nødvendige samtale med forældrene. Dette eksempelvis i form af en ekstra forældresamtale og man bør overveje i sit team/med sin leder hvor struktureret, der er behov for at være. Den nødvendige samtale Huskeliste/nøgleord til fagpersonen, der har daglig kontakt med barnet. Drøft først dine observationer med dine kolleger og din leder. Indbyd forældrene til samtale: Mundtligt i dagtilbud/skole/sfo, telefonisk, eller når barnet hentes og bringes. Vær altid to til samtalen. Aftal roller/rollefordeling. Forbered samtalen med stikord. Mød familien med forståelse og respektfuldhed. Selve samtalen skal bane vej for nye handlemuligheder, både hjemme og i dagtilbud /skole. Brug derfor åbne spørgsmål som f.eks.: Hvordan kunne du/i ønske Jer, at fremtiden så ud? Hvad tænker du/i, der skal til, for at I kommer nærmere løsningen? Hvem kunne du/i evt. få støtte fra? (undgå at spørge hvorfor?, det kan virke anklagende) Vær åben overfor, at samtalen kan tage en anden drejning. Nye oplysninger kan medføre, at du må lave en underretning, som forældrene skal se. Handlemuligheder ridses op: I familien I dagtilbud/skole/sfo Evt. hjælp udefra (fagperson fra Familierådgivningen) 6

7 Afslut mødet med referat med arbejdspunkter, som forældre/fagpersoner skal arbejde videre med til næste møde. Aftal nyt møde. Dialogmøde Et dialogmøde er et møde, hvor barnets nærmeste, dvs. forældre, fagpersoner samt en psykolog fra PPR sætter sig sammen og drøfter, hvordan man sammen bedst kan hjælpe et barn, der har det svært på en eller anden måde. De vigtigste personer i barnets liv er forældrene, og det er også dem, som ved mest om barnet. Her er det forældrene, som er eksperterne. Det er derfor af allerstørste betydning, at man som forældre bliver mødt på en respektfuld måde, når man kommer til møde i sit barns dagtilbud/skole/sfo. Møderne er omfattet af tavshedspligt. Både forældre, ledere og fagpersonale kan bede om, at et dialogmøde bliver planlagt. Lederen af skolen/dagtilbudet/sfo en har altid ansvaret for at indkalde. Hvis det er dagtilbudet/skolen/sfo en, der tager initiativet, bør det i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvordan og af hvem forældrene orienteres om, at der skal holdes møde. Nogle gange kan det være godt, at det er fagpersonalet, der oftest mødes med forældrene, som giver indkaldelsen, andre gange er det fint, at lederen ringer eller skriver til forældrene. Et barn som ikke er i trivsel skal i første omgang have hjælp af voksne i nærmiljøet. Forældrene, fagpersonalet, lederen og andre i barnets netværk kan gøre en forskel og skal derfor inviteres til mødet. Om forældres eventuelle samlevere skal med, afgøres af de biologiske forældre, som har del i forældremyndigheden. Det er vigtigt, at psykologen og evt. andre fagpersoner, som f.eks. sundhedsplejersken deltager for at støtte processen og bidrage med viden om børns udvikling m.v. At der deltager personer fra PPR betyder ikke, at der oprettes journal på barnet. Dette vil kun ske, hvis der på mødet bliver besluttet, at der skal fortages undersøgelse af PPR. Dialogmødets 3 samtalerunder Første samtalerunde handler om at beskrive barnets ressourcer, og det er en god ide netop at lade ordet gå rundt, således at familien, dagtilbudet, skolen eller SFO en hver især kan beskrive barnets stærke sider, det der giver glæde, situationer, hvor der er trivsel og velvære. Samtidig skal der også fortælles om den bekymring, som har givet anledning til indkaldelsen af mødet. Det er naturligvis her meget betydningsfuldt, at der gives plads til den enkelte, og at man ikke begynder at diskutere det, den enkelte fortæller, men venter til man selv får ordet. Anden samtalerunde giver mulighed for, at deltagerne kan komme med ideer til, hvorledes man kan forstå vanskelighederne eller den manglende trivsel. Her kan fagpersonens viden være et vigtigt supplement. Eksempler på hypoteser om årsag til den manglende trivsel kan være: Udskiftning i personalet Sociale eller faglige vanskeligheder Uro i børnegruppen Uenighed om opdragelse Mobning Manglende positive relationer Brudte hjem 7

8 Tredje samtalerunde handler om at finde forslag til forandringer, som kan hjælpe barnet, evt. ved at de voksne får hjælp til at udbygge deres relation til barnet, således at barnet oplever mere anerkendelse fra de voksne, barnet omgås hver dag. Eksempler på sådanne tiltag kan være: Familiesamtaler Supervision af fagpersonalets team Test af barnet Disse runder slutter med at konkrete løsningsforslag udarbejdes. Disse forslag skal netop være meget konkrete og kan handle om forskellige ting, afhængigt af hvor i forløbet barnet er. F.eks.: at barnet skal have hjælp af sine forældre til at holde orden og struktur på sin dagligdag at læreren skal skrive i lektiebogen at forældrene bruger mere tid med barnet i fritiden. at pædagogen i børnehaven eller SFO en hjælper barnet med at organisere sin tid at barnet af forældre eller fagpersonale skal have hjælp til at planlægge sin tid, så der bliver ro omkring barnet. at der skal gives støtte til at komme i gang med fritidsinteresser. Referat af første møde skrives altid af dagtilbuds- eller skolelederen og det sendes naturligvis til alle deltagere i mødet. Der aftales altid et opfølgningsmøde, hvor det er muligt at tale om, hvilke af de aftalte forandringer, der har haft effekt, eller om der skal justeres og tilføjes noget etc. Referat af opfølgningsmødet og øvrige opfølgningsmøder skrives ligeledes af dagtilbuds- eller skolelederen. Dialogmødet kan udmønte sig i, at der laves en indstilling til PPR, hvis problematikken er af en sådan karakter, at man ikke kan løse den indenfor de rammer, som forældre og dagtilbud/skole/sfo kan sætte op. Model for dialogmødets 3 samtalerunder: 1 Afdækning og beskrivelse af barnets styrker og ressourcer 1 Forældre 2 fagpersonale 2 Afdækning og forståelse af vanskeligheder og manglende trivsel 1 forældre 2 fagpersonale 3 Refleksion og handlemuligheder udfra de fremkomne beskrivelser af styrker/ressourcer og vanskeligheder 8

9 Trin 2: Den foregribende indsats Netværksmøde Der kan blive behov for et netværkssamarbejde, hvis du har været igennem trin 1 og mener, at du har behov for yderligere hjælp. Et af formålene med at nedsætte en netværksgruppe er, at sikre en tidlig og koordineret indsats for børn, som ikke trives. Med et netværkssamarbejde fremmes dels det tværfaglige samarbejde, så de involverede fagpersoner ved, hvad andre gør og dels kvalificeres støtten til familien. Netværksmøderne afvikles med udgangspunkt i Det gode mødeforløb (se nedenfor) og efter modellen Samtalens og mødets domæner, som også beskrives nedenfor. En af de væsentligste forskelle på dialogmødet og netværksmødet er, at der også deltager repræsentanter fra det sociale område; som oftest i form af familiens sagsbehandler. Dette for at udvide handlemulighederne i forhold til at fremme barnets trivsel. Formålet med et netværksmøde er følgende: at fortælle forældrene og øvrige samarbejdspartnere om bekymringen. at høre forældrenes oplevelser af deres barn i forhold til den beskrevne bekymring. at finde en måde at arbejde med bekymringen på, så alle især forældrene kan bidrage til at afhjælpe bekymringen. Det gode mødeforløb 1. Det teoretiske udgangspunkt for mødet. Den valgte model rummer følgende elementer: tydelighed i kontekstafklaring, systemisk tankegang, og den skal være anerkendende og ressourceorienteret 2. Drøftelsen organiseres, så den på en systematisk måde afspejler den valgte teoretiske model 3. Forældrene deltager så vidt muligt, alt afhængig af mødets formål 4. Mødeleder skal være kompetent som facilitator, således at alle kommer til orde, og der lyttes til alle, ligesom alles udsagn anerkendes 5. Mødedeltagerne skal være velforberedte til mødet, og evt. skemaer på barnet forelægges for mødedeltagerne før eller under mødet. 6. Initiativtager til mødet har på forhånd gjort sig klart, hvad denne forventer af mødet, og dette introduceres for alle mødedeltagere, inden mødet starter 7. Indledningsvis sker, blandt deltagerne, en forventningsafklaring om mødets formål ved hjælp af anvendelse af nedenstående model 8. Der gøres status over mødet og evt. konklusioner og beslutninger, herunder evt. udnævnelse af tovholder, hvis der planlægges flere møder eller tiltag 9. Mødet afrundes med drøftelse af mødets forløb, hvor fokus og evt. skift i fokus evalueres ud fra nedenstående model, som kan illustrere forskelligt fokus under mødets forløb intenderet eller ej 9

10 Samtalens og mødets domæner Hvor er vi hvad vil vi? Refleksion Sparring - vejledning Analyse Beslutning om indsats 10

11 Der kan således være følgende fire domæner for en drøftelse blandt professionelle fagpersoner med eller uden forældre: I refleksionens domæne sker der en fælles refleksion over f.eks. et barns situation eller en problemstilling i forhold til en børnegruppe. I refleksionens domæne sker der alene en udveksling af tanker og overvejelser om det emne eller det barn, der ønskes drøftet. I sparringens og vejledningens domæne sker der en gensidig sparring eller vejledning f.eks. om hvordan en problemstilling kan forstås og evt. anskues på en ny og anden måde. I analysens domæne analyseres barnets situation, f.eks. hvad er baggrunden for barnets aktuelle situation, hvilken historie har barnet med sig, og hvordan er barnets samspil med omverdenen uden at der tages beslutninger om evt. løsninger på barnets situation. I beslutningsdomænet er barnets situation analyseret og processen er der, hvor der skal tages beslutning om en handling i forhold til barnets situation. Det kan være en særlig foranstaltning over Serviceloven, men det kan også være, at der blot er særlig opmærksomhed på barnets situation i dagtilbuddet eller i skolen. Den bedste proces, før beslutningsdomænet nås, er der, hvor man forinden har været gennem de tidligere domæner, dvs. refleksionens, sparringens og analysens domæne. Forskning viser, at i mange tilfælde sker de professionelle beslutninger om et barn alt for hurtigt, uden at barnets situation er grundigt analyseret. I en evaluering af et møde, kan mødedeltagerne dels drøfte, var vi i de(t) domæne(r), vi besluttede, var vi i forskellige domæner undervejs i mødet, uden at det var planlagt, og uden at vi lagde mærke til det? De fire domæner kan anvendes dels til at fastholde fokus på det besluttede fokus for mødet, dels analysere om, man har været i alle domæner, inden en evt. beslutning blev taget. En drøftelse af mødets forløb kan ske ved at tegne evt. skift i domæner undervejs i mødet og i fællesskab vurdere følgende: Blev det en god proces i forhold til de forventninger der var til mødet? Blev man i de(t) besluttede domæne(r)? Skete der en udvikling i den professionelle dialog? Blev eventuelle beslutninger taget på et grundigt grundlag? En evaluering af et møde kunne se sådan ud og viser skiftende i domæner undervejs i mødet: Refleksion Sparringvejledning Analyse Beslutning om indsats 11

12 Mødetyper Ovenfor er beskrevet de 2 oftest forekommende mødetyper nemlig dialogmødet og netværksmødet. I Vordingborg Kommune arbejder vi med 6 typer af møder. Nemlig: Dialogmøde Netværksmøde Visitationsmøde Reflektionsmøde SSP-møde Småbørnsteam-møde Din leder ved hvilke møder, der er relevante på hvilke tidspunkter. Trin 3: Den indgribende indsats Underretningspligt Du skal være opmærksom på, at hvis din viden og dine observationer har en sådan karakter, at der er begrundet mistanke om at et barn ikke er i trivsel, har du pligt til at underrette Børn og Unge og du kan ikke undlade at gå videre med din viden. Socialrådgiveren har ofte brug for skriftlig dokumentation for at kunne arbejde videre med sagen, hvorfor du vil blive bedt om at nedskrive dine observationer. Dette skal ske under hensyntagen til de procedurer, der gælder på din arbejdsplads, for fremsendelse af skriftlig underretning til Børn og Unge. Børn og Unge vil altid handle aktivt på dine oplysninger, og dagtilbudet/skolen/sfo en vil modtage en kvittering fra Børn og Unge på, at de har modtaget underretningen. I de tilfælde, hvor der opnås accept fra forældrene, vil Børn og Unge have mulighed for at orientere om, hvilken hjælp der bliver igangsat og om forældrenes egen medvirken til løsning af problemerne. Hvis sagsbehandleren i sit arbejde får oplysninger, som har direkte betydning for skolens/dagtilbudets/sfo ens daglige arbejde med barnet, kan sagsbehandleren videregive oplysningerne. Alle andre oplysninger i sagen er belagt med tavshedspligt. Regler for underretningspligt En hver borger har i henhold til Servicelovens 154 en generel underretningspligt. Det betyder, at alle borgere skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn under 18 år fra forældres eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Alle offentligt ansatte har en såkaldt skærpet underretningspligt, når de i deres arbejde bliver bekendt med forhold for et barn under 18 år, der giver mistanke om, at barnet har behov for særlig støtte. Det er beskrevet i Servicelovens 153. Reglerne for din underretningspligt som offentligt ansat er nærmere beskrevet i Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service (BEK nr af 10/10/2007). Her står der bl.a. om børn under 18 år: 12

13 1) At underretningspligten foreligger, når barnet eller den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, samt i tilfælde hvor barnet eller den unge har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2) At underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for på egen institution/skole at afhjælpe barnets vanskeligheder i tide. Ud fra ovenstående kan det udledes, at det ikke er i alle tilfælde, at kommunen skal underrettes. Hvis situationen ikke er akut, kan problemerne nogle gange afhjælpes i eget regi. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Børn og Unge, hvor der er mulighed for generel rådgivning. I næste afsnit kan du læse, hvordan du bør handle i de enkelte situationer, når der er mistanke om, at et barn eller en ung er i mistrivsel. Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel? I Vordingborg Kommune vil vi gerne søge at afhjælpe børnenes problemer, når de observeres, og inden problemerne vokser sig så store, at de ikke kan løses i hjemmet eller i almenområdet. Derfor er det vigtigt, at du både er opmærksom på børns tegn på mistrivsel og bevidst om din pligt til og dit ansvar for at handle (se forrige afsnit). Med din faglige baggrund, viden og erfaring fra arbejdet med børn har du god indsigt i børns udvikling og ageren på forskellige alderstrin. Du vil ofte også have et godt kendskab til det enkelte barn via dagligdagen i skolen/dagtilbudet/sfo en og det løbende samarbejde med forældrene. I din vurdering af, at et barn viser tegn på mistrivsel, er det derfor vigtigt, at du har dit udgangspunkt, din faglige baggrund og viden samt dit kendskab til barnet for øje. Du skal kort sagt stole på din fornemmelse og intuition og handle herpå. For yderligere information om tegn på mistrivsel kan du evt. downloade Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene herunder gennemgang af reglerne om underretning og tavshedspligt på Socialministeriets hjemmeside: Hvis du mener, at du har en begrundet mistanke om mistrivsel, skal du kontakte din leder og dele dine observationer og mistanke/bekymringer for barnet med ham/hende. Sammen skal I så vurdere, hvordan der skal handles. Underretninger Hvad skal jeg skrive i en underretning? Formålet med en underretning er at skabe nye muligheder for at løse barnets/familiens situation. Det er en stor hjælp for Børn og Unge, hvis underretningen bliver så uddybet som muligt. Inden du skriver underretningen, bør du så vidt muligt indhente samtykke hos forældrene. Såfremt dette ikke er muligt, har du pligt til at underrette alligevel. Du skal skrive en underretning, hvis du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig hjælp, eller hvis du har kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer. Det er vigtigt, at du tydeligt gør opmærksom på, at der er tale om en underretning - så sagsbehandleren ikke tror, at det "bare" er en bekymringssag, du vil drøfte. 13

14 Procedure for bekymringsskrivelser/underretninger Når du har en bekymring angående en elev, skal du skrive en bekymringsskrivelse/underretning til de sociale myndigheder. Skrivelsen skal gå via skolens/dagtilbudets/sfo ens leder og fremsendes fra dagtilbudets/skolens kontor til sagsbehandler. Det er vigtigt, at du kontakter familien og fortæller dem, at du er i gang med at skrive denne skrivelse og fortælle dem om bekymringen og baggrunden for at sende skrivelsen. Det er vigtigt at betone, at hensigten er at hjælpe, så barnet, dagtilbudet/skolen/sfo en og familien kan få hjælp til at få løst problemstillingen. Det er vigtigt at kalde skrivelsen en bekymringsskrivelse/underretning, så henvendelsen kan være så positiv som muligt. Forældrene skal informeres om, at de får skrivelsen fremsendt, og at de kan skrive deres bemærkninger til skrivelsen. Det er vigtigt at understrege overfor forældrene, at de ikke kan rette i bekymringen fra dagtilbudet/skolen/sfo en, men de kan skrive deres selvstændige kommentar. Hvis familien ønsker hjælp til dette, skal man oplyse, at skolens/institutionens leder står til rådighed som sekretær for familien. Når bekymringen er fremsendt til familien til udtalelse, så fremsendes den til sagsbehandleren med det samme, så sagsbehandler er orienteret om sagen, og senest 14 dage efter modtager sagsbehandleren bekymringsskrivelsen med både dagtilbudets/skolens/sfo ens og familiens eventuelle kommentarer, og derefter kan sagsbehandlingen gå i gang. Alle sagens akter skal placeres i elevens elevmappe. På den måde sikrer vi, at sagsbehandleren får et bedre grundlag for at behandle bekymringen. Adgang til underretninger: Vejledning om underretning findes på intranettet. Klik på indeks - Børn og Familierådgivningen - Blanketter - Vejledning om underretning. (Se også bilag 2) Kontakt i bekymringssager I bekymringssager skal du gå til din leder som kan kontakte områdepsykolog samt sagsbehandler for yderligere sparring. Desuden har ledelsen følgende kontaktmuligheder: Underretningssager Kontakt Børn og Unge på telefon eller send en skriftlig underretning via mail. Gør tydeligt opmærksom på, at der er tale om en underretning. I akutte sager Du skal straks kontakte Børn og Unge på telefon Afdelingen afgør som myndighedsudøver, hvad der videre skal ske - også selv om forældrene ikke mener, det er nødvendigt. Hvis den akutte situation opstår udenfor åbningstiden, skal du straks kontakte Politiet, Idet politiet har en liste over hvilket personale i Børn og Unge der rykker ud. 14

15 SISO Der kan derudover søges rådgivning hos SISO, som er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO henvender sig især til faggrupper som pædagoger, lærere og andre fagfolk. Se også Ankestyrelsen Hvis du har foretaget en underretning til kommunen, men ikke mener, at kommunen gør nok, har du mulighed for at underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen skal sikre barnets retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Hvis du vil underrette Ankestyrelsen, kan du kontakte dem alle hverdage kl på telefon Læs mere på Åben familierådgivning Der er mulighed for, at kontakte Kommunens tilbud om Åben familierådgivning. Her kan man anonymt, som professionel eller forælder, få rådgivning af en medarbejder fra Familieafdelingen. På kommunens hjemmeside kan man finde gældende telefonnummer og telefontider. Trivselsskema (bilag 3) Trivselsskemaet er et værktøj til din pædagogiske værktøjskasse, og skal sikre at alle børn bliver set kontinuerligt. Det er udviklet for at fremme den tidlige indsats i forhold til alle børn, og for at sikre at man i forbindelse med barnets overgange mellem 2 institutioner, har et godt grundlag for at videreformidle barnets styrker og udfordringer. Krav til trivselsskemaet Trivselsskemaet skal hjælpe den professionelle i forbindelse med tidlig opsporing, således at arbejdet med tidlig opsporing bliver en systematisk del af det professionelle arbejde. Skemaet skal være velegnet til at sætte fokus på alle børn, men især på børn der udviser tegn på begyndende vanskeligheder eller allerede har vanskeligheder, og hvor det vurderes, at de vil kunne øges ved overgange fra en dagtilbudsform til en anden, hvis der ikke tages hånd herom. Desuden skal skemaet være med til at sikre at: der sættes ord på, nogle gange vage, fornemmelser af, at barnet ikke trives og udvikler sig optimalt det er muligt at have dialog om de indledende iagttagelser, inden den mere systematiske beskrivelse med fokus på barnets særlige individualitet og behov sættes i gang. 15

16 For at trivselsskemaet skal kunne anvendes i praksis, er der en række krav, som det skal kunne leve op til. Trivselsskemaet skal: være enkelt og overskuelige i sin udformning være let at anvende være meningsfuldt i hverdagen give information, der kan indgå i en udforskning af barnet og barnets kontekst give information, der kan bruges i dialoger med andre professionelle og barnets forældre være etisk forsvarlige både overfor børn og forældre kunne bruges til at screene alle børn i en børnegruppe Kortlægning af børnenes trivsel Den gruppe børn, der er i fokus for den tidlige opsporing, er som tidligere beskrevet en meget bred gruppe af børn, der står overfor mange forskellige udfordringer. Erfaringerne fra daginstitutioner viser, at brugen af trivselsskemaer er med til, at der hurtigere opstår en dialog i personalegruppen, som kan resultere i, at der igangsættes mere systematiske iagttagelser og udredninger, hvis det skønnes relevant. Samtidig er det ofte lettere at etablere et samarbejde med forældrene, inden barnets signaler bliver for store. Sådan gør man Sundhedsplejen Sundhedsplejerne udfylder et skema ved 8 måneders-besøget, for alle de børn de besøger. Derefter har sundhedsplejerne en kort dialog med kolleger om de børn, der ikke trives optimalt. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Dagplejen Dagplejerne udfylder et skema for alle de børn, der er i legestuen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har dagplejerne en kort dialog - gerne i form af korte runder og, hvis det er muligt, sammen med dagplejepædagogen. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Vuggestuen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Daginstitutionen De ansatte udfylder et skema for alle de børn, der er i børnegruppen. Skemaet udfyldes hver tredje måned og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Lad dialogen tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. 16

17 Skolen De vigtigste lærere, primærpædagoger og børnehaveklasseledere, der har klassen, udfylder hver et skema for alle klassens børn. Skemaet udfyldes hver tredje måned, og besvarelserne sammenlignes. Derefter har de ansatte en kort dialog - gerne i form af korte runder. Dialogen kan tage udgangspunkt i spørgsmålene nedenfor. Trivselskemaerne kan på den måde danne baggrund for hvilke børn der tages op i LP. Trivselsskema. Udfyldt af: TRIVSELSSKEMA Dato: Barnets navn Grøn Gul Rød Kommentar 17

18 Barnet kan kun have én farve. Der er 3 muligheder: Barnet trives, Der er områder der undrer, Der er grund til bekymring. Vælg den farve, der passer bedst, til den viden du har om barnet. De enkelte punkter skal naturligvis tilpasses barnets alder. Definition af farverne Grønne børn: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Barnet har en god, stabil kontakt til mindst én jævnaldrende Barnet er aktivt deltagende i børnefællesskaber Barnet har en god og stabil omsorg fra en voksen (både ansatte og forældre) Barnet fungerer alderssvarende Barnet kan se mening og sammenhæng i sit liv Barnet kan vise glæde og begejstring Barnet har et positivt selvbillede Andet Gule børn: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Barnet, du ikke rigtigt ser Barnet, forældrene ikke rigtigt ser Barnet har forældre, du ikke rigtigt ser Barnet er ikke eller kun sporadisk en del af et børnefællesskab Barnet viser sjældent glæde og begejstring Fornemmelser der er noget i luften Andet Røde børn: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Barnet er ikke en del af børnefællesskaberne. Barnet er på tålt ophold Barnet fortæller ikke noget hjemmefra Barnet viser aldrig glæde og begejstring Barnet kontakter overdrevent ukendte voksne Forældrene møder ikke op til forældrearrangementer Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed Andet Refleksioner og dialoger omkring de enkelte børn Nedenstående er spørgsmål til hjælp til refleksion og dialog. Grønne børn: Barnet trives, udvikler sig og lærer på alle områder. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet trives? Hvad er det der gør, at barnet trives? Hvad kan du gøre mere af, så barnet trives endnu bedre? Hvor har du din viden fra? - iagttagelser - dialog med barnet Gule børn: Der er områder, som undrer og skal undersøges nærmere. F.eks.: Har du afprøvet noget i forhold til det, der undrer dig hvordan reagerede barnet? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvordan påvirker din relation barnet? 18

19 Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvilke forskelle er der i jeres oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om jer? Hvornår ser du, at barnet trives? Hvad er det der gør, at barnet trives? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet Hvordan skal du handle på din undren? Bemærk: Hvis flere har farven gul, må man undre sig sammen med forældrene. Røde børn: Der er grund til bekymring. Handlinger skal sættes i gang. F.eks.: Hvordan kan du se, at barnet ikke trives? Hvad ved du om, hvordan barnet oplever sin situation? Hvordan er din egen relation til barnet? Hvilken betydning har din relation til barnet for forældrene? Hvilken betydning har din relation til forældrene for barnet? Hvilke forskelle er der i vores oplevelser af barnet? Hvad siger disse forskelle om os? Hvornår ser du, barnet trives? Hvad gør, at barnet trives i de situationer? Er der sket ændringer siden sidste udfyldelse af skemaet? Hvordan skal der handles på vores bekymring? - Hvordan skal vi inddrage forældrene? - Hvem skal handle hvornår? - Hvem er tovholder? Overbliksskema I dette skema kan I som kolleger samle Jeres individuelle farvelægninger, så I kan sammenligne og reflektere over det øjebliksbillede, farvelægningen giver af barnets trivsel. Barnets navn Ansattes navn Grøn Gul Rød Kommentar 19

20 Overlevering mellem institutioner Jeres observationer fra trivselsskemaerne kan nu danne grundlag for den videreformidling der skal ske omkring de enkelte børn i forbindelse med overgangen mellem sundhedspleje og dagpleje, mellem dagpleje og daginstitution og mellem daginstitution og skole/sfo. På den måde sikres et ens arbejde med børnene samt at alle børn bliver set/sporet og fulgt, så tidligt som muligt. Derfor er det af stor vigtighed, at alle nye og tidligere overgangsskemaer følger med ved hver overgang. Overgangsskemaerne som skal udfyldes i forbindelse med børnenes overgang mellem 2 institutioner findes i Barnets bog som er vedlagt som bilag (bilag 4) i denne handleguide. Støtte og vejledning Hvis man får brug for vejledning eller uddybning i forbindelse med denne handleguide eller i forbindelse med projekt OPTIK generelt, er man altid velkommen til at gå til sin leder eller til at kontakte os direkte: Projektleder: Thomas Westergaard thwe@vordingborg.dk Projektmedarbejder: Mette Due Hansen medh@vordingborg.dk Desuden kan man henvende sig til arbejdsgruppens medlemmer, hvis man har brug for guidning på sit eget fagspecifikke område: Navn Sundhedsplejerske Ulla Larsen (Langebæk) Lærer Rebekka M. H. Bærnholdt (Iselingeskolen) Tale- og hørekonsulent Helle Bach Kristensen Familierådgiver Lene Kristiansen Dagplejepædagog Bibi Nagel Sagsbehandler Ebbe Ravnsted Larsen ull@vordingborg.dk baernholdt@gmail.com hebk@vordingborg.dk lekr@vordingborg.dk bina@vordingborg.dk ebla@vordingborg.dk 20