Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik

Transkript

1 Referater fra seminar om grønlandsk kost og miljøforurening den den 16. maj 2006 på Peqqissaanermik Ilinniarfik Baggrund og formål Baggrunden for afholdelsen af seminaret om grønlandsk kost og miljøforurening var et resultat af et samarbejde mellem Grønlands Ernæringsråd og Danmarks Miljøundersøgelser. Ønsket var at inddrage ikke kun forskere men også interesseforeninger, politikere, borgere mfl. i diskussionen om formidlingen af kost og miljøforureningsproblematikken. Formålet med seminaret den 16. maj var følgende: At formidle viden og resultater der vedrører den grønlandske kost fra undersøgelser i AMAP og andet regi At skabe dialog om håndtering og formidling af resultaterne om forureningsproblematikken At komme med anbefalinger til en strategi for formidling af forureningsproblematikken Programmet Formiddagen og indtil kl var afsat til følgende oplæg: 1. AMAP Hvor stort er problemet med forureningen af de grønlandske fødevarer? V/ Poul Johansen, DMU 2. AMAP Hvilke resultater er der fundet hos mennesker og hvad er problemformuleringen? V/ Lektor, Dr. med. Jens C Hansen 3. Hvor stor er belastningen/problemet befolkningsmæssigt set? V/ Professor i Arktisk Medicin Peter Bjerregaard 4. Hvad gøres der for at nedbringe forureningen og hvad gøres i andre lande med lignende problemstillinger? V/ Overlæge Pal Weihe 5. Formidling og information til deltagerne i AMAP undersøgelserne. V/ Distriktslæge, PhD Henning Sloth Pedersen. 6. Hvad lyder rådgivningen på - til offentligheden og til den enkelte borger? V/ Læge Gert Mulvad, Grønlands Ernæringsråd Om eftermiddagen skulle deltagerne diskutere hvordan se selv så på formidlingsproblematikken og dernæst komme med forslag til formidlingstiltag på området. Følgende er en sammenskrivning af gruppernes forslag til formidlingstiltag. 1

2 Formidling til det politiske og administrative niveau Beslutningstagere skal forstå problemets omfang Embedsværket skal følge op på politiske beslutninger, være hukommelse for politikerne Politikere bør opsøge eksempler fra virkeligheden i by og bygd (flere borgermøder) Politikere og embedsmænd bør forholde sig til forsyningssituationen generelt (tilgængelighed, priser, billigere kalaalimernit - tilskud?) Information til den enkelte borger Borgernes intelligensniveau må ikke undervurderes, alle har krav på reel oplysning Der er brug for målrettet info. Der er mange flere grupperinger i samfundet end man kan tro og derfor er der brug for info med mange medier og måder forskellige strategier Formidling bør ske direkte til relevante målgrupper (f.eks. gravide) Informationen bør målrettes til lokale folk ved at videregive eksisterende viden og ved uddannelse af sundhedspersonale 2

3 Der bør ske en sikring af et koordinerende mellemled mellem forskere og sundhedsvæsenets personale med henblik på informationsflow Sundhedsvæsenet formidler (sundhedsvæsenet bør prioritere og se det som sin rolle at have en formidlende rolle) Den brede informationsindsats Budskab: Spis varieret. Der bør være et sted hvor man kan få yderligere besked og uddybning af budskaber, f.eks. en internetportal om kost, som unge også har lyst til at bruge Husstandsomdelte pjecer/blade á la Sila Debatprogrammer i radio og TV, fokus på dialog (du ringer, vi debatterer) Ernæringsrådet Det er Ernæringsrådets pligt at informere journalisterne, da de har pligt til at borgerne får informationer Ernæringsrådet klæder sundhedspersonalet på med opdateret viden 3

4 Valg af klare budskaber fra centralt sted (ernæringsrådet) valgmulighed Pressen Pressen bør tilbydes kurser i kost og kontaminantproblematikken De handlende Der skal være et reelt alternativ til forurenet kost Pilersuisoq s mindsteliste skal moderniseres- flere grønlandske produkter Bygdekøbmændene bør komme på kursus Forskerne Forskerne skal være bedre til at komme med tilbagemeldinger til deres undersøgelsesdeltagere 4

5 Ønsker til de budskaber der udgår om kost og forurening Enkle og operative retningslinier: klar og enkel fortolkning af forskningsresultater (skal forholde sig nøgternt og skære igennem) Forureningsproblematikken er en del af en hel pakke (ift alkohol og tobaksproblematikken) Klarere informationer overfor: de ældre, skolerne, fangerne Oplysning om importerede fødevarers effekt på sygdomme Positive handlemåder: Hvad i den grønlandske kost er sundt?- Hvad skal vi undgå eller drosle ned på? Tryghed (det skal være trygt at spise sin mad - afdramatisering af forureningsdebatten) Afslutning Ernæringsrådets formand Gert Mulvad takkede deltagerne for deres input og informerede om at forslagene ville blive taget op på et efterfølgende møde med repræsentanter for forskere og myndigheder, med henblik på en prioritering og anbefaling til det politiske og administrative apparat. 5

6 Deltagere på seminaret om grønlandsk kost og miljøforurening den 16. maj 2006 Jens Lars Fleischer Landstingets sundhedsudvalg Thomas Kristensen Frednings- og Miljøudvalget Olga P. Berthelsen Frednings- og Miljøudvalget Kim Kielsen Frednings- og Miljøudvalget Asii Chemnitz Narup Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø Søren Rendal Direktør, Direktoratet for Sundhed Jens C Hansen Århus Universitet, Center for Arktisk Miljømedicin (ovenstående deltog kun til kl 12) Pal Weihe Arbejdsmedicinsk afd. Thorhavn Sygehus Peter Bjerregaard Statens Institut for Folkesundhed Henning S. Pedersen Lægeklinikken Nuuk Frank Sonne Miljøstyrelsen Lars Linnemann Miljøstyrelsen Anita Johansen Paarisa Bodil Karlshøj Poulsen Paarisa Bolatta Vahl Sundhedsdirektoratet Adé Ojeniyi Sundhedsdirektoratet Kisea Bruun KANUKOKA Lillian Dahl Inerisaavik Emma Kristensen Grønlands Naturinstitut Kirsten Rydahl Danmarks Miljøundersøgelser Kitte Vinter-Jensen KANUKOKA Gert Mulvad Nerisaqarnermut Siunnersuisooqatigiit/Ernæringsrådet Katsi M. Hansen Ernisarfik/Fødeafdelingen, DIH Bolethe Juhl Ernisarfik/Fødeafdelingen, DIH Birgitte Nathanielsen Økonomaforeningen Anette Andersen Økonomaforeningen Birtha Bianco Peqqissaasut Kattuffiat/Sundhedskartellet Peter Sivertsen Økonomaforeningen Ane Sofie Hardenberg Namminersortoq/Selvstændig Lene Kielsen ICC Niels Lange Andersen KNAPK Christian Isaksen Arctic Greenfood Magnus Therkelsen Utoqqaat Nipaat/Ældreforeningen Tittus Egede Nuummi Tapertaralugu Aalisartartut Piniartartullu Peqatigiiffiat/Fritidsfangerforeningen i Nuuk 6

7 Beslutningsreferat fra møde om grønlandsk kost og forurening den 17. maj 2006, kl i Sundhedsdirektoratets mødelokale Deltagere Pál Weihe, Thorshavn sygehus, afd. For Miljø og Arbejdsmedicin, Jens C Hansen, Center for Arktisk Miljømedicin, Peter Bjerregaard, Statens Institut for Folkesundhed, Gert Mulvad, Ernæringsrådet, Henning Sloth Pedersen, Lægeklinikken, Kirsten Rydahl, Danmarks Miljøundersøgelser, Frank Sonne, Miljøstyrelsen, Lars Linnemann, Miljøstyrelsen samt Tine Pars, Ernæringrådet Formål Mødet var sat i stand med det formål at prioritere og følge op på seminarets anbefalinger dagen forinden og komme med anbefalinger til den videre proces. Punkterne som blev drøftet var: 1. Rådgivningssituationen om traditionel kost og forurening i Grønland 2. Hvordan kan man øge rådgivningen om kontaminanter for den enkelte borger? 3. Kontaminantproblematikken set i en public health sammenhæng Ad 1. En diskussion om forskernes viden om kontaminanternes effekt og ønsket om at politikerne er opdaterede med hensyn til denne viden mundede ud i deltagernes anbefaling om at AMAP - Human Health gruppen, bestående af Pál Weihe, Jens C Hansen, Peter Bjerregaard, Gert Mulvad og Henning Sloth bliver bedt om at udarbejde et papir målrettet det politisk administrative apparat, som inkluderer en Begrundet sundhedsmæssig vurdering af den eksisterende viden om kontaminantbelastningen i Grønland. Formålet med papiret er at give bedste bud på hvorledes og i hvor høj grad kontaminantbelastningen kan nedbringes. Det bliver så op til en efterfølgende politisk og sundheds- og ernæringsfaglig vurdering om det vil give anledning til ændringer i den rådgivning der udgår fra bl.a. Ernæringsrådet. Ad 2. En anden diskussion som var affødt af forslag fra seminaret dagen forinden, var ønsket om at Sundhedsvæsenets personale er bedre klædt på til at rådgive den enkelte borger og gravide om kost og ernæring, herunder kontaminanter. Der eksisterer i dag allerede tilstrækkelig viden til, at den enkelte borger af det lokale sundhedsvæsen kan få råd og vejledning om kost og 7

8 kontaminanter. Den viden skal blot kanaliseres ud til sundhedspersonalet og mødedeltagerne støttede Ernæringsrådets forslag om oprettelse af kurser/uddannelse om kost og rådgivning heraf på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Ad 3. Diskussionen om kontaminantproblematikken set i sammenhæng med et public health synspunkt resulterede ikke i noget konkret forslag præcis på dette punkt, men resulterede i et forslag om opstart af et projekt som har til formål at se på proaktive muligheder og løsningsforslag til den transformations- og forandringsproces som kontaminantproblematikken afføder mht. udnyttelsen af traditionelle fødevarer. Dette kunne f.eks. være et projekt tilknyttet Center for Arktisk Miljømedicin. Referent Tine Pars Den 18. maj