Projekt Sundhedsfremme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Sundhedsfremme"

Transkript

1 Rapport på spørgeskemaundersøgelse Tr i v s e l o g s u n d h e d s f r e m m e 2005 Udarbejdet af Majbritt Veise Blohm Odder Kommunes Ældreservice

2 FORORD 2 INDLEDNING 3 FORMÅL 3 BEGREBSAFKLARING 4 METODE 5 TVÆRSNITUNDERSØGELSE 5 RESPONDENTER 5 MATERIALETS TILBLIVELSE 6 RESULTATER 7 PROCESSEN 7 RESULTATER 9 GENERELLE FORHOLD SPØRGSMÅL TRIVSEL SPØRGSMÅL LIVSSTIL SPØRGSMÅL ØNSKER OM SUNDHEDSFREMMENDE TILBUD SPØRGSMÅL AFSLUTTENDE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL KONKLUSION 16 SUPPLEMENT TIL KONKLUSION 18 HVAD MANGLER VI I STYREGRUPPEN 21 METODEKRITIK 22 HANDLEPLAN 23 LITTERATURLISTE. 26 1

3 Forord I August 2004 nedsatte Ældrechef Kirstine Markvorsen en styregruppe, der skulle tage ansvaret for at få præsenteret, integreret og implementeret sundhedsfremme i arbejdsmiljøarbejdet i Odder Kommunes Ældreservice. Styregruppens medlemmer er følgende: Jane Hoffman (ergoterapeut og Arbejdsmiljøleder) Gunilla Jensen (hjemmehjælper og SR) Bodil Jeppesen (sygeplejerske og FTR) Lars Madsen (fysioterapeut og daglig koordinator i Aktivitetshuset) Viki Madsen (social- og sundhedshjælper og FTR) Kirstine Markvorsen (sygeplejerske og Ældrechef) Ulla Reintoft (sygeplejerske og leder af Sundhedscentret) Majbritt Veise Blohm (fysioterapeut, MR. og projektleder) Udfaldene af styregruppens arbejde har indtil videre været: beslutning af Ældreservices definition af sundhedsfremme, udarbejdelse af projektbeskrivelse, udarbejdelse af sundhedspolitik, samarbejde med BST, udarbejdelse af spørgeskema og gennemførelse af denne, udarbejdelse af handleplan for det sundhedsfremmende arbejde i Ældreservice. Fremtidige arbejdsopgaver for styregruppen vil være at sikre implementering af sundhedspolitik og handleplan for det sundhedsfremmende arbejde og evaluering af sundhedstilstanden blandt medarbejderne i efteråret Samarbejdet i styregruppen har været konstruktivt takket være en bred tværfaglighed, meget engagerede medarbejdere og en stor opbakning fra ledergruppen. 2

4 Indledning Odder Kommunes Ældreservice ønsker at være en god arbejdsplads, og man har derfor et mål i kontrakten år med Odder Byråd om at arbejde intensivt med arbejdsmiljø og sundhedsfremme. For at kunne skabe sundhed på en arbejdsplads skal man ifølge Jensen og Johnsen (2000) have en viden om, hvordan medarbejderne ser på sundhed. Dette er argumentet for, at der primo 2005 blev iværksat en spørgeskemaundersøgelse (se bilag 1) blandt alle medarbejdere i Ældreservice. Svarene på spørgeskemaundersøgelsen vil blive brugt som udgangspunkt til at iværksætte tiltag af både forebyggende og sundhedsfremmende karakter. n kan siges at skulle danne fundament for Projekt Sundhedsfremme (se bilag nr. 2), hvor intentionen er at finde ud af: Hvordan arbejdspladsen kan medvirke til at skabe et menneskeligt stimulerende arbejdsmiljø. Hvordan der i arbejdssammenhænge kan skabes fokus på sundhed og trivsel. Hvad der skaber sundhed hos de ansatte. Yderligere er ønsket: At implementere sundhedspolitikken godkendt af MED den 14/ At erhverve sig en arbejdsmiljøcertificering, hvor der skal leves op til foreskrevne krav om a) det materielle arbejdsmiljø, b) egenindsatsen på arbejdsmiljøområdet, c) det rummelige arbejdsmarked og d) sundhedsfremme. At skabe den anerkendende organisation og en sundhedsfremmende kultur i Ældreservice. Denne rapport indeholder foruden resultaterne af spørgeskemaundersøgelse et udførligt metodeafsnit med fokus på begreberne gennemskuelighed og gennemsigtighed, således undersøgelsen kan gentages (Kvale 2003) og bruges som et evalueringsredskab på Projekt Sundhedsfremme. Baggrund se bilag 2 Formål Formålet med Projekt Sundhedsfremme er at øge opmærksomheden omkring sundhed blandt alle medarbejdere og ledere således, at der skabes en kultur, hvor sundhedsfremme er en del af arbejdsmiljøpolitikken, og hvor man som arbejdsgiver og arbejdstager har en fælles problemforståelse og ser dette som et fælles ansvar. Yderligere er formålet at øge arbejdsglæde, trivsel og at fastholde medarbejderne (se i øvrigt bilag 2). Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få en viden om, dels hvordan medarbejderne ser på sundhed, og dels hvordan de ser deres egen sundhedstilstand, således at der kan udarbejdes en handleplan, hvori man vil forsøge at opfylde formålene og intentionerne fra Projekt Sundhedsfremme. 3

5 Begrebsafklaring Sundhed: skal i denne undersøgelse forstås som noget, der er forankret i menneskets følelse og livssituation, og som noget der handler om at styrke livsmodet, handleevnen og fornemmelsen af overskud i hverdagen. Yderligere er sundhed en besiddelse af sammenhæng, hvor omgivelsernes krav svarer til de ressourcer, man besidder (Antonovsky 2004), og sundhed skabes inden for de rammer, vi til dagligt færdes i (Johnsen og Jensen 2000). Sundhedsfremme: at skabe et menneskeligt stimulerende arbejdsmiljø (WHO glossary 1998) (se bilag 2). Forebyggelse: er en foranstaltning eller proces, hvorved et uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres (Kamper-Jørgensen og Alminds 2003). Udviklingspotentiale: er et område, der kræver ekstra opmærksomhed eller konkret ændring med udgangspunkt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelsen. 4

6 Metode Spørgeskemaet blev udarbejdet i samarbejde med BST Jylland, hvor tre af deres medarbejdere var involveret: Gert Fuursted (ergoterapeut), Gitte Strand ( fysioterapeut) og deres Organisationspsykolog. Samarbejdet foregik ved tre fælles møder mellem BST-medarbejderne og Projekt Sundhedsfremme styregruppen, hvorefter BST udarbejdede det endelige spørgeskema. Spørgeskemaet (bilag 1) indeholder i alt 38 spørgsmål. Det er inddelt i tre hovedkategorier: Generelle forhold, trivsel og livsstil, hvor hovedkategorien trivsel har fire underkategorier: arbejde, kollegaer, ledelse og udviklingsmuligheder. Skemaet er udarbejdet ud fra BST s erfaring og viden, ud fra projektbeskrivelsen og ud fra en teoretisk referenceramme bestående af: 1. Torben K Jensens & Tommy J Johnsens (2000): Sundhedsfremme i teori og praksis 2. Finn Kamper- Jørgensen & Gert Almind (2004): Forebyggende Sundhedsarbejde. 3. Aron Antonovsky (2004): Helbredets mysterium. I følge Jensen og Johnsen (2000) skal sundhedsfremmende arbejde vende opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Man skal fokusere på, hvad der holder folk raske, i stedet for, hvad der gør dem syge. Man skal fokusere på ressourcer og handlemuligheder i stedet for risici. Man skal sigte efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stressorer. Jensen og Johnsens tanker om sundhedsfremme er den primære inspiration til såvel spørgeskemaundersøgelsen som sundhedsfremmearbejdet som en helhed i Odder Kommunes Ældreservice. Kamper-Jørgensen og Alminds Forebyggende Sundhedsarbejde (2004) er en bog, hvor mange forfattere har bidraget med deres specialistviden indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Bogen indeholder en gennemgang af tre danske sundhedsprogrammer, en række love på sundhedsområdet og en gennemgang af den politiske udvikling i det forebyggende arbejde i Danmark. Indholdet af denne bog er brugt til at sikre at såvel Projekt Sundhedsfremme som spørgeskemaundersøgelsen har en relevans og følger den samfundsmæssige udvikling og de samfundsmæssige tendenser. Anonovsky (2004) har vi inddraget, da hans teorier og perspektiver underbygger måden, vi har valgt at anskue sundhedsfremme på i Odder Kommunes Ældreservice. Han skriver, at sundhed skabes ved at øge følelsen af sammenhæng dvs. følelsen af begribelighed og håndterbarhed og meningsfuldhed eller ved at styrke folks livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen. Tværsnitundersøgelse Denne spørgeskemaundersøgelse er udarbejdet som en tværsnitundersøgelse, hvor man får et øjebliksbillede af den aktuelle sundhedstilstand blandt medarbejderne i Ældreservice. En tværsnitundersøgelse er af mere beskrivende end analyserende karakter, og kan i dette tilfælde bruges til at belyse, hvilke faktorer, der skal prioriteres for at skabe en sundhedsfremmende kultur i Ældreservice. (jf. Andersen et al 1999; Olsen et al 1998). Yderligere er metoden velegnet, da det er en hurtig og billig metode til at få svar, der kan generaliseres blandt medarbejderne i Ældreservice, således at handleplanen for Projekt Sundhedsfremme bliver relevant for lige netop denne medarbejdergruppe. Respondenter Spørgeskemaerne er udleveret til samtlige ansatte i Odder Kommunes Ældreservice. Det drejer sig om 335 medarbejdere bestående af fastansatte, faste vikarer og studerende. Ad hoc-vikarerne 5

7 har ikke fået spørgeskemaet. Medarbejdergruppen består af tekniske service-medarbejdere, HKassistenter, hjemmehjælpere, sosu-hjælpere, sygehjælpere, sygeplejersker, ledere, sosuassistenter, plejehjemsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der er svaret på i alt 249 spørgeskemaer, hvilket udgør en svarprocent på 74, 3. Denne svarprocent opfattes som høj, og vi har derfor anvendt disse i det følgende, idet vi opfatter svarene som repræsentative for hele medarbejdergruppen i Ældreservice. Svarene er fordelt således: Arbejdsplads Spørgeskemaer udleveret Spørgeskemaer retur Svarprocent Hjemmeplejen , 5 % Sundhedscenter (genoptræningsafd., kortidsafd., plejeboliger, distriktsterapien) ,4 % Hou/Gylling ,4 % Stenslundcenteret % Administrationen (daghjem, teknisk/service, aktivitetshus, vikarkorps, adm.) ,7 % Ålykkecenter ,7 % Figur 1, svarfordeling. Svarprocenten på Stenslundcenteret er som anført ovenfor på 58 %, hvilket betyder, at denne undersøgelse næppe kan bruges til at sige noget generelt om arbejdsmiljø og sundhedsfremmende forhold på denne institution. Den kan være retningsgivende, så hvis man ønsker et klarere billede af forholdene på Stenslundcenteret må undersøgelsen gentages her. Materialets tilblivelse Undersøgelsen blev foretaget marts Udlevering af spørgeskemaer og svarkurverter blev foretaget på følgende måde: Projektlederen aftalte med den respektive leder på den enkelte arbejdsplads et tidspunkt, hvor lederen samlede sine medarbejdere. På denne samling blev spørgeskemaet gennemgået stringent, og der var mulighed for at stille spørgsmål. Yderligere blev der her fastslået, at medarbejderne er sikret fuld anonymitet under undersøgelsen. Det var en omfattende og tidskrævende udleveringsform, men det blev prioriteret for at skabe/starte en dialog om sundhedsfremme i arbejdsmiljøarbejdet i Ældreservice og for at optimere muligheden for en høj svarprocent. Hvis der er skabt forståelse og gennemskuelighed af spørgsmålene, er det BST s erfaring, at medarbejderne føler større ansvar for at udfylde og aflevere skemaerne. Denne erfaring valgte vi således at arbejde ud fra. 6

8 Medarbejderne fik en uge til at besvare spørgsmålene, hvorefter de afleverede spørgeskemaerne i en lukket kuvert til en lokal udvalgt person hyppigst lederen, der havde fået ansvaret for at samle alle spørgeskemaerne ind og sende dem videre til projektlederen. På Stenslundcenteret valgte man, at medarbejderne selv skulle sørge for at spørgeskemaerne kom i intern post til projektlederen. Argumentet for dette var, at man var bekymret for, at medarbejderne ville undlade at besvare spørgeskemaerne, hvis de skulle afleveres til en kollega eller ledelsen. Som anført ovenfor blev svarprocenten på Stenslundcenteret væsentlige lavere end de øvrige centre og man kan formentlig udlede heraf, at metoden ikke havde den ønskede effekt. De 249 returnerede spørgeskemaer blev indtastet af personale fra administrationen, lederen af sundhedscenteret, en af styregruppe deltagerne, en medarbejder fra sundhedscenteret og af projektlederen. For at sikre fuld anonymitet sorterede projektlederen spørgeskemaerne, således at ingen indtastede skemaer fra egen arbejdsplads. Resultater Resultaterne er opdelt svarende til hovedkategorier og underkategorier i spørgeskemaet. Hensigten er at svare på følgende spørgsmål: Hvordan er trivslen og arbejdsglæden generelt blandt medarbejderne? Hvordan opleves det kollegiale forhold til hinanden fagligt og socialt? Hvordan opleves forholdet til ledelsen? Hvordan opleves udviklingsmulighederne? Er der livsstilsproblematikker blandt medarbejderne, som de ønsker hjælp til at ændre? Hvad ønsker medarbejderne af sundhedsfremmende tilbud? De procenter, der angives i resultatafsnittet, er procenter af de ansatte, der har besvaret spørgeskemaerne, dvs. de 249 ud af 335 medarbejdere eksempel: 56 % er over 46 år dvs. 56 % af 249 medarbejdere: i alt 139 medarbejdere. Resultaterne er trukket ud på en frekvenstabel og en frekvensgraf, hvorefter informationer, der giver svar på ovenstående, er skrevet ind i denne rapport nogle er underbygget med grafer. I resultatafsnittet er markante forskelle fremhævet, således at variabler, der fraviger fra det gennemsnitlige billede, er fremhævet. Dette er gjort for at kunne bruge disse som eksempler (negative og positive), når handlingsplanen skal udarbejdes. Processen Formålet med dette afsnit er af hensyn til fremtidigt projektarbejde at beskrive arbejdsprocessen for projekt Sundhedsfremme Grunden til, man i styregruppen mener, at arbejdsprocessen skal beskrives, er at det har været en konstruktiv og lærerig proces for alle. Man har fra ledelsens side prioriteret at frikøbe en tovholder/projektleder 17 timer ugentligt. Styregruppen på i alt otte personer (inklusiv projektleder) er alle udvalgte af Ældrechef Kirstine Markvorsen. Gruppen består af seks medarbejderrepræsentanter, en mellemleder og af Ældrechefen selv. Personerne er udvalgt på baggrund af de faglige og personlige kompetencer, de arbejdsmæssige funktioner og ikke mindst repræsentanter fra Med. udvalget i Ældreservice. 7

9 Projektlederen har haft følgende ansvarsområder: viden- og litteratursøgning. udarbejdning af projektbeskrivelse. metode, kontakt til diverse samarbejdspartnere. udføre spørgeskemaundersøgelse. formidling - skriftlig og mundtlig. rapportering. klæde den resterende styregruppe på fagligt og teoretisk. udarbejde referater fra alle styregruppemøder. Styregruppemedlemmerne har haft følgende opgaver: bidrage med deres faglighed og deres engagement. være repræsentanter for resten af medarbejdergruppen, således arbejdet i styregruppen konstant har været relateret til virkeligheden i Odder Kommunes virkelighed. være kritikere på projektlederens arbejde. Nøgleordene for processen er følgende: fordybelse, kontinuitet, effektivitet, tværfaglighed, konstruktivt samarbejde og den røde tråd. Disse nøgleord ville have været urealistiske, hvis alle i styregruppen skulle passe deres arbejde i Ældreservice, og vi anbefaler hermed, at man i fremtidens projektarbejde i Ældreservice - af mere omfattende karakter - genbruger modellen med at frikøbe projektlederen, således denne kan sikre arbejde af høj kvalitet. 8

10 Resultater Formålet med dette afsnit er, at resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen bliver fremlagt på en klar og gennemskuelig metode. Afsnittet er opbygget således: Resultaterne opdeles svarende til opdelingen i spørgeskemaet, herunder vil der dels i prosa og dels i grafer blive givet et samlet/generelt billede af resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Graferne er kun et udsnit af det samlede antal grafer det samlede datamateriale kan ses i bilag 3-5. Resultaterne er samlet i et generelt billede, da den høje svarprocent giver et billede, som vi vurderer er repræsentativt for medarbejdergruppen i Odder Kommunes Ældreservice. Efter resultaterne af hvert afsnit af spørgeskemaet, er der angivet fravigelser fra det generelle billede. Formålet med dette er at give et så nuanceret et billede af sundhedstilstanden blandt medarbejderne som muligt. Dette vil give en øget mulighed for at udarbejde en rammende og effektiv handlingsplan. Generelle forhold spørgsmål 1-9 Her kan der fremhæves, at 56 % er over 46 år og 66 % har været ansat i Ældreservice over 6 år. Størstedelen vurderer deres helbred og deres trivsel på arbejdspladsen som værende godt, vældig godt eller fremragende. Hvordan vurderer du dit helbred? figur 2, frekvensfordeling over vurdering af helbred. Hvordan vurderer du din trivsel på arbejdspladsen? Figur 3, frekvensfordeling over vurdering af trivsel. Fravigelser der er anderledes end det generelle billede: 0 % af HK-assistenterne er over 46 år. Kun 35 % af Teknisk servicemedarbejderne har været ansat i ældreservice mere end 6 år. 9

11 Fravigelser der er dårligere end det generelle billede: Der er 29,6 % af hjemmehjælpergruppen der vurderer deres helbred som værende mindre godt og 25,9 % af samme medarbejdergruppe, der vurderer deres trivsel som værende mindre god. Trivsel spørgsmål Arbejde (spørgsmål 10-19) Over 80 % af de ansatte, der har besvaret spørgeskemaet er meget glade for deres arbejde. De føler, at arbejdet er meningsfuldt, de har et passende ansvar og en passende indflydelse i deres arbejde. Jeg mener, at mit arbejde er meningsfuldt? Figur 4, frekvensfordeling af arbejdets meningsfuldhed. Af udviklingspotentialer kan der nævnes organisering af arbejdet og pausemuligheder: 47,8 % svarer delvist, i ringe grad eller i meget ringe grad på spørgsmålet, om de har en passende arbejdsmængde. 55 % svarer delvist, i ringe grad eller i meget ringe grad på spørgsmålet, om deres arbejde er organiseret på en fornuftig måde. 58 % svarer delvist, i ringe grad eller i meget ringe grad på spørgsmålet om de er tilfredse med deres pausemuligheder. Jeg er tilfreds med mine pausemuligheder? Figur 5, frekvensfordeling af tilfredshed med pausemuligheder. Fravigelser der er bedre end det generelle billede: Henholdsvis 25 % på Ålykkecentret og 35 % i Administrationen svarer delvist eller derunder på spørgsmålet om de har en passende arbejdsmængde. Kun 27,6 % på Ålykkecentret svarer delvist eller derunder på spørgsmålet om deres arbejde er organiseret på en fornuftig måde. 10

12 Kun 18,2 % af terapeutgruppen svarer delvist eller derunder om spørgsmålet om de er tilfredse med deres pausemuligheder. Fravigelser der er dårligere end det generelle billede: 75 % af sygeplejerske gruppen svarer delvist på spørgsmålet om deres arbejde er organiseret på en fornuftig måde. Kollegaer (spørgsmål 19-22) Over 80 % af de ansatte, der har besvaret spørgeskemaet har et godt samarbejde med deres nære kollegaer. Jeg har et godt samarbejde med mine nære kolleger? Figur 6, frekvensfordeling af vurdering af samarbejdet med nære kollegaer. Af udviklingspotentialer kan der nævnes samarbejdet med øvrige kollegaer i Ældreservice, hvor 41 % svarer delvist, i ringe grad eller i meget ringe grad. Fravigelser: 100 % af ledergruppen svarer i høj grad på spørgsmålet, om de har et godt samarbejde med øvrige kollegaer i Ældreservice. Ledelse (spørgsmål 23-27) Over 80 % har et godt samarbejde med både deres gruppekoordinator og deres øvrige ledelse, og de føler, at de får den opbakning, de har brug for. Jeg får den opbakning fra ledelsen, som jeg har brug for i mit arbejde - Fra min øvrige ledelse? Figur 7, frekvensfordeling af vurdering af opbakning fra øvrige ledelse Af udviklingspotentialer kan der nævnes spørgsmålet, om man bliver godt informeret af den øvrige ledelse, hvor 53,7 % svarer delvist, i ringe grad og i meget ringe grad. Yderligere svarer 54,5 % delvist, i ringe grad og i meget ringe grad på spørgsmålet, om de oplever ledelsen prioriterer trivsel på arbejdspladsen højt. 11

13 Jeg bliver godt informeret af ledelsen - Fra min øvrige ledelse? Figur 8, frekvensfordeling af informationsniveauet fra øvrige ledelse. Fravigelser: Der er en jævn fordeling på svarerne i denne kategori. Udviklingsmuligheder spørgsmål % svarer i høj grad eller i meget høj grad på spørgsmålet om de føler, at de har passende indflydelse på deres daglige arbejde. Jeg har passende indflydelse på mit daglige arbejde? Figur 9, frekvensfordeling af vurdering af passende indflydelse i dagligt arbejde. Af udviklingspotentiale kan der nævnes mulighed for at udvikle sig fagligt, hvor 44,9 % svarer delvist, i ringe grad eller i meget ringe grad Fravigelser der er bedre end det generelle billede: 100 % af ledergruppen og 91 % af terapeutgruppen svarer i høj grad eller derover på spørgsmålet, om de har passende indflydelse på deres arbejde. 12

14 Livsstil spørgsmål På spørgsmålet om man synes, at man lever sundt er svarene fordelt således 50,7 % svarer i høj grad eller i meget høj grad. 42,5 % svarer delvist eller i ringe grad. 66,5 % er ikke ryger og 33,5 % er rygere. 48 % af rygerne svarer ja eller ved ikke på spørgsmålet, om de ønsker arbejdspladsens hjælp til at holde op. 33,8 % føler sig generet af røg på deres arbejdsplads, hvor det drejer sig om røg i fælleslokaler, i hjemmepleje bilerne, i borgernes egne hjem og andre steder. 47,4 % ønsker at ændre deres vægt, men 56,1 % svarer nej på spørgsmålet om, de ønsker arbejdspladsens hjælp hertil. På spørgsmålet om man er villig til at betale for arbejdspladsens hjælp til at ændre livsstilen er svarene følgende: 20 % svarer ja, 53,2 % svarer nej og 26, 8 % svarer ved ikke. Fravigelser: Der er en jævn fordeling på svarerne i denne kategori. Ønsker om sundhedsfremmende tilbud spørgsmål 36 Velvære/passive tilbud: Massage Zoneterapi Kiropraktik Fysioterapi Fodterapeut Afspænding Yoga Diætist Frugt/kildevand/ friskvand beholder Personale kantine/salatbar/ sund kost m.m. forhold som rådhusets personale Rygestopkurser / gratis hypnose til rygestop En gratis årlig helbredsundersøgelse / sundhedscheck til nattevagter Aktive/motion tilbud: Fysisk træning Stavgang Bowling Gymnastik Ryg-træning Fælles træning Gåture Individuel styrketræning Cykelture Romaskine Personale gymnastik genindføres 13

15 Højere tilskud til motionscenter Tilskud til svømning Motionssamtaler/ hjælp til at lave individuelt motionsprogram Konkurrence om vægttab/ kommunalt vægtvogter projekt Alternative motionsforslag hvad kan man selv gøre/ gratis motion Andet: Vikarer til alle timer, hvor der er fravær Et højt informationsniveau Arbejde med udvikling af faglig identitet Inddragelse af nøgleperson til planlægning af nyt sundhedscenter Fokus på kommunikation Tidligere indsats i forbindelse med alkoholmisbrug En bedre menneskelig tilgang Mere respekt for faglighed og kompetence til den enkelte medarbejder Færre ufaglærte medarbejdere Mere tid til den enkelte bruger Færre møder Konvertering af afløsertimer til faste stillinger Kurser og foredrag i livsstil/stress/mobning/sundhedsfremme m. m Kurser i at bruge kroppen rigtigt/hensigtsmæssigt Supervision/kollegial supervision Bedre omgangstone En daglig planlagt pause med kollegaer Mere plads i hjemmeplejen Fokus på tryghed, åbenhed og ærlighed Opmuntring/påskyndelse når der gøres noget godt Fokus på socialt samvær Harmoni mellem krav og ressourcer Tage fat om dem, der sygemelder sig gang på gang Fokus på pauser Rygere holder MANGE pauser Fokus på ledelse, - ledelse på en sober måde Afsluttende spørgsmål spørgsmål 37 På spørgsmålet om arbejdsglæden vil øges ved forbedringer indenfor fem ud af seks hovedkategorier: kollegaer, ledelse, arbejdet, udviklingsmuligheder og livsstil svarer 34,5 i høj grad eller i meget høj grad indenfor kollegaer og 25 % indenfor livsstil. Vil din arbejdsglæde forøges ved forbedringer indenfor - Livsstil? 14

16 Figur 10, frekvensfordeling af forbedringer inden for livsstil og betydningen af dette for arbejdsglæden. Udviklingspotentialerne ligger indenfor følgende områder: over 40 % vurderer, at arbejdsglæden vil øges i høj grad eller i meget høj grad ved forbedringer indenfor ledelse, arbejdet og udviklingsmuligheder. 15

17 Konklusion Udgangspunktet for denne spørgeskemaundersøgelse var at få en viden om: hvordan medarbejderne i Odder Kommunes Ældreservice ser på sundhed, og hvordan deres generelle sundhedstilstand er, således at der kan udarbejdes en handleplan for det sundhedsfremmende arbejde, der er relevant for lige netop denne personalegruppe. Svarprocenten er 74,3 % (med undtagelse af én af institutionerne, der adskiller sig med en svarprocent på kun 58 % - se metodeafsnittet), hvilket betyder, at den er så høj, at man kan opfatte svarene som værende generelle for medarbejdergruppe i Ældreservice. Det er derfor vurderingen, at resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse vil kunne danne et solidt fundament for det videre sundhedsfremmende arbejde i Ældreservice. Det overordnede billede er: At størstedelen af medarbejderne er glade for deres arbejde, de føler, det er meningsfuldt, de har et passende ansvar og indflydelse, og de vurderer deres helbred og trivsel som værende godt. At størstedelen af medarbejderne har et godt samarbejde med nære kollegaer. At størstedelen af medarbejderne føler, de har et godt samarbejde med deres ledelse, og at de føler, at de får den opbakning fra ledelsen, de har brug for. n har derforuden også givet et billede af udviklingspotentialerne i forhold til at øge arbejdsglæden og trivslen og i forhold til at skabe en sundhedsfremmende kultur i Ældreservice. De er følgende: En forbedring af arbejdets organisering. En forbedring af arbejdsmængden. En forbedring af pausemuligheder. En forbedring af samarbejdet med de kollegaer, der ikke karakteriseres som værende de nære kollegaer. En forbedring af informationsniveauet fra ledelsen til medarbejderne. En forbedring af ledelsens prioritering af trivsel på arbejdspladsen. En forbedring af mulighederne for faglig udvikling. At få mulighed for at få hjælp til at holde op med at ryge. En forbedring af rygepolitikken således at folk ikke behøver at føler sig generet af røg på arbejdspladsen. Her drejer det sig om røg i fælleslokaler, i hjemmeplejebilerne, i borgernes egne hjem og i kategorien andre steder. At få mulighed for at lære at leve sundere. Der er naturligvis fravigelser fra det overordnede billede, som man kan vælge at skele til og lære af, når man udarbejder en handleplan. Disse fravigelser er følgende: Hjemmehjælpergruppen vurderer deres trivsel og deres helbred som værende mindre god i forhold til den øvrige medarbejdergruppe. I modsætning til størstedelen af medarbejdergruppen vurderer personalet på Ålykkecentret og i Administrationen, at de har en passende arbejdsmængde. I modsætning til størstedelen af medarbejdergruppen vurderer terapeutgruppen, at de er tilfredse med deres pausemuligheder. I modsætning til størstedelen af medarbejdergruppen vurderer ledergruppen, at de har et godt samarbejde til øvrige kollegaer i Ældreservice. 16

18 I forhold til spørgsmålet om, hvordan medarbejderne ser på sundhed, er der givet et billede, der passer til styregruppens definition af sundhed (se afsnittet: begrebsafklaring). Dette kan ses i svarene på spørgsmål 36, hvor medarbejderne kan udtrykke deres ønsker om sundhedsfremmende tilbud på deres arbejdsplads. Ønskerne omhandler tilbud af velvære og passive behandlingsformer, tilbud om fysisk aktivitet og om forslag til strukturelle og organisatoriske ændringer. Yderligere er der ønsker om en øget fokus på dialog, kommunikation, tryghed, ærlighed og omsorg for hinanden. I det afsluttende spørgsmål i spørgeskemaet gives der et billede af, hvordan man kan vælge at prioritere det sundhedsfremmende arbejde i Ældreservice. Ud fra disse svar ser det ud til at forbedringer indenfor kategorierne ledelse, arbejde og udviklingsmuligheder er et højere ønske end forbedringen indenfor kategorierne kollegaer og livsstil. 17

19 Supplement til konklusion (Udarbejdet som arbejdsredskab til at lave handleplan ud fra) Konklusionen kan opdeles i tre overordnede temaer: 1. Organisering og struktur 2. Trivsel 3. Livsstil Ad1) Dette tema er logisk et område, hvor ansvaret med fordel kan placeres hos ledergruppen. Område omfatter følgende: Arbejdets organisering ( 55% er ikke tilfredse. Terapeuter og ledere er meget tilfredse. På Ålykkecentret er 69 % tilfredse. Informationsniveau fra ledelsen (53,7 % er ikke tilfredse. Terapeuter + HK assistenter er meget tilfredse). Pausemuligheder ( 58% er ikke tilfredse. Ledere + terapeuter + HK assistenter er meget tilfredse. Ålykkecenter ca. 78 % meget tilfredse). Arbejdsmængden ( 47, 8 % er ikke tilfredse. Ålykkecenter + administrationen meget tilfredse. Ledere + terapeuter meget tilfredse). Faglig udvikling ( 44,9 % er ikke tilfredse. Ledere + HK-assistenter tilfredse) Samarbejde med øvrige kollegaer. Konklusion Dette område indeholder en del udviklingspotentialer, som vil være naturligt at lægge over til ledergruppen. Det er tydeligt at ledere, terapeuter og til dels HK assistenter er faggrupper, man kan skele til, når man går i gang med dette arbejde. Yderligere kan det se ud til, at Ålykkecentret er et sted, der vil være interessant at kigge nærmere på. Det ser ud til, at der er en tendens til, at selvstændighed, medindflydelse og fri arbejdstilrettelæggelse har en stor betydning for trivslen og tilfredshedsgraden blandt medarbejderne kan dette spredes til hele personalegruppen? Ad 2) Prioritering af trivsel herunder også faglig og personlig udvikling Her har medarbejderne brugt følgende nøgleord: Dialog, kommunikation, ærlighed og omsorg for hinanden. Medarbejderne har også til dette område selv kommet med konstruktive forslag: En bedre menneskelig tilgang. En bedre omgangstone. Påskønnelse. Ønsker om mulighed for at få passive behandlingstilbud/ fryns. Konklusion 18

20 Det er på dette område vigtigt at handlingsplanen er tro mod vores definition af sundhed. En oplagt og velafprøvet metode kunne være den værdsættende samtale. Ad3) Dette område er ifølge spørgeskemaundersøgelsen af lavere prioritering end de førnævnte områder. Men området kan ikke ignoreres pga. arbejdsmiljøloven, arbejdsmiljøcertificeringen, kommunalreformen og regeringens folkesundhedsprogram. Vi skal tage fat på rygning af flere årsager: Folkesundhed Rygepolitikken (rådhuset) Flere har i skrevet i deres besvarelse af spørgeskemaet: Rygere holder mange pauser Vi skal tage fat på motion pga.: Folkesundhed Arbejdsopgaverne i ældreservice Nøgleord: ½ time om dagen er anbefalet fra sundhedsstyrelsen. Kost se ovenstående! Konklusion 1/3 af medarbejderne er rygere 1/3 af medarbejderne føler sig generet af røg Næsten halvdelen ønsker at ændre sin vægt Mange ønsker ikke arbejdspladsens hjælp, men iflg. diverse lovgivning og anbefalinger har vi som arbejdsplads pligt til at tage et medansvar. Emnet er et samfundsmæssigt stort problem, men det er vores pligt at tage et medansvar. I denne forbindelse er det vigtigt at have en viden om og en forståelse for problemet vedr. ændring af livsstil. Følgende emner skal der generes stor viden omkring, for at der kan være en chance for at det lykkes: Motivation indre, ydre, selvbestemmelse Compliance/ self-efficacy Sundhedspædagogik Sundhedspædagogik: Handler om sammenhæng mellem de ydre forhold (Mulighed for at træffe sunde valg) og det enkelte menneskes konkrete livssituation. Sundhedspædagogik betragter sundhed som en ressource og derfor også en vigtig del af handlekompetencen. Handlekompetencen = vilje + evne til at handle ifht. et problem. Den er afhængig af ydre levevilkår og omgivelserne Ansvaret for livsstilsændring er altså både hos den enkelte og hos omgivelserne. 19

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter

Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter Velkommen som medarbejder ved Oddense Ældrecenter Navn Brugernavn omsorgssystemet Adgangskode omsorgssystemet Velkommen: Vi vil med dette introduktionsprogram gerne byde dig hjertelig velkommen som medarbejder

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel

Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel Evaluering af projekt: Nedsættelse af fravær via nærvær og trivsel - Projektet er støttet af Skanderborg kommunes HovedMED- Udvalgs forebyggelsesgruppe. Skanderborg aktivitetscenter herunder Afdelingerne:

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Auditering af psykisk arbejdsmiljø

Auditering af psykisk arbejdsmiljø Auditering af psykisk arbejdsmiljø Fokuspunkter, muligheder og begrænsninger Operation Manager Ruth Kjeldsmark Oktober 2008 Agenda 1. Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø i fokus for virksomheder med arbejdsmiljøledelse?

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn Dato: 13. januar 2012 Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser Kirkeministeriet KM-3 Sagsbehandler Marlene Dupont Formålet med denne guide er at informere om trivsel og trivselsundersøgelser

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk

Sundhedshuset Vest. v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Sundhedshuset Vest v/ Jytte Steengaard Sundhedskoordinator Sundhedshuset Vest, Århus Kontakt: 29203985 /jyst@.aarhus.dk Etablering af Sundhedshuset Vest Etableret 2001 Permanent siden 2005 Beliggende i

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001

Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Sådan gør vi! Opbygning af arbejdsmiljøledelsessystem OHSAS 18001 Indhold Baggrund for at opbygge et arbejdsmiljøledelsessystem... 3 Andre incitamenter... 3 Processen fra baghjul til forhjul (start slut)...

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring

Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Langtidsfrisk i Region Sjælland - et grundlag for læring Bilagskompendium Undersøgelse og analyse af nærværsfaktorer blandt langtidsfriske i Region Sjælland Februar 2014 Seniorkonsulent Anette Hansen og

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere