Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulstrup Skole. Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)"

Transkript

1 Ulstrup Skole Kvalitetsrapport for 2008/2009 (3. november 2009)

2 Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur Skolebeskrivelse Skolens pædagogiske arbejde Et styrket fagligt niveau Inklusion og specialpædagogiske bistand Det faglige niveau for tosprogede elever Den pædagogiske og strategiske ledelse SFO-området Skolens andre indsatsområder Skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport Skolens mål for det kommende skoleår Oversigt over skolens principper og retningslinjer Skolelederens samlede vurdering Pædagogisk Råds udtalelse Børn og Skoles samlede vurdering af skolen Skolebestyrelsens udtalelse til kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten generelt Skolerapporten... 34

3 1. Rapportens formål, metode og struktur Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport, som skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 1 Kvalitetsrapporten er opdelt i én overordnet kvalitetsrapport og en række skolerapporter, hvor skolerapporterne er bilag til den overordnede kvalitetsrapport. Skolerapporten beskriver arbejdet på den enkelte skole, mens kvalitetsrapporten beskriver det samlede skolevæsen i Favrskov. Skolerapporten tjener flere formål. Den dokumenterer og evaluerer det faglige arbejde, som foregår på skolerne. Er skolen inde i en positiv udvikling? Er der eventuelt behov for korrektioner? Herved er rapporten med til at sikre, at både Byråd og skolebestyrelser lever op til deres tilsynsforpligtigelse. Det er endvidere hensigten, at rapporten skal anvendes som et grundlag for dialog i skolebestyrelsen, på skolen, i Byrådet og mellem politikere og skolebestyrelser. Hvad skal målene være for skolen? Hvad er faglighed? Hvad er kvalitet? Herved bliver rapporten et vigtigt redskab i udviklingen af skolerne. Evalueringskæden 2 skal sikre informationsstrømmene mellem undervisningssituationen og Byrådet. Der vil være behov for evalueringsværktøjer i hvert led af evalueringskæden, som opsamler viden og sikrer udveksling af resultater/viden og feedback mellem de enkelte led i kæden. Disse værktøjer vil være forskellige fra led til led. I mellem skoleledelse, forvaltningen og Byråd er et af værktøjerne kvalitetsrapporten. Skolernes kvalitetsrapporter er struktureret efter en række indsatsområder/fokusområder. Af eksempler på indsatsområder kan nævnes ledelse, tosprogsområdet og den specialpædagogiske bistand. I skolerapporten er gennemgangen af hvert indsatsområde struktureret efter den samme skabelon, som beskriver skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Indsatsområderne er de kommunale indsatsområder som findes i hhv. Favrskov Kommunes Børne og ungepolitik, Partnerskab om Folkeskolen og sidste års kvalitetsrapport. Partnerskab om Folkeskolen er en gensidig forpligtende aftale, som KL og 34 kommuner har indgået for at styrke folkeskolen i årene I forbindelse med deltagelse i Partnerskabet har Favrskov Kommune besluttet at prioritere de tre indsatsområder: Evalueringskultur, ledelse samt området faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand. Måling og dokumentation, bl.a. i form af statusanalyser, spiller en vigtig rolle for partnerskabet. I Favrskov Kommune gennemføres statusanalyser hvert år som en del af kvalitetsrapporten 3 Formålet med at strukturere beskrivelserne af skolernes arbejde via en opdeling i indsatsområder er at skabe ét dokumentationsgrundlag, som gør det muligt at vurdere, hvordan skolens resultater påvirkes af skolens grundlæggende rammebetingelser og tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Hvad er sammenhængen mellem indsats og virkning? 1. Folkeskoleloven 40 a. 2. Evalueringskæden er hentet fra Odens Kommunes KIS model (Kvalitet I Skolerne) 3. Læs mere om Partnerskab om Folkeskolen på 1

4 Rammer --> Pædagogiske processer --> Resultater Rapporten bliver indledt med et afsnit om formål og metode (dette afsnit). Det efterfølgende afsnit er en kort beskrivelse af skolens historie, geografi og kultur. I tredje afsnit beskrives skolens pædagogiske arbejde, herunder arbejdet med særlige indsatsområder. I fjerde afsnit giver skolelederen sin samlede vurdering og i femte afsnit følger Børn og Skoles samlede vurdering af skolen. Rapporten afsluttes med at pædagogisk råd udtaler sig om skolerapporten samt skolebestyrelsens udtalelse til den overordnede kvalitetsrapporten og til den specifikke rapport for den enkelte skole. Børn og Skole har udeladt spørgsmål fra tidligere udgaver af kvalitetsrapporten, som det ikke længere er relevant at stille, da samtlige skoler har fokus på området. Eksempelvis sender alle skoler elevplanen til forældrene inden skole/hjemsamtalen, alle skoler har retningslinjer for udarbejdelse af elevplaner og for overgange mellem dagtilbud og skole, og alle skoler drøfter fælles mål/ trinmål i teamudviklingssamtalen. 2

5 2. Skolebeskrivelse Ulstrup Skole er en mellemstor folkeskole med ca. 480 elever fra årgang. På de fleste årgange er der 2 klasser, men på enkelte (4.årgang, 7. årgang, 8. årgang) er skolen 3-sporet. Skolen er beliggende centralt i Ulstrup by, hvor der er ca indbyggere. Herudover kommer eleverne fra et stort opland, ligesom eleverne fra 7. klasse og opefter kommer fra den nærliggende Vellev Skole. Skolen har rimelige fysiske rammer med forholdsvis ny indskolingsafdeling (2002), hvor der er integreret skolefritidsordning. Herudover er der i tilknytning til mellemtrinnet en SFO-klub organiseret under skolefritidsordningen, og fra september 2009 genåbnes den kommunale ungdomsklub (-under Favrskov Ungdomsskole) i helt nyrenoverede lokaler. Skolens faglokaler er forholdsvis velholdte, de fleste steder er der gode, store klasselokaler med tilhørende fællesområder til de enkelte årgange, samlingssal i den tidligere gymnastiksal og Café (Radisen) med hjemmefremstillet mad hver dag. Al idrætsundervisning foregår i og ved Ulstruphallerne, der ligger 100 m fra skolen Biblioteks- og mediatekfunktionen varetages i kombibiblioteket Ulstrup Bibliotek, der er sammenbygget med skolen og er skolens pædagogiske servicecenter og lokalsamfundets folkebibliotek i ét. Skolen er afdelingsopdelt i 3 afdelinger (0.-3. årgang, årgang, årgang). Skolens lærere er hver tilknyttet én afdeling og ét årgangsteam og har hovedparten af deres undervisning i egen afdeling, dog med fornødne hensyn til fagligheden. De enkelte afdelinger organiserer selv tværfaglige forløb og temadage/temauger. I 10 uger om året er der flex-uger samtidig for hele skolen, hvor der lægges op til at skemaet i større eller mindre grad brydes op for at fremme brugen af holddannelse. Herudover har hele skolen en fælles emneuge, hvor der arbejdes mere på tværs af alle årgange, og hvor der lægges op til den fælles skolefest for alle med op mod mennesker på skolen samtidig. I indskolingsafdelingen arbejder pædagoger og lærere sammen om at skabe helhed i hverdagen for børnene. Pædagoger deltager i undervisningen og indgår i årgangsteamene fra årgang, og vi forsøger både at sikre sammenholdet mellem skole og skolefritidsordning samtidig med, at begges særkender bevares. Skolen har et udbygget specialundervisningstilbud, hvor hovedvægten ligger i indskolingsafdelingen og på mellemtrinnet, men også med mulighed for i udskolingen at lave særlige forløb for enkelte elever. Ulstrup Skole er fast praktikskole for Silkeborg Seminarium, og de lærerstuderende herfra er typisk i praktik i 5- ugers forløb, hvor de har et fast skema med de samme klasser i alle 5 uger. De fleste af skolens klasser kan forvente at have praktikanter i løbet af et skoleår. 3

6 3. Skolens pædagogiske arbejde I dette afsnit beskrives og vurderes skolens pædagogiske arbejde. Beskrivelsen er opdelt i en række indsatsområder. Beskrivelserne af indsatsområderne følger den samme skabelon: rammer, pædagogiske processer, resultater og vurdering. Rammer beskriver de overordnede mål, som Byrådet har fastsat for skolens arbejde med det enkelte tema/fokusområde. Endvidere beskrives de ressourcer, som skolen har til rådighed, samt en række strukturelle nøgletal. Pædagogiske processer beskriver den indsats, som skolebestyrelsen og skolelederen har besluttet at iværksætte indenfor indsatsområdet. Formålet er at beskrive skolens pædagogiske arbejde herunder især arbejdet med de kommunale indsatsområder. Endvidere beskrives enkelte af skolens lokale målsætninger og skolens opfølgning på sidste års kvalitetsrapport. Formålet med beskrivelserne er at dokumenterer de pædagogiske processer på skolen og vurdere om de understøtter de mål, der politisk og lokalt er sat for skolens arbejde. Skolens arbejde med de overordnede mål og egne indsatsområder beskrives via en model, hvor skolen først beskriver de indikatorer, som skolen har valgt at sætte i forhold til det overordnede mål. Dvs. kriterierne eller tegnene på hvornår målet er opfyldt. Dernæst beskrives de pædagogiske tiltag, man har valgt at tage på skolen for at opnå målene. Herefter beskrives resultaterne (evaluering) og endelig er der en kort redegørelse for den evt. opfølgning, som evalueringen giver anledning til. Resultater beskriver de resultater, som skolens elever har opnået indenfor det enkelte indsatsområde. I vurderingen sammenholder Børn og Skole rammer, pædagogiske processer og resultater for den enkelte skole. Det er vigtigt, at de pædagogiske processer vurderes i sammenhæng med elevernes udbytte af undervisningen. Herved får skolen mulighed for at korrigere indsatsen, såfremt de ønskede resultater udebliver. Der er som nævnt ovenfor fastsat en række indsatsområder for skolernes pædagogiske arbejde. Disse indsatsområder følger af Byrådets og Børne- og Skoleudvalgets beslutninger samt af lovgivningen på skoleområdet. De overordnede indsatsområder på skoleområdet er: A. Et styrket fagligt niveau, herunder evalueringskultur B. Inklusion og specialpædagogisk bistand C. Det faglige niveau for tosprogede elever D. Den pædagogiske og strategiske ledelse E. SFO-området F. Skolens evt. andre indsatsområder I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet. 4

7 3.1. Et styrket fagligt niveau Et af de centrale fokuspunkter for kvalitetsrapporten er naturligvis den faglige udvikling på skolerne. For at øge det faglige niveau på skolerne i Favrskov Kommune, ønsker Byrådet, at skolerne arbejder indgående med deres evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten og elevplaner Rammer for et styrket fagligt niveau I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer. Mål for et styrket fagligt niveau Det er kommunens mål at styrke fagligheden ved at arbejde med evaluering og dokumentation. Arbejdet med evalueringskulturen foretages blandt andet i regi af Partnerskab om Folkeskolen. Målet er en systematisk og vidensbaseret opfølgning på og refleksion over indsats, metoder og resultater med henblik på, at skabe en løbende og forpligtende forbedring af praksis. De ønskede tilstande er: - Forventningerne til alle elevers præstationer er tydelige og ambitiøse - Eleverne har en positiv indstilling til skolen og læringsvaner, der er hensigtsmæssige i forhold til at nå de mål, der er for elevens udbytte af undervisningen - Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisningen og elevernes udbytte - Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres i årets statusanalyse (jf. Partnerskab om Folkeskolen). Nøgletal vedr. undervisningsforhold 5

8 Tabel 1. Nøgletal vedr. skolens ressourcer 2008/ /08 Elever pr. fuldtidsansat lærer 13,7 13,9 Antal lærere (fuldtidsstillinger) 35,82 36,25 Udgifter pr. elev (kr.) Antal elever pr. computer under 5 år med netopkobling 19,7 6,4 Klasser pr. interaktiv tavle - - Undervisningsmidler pr. elev (kr.) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på undervisning (%) 46,6% 41,6% Andel af pædagogernes arbejdstid der anvendes i undervisningen (%) 4,7% 8,6% Andel af timer som anvendes på skemalagt undervisning 39,6% 31,5% Antal timer pr. klasse der anvendes til holddeling 71,7 134,3 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes på holddeling (%) 2,7% 5,1% Er opgjort pr. 5. september, de økonomiske nøgletal er dog opgjort for regnskabsåret *) Holddeling er de timer, hvor der er mere end en lærer pr. klasse, men kun i de tilfælde, hvor der ikke er tale om specialundervisning bevilget til en enkelt elev el. en gruppe af elever. 6

9 Tabel 2. Skolens elevtal: Klassetrin Elever Klasser Gns. Klasse koeff. 2008/ / / / / /08 0. kl ,0 22,5 1. kl ,0 25,0 2. kl ,5 21,0 3. kl ,5 19,7 4. kl ,0 21,0 5. kl ,5 22,5 6. kl ,0 25,5 7. kl ,0 22,3 8. kl ,0 19,3 9. kl ,5 22,0 I alt ,4 21,9 Opgjort pr. 5. september *) I elevtallet indgår enkeltintegrerede elever. Tabel 3. Nøgletal vedr. elevtallet 2008/ /08 Mindste klasse Største klasse Antal elever i skoledistriktet Antal elever fra eget distrikt Elever fra eget distrikt, andel (%) 85,9% 85,1% Antal elever fra andre distrikter Opgjort pr. 5. september 7

10 Tabel 4. Oversigt over lærernes kompetencer i de fag, de underviser i (%): Fag Linjefag Erfaring Andet 2008/ / / / / /08 Dansk 100,0% 84,0% - 16,0% - - Engelsk 87,3% 93,5% 12,7% 6,5% - - Tysk 100,0% 51,7% - 48,3% - - Historie 37,0% 36,4% 63,0% 36,4% - 27,3% Kristendom - 11,1% 100,0% 72,2% - 16,7% Samfundsfag 14,3% - 85,7% 100,0% - - Geografi 72,7% ,0% 27,3% - Biologi 85,7% 85,7% - 14,3% 14,3% - Natur/Teknik 36,4% 9,1% 63,6% 90,9% - - Matematik 81,1% 60,4% 18,9% 39,6% - - Fysik/Kemi 100,0% 22,2% - 77,8% - - Idræt 87,2% 56,5% 12,8% 43,5% - - Musik 90,9% 81,8% 9,1% 18,2% - - Billedkunst 11,1% 33,3% 88,9% 55,6% - 11,1% Hjemkundskab 100,0% 100,0% Sløjd 100,0% 100,0% Håndarbejde 100,0% 100,0% Specialpædagogik 59,5% 75,7% 31,0% 16,2% 9,5% 8,1% Dansk som andetsprog ,0% 100,0% - - *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, svarende hertil. Skolelederens bemærkninger til skolens rammer: Skolens fysiske rammer er velholdte med rimeligt gode hjemlokaler og faglokaler. Standarden er dog under pres, da der ikke på skolens budget kan afsættes det beløb, vi gerne ville, til vedligeholdelse, uden det går for meget ud over skolens kerneydelser. Årsagen er især den gæld, der blev oparbejdet frem til 2007, hvor afdragelse af gælden i nogle år vil sætte begrænsninger for vore udfoldelsesmuligheder. Skolen har indkøbt 40 computere til elevbrug og 2 interaktive tavler. De tages i brug skoleåret 2009/10. 8

11 Pædagogiske processer vedrørende et styrket fagligt niveau I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til at styrke det faglige niveau, herunder arbejdet med evaluering. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til at styrke det faglige niveau. Tabel 5. Arbejdet med de overordnede mål om evalueringskultur Beskrivelse Mål Indikatorer Pædagogiske tiltag Evaluering - resultater Elevplanerne skal videreudvikles fra en statusbeskrivelse til et redskab, der også peger fremad og beskriver mål og handleplaner for hver enkelt elev. Elevplanernes rolle skal ses i sammenhæng med -Skole-hjem-samtalerne som beskrevet i Principper for skole-hjem-samarbejde -Klasselærerens halvårlige elevsamtaler -Den løbende evaluering i hvert fag, herunder tests -Porteføljen. Forældretilfredshed med Skole-hjem-samarbejdet, herunder specielt elevplanerne Lærernes tilfredshed med planerne set i forhold til arbejdet med at udfærdige dem Elevernes tilfredshed. I foråret 2008 er truffet beslutning om brug af elevplaner og portefølje gældende for skoleåret 2008/2009. Nedsættelse af arbejdsgruppe, der i skoleåret 2008/2009 skal komme med revideret forslag til krav til elevplaner (gældende for 2009/2010) Klasseinterviews (klasselæreren) Diskussion i hver afdeling og i pædagogisk råd Spørgeskemaundersøgelse til forældrene om skole-hjem-samarbejde, herunder elevplaner Beslutning i pædagogisk råd og skolebestyrelse i foråret 2009 gældende fra august 2009 Opfølgning Den nuværende standardiserede elevplan (E-planen), som vi har valgt at alle klasser skal bruge, har vist sig at blive ret værdsat af lærerne, og tilsyneladende også af forældrene. Planen har vist sig at være simpel at arbejde med for lærere og pædagoger, og det har været værdifuldt her år 1-2, hvor vi skulle finde vores egen form. Vi har alligevel april 2009 besluttet efter indstilling fra pædagogisk råd, at bruge en anden standardiseret elevplan fra skoleåret Denne nye plan er stadig simpel at arbejde med, men den giver lærerne større mulighed for at variere kommentarerne og samtidig er den mere fremadrettet, så der gerne skulle komme nogle elevplaner, der i højere grad bruger statusbeskrivelserne som grundlag for handleplaner for den enkelte elev. Tabel 6. Elevsamtaler Indskoling Mellemtrin Udskoling Antal elevsamtaler pr. år pr. elev?

12 Beskrivelse af skolens øvrige processer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Lærerne evaluerer løbende deres undervisning sammen med eleverne. Det sker i form af blandt andet personlige samtaler (udover de ordinære "elevsamtaler" mellem klasselæreren og hver elev), prøver, diagnostiske tests, skriftlige opgaver, skriftlige afleveringer, mundtlige fremlæggelser, større rapporter eller produkter og lignende. Dele af ovennævnte kan indgå i elevplanen eller i elevens portefølje. Den løbende evaluering for de enkelte fag påhviler faglæreren alene, men i teamsamarbejdet i årgangsteam er det obligatorisk at afholde "klassekonferencer" flere gange årligt for at systematisere vurderingerne af den enkelte og for at give lærere med få timer i klassen en bedre baggrund for at kunne vurdere og hjælpe. Skolelederens bemærkninger til elevplaner, elevsamtaler mv.: Med den nye arbejdstidsaftale for lærere kan der fra august 2009 forudses en større variation fra klasse til klasse i måden at gribe evalueringen an. Vi har i enighed valgt at fortsætte med som minimum at have 2 årlige elevsamtaler med klasselæreren (eller en anden lærer), 2 årlige skole-hjem-samtaler og 1 årlig elevplan. Tabel 7. Tid der anvendes på skolehjemsamarbejdet Klassetrin Antal timer % af lærernes samlede arbejdstid Indskoling 587 1,0% Mellemtrin 423 0,7% Udskoling 360 0,6% I alt 1.370,0 2,3% *) Skolehjemsamarbejde er defineret som forældremøder, forældresamtaler og øvrige forældrearrangementer, såsom fester mv Skolelederens bemærkninger til skolehjemsamarbejdet: Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for skole-hjem-samarbejdet, og der er enighed om, at de stadig står ved magt også efter indførelsen af den nye arbejdstidsaftale for lærere fra august Skolebestyrelsen har som et af sine mål at få udbygget samarbejdet og ikke mindst øge og styrke den generelle orientering fra såvel skolen som de enkelte lærere/lærerteams. Statusrapporten vedrørende partnerskabet (maj 2009) antyder ligeledes dette ønske, selv om der skal tages lidt forbehold med det begrænsede antal forældrebesvarelser. Første skridt i retning af mere og bedre information er indførelsen af "forældre-intra" netop fra august Skolelederens bemærkninger til skolens pædagogiske processer vedr. faglighed: Skolen arbejder kontinuerligt med at styrke det faglige niveau. Der sker en stadig større specialisering af lærerne, så man underviser i færre fag, hvor man så til gengæld har liniefagskompetence eller tilsvarende. Desværre har det været meget svært at sikre relevant videreuddannelse til lærere med behov herfor (f.eks fysik og dansk i udskolingen), medmindre vi ville tilbyde et helt liniefag. I stedet forsøger vi internt at udbygge samarbejdet mellem relevante faglærere for derigennem at højne den faglige standard og bevidsthed hos lærerne. 10

13 Resultater vedrørende et styrket fagligt niveau Skolens resultater henviser til de effekter, som skolen har opnået gennem undervisningen (pædagogiske processer). I dette afsnit beskrives de resultater, som skolens elever har opnået i skoleåret, herunder resultaterne af 9. og 10. kl. afgangsprøver. Endvidere redegøres der for elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne. Skolens resultater i de nationale test behandles i særskilt notat, da disse oplysninger er fortrolige. For en bredere beskrivelse af skolernes resultater henvises der til statusanalyser fra Partnerskab om Folkeskolen, som beskriver elevernes kompetencer indenfor kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde. Resultater af afgangsprøver m.v. Tabel 8. Karaktergennemsnit 9. klasse, 7-trinsskalaen: Fag Gennemsnit Gennemsnit Kommune Landsgennemsnit 2008/ /08 gennemsnit 2007/ /09 Dansk Læsning 5,6 7,1 5,1 6,6 Dansk Skriftlig 6,1 5,6 5,4 6,5 Dansk Mundtlig 6,8 6,7 7,2 7 Dansk Retstavning 6,1 5,2 5,7 5,6 Matematiske færdigheder 7,4 7,8 8,2 6,9 Matematisk problemløsning 7,6 7,1 7,6 6 Engelsk 7,5 6,7 7 6,8 Fysik/Kemi 6,5 6,3 6,2 5,7 Udtræksprøve 1: Engelsk, skriftlig 6,9 6,9 Udtræksprøve 2: Biologi 7,3 6,7 Udtræksprøve 3: Geografi 7,4 7,5 Udtræksprøve 4: Historie 7,8 7,4 Tabel 10. Resultater af læsetest i 1. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2008/09 Andel elever i % 2007/08 Hurtige, sikre læsere 93,2% 70% Langsomme, sikre læsere 4,5% 8% Usikre læsere 2,3% 22% 11

14 Tabel 11. Resultater af læsetest i 3. klasse Kategori af læsere: Andel elever i % 2008/09 Andel elever i % 2007/08 Hurtige, sikre læsere 92,7% 77% Langsomme, sikre læsere 7,3% 12% Hurtige, lidt usikre læsere 0% 4% Usikre læsere 0% 7% Beskrivelse af andre relevante test på skolen: Skolen har retningslinjer for afholdelse af henholdsvis læse- og staveprøver på samtlige årgange til og med 8. årgang. Vi bruger OS-prøverne, SL-prøverne og TL-prøverne og følger de retningslinjer vores læsekonsulent har anbefalet på området. Derudover bruger vi MG-prøverne i matematik. Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet evalueringskultur, herunder kvalitetsrapporten, findes i bilag 1 4 Skolelederens bemærkninger til skolens resultater: Skolens resultater er tilfredsstillende. Resultaterne ved FA 2009 var generelt bedre end året før, kun resultatet af læseprøven var en anelse under middel, men set i lyset af den megen kritik af netop denne prøve, er resultatet også her acceptabelt. Af øvrige målte resultater ligger læsetests i 1. og 3. klasse særdeles flot. Det har de i realiteten også gjort de tidligere år, men da vi tidligere har lavet disse tests lige før eller lige efter jul har der naturligt manglet hurtighed og sikkerhed hos eleverne. Den kraftige forbedring her skyldes altså ikke ændrede metoder, større indsats eller "en god årgang", men nok hovedsageligt at testen er udført sidst på skoleåret. Overgang til ungdomsuddannelser Folkeskolens formålsparagraf fastslår, at folkeskolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse. Elevernes overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelserne kan bruges som en indikation på, om skolen lever op til denne målsætning. 4. Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit

15 Tabel 12. Fordelingen af 9. klasseelever jf. den koordinerede tilmelding, marts: Uddannelse: 2008/ /08 Antal % % Tilmeldt 10. skoleår 21 42,9% 45,5% Erhvervsuddannelserne 11 22,4% 18,2% Social- og sundhedsuddannelse 2 4,1% 0,0% Gymnasiale uddannelser 12 24,5% 18,2% EGU - erhvervsgrunduddannelse 0 0,0% 0,0% Andre uddannelser 0 0,0% 2,3% Elever som overgår til en uddannelse i alt 46 93,9% 84,1% Elever, der ikke går direkte i uddannelse 1 2,0% 6,8% Elever, der endnu ikke har udfyldt tilmeldingen 0 0,0% 0,0% Skolelederens bemærkninger til overgang til ungdomsuddannelser: Der er et nogenlunde ensartet billede i forhold til de foregående år. Knap halvdelen af eleverne vælger et 10. skoleår, på efterskole eller i Hammel. Kun én elev går ikke videre i 10. klasse eller til en ungdomsuddannelse. Det er vores formodning, at der blandt eleverne til 10. klasse er en stor del, der året efter fortsætter i en gymnasial uddannelse. Skolen har ikke overblik over, om der senere sker et frafald på ungdomsuddannelserne for vore tidligere elever Børn og Skoles vurdering vedrørende et styrket fagligt niveau Ulstrup Skole har opnået særdeles gode resultater i læsetest på både 1. og 3. årgang. Det er især bemærkelsesværdigt, at der er meget få elever i kategorien usikre læsere. Resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve er også tilfredsstillende. Der skal dog være opmærksomhed på karakteren i mundtligt dansk. Det er godt, at skolens ledelse har fokus på lærerens faglighed. Der skal fortsat være opmærksomhed på linjefagsdækningen i natur/teknik. 13

16 3.2. Inklusion og specialpædagogiske bistand Inklusion og specialpædagogisk bistand er et kommunalt indsatsområde og et af de områder, der arbejdes med i Partnerskab om Folkeskolen. Endelig er området nævnt som et særligt fokusområde i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporter Rammer for den specialpædagogiske bistand I dette afsnit redegøres der for rammerne for den specialpædagogiske indsats. Indledningsvis beskrives de mål som Byrådet har fastsat for arbejdet med specialpædagogisk bistand. Dernæst følger en beskrivelse af elevtal og nøgletal vedr. ressourcer afsat til specialpædagogisk bistand og endelig er der en beskrivelse af lærernes faglige kompetencer. Mål for den specialpædagogiske bistand Det er kommunens overordnede mål, at elever med særlige behov opnår den højest mulige faglighed og inklusion i den almene undervisning. De ønskede tilstande for området er: - Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, og det pædagogiske personale samarbejder om mangfoldighed i tilrettelæggelse og organisering af undervisningen - Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på identificering af elevens behov - Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Skolens arbejde med de ønskede tilstande evalueres i årets statusanalyse (jf. Partnerskab om Folkeskolen). Nøgletal vedr. den specialpædagogiske bistand Tabel 13. Antal elever i specialklasser Klassetrin Elever 2008/ /08 Indskoling (0.-2. kl.) 0 0 Mellemtrin (3.-6. kl.) 0 0 Udskoling ( kl.) 0 0 Modtageklasser 0 0 Erhvervs-klasser 0 0 Andet 0 0 I alt 0,0 0,0 Andel af % af alle elever 0,0% 0,0% Opgjort pr. 5. september 14

17 Tabel 14. Antal elever i almenklasser, der modtager specialundervisning* Klassetrin 2008/ /08 Indskoling 9 5 Mellemtrin Udskoling 8 5 I alt *) Antal elever, der har fået bevilget specialundervisning af Rådgivningscentret, eller hvor der er afsat midler af skolens egne ressourcer Tabel 15. Ressourcer der anvendes på inklusion og specialundervisning: Antal timer % af lærernes samlede undervisningstid*** Adfærd, kontakt, trivsel (AKT)* 390 0,6% Læsevejledere 100 0,2% Specialundervisning - skolens egne timer** ,1% Specialundervisning - bevilget af Rådgivningcentret ,5% *) AKT, er en måde at sætte fokus på elevernes samlede situation, når der i skolen er problemer med adfærd i kontakten med andre elever og voksne **) Planlagt timetal der er afsat af skolens egne ressourcer ***) I skolerapporterne for 2007/08 er ressourcerne angivet i % af lærernes samlede arbejdstid Tabel 16. Oversigt over lærernes kompetencer i forhold til de fag, de underviser i (%)*: Fag Linjefag Erfaring*** Andet 2008/ / / / / /08 Specialpædagogik 59,5% 75,7% 31,0% 16,2% 9,5% 8,1% *) Beregnet med udgangspunkt i antal lektioner, hvor der undervises af lærer med linjefag i % af det samlede antal lektioner i faget **) Linjefag eller uddannelse på tilsvarende niveau ***) Erfaring er defineret som minimum 3 års undervisningserfaring eller helt særlige forudsætninger inden for faget, opnået på anden vis. Skolelederens bemærkninger til skolens rammer vedr. specialpædagogisk bistand: Der er et stort pres på resurserne for at tilgodese det stadig større antal elever, der får en ADHD-diagnose i en eller anden form. Vi mangler ligeledes viden og erfaring som undervisere på dette område. I skoleåret har samtlige lærere og pædagoger været på kursus afviklet i samarbejde med Børnepsykiatrisk afdeling i Viborg, hvilket har givet en større indsigt og forståelse for udfordringerne, og på sigt kan det forhåbentlig medvirke til, at vi bliver bedre til at strukturere børnenes skoledag. 15

18 Pædagogiske processer vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit findes en beskrivelse af skolens pædagogiske indsats i forhold til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand. Desuden beskrives de mål og indsatsområder, som skolen selv prioriterer i relation til arbejdet med inklusion og specialpædagogisk bistand. Tabel 17. Arbejdet med de overordnede mål for inklusion og specialpædagogisk bistand Beskrivelse Mål Indikatorer Vi ønsker i udskolingen (7.-9. klasse) at sikre et højt fagligt niveau i undervisningen for de stærke elever, samtidig med, at elever med særlige behov kan få undervisning svarende til deres niveau Maxi-gruppe-elevernes tilfredshed. Deres forældres tilfredshed. Maxi-gruppe-lærernes vurdering. Klassens øvrige læreres vurdering. Pædagogiske tiltag Der oprettes til skoleåret 2008/2009 en særlig maxi-gruppe for elever i årgang. Elever med særlige behov tilbydes særligt tilrettelagt undervisning, hvor de dels følger klassens undervisning og dels har timer i maxi-gruppen Evaluering - resultater Opfølgning Spørgeskemaer til forældre i forbindelse med sidste skole-hjem-samtale. Diskussion i udskolingsafdeling. Forløbet i skoleåret 2008/2009 har haft nogle mangler, der skal rettes til kommende skoleår. Maxi-gruppen har haft åbent i 20 timer om ugen med 4 forskellige lærere. Det er lærerne i maxi-gruppen, der har haft ansvaret for handleplanerne for de enkelte elever, men samarbejdet med faglærerne har ikke været optimalt. Eleverne oplever en stor tilfredshed i at kunne få hjælp i de fag, der volder dem problemer. De udtrykker stor tilfredshed med, at der er tid og ro til, at de kan arbejde i det tempo, de kan magte. Eleverne har stor glæde af den tætte kontakt til maxi-lærerne. Det giver dem tryghed, men samtidig giver de udtryk for, at der har været for mange maxi-lærere om opgaven. Elevernes lærere har også oplevet, at det kan være svært med kontinuiteten i forhold til de opgaver eleverne skal arbejde med i maxi-gruppen at få kommunikationen til at være optimal. Det kræver meget af både elever og lærere. Vi har valgt ikke at sende evalueringsskemaer ud til forældrene, men vil ved første skole-hjemsamtale i kommende skoleår evaluere forløbet med forældrene. I flex-ugerne har maxigruppen været mere eller mindre nedlagt, og timerne har været brugt til holddannelse i øvrigt. Maxi-gruppe-eleverne har ind imellem savnet tryghed og vished om, hvor de skulle være og hvad de skulle lave. 16

19 Skolelederens bemærkninger til skolens arbejde med inklusion og specialpædagogisk bistand: Som tidligere er skolens specialundervisningstimer brugt meget fleksibelt, altså til holdundervisning, enkeltmandsundervisning og timer efter skoletid. I udskolingen har en del timer været brugt til at etablere "maxi-gruppen", en lille fleksibel gruppe til børn og unge med særlige behov især på det faglige plan. Skolens AKT-lærere har været benyttet flittigt, en lærer og en pædagog er færdiguddannet og yderligere en lærer er færdiguddannet om et år. AKT-timerne bruges såvel på arbejde med enkelte klasser, med enkelte elever samt med grupper af børn og unge, f.eks en gruppe af piger i udskolingen med forskellige problematikker Resultater vedr. den specialpædagogiske bistand I dette afsnit beskrives de resultater, som elever i almenklasser, der har fået specialundervisning har opnået i skoleåret. Tabel 18. Antal 9. kl. elever i almenklasser, der har fået specialundervisning, og som er blevet fritaget fra afgangsprøverne Antal fag 2008/ /08 1 fag fag fag fag fag el. flere 0 1 I alt 0 1 Karaktergennemsnittene ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse indgår ikke i den enkelte skolerapport, men kun i den samlede kvalitetsrapport, da tallene generelt er for små til at sikre den nødvendige anonymitet. Derfor er der nedenstående en samlet vurdering fra skolelederne af resultatet af afgangsprøverne for elever, der har modtaget specialundervisning. Tabel 20. Samlet vurdering af resultatet af afgangsprøverne for elever der har modtaget specialundervisning Beskrivelse af elevernes resultater i forhold til de øvrige elevers resultater 9.klasse Resultater af de ønskede tilstande på indsatsområdet faglighed og inklusion/specialpædagogisk bistand findes i bilag Statusanalysen, Partnerskab om Folkeskolen, afsnit

20 Skolelederens bemærkninger til skolens resultater på det specialpædagogiske område: Det er svært at måle resultaterne her, men vi bestræber os på at blive bedre til at finde den bedste løsning for elever med særlige behov, hvad enten det drejer sig om at opstille bedst muligt tilbud på egen skole eller at finde det bedste specialtilbud på en anden skole. Der har været et svagt stigende antal elever, der kommer på anden skole, men om det er mere end en statistisk tilfældighed, er svært at sige præcist Børn og Skoles vurdering vedr. inklusion og specialpædagogisk bistand Der bør være opmærksomhed på andelen af timer i specialundervsiningen der læses af lærere med linjedagsuddannelsen. Skoleledelsen bør sammen med det pædagogiske personale have opmærksomhed på de ønskede tilstande i forbindelse med inklusion. Det er godt at skolen prioriterer uddannelse af AKT-lærere og pædagoger. Det er godt at skolen prioriterer at bruge en hel dag med det samlede pædagogiske personale til at stifte bekendtskab med cooperative learning. Det er Børn og Skoles vurdering, at det ligger fint i forlængelse af arbejdet med LP-modellen Det faglige niveau for tosprogede elever Kvalitetsrapporten 2006/07 konkluderede, at de tosprogede elever ikke klarer folkeskolens afgangsprøve ligeså godt som de øvrige elever. Der er derfor sat fokus på området Rammer for arbejdet med det faglige niveau for tosprogede elever I dette afsnit beskrives de mål, som Byrådet har fastsat for arbejdet med det faglige niveau. Dernæst følger en række nøgletal, som fortæller noget om skolens ressourcesituation, økonomisk og personalemæssigt. Formålet er at beskrive de ressourcemæssige rammer, som skolen agerer indenfor. Endvidere er der nøgletal, som beskriver skolens elevtal og endelig beskrives lærernes faglige kompetencer. Mål for det faglige niveau for tosprogede elever Det overordnede mål for området er, at de tosprogede elever skal kunne klare folkeskolens afgangsprøve på samme niveau som de øvrige elever. Nøgletal for tosprogede elever Tabel 21. Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog Klassetrin Antal elever med undervisning i dansk som andet sprog Andel % 2008/ / / /08 I alt ,6% 2,0% Opgjort pr. 5. september 18

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010)

Hadbjerg Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Hadbjerg Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (23. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010)

Korsholm Skole. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Korsholm Skole Kvalitetsrapport for 2009/2010 (24. september 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 4 3.1. Udvikling

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010)

Rønbækskolen. Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Rønbækskolen Kvalitetsrapport for 2009/2010 (1. december 2010) Indholdsfortegnelse 1. Rapportens formål, metode og struktur... 1 2. Skolebeskrivelse... 3 3. Skolens pædagogiske arbejde... 5 3.1. Udvikling

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole

Kvalitetsrapport 2008/09. Frederiksberg Skole Kvalitetsrapport 2008/09 Frederiksberg Skole Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel 1 1.1 Baggrund og formål Kapitel 1.1 1.2 Fremgangsmåde Kapitel 1.2 1.3 Rapportens opbygning Kapitel 1.3 2. Overordnede

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013

Bilag 1 Oktober 2013. Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Bilag 1 Oktober 2013 Tal til skolernes samlede kvalitetsrapport for skoleårene 2011/2012 & 2012/2013 Tallene i bilaget er opsamlet fra skolernes egne kvalitetsrapporter Følgende forkortelser anvendes:

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012

Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Hareskov Skole Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Virksomhedsplan 2011-2012

Virksomhedsplan 2011-2012 Under udarbejdelse Rev.: 22.12.10 Vemmedrupskolen Virksomhedsplan 2011-2012 Der indsættes billede/illustration efter eget valg. Billedet skal dog befinde sig inden for den blå ramme. INDHOLD Forord 3 Virksomhedens

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole

Kvalitetsrapport 2009. Sdr. Stenderup Centralskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved Uffe Weilmann Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE SSC er meget systematisk omkring

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Gullestrup Skole Løvbakkevej 2 7400 Herning Tlf: 97121336 E-mail: gullestrup@herning.dk http://www.gullestrupskole.dk/ Kvalitetsrapport for Gullestrup Skole - Herning Kommune,

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja

Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: Nej Ja Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport 2009-10 Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Version: Arbejdsprogram(mer): Skoler i Ikast-Brande Kommune Kva.rapport 09-10 Periode Vis

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune

Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast Brande kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Ikast 1. Indledning... 4 2. Fakta om skolevæsenet... 5 3. Ikast- Kommunes vision 2012 og Børne- og ungepolitik... 6 4. Anonymitet... 6 5. Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport...

Læs mere

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008

Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Allerød Kommune Kvalitetsrapport 2007-2008 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Baggrund og ramme for udarbejdelsen af kvalitetsrapporten... 5 1.2 Rapportens opbygning... 6 Afsnit 2: Samlet vurdering og anbefalinger...

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012

Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Søndersøskolen Kvalitetsrapport 2011-2012 KVALITETSRAPPORT 2011 2012 LILLE VÆRLØSE SKOLE INDHOLD Indhold... 2 Fordord... 3 Skolens indledning... 6 Faglig vurdering

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere