Hvorfor lave selvevaluering på en friskole?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor lave selvevaluering på en friskole?"

Transkript

1 Selvevaluering - Indledning Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Faaborg, juli 2012 Hvorfor lave selvevaluering på en friskole? Det må slås fast, at såfremt man på en friskole vil tage hul på at bruge selvevaluering, må der være et ønske om at gøre det med henblik på udvikling af friskolen. Hvis ønsket om selvevaluering udelukkende ses som en besparelse på honorar til en tilsynsførende, må vi fra Dansk Friskoleforening absolut fraråde at indføre selvevaluering på skolen. En af vejene til udvikling af en friskole kan altså være at indføre selvevaluering. I bekendtgørelsen står der: Formålet med selvevalueringen er at vurdere om - skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen skolen efter sit formål og i hele sit virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk samt historie, hvis skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøve i dette fag undervisningssproget er dansk Når I på jeres friskole starter på selvevaluering, skal der afsættes de fornødne ressourcer, og I skal gå efter at opbygge en evalueringskapacitet som grundlag for en god evalueringskultur. God evalueringskultur 1 : Evalueringskultur kræver tydelige beslutninger om hvor, hvordan og hvornår evalueringer foregår på henholdsvis skole- og individniveau, samt synlige handlinger i hele skolen. Evalueringskultur kræver skriftlighed om strategi, indhold og mål, for at alle kan arbejde systematisk med evaluering. Evalueringskultur kræver at skolen opbygger en evalueringskapaci- 1 Kilde: Idekatalog til udvikling af en pædagogisk evalueringspraksis, Pia Frederiksen og Pia Ulrich Bisgaard.

2 tet eksempelvis i form af varierede evaluerings- og testmaterialer, udpegning af faglige fyrtårne og databaser med resultater. Evalueringskultur kræver seriøs og konsekvent opfølgning, hvilket primært er en ledelsesopgave. I denne vejledning til Dansk Friskoleforenings selvevalueringsmodel finder du en række anvisninger på relevant litteratur og links med henvisninger til evalueringsmodeller mv. Vi er i Dansk Friskoleforening bevidste om, at udbuddet af litteratur og links til stadighed er stigende, så vores henvisninger kan uden tvivl suppleres, men de kan ses som et sted at starte, hvis man er forholdsvis ny i»det med evaluering«. Forside Udfyld med skolens navn, dato for forældrekreds og bestyrelses vedtagelse af selvevaluering samt dato for underretning af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Forældrekreds og skolebestyrelse vil skulle vedtage selvevalueringen i henhold til skolens vedtægter. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal have besked om vedtagelsen senest 14 dage efter vedtagelsen. Såfremt vedtagelsen er sket på en generalforsamling skal vedtagelsen underskrives af både dirigent og protokolfører, sker vedtagelsen på et møde for forældrekredsen skal vedtagelsen ligeledes underskrives af mødeleder og protokolfører. Forsiden skal udfyldes for at formalia kan dokumenteres overholdt! Skoler der vil selvevaluere, kan vi anbefale at starte selvevalueringen et eller to år inden den sidste tilsynsrapport bliver forelagt en generalforsamling, således at der i en overgangsperiode både er en tilsynsrapport fra en tilsynsførende og f.eks. fase 1 som er evalueret (se side 5) Styring af evalueringsforløbet Når skolens forældrekreds har vedtaget at benytte selvevaluering i stedet for at vælge en/flere tilsynsførende skal der lægges en tidsplan for selvevalueringens gennemførelse. Selvevalueringen skal være færdig indenfor en treårig periode, men det er valgfrit for skolen, om den evt. vil gennemføre alle kapitlerne i selvevalueringen på kortere tid end de tre år og derefter have en periode uden at skulle gå i dybden med selvevaluering. Almindeligvis vil vi fra Dansk Friskoleforenings side anbefale, at bruge et treårigt forløb på selvevalueringen, men der kan tænkes situationer, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, eksempelvis i tilfælde hvor skolen har besluttet at foretage tilbygning eller omfattende renovering af eksisterende bygningsmasse. Andre eksempler vil givetvis kunne findes. Det er altså muligt for skolen, at sætte en anden tidsramme for forløbet, hvis det skønnes at være det bedste for skolens arbejde, tidsrammen må dog ikke strækkes udover tre år. Rækkefølgen af kapitlerne er derimod ikke valgfri og skal følges.

3 Fase i evalueringsperioden Evalueringsperioden varer tre år, men det er muligt at foretage evalueringen hurtigere, om ønsket. Præcis tidsangivelse for afslutningen af hvert kapitel (f.eks.: ved. Udgangen af september måned i 2015) Kapitler der evalueres i nævnte rækkefølge i perioden Fase 1 Udfyldes af skolen Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 6 Fase 2 Udfyldes af skolen Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 9 Evt. kapitel 12 (valgfrit) Fase 3 Udfyldes af skolen Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 10 Kapitel 11 Venlig hilsen Troels Midtgaard Konsulent, Friskolernes Kontor

4 Selvevaluering - kapitel 1 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Skolens profil Formålet med dette kapitel er at give indblik i den kontekst, skolens selvevaluering indgår i. Det betyder, at der ikke direkte skal evalueres i dette kapitel, men at man skal give læserne af evalueringen indblik i, hvordan skolens værdier, rammer og struktur er. 1.1 Her indskrives skolens værdigrundlag. En del af skolens værdigrundlag vil også være skolens formål. Nogle skoler kan også have beskrevet en særlig profil. 1.2 Skolens elevtal og antallet af lærere på evalueringstidspunktet. Disse data kan evt. suppleres med antal elever over og under 13 år, og oplysninger om det samlede antal stillinger. 1.3 Oplysning om på hvilke klassetrin skolen tilbyder undervisning. 1.4 Skolens organisering. Er undervisningen årgangsdelt eller foregår der også ikke årgangsdelt undervisning? Er skolen inddelt i afdelinger, grupper eller andet? 1.5 Hvis skolen ikke har undervisning i 9. eller 10. klasse, skal denne rubrik springes over. Hvis skolen har undervisning i 9. eller 10. klasse: Afholder skolen folkeskolens afgangsprøver, eller er skolen prøvefri i alle fag, i historie eller i kristendomskundskab? 1.6 De fag, hvor skolen følger 1 folkeskolens slutmål noteres, og de fag, som skolen selv har fastsat slutmål for, noteres. Husk også de såkaldte timeløse fag i folkeskolen og evt. fag som findes på jeres skole, men ikke findes i folkeskolen. Ifølge Friskolelovens 1 a skal skolen fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. 1 Se»Vejledning om udarbejdelse af delmål og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler«på retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24981

5 Til afklaring af pkt. 1.6 udfyldes skema A1-A4. Bemærk, at alle fag er nævnt her, men at det altså vil være tilladt at lave et skema, hvor det kun er folkeskolens fagområder, der er nævnt. For overblikkets skyld skal de med * markerede fag dog være udfyldt, da disse fag behandles nærmere i pkt. 1.7 og i kapitel 3. Derfor kan det med fordel gøres allerede nu i behandlingen af kapitel 1. Historie skal dog kun medtages, hvis faget er prøvefrit. Skema A1-A4 Indsamling af fakta vedr. delmål og slutmål. Få først et overblik over i hvilke fag skolen har beskrevet sine egne mål. I de følgende 4 skemaer kan man se, hvorledes Fælles Måls progression i fagene er opbygget. Der bør derefter laves et skema, der beskriver den valgte progression, skolen har. Hvis skolen i alle fag følger Fælles Mål, kan skemaet benyttes uændret. (Bemærk, at Folkeskolens delmål kaldes trinmål, men at det tilsvarende udtryk i de frie grundskoler er delmål) Skema A1: det humanistiske fagområde Skema A2: det naturvidenskabelige fagområde Skema A3: de kreative fag (det praktisk-musiske fagområde) Skema A4: Folkeskolens obligatoriske emner Skema A1 Fagområde: Humanistiske fag Dansk * Engelsk * Tysk/ fransk Historie (*) Kun hvis faget er prøvefrit på skolen Samfundsfag Kristendomskundskab Børnehaveklasse 1. klasse Start Start 2. klasse Delmål 3. klasse Start Start Delmål 4. klasse Delmål Delmål Delmål 5. klasse 6. klasse Delmål Delmål Delmål 7. klasse Delmål Start Delmål 8. klasse Start 9. klasse Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål 10. klasse Slutmål Slutmål Slutmål

6 Skema A2 Fagområde: Naturfag Matematik * Natur og teknik Fysik/ kemi Biologi * Geografi * Børnehaveklasse 1. klasse Start Start 2. klasse Delmål 3. klasse Delmål 4. klasse Delmål 5. klasse 6. klasse Delmål Slutmål 7. klasse Start Start Start 8. klasse Delmål Delmål Delmål 9. klasse Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål 10. klasse Slutmål Slutmål Skema A3 Fagområde: Kreative fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Børnehaveklasse 1. klasse Start Start Start 2. klasse Delmål Delmål Delmål 3. klasse 4. klasse Delmål Start Start Start 5. klasse Delmål Slutmål 6. klasse Slutmål 7. klasse Delmål Slutmål Slutmål Slutmål 8. klasse 9. klasse Slutmål 10. klasse

7 Skema A4 Fagområde: Folkeskolens obligatoriske emner Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Børnehaveklasse 1. klasse»den lille gåprøve«start Start 2. klasse 3. klasse»den lille cyklistprøve«delmål Delmål Delmål 4. klasse 5. klasse 6. klasse»cyklistprøven«delmål Delmål 7. klasse Delmål 8. klasse 9. klasse Slutmål Slutmål Slutmål 10. klasse Uddannelses- og erhvervs- og arbejdsmarkedsundervisning 1.7 De fag, hvor folkeskolens 2 trin- eller slutmål følges, skal noteres og de fag, hvor skolen selv har fastsat del- eller slutmål, noteres. Dette gælder for fagene dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Andre fag, hvor skolen har fastsat trin- eller delmål kan også noteres her. Det er kun obligatorisk for fagene dansk, engelsk, matematik, geografi og biologi, fysik/kemi samt historie, såfremt skolen er prøvefri i historie. Skemaerne A1 til A4 benyttes på samme måde som for punkt For de frie grundskoler gælder begreberne slutmål, delmål og undervisningsplaner, disse begreber er beskrevet nærmere i»vejledning om udarbejdelse af delmål og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler«på retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24981 I Folkeskolen bruges begreberne trin- og slutmål samt læseplaner, hvor de tilsvarende begreber i de frie skoler er delmål, slutmål og undervisningsplaner.

8 Selvevaluering - kapitel 2 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formålet er at give indblik i, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Det betyder, at skolen skal vurdere om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte er på et niveau, der står mål med, hvad der almindeligvis kan forventes i folkeskolen. De foranliggende undersøgelsespunkter kan altså give anledning til at overveje ændringer i: tilrettelæggelsen af undervisningen, metoderne der bruges til at vurdere elevernes standpunkt mm. således at elevernes standpunkt kan bedres. Se skema B1 2.1 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Her redegøres for hvilke evalueringsmetoder skolen anvender til at iagttage elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Metoder til evaluering af eleverne kan ses på søg på evaluering (alternativt: Skema B1 benyttes Inden punktet evalueres endeligt kan nedenstående spørgsmål hjælpe til indsigt i problemstillingerne omkring, hvordan man konstaterer elevernes individuelle standpunkter i diverse fag. Hvilke pædagogiske begrundelser og overvejelser har skolen gjort sig i forbindelse med valget af evalueringsmetoder af elevernes standpunkt? Hvilke værdimæssige begrundelser og holdninger har skolen til valget af evalueringsmetoder. Har skolen undersøgt andre metoders anvendelighed til at afdække elevernes faglige standpunkt. 2.2 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Hvordan anvendes metoderne til evaluering af elevernes faglige standpunkt og elevernes generelle udbytte? Hvor ofte anvendes de? 2.3 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Hvor ofte inddrages en elev i evalueringen af sit faglige standpunkt og hvordan inddrages eleven i evalueringen af sit generelle udbytte af undervisningen?

9 Hvordan inddrages forældrene i evalueringen af deres børns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan inddrages lærere og pædagoger (andre medarbejdere) i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og elevernes generelle udbytte af undervisningen? Her er det relevant at gennemgå de faglige samarbejdsrelationer mellem de medarbejdere, en elev er i berøring med i løbet af et skoleår. Det kan også være relevant her at gennemgå, hvordan overdragelse af f.eks. en klasse sker fra en lærer til en anden, når klassen skifter lærere. 2.4 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Hvor ofte og hvordan underrettes elever og forældre om elevens udbytte af undervisningen? Afholdes der samtaler og med hvem? Er der skriftlighed i dele af underretningerne? Hvilken form har de skriftlige underretninger? (er det karakterer, skriftlige bedømmelser af projekter?) I nedenstående skema indsamles relevante fakta. Hvis f.eks. indskolingen har samme forhold i punkterne kan der naturligvis udfyldes på samme måde i kolonnerne under hvert punkt (flet cellerne). Når skemaet er udfyldt, kopieres det over i oplysningsskemaet vedr. kap 2 Skema B1 2.1 Hvilke evalueringsmetoder benyttes til at klarlægge standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Bh. kl. Fag Fag Fag Fag 1. kl Fag Fag Fag Fag 2. kl. Fag Fag Fag Fag 3. kl. Fag Fag 2.2 Anvendelsesfrekvens: Hvor ofte benyttes metoderne i de forskellige klasser, hold, grupper? 2.3 Hvor ofte inddrages?: elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre 2.4 hvordan og hvor ofte sker underretning af forældre og elever?

10 Fag Fag 4. kl. Fag Fag Fag Fag 5. kl. Fag Fag Fag Fag 6. kl. Fag Fag Fag Fag 7. kl. Fag Fag Fag Fag 8. kl. Fag Fag Fag Fag 9. kl. Fag Fag Fag Fag 10. kl. Fag Fag Fag Fag kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger 2.5 Vurdering Lever evalueringsmetoderne op til skolens mål- og formål? Hvordan vurderes elevernes standpunkt at være i forhold til, hvad der kan forventes på de forskellige alderstrin? Hvilke referencer og sammenligninger kan skolen gøre ud fra de valgte evalueringstyper? Hvilke iagttagelser indikerer, at eleverne på de forskellige alderstrin har opnået standpunkter, der står mål med, hvad elever med tilsvarende forudsætninger normalt ville kunne have opnået i folkeskolen? Konklusion på vurderingen Vurderes det, at eleverne har et standpunkt og et generelt udbytte af undervisningen, som står mål med, hvad der vil kunne forventes i folkeskolen? Hvor adskiller elevernes standpunkt sig? Ligger eleverne bedre eller dårligere i forhold til forventningerne til en lignende elevgruppe i en folkeskole i området?

11 Dette skema kan kopieres ind i svarskemaet, hvis inddelingen er en anden, rettes teksten. Vurderingen kan evt. deles i grupperinger, som forekommer på skolen f.eks. indskoling, mellemtrin og udskoling, og sættes i forhold til slut- og delmål. Skema B2 Samlet vurdering/konklusion af/på elevernes faglige standpunkt i forhold til slut- og delmål Indskoling Mellemtrin Udskoling Dansk Matematik Engelsk Historie (kun hvis skolen er prøvefri i dette fag) Handleplan Hvilke tiltag kan højne elevernes faglige standpunkter og generelle udbytte af undervisningen? (nye målsætninger, procedurer og tiltag, der påvirker undervisningen) Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der gør hvad, hvornår. Tidsplan: Hvornår skal tiltagene være implementerede? Giver det mening at lave en bestemt rækkefølge på tiltagene? Figur Vedr. 2. pil: Her konkluderes på, om elevernes standpunkt er godt nok.

12 Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Formålet med dette kapitel er at give indblik i, hvordan skolen formulerer og justerer del- og slutmål samt undervisningsplaner for skolens fag og fagområder. I forlængelse heraf er formålet at give indblik i, hvordan skolen løbende iagttager, vurderer og justerer undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Fra skema A1-A4 får skolen et overblik over fagområdernes og fagenes progression. Disse skemaer holdes for øje, når skema C udfyldes. Slut- og delmål samt undervisningsplaner skal beskrives for fagene dansk, matematik, engelsk og historie såfremt faget er prøvefrit i 9. klasse. Det samme gælder de øvrige fag eller for fagområderne»de humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag, de praktisk musiske fag«. Vejledning til udfyldelse af skema C I første kolonne tydeliggøres det, om der er valgt fagområder eller om alle fag bliver undersøgt. Skriv det valgte i skemaet. Skema A1-A4, samt evt. yderligere undersøgelser ligger til grund for udfyldelse af anden og tredje kolonne. I kolonne 3.1 besvares spørgsmålet: Hvilke instanser er inddraget i fastlæggelsen af del- og slutmål? Er det fagudvalg, teams, ledelse, bestyrelsen eller? I kolonne fastslås om der i evalueringsperioden har været ændringer i del- og slutmål. I kolonne gives en forklaring på beslutningen om at ændre i del- og slutmålene. Hvis der ingen ændringer har været, noteres dette med en (bindestreg)

13 Skolens brug af del- og slutmål Skema C F A G O M R Å D E R Humanistiske fag Fag Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Delmål: Fastsætter skolen selv delmål? Slutmål: Fastsætter skolen selv slutmål? (Cellerne ud for hvert fag er slået fra, da man kan beskrive slutmål for fagområderne) 3.1 Hvem er inddraget i fastlæggelsen af del- og slutmålene? Er der sket ændringer i del- og slutmålene i evalueringsperioden? Baggrunden for ændringerne. 3.3 Hvordan inddrages del- og slutmål i undervisningen? 3.4 Hvordan vurderes det om delog slutmål står mål med hvad der kræves i Folkeskolen? Hvordan skolen fastlægger og reviderer del- og slutmål samt undervisningsplaner for skolens fag og fagområder, Skal udfyldes Skal udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes/skal udfyldes, hvis skolen er prøvefri i faget Kan udfyldes 1 Det skal beskrives hvordan skolen fastlægger og reviderer del- og slutmål samt undervisningsplaner for de tre fagområderne sammen med dansk, engelsk, matematik og evt. historie, men det kan også gøres for hvert enkelt fag, hvis man ønsker det.

14 Samfundsfag Kan udfyldes

15 Naturvidenskabelige fag Matematik Natur og teknik Fysik/ kemi Biologi Geografi Skal udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Praktisk- musiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kolonne 3.3 er formodentligt den kolonne, der vil volde de fleste vanskeligheder at få udfyldt. Hvis ikke ledelsen har udstukket konkrete retningslinjer for, hvorledes målene skal inddrages i undervisningen (hvilket ville være meget usædvanligt), så må dette undersøges: der må findes mindst et eksempel fra hvert af fagområderne og fra dansk, engelsk og matematik samt historie, såfremt dette fag er prøvefrit. Eksemplet kan tages fra enkeltlæreres årsplan eller fra eller klasseteams. Det kan selvfølgelig også være beskrevet i skolens undervisningsplan, men dette er næppe tilfældet på ret mange skoler. Hvis skolen har flere spor, bør det sikres, at eksemplerne er»eksemplariske«. I kolonne 3.4 kan spørgsmålet f.eks. besvares ved at sammenligne forskellige testreferencer fra baggrundsundersøgelser. Der kan evt. også sammenlignes på afgangskarakterer fra 9. eller 10. klasse. Elever, der optages på skolen på senere klassetrin, kan også være en form for reference men der skal selvfølgelig tages højde for de enkelte elevers forudsætninger. I kolonne 3.6 argumenteres der for de mål, skolen selv har fastsat, og hvordan disse står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

16 3.5 Standpunkt og fagenes mål Hvordan inddrages elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen på årgangs- eller trinniveau i evalueringen af, om skolens undervisning leder frem til del- og slutmålene i de enkelte fag og områder? Dette skal undersøges for dansk, engelsk og matematik, men kan også undersøges for andre fag, hvis det skønnes at være en god ide. Nedenstående figur skal opfattes som en hjælp til overvejelserne om, hvordan dette sker. Figur 2 Hvornår tages elevernes faglige standpunkt op? Hvilke fora behandler elevernes faglige standpunkt: lærermøder, forældremøder, fagudvalg, v. overlevering fra indskoling til mellemtrin osv? Hvilke procedurer har skolen fastlagt, for at følge udviklingen i elevernes standpunkt og generelle udbytte?

17 Evaluering af undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse 3.7 Konklusion/vurdering af kapitel 3 Sikrer skolens nuværende procedurer for opstilling af del- og slutmål, at undervisningen fører frem til et muligt fagligt niveau for eleven, der står mål med, hvad der almindeligvis kan forventes i folkeskolen? Resultatet af evalueringen indskrives i skemaet for kapitel 3. Vurdering af resultatet af evalueringen! Skal der ændres på del- og slutmål eller ændres på procedurer? Handleplan opstilles påtænker skolen at justere målene? I hvilke fag? Tidsramme for nye tiltag

18 Selvevaluering - kapitel 4 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Elevens alsidige personlige udvikling Figur 4.1 Gør jer klart, hvilke underpunkter hver firkant i ovenstående figur kan have på jeres skole. Kan der evt. være flere? Meningen med figuren er, at det tages op til overvejelse, om den enkelte elev bliver præsenteret for flere forskellige typer inputs fra hver af boksene. Hvis f.eks. eleven altid er henvist til at skulle fremlægge på én bestemt måde, så kan det muligvis være tvivlsomt, om det kan medføre, at eleven kan få fremmet sin alsidige personlige udvikling. Elevens alsidige udvikling har sin baggrund i mange forskellige faktorer. For yderligere inspiration på dette punkt kan henvises til: Centrale Færdigheds- og Kundskabsmål, der kan downloades fra faghæfte nr. 47. På ligger der en evalueringsrapport om»alsidig udvikling«, der også kan medvirke til inspiration for den videre udvikling af begrebet»elevens alsidige udvikling«på den enkelte skole.

19 4.2. Hvordan evalueres elevens alsidige udvikling i hvert pkt.? Skema E 4.1 Udtryksformer eleven bliver præsenteret for Beskrivelse til Evalueringsmetode (opdeles evt. i flere klassetrin) Indskoling Mellemtrin Udskoling * * * Læringsstile eleven har mulighed for at benytte Arbejdsformer eleven har mulighed for at benytte/bliver præsenteret for Undervisvisningsmiljøet på skolen Elevens faglige udbytte af undervisningen Elevens emotionelle udvikling Elevens sociale udvikling Evalueringerne kan for eksempel bestå af klasselærer, kærnelærere eller klasseteams nedskrevne vurderinger af de enkelte elever. For mere inspiration til evaluering af elevens alsidige udvikling se evt. Husk, at enkeltelever ikke må være genkendelige i denne evaluering, i praksis vil det være en gruppe af elever, der bliver betragtet under ét - eksempelvis en klasse eller indskolingsgruppen, men det skal gøres ud fra det perspektiv, at den enkelte elev skal have mulighederne. I de tre første punkter mærket med * kan dokumentation med videooptagelser eventuelt være en supplerende mulighed. Hvilke aktiviteter har skolen, som går på tværs af flere årgange eller grupper, for eksempel morgensangsaktiviteter, teateruger, projektuger, fælles lejrskole o. lign.? For en yderligere vurdering af, hvad»elevens alsidige udvikling«kan dække over, se faghæfte nr. 47,»Elevens alsidige udvikling«1 1 Faghæftet kan ses på under fælles mål eller her: 0alsidige%20udvikling/Elevernes%20alsidige%20udvikling.ashx

20 4.3 Resultatet af evalueringen af elevens alsidige udvikling? Skolen skal også graden af alsidighed. Er undervisningen eksempelvis stærkt præget i en bestemt retning (f.eks. boglig, idrætslig eller kreativ), således at eleven oftest bliver stillet overfor udfordringer, der peger i en bestemt retning? Giver den samlede evaluering anledning til ændringer? Er billedet forskelligt i indskoling, mellemtrin og udskoling? Hvilke ændringer kan medvirke til større alsidighed? Kan der jf. figur 4.1 findes nye muligheder for at udvikle elevens alsidige udvikling? Hvilke nye tiltag er beskrevet i skolens handleplan?

21 Selvevaluering - kapitel 5 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Frihed og folkestyre 5.1 Undersøgelse af, hvordan skoler forbereder til frihed og folkestyre i selve undervisningen, i skolens øvrige aktiviteter, i kontakten med den enkelte elev, på klasseniveau og på skolen som helhed Nedenstående spørgsmål vil næppe være opfyldt til fulde på én eneste skole hverken folke- eller friskole - i Danmark, men spørgsmålene kan tjene til at afklare om»frihed og folkestyre«præger skolens hverdag og undervisning skolen. Der kan ikke gives nogen retningslinjer for, hvor mange punkter, der skal være identificeret, men et vist antal skal være. De resterende spørgsmål kan muligvis tjene til inspiration for kommende indsatsområder. Listen af spørgsmål kan heller ikke betragtes som udtømmende. Skolens formulerede og udtrykte grundholdning: Hvilke tegn er der i skolens vedtægter eller værdigrundlag på, at frihed og folkestyre respekteres? Hvilke tegn på skolens hjemmeside, skolens værdigrundlag, publikationer m.v. viser, at skolen -

22 - respekterer kønnenes ligestilling? - respekterer forskellige religioner og religiøse tilhørsforhold? - respekterer såvel børn som voksne? - respekterer handicappede og elever med særlige behov? - har respekt og tolerance over for forskellige politiske synspunkter? - har udarbejdet handleplaner, der skal sikre gensidig ansvarlighed og demokratisk læring gennem dialog og deltagelse, for eksempel omkring elevrådsarbejde, klasseregler og ordensregler? - har definerede politikker for indsatser på området»frihed og folkestyre«, eksempelvis en mobbe- eller trivselspolitik? - i relevante sammenhænge tager klar afstand fra diskrimination, ekstremisme, racisme, sexisme og vold? Mål og intentioner med undervisningen: Hvilke tegn findes der i skolens formulerede trin- og slutmål samt læseplaner - - for udvikling af elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder alles ligeværd uanset køn, hudfarve og overbevisning? - for formulerede målsætninger for indførelsen og indøvelsen af eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier? - for formulerede målsætninger om, at eleverne deltager i demokratiske processer og samværsformer, herunder lærer at respektere andres synspunkter og at læse problemer gennem dialog, for eksempel i forbindelse med formaliseret elevrådsarbejde? - på, at skolen har formuleret mål for, at eleverne opnår kendskab til forskellige kulturer og livssyn? Den konkrete undervisning, indhold og læreprocessen: Hvilke tegn findes der i undervisningen, det faglige stof, temaer mv. på, at skolen tilgodeser - - opfattelsen af demokratiet som samtale- og dialogform, viden om og forståelse for demokrati og arbejdet i et politisk system og politiske konflikter? - undervisning i den indbyrdes sammenhæng mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter, der udspringer af Grundloven? - undervisning i principper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er udtrykt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? - undervisning, der tilgodeser den enkelte elev/elevernes mulighed for at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger?

23 - undervisning, som giver grundlag og mulighed for elevernes personlige stillingtagen til forskellige former for demokratiopfattelse? - undervisning, som giver mulighed for, at eleverne kan opnå indsigt i fællesmenneskelige eksistenstemaer, for eksempel sorg, kærlighed og forelskelse? - at indholdet i undervisningen mv. i relevante sammenhænge opdrager til/danner til demokratisk adfærd? - at forskellige vinkler på arbejdet med demokratisk medborgerskab indgår i undervisningen? - at indholdet i undervisningen tager afstand fra diskrimination, ekstremisme, racisme, sexisme og vold? - undervisningen indeholder historiebevidsthed og fortolkning i relation til det aktuelt valgte indhold i undervisningen? - at den enkelte elev/eleverne møder undervisning, der skaber indsigt i forskellen mellem politik, kultur, videnskab og religion? - at den enkelte elev/eleverne generelt får mulighed for at møde andre holdninger, kulturer og værdier? - at undervisningen skaber mulighed for, at den enkelte elev/eleverne udvikler refleksivitet, kommunikative færdigheder, sociale færdigheder og kritisk sans? - at undervisningen inddrager de forskelle (etniske, religiøse, kulturelle, sociale mm.), som kan være/er repræsenteret i elevgruppen? - at indholdet i undervisningen i relevante faglige og aldersmæssige sammenhænge omhandler demokrati, folkestyret, menneskerettigheder, retsstaten, tredelingen af statsmagten, det politiske system, medborgskab herunder forholdet mellem formel og reel politisk indflydelse? Eksempler på mulige undervisningsemner i indskolingen: regler og pligter i skole og hjem, mobning og empati, tolerance over for det anderledes, respekt omgangstone og sprogbrug. Eksempler på mulige undervisningsemner på mellemtrinnet: fællesskab, konfliktløsning, kulturforståelse og deltagelse i demokratiet. Eksempler på mulige undervisningsemner i udskolingen: Grundloven, demokratiske principper, værdier, normer og kultur, racisme og totalitarisme, ligestilling, børns rettigheder, børns levevilkår samt menneskerettigheder. Hvilke tegn findes der på, at læreren og undervisningsformerne formidler demokratisk undervisning, og optræder som rollemodel for demokratisk adfærd (pædagogik/didaktik), således at - undervisningen ikke indebærer diskrimination pga. religiøsitet, race eller andet?

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Identificering af frihed og folkestyre på en fri grundskole

Identificering af frihed og folkestyre på en fri grundskole Identificering af frihed og folkestyre på en fri grundskole Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens inspirationsmodel til identificering af frihed og folkestyre Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens model er udarbejdet

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selvevaluering Skolens profil Kapitel 1 2 Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel 1.b Skolens

Læs mere

Selvevaluering på (skolens navn)

Selvevaluering på (skolens navn) Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet

Læs mere

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler

Bekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 6 af 03/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 16/12556 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole

Bekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Hjemmesidevejledning

Hjemmesidevejledning v Hjemmesidevejledning Ministeriets krav til informationer på frie grundskolers hjemmesider Friskoler og private grundskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om friskoler og private grundskoler...

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1 Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Skolens ledelse bestående af skoleleder Jeppe Møller Tobberup, viceinspektør Alice Bach Andersen, SFO-leder Pernille Hossy, afdelingsleder Helle Lindgaard, afdelingsleder

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering Manual Danmarks Privatskoleforening Selv Skolens profil Her og nu Kapitel 1 2 Her og nu Skolens profil. Kapitel 1. Kapitel 1 Skolens profil Kapitel 1.a Skolens værdigrundlag / formål / profil. Kapitel

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Skolens selvevaluering

Skolens selvevaluering Sådan bruger man selvevalueringsmodellen Valg af tilsynsform s selvevalueringsmodel Manual Evalueringsvejledning Undersøgelsesværktøj Selvevaluering på skolens hjemmeside hvad og hvordan? Opbygning på

Læs mere

Tilsynsplan Ørestad Friskole

Tilsynsplan Ørestad Friskole Tilsynsplan Ørestad Friskole Hvert år: Danskundervisning alle trin Matematikundervisning alle trin Engelskundervisning mellemtrin og udskoling Det samlede timetal og fagrækken oversigt over fag og timetal

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Skole

TILSYNSRAPPORT. Skole TILSYNSRAPPORT Tilsynsførende Kent Lykke kent@uhrefriskole.dk Tlf. 28713934 Skole Feldborg Frie Børneunivers Bredgade 76 7540 Haderup Skolekode 280654 Tilsynsperiode 1.8.2015 til 19.4.2016 Kære bestyrelse,

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at føre

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn.

Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn. Tilsynserklæring for Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Skoleåret 2014-15 Tilsynserklæring vedrørende det forældrevalgte, eksterne tilsyn. Tilsynet er foretaget på: Rudolf Steiner Skolen i Aarhus Strandvejen

Læs mere

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler

Hjemmesidevejledning. Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider. Efterskoler og frie fagskoler Hjemmesidevejledning Undervisningsministeriets krav til informationer på efterskoler og frie fagskolers hjemmesider Efterskoler og frie fagskoler 23-02-2017 Indhold Indledning... 2 1 Lov om efterskoler

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Fredagsbrev d.23/ uge 38

Fredagsbrev d.23/ uge 38 Fredagsbrev d.23/9 2016 uge 38 En uge, hvor det rigtige efterår lader vente på sig, og heldigvis for det. Børnene nyder udelivet rundt omkring skolen, og ser ud til at gå nye veje ved at finde andre lege.

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk

Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk 1 Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skoles formål, målsætning og værdigrundlag. Skolens formål. Øresunds

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret:

Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 6. marts 2004 Tilsynsførende Jan Skajaa Aalborg Friskole - Rapport over tilsynsarbejdet i skoleåret 2003-2004 Følgende aktiviteter er gennemført af den tilsynsførende i skoleåret: 1. Møde med bestyrelsesformanden

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende

Læs mere

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.

Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,

Læs mere

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013.

Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Evalueringsrapport Odder lille Friskole 2013. Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i de af ministeriets udstukkede fælles og trinmål. Skolen har ud fra det, lavet egne undervisningplaner

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning

Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Inatsisartutlov nr. 4 af 29. november 2013 om uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel 1 Formål og definitioner 1. Der skal vederlagsfrit ydes alle borgere målrettet og kvalificeret vejledning om valg

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere