Hvorfor lave selvevaluering på en friskole?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor lave selvevaluering på en friskole?"

Transkript

1 Selvevaluering - Indledning Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Faaborg, juli 2012 Hvorfor lave selvevaluering på en friskole? Det må slås fast, at såfremt man på en friskole vil tage hul på at bruge selvevaluering, må der være et ønske om at gøre det med henblik på udvikling af friskolen. Hvis ønsket om selvevaluering udelukkende ses som en besparelse på honorar til en tilsynsførende, må vi fra Dansk Friskoleforening absolut fraråde at indføre selvevaluering på skolen. En af vejene til udvikling af en friskole kan altså være at indføre selvevaluering. I bekendtgørelsen står der: Formålet med selvevalueringen er at vurdere om - skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen skolen efter sit formål og i hele sit virke forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk samt historie, hvis skolen ikke afholder folkeskolens afgangsprøve i dette fag undervisningssproget er dansk Når I på jeres friskole starter på selvevaluering, skal der afsættes de fornødne ressourcer, og I skal gå efter at opbygge en evalueringskapacitet som grundlag for en god evalueringskultur. God evalueringskultur 1 : Evalueringskultur kræver tydelige beslutninger om hvor, hvordan og hvornår evalueringer foregår på henholdsvis skole- og individniveau, samt synlige handlinger i hele skolen. Evalueringskultur kræver skriftlighed om strategi, indhold og mål, for at alle kan arbejde systematisk med evaluering. Evalueringskultur kræver at skolen opbygger en evalueringskapaci- 1 Kilde: Idekatalog til udvikling af en pædagogisk evalueringspraksis, Pia Frederiksen og Pia Ulrich Bisgaard.

2 tet eksempelvis i form af varierede evaluerings- og testmaterialer, udpegning af faglige fyrtårne og databaser med resultater. Evalueringskultur kræver seriøs og konsekvent opfølgning, hvilket primært er en ledelsesopgave. I denne vejledning til Dansk Friskoleforenings selvevalueringsmodel finder du en række anvisninger på relevant litteratur og links med henvisninger til evalueringsmodeller mv. Vi er i Dansk Friskoleforening bevidste om, at udbuddet af litteratur og links til stadighed er stigende, så vores henvisninger kan uden tvivl suppleres, men de kan ses som et sted at starte, hvis man er forholdsvis ny i»det med evaluering«. Forside Udfyld med skolens navn, dato for forældrekreds og bestyrelses vedtagelse af selvevaluering samt dato for underretning af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Forældrekreds og skolebestyrelse vil skulle vedtage selvevalueringen i henhold til skolens vedtægter. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal have besked om vedtagelsen senest 14 dage efter vedtagelsen. Såfremt vedtagelsen er sket på en generalforsamling skal vedtagelsen underskrives af både dirigent og protokolfører, sker vedtagelsen på et møde for forældrekredsen skal vedtagelsen ligeledes underskrives af mødeleder og protokolfører. Forsiden skal udfyldes for at formalia kan dokumenteres overholdt! Skoler der vil selvevaluere, kan vi anbefale at starte selvevalueringen et eller to år inden den sidste tilsynsrapport bliver forelagt en generalforsamling, således at der i en overgangsperiode både er en tilsynsrapport fra en tilsynsførende og f.eks. fase 1 som er evalueret (se side 5) Styring af evalueringsforløbet Når skolens forældrekreds har vedtaget at benytte selvevaluering i stedet for at vælge en/flere tilsynsførende skal der lægges en tidsplan for selvevalueringens gennemførelse. Selvevalueringen skal være færdig indenfor en treårig periode, men det er valgfrit for skolen, om den evt. vil gennemføre alle kapitlerne i selvevalueringen på kortere tid end de tre år og derefter have en periode uden at skulle gå i dybden med selvevaluering. Almindeligvis vil vi fra Dansk Friskoleforenings side anbefale, at bruge et treårigt forløb på selvevalueringen, men der kan tænkes situationer, hvor det ikke vil være hensigtsmæssigt, eksempelvis i tilfælde hvor skolen har besluttet at foretage tilbygning eller omfattende renovering af eksisterende bygningsmasse. Andre eksempler vil givetvis kunne findes. Det er altså muligt for skolen, at sætte en anden tidsramme for forløbet, hvis det skønnes at være det bedste for skolens arbejde, tidsrammen må dog ikke strækkes udover tre år. Rækkefølgen af kapitlerne er derimod ikke valgfri og skal følges.

3 Fase i evalueringsperioden Evalueringsperioden varer tre år, men det er muligt at foretage evalueringen hurtigere, om ønsket. Præcis tidsangivelse for afslutningen af hvert kapitel (f.eks.: ved. Udgangen af september måned i 2015) Kapitler der evalueres i nævnte rækkefølge i perioden Fase 1 Udfyldes af skolen Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 6 Fase 2 Udfyldes af skolen Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 9 Evt. kapitel 12 (valgfrit) Fase 3 Udfyldes af skolen Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 10 Kapitel 11 Venlig hilsen Troels Midtgaard Konsulent, Friskolernes Kontor

4 Selvevaluering - kapitel 1 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Skolens profil Formålet med dette kapitel er at give indblik i den kontekst, skolens selvevaluering indgår i. Det betyder, at der ikke direkte skal evalueres i dette kapitel, men at man skal give læserne af evalueringen indblik i, hvordan skolens værdier, rammer og struktur er. 1.1 Her indskrives skolens værdigrundlag. En del af skolens værdigrundlag vil også være skolens formål. Nogle skoler kan også have beskrevet en særlig profil. 1.2 Skolens elevtal og antallet af lærere på evalueringstidspunktet. Disse data kan evt. suppleres med antal elever over og under 13 år, og oplysninger om det samlede antal stillinger. 1.3 Oplysning om på hvilke klassetrin skolen tilbyder undervisning. 1.4 Skolens organisering. Er undervisningen årgangsdelt eller foregår der også ikke årgangsdelt undervisning? Er skolen inddelt i afdelinger, grupper eller andet? 1.5 Hvis skolen ikke har undervisning i 9. eller 10. klasse, skal denne rubrik springes over. Hvis skolen har undervisning i 9. eller 10. klasse: Afholder skolen folkeskolens afgangsprøver, eller er skolen prøvefri i alle fag, i historie eller i kristendomskundskab? 1.6 De fag, hvor skolen følger 1 folkeskolens slutmål noteres, og de fag, som skolen selv har fastsat slutmål for, noteres. Husk også de såkaldte timeløse fag i folkeskolen og evt. fag som findes på jeres skole, men ikke findes i folkeskolen. Ifølge Friskolelovens 1 a skal skolen fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i og for folkeskolens obligatoriske emner. 1 Se»Vejledning om udarbejdelse af delmål og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler«på retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24981

5 Til afklaring af pkt. 1.6 udfyldes skema A1-A4. Bemærk, at alle fag er nævnt her, men at det altså vil være tilladt at lave et skema, hvor det kun er folkeskolens fagområder, der er nævnt. For overblikkets skyld skal de med * markerede fag dog være udfyldt, da disse fag behandles nærmere i pkt. 1.7 og i kapitel 3. Derfor kan det med fordel gøres allerede nu i behandlingen af kapitel 1. Historie skal dog kun medtages, hvis faget er prøvefrit. Skema A1-A4 Indsamling af fakta vedr. delmål og slutmål. Få først et overblik over i hvilke fag skolen har beskrevet sine egne mål. I de følgende 4 skemaer kan man se, hvorledes Fælles Måls progression i fagene er opbygget. Der bør derefter laves et skema, der beskriver den valgte progression, skolen har. Hvis skolen i alle fag følger Fælles Mål, kan skemaet benyttes uændret. (Bemærk, at Folkeskolens delmål kaldes trinmål, men at det tilsvarende udtryk i de frie grundskoler er delmål) Skema A1: det humanistiske fagområde Skema A2: det naturvidenskabelige fagområde Skema A3: de kreative fag (det praktisk-musiske fagområde) Skema A4: Folkeskolens obligatoriske emner Skema A1 Fagområde: Humanistiske fag Dansk * Engelsk * Tysk/ fransk Historie (*) Kun hvis faget er prøvefrit på skolen Samfundsfag Kristendomskundskab Børnehaveklasse 1. klasse Start Start 2. klasse Delmål 3. klasse Start Start Delmål 4. klasse Delmål Delmål Delmål 5. klasse 6. klasse Delmål Delmål Delmål 7. klasse Delmål Start Delmål 8. klasse Start 9. klasse Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål 10. klasse Slutmål Slutmål Slutmål

6 Skema A2 Fagområde: Naturfag Matematik * Natur og teknik Fysik/ kemi Biologi * Geografi * Børnehaveklasse 1. klasse Start Start 2. klasse Delmål 3. klasse Delmål 4. klasse Delmål 5. klasse 6. klasse Delmål Slutmål 7. klasse Start Start Start 8. klasse Delmål Delmål Delmål 9. klasse Slutmål Slutmål Slutmål Slutmål 10. klasse Slutmål Slutmål Skema A3 Fagområde: Kreative fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Børnehaveklasse 1. klasse Start Start Start 2. klasse Delmål Delmål Delmål 3. klasse 4. klasse Delmål Start Start Start 5. klasse Delmål Slutmål 6. klasse Slutmål 7. klasse Delmål Slutmål Slutmål Slutmål 8. klasse 9. klasse Slutmål 10. klasse

7 Skema A4 Fagområde: Folkeskolens obligatoriske emner Færdselslære Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Børnehaveklasse 1. klasse»den lille gåprøve«start Start 2. klasse 3. klasse»den lille cyklistprøve«delmål Delmål Delmål 4. klasse 5. klasse 6. klasse»cyklistprøven«delmål Delmål 7. klasse Delmål 8. klasse 9. klasse Slutmål Slutmål Slutmål 10. klasse Uddannelses- og erhvervs- og arbejdsmarkedsundervisning 1.7 De fag, hvor folkeskolens 2 trin- eller slutmål følges, skal noteres og de fag, hvor skolen selv har fastsat del- eller slutmål, noteres. Dette gælder for fagene dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi. Andre fag, hvor skolen har fastsat trin- eller delmål kan også noteres her. Det er kun obligatorisk for fagene dansk, engelsk, matematik, geografi og biologi, fysik/kemi samt historie, såfremt skolen er prøvefri i historie. Skemaerne A1 til A4 benyttes på samme måde som for punkt For de frie grundskoler gælder begreberne slutmål, delmål og undervisningsplaner, disse begreber er beskrevet nærmere i»vejledning om udarbejdelse af delmål og slutmål samt undervisningsplaner for friskoler og private grundskoler«på retsinformation: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=24981 I Folkeskolen bruges begreberne trin- og slutmål samt læseplaner, hvor de tilsvarende begreber i de frie skoler er delmål, slutmål og undervisningsplaner.

8 Selvevaluering - kapitel 2 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Formålet er at give indblik i, hvordan og på hvilket grundlag skolen systematisk vurderer elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Det betyder, at skolen skal vurdere om elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte er på et niveau, der står mål med, hvad der almindeligvis kan forventes i folkeskolen. De foranliggende undersøgelsespunkter kan altså give anledning til at overveje ændringer i: tilrettelæggelsen af undervisningen, metoderne der bruges til at vurdere elevernes standpunkt mm. således at elevernes standpunkt kan bedres. Se skema B1 2.1 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Her redegøres for hvilke evalueringsmetoder skolen anvender til at iagttage elevernes faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen. Metoder til evaluering af eleverne kan ses på søg på evaluering (alternativt: Skema B1 benyttes Inden punktet evalueres endeligt kan nedenstående spørgsmål hjælpe til indsigt i problemstillingerne omkring, hvordan man konstaterer elevernes individuelle standpunkter i diverse fag. Hvilke pædagogiske begrundelser og overvejelser har skolen gjort sig i forbindelse med valget af evalueringsmetoder af elevernes standpunkt? Hvilke værdimæssige begrundelser og holdninger har skolen til valget af evalueringsmetoder. Har skolen undersøgt andre metoders anvendelighed til at afdække elevernes faglige standpunkt. 2.2 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Hvordan anvendes metoderne til evaluering af elevernes faglige standpunkt og elevernes generelle udbytte? Hvor ofte anvendes de? 2.3 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Hvor ofte inddrages en elev i evalueringen af sit faglige standpunkt og hvordan inddrages eleven i evalueringen af sit generelle udbytte af undervisningen?

9 Hvordan inddrages forældrene i evalueringen af deres børns faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Hvordan inddrages lærere og pædagoger (andre medarbejdere) i evalueringen af elevernes faglige standpunkt og elevernes generelle udbytte af undervisningen? Her er det relevant at gennemgå de faglige samarbejdsrelationer mellem de medarbejdere, en elev er i berøring med i løbet af et skoleår. Det kan også være relevant her at gennemgå, hvordan overdragelse af f.eks. en klasse sker fra en lærer til en anden, når klassen skifter lærere. 2.4 Praksisbeskrivelse/fakta indsamling Hvor ofte og hvordan underrettes elever og forældre om elevens udbytte af undervisningen? Afholdes der samtaler og med hvem? Er der skriftlighed i dele af underretningerne? Hvilken form har de skriftlige underretninger? (er det karakterer, skriftlige bedømmelser af projekter?) I nedenstående skema indsamles relevante fakta. Hvis f.eks. indskolingen har samme forhold i punkterne kan der naturligvis udfyldes på samme måde i kolonnerne under hvert punkt (flet cellerne). Når skemaet er udfyldt, kopieres det over i oplysningsskemaet vedr. kap 2 Skema B1 2.1 Hvilke evalueringsmetoder benyttes til at klarlægge standpunkt og generelle udbytte af undervisningen? Bh. kl. Fag Fag Fag Fag 1. kl Fag Fag Fag Fag 2. kl. Fag Fag Fag Fag 3. kl. Fag Fag 2.2 Anvendelsesfrekvens: Hvor ofte benyttes metoderne i de forskellige klasser, hold, grupper? 2.3 Hvor ofte inddrages?: elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre 2.4 hvordan og hvor ofte sker underretning af forældre og elever?

10 Fag Fag 4. kl. Fag Fag Fag Fag 5. kl. Fag Fag Fag Fag 6. kl. Fag Fag Fag Fag 7. kl. Fag Fag Fag Fag 8. kl. Fag Fag Fag Fag 9. kl. Fag Fag Fag Fag 10. kl. Fag Fag Fag Fag kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger elever forældre kolleger 2.5 Vurdering Lever evalueringsmetoderne op til skolens mål- og formål? Hvordan vurderes elevernes standpunkt at være i forhold til, hvad der kan forventes på de forskellige alderstrin? Hvilke referencer og sammenligninger kan skolen gøre ud fra de valgte evalueringstyper? Hvilke iagttagelser indikerer, at eleverne på de forskellige alderstrin har opnået standpunkter, der står mål med, hvad elever med tilsvarende forudsætninger normalt ville kunne have opnået i folkeskolen? Konklusion på vurderingen Vurderes det, at eleverne har et standpunkt og et generelt udbytte af undervisningen, som står mål med, hvad der vil kunne forventes i folkeskolen? Hvor adskiller elevernes standpunkt sig? Ligger eleverne bedre eller dårligere i forhold til forventningerne til en lignende elevgruppe i en folkeskole i området?

11 Dette skema kan kopieres ind i svarskemaet, hvis inddelingen er en anden, rettes teksten. Vurderingen kan evt. deles i grupperinger, som forekommer på skolen f.eks. indskoling, mellemtrin og udskoling, og sættes i forhold til slut- og delmål. Skema B2 Samlet vurdering/konklusion af/på elevernes faglige standpunkt i forhold til slut- og delmål Indskoling Mellemtrin Udskoling Dansk Matematik Engelsk Historie (kun hvis skolen er prøvefri i dette fag) Handleplan Hvilke tiltag kan højne elevernes faglige standpunkter og generelle udbytte af undervisningen? (nye målsætninger, procedurer og tiltag, der påvirker undervisningen) Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der gør hvad, hvornår. Tidsplan: Hvornår skal tiltagene være implementerede? Giver det mening at lave en bestemt rækkefølge på tiltagene? Figur Vedr. 2. pil: Her konkluderes på, om elevernes standpunkt er godt nok.

12 Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Formålet med dette kapitel er at give indblik i, hvordan skolen formulerer og justerer del- og slutmål samt undervisningsplaner for skolens fag og fagområder. I forlængelse heraf er formålet at give indblik i, hvordan skolen løbende iagttager, vurderer og justerer undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Fra skema A1-A4 får skolen et overblik over fagområdernes og fagenes progression. Disse skemaer holdes for øje, når skema C udfyldes. Slut- og delmål samt undervisningsplaner skal beskrives for fagene dansk, matematik, engelsk og historie såfremt faget er prøvefrit i 9. klasse. Det samme gælder de øvrige fag eller for fagområderne»de humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag, de praktisk musiske fag«. Vejledning til udfyldelse af skema C I første kolonne tydeliggøres det, om der er valgt fagområder eller om alle fag bliver undersøgt. Skriv det valgte i skemaet. Skema A1-A4, samt evt. yderligere undersøgelser ligger til grund for udfyldelse af anden og tredje kolonne. I kolonne 3.1 besvares spørgsmålet: Hvilke instanser er inddraget i fastlæggelsen af del- og slutmål? Er det fagudvalg, teams, ledelse, bestyrelsen eller? I kolonne fastslås om der i evalueringsperioden har været ændringer i del- og slutmål. I kolonne gives en forklaring på beslutningen om at ændre i del- og slutmålene. Hvis der ingen ændringer har været, noteres dette med en (bindestreg)

13 Skolens brug af del- og slutmål Skema C F A G O M R Å D E R Humanistiske fag Fag Dansk Engelsk Tysk Fransk Historie Kristendomskundskab Delmål: Fastsætter skolen selv delmål? Slutmål: Fastsætter skolen selv slutmål? (Cellerne ud for hvert fag er slået fra, da man kan beskrive slutmål for fagområderne) 3.1 Hvem er inddraget i fastlæggelsen af del- og slutmålene? Er der sket ændringer i del- og slutmålene i evalueringsperioden? Baggrunden for ændringerne. 3.3 Hvordan inddrages del- og slutmål i undervisningen? 3.4 Hvordan vurderes det om delog slutmål står mål med hvad der kræves i Folkeskolen? Hvordan skolen fastlægger og reviderer del- og slutmål samt undervisningsplaner for skolens fag og fagområder, Skal udfyldes Skal udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes/skal udfyldes, hvis skolen er prøvefri i faget Kan udfyldes 1 Det skal beskrives hvordan skolen fastlægger og reviderer del- og slutmål samt undervisningsplaner for de tre fagområderne sammen med dansk, engelsk, matematik og evt. historie, men det kan også gøres for hvert enkelt fag, hvis man ønsker det.

14 Samfundsfag Kan udfyldes

15 Naturvidenskabelige fag Matematik Natur og teknik Fysik/ kemi Biologi Geografi Skal udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Praktisk- musiske fag Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kan udfyldes Kolonne 3.3 er formodentligt den kolonne, der vil volde de fleste vanskeligheder at få udfyldt. Hvis ikke ledelsen har udstukket konkrete retningslinjer for, hvorledes målene skal inddrages i undervisningen (hvilket ville være meget usædvanligt), så må dette undersøges: der må findes mindst et eksempel fra hvert af fagområderne og fra dansk, engelsk og matematik samt historie, såfremt dette fag er prøvefrit. Eksemplet kan tages fra enkeltlæreres årsplan eller fra eller klasseteams. Det kan selvfølgelig også være beskrevet i skolens undervisningsplan, men dette er næppe tilfældet på ret mange skoler. Hvis skolen har flere spor, bør det sikres, at eksemplerne er»eksemplariske«. I kolonne 3.4 kan spørgsmålet f.eks. besvares ved at sammenligne forskellige testreferencer fra baggrundsundersøgelser. Der kan evt. også sammenlignes på afgangskarakterer fra 9. eller 10. klasse. Elever, der optages på skolen på senere klassetrin, kan også være en form for reference men der skal selvfølgelig tages højde for de enkelte elevers forudsætninger. I kolonne 3.6 argumenteres der for de mål, skolen selv har fastsat, og hvordan disse står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

16 3.5 Standpunkt og fagenes mål Hvordan inddrages elevernes standpunkt og udbytte af undervisningen på årgangs- eller trinniveau i evalueringen af, om skolens undervisning leder frem til del- og slutmålene i de enkelte fag og områder? Dette skal undersøges for dansk, engelsk og matematik, men kan også undersøges for andre fag, hvis det skønnes at være en god ide. Nedenstående figur skal opfattes som en hjælp til overvejelserne om, hvordan dette sker. Figur 2 Hvornår tages elevernes faglige standpunkt op? Hvilke fora behandler elevernes faglige standpunkt: lærermøder, forældremøder, fagudvalg, v. overlevering fra indskoling til mellemtrin osv? Hvilke procedurer har skolen fastlagt, for at følge udviklingen i elevernes standpunkt og generelle udbytte?

17 Evaluering af undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse 3.7 Konklusion/vurdering af kapitel 3 Sikrer skolens nuværende procedurer for opstilling af del- og slutmål, at undervisningen fører frem til et muligt fagligt niveau for eleven, der står mål med, hvad der almindeligvis kan forventes i folkeskolen? Resultatet af evalueringen indskrives i skemaet for kapitel 3. Vurdering af resultatet af evalueringen! Skal der ændres på del- og slutmål eller ændres på procedurer? Handleplan opstilles påtænker skolen at justere målene? I hvilke fag? Tidsramme for nye tiltag

18 Selvevaluering - kapitel 4 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Elevens alsidige personlige udvikling Figur 4.1 Gør jer klart, hvilke underpunkter hver firkant i ovenstående figur kan have på jeres skole. Kan der evt. være flere? Meningen med figuren er, at det tages op til overvejelse, om den enkelte elev bliver præsenteret for flere forskellige typer inputs fra hver af boksene. Hvis f.eks. eleven altid er henvist til at skulle fremlægge på én bestemt måde, så kan det muligvis være tvivlsomt, om det kan medføre, at eleven kan få fremmet sin alsidige personlige udvikling. Elevens alsidige udvikling har sin baggrund i mange forskellige faktorer. For yderligere inspiration på dette punkt kan henvises til: Centrale Færdigheds- og Kundskabsmål, der kan downloades fra faghæfte nr. 47. På ligger der en evalueringsrapport om»alsidig udvikling«, der også kan medvirke til inspiration for den videre udvikling af begrebet»elevens alsidige udvikling«på den enkelte skole.

19 4.2. Hvordan evalueres elevens alsidige udvikling i hvert pkt.? Skema E 4.1 Udtryksformer eleven bliver præsenteret for Beskrivelse til Evalueringsmetode (opdeles evt. i flere klassetrin) Indskoling Mellemtrin Udskoling * * * Læringsstile eleven har mulighed for at benytte Arbejdsformer eleven har mulighed for at benytte/bliver præsenteret for Undervisvisningsmiljøet på skolen Elevens faglige udbytte af undervisningen Elevens emotionelle udvikling Elevens sociale udvikling Evalueringerne kan for eksempel bestå af klasselærer, kærnelærere eller klasseteams nedskrevne vurderinger af de enkelte elever. For mere inspiration til evaluering af elevens alsidige udvikling se evt. Husk, at enkeltelever ikke må være genkendelige i denne evaluering, i praksis vil det være en gruppe af elever, der bliver betragtet under ét - eksempelvis en klasse eller indskolingsgruppen, men det skal gøres ud fra det perspektiv, at den enkelte elev skal have mulighederne. I de tre første punkter mærket med * kan dokumentation med videooptagelser eventuelt være en supplerende mulighed. Hvilke aktiviteter har skolen, som går på tværs af flere årgange eller grupper, for eksempel morgensangsaktiviteter, teateruger, projektuger, fælles lejrskole o. lign.? For en yderligere vurdering af, hvad»elevens alsidige udvikling«kan dække over, se faghæfte nr. 47,»Elevens alsidige udvikling«1 1 Faghæftet kan ses på under fælles mål eller her: 0alsidige%20udvikling/Elevernes%20alsidige%20udvikling.ashx

20 4.3 Resultatet af evalueringen af elevens alsidige udvikling? Skolen skal også graden af alsidighed. Er undervisningen eksempelvis stærkt præget i en bestemt retning (f.eks. boglig, idrætslig eller kreativ), således at eleven oftest bliver stillet overfor udfordringer, der peger i en bestemt retning? Giver den samlede evaluering anledning til ændringer? Er billedet forskelligt i indskoling, mellemtrin og udskoling? Hvilke ændringer kan medvirke til større alsidighed? Kan der jf. figur 4.1 findes nye muligheder for at udvikle elevens alsidige udvikling? Hvilke nye tiltag er beskrevet i skolens handleplan?

21 Selvevaluering - kapitel 5 Friskolernes Kontor Prices Havevej Faaborg Telefon Telefax Giro Frihed og folkestyre 5.1 Undersøgelse af, hvordan skoler forbereder til frihed og folkestyre i selve undervisningen, i skolens øvrige aktiviteter, i kontakten med den enkelte elev, på klasseniveau og på skolen som helhed Nedenstående spørgsmål vil næppe være opfyldt til fulde på én eneste skole hverken folke- eller friskole - i Danmark, men spørgsmålene kan tjene til at afklare om»frihed og folkestyre«præger skolens hverdag og undervisning skolen. Der kan ikke gives nogen retningslinjer for, hvor mange punkter, der skal være identificeret, men et vist antal skal være. De resterende spørgsmål kan muligvis tjene til inspiration for kommende indsatsområder. Listen af spørgsmål kan heller ikke betragtes som udtømmende. Skolens formulerede og udtrykte grundholdning: Hvilke tegn er der i skolens vedtægter eller værdigrundlag på, at frihed og folkestyre respekteres? Hvilke tegn på skolens hjemmeside, skolens værdigrundlag, publikationer m.v. viser, at skolen -

22 - respekterer kønnenes ligestilling? - respekterer forskellige religioner og religiøse tilhørsforhold? - respekterer såvel børn som voksne? - respekterer handicappede og elever med særlige behov? - har respekt og tolerance over for forskellige politiske synspunkter? - har udarbejdet handleplaner, der skal sikre gensidig ansvarlighed og demokratisk læring gennem dialog og deltagelse, for eksempel omkring elevrådsarbejde, klasseregler og ordensregler? - har definerede politikker for indsatser på området»frihed og folkestyre«, eksempelvis en mobbe- eller trivselspolitik? - i relevante sammenhænge tager klar afstand fra diskrimination, ekstremisme, racisme, sexisme og vold? Mål og intentioner med undervisningen: Hvilke tegn findes der i skolens formulerede trin- og slutmål samt læseplaner - - for udvikling af elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder alles ligeværd uanset køn, hudfarve og overbevisning? - for formulerede målsætninger for indførelsen og indøvelsen af eleverne i dansk demokratisk livsform og folkestyrets principper og værdier? - for formulerede målsætninger om, at eleverne deltager i demokratiske processer og samværsformer, herunder lærer at respektere andres synspunkter og at læse problemer gennem dialog, for eksempel i forbindelse med formaliseret elevrådsarbejde? - på, at skolen har formuleret mål for, at eleverne opnår kendskab til forskellige kulturer og livssyn? Den konkrete undervisning, indhold og læreprocessen: Hvilke tegn findes der i undervisningen, det faglige stof, temaer mv. på, at skolen tilgodeser - - opfattelsen af demokratiet som samtale- og dialogform, viden om og forståelse for demokrati og arbejdet i et politisk system og politiske konflikter? - undervisning i den indbyrdes sammenhæng mellem frihed og ansvar samt rettigheder og pligter, der udspringer af Grundloven? - undervisning i principper for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er udtrykt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? - undervisning, der tilgodeser den enkelte elev/elevernes mulighed for at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger?

23 - undervisning, som giver grundlag og mulighed for elevernes personlige stillingtagen til forskellige former for demokratiopfattelse? - undervisning, som giver mulighed for, at eleverne kan opnå indsigt i fællesmenneskelige eksistenstemaer, for eksempel sorg, kærlighed og forelskelse? - at indholdet i undervisningen mv. i relevante sammenhænge opdrager til/danner til demokratisk adfærd? - at forskellige vinkler på arbejdet med demokratisk medborgerskab indgår i undervisningen? - at indholdet i undervisningen tager afstand fra diskrimination, ekstremisme, racisme, sexisme og vold? - undervisningen indeholder historiebevidsthed og fortolkning i relation til det aktuelt valgte indhold i undervisningen? - at den enkelte elev/eleverne møder undervisning, der skaber indsigt i forskellen mellem politik, kultur, videnskab og religion? - at den enkelte elev/eleverne generelt får mulighed for at møde andre holdninger, kulturer og værdier? - at undervisningen skaber mulighed for, at den enkelte elev/eleverne udvikler refleksivitet, kommunikative færdigheder, sociale færdigheder og kritisk sans? - at undervisningen inddrager de forskelle (etniske, religiøse, kulturelle, sociale mm.), som kan være/er repræsenteret i elevgruppen? - at indholdet i undervisningen i relevante faglige og aldersmæssige sammenhænge omhandler demokrati, folkestyret, menneskerettigheder, retsstaten, tredelingen af statsmagten, det politiske system, medborgskab herunder forholdet mellem formel og reel politisk indflydelse? Eksempler på mulige undervisningsemner i indskolingen: regler og pligter i skole og hjem, mobning og empati, tolerance over for det anderledes, respekt omgangstone og sprogbrug. Eksempler på mulige undervisningsemner på mellemtrinnet: fællesskab, konfliktløsning, kulturforståelse og deltagelse i demokratiet. Eksempler på mulige undervisningsemner i udskolingen: Grundloven, demokratiske principper, værdier, normer og kultur, racisme og totalitarisme, ligestilling, børns rettigheder, børns levevilkår samt menneskerettigheder. Hvilke tegn findes der på, at læreren og undervisningsformerne formidler demokratisk undervisning, og optræder som rollemodel for demokratisk adfærd (pædagogik/didaktik), således at - undervisningen ikke indebærer diskrimination pga. religiøsitet, race eller andet?

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Tilbud om undervisning i 10. Klasse

Tilbud om undervisning i 10. Klasse Selvevaluering - kapitel 6 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Tilbud om undervisning i 10. Klasse Ifølge friskolelovens

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider

Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Sagsnr.: 146.10K.271 Vejledning om krav til offentliggørelse af oplysninger på efterskolers hjemmesider Denne vejledning gennemgår kravene til offentliggørelse af oplysninger på efterskolernes hjemmeside

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13

Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler

Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Vejledning om indholdsplaner for frie kostskoler Indledning På folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) skal der, inden et kursus begynder, foreligge en indholdsplan.

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør

10.kl. 2010/2011. Nordstrandskolen. Dragør 10.kl. 2010/2011 Nordstrandskolen Dragør Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Elev- og uddannelseplan

Elev- og uddannelseplan Elev- og uddannelseplan Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse 2009-10 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven I 9. klasse skal du udarbejde

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014.

1. Indledning Tilsynsplanen beskriver Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens tilsyn med undervisningen på de frie grundskoler for 2014. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Tilsynsplan for de frie grundskoler 2014 1. Indledning

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Min meritlæreruddannelse

Min meritlæreruddannelse Min meritlæreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus 2 Hvad er en meritlæreruddannelse? Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og sigter primært mod et arbejde som lærer i grundskolen. Den har til formål

Læs mere

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole

Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Fredensborg kommunes 3 Læseklasser på Humlebæk Skole Humlebæk Skole Baunebjergvej 401 3050 Humlebæk 7256 2014 www.humlebaekskole.dk Læsetilbud i Fredensborg Kommune Der er fokus på læse- og skrivekompetencen

Læs mere