SåDaN GØR VI. Det fælles og det unikke. Maj Inspirationshæfte. Tema: En længere og varieret skoledag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SåDaN GØR VI. Det fælles og det unikke. Maj 2014. Inspirationshæfte. Tema: En længere og varieret skoledag"

Transkript

1 Inspirationshæfte SåDaN GØR VI Maj 2014 Tema: En længere og varieret skoledag Det fælles og det unikke Direktør i Skoleforvaltningen Martin Østergaard Christensen glæder sig til at følge skolernes arbejde med implementeringen af den nye skolereform. Det passer Martin Østergaard Christensen godt, at Skoleforvaltningen i denne udgave af Sådan gør vi beskriver, hvordan seks forskellige skoler planlægger at implementere skolereformen. Den nyansatte direktør finder det vigtigt, at skolerne inspirerer hinanden, og at deres spillerum er stort, når det gælder tilgangen til at skabe en skoledag med variation og understøttende aktiviteter. Samtidig fast - slår han, at udgangspunktet, retningen og målsætningen med indsatserne skal være fælles. Fortsættes side 2 Martin Østergaard Christensen lægger vægt på at komme rundt på skolerne. Her deltager han i en brain break på en elevrådscamp i Skoleområde Nord. Fleksible skemaer, middagsbånd, temaundervisning, eftermiddage til fordybelse osv. Læs hvordan Vadum, Bislev, Gistrup, Gandrup, Nibe og Frejlev skoler vil tilrettelægge undervisningen efter sommerferien.

2 I de første uger som nyansat direktør har Martin Østergaard Christensen trukket flittigt på chefsekretær Bente Nielsens viden om forretningsgangene i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. Det er afgørende for mig, at alt, hvad vi gør og beslutter på skolerne, i forvaltningen og politisk er baseret på elevernes læring og trivsel. Læring og trivsel skal være den røde tråd i alle beslutninger på alle niveauer. Alle tiltag skal kunne argumenteres ind i, at de tilgodeser elevernes læring og trivsel. Skolerne må meget gerne være unikke, men visionerne og målene skal være de samme. En organisation med muskler Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune er en stærk organisation med store muskler. Og netop denne kendsgerning er årsag til, at Martin Østergaard Christensen efter 10 års ansættelse hos Hjørring Kommune som først konsulent, siden undervisningschef og senest børne- og undervisningsdirektør blev fristet af direktørjobbet i Aalborg. Han har boet i Aalborg siden studietiden, hvor han blev cand. mag. i historie og psykologi fra Aalborg Universitet og senere bl.a. tog en diplomuddannelse i pædagogik. Han har fulgt kommunens initiativer på skolefronten og er overbevist om, at reformen kan blive helt fantastisk for skoleeleverne i Aalborg. Aalborg Kommune har de faglige kræfter og visionerne til at arbejde med en ambitiøs udvikling af skolerne. Hertil kommer, at byfællesskabet med universitetet og UCN muliggør spændende samarbejder og rekruttering af medarbejdere, der kan og vil noget. Jeg vil gøre mit til, at Aalborg Kommune kan påvirke og provokere KL og ministeriet, så vi er med til at præge den nationale dagsorden. Stærkere samarbejdskultur Martin Østergaard Christensen ser frem til at deltage i den mål- og visionsproces, som Skoleforvaltningen vil igangsætte inden længe. Han bebuder, at skolerne i høj grad vil blive inddraget i visionsarbejdet, der ønskes udmøntet i langt færre, men skarpere mål og rammer for skolerne end hidtil. Vi vil øge mødeaktiviteten med skolelederne, så de er med i drøftelserne af den vej, vi skal gå i Aalborg. Vi vil have et tillidsfuldt samarbejde, hvor skolerne kommer til forvaltningen med forslag og problematikker, som kan påvirke de politiske beslutninger. Vi vil være tydelige i vores forventninger til skolerne, men skolelederne skal også vide, hvad de kan forvente af afdelingschef, direktør og rådmand. Forvalt nin gen skal udfylde et rum, der gør det nemmere og sjovere at være skoleleder, lærer og pædagog. Kommunikation og sparring I forlængelse af ønsket om at forstærke samarbejdet har forvaltningen besluttet at opruste på kommunikationssiden. Den pædagogiske facilitering af netværk skolerne imellem vil ligeledes blive styrket. Jeg kan godt forstå, at der kan være usikkerhed i forhold til reformen. Det er en stor opgave for skolerne, men det er vigtigt at huske, at det er de samme dygtige lærere, der skal undervise i fagene, og de samme dygtige pædagoger, der indgår i undervisningen og DUS. Det er langt fra alt, der ændres. Skolerne har rigtig mange gode intentioner og planer. Jeg glæder mig til at se, hvad der lykkes, og hvad der måske skal laves om. Det er vigtigt at huske, at det er tilladt at være undersøgende. Personligt tror jeg, det vil tage to-tre år, før skolerne hver især har fundet den vej, der er den rette i forhold til elevklientellet, medarbejdernes kompetencer og skolens størrelse, siger Martin Østergaard Christensen. 2

3 Temaundervisning om eftermiddagen Klasseopdelt undervisning om formiddagen og årgangsopdeling med temaundervisning om eftermiddagen. Sådan bliver skoledagen på Gistrup Skole efter sommerferien. Skoledagen på Gistrup Skole Variation i undervisningen og hyppige elev samtaler bliver nøgleord på Gistrup Skole, når skolereformen træder i kraft. Om formiddagen vil eleverne som ud gangspunkt have fagfaglig undervisning i klassen, mens eftermiddagen byder på årgangsopdelt temaundervisning. Den understøttende undervisning er integreret i undervisningen, hvor pædagogerne bidrager med deres kompetencer. Vores årgangsteam tilrettelægger selv undervisningen ud fra de faglige mål. Om formiddagen opererer vi med tre timers undervisning af 60 minutter med pauser efter behov. Det kan være, en klasse har en halv times dansk en dag det kan også være, de har dansk en hel formiddag. En af vores lærere har udviklet et regneark, der gør det let for teamene at følge timeforbruget i de enkelte fag, fortæller skoleleder Mads Jørgensen. Holddeling hver eftermiddag Gistrup Skole er tresporet, og planen er, at eleverne fra en årgang deles ud på fire hold om eftermiddagen. Holdene kan sammensættes ud fra niveau, køn eller interesse. Som regel vil der være fire temaer i spil på årgangen, men flere hold kan også arbejde med samme tema. Der kan være temaer inden for et enkelt fag de meget matematiske kan f.eks. udfordres med spændende opgaver, men fagene kan også blandes, så der f.eks. undervises i 2. verdenskrig på tysk. Nogle temaer kan vare en uge, andre måske to-tre uger, og de kan tilrettelægges, så et tema gentages for flere hold. Dagen rundes altid af i stamklassen. Bagefter er der på bestemte ugedage tilbud om lektiecafé. I indskolingen varetages lektiecaféen af DUS, på mellemtrinnet og i udskolingen arbejdes der på at få et korps af frivillige til at forestå lektiehjælpen i regi af skolens Pitten-tilbud. Elevsamtaler hver anden uge Eleverne har en times middagspause hver dag. Den første halve time er der frokost. Herefter står den på motion, som primært forestås af pædagogerne. Hensigten er, at pædagogerne skal be mande forskellige baser og tilbyde eksempelvis fodbold, løb i skoven, diverse lege, rundbold m.v. En medarbejder får til opgave at motivere elever, der har svært ved at komme i gang med aktiviteterne. Disse elever kan f.eks. tages med på en gåtur i skoven. Den halve time med motion gør det muligt for lærerne at få ro til at afvikle elevsamtaler. Det er tanken, at lærerne som udgangs- Fortsættes side 4 Elevsamtalerne afvikles i frokostpausen i den halve time, hvor der er motion på skemaet. Tre klasser på fire temahold Skemaet illustrerer, hvordan eleverne på den tresporede skole her 4. årgang undervises på fire temahold om eftermiddagen. 3

4 punkt skal have to elever til samtale hver dag, så alle elever får evalueret deres indsats og sat nye læringsmål ca. hver anden uge. Konceptet er dog ikke helt på plads, da nogle team overvejer i stedet at have hyppige gruppesamtaler. Mange eksterne samarbejdspartnere Skolen er ikke bekymret for kravet om, at mindst 10 procent af den understøttende undervisning skal forestås af eksterne undervisere. Der samarbejdes med Aalborg Kulturskole, Aalborg Handels skole, Tech College, Ungdomsskolen og Universitetet. Aktuelt er et mo - tions projekt med AOF Nord i støbeskeen, skolen får en fysioterapeutstuderende i praktik, og der er drøftelser i gang med den lokale boldklub om et samarbejde. Skolen har indhentet erfaringer med den længere skoledag ved to prøveuger i uge 2 og 3, og det er aftalt, at der skal arbejdes med fixtid og flekstid. Planlæg ningsprocessen med elever, forældre og personale har været god, og skolens medvirken i månedlige indslag på TV2 har stimuleret arbejdet, så ledelse, lærere og pædagoger efterhånden føler sig klar til den nye skoledag. Skolens medvirken i månedlige TV2-indslag har stimuleret planlægningen af den nye skoledag. Storteam skal favne to årgange Fleksible skemaer og udstrakt brug af holddannelse vil præge dagligdagen på Gandrup Skole fra næste skoleår. På Gandrup Skole har der ikke været tradi tion for at arbejde i selvstyrende team. Til august brydes denne tradition. Som et væ sentligt element i indførelsen af en mere va rieret skoledag etablerer skolen årgangs team, der skal stå for tilrettelæggelse og koordinering af undervisningen, inklusiv administration af vikartimer ved planlagt fravær. Desuden er alle centralt udmeldte inklusionstimer lagt ud i teamene. Skolereformen lægger op til et forstærket samarbejde mellem de lærere og pædagoger, der er tættest på den enkelte klasse og elevernes læring. Derfor mener vi, at teamene skal være omdrejningspunkt i planlægningen. Vi har to spor på hver årgang, men vil arbejde med storteam, der omfatter to årgange og dækker alle fag. På den måde får vi øget mulighederne for holddannelser på kryds og tværs af klasser og årgange. Hold - dannelse bliver et særligt fokus område for os. Vi vil arbejde på at give alle elever de bedste udfordringer og sikre, at den under - støttende undervisning er med til at kvalificere deres læring, siger skoleleder Carsten Søndergaard. Skolen har mange lokale samarbejdspartnere, som vil blive inddraget i den understøttende undervisning. Sparekassen har i flere år holdt økonomikurser for 8. årgang, Kulturskolen laver forløb på mellemtrinnet, og der samarbejdes ligeledes med bl.a. Tech College, Ungdoms - skolen, Dronning lund Gymnasium og den lokale Aktiviteterne i IdrætsDUS en vil i høj grad blive indtænkt i den understøttende undervisning. 4

5 idrætsforening. En anden god samarbejdspartner er Samrådet, der har været med til at søge midler til skolens store Lego Education Center. Skolens IdrætsDUS samarbejder med en lang række sportsklubber i Aalborg. Disse tænkes også inddraget i den understøttende undervisning. Eksempel på en skoleuge på 9. årgang Læsebånd og fleksible skemaer Et andet fokusområde er indførelse af fleksible skemaer. Hensigten er, at eleverne skal skifte skema flere gange om året. Som udgangspunkt arbejdes der med lektioner af en times varighed, men teamene kan også operere med moduler af et kvarters eller en halv times varighed eller f.eks. have en projektuge med udelukkende matematik. Skolens erfaringer med læsebånd om morgenen er gode, så derfor vil der også næste år være læsebånd med fastsættelse af mål for den enkelte læser. Den ugentlige morgensamling fastholdes ligeledes. Efter middagspausen vil der være et dagligt motionsbånd af en halv times varighed. Aktiviteterne vil blive tilrettelagt i samarbejde med elevrådet og vil som udgangspunkt blive forestået af pædagoger og lærere. Men eleverne tænkes også inddraget som undervisere, og bevægeaktiviteterne skal ligeledes indgå i undervisningen i fagene. Der kan veksles mellem korte og lange undervisningsseancer, og eleverne vil ofte være på hold med elever fra 8. årgang. Den understøttende undervisning efter middagspausen er bevægeaktiviteter. Elevsamtaler i middagspausen Elevsamtalerne tænkes afviklet, mens der er motionsbånd. Målfastsættelsen og evalueringen skal styrkes, og derfor har kompetencecentret fået til opgave at udforme et test- og evalueringsredskab, som lærerne kan benytte i vurderingen af den enkelte elev. Vi lægger op til, at forældresamtaler afvikles rullende over nogle uger og inden for lærernes arbejdstid i den udstrækning, det er muligt. Forældre møder tænkes afholdt fra kl Det handler om at få de nye arbejdstidsregler til at gå hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø, siger Carsten Søndergaard. Vores medarbejdere skal undervise mere samtidig med, at de for første gang skal stå for al planlægningen. Derfor har vi set på, hvordan vi kan aflaste dem. I samarbejde med Vester Hassing Skole har vi bl.a. indgået kontrakt med docendo.dk om et program, der automatisk tæller timeforbruget ned, når teamene lægger skema. Programmet letter skemalægningen, så medarbejderne kan holde fokus på det pædagogiske indhold af timerne. Samtidig åbner det op for erfaringsudveksling med andre skoler, der benytter programmet. Det betyder, at vi kan styrke videndelingen. Møder omlægges En anden ændring i kommende skoleår bliver, at pædagogisk råd omdøbes til pædagogisk forum, hvor der holdes fire fælles møder for lærere og pædagoger i løbet af skoleåret. Pædagogisk udvalg nedlægges ligeledes. I stedet indføres en pædagogisk sparring, hvor ledelsen hver 8. uge kommer rundt til de fem storteam for at drøfte den pædagogiske indsats. Det daglige motionsbånd skal ikke stå alene. Bevægeaktiviteterne skal også ind i undervisningen. 5

6 Middagsbånd med understøttende aktiviteter Vadum Skole får et middagsbånd på halvanden time, hvor eleverne kan vælge sig ind på tre typer understøttende undervisning. Skoledagen bliver meget anderledes end hidtil, når eleverne på Vadum Skole møder ind efter sommerferien. Ganske vist skal de som hidtil indlede dagen med et læsebånd, men herefter står den på tre klokketimers fagdelt undervisning med småpauser efter behov. Klokken får de et break på halvanden time i et middagsbånd, hvor de udfolder sig med forskellige understøttende aktiviteter efter spisepausen. Herefter rundes dagen af med en ny runde fagdelt undervisning efterfulgt af lektiehjælp og fordybelse. Middagsbånd understøtter læringen Middagsbåndet er det helt centrale i skolens bestræbelser på at tilgodese eleverne med spændende, understøttende aktiviteter. Båndet rummer tre typer tilbud. Der er fagrelateret undervisning under overskriften Det satser Vadum på. Her kan eleverne dyrke og udvikle deres interesser i eksempelvis Lille naturfagsnørd og Store musiknørd. Der er motions- og bevægelsestilbud, også utraditionelle som f.eks. rollespil, udeliv og Walk and Talk, og endelig har midddagsbåndet en række Vi trives i Vadum -tilbud i form af bl.a. sorg - gruppe, skilsmissegruppe, Den gode stol og back-pack-aktiviteter for elever, der udviser tegn på skoletræthed. Nogle gange om året brydes båndene op, da skolen ønsker at fastholde traditionen med hele fordybelsesuger. Tilbuddene er resultatet af en lang proces, hvor bestyrelse, medarbejdere, elever og ledelse har vendt tingene mange gange. Vi har tænkt meget over, hvad der kendetegner vores skole og vores geografiske område, hvad det er, vi gerne vil være kendt for på skolen, og hvad det er, vi primært skal understøtte eleverne i, siger skoleleder Kirsten Dall. En ny og varieret skoledag på Vadum Skole De ældste elever har ønsket at få sved på panden i middagsbåndet, men de vil også kunne nå at få et bad. Blandt andet derfor er der afsat halvanden time til spisning og aktiviteter i middagsbåndet. 6

7 Vælger sig ind på aktiviteterne De fleste elever dyrker sport i fritiden, og bl.a. derfor finder skolen det vigtigt at understøtte musik, sprog og naturfag i middagsbåndet. Lærerne og pædagogerne er kommet med forslag til aktiviteter og har efterfølgende tilkendegivet, hvad de gerne vil stå for. Det er f.eks. naturfagslærerne, der har foreslået, at børnenes nysgerrighed over for naturfag pirres med spændende nørd-aktiviteter, som der ikke er plads til i undervisningen. Det er meningen, at eleverne skal vælge sig ind på aktiviteterne for en periode, formentlig tre gange om året. Nogle af bevægelsesaktiviteterne foregår i dag i DUS-regi, men tænkes nu ind i den understøttende undervisning, så vi udnytter pædagogernes kompetencer. Kulturskolen og DUS tænkes ind i musikbåndet, og vi har holdt møde med idrætsforeningen om øget samarbejde og udnyttelse af faciliteter. Vi køber eksempelvis uddannelse af lærere og pædagoger gennem DGI, så idrætsforeningens motionscenter kan indgå i bevægelsestilbuddet. Vi har også lavet aftaler om at købe DGI s valgfag I front, hvor elever uddannes som instruktører og hjælpetrænere, siger Kirsten Dall. Morgenbriering for lærerne Efter ferien møder alle lærere hver dag kl for at deltage i den fælles morgenbriefing om sygdom, vikardækning, aflysninger, særlige forhold omkring en elev osv. Der arbejdes med delt klasselærerfunktion og kontaktlærere/pædagoger. Det er hensigten, at kontaktpersonen cirka hver anden uge skal holde gruppemøde i middagspausen med de elever, han/hun er kontaktperson for. Skolebestyrelsen har netop besluttet, at skolen som udgangspunkt skal være lektiefri, da bestyrelsen mener, at eleverne bør kunne nå at lave deres arbejde færdigt på skolen, hvis de tager imod lektiehjælpen. Det er dog stadig tilladt at træne derhjemme. I indskolingen foregår lektiehjælpen i DUS-regi, men lektiehjælpen kan også have karakter af aktiviteter i it-værkstedet eller fagrelaterede aktiviteter i regi af Ungdomsskolen. Flere af de nuværende aktiviteter i DUS-regi vil blive rykket over i middagsbåndet, så skolen udnytter pædagogernes kompetencer. Understøttende undervisning på Vadum Skole "Det satser Vadum på" i middagsbånd Lille naturfags Nørd Store naturfags Nørd (Science) Lille sprog Nørd Store sprog Nørd Lille musik Nørd Store musik Nørd "Motion og bevægelse" i middagsbånd Svømning kl Aktiv Pause (Legepatrulje, Udeliv, Rollespil mv) Aktiv i Hallen (Idrætsskole) Frokostløb Walk and Talk "Vi trives i Vadum" i middagsbånd Trivselsgrupper: Sorggruppe Skilsmissegruppe Pigegruppe Mini Back Pack Vadum Klassearbejde : "Mary Kufferten "Den gode stol" "Emma G" Dansk2 samtalegruppe Kontaktgruppe møde "Lektiehjælp og fordybelse" timer sidst på dagen evt. dagligt som ½ timer Dansk og sprog i DUS Matematik og N/T i DUS IT og Værksted Dansk og Sprog Univers Matematik og Naturfags Univers (Science) "OBS" i Lille Vadum" i fordybelsesuge 40-41,6-7,13 Privat økonomi Samfundsborger Sundhed -og Seksualoplysning Iværksætteri Mad til Bord Sims Live Det er tanken, at eleverne vælger aktiviteter for en periode, formentlig ca. tre måneder. Herefter vælger de sig ind på nye tilbud. 7

8 Flexeftermiddag til fordybelse Læsebånd, studietid, flere valgfag og en ugentlig flexeftermiddag er blandt elementerne i Frejlev Skoles oplæg til den nye skoledag. Når eleverne efter sommerferien møder op på Frejlev Skole, skal de som alle andre skoleelever vænne sig til en længere skoledag. Til gengæld kan de glæde sig over at få færre lektier for. Frejlev Skole har et mål om at afskaffe eller i hvert fald minimere elevernes hjemmearbejde. I stedet skal skoledagen indeholde studietid, hvor eleverne kan fordybe sig i fagene og få støtte fra lærere og pædagoger i fordybelsen. Lektiecafé har en negativ klang. Vi taler om studietid, fordi vi mener, at skolen skal påtage sig læringen. Men vi forventer, at eleverne fortæller om skoledagen og viser matematikstykker og stile frem derhjemme, så forældrene kan følge med i undervisningen. Læsetræning derhjemme er fortsat godt, og man kan også forestille sig, at eleverne skal læse en roman eller færdiggøre en projektopgave. Men vi vil arbejde på at mindske lektiemængden, siger skoleleder Bjørn Visborg. Fast flexeftermiddag I skitserne over den nye skoledag er der hver dag sat en time af til understøttende undervisning, som omfatter læsebånd fire morgener om ugen, en ugentlig fælles morgensamling, daglig studietid og motion/ bevægelse. Hertil kommer, at alle årgange har en fast ugentlig flexeftermiddag, hvor skemaet brydes op og erstattes af en mere helhedsorienteret undervisning. Flexeftermiddagen har to formål. Vi vil tilgodese eleverne med en anderledes og mere praktisk betonet undervisning, hvor de f.eks. kan tage på tur, besøge andre skoler, lave mad i madkundskab, bygge huler i skoven osv. Det kan også være, at en klasse bruger eftermiddagen til at skrive stil. Det andet formål med flexeftermiddagen er at gøre det muligt for medarbejderne at blive friholdt for undervisning, hvis de har behov for tid til længere møder. Det kan være fagudvalget, der har behov for at tage på CFU, eller en faggruppe, der har brug for at samles og drøfte nogle emner, siger Bjørn Visborg. årgangsvis motion Det er tanken, at motion/bevægelse kan placeres på alle tidspunkter af dagen. Motionen gennemføres i et samlet forløb på 45 eller 90 minutter og forestås primært af pædagoger. Skolen finder det vigtigt, at der altid er helt styr på, hvilke medarbejdere der har ansvaret for den enkelte elev. Derfor skal motionen afvikles årgangsvis. Oplæg til fordeling af elevernes tid Skolen har nedsat flere arbejdsgrupper, der er i gang med at udtænke aktiviteter. Der tales om boldspil, ture på rulleskøjter og mountainbike, ethjulede cykler, atletik, boldspil osv. Vinterperioden bliver den vanskeligste, men det ligger fast, at mange af aktiviteterne bliver udendørs af pladsmæssige årsager. Fast træffetid Efter sommerferien vil alle team have en fast time hver uge, hvor forældre kan booke tid til skole/hjemsamtaler. Hensigten er, at hele teamet skal være undervisningsfrit i træffetiden, så forældrene ved, at de kan få lærere og pædagoger i tale, hvis de har spørgsmål eller ønsket at drøfte et pro- Eksempler på skoledagen. Den mørkegrønne studietid er obligatorisk (understøttende undervisning), den lysegrønne det frivillige tilbud (lektiecafé). Motionen kan indplaceres når som helst på dagen. Den gennemføres årgangsvis som et samlet forløb af 45 eller 90 minutters varighed. Læsebåndene er dels understøttende undervisning, dels fagdelt undervisning. 8

9 Frejlev Skole har gode rammer til anderledes undervisning og forskellige former for bevægelsesaktiviteter. blem. Hvis timen ikke er booket op, kan teamet bruge tiden til forberedelse. Udover den faste træffetime er der afsat et antal timer til forældremøder, sociale arrangementer, skolefest og åbent-husarrangementer efter kl. 17. Øget elevinddragelse Det er aftalt, at klasselærerrollen som udgangspunkt skal deles, og at der skal holdes mindst fire elevsamtaler om året. Herudover skal der arbejdes med elektroniske logbøger mellem team, elev og hjem. Elevsamtalerne tænkes gennemført i studietiden eller i den fagdelte undervisning, hvor der ofte er pædagoger med i klasserne. Som noget nyt vil skolen udvælge en halv snes elever fra årgang til en mentorordning. Eleverne skal være rollemodeller for 7. årgang, der rykker op i udskolingens hjemområde. På lidt længere sigt er det tanken at have mentorer på flere årgange for at fremhæve det gode eksempel. Elevinddragelsen skal også styrkes ved, at elever fra valgholdene får forskellige opgaver. Valgholdet i dræt kan f.eks. påtage sig hvervet som legepatrulje. It-valgholdet kan hjælpe eleverne på mellemtrinnet, og valgholdet i naturfag kan indgå i skolens miljøråd og være bannerførere for økologi og bæredygtighed på skolen. Vi vil give eleverne nye muligheder for at bruge dét, de lærer. Vi vil også præsentere nye valgfag. Vi vil f.eks. etablere et treårigt valgfag inden for bæredygtighed i samarbejde med Ungdomsskolen, fordi vi sigter efter at blive profilskole på området. I samarbejde med DGI og den lokale idrætsforening vil vi udbyde en træner/ lederuddannelse, hvor eleverne bl.a. skal i praktik i en klub. Vi vil også fortsætte samarbejdet med Hasseris Gymnasium og Aalborg Universitet, ligesom vi fortsat vil samarbejde med Ungdomsskolen om friluftsaktiviteter og undervisning i f.eks. kinesisk, siger Bjørn Visborg. Vikarkasser De mange drøftelser med personalegruppen og skolebestyrelsen om en ny og bedre skoledag har medført, at det er blevet besluttet at etablere vikarkasser i alle klasser. De enkelte klasseteam skal forsyne kassen med relevante materialer til undervisning i de gængse fag, så vikarerne altid kan give en god undervisning. Vi har fået meget på plads, men vi ved godt, at vi er nødt til at tage små skridt på den lange rejse, der skal gøre skolen mere attraktiv for elever og medarbejdere, siger Bjørn Visborg. 9

10 Lektiecafé hver dag Nibe Skole har tradition for, at eleverne løber. Men der er gang i mange aktiviteter, og skolen er nu ved at planlægge yderligere bevægetilbud. Nibe Skole vil udbygge holddannelsen og byde eleverne på faste, daglige bånd med motion og andre understøttende aktiviteter. Der er blevet ideudviklet og ping-pong et flittigt lærere, pædagoger, bestyrelse og ledelse imellem i processen med at nytænke organiseringen af undervisningen på Nibe Skole. Hvilke aktiviteter skal videreføres, fordi de fungerer rigtigt godt? Hvad fungerer mindre godt og bør ændres? Hvad nyt kunne det være spændende at indføre for at efterleve målene i skolereformen? Alle temaer og aktiviteter har været til debat, bortset fra enkelte begivenheder, som skoleledelsen krævede videreført. Vi vil bevare den årlige skolefest og de årlige temadage. Vores OL-dag skal også bevares. Vi finder det vigtigt, at der er aktiviteter, der favner hele skolen, siger viceskoleleder Henrik Jungersen. Bevægelse og lektiecafé hver dag Motion og bevægelse bliver et fast element i de daglige bånd med understøttende undervisning. Skolens idrætslærere og idrætspædagog har løbende drøftet, hvilke aktiviteter der vil kunne sættes i værk. I indskolingen vil bevægelsesaktiviteterne primært blive varetaget af pædagoger. Der vil også være lektiecafé for alle årgange hver dag. Lektiecaféen vil eventuelt kunne benyttes til at eksperimentere Den nye skoledag på Nibe Skole Faste bånd med understøttende aktiviteter De mange debatter er nu omsat i skitser til skemaer, hvor hver årgang har bånd med understøttende aktiviteter på samme tidspunkt hver dag. Mellemtrinnet og udskolingen indleder 3. lektion samtidig, så skemalægningen smidiggøres. Det giver større fleksibilitet, at der f.eks. kan trækkes en lærer fra overbygningen ned på 4. årgang, hvis 4. årgangs team ikke kan dække billedkunst. Samtidig giver det os mulighed for at friholde hele teamet på 4. årgang fra undervisning på én gang. Vi prioriterer, at teamene har mulighed for at holde teammøde i løbet af ugen. Det kan også lade sig gøre, hvis klasserne har fag som musik eller håndværk og design med undervisere fra andre årgange, siger Henrik Jungersen. Håndværk og design har haft ekstra bevågenhed i planlægningen. Undervisningen i det nye fag vil blive lagt i hænderne på et fast team af lærere og pædagoger, der skal planlægge årgangenes forløb efter deltagelse i en fælles temadag. 10 Skitse til skoledagen i henholdsvis indskolingen og på mellemtrinnet. De hvide felter er fagdelt undervisning. Der vil som udgangspunkt være faste bånd med understøttende undervisning på samme tidspunkt alle ugens dage.

11 med elevsamtaler. Vi vil redefinere lektiebegrebet. Vi har f.eks. drøftet, om lektier reelt bruges til at understøtte undervisningen, eller om eleverne bare får lektier for, fordi vi pr. definition synes, at alle skal lave det samme antal regnestykker. Det er vigtigt for os, at alle elever starter dagen med godt mod og lyst til at lære. Vi vil ikke risikere, at nogle elever putter sig nede bagved, fordi de ikke har lavet lektier. Modet på skolen og lysten til at lære er de vigtigste forudsætninger for at bryde den sociale arv. Næste skoleår bliver nok ikke lektiefrit, men teamene vil forsøge at mindske mængden. I indskolingen bliver det sådan, at der kun skal læsetrænes derhjemme, fortæller Henrik Jungersen. Mere holddannelse i udskolingen Mange af klasserne på den tresporede skole er store. Derfor er skolen vant til at arbejde med holddannelser, hvor tre klasser fordeles på fire hold. Fra næste skole - år vil der blive arbejdet systematisk med holddannelser i udskolingen, så eleverne ikke altid er i samme klasse, men eksempelvis går på hold med elever, som de arbejder godt sammen med. I år har skolen indhentet positive erfaringer med at have kontaktlærere i indskolingen og på 9. årgang. Senere vil det blive vurderet, om ordningen skal udbygges til alle klassetrin. Mellemtrinnet på ét hold Bislev Skole opretter et storhold for årgang for at tilgodese eleverne bedst muligt med individuelle udfordringer og variation i undervisningen. Det er ganske uproblematisk for Bislev Skole, at folkeskolereformen taler om øget brug af holddannelse. Der samlæses hver dag på den lille skole, og de 57 elever er vant til at indgå i alle former for hold. Fra kommende skoleår udbygges samlæsningen yderligere, idet skolen aldersblander klasse. Vi etablerer et storhold med elever fra årgang, men overholder selvfølgelig kravene med hensyn til fag og timetal på de enkelte årgange. Der knyttes et team på seks lærere til storholdet. Teamet tilrettelægger selv skemaet, som vi forestiller os kan ændres hver måned eller måske hver kvartal. Tilsvarende får vi et team på to lærere og tre pædagoger i indskolingen. Her vil der også blive arbejdet med aldersblandet undervisning, idet eleverne samles i et hold, forklarer skoleleder Christian Møller. til forberedelse. To teamkoordinatorer får til opgave at sikre, at undervisningen tilrettelægges, så alle lærere i ugens løb får totre timer i forløb til forberedelse. Teamene skal selv tilrettelægge den understøttende undervisning, som foruden dagligt læsebånd i indskolingen, faglig fordybelse og motion kan rumme ekskursioner til og besøg af eksempelvis lokale virksomheder, idrætsklubber og foreninger. Der er f.eks. fast tradition for, at pensionistforeningen hvert år kommer og laver juice med indskolingen. Der vil altid være to lærere/pædagoger med i den understøttende undervisning, når den forestås af eksterne undervisere. Fælles pauser og motionsbånd Skolen vil fastholde den fælles morgensamling, og der vil være fælles bånd med pauser og motion, så eleverne kan udfolde sig på tværs af årgange. Det er planen, at alle elever skal motionere et kvarter før frokost hver dag, men motion og bevægelse skal også ind i undervisningen. Ugentlig samtale med kontaktperson Når eleverne møder efter sommerferien, vil klasselærerbegrebet være afskaffet. I stedet får alle elever en kontaktperson, som er forpligtet til en ugentlig kortere samtale med kontakteleverne. Alle lærere og pædagoger bliver kontaktpersoner for en gruppe elever, så det sikres, at alle elever føler sig set og hørt. Skolen vil smelte lærer- og pædagogbe- Fortsættes side 12 En blok til forberedelse Bislev Skole har lyttet til erfaringer fra bl.a. Klarup Skole og besluttet, at der en dag om ugen skal være mulighed for, at en lærer som supplement til den daglige forberedelse får en blok af længere varighed Eleverne på Bislev Skole er vant til at samlæse på tværs af årgange. Næste år forstærkes holddannelsen yderligere på mellemtrinnet. 11

12 grebet sammen, så der fremover tales om et pædagogisk personale med forskellige kompetencer. Det i forvejen tætte samarbejde medarbejderne imellem ønskes udbygget, så en diktat, der er forberedt af en dansklærer, godt kan læses op af eksempelvis en pædagog eller en matematiklærer. Trivselsperson- og AKT-funktionen rykkes også ud i teamene for at forstærke samarbejdet og mindske den tid, der bruges på møder. Skema til planlægning af barnets dag mellemtrinnet afskaffer lektierne I oplægget til den nye skoledag er der afsat tid til faglig fordybelse, herunder lektiecafe, tre timer om ugen. Skolen har besluttet og fået forældrenes accept af at lektierne afskaffes, men det forventes, at eleverne som hidtil læsetræner et kvarter om dagen derhjemme. Det er ligeledes aftalt, at eleverne en gang om ugen kan have en træningsopgave af ca. en times varighed i et af fagene. Forældrene har fået at vide, at alle medarbejdere vil tjekke mails hver morgen mellem 7.45 og Herudover lægges der en time ind sidst på arbejdsdagen hver/hver anden uge til forældresamtaler. Meningen er, at forældre og team skal kunne booke hinanden over nettet til sam- Bislev Skole har brugt papirlapper og lærerforeningens omvendte planlægningsskema. Her ses et bud på en skoledag. Lilla = fagundervisning, rød = pause, orange = motion, blå = faglig fordybelse/lektiecafe og gul = understøttende undervisning, som også kan integreres ind i undervisningen eller afvikles som hele dage. taler af 20 minutters varighed. Alle forældre er garanteret mindst to samtaler over jul vil evaluere på de beslutninger, vi nu har aftalt, at vi i perioden fra efterårsferien til året, men der kan aftales flere efter behov. truffet, siger Christian Møller. Vi har mange ideer, der skal have lov til at videreudvikle sig. Derfor har vi også Temaarrangementer og elevcamp Knap lærere, pædagoger og skoleledere mødte op for at få viden og inspiration på Skoleforvaltningens temaeftermiddage om motion og bevægelse, understøttende undervisning og arbejdet med læringsmål. Og mere end 300 mødte op, da repræsentanter fra skolebestyrelser, byråd, foreningsliv, ungdomsuddannelser og det lokale kultur- og erhvervsliv blev inviteret til tema - aften om den åbne skole. I juni-udgaven af Sådan gør vi samles der op på temaarrangementerne og på en spændende elevcamp, hvor 200 elevrådsmedlemmer fra skolerne i Område Nord udviklede og indsamlede ideer til, hvordan politikere, skoleledelser og lærere kan skabe den perfekte skole. SåDaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Afdelingen for Skoler Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer juni 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Understøttende undervisning. Møde 4. marts 2014

Understøttende undervisning. Møde 4. marts 2014 Understøttende Møde 4. marts 2014 Omfanget af understøttende Pausetid Tid til bevægelse (45 minutter om dagen) Lektiehjælp og faglig fordybelse (2-3-2 klokketimer) Indhold i understøttende Undervisning

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Forældreguide til den nye folkeskolereform

Forældreguide til den nye folkeskolereform Forældreguide til den nye folkeskolereform Kære forældre på Vamdrup Skole. Efter sommerferien træder den meget omtalte skolereform i kraft. Så er det ikke længere et fatamorgana, som befinder sig et sted

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi

Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Sådan gør vi Skolereform 2014 på Gl. Hasseris Skole Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014

Strukturen kan illustreres således: 29. Juni 2014 Skolereformen På Firehøjeskolen er vi nu ved at lægge sidste hånd på vores udgave af skolereformen, der kommer til at gælde her på skolen efter sommerferien - fra august 2014. Reformens mål er bedre læring

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Løvvangskolen. Velkommen til

Løvvangskolen. Velkommen til Løvvangskolen Velkommen til Skolen med dit barn i centrum I - klasserne Generelle specialområde Grundskolen Grundskolen J - Klasserne Massive specialområde 10.klassescenter 10.Klassecenter K klasserne

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Hovslund Børneunivers er en fællesinstitution bestående af en dagplejeafdeling for de 0 3 årige, Børnehuset for de 3 6 årige og en SFO for de 6 10 årige. Udover dette består Hovslund

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen

Velkommen til info aften vedr. læringsreformen Velkommen til info aften vedr. læringsreformen 1. Velkomst og præsentation 2. Kort gennemgang af reformen 3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen 4. Skolebestyrelsen 5. Farvel Skolereform - Læringsreform

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere