SåDaN GØR VI. Det fælles og det unikke. Maj Inspirationshæfte. Tema: En længere og varieret skoledag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SåDaN GØR VI. Det fælles og det unikke. Maj 2014. Inspirationshæfte. Tema: En længere og varieret skoledag"

Transkript

1 Inspirationshæfte SåDaN GØR VI Maj 2014 Tema: En længere og varieret skoledag Det fælles og det unikke Direktør i Skoleforvaltningen Martin Østergaard Christensen glæder sig til at følge skolernes arbejde med implementeringen af den nye skolereform. Det passer Martin Østergaard Christensen godt, at Skoleforvaltningen i denne udgave af Sådan gør vi beskriver, hvordan seks forskellige skoler planlægger at implementere skolereformen. Den nyansatte direktør finder det vigtigt, at skolerne inspirerer hinanden, og at deres spillerum er stort, når det gælder tilgangen til at skabe en skoledag med variation og understøttende aktiviteter. Samtidig fast - slår han, at udgangspunktet, retningen og målsætningen med indsatserne skal være fælles. Fortsættes side 2 Martin Østergaard Christensen lægger vægt på at komme rundt på skolerne. Her deltager han i en brain break på en elevrådscamp i Skoleområde Nord. Fleksible skemaer, middagsbånd, temaundervisning, eftermiddage til fordybelse osv. Læs hvordan Vadum, Bislev, Gistrup, Gandrup, Nibe og Frejlev skoler vil tilrettelægge undervisningen efter sommerferien.

2 I de første uger som nyansat direktør har Martin Østergaard Christensen trukket flittigt på chefsekretær Bente Nielsens viden om forretningsgangene i Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune. Det er afgørende for mig, at alt, hvad vi gør og beslutter på skolerne, i forvaltningen og politisk er baseret på elevernes læring og trivsel. Læring og trivsel skal være den røde tråd i alle beslutninger på alle niveauer. Alle tiltag skal kunne argumenteres ind i, at de tilgodeser elevernes læring og trivsel. Skolerne må meget gerne være unikke, men visionerne og målene skal være de samme. En organisation med muskler Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune er en stærk organisation med store muskler. Og netop denne kendsgerning er årsag til, at Martin Østergaard Christensen efter 10 års ansættelse hos Hjørring Kommune som først konsulent, siden undervisningschef og senest børne- og undervisningsdirektør blev fristet af direktørjobbet i Aalborg. Han har boet i Aalborg siden studietiden, hvor han blev cand. mag. i historie og psykologi fra Aalborg Universitet og senere bl.a. tog en diplomuddannelse i pædagogik. Han har fulgt kommunens initiativer på skolefronten og er overbevist om, at reformen kan blive helt fantastisk for skoleeleverne i Aalborg. Aalborg Kommune har de faglige kræfter og visionerne til at arbejde med en ambitiøs udvikling af skolerne. Hertil kommer, at byfællesskabet med universitetet og UCN muliggør spændende samarbejder og rekruttering af medarbejdere, der kan og vil noget. Jeg vil gøre mit til, at Aalborg Kommune kan påvirke og provokere KL og ministeriet, så vi er med til at præge den nationale dagsorden. Stærkere samarbejdskultur Martin Østergaard Christensen ser frem til at deltage i den mål- og visionsproces, som Skoleforvaltningen vil igangsætte inden længe. Han bebuder, at skolerne i høj grad vil blive inddraget i visionsarbejdet, der ønskes udmøntet i langt færre, men skarpere mål og rammer for skolerne end hidtil. Vi vil øge mødeaktiviteten med skolelederne, så de er med i drøftelserne af den vej, vi skal gå i Aalborg. Vi vil have et tillidsfuldt samarbejde, hvor skolerne kommer til forvaltningen med forslag og problematikker, som kan påvirke de politiske beslutninger. Vi vil være tydelige i vores forventninger til skolerne, men skolelederne skal også vide, hvad de kan forvente af afdelingschef, direktør og rådmand. Forvalt nin gen skal udfylde et rum, der gør det nemmere og sjovere at være skoleleder, lærer og pædagog. Kommunikation og sparring I forlængelse af ønsket om at forstærke samarbejdet har forvaltningen besluttet at opruste på kommunikationssiden. Den pædagogiske facilitering af netværk skolerne imellem vil ligeledes blive styrket. Jeg kan godt forstå, at der kan være usikkerhed i forhold til reformen. Det er en stor opgave for skolerne, men det er vigtigt at huske, at det er de samme dygtige lærere, der skal undervise i fagene, og de samme dygtige pædagoger, der indgår i undervisningen og DUS. Det er langt fra alt, der ændres. Skolerne har rigtig mange gode intentioner og planer. Jeg glæder mig til at se, hvad der lykkes, og hvad der måske skal laves om. Det er vigtigt at huske, at det er tilladt at være undersøgende. Personligt tror jeg, det vil tage to-tre år, før skolerne hver især har fundet den vej, der er den rette i forhold til elevklientellet, medarbejdernes kompetencer og skolens størrelse, siger Martin Østergaard Christensen. 2

3 Temaundervisning om eftermiddagen Klasseopdelt undervisning om formiddagen og årgangsopdeling med temaundervisning om eftermiddagen. Sådan bliver skoledagen på Gistrup Skole efter sommerferien. Skoledagen på Gistrup Skole Variation i undervisningen og hyppige elev samtaler bliver nøgleord på Gistrup Skole, når skolereformen træder i kraft. Om formiddagen vil eleverne som ud gangspunkt have fagfaglig undervisning i klassen, mens eftermiddagen byder på årgangsopdelt temaundervisning. Den understøttende undervisning er integreret i undervisningen, hvor pædagogerne bidrager med deres kompetencer. Vores årgangsteam tilrettelægger selv undervisningen ud fra de faglige mål. Om formiddagen opererer vi med tre timers undervisning af 60 minutter med pauser efter behov. Det kan være, en klasse har en halv times dansk en dag det kan også være, de har dansk en hel formiddag. En af vores lærere har udviklet et regneark, der gør det let for teamene at følge timeforbruget i de enkelte fag, fortæller skoleleder Mads Jørgensen. Holddeling hver eftermiddag Gistrup Skole er tresporet, og planen er, at eleverne fra en årgang deles ud på fire hold om eftermiddagen. Holdene kan sammensættes ud fra niveau, køn eller interesse. Som regel vil der være fire temaer i spil på årgangen, men flere hold kan også arbejde med samme tema. Der kan være temaer inden for et enkelt fag de meget matematiske kan f.eks. udfordres med spændende opgaver, men fagene kan også blandes, så der f.eks. undervises i 2. verdenskrig på tysk. Nogle temaer kan vare en uge, andre måske to-tre uger, og de kan tilrettelægges, så et tema gentages for flere hold. Dagen rundes altid af i stamklassen. Bagefter er der på bestemte ugedage tilbud om lektiecafé. I indskolingen varetages lektiecaféen af DUS, på mellemtrinnet og i udskolingen arbejdes der på at få et korps af frivillige til at forestå lektiehjælpen i regi af skolens Pitten-tilbud. Elevsamtaler hver anden uge Eleverne har en times middagspause hver dag. Den første halve time er der frokost. Herefter står den på motion, som primært forestås af pædagogerne. Hensigten er, at pædagogerne skal be mande forskellige baser og tilbyde eksempelvis fodbold, løb i skoven, diverse lege, rundbold m.v. En medarbejder får til opgave at motivere elever, der har svært ved at komme i gang med aktiviteterne. Disse elever kan f.eks. tages med på en gåtur i skoven. Den halve time med motion gør det muligt for lærerne at få ro til at afvikle elevsamtaler. Det er tanken, at lærerne som udgangs- Fortsættes side 4 Elevsamtalerne afvikles i frokostpausen i den halve time, hvor der er motion på skemaet. Tre klasser på fire temahold Skemaet illustrerer, hvordan eleverne på den tresporede skole her 4. årgang undervises på fire temahold om eftermiddagen. 3

4 punkt skal have to elever til samtale hver dag, så alle elever får evalueret deres indsats og sat nye læringsmål ca. hver anden uge. Konceptet er dog ikke helt på plads, da nogle team overvejer i stedet at have hyppige gruppesamtaler. Mange eksterne samarbejdspartnere Skolen er ikke bekymret for kravet om, at mindst 10 procent af den understøttende undervisning skal forestås af eksterne undervisere. Der samarbejdes med Aalborg Kulturskole, Aalborg Handels skole, Tech College, Ungdomsskolen og Universitetet. Aktuelt er et mo - tions projekt med AOF Nord i støbeskeen, skolen får en fysioterapeutstuderende i praktik, og der er drøftelser i gang med den lokale boldklub om et samarbejde. Skolen har indhentet erfaringer med den længere skoledag ved to prøveuger i uge 2 og 3, og det er aftalt, at der skal arbejdes med fixtid og flekstid. Planlæg ningsprocessen med elever, forældre og personale har været god, og skolens medvirken i månedlige indslag på TV2 har stimuleret arbejdet, så ledelse, lærere og pædagoger efterhånden føler sig klar til den nye skoledag. Skolens medvirken i månedlige TV2-indslag har stimuleret planlægningen af den nye skoledag. Storteam skal favne to årgange Fleksible skemaer og udstrakt brug af holddannelse vil præge dagligdagen på Gandrup Skole fra næste skoleår. På Gandrup Skole har der ikke været tradi tion for at arbejde i selvstyrende team. Til august brydes denne tradition. Som et væ sentligt element i indførelsen af en mere va rieret skoledag etablerer skolen årgangs team, der skal stå for tilrettelæggelse og koordinering af undervisningen, inklusiv administration af vikartimer ved planlagt fravær. Desuden er alle centralt udmeldte inklusionstimer lagt ud i teamene. Skolereformen lægger op til et forstærket samarbejde mellem de lærere og pædagoger, der er tættest på den enkelte klasse og elevernes læring. Derfor mener vi, at teamene skal være omdrejningspunkt i planlægningen. Vi har to spor på hver årgang, men vil arbejde med storteam, der omfatter to årgange og dækker alle fag. På den måde får vi øget mulighederne for holddannelser på kryds og tværs af klasser og årgange. Hold - dannelse bliver et særligt fokus område for os. Vi vil arbejde på at give alle elever de bedste udfordringer og sikre, at den under - støttende undervisning er med til at kvalificere deres læring, siger skoleleder Carsten Søndergaard. Skolen har mange lokale samarbejdspartnere, som vil blive inddraget i den understøttende undervisning. Sparekassen har i flere år holdt økonomikurser for 8. årgang, Kulturskolen laver forløb på mellemtrinnet, og der samarbejdes ligeledes med bl.a. Tech College, Ungdoms - skolen, Dronning lund Gymnasium og den lokale Aktiviteterne i IdrætsDUS en vil i høj grad blive indtænkt i den understøttende undervisning. 4

5 idrætsforening. En anden god samarbejdspartner er Samrådet, der har været med til at søge midler til skolens store Lego Education Center. Skolens IdrætsDUS samarbejder med en lang række sportsklubber i Aalborg. Disse tænkes også inddraget i den understøttende undervisning. Eksempel på en skoleuge på 9. årgang Læsebånd og fleksible skemaer Et andet fokusområde er indførelse af fleksible skemaer. Hensigten er, at eleverne skal skifte skema flere gange om året. Som udgangspunkt arbejdes der med lektioner af en times varighed, men teamene kan også operere med moduler af et kvarters eller en halv times varighed eller f.eks. have en projektuge med udelukkende matematik. Skolens erfaringer med læsebånd om morgenen er gode, så derfor vil der også næste år være læsebånd med fastsættelse af mål for den enkelte læser. Den ugentlige morgensamling fastholdes ligeledes. Efter middagspausen vil der være et dagligt motionsbånd af en halv times varighed. Aktiviteterne vil blive tilrettelagt i samarbejde med elevrådet og vil som udgangspunkt blive forestået af pædagoger og lærere. Men eleverne tænkes også inddraget som undervisere, og bevægeaktiviteterne skal ligeledes indgå i undervisningen i fagene. Der kan veksles mellem korte og lange undervisningsseancer, og eleverne vil ofte være på hold med elever fra 8. årgang. Den understøttende undervisning efter middagspausen er bevægeaktiviteter. Elevsamtaler i middagspausen Elevsamtalerne tænkes afviklet, mens der er motionsbånd. Målfastsættelsen og evalueringen skal styrkes, og derfor har kompetencecentret fået til opgave at udforme et test- og evalueringsredskab, som lærerne kan benytte i vurderingen af den enkelte elev. Vi lægger op til, at forældresamtaler afvikles rullende over nogle uger og inden for lærernes arbejdstid i den udstrækning, det er muligt. Forældre møder tænkes afholdt fra kl Det handler om at få de nye arbejdstidsregler til at gå hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø, siger Carsten Søndergaard. Vores medarbejdere skal undervise mere samtidig med, at de for første gang skal stå for al planlægningen. Derfor har vi set på, hvordan vi kan aflaste dem. I samarbejde med Vester Hassing Skole har vi bl.a. indgået kontrakt med docendo.dk om et program, der automatisk tæller timeforbruget ned, når teamene lægger skema. Programmet letter skemalægningen, så medarbejderne kan holde fokus på det pædagogiske indhold af timerne. Samtidig åbner det op for erfaringsudveksling med andre skoler, der benytter programmet. Det betyder, at vi kan styrke videndelingen. Møder omlægges En anden ændring i kommende skoleår bliver, at pædagogisk råd omdøbes til pædagogisk forum, hvor der holdes fire fælles møder for lærere og pædagoger i løbet af skoleåret. Pædagogisk udvalg nedlægges ligeledes. I stedet indføres en pædagogisk sparring, hvor ledelsen hver 8. uge kommer rundt til de fem storteam for at drøfte den pædagogiske indsats. Det daglige motionsbånd skal ikke stå alene. Bevægeaktiviteterne skal også ind i undervisningen. 5

6 Middagsbånd med understøttende aktiviteter Vadum Skole får et middagsbånd på halvanden time, hvor eleverne kan vælge sig ind på tre typer understøttende undervisning. Skoledagen bliver meget anderledes end hidtil, når eleverne på Vadum Skole møder ind efter sommerferien. Ganske vist skal de som hidtil indlede dagen med et læsebånd, men herefter står den på tre klokketimers fagdelt undervisning med småpauser efter behov. Klokken får de et break på halvanden time i et middagsbånd, hvor de udfolder sig med forskellige understøttende aktiviteter efter spisepausen. Herefter rundes dagen af med en ny runde fagdelt undervisning efterfulgt af lektiehjælp og fordybelse. Middagsbånd understøtter læringen Middagsbåndet er det helt centrale i skolens bestræbelser på at tilgodese eleverne med spændende, understøttende aktiviteter. Båndet rummer tre typer tilbud. Der er fagrelateret undervisning under overskriften Det satser Vadum på. Her kan eleverne dyrke og udvikle deres interesser i eksempelvis Lille naturfagsnørd og Store musiknørd. Der er motions- og bevægelsestilbud, også utraditionelle som f.eks. rollespil, udeliv og Walk and Talk, og endelig har midddagsbåndet en række Vi trives i Vadum -tilbud i form af bl.a. sorg - gruppe, skilsmissegruppe, Den gode stol og back-pack-aktiviteter for elever, der udviser tegn på skoletræthed. Nogle gange om året brydes båndene op, da skolen ønsker at fastholde traditionen med hele fordybelsesuger. Tilbuddene er resultatet af en lang proces, hvor bestyrelse, medarbejdere, elever og ledelse har vendt tingene mange gange. Vi har tænkt meget over, hvad der kendetegner vores skole og vores geografiske område, hvad det er, vi gerne vil være kendt for på skolen, og hvad det er, vi primært skal understøtte eleverne i, siger skoleleder Kirsten Dall. En ny og varieret skoledag på Vadum Skole De ældste elever har ønsket at få sved på panden i middagsbåndet, men de vil også kunne nå at få et bad. Blandt andet derfor er der afsat halvanden time til spisning og aktiviteter i middagsbåndet. 6

7 Vælger sig ind på aktiviteterne De fleste elever dyrker sport i fritiden, og bl.a. derfor finder skolen det vigtigt at understøtte musik, sprog og naturfag i middagsbåndet. Lærerne og pædagogerne er kommet med forslag til aktiviteter og har efterfølgende tilkendegivet, hvad de gerne vil stå for. Det er f.eks. naturfagslærerne, der har foreslået, at børnenes nysgerrighed over for naturfag pirres med spændende nørd-aktiviteter, som der ikke er plads til i undervisningen. Det er meningen, at eleverne skal vælge sig ind på aktiviteterne for en periode, formentlig tre gange om året. Nogle af bevægelsesaktiviteterne foregår i dag i DUS-regi, men tænkes nu ind i den understøttende undervisning, så vi udnytter pædagogernes kompetencer. Kulturskolen og DUS tænkes ind i musikbåndet, og vi har holdt møde med idrætsforeningen om øget samarbejde og udnyttelse af faciliteter. Vi køber eksempelvis uddannelse af lærere og pædagoger gennem DGI, så idrætsforeningens motionscenter kan indgå i bevægelsestilbuddet. Vi har også lavet aftaler om at købe DGI s valgfag I front, hvor elever uddannes som instruktører og hjælpetrænere, siger Kirsten Dall. Morgenbriering for lærerne Efter ferien møder alle lærere hver dag kl for at deltage i den fælles morgenbriefing om sygdom, vikardækning, aflysninger, særlige forhold omkring en elev osv. Der arbejdes med delt klasselærerfunktion og kontaktlærere/pædagoger. Det er hensigten, at kontaktpersonen cirka hver anden uge skal holde gruppemøde i middagspausen med de elever, han/hun er kontaktperson for. Skolebestyrelsen har netop besluttet, at skolen som udgangspunkt skal være lektiefri, da bestyrelsen mener, at eleverne bør kunne nå at lave deres arbejde færdigt på skolen, hvis de tager imod lektiehjælpen. Det er dog stadig tilladt at træne derhjemme. I indskolingen foregår lektiehjælpen i DUS-regi, men lektiehjælpen kan også have karakter af aktiviteter i it-værkstedet eller fagrelaterede aktiviteter i regi af Ungdomsskolen. Flere af de nuværende aktiviteter i DUS-regi vil blive rykket over i middagsbåndet, så skolen udnytter pædagogernes kompetencer. Understøttende undervisning på Vadum Skole "Det satser Vadum på" i middagsbånd Lille naturfags Nørd Store naturfags Nørd (Science) Lille sprog Nørd Store sprog Nørd Lille musik Nørd Store musik Nørd "Motion og bevægelse" i middagsbånd Svømning kl Aktiv Pause (Legepatrulje, Udeliv, Rollespil mv) Aktiv i Hallen (Idrætsskole) Frokostløb Walk and Talk "Vi trives i Vadum" i middagsbånd Trivselsgrupper: Sorggruppe Skilsmissegruppe Pigegruppe Mini Back Pack Vadum Klassearbejde : "Mary Kufferten "Den gode stol" "Emma G" Dansk2 samtalegruppe Kontaktgruppe møde "Lektiehjælp og fordybelse" timer sidst på dagen evt. dagligt som ½ timer Dansk og sprog i DUS Matematik og N/T i DUS IT og Værksted Dansk og Sprog Univers Matematik og Naturfags Univers (Science) "OBS" i Lille Vadum" i fordybelsesuge 40-41,6-7,13 Privat økonomi Samfundsborger Sundhed -og Seksualoplysning Iværksætteri Mad til Bord Sims Live Det er tanken, at eleverne vælger aktiviteter for en periode, formentlig ca. tre måneder. Herefter vælger de sig ind på nye tilbud. 7

8 Flexeftermiddag til fordybelse Læsebånd, studietid, flere valgfag og en ugentlig flexeftermiddag er blandt elementerne i Frejlev Skoles oplæg til den nye skoledag. Når eleverne efter sommerferien møder op på Frejlev Skole, skal de som alle andre skoleelever vænne sig til en længere skoledag. Til gengæld kan de glæde sig over at få færre lektier for. Frejlev Skole har et mål om at afskaffe eller i hvert fald minimere elevernes hjemmearbejde. I stedet skal skoledagen indeholde studietid, hvor eleverne kan fordybe sig i fagene og få støtte fra lærere og pædagoger i fordybelsen. Lektiecafé har en negativ klang. Vi taler om studietid, fordi vi mener, at skolen skal påtage sig læringen. Men vi forventer, at eleverne fortæller om skoledagen og viser matematikstykker og stile frem derhjemme, så forældrene kan følge med i undervisningen. Læsetræning derhjemme er fortsat godt, og man kan også forestille sig, at eleverne skal læse en roman eller færdiggøre en projektopgave. Men vi vil arbejde på at mindske lektiemængden, siger skoleleder Bjørn Visborg. Fast flexeftermiddag I skitserne over den nye skoledag er der hver dag sat en time af til understøttende undervisning, som omfatter læsebånd fire morgener om ugen, en ugentlig fælles morgensamling, daglig studietid og motion/ bevægelse. Hertil kommer, at alle årgange har en fast ugentlig flexeftermiddag, hvor skemaet brydes op og erstattes af en mere helhedsorienteret undervisning. Flexeftermiddagen har to formål. Vi vil tilgodese eleverne med en anderledes og mere praktisk betonet undervisning, hvor de f.eks. kan tage på tur, besøge andre skoler, lave mad i madkundskab, bygge huler i skoven osv. Det kan også være, at en klasse bruger eftermiddagen til at skrive stil. Det andet formål med flexeftermiddagen er at gøre det muligt for medarbejderne at blive friholdt for undervisning, hvis de har behov for tid til længere møder. Det kan være fagudvalget, der har behov for at tage på CFU, eller en faggruppe, der har brug for at samles og drøfte nogle emner, siger Bjørn Visborg. årgangsvis motion Det er tanken, at motion/bevægelse kan placeres på alle tidspunkter af dagen. Motionen gennemføres i et samlet forløb på 45 eller 90 minutter og forestås primært af pædagoger. Skolen finder det vigtigt, at der altid er helt styr på, hvilke medarbejdere der har ansvaret for den enkelte elev. Derfor skal motionen afvikles årgangsvis. Oplæg til fordeling af elevernes tid Skolen har nedsat flere arbejdsgrupper, der er i gang med at udtænke aktiviteter. Der tales om boldspil, ture på rulleskøjter og mountainbike, ethjulede cykler, atletik, boldspil osv. Vinterperioden bliver den vanskeligste, men det ligger fast, at mange af aktiviteterne bliver udendørs af pladsmæssige årsager. Fast træffetid Efter sommerferien vil alle team have en fast time hver uge, hvor forældre kan booke tid til skole/hjemsamtaler. Hensigten er, at hele teamet skal være undervisningsfrit i træffetiden, så forældrene ved, at de kan få lærere og pædagoger i tale, hvis de har spørgsmål eller ønsket at drøfte et pro- Eksempler på skoledagen. Den mørkegrønne studietid er obligatorisk (understøttende undervisning), den lysegrønne det frivillige tilbud (lektiecafé). Motionen kan indplaceres når som helst på dagen. Den gennemføres årgangsvis som et samlet forløb af 45 eller 90 minutters varighed. Læsebåndene er dels understøttende undervisning, dels fagdelt undervisning. 8

9 Frejlev Skole har gode rammer til anderledes undervisning og forskellige former for bevægelsesaktiviteter. blem. Hvis timen ikke er booket op, kan teamet bruge tiden til forberedelse. Udover den faste træffetime er der afsat et antal timer til forældremøder, sociale arrangementer, skolefest og åbent-husarrangementer efter kl. 17. Øget elevinddragelse Det er aftalt, at klasselærerrollen som udgangspunkt skal deles, og at der skal holdes mindst fire elevsamtaler om året. Herudover skal der arbejdes med elektroniske logbøger mellem team, elev og hjem. Elevsamtalerne tænkes gennemført i studietiden eller i den fagdelte undervisning, hvor der ofte er pædagoger med i klasserne. Som noget nyt vil skolen udvælge en halv snes elever fra årgang til en mentorordning. Eleverne skal være rollemodeller for 7. årgang, der rykker op i udskolingens hjemområde. På lidt længere sigt er det tanken at have mentorer på flere årgange for at fremhæve det gode eksempel. Elevinddragelsen skal også styrkes ved, at elever fra valgholdene får forskellige opgaver. Valgholdet i dræt kan f.eks. påtage sig hvervet som legepatrulje. It-valgholdet kan hjælpe eleverne på mellemtrinnet, og valgholdet i naturfag kan indgå i skolens miljøråd og være bannerførere for økologi og bæredygtighed på skolen. Vi vil give eleverne nye muligheder for at bruge dét, de lærer. Vi vil også præsentere nye valgfag. Vi vil f.eks. etablere et treårigt valgfag inden for bæredygtighed i samarbejde med Ungdomsskolen, fordi vi sigter efter at blive profilskole på området. I samarbejde med DGI og den lokale idrætsforening vil vi udbyde en træner/ lederuddannelse, hvor eleverne bl.a. skal i praktik i en klub. Vi vil også fortsætte samarbejdet med Hasseris Gymnasium og Aalborg Universitet, ligesom vi fortsat vil samarbejde med Ungdomsskolen om friluftsaktiviteter og undervisning i f.eks. kinesisk, siger Bjørn Visborg. Vikarkasser De mange drøftelser med personalegruppen og skolebestyrelsen om en ny og bedre skoledag har medført, at det er blevet besluttet at etablere vikarkasser i alle klasser. De enkelte klasseteam skal forsyne kassen med relevante materialer til undervisning i de gængse fag, så vikarerne altid kan give en god undervisning. Vi har fået meget på plads, men vi ved godt, at vi er nødt til at tage små skridt på den lange rejse, der skal gøre skolen mere attraktiv for elever og medarbejdere, siger Bjørn Visborg. 9

10 Lektiecafé hver dag Nibe Skole har tradition for, at eleverne løber. Men der er gang i mange aktiviteter, og skolen er nu ved at planlægge yderligere bevægetilbud. Nibe Skole vil udbygge holddannelsen og byde eleverne på faste, daglige bånd med motion og andre understøttende aktiviteter. Der er blevet ideudviklet og ping-pong et flittigt lærere, pædagoger, bestyrelse og ledelse imellem i processen med at nytænke organiseringen af undervisningen på Nibe Skole. Hvilke aktiviteter skal videreføres, fordi de fungerer rigtigt godt? Hvad fungerer mindre godt og bør ændres? Hvad nyt kunne det være spændende at indføre for at efterleve målene i skolereformen? Alle temaer og aktiviteter har været til debat, bortset fra enkelte begivenheder, som skoleledelsen krævede videreført. Vi vil bevare den årlige skolefest og de årlige temadage. Vores OL-dag skal også bevares. Vi finder det vigtigt, at der er aktiviteter, der favner hele skolen, siger viceskoleleder Henrik Jungersen. Bevægelse og lektiecafé hver dag Motion og bevægelse bliver et fast element i de daglige bånd med understøttende undervisning. Skolens idrætslærere og idrætspædagog har løbende drøftet, hvilke aktiviteter der vil kunne sættes i værk. I indskolingen vil bevægelsesaktiviteterne primært blive varetaget af pædagoger. Der vil også være lektiecafé for alle årgange hver dag. Lektiecaféen vil eventuelt kunne benyttes til at eksperimentere Den nye skoledag på Nibe Skole Faste bånd med understøttende aktiviteter De mange debatter er nu omsat i skitser til skemaer, hvor hver årgang har bånd med understøttende aktiviteter på samme tidspunkt hver dag. Mellemtrinnet og udskolingen indleder 3. lektion samtidig, så skemalægningen smidiggøres. Det giver større fleksibilitet, at der f.eks. kan trækkes en lærer fra overbygningen ned på 4. årgang, hvis 4. årgangs team ikke kan dække billedkunst. Samtidig giver det os mulighed for at friholde hele teamet på 4. årgang fra undervisning på én gang. Vi prioriterer, at teamene har mulighed for at holde teammøde i løbet af ugen. Det kan også lade sig gøre, hvis klasserne har fag som musik eller håndværk og design med undervisere fra andre årgange, siger Henrik Jungersen. Håndværk og design har haft ekstra bevågenhed i planlægningen. Undervisningen i det nye fag vil blive lagt i hænderne på et fast team af lærere og pædagoger, der skal planlægge årgangenes forløb efter deltagelse i en fælles temadag. 10 Skitse til skoledagen i henholdsvis indskolingen og på mellemtrinnet. De hvide felter er fagdelt undervisning. Der vil som udgangspunkt være faste bånd med understøttende undervisning på samme tidspunkt alle ugens dage.

11 med elevsamtaler. Vi vil redefinere lektiebegrebet. Vi har f.eks. drøftet, om lektier reelt bruges til at understøtte undervisningen, eller om eleverne bare får lektier for, fordi vi pr. definition synes, at alle skal lave det samme antal regnestykker. Det er vigtigt for os, at alle elever starter dagen med godt mod og lyst til at lære. Vi vil ikke risikere, at nogle elever putter sig nede bagved, fordi de ikke har lavet lektier. Modet på skolen og lysten til at lære er de vigtigste forudsætninger for at bryde den sociale arv. Næste skoleår bliver nok ikke lektiefrit, men teamene vil forsøge at mindske mængden. I indskolingen bliver det sådan, at der kun skal læsetrænes derhjemme, fortæller Henrik Jungersen. Mere holddannelse i udskolingen Mange af klasserne på den tresporede skole er store. Derfor er skolen vant til at arbejde med holddannelser, hvor tre klasser fordeles på fire hold. Fra næste skole - år vil der blive arbejdet systematisk med holddannelser i udskolingen, så eleverne ikke altid er i samme klasse, men eksempelvis går på hold med elever, som de arbejder godt sammen med. I år har skolen indhentet positive erfaringer med at have kontaktlærere i indskolingen og på 9. årgang. Senere vil det blive vurderet, om ordningen skal udbygges til alle klassetrin. Mellemtrinnet på ét hold Bislev Skole opretter et storhold for årgang for at tilgodese eleverne bedst muligt med individuelle udfordringer og variation i undervisningen. Det er ganske uproblematisk for Bislev Skole, at folkeskolereformen taler om øget brug af holddannelse. Der samlæses hver dag på den lille skole, og de 57 elever er vant til at indgå i alle former for hold. Fra kommende skoleår udbygges samlæsningen yderligere, idet skolen aldersblander klasse. Vi etablerer et storhold med elever fra årgang, men overholder selvfølgelig kravene med hensyn til fag og timetal på de enkelte årgange. Der knyttes et team på seks lærere til storholdet. Teamet tilrettelægger selv skemaet, som vi forestiller os kan ændres hver måned eller måske hver kvartal. Tilsvarende får vi et team på to lærere og tre pædagoger i indskolingen. Her vil der også blive arbejdet med aldersblandet undervisning, idet eleverne samles i et hold, forklarer skoleleder Christian Møller. til forberedelse. To teamkoordinatorer får til opgave at sikre, at undervisningen tilrettelægges, så alle lærere i ugens løb får totre timer i forløb til forberedelse. Teamene skal selv tilrettelægge den understøttende undervisning, som foruden dagligt læsebånd i indskolingen, faglig fordybelse og motion kan rumme ekskursioner til og besøg af eksempelvis lokale virksomheder, idrætsklubber og foreninger. Der er f.eks. fast tradition for, at pensionistforeningen hvert år kommer og laver juice med indskolingen. Der vil altid være to lærere/pædagoger med i den understøttende undervisning, når den forestås af eksterne undervisere. Fælles pauser og motionsbånd Skolen vil fastholde den fælles morgensamling, og der vil være fælles bånd med pauser og motion, så eleverne kan udfolde sig på tværs af årgange. Det er planen, at alle elever skal motionere et kvarter før frokost hver dag, men motion og bevægelse skal også ind i undervisningen. Ugentlig samtale med kontaktperson Når eleverne møder efter sommerferien, vil klasselærerbegrebet være afskaffet. I stedet får alle elever en kontaktperson, som er forpligtet til en ugentlig kortere samtale med kontakteleverne. Alle lærere og pædagoger bliver kontaktpersoner for en gruppe elever, så det sikres, at alle elever føler sig set og hørt. Skolen vil smelte lærer- og pædagogbe- Fortsættes side 12 En blok til forberedelse Bislev Skole har lyttet til erfaringer fra bl.a. Klarup Skole og besluttet, at der en dag om ugen skal være mulighed for, at en lærer som supplement til den daglige forberedelse får en blok af længere varighed Eleverne på Bislev Skole er vant til at samlæse på tværs af årgange. Næste år forstærkes holddannelsen yderligere på mellemtrinnet. 11

12 grebet sammen, så der fremover tales om et pædagogisk personale med forskellige kompetencer. Det i forvejen tætte samarbejde medarbejderne imellem ønskes udbygget, så en diktat, der er forberedt af en dansklærer, godt kan læses op af eksempelvis en pædagog eller en matematiklærer. Trivselsperson- og AKT-funktionen rykkes også ud i teamene for at forstærke samarbejdet og mindske den tid, der bruges på møder. Skema til planlægning af barnets dag mellemtrinnet afskaffer lektierne I oplægget til den nye skoledag er der afsat tid til faglig fordybelse, herunder lektiecafe, tre timer om ugen. Skolen har besluttet og fået forældrenes accept af at lektierne afskaffes, men det forventes, at eleverne som hidtil læsetræner et kvarter om dagen derhjemme. Det er ligeledes aftalt, at eleverne en gang om ugen kan have en træningsopgave af ca. en times varighed i et af fagene. Forældrene har fået at vide, at alle medarbejdere vil tjekke mails hver morgen mellem 7.45 og Herudover lægges der en time ind sidst på arbejdsdagen hver/hver anden uge til forældresamtaler. Meningen er, at forældre og team skal kunne booke hinanden over nettet til sam- Bislev Skole har brugt papirlapper og lærerforeningens omvendte planlægningsskema. Her ses et bud på en skoledag. Lilla = fagundervisning, rød = pause, orange = motion, blå = faglig fordybelse/lektiecafe og gul = understøttende undervisning, som også kan integreres ind i undervisningen eller afvikles som hele dage. taler af 20 minutters varighed. Alle forældre er garanteret mindst to samtaler over jul vil evaluere på de beslutninger, vi nu har aftalt, at vi i perioden fra efterårsferien til året, men der kan aftales flere efter behov. truffet, siger Christian Møller. Vi har mange ideer, der skal have lov til at videreudvikle sig. Derfor har vi også Temaarrangementer og elevcamp Knap lærere, pædagoger og skoleledere mødte op for at få viden og inspiration på Skoleforvaltningens temaeftermiddage om motion og bevægelse, understøttende undervisning og arbejdet med læringsmål. Og mere end 300 mødte op, da repræsentanter fra skolebestyrelser, byråd, foreningsliv, ungdomsuddannelser og det lokale kultur- og erhvervsliv blev inviteret til tema - aften om den åbne skole. I juni-udgaven af Sådan gør vi samles der op på temaarrangementerne og på en spændende elevcamp, hvor 200 elevrådsmedlemmer fra skolerne i Område Nord udviklede og indsamlede ideer til, hvordan politikere, skoleledelser og lærere kan skabe den perfekte skole. SåDaN GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Afdelingen for Skoler Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til Næste blad udkommer juni 2014 Skoleforvaltningen i aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning

Folkeskolereformen. Overordnede rammer for en ny folkeskole. Overordnede mål med reformen. Understøttende undervisning Folkeskolereformen Folketinget har med vedtagelse af Folkeskolereformen besluttet, at der skal ske omfattende forandringer i folkeskolen med virkning fra den 1. august 2014. Overordnede mål med reformen

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens

Gistrup Skoles medvirken i månedlige indslag i TV2 Nyhederne stimulerer processen med at nytænke undervisningens SÅDAN GØR VI December 2013 Tema: Arbejdet med skolereformen Kongerslev Skole er stadig i det søgende felt Side 4 Aalborg Kommune følger de vejledende timetal Side 6 God fremdrift hos tv-skolen Gistrup

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skoledagen på Dronninggårdskolen

Skoledagen på Dronninggårdskolen Skoledagen på Dronninggårdskolen 2014/2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Implementeringsperiode... 4 Folkeskolereformen... 5 Rudersdal Kommune... 5 Dronninggårdskolen...

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere