Disney Kreativitet er noget, man kan udvikle og traene. Og så er det oven i

Transkript

1 Er jeg kreativ?! Kreativitet er noget, man kan udvikle og traene. Og så er det oven i ko/bet forbavsende let og sjovt. Så for at opmuntre danske bo/rn til at vaere mere kreative og opfindsomme går vi nu igen i gang med sidste års kaempesucces Think Big!, som vi håber vil få bo/rn i klasse til at taenke i nye baner. Forskning viser, at de fleste mennesker bliver født med nogenlunde samme forudsætninger for at tænke kreativt. Hvordan denne evne udvikles, afhænger af omgivelserne og her peger forskningen på fem nøgleområder, som er særligt afgørende: Adgang og mulighed Opmuntring Undervisning Motivation O/ velse Af disse er det øvelsen, der har den største effekt. For også i dette tilfælde gælder det, at træning giver resultater. I det her materiale er der derfor mange kreative øvelser, som man kan lave sammen med klassen. Kreativitet handler om ikke at lade sig begrænse af det, der allerede er kendt, men at turde tænke større! Resultatet kan være noget, som forandrer verden, men det kan også være en lille justering, som gør en stor forskel. Fælles for alle opfindelser er dog, at den som har drevet processen frem, ikke har været bange for at tænke stort. Er din klasse klar til at påtage sig udfordringen? At opfinde noget er hårdt arbejde. Thomas Alva Edison (som bl.a. opfandt glødelampen, fonografen og diktafonen) skal have sagt: Jeg har aldrig gjort noget ved et tilfælde. Der er heller ikke nogen af mine opfindelser, der er blevet til ved et tilfælde, de er blevet til ved arbejde.

2 opfind Den perfekte "kom-i-skole"- maskine! Deltag og vind kroner til klassekassen! Hvordan ville den ultimative kom-i-skole -maskine se ud? Ville det være en raket med indbygget morgenmadsrestaurant? Eller ville det være en sammenklappelig seng med indbygget motor? Konkurrencen: Lad eleverne tegne, skrive, fotografere, bygge, modellere eller lave en collage af deres opfindelser. Så længe idéen fremgår tydeligt, er alle måder, man kan vise idéen på, tilladte. Flere bidrag pr. klasse vil blive accepteret. Tag billeder af eller scan elevernes bidrag og overfør dem til eller send med almindelig post til: The Walt Disney Studios Home Entertainment, Østergade 26A, 3. Sal, 1100 København K - mærk kuverten Phineas og Ferb. Glem ikke at oplyse kontaktinformation samt skole. Klassen med den mest kreative idé vinder kr. til klassekassen. Konkurrencen løber fra den 7. januar til den 11. marts Konkurrenceoplysninger: Konkurrencen er åben for børn i klasse. Bidrag modtages mellem den 7. januar og den 11. marts Den klasse, der har fundet på den mest kreative idé, vinder konkurrencen. Vinderne udvælges af en jury fra Disney og får besked via eller telefon. Der kan ikke klages over juryens beslutning, og præmien kan ikke overdrages. Værdien er kr. Eventuel skat på præmieværdien betales af vinderne.

3 kreativitets- O/velser man kan lave sammen med klassen Det afgørende er i mange tilfælde, at man kan tænke ukonventionelt, eller ud af boksen, som man siger. Henry Ford skal have sagt: Hvis jeg inden Ford T en havde spurgt folk, hvad de gerne ville have, ville de have svaret: En hurtigere hest. Men han tænkte altså på en lidt anden måde. Avisoverskrifter Det her er en god øvelse, hvis man gerne vil lære at tænke kreativt ud fra visse givne forudsætninger og rammer. 1. Tænk på noget, du har oplevet som lærer. Gerne noget sjovt eller lidt spændende. Sammenfat historien i en avisoverskrift på nogle få ord, som f.eks. Lærer blev låst inde i en bus eller 35-årig gik vild i Høve. 2. Lad eleverne, en og en eller i grupper, skrive notater og støtteord om det, de tror, er historien bag overskriften. Derefter skal de fortælle resten af klassen, hvad de tror, der skete. Jo mere skørt, jo bedre. Til sidst fortæller du den rigtige historie, om hvad der i virkeligheden skete. 3. Som trin to deler du eleverne op i mindre grupper og lader dem skiftes til at finde på den mest opsigtsvækkende overskrift, som de andre i gruppen derefter skal skrive om. Den omvendte flyver Det her er en øvelse i at tænke frit og ud af boksen. Tegn en omvendt flyver på tavlen. Fortæl klassen at der for tiden er planer om, at alle flyvere i fremtiden skal flyve på denne måde. (Det er der naturligvis ikke). Bed derefter eleverne om at fundere over, hvorfor flyvemaskinerne skal flyve på denne måde. Hvilke fordele er der ved det? Får passagererne en bedre udsigt? Bliver det lettere for piloterne at lande, fordi de bedre kan se landingsbanen? Skriv alle svarene op på tavlen, der kommer nok en hel del... Metaforer At finde på nye metaforer er en udmærket metode til at lade tankerne flyve og øve sig i at tænke kreativt. For at hjælpe klassen med at komme i gang kan du give dem nogle passende metaforer, der knytter sig til en sammenhæng og dermed viser betydningen: At irettesætte Anton er som at hælde vand på en gås eller Det var som flødeskum på toppen, at Anna fik ekstra lommepenge. Lad derefter børnene selv finde på deres egne metaforer til lignende situationer: At irettesætte Anton er som at grave sand med en tennisketcher eller Det var som guld på sølvkjolen, at Anna fik ekstra lommepenge. Fjern det væsentlige Få nye idéer ved at fjerne den grundlæggende funktion i en situation. Hvis ikke både kunne flyde, hvad skulle man så bruge dem til? Undervandsløjer? Fiskeopdræt? Hvis ikke tv-apparater viste programmer, hvad kunne man så bruge dem til? Morgenmadsunderlag? Tegnebord? Der er ubegrænsede muligheder...

4 OPFINdERO/vELSER man kan lave sammen med klassen Almindelige ting på en anden måde Opfindelser bliver ofte til ved, at nogen sætter spørgsmålstegn ved den almindelige måde at gøre tingene på. Det er dette her en øvelse i. 1. Lad 2. Giv eleverne udvælge hver sin hverdagsopgave, som de laver hver dag. Det kan være at børste tænderne, rede sig eller at riste brød. børnene 10 minutter til at udtænke så mange nye måder og varianter som muligt at gøre dette på. Efter 10 minutter bytter børnene med deres sidemand, som fortsætter med at komme med idéer til nye måder at gøre det på. 3. Som afslutning får børnene lov til at vælge den bedste, den dårligste og den sværeste idé til udførelsen af sin hverdagsopgave og præsentere dem for sine kammerater. Opfindertabellen Vælg 10 tilfældige ting ud som f.eks. bil, jakke, gaffel, telefon osv og sæt dem i en tabel med de ti ord skrevet både horisontalt (øverst) og vertikalt (til venstre). Kombinér derefter ordene i tabellen og se, om der bag de nye kombinerede ord, som opstår, kan ligge en ny opfindelse. Hvorfor bliver den ikke brugt? Mange af de største nordiske opfindelser er videreudviklinger af allerede eksisterende ting. Tændstikken, telefonrøret og lynlåsen er nogle af dem. Det her er en øvelse i at tænke i nye baner og udvikle allerede eksisterende løsninger. 1. Bed eleverne om at kigge i skufferne derhjemme eller om at spørge deres mor og far om ting, som aldrig er blevet brugt. Der plejer, at findes en hel del i alle hjem; fra et parmesanrivejern, som ikke fungerer, til termokander, ingen kan hælde af. 2. Bed eleven spørge sine forældre, HVORFOR tingen aldrig bliver brugt. Eleven skal skrive både fordele (hvis der er nogen) og ulemper op om tingen og tage listerne med i skole. 3. Lad så eleverne arbejde sammen i en gruppe, hvor de kan præsentere deres ting for hinanden og se, hvad de i fælleskab kan gøre for at finde frem til løsninger, som ville have fået tingen til at fungere bedre. Anvendelseområdet behøver ikke engang at være det samme - måske kan tingen bruges til noget helt andet? Bil + jakke kan jo f.eks. være en speciel biljakke med indbygget førsthjælpskit, som kan bruges, hvis man bliver involveret i en ulykke. Gaffel + telefon kan jo være en gaffeltelefon, som gør, at man kan spise samtidig med, at man taler med sin bedste ven i telefonen. Se om I kan udfylde hele diagrammet med nye spændende opfindelser. Som andet trin kan I nu diskutere, hvordan man kan viderudvikle de her nye opfindelser.

5 20% af al den ilt og energi, som du får, bliver anvendt af hjernen, men den udgør kun 2% af din kropsvægt. Din hjerne er kroppens fedeste organ, der består af over 60% fedt. Der er ca km blodkar i din hjerne. Det svarer til cirka halvdelen af vejen fra jorden til månen. Dette materiale er produceret af The Walt Disney Company Nordic. Læs mere om Phineas og Ferb på snyd hjernen Sjovt eksperiment, man kan lave sammen med klassen En vigtig del af at være kreativ er også at hvile hjernen. Så får hjernen mulighed for at restituere sig og bearbejde indtryk. Et godt supplement til kreativitetsøvelser kan også være at diskutere, hvorfor man tænker på en bestemt måde. Vi ved, at vi let kommer til at begrænse vores egne hjerner, men de begrænsninger er det også relativt enkelt at træne væk, hvis man bare er bevidst om dem. Her følger to eksempler: Advarsel: Isen er varm! Dette eksperiment viser, at meget af det, hjernen signalerer til os, er antagelser, der er baseret på at spare 1. tid. Gør sådan her: En elev skal tage bind for øjnene. Nu lader du eleven røre ved noget, der er relativt varmt, med højre hånd. Det kan f.eks. være en plastikflaske fyldt med varmt vand. Men ikke så varmt, at eleven brænder sig. Eleven, der stadig har hånden på flasken, får nu lov til at røre ved en isklump, der ligger på bordet. 2. Sandsynligvis vil eleven trække hånden væk fra isklumpen. Hjernen fortæller, at klumpen er brændende varm og helt pr. refleks trækker eleven hånden til sig! 3. Hjernen tager en refleksmæssig beslutning, der er baseret på, at en del af kroppen oplever varme. Når den herefter stilles over for en ekstrem temperatur, antager den, at det drejer sig om ekstrem varme og overhovedet ikke om kulde. Vores hjerner laver hele tiden lignende antagelser! Kamp mellem venstre og højre hjernehalvdel! RØD BLÅ GRØN GUL LILLA SORT BRUN 1. Skriv ordene på lignende vis på tavlen eller på 2. computeren. Lad derefter eleverne sige højt, hvilken farve ordet er 3. skrevet i, gerne så hurtigt som muligt, så der opstår lidt stress. Det er meget sværere, end man skulle tro, da den venstre hjernehalvdel (den sproglige del) opfatter ordets betydning, mens den højre hjernehalvdel (den visuelle del) opfatter farven. Det er et klassisk eksempel på, hvad der sker, når de to hjernehalvdele er i konflikt med hinanden. Hos de fleste vinder den venstre hjernehalvdel, da vi er trænede i at se ord og forstå deres indhold. Hvis lignende konflikter skulle opstå, kan det f.eks. lede til, at man låser sig fast i en bestemt tankegang og ikke tænker lige så frit og kreativt, som man gerne ville.