Velkommen til Beder Skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til Beder Skole"

Transkript

1 Velkommen til Beder Skole Arbejdsmiljøhåndbog 1

2 FORORD Beder skoles arbejdsmiljøarbejde tager sit afsæt i: Elementerne i arbejdet med social kapital. 2 o De 3 diamanter: Tillid, retfærdighed og samarbejde o De 6 guldkorn: Indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav. Værdierne for Børn og Unge, Aarhus: o Troværdighed, respekt og engagement. Beder skoles værdier: o Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber. Beder SFO`s værdier: o Fællesskab, anerkendelse, hjertelighed, engagement, ansvarlighed og humor. Læs om social kapital, forebyggelse og håndtering af stress på nedenstående hjemmesider: Principper kan læses på /principper og på personaleintra arkiv/dokumenter/procedure retningslinier mm.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE ALKOHOLPOLITIK PÅ BEDER SKOLEN... 6 APU SAMT APV FOR BEDER SKOLE... 7 ARBEJDSMILJØPOLITIK I BØRN OG UNGE... 8 ARRANGEMENTER VED PENSIONERING, JUBILÆUM M.M. - RETNINGSLINJER EKSTERN ARBEJDSKRAFT FREMMED ARBEJDSKRAFT PÅ BEDER SKOLES OMRÅDE AT VÆRE GRAVID PÅ BEDER SKOLE EN GLÆDELIG NYHED FOR LEDELSE OG KOLLEGER HIV/AIDS - POLITIK INSTRUKS I NYE ARBEJDSOPGAVER INTRODUKTION AF NYE MEDARBEJDERE KLAGER FRA FORÆLDRE, ELEVER, KOLLEGAER KRÆNKENDE ADFÆRD PROCEDURE OG FORHOLDSREGLER KRÆNKENDE ADFÆRD: MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE HVAD ER KRÆNKENDE ADFÆRD? EKSEMPLER FOREBYGGELSE NÅR SKADEN ER SKET MED UDVALG BEDER SKOLE FORRETNINGSORDEN MAGTANVENDELSE - VEJLEDNING VEDR. TILLADT FYSISK MAGTANVENDELSE NYANSATTE LÆRERE - LAGKAGEMØDE OVERARBEJDE OG ÆNDRINGER AF ARBEJDSOPGAVER RENGØRING KLASSENS ANSVAR ISS RENGØRING - INFORMATION TIL PERSONALE DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED SIKKERHEDSORGANISATIONENS (SIO) OPBYGNING SIKKERHEDSRUNDERING DEN VANSKELIGE SAMTALE MED FORÆLDRE HVOR LEDELSEN DELTAGER SORGPLAN FOR BEDER SKOLE STIGEARBEJDE BRUG AF TRANSPORTABLE STIGER LÆS OGSÅ STRESSPOLITIK: HVAD KAN DU GØRE FOR AT FOREBYGGE STRESS? STØTTEMULIGHEDER PÅ BEDER SKOLE SPECIALCENTER HERUNDER KONSULTATIVT FORUM AKT MINIKLASSEN STØTTECENTER KLASSEKONFERENCER PÅ BEDER SKOLE POLITIK FOR SUNDHED - KOST OG BEVÆGELSE... 69

4 SYGEFRAVÆR INDKALDELSE TIL SYGEFRAVÆRSSAMTALE LÆGEERKLÆRING FRA 1. SYGEDAG LÆGEERKLÆRING VED LANGVARIGT SYGEFRAVÆR FÆLLESKOMMUNALE MINIMUMSSTANDARDER FOR SYGEFRAVÆRSOPFØLGNING ( ) SAMT : RETNINGSLINJER FOR BARNETS 1. OG 2. SYGEDAG, OMSORGSDAGE, SENIORDAGE OG ORLOV O.A FOR PERSONALET PÅ BEDER SKOLE TEKNISK SERVICEPERSONALE PÅ BEDER SKOLE INSTRUKS TUNGE LØFT OG HJÆLPEMIDLER GENERELT ARBEJDSMILJØ PÅ BEDER SKOLE INSTRUKS GENNEMGÅET FOR TEKNISK SERVICEGRUPPEN AF SIKKERHEDSREPRÆSENTANTEN: MED UDVALG 6. SEPTEMBER TJENSTLIG SAMTALE PÅ BEDER SKOLE TJENSTLIG SAMTALE PÅ BEDER SKOLE TRIVSELSPOLITIK I DET FØLGENDE VIL VI BESKRIVE HVAD BARNET, DEN UNGE, DE PROFESSIONELLE VOKSNE OG FORÆLDRE KAN GØRE FOR AT STØTTE OP OMKRING TRIVSLEN MEN OGSÅ HVILKE HANDLEMULIGHEDER DER ER NÅR DER OPLEVES MANGEL PÅ TRIVSEL BØRNENES/ELEVERNES BIDRAG TIL TRIVSEL HVAD ER MOBNING EGENTLIG FOR NOGET, OG HVORNÅR KAN MAN SIGE, AT NOGEN BLIVER MOBBET? UDLUFTNING I LOKALER ULYKKE HVOR SKOLENS ELEVER/PERSONALE ER INVOLVERET INDBERETNING AF ULYKKER, TRUSLER OM VOLD ETC MED UDVALG 6. SEPTEMBER ULYKKER PÅ BEDER SKOLE ANALYSE OG VURDERING VIKAR PÅ BEDER SKOLE INTRODUKTION ABC FOR VIKARER: AFKLARINGER OG PRÆCISERING IFHT.VIKARAFTALE PÅ BEDER SKOLE VEJLEDNING VEDR. TILLADT FYSISK MAGTANVENDELSE 80 KLAGER FRA FORÆLDRE, ELEVER, KOLLEGAER 82 Tydelige kommunikations og beslutningsveje på Beder Skole. 83 KOMPETENCEUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE. 85 Møder på Beder Skole 86 PROCEDURE FOR VIKARDÆKNING 11/ OVERARBEJDE OG ÆNDRINGER AF ARBEJDSOPGAVER...87 HANDLEPLAN FOR FRAVÆR/BEKYMRENDE FRAVÆR 88 TEAMSAMARBEJDET PÅ BEDER SKOLE.89 LEJRSKOLER..92 SKOLEHJEMSAMARBEJDE 94 TJENSTLIG SAMTALE PÅ BEDER SKOLE 95 VIKARAFTALE OG PRÆCISERINGER FOR LÆRERE.96 4

5 FORFLYTTELSER AF LÆRERE/BØRNEHAVEKLASSELEDERE..98 VISION

6 Alkoholpolitik på Beder skolen Der må ikke indtages alkohol i arbejdstiden. Undtaget fra denne regel er de situationer, som er beskrevet under afsnittet Traditioner. Traditioner Der er tradition for, at alkoholindtagelse accepteres: I et frikvarter/pause i forbindelse med kollegers fødselsdage, jubilæer m.v. Personalefester Hjælpeforanstaltninger Ansatte med alkoholproblemer skal hjælpes og har samtidig pligt til at medvirke. Hjælpen kan bestå i: Motivation til at ændre et overforbrug Orientering om tilbud Motivation til selv at kontakte en alkoholklinik - eller kollega eller en anden - Gør det efter aftale Motivation til en samtale, hvor en medarbejder fra alkoholklinikken deltager Enhver henvendelse og enhver sag vedrørende alkoholproblemer vil blive behandlet fortroligt. Det er alles ansvar at tage alkoholproblemer op. Ledelsen inddrages i sagen og det kan have ansættelsesmæssige konsekvenser. Godkendt i Medudvalget 18. november

7 APU samt APV for Beder skole Alle dokumenter vedr. APU samt APV ligger på Personaleintra/arkiv/dokumenter/MEDudvalg og SIO/APV og APU 7

8 Arbejdsmiljøpolitik i Børn og Unge Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik gælder for alle dele af Børn og Unge, herunder skolerne og SFO. Børn og Unges arbejdsmiljøpolitik har som mål: at skabe sunde, trygge, motiverende og udviklende jobs at sikre alle arbejdspladser et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som overholder bestemmelserne i loven om arbejdsmiljø at antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede sygdomme fysisk som psykisk i Børn og Unge forebygges og nedbringes at arbejdsmiljø integreres i alle relevante områder. Dette vedrører blandt andet budgetlægning, indkøb, bygningsændringer, nybyggeri, ny teknologi, omstilling, omorganisering samt ved tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for belastninger i arbejdet, som medfører stress. at forbedre indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet, bl.a. ved at udarbejde og formidle synlige, overordnede delpolitikker indenfor specifikke arbejdsmiljøområder at arbejdsmiljøinformation formidles med henblik på et samlet og overskueligt overblik på alle niveauer og at arbejdsmiljøindsatsen løbende evalueres Forudsætningen for opfyldelse af målsætningen er: at den enkelte opfatter sig som sin egen sikkerhedsrepræsentant og, i forhold til sine nærmeste daglige kolleger, er opmærksom på andres sikkerhed og sundhed at medarbejderne på hvert enkelt arbejdssted gør en effektiv indsats for at skabe sundhed, sikkerhed, tryghed og trivsel at ledere på alle niveauer er opmærksomme på deres særlige ansvar for - og engagerer sig aktivt i at fremme - de ansattes sikkerhed og sundhed, både fysisk og psykisk at der foretages en vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, der kan medvirke til sygefravær at valggrupperne er ensartede og overskuelige og giver gennemsigtighed i repræsentationen. Det vil samtidig give et bedre udgangspunkt for tværgående og tværfagligt samarbejde i udvalgene. I forlængelse heraf udfærdiger Beder Skole hvert år mål for det lokale arbejdsmiljøarbejde på skolen. Mål for arbejdsmiljøarbejdet på Beder Skole Kalenderåret 2009 Mål for arbejdsmiljøarbejdet på Beder Skole: Alle ansatte skal kende til sikkerheds- og arbejdsmiljøarbejdet At Beder Skole bliver miljøcertificeret Revision af denne plan Arbejdsmiljøplanen tages op til revidering hvert år i 4. kvartal. Denne arbejdsmiljøplan for kalenderåret er revideret og godkendt på: MEDudvalget den 6. september

9 Arbejdsmiljøplan - revision Arbejdsmiljøplanen tages op til revidering hvert år i 1. kvartal. Følgende er udfærdiget af Godkendt Revideres MED-udvalget: Indkøb x 2012 Trivsel og rummelighed X 2012 Fremmed arbejdskraft X 2012 Sygefravær X 2010 Rygning X 2012 Alkohol X 2012 Gravides arb.forhold X 2012 Stresspolitik X 2012 Voldspolitik x 2012 Introduktion af nye X 2009 medarbejdere Mobning og seksuel chikane x 2012 Vikar introduktion X 2012 Klager over ansatte X 2009 Konflikter X 2009 Arbejdsmiljøpolitik X 2010 Arr. i forb. med pensionering X 2009 jubilæum blandt personale Hiv/Aids politik X 2009 Mobiltelefoner X 2009 Tjenstlige samtaler X 2009 Sorgplan x 2010 Instrukser Tunge løft Maskininstrukser Maskineftersyn Arb.pladsbrugsanvisninger Instruktion i nye arb.opgaver Evakueringsplan Sikkerhedsrundering Udluftning af lokaler Ulykker håndtering Ulykker - indberetning Denne arbejdsmiljøplan er godkendt på: MED-udvalgsmøde 6. september

10 Arrangementer ved pensionering, jubilæum m.m. - retningslinjer Arrangement ved pensionering og jubilæum Der laves aftale med den ansatte om, på hvilken måde denne ønsker arrangementet afholdt, f. eks: 1. Et arrangement kan evt. placeres efter skoletid 2. Den ansatte kan evt. invitere nærmeste familie med 3. Den ansatte kan evt. invitere tidligere kolleger med 4. Der aftales, hvilke personalegrupper eller personer, der skal inviteres ud over egen gruppe De nærmeste samarbejdspartnere inddrages i planlægningen af arrangementet Som udgangspunkt må der indtages vin, øl og vand. Der ydes et bidrag fra skolens side ved pensionering, og der aftales i samarbejde med den ansatte hvad der skal arrangeres. Det respekteres altid hvis den ansatte ikke ønsker noget arrangement Afsked med kolleger, der flytter til anden arbejdsplads Der tages hensyn til, hvor længe den ansatte har været tilknyttet Beder Skole Der laves aftaler fra gang til gang med skolens ledelse med hensyn til tid, sted og eventuelle særlige ønsker Afsked ved sygdom og af andre årsager Skolens ledelse aftaler med den afskedigede, hvorledes denne evt. ønsker at få sagt farvel til skolen som arbejdsplads. 10

11 Ekstern arbejdskraft Beder Skole følger Århus kommunes politik omkring fremmed arbejdskraft. Alle håndværkere eller andre personer, der kommer på skolens matrikel for at udføre et håndværksmæssigt arbejde, skal underskrive en blanket (se næste side) vedrørende regler for: Håndtering af affald Afskærmning Sikker opbevaring af materialer og værktøj Ryge- og alkoholpolitik Støj Ingen musik der forstyrrer undervisningen i skoletiden. Evaluering Evalueres minimum hvert 10. år. Godkendt i Medudvalget 18. november

12 1. EVAKUERING Beder skole afholdte en veludført og vellykket brand- og evakueringsøvelse den 23/ Dette vil blive gentaget én gang om året. Evakueringsplan! 1: Alarmer eleverne. Aktiver brandtryk, ved skoleleder, pædagogisk leder eller sekretær, ved at løfte låget og knuse glasset. Der udsendes nu en vedvarende hyletone på gangarealer og i klasseværelser. 2: Kontakt alarmcentralen. Løft røret, afvent klartone. Tryk 0, afvent klartone. Tryk Giv en rolig og klar melding om dit navn, hvor du ringer fra, behovet for hjælp Er der brand, evt. antal tilskadekomne. 3: Instruer eleverne (hovedapparat ved skoleleder) Nedtryk og fasthold den fjederpåvirkede tast B ( alarmtonen ophører). Aktiver ALLEKALD ved trykke 99. Aktiver tasten og giv en rolig og klar meddelelse om uheldets art. Tal langsomt og tydeligt. Forklar tydeligt hvor elever og personale skal samles. Tag hensyn til vindretning. Gentag meddelelsen. Meddelelsen afsluttes ved at aktivere tasten og slippe tasten B (alarmtonen fortsætter) Kontakt tandkliniken på tlf og støttecenteret på lokal : Iværksæt sluknings- og redningsarbejdet: Der skal iværksættes sluknings-og redningsarbejde med de tilstedeværende redskaber Sæt vejvisere ud til indkørselsvej. 12

13 13

14 Forflyttelser / afskedigelse af medarbejdere på Beder skole. Medudvalget på Beder skoles intention med denne politik er, at forflyttelser / afskedigelser sker så respektfuldt for de involverede medarbejdere som muligt velvidende, at det altid er en svær situation at være i. Forflyttelser sker i forbindelse med skolens / SFO`s ændringer i ressourcer som følge af faldende elevtal / børnetal, besparelser vedtaget i byrådet, besparelser som følge af merforbrug, ændringer i tjenestetid o.lign. Da der ikke længere er garanti for ansættelse i Århus Kommune kan forflyttelse kun ske i fald, der er ledige stillinger i Kommunen. Hvis der ingen ledige stillinger er eller der ikke er ledige stillinger nok til at dække antallet af overtallige medarbejdere, igangsættes en afskedigelsesproces efter gældende regler. Beder Skoles politik er underlagt Århus Kommunes udviklingspolitik. Efterfølgende principper skal tilstræbe: Gennemskuelighed i processen. Så høj grad af oplevelse af retfærdighed som muligt. Principper Der høres om planer for naturlig afgang, nedsættelse af tid, planer om orlov mm. Der opfordres til frivillige forflyttelser / afskedigelser. Såfremt der på en skole stadig er overtallige medarbejdere, foretager skolelederen / SFO-lederen en udvælgelse af de overtallige. Udvælgelsen baseres på et skøn, der er karakteristisk ved at være gennemskueligt og kendt af medarbejderne. Skønnet baseres på et helhedssyn, heri indgår: o Pædagogiske forhold vurderet ud fra skolens / SFO`s samlede behov, herunder bl.a. muligheden for faglig dækning (lærernes / pædagogernes uddannelse, efteruddannelse, undervisningserfaring / pædagogkompetencer etc.). o Menneskelige hensyn. Det bør tilstræbes, at en medarbejder ikke forflyttes i 2 på hinanden følgende skoleår. Medarbejdere, der har haft orlov uden løn, kan i princippet vende tilbage til hidtidig skole. Tilbagevenden kan dog ikke lade sig gøre, såfremt der herved opstår et Forflyttelsesbehov. Medarbejdere med tjenestefrihed til kursusvirksomhed kan altid vende tilbage til skolen. Medarbejdere på barsel kan ikke forflyttes. Procedure ved overtallige medarbejdere Kriterier for udpegning til forflyttelse/afskedigelse præsenteres for medarbejderne. TR og SR indkaldes til møde med ledelsen, hvor der orienteres om, hvilke medarbejdere, der indkaldes til samtale vedr. forflyttelse/afskedigelse. 14

15 Udpegede medarbejdere modtager en skriftlig mødeindkaldelse med dagsorden og tidspunkt samt opfordring til at tage en bisidder med til mødet. Indholdet på mødet bliver bla. begrundelse for forflyttelsen, i begrundelsen for enhver varslet forflyttelse/afskedigelse skal lederen anføre, hvilke hovedhensyn der har været lagt til grund for skønnet, herunder hvad der konkret har bevirket, at det netop er den pågældende, der er indstillet/varslet forflyttet. På dagen for mødet fritages medarbejderen for undervisning/børnetid. Skolelederen / SFOlederen og medarbejder aftaler hvordan og hvornår beskeden skal gives til de øvrige medarbejdere. Herefter er udviklingsplanen for Århus Kommune gældende. Medudvalget januar

16 Fravær/bekymrende fravær handleplan. Klasseteamets lærere registrerer fraværende elever hver dag. Klasselæreren er ansvarlig for at blanketten, der udleveres fra kontoret, udfyldes og afleveres hver måned. Sekretæren taster oplysningerne ind, så kontoret til hver en tid kan udskrive en fraværsopgørelse for en elev. Fraværsregistreringen skal, udover som dokumentation til kommunen, bruges ved netværksmøder og arbejdsmøder vedr. elever, ved underretninger samt ved uddannelsesparathedsvurderingen. Det er derfor at største vigtighed fraværsopgørelsen er komplet og korrekt. Når teamet konstaterer bekymrende fravær udarbejdes en skriftlig handleplan i samarbejde med elev og forældre. Ved længerevarende bekymrende fravær inddrages ledelsen. Hver måned gennemgår PN seneste fraværsopgørelser, hvis der konstateres bekymrende fravær vil en skriftlig handleplan for eleven blive efterspurgt. Når klasseteamet har udarbejdet en skriftlig handleplan lægges denne i elevmappen. PN/januar

17 Fremmed arbejdskraft på Beder Skoles område Skolens leder har ansvaret for, at børn, personale og andre, der færdes på skolen og SFO, ikke udsættes for ulykkesrisiko eller sundhedsfare, mens arbejdet pågår. Ansvaret for fremmed arbejdskrafts egen sikkerhed påhviler ham/hende selv eller hans/hendes arbejdsgiver. For at forebygge ulykker og skader på børn, personale og andre har vi på Beder Skole følgende regler der skal overholdes: Tekniske installationer og anlæg skal være placeret og installeret, så de er til mindst muligt fare under arbejdet, og så de så vidt muligt er sikret mod uvedkommende Materialer, herunder affald, skal være anbragt, stablet og eventuelt sikret, så de ikke frembyder fare for sikkerhed og sundhed. Stoffer og materialer skal opbevares på et egnet og aflåst sted. Det betyder at eventuelle containere skal være afskærmede, at der ikke må ligge affald og flyde udenfor afskærmninger. På terræn skal farlige niveauforskelle, gruber, huller og lign. forsvarligt afspærres, overdækkes eller forsynes med rækværk. Udgravninger skal sikres ved indhegning eller anden passende foranstaltning, der hindrer nedstyrtning af personer eller materiel. I bygninger, konstruktioner m.v. skal åbninger i gulve, tage, vægge, etageadskillelser og lign. som frembyder fare for nedstyrtning eller fald, forsynes med rækværk, overdækning eller anden passende sikkerhedsforanstaltning. Hvor der er risiko for at genstande eller materialer kan falde ned, skal der træffes passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, fx ved afspærring eller afskærmning. Materialer m.v. der oplægges på tage og lign. skal være anbragt, så de ikke kan glide eller rives ned af vinden. Hvor der i øvrigt er forhold, der kan frembyde fare for personskade, skal der foretages passende sikkerhedsforanstaltninger, som fx afspærring af det pågældende område, afstivning ved sammenstyrtningsfare, afskærmning eller ombøjning af udragende genstande, armeringsjern m.v. Hvis arbejdsprocessen udvikler støv eller anden luftforurening, stråling, ekstreme temperaturer, støj, stank, mv., skal dette så vidt muligt imødegås på udviklingsstedet eller fjernes. Ved særligt støjende arbejde skal tidspunkt aftales med Teknisk Serviceleder. Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Det skal herunder navnlig iagttages, o at materialer, værktøj, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet eller færdslen o at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og lign. samt ryddes og gruses ved sne og frost og o at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig måde. Skolens rygepolitik skal overholdes, ingen rygning på skolens matrikel Der må ikke spilles musik der forstyrrer undervisningen i skoletiden. Skolens alkoholpolitik skal overholdes. Det betyder at der ikke må indtages alkohol på skolens matrikel. Udover skolens ovenfor angivne krav, skal den fremmede arbejdskraft overholde de øvrige regler om arbejdsmiljø og sikkerhed, der gælder for eget fagområde. Dato Firmanavn For modtagelse kvitteres MED udvalg 6. september

18 At være gravid på Beder Skole en glædelig nyhed for ledelse og kolleger. På Beder Skole er vi midt i et generationsskifte så derfor ansætter vi mange unge kvinder, som helt selvfølgeligt på et tidspunkt også vil have et barn eller tre. Vi mener, det er vigtigt, at den gravide medarbejder både trives med sit arbejde og sin graviditet. I Medudvalget har vi besluttet følgende, som meget gerne skal medvirke til, at du som, gravid medarbejder, befinder dig godt. I lokalet, hvor også sundhedsplejersken holder til, har du mulighed for at tage et hvil i mellemtimer, frikvarterer og efter endt arbejde. Er der brug for hvile i løbet af arbejdsdagen skal dette ske ifølge aftale med ledelsen Som lærer har du ret til at blive fritaget for gårdvagtopgaven Hvis der på skolen er elever eller voksne med ex. Lusingesyge (5. børnesygdom) skal du straks kontakte din læge med henblik på at få afklaret om du har haft denne sygdom. Hvis du ikke har haft sygdommen skal du blive hjemme fra arbejde i 6. uger fra det øjeblik sygdommen er brudt ud. Du kan blive forflyttet til andet arbejde hvis du oplever, at du har svært ved at varetage dine arbejdsopgaver hvis du oplever, at du skal stå/gå for meget så det påvirker dit velbefindende hvis der i din arbejdsfunktion ligger, at du skal arbejde med farlige stoffer, ex. I fysiklokalet, rengøringen, billedkunst o.lign hvis du i løbet af dagen skal foretage tunge løft eller har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Du kan få fri med løn til de nødvendige læge, jordemor - konsultationer, når disse ikke kan finde sted uden for arbejdstiden. Du vil i løbet af din graviditetsperiode blive inviteret til et par samtaler omkring dit velbefindende. Din nærmeste leder er ansvarlig for at fastsætte et tidspunkt men du er selvfølgelig også selv velkommen til at sige til når det opstår et behov for en snak. Det er vigtigt at du husker at henvende dig til din leder eller sikkerhedsrepræsentant hvis din graviditet gør, at du har brug for at der skal træffes foranstaltninger af den ene eller anden art. Loven siger: at arbejdsgiveren skal sørge for at arbejdsmiljøet ikke er til skade for graviditeten. Når arbejdsgiveren er blevet bekendt med, at en medarbejder er gravid skal APV en indeholde en vurdering af, om den gravide er udsat for påvirkninger, der kan være til fare for graviditeten. Dette indebærer at der skal foretages en risikovurdering og træffes foranstaltninger, hvis medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan medføre en risiko for graviditeten. 18

19 Hvis det vurderes, at der er risiko for negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal arbejdsgiveren finde passende løsninger. Der er forskellige løsninger: At ændre de tekniske foranstaltninger og indretningen af arbejdsstedet At planlægge og tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden anderledes At omplacere den gravide At hjemsende den gravide Påvirkninger Påvirkninger som kan indebære en fare for graviditeten fra At-vejledningen A.1.8: Gravides og ammendes arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, 2002: Påvirkningerne er opdelt i henholdsvis: Smitsomme (biologiske) påvirkninger Fysiske påvirkninger Kemiske påvirkninger Obs! At-vejledningens gennemgang af de påvirkninger, som kan indebære en fare for graviditet eller amning, er ikke udtømmende. Smitsomme biologiske påvirkninger Røde hunde Haresyge Skoldkopper Den 5. børnesygdom Cytomegalovirus Hepatitis A-virus Blodoverført leverbetændelse Papegøjesyge Fysiske påvirkninger Stød og vibrationer Støj og ultralyd Ioniserende stråling Ikke-ioniserende stråling Ekstrem kulde og varme Manuel håndtering af tunge byrder Langvarigt stående og gående arbejde Træk og skub Kombinerede arbejdsbelastninger Højt overtryk Kemiske påvirkninger Kræftfremkaldende stoffer Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler Bekæmpelsesmidler Bly og blyforbindelser Kviksølv og kviksølvforbindelser Narkosegasser Cytostatika og andre lægemidler Kvælende gasser Kemiske stoffer som optages gennem huden Vedtaget i Med udvalget d. 6. september

20 HIV/AIDS - politik HIV/AIDS ligestilles med andre former for livstruende sygdomme, f.eks. kræft og hjertesygdomme. Ved nyansættelser kræves ikke oplysninger om evt. HIV-status, og ansøgere må ikke opfordres til frivilligt at give oplysninger herom. Skoleleder og TR er er kontaktpersoner, som alle kan henvende sig til med spørgsmål om HIV/AIDS. Kontaktpersonerne har tavshedspligt. Som hovedregel kan HIV/AIDS kun føre til afskedigelser, hvis sygdommen forringer medarbejdernes erhvervsevne i en sådan grad, at tilsvarende forringelse på grund af anden sygdom også vil medføre afskedigelse. Hvis en medarbejder, der er HIV-smittet eller har udviklet AIDS, ønsker nedsat/ændret arbejdstid, skal det så vidt muligt imødekommes. Den HIV-smittede/AIDS-syge har ikke pligt til at oplyse arbejdsgiver om sygdommens karakter, men alene omfanget af forventet fravær på grund af sygdommen. Opstår der, som følge af et AIDS-tilfælde blandt kolleger eller elever, reaktioner fra medarbejdere, skal uhensigtsmæssige reaktioner søges imødegået ved oplysning. Arbejdsvægring blandt den HIV-smittede eller AIDS-syges kolleger kan ikke accepteres og vil normalt blive betragtet som misligholdelse af ansættelsesforholdet. Forventninger til kolleger Kollegaen sætter sig ind i arbejdspladsens HIV/ AIDS-politik. Kollegaen søger oplysninger om sygdommen og forsøger at holde sin viden ajour. Det vil være en fordel at have kendskab til menneskers reaktioner i krise-situationer, så man kan hjælpe og støtte den syge. Prøver at sætte sig i kollegaens situation og behandler ham/hende, som man selv gerne vil behandles. Forventninger til ledelsen Som kollegaen og yderligere: Lederen bør klart over for omverdenen tilkendegive politikken og overholde de regler, den foreskriver. Hvis arbejdspladsen har udarbejdet en HIV/AIIDS-politik, har lederen et bedre redskab til at tackle en evt. HIV-smittet eller AIDS-syg medarbejder. Lederen bør indgå i et nært samarbejde med den HIV-smittede eller AIDS-syge og kontaktpersonen i hvert enkelt tilfælde. 20

21 Oplysninger Alle medarbejdere har krav på at modtage oplysninger om forebyggelse og smitteveje omkring HIV/AIDS. Information kan bl.a. findes på følgende hjemmeside: MED udvalg 6. september

22 Indkøbspolitik for Beder skole. Overordnet følger vi kommunens indkøbspolitik, hvor både hensynet til det ydre miljø og arbejdsmiljøet indgår i vurderingen af de produkter og ydelser, vi køber. Udover en miljømæssig vurdering af det indkøbte, er det vigtigt, at der også tages hensyn til brugen af det indkøbte, altså at der anlægges et ergonomisk perspektiv på funktionen. Vi mener også, at et æstetisk perspektiv på de indkøb, der omgiver os og børnene i vores hverdag, har betydning for dels børnenes kulturelle udvikling og på vores arbejdsmiljø. Kvalitet, pris & æstetik Forholdet mellem kvalitet, pris og æstetik vurderes ved de enkelte indkøb. Indkøbsaftaler Vi anvender de obligatoriske indkøbsaftaler til indkøb. Hermed er vi sikret, at både børns og ansattes arbejdsmiljø bliver tilgodeset. Vi sørger for at lave tjek på pris, kvalitet & æstetik i de tilfælde, hvor der ikke er obligatoriske aftaler. Århus kommunes indkøbspolitik kan ses på Århus kommunes hjemmeside. Evaluering Evalueres minimum hvert 5. år Godkendt i Medudvalget 18. november

23 Instruks i nye arbejdsopgaver Formålet med denne vejledning er at sikre, at introduktionen også omfatter en orientering om, hvad arbejdsstedet gør for at sikre et godt arbejdsmiljø. Det er lederens ansvar, at medarbejderne får denne instruktion, og det vil være en fordel, at det foregår i tæt samarbejde med den valgte sikkerhedsrepræsentant. (Kilde: Arbejdets udførelse juni 2004 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse - kapitel 4). Formål med instruktionen - At sætte medarbejderens sundhed, sikkerhed og trivsel højt - At sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkert og sundt - At forebygge arbejdsulykker Hvem skal have instruktion? Alle berørte medarbejdere skal have instruktion Hvad skal med i instruktionen? Der skal orienteres om de nye arbejdsopgaver og hvilke regler, der er omkring dette arbejde. Hvornår skal instruktionen gives? Instruktionen skal gives, inden man påbegynder den nye arbejdsopgave. Hvem skal give instruktionen? Lederen har ansvaret for, at instruktionen gives, men kan aftale, at det er andre medarbejdere, der har særlig viden eller erfaringer på bestemte emner, der kan give instruktionen MED udvalg den 6. september

24 Introduktion af nye medarbejdere Det er en berigelse for en arbejdsplads at byde velkommen til nye medarbejdere og med udvalg og skolens ledelse har en forventning om at nye medarbejdere vil blive mødt med denne indstilling derudover kan den nye medarbejder forvente at blive mødet af imødekommenhed, hjælpsomhed og positive forventninger. For undervisningsdelen gælder følgende for nye medarbejdere Lærere/pædagoger Udlevering af Introduktionsmappe med de vigtigste oplysninger og politikker ( kontoret) Rundvisning på skolen og præsentation af nøglepersoner, TR, SR, mødeleder, ledelse mm ( pædagogisk leder) Præsentation i personalerummet (pædagogisk leder / skoleleder) Gennemgang af arbejdsplan ( adm. Leder) Invitation til lagkagemøde umiddelbart efter uge 42 og igen i januar. Lærere som ansættes i en længere periode får tilknyttet en tutor Ledere Udlevering af Introduktionsmappe med de vigtigste oplysninger og politikker ( kontoret) Rundvisning på skolen og præsentation af nøglepersoner, TR, SR, mødeleder, ledelse mm ( pædagogisk leder) Præsentation i personalerummet Introduktionsplan indeholdende oversigt over hvem af skolens nøglepersoner den nye leder skal mødes med hvornår. Skemaer til brug for ledelse, tutor, SR, Tr samt øvrigt personale, der har ansvar vedr. introduktion af nye medarbejdere kan findes på Skolens Personaleintra samt i den grønne mappe på skolens kontor vedr. arbejdsmiljøcertificering. Der findes skemaer for flg. faggrupper: Lærere Pædagoger Tap-personale: sekretær, kantine, teknisk service, MED udvalg 6. september

25 Klager fra forældre, elever, kollegaer Definition En klage er en henvendelse fra en utilfreds borger, hvori myndigheden skal træffe en afgørelse. Afgørelsen kan helt eller delvist give klageren medhold eller vurdere klagen som uberettiget. Udgangspunktet for den videre sagsbehandling er, at klageren/klagerne er navngivne. Forebyggelse Lederen kan indbyde de implicerede parter til et møde sammen med de relevante ansatte på skolen og forsøge igennem dialog at undgå en klage. Der afholdes formøde mellem leder og ansatte hvor forventninger afstemmes. Når klagen er givet Lederen indkalder hurtigst muligt den ansatte til et orienterende møde. Den ansatte må gerne tage bisidder med fx TR eller AMR. På mødet skal den ansatte have mulighed for at kommentere klagen og skolelederen skal orientere den ansatte om den videre behandling af klagen. Foreligger klagen skriftlig eller som et notat udleveres kopi til ansatte. Foreligger klagen mundtligt orienteres ansat af lederen. På mødet drøftes klagen lederen og medarbejder orienterer om deres syn på sagen og aftaler det videre forløb og det aftales hvorvidt TR, AMR eller andre skal orienteres. Den ansatte orienteres løbende om sagens forløb, indtil sagen er afsluttet. Eventuelle nye dokumenter udleveres i kopi. Klageren har ikke krav på nogen oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren har grebet ind over for den ansatte og på hvilken måde. Efterbehandling Uanset hvordan borgeren formulerer sin klage, vedrører den principielt den ydelse, forældre, elever, kollegaer får fra skolen. Skolens ledelse og medarbejdere skal således ikke ureflekteret anse klagen for et problem, der alene vedrører en enkelt medarbejder. 25

26 Kommunikation For Alle Skolens kommunikationspolitik bygger på Århus Kommunes tre grundværdier. Troværdighed, vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi møder forældre, elever og hinanden med åbenhed. Respekt, alle skal have en god behandling. Vi skal sikre rummelighed og plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement, vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer. På Beder Skole betyder dette at vi vil møde, lytte og kommunikere med forældre, elever og hinanden med anerkendelse. Vi vil respektere, at vi har forskellige perspektiver og vi vil at dialogen er det være det bærende ift. At findes fælles løsninger, rammer og retning. Mere og mere af vores kommunikation både ekstern og internt foregår via INTRA. Det stiller nogle særlige krav til forældre, medarbejdere og ledelse både ift. Til at håndtere personsårbare oplysninger men også i at sætte rammerne for hvor man har fri, dette gælder både for forældre, medarbejdere og ledelse. Derfor har vi lavet denne kommunikationspolitik som skal tænkes som en hjælp i skolehjemsamarbejdet og internt på skolen. SkoleINTRA indeholder PersonaleINTRA, ForældreINTRA og ElevINTRA. Derfor er nedenstående retningslinier er vedtaget i skolens MED-udvalg 1. Princip for anvendelse af SkoleINTRA på Beder Skole INTRA anvendes som redskab i det daglige samarbejde på skolen samt i skole-hjem-samarbejdet. I første omgang som supplement til og delvis erstatning af de mere traditionelle former som brev, kontaktbog, telefonisk eller personlig kontakt. Men tendensen går i mod mindre og mindre papir mellem skole og hjem og internt på skolen Udover de lovbestemte forudsætninger er der vedtaget lokale spilleregler i forbindelse med anvendelsen af INTRA. Spillereglerne skal beskrive de gensidige forventninger og krav, tidsforbruget samt de indholdsmæssige aspekter i kommunikationen for at virke befordrende for kommunikationen mellem skole og hjem og for at forhindre utilsigtet brug af INTRA til gene for forældre, elever og personale. De overordnede vilkår for medarbejderes arbejde med elektronisk kommunikation: Retningslinjer og principper skal have det sigte, at forvaltningsloven, offentlighedsloven, lov om ophavsret og persondataloven kan overholdes. Alle medarbejdere skal mindst en gang dagligt kontrollere deres postkasser. Medarbejderen afgør selv i hvilken udstrækning han/hun vil gøre brug af elektronisk kommunikation i sin fritid. Arbejdet med at etablere/udvikle pc-arbejdspladser på skolen skal fortsættes. s beskeder til skolens ledelse vil blive besvaret indenfor 2 skoledage. 26

27 s/beskeder til en medarbejder vil blive besvaret indenfor 3 skoledage. Svarfrister gælder på skoledage og forudsætter, at modtageren er på arbejde på skolen. Såfremt der ikke er givet svar på en mail indenfor 3 skoledage, kan afsenderen kontakte skolens kontor og få besked om årsagen til forsinkelsen. Til forældre uden pc, skal relevant materiale udleveres i papirform. Skolens IT-regler gælder. Elektronisk kommunikation mellem skoleledelse og medarbejdere Mails/beskeder kan normalt forventes besvaret inden 2 arbejdsdage. I forbindelse med indkaldelse til personlige samtaler kan INTRA også benyttes. Drejer det sig om samtaler af tjenestelig karakter benyttes også skriftlig indkaldelse Elektronisk kommunikation mellem lærer, pædagog og forældre På baggrund af skolens retningslinier drøftes på forældremøder: Det anbefales at der aftales spilleregler i den enkelte klasse for brug af forældreintra. Hvor ofte åbnes der for mails/beskeder? Hvad kommunikeres der om? Hvad kommunikeres der ikke om? Forældrebreve, praktiske informationer Generelt kan man forvente besvarelse på henvendelse senest i løbet af tre arbejdsdage/skoledage. Mails/beskeder kan ikke forventes åbnet i weekends (fra fredag kl til mandag kl.8.00) samt i ferier. *. Elektronisk kommunikation mellem lærere og elev INTRA Læreren sætterne rammerne for hvilke former for og hvilket indhold af henvendelser han/hun kan acceptere at modtage fra eleverne. Læreren sætter rammerne for hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge elevintra Læreren overvejer fordele og ulemper ved at bruge elevintra til ex. Lektier, afleveringer og sætter rammerne herfor Læreren skal tydeliggøre overfor eleverne, hvilke responstider eleverne kan forvente i relation til deres henvendelser, herunder weekends, udenfor skoletid etc. SMS: 27 Læreren skal klart angive overfor eleverne, i hvilket omfang og i hvilke situationer han/hun accepterer SMS-henvendelser. Kommunikation mellem skole og hjem sker ved: Forældremøder, samtaler, netværksmøder for elever med særlige behov, nyhedsbreve og kontaktbog. I nogen udstrækning gennem løbende kontakt på skolen eller via telefon. Der henstilles til, at evt. kontakt på skolen ikke kommer til at gribe forstyrrende eller forsinkende ind på undervisningen. Lærerne meddeler, f.eks. gennem nyhedsbrev, hvornår de foretrækker telefoniske henvendelser. Henvendelser uden for disse tider, herunder i weekender, kun hvis

28 det handler om uopsættelige ting. Det er vigtigt at pointere, at ForældreIntra aldrig kan/må erstatte den mundtlige kommunikation. Redskabet er imidlertid et godt informationsredskab som KAN: bruges i stedet for kontaktbogen til korte gensidige beskeder mellem skole og hjem. bruges til nyhedsbreve. Nyhedsbreve fra ledelsen Skolebladet Har en lærer/pædagog akut behov for at få kontakt til en forælder bruges telefonen. ForældreINTRA Det forventes at teamet opdaterer siden med nyhedsbreve, billeder, relevante oplysninger til og om klassen. Det er hensigten, at tilrette denne kommunikationspolitik minimum én gang om året, så den til stadighed passer til den seneste udvikling. Vedtaget i MED-udvalget 18. november

29 Tydelige kommunikations og beslutningsveje på Beder Skole organisationsplan. Bestyrelsen MEDudvalget Pædagogisk udvalg Pæd.råd / lærer - møder/per sonale - møder FU Opgave Repræs en-tanter Politiske forhold Tilsyn Bl.a: Udarbejdels e af principper Godkendels e af budget / regnskab 7 forældrerep. Elevrådsrep. 2 medarbejder rep. I år er det lærernes TR og 1 lærer fra udskoling+ lederrep. Personale og arbejdsmilj ø-mæssige forhold Bl.a: Udarbejdel se af retningslinj er/politikke r Behandling af budget SR og TR fra lærergr. og SFO. 2 medarbejd er rep. fra det teknisk/ adm.områd e. 5 lederrep. Planlægger pædagogisk arrangementer Koordinering af pædagogiske tiltag. Varetager den overordnede koordinering af skolens indsatsområder. Kvalificerer den pædagogiske drøftelse i enheder og lærermøder. Skoleledelsen, mødelederen, 2 koordinatorer fra hver enhed, mødeleder, TR og tre fra ledelsen Rådgivend e for ledelsen vedr. div. pædagogis ke opgaver. Skal udtale sig om spørgsmål der forelægges af skolens ledelse og skolebestyr else. Rådet kan af egen drift udtale sig om pædagogis ke forhold af betydning for skolen. Alle, der varetager undervisni ngsopgave r og andre pædagogis ke opgaver Laver dagsorden til lærermøder/ pædagogisk rådsmøder Skoleleder, TR, mødeleder, SFO repræsentan t ift. Pædagogisk rådsmøder. Navne på repræse KVN EG KVN SK GN KVN KK MT HM, TR, KVN 29

30 n- tanter 11/12 PN, HM, JM SE FK LC BJK DJ MM PN, TD, JM, HM BKÅ RSP AP PE TR KVN JM, PN, HM Vælges Vælges blandt samtlige medarbejder e i slutningen af hvert skoleår TR og SR vælges for 2 år ad gangen af medarbejd er-ne inden for overensko mstområdet Enhedskoordinator er vælges hvert år i forbindelse med fagfordelingen Vælger selv sin mødeleder/ en stedfortræ der i slutningen af skoleåret. Valgperioden er for et skoleår Når man får en god ide af pædagogisk karakter går man til nærmeste leder eller PU. Handler det om økonomi går man til administrativ leder. Se i øvrigt ledelsens opgaveoversigt. 30

31 Kompetenceudvikling og efteruddannelse Skolens indsatsområder (LUP), medudvalgets fokusområder samt behovet for faglig kvalificering danner udgangspunkt for den fælles og individuelle kompetenceudvikling og efteruddannelse. Alle medarbejdere skal have mulighed for kompetenceudvikling / efteruddannelse således søges at så mange som muligt får del i midlerne. Og det sikres at de ikke er de samme medarbejdere eller team som alene får del af midlerne. Hvert år afsættes x-antal kroner og timer til kompetenceudvikling og efteruddannelse, dette fremgår af budgettet. Undervisningsdelen LUP Fra er indsatsområdet differentiering. Derudover afsættes der midler til fortsat uddannelse af en fysiklærer, dansk i andet sprog, matematikvejleder og læsevejleder Med-udvalg Samarbejde Fritidsdelen LUP Fra er indsatsområdet differentiering. Med-udvalg Samarbejde Administrative medarbejdere Med-udvalg Samarbejde Ledelse Pia : diplom Med-udvalg Samarbejde Godkendt i Med-udvalget januar

32 Konflikter - Retningslinjer Instruks for den situation, at en lærer, skolepædagog eller andet personale udsættes for en ubehagelig konflikt med en elev eller en forælder til en af eleverne. Det sker hen over året, at en medarbejder bliver bragt i en situation, som efterlader en følelsesmæssig ubearbejdet indtryk hos medarbejderen. Denne situation kan oftest opstå i forhold til en forælder, der kommer på uanmeldt besøg midt i en undervisningssituation eller en uforudset konflikt med en elev. Hvis man kommer i denne situation, kontakter man straks kontoret og anmoder om, en fra ledelsen kommer til stede. Kontoret forventer ikke en længere uddybning af, hvad det drejer sig om, med mindre medarbejderen selv ønsker at redegøre for dette. Man kan blot sige, at der er tale om et akut opstået problem, der kræver hjælp, så er alle indforstået med, hvad det drejer sig om. I forbindelse med bearbejdelsen af konflikten, fritages medarbejderen med det samme for sin arbejdsmæssige forpligtigelser, indtil vedkommende har fået den støtte/vejledning, som skønnes nødvendig i den givne situation. Alle på kontoret er informeret om denne instruks. Såfremt alle fra ledelsen er ude af huset på samme tid, er der altid konstitueret en midlertidig leder, der tager over i ovennævnte situationer. Kontoret skal vide besked, hvem det normalt kan forventes fra - ofte kendt problematik. Vedtaget på MED-udvalgsmøde 6. september

33 Krænkende adfærd Procedure og forholdsregler. Krænkende adfærd: Mobning og seksuel chikane Disse retningslinjer omhandler mobning og seksuel chikane mellem ansatte og mellem ansatte og deres ledere. Krænkende adfærd, der udøves af forældre, elever e.l., betragtes som voldsrisiko i forbindelse med arbejdets udførelse. Der henvises således til voldspolitikkens retningslinjer. Mobning og chikane finder sted, når en eller flere medarbejdere eller ledere gentagne gange og bevidst eller ubevidst udsættes for krænkelser, trusler og/eller ydmygelser i arbejdsrelaterede sammenhænge. Mobning og chikane kan udøves af en eller flere personer med det formål eller den virkning at krænke en medarbejders værdighed, hvilket påvirker vedkommendes helbred og/eller skaber et dårligt arbejdsmiljø. Seksuel chikane er en speciel form for mobning, hvor de krænkende handlinger overvejende har seksuel karakter. Der findes ingen fastlagt, objektiv grænse for, hvornår en seksuel handling er seksuel chikane. Det er vigtigt at gøre mobningen til et fælles problem på arbejdspladsen, så problemet ikke kun vedrører den eller dem, det går ud over, men uden at bringe den konkrete sag i fokus Hvad er krænkende adfærd? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid eller gentagne gange på grov vis udsætter en eller flere andre personer for handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem. De krænkende handlingers varighed og hyppighed er afgørende for, om man kan tale om systematisk mobning. Mobning kan udøves af både kolleger og ledere. Selv om mobning mellem kolleger er mere udbredt, opleves mobning udøvet af en leder tilsyneladende som ekstra belastende. Det skyldes den magt, der kan lægges bag krænkelsen, og at det ikke er muligt at få lederens opbakning og hjælp. Også underordnedes mobning af ledere kan forekomme. Eksempler Krænkende handlinger Tilbageholdelse af nødvendig information Sårende bemærkninger Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab Angreb mod ofrene eller kritik af deres privatliv Skældud og latterliggørelse Fysiske overgreb eller trusler herom Fjendtlighed eller tavshed som svar på spørgsmål eller forsøg på samtale Nedvurdering af ofrenes job, deres arbejdsindsats eller deres kompetence Krænkende telefonsamtaler eller skriftlige meddelelser Ubehagelige drillerier Nedvurdering eller umyndiggørelse, fx på grund af alder eller køn Udnyttelse i jobbet, fx til private ærinder. Uønskede berøringer som fx kys, berøringer på bryst og i skridtet, klap bagi og berøring af ryg og lænd 33

34 Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder, seksuelt præget telefonchikane, uvelkomne forespørgsler om seksuelle emner o.l. Andre handlinger som fx forevisning af pornografiske billeder. Forebyggelse I disse retningslinjer bruges krænkende adfærd som samlet betegnelse for enten chikane, seksuel krænkelse eller mobning. På Beder Skole tolereres krænkende adfærd ikke! Krænkende adfærd er et problem for arbejdspladsen, som ledelse og medarbejdere i fællesskab må håndtere. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter er nøglepersoner i indsatsen for at forebygge, håndtere og identificere krænkende adfærd. Derfor er ledelsen ansvarlig for at disse inddrages. Medarbejdernes opgave Italesætte og påtale krænkende adfærd. Medarbejderne må aldrig blive passive vidner til krænkende adfærd. Ledelsens opgave Italesætte og påtale krænkende adfærd. Iværksætte dialog om et arbejdsmiljø fri for krænkende adfærd. Klæde medarbejdere på til at kunne identificere krænkende adfærd Når skaden er sket Enhver henvendelse fra en ansat, som giver udtryk for at blive dårligt behandlet skal tages alvorligt. Der skal udvises diskretion overfor alle parter. De involverede parter aftaler hvordan de øvrige medarbejdere orienteres. Medarbejdernes opgave Støtte offeret i at søge relevant bistand hos fx ledelse, SR, TR og faglige organisationer. Får en medarbejder mistanke om krænkende adfærd kontaktes ledelsen omgående. Ledelsens opgave Ledelsen har som arbejdsgiver pligt til at forsøge at stoppe tilfælde af chikane, som man bliver bekendt med. Medarbejderens TR og SR står til rådighed med hjælp og støtte (fx som bisidder). Derfor skal denne inddrages så hurtigt som muligt og orienteres i så god tid at denne kan stå til rådighed. Hvis den krænkende adfærd udøves af den øverste ledelse på skolen, kan områdechefen kontaktes, hvis der ikke kan søges en løsning lokalt. Konkrete tiltag kunne fx være: 1. Gør det klart at krænkende adfærd ikke er acceptabelt 2. Inddrag alle parter, herunder vidner. 3. Søg enkle og praktiske løsninger, find ikke syndebukke. 4. Tag hånd om medarbejdere, der oplever sig som mobbeofre.. 5. Tag hånd om medarbejdere, som uretmæssigt anklages for krænkende adfærd. 34

35 Kilder Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet. Ligestillingsudvalgets redegørelse Pjece fra personaleweb: Undgå vold, mobning og chikane. 35

36 Ledelsesteamet er væk fra skolen, hvad så? Ledelsesteamet består af skoleleder, pædagogisk leder, SFO leder og administrativ leder. Som regel er der altid min. en leder til stede på skolen, men det kan ske at hele ledelsesteamet er af sted sammen eller det falder så uheldigt, at alle har møde ude af huset samtidigt. Til hvem henvender medarbejderne sig så, hvis der opstår en situation, der kræver at der træffes en beslutning, som normalt vil ligge hos ledelsen. Hvis hele ledelsesteamet er ude af huset i to sammenhængende dage lægges dette på opslagstavlen. Af opslaget fremgår hvem der er kontaktperson og mobilnumre til denne og ledelsen. Handleplan: Har du brug for hjælp så henvend dig til sekretærerne på kontoret Sekretærerne vil så enten henvise dig til den medarbejder (EG, FPL), der har fået tildelt midlertidig ledelsesansvar eller formidle telefonisk kontakt til en fra ledelsen Ledelsen kan altid nås på mobiltelefonen. Ledelsens aftaler ud af huset fremgår af kalenderen på personaleintra. 36

37 Lejrskoler Lovgrundlag m.v.: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser. Styrelsesvedtægten for Århus Kommunale Skolevæsen. Byrådsbeslutning vedrørende de enkelte skolers mulighed for modtagelse af gaver og sponsorstøtte (april 1994). Princip: Alle klasser skal efter aftale med skolens ledelse afholde lejrskoler for at udnytte de gode muligheder for arbejds- og samarbejdsformer som forlæggelse af undervisningen til en anden lokalitet indebærer. Der kan opkræves forældrebetaling til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser i henhold til folkeskolelovens 50 stk. 8. Der opfordres til tilvejebringelse af midler jf. 50 stk. 9. Skolen kan modtage gaver og sponsorstøtte. Disse midler indtægtsføres og budgetteres anvendt til udvidelse af lejrskoleaktiviteter på 7., 8. eller 9. kl. Retningslinier: 1. Afvikling af lejrskoler/skolerejser aftales i god tid (dvs. i forbindelse med planlægningen af det skoleår, hvori lejrskolen/skolerejsen skal afvikles) med skolens ledelse med hensyn til antal dage, økonomi, tidspunkt samt deltagende lærere. 2.Elever, forældre og lærere drøfter forud lejrskolens/skolerejsens afholdelse. Hvis der er etableret en forældreforening, kan denne bidrage til lejrskolens finansiering. 3. Lejrskoler indgår som en naturlig del af undervisningen. Under hensyn til skolens tildeling af ressourcer, afvikles lejrskolerne/skolerejserne efter følgende model: 2. kl.: 1 lejrskole med 2 overnatninger. Denne lejrskole henlægges til én af kommunens hytter Dagbjerg eller Dyngby eller andre overnatningsmuligheder på samme prisniveau. 5.kl.: 1 lejrskole med max. 3 overnatninger kl.: 1 lejrskole med max. 5 overnatninger. Lejrskolen kan deles men skal være ressourceneutral 4. Til afholdelse af lejrskolen i 2. klasse bevilliges der max kr til overnatning pr. klasse 37

38 Til afholdelse af lejrskole i 5. kl. bevilges fra lejrskolekontoen 200 kr./elev/døgn (max. 600 kr.). Til afholdelse af lejrskolen i kl. bevilges fra lejrskolekontoen 200 kr./elev/døgn (max kr.) plus 1000 kr/klasse. Lejrskolen finansieres derudover ved 1) Opkrævning af beløb til forplejning 2) Gaver fra klasseforældreforening (klassekasse, fælles indtjening eller anden tilvejebringelse af midler). Klasselæreren/sproglæreren skal orientere forældrene om lejrskole/hytteture i så god tid, at en reel opsparing er mulig inden lejrskolens/hytteturens afholdelse. Opsparing arrangeres af forældrene i den enkelte klasse og skal foregå inden for rammerne af de 2 ovennævnte punkter. 5. Time-dagpenge. Der udbetales time-dagpenge til deltagende lærere efter gældende tarif. (udgangspunktet er at lærerne spiser sammen med eleverne dvs. der er taget højde for lærernes udgifter til mad i budgettet og lærere udbetales timedagpenge svarende til lommepenge 6. Bemanding. 2 lærere pr. klasse (så vidt muligt en kvindelig og en mandlig) med tilknytning til klassen. Afvigelse er mulig, hvis helt specielle forhold gør sig gældende (fx handicappede elever med specielle behov, UNOlejrskoler, lejrskoler til søs, arbejdslejrskoler). 7. Elevaktivitetskontoen. Afdelingerne deler elevaktivitetskontoen forholdsmæssigt efter elevtal, når følgende er trukket fra: 1) Klippekort 2) Lejrskoler 3) Time-dagpenge samt udgifter til lærernes deltagelse 4) Evt. sprogskolerejser/udvekslingsskolerejser. Tilskud til disse udgør max. 150 kr./elev. Heri inkl. Udgifter i forbindelse med genbesøg. Vedtagelse: Vedtaget af skolebestyrelsen juni

39 MED udvalg Beder skole forretningsorden. Formål MED-udvalg skal styrke medarbejdernes muligheder for indflydelse og medbestemmelse og medvirke til at kvalificere og effektivisere medindflydelsen og medbestemmmelsen. Indhold og kompetence Medindflydelse og medbestemmelse udøves indenfor det kompetenceområde som ledelsen har mht arbejds- personale- samarbejdes og arbejdsmiljøforhold. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer Gensidig pligt til at informere om og drøfte alle forhold af betydning for arbejds- personale- samarbejdes og arbejdsmiljøforhold. 2. Medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejds- personale- samarbejdes og arbejdsmiljøforhold. Der afholdes 6 møder årligt, ved første mødes vælges næstformand. Møderne for kommende skoleår fastlægges inden det nye skoleår, dog senest når nyt skema foreligger. Dagsorden skal være tilgængelig mindst 10 dage inden mødet. Dagsorden og referat lægges på intra, så alle kan læse dem. HMU og OmrådeMED benyttes såfremt en problemstilling ikke kan løses lokalt eller såfremt en afklaring er nødvendig. Følgende punkter er altid på dagsorden Godkendelse af referat Opfølgning af APV Sygefravær Budget Gensidig orientering. I referatet fremgår altid hvornår mødet blev afholdt hvem der var tilstede, hvilke emner der blev drøftet, samt baggrunden for emnerne Hvilke beslutninger der blev truffet og om der var flere indstillinger, fremtidige konsekvenser, ansvarlige for gennemførelsen af beslutningerne og deadline så længe et tema/en problemstilling ikke er færdigbehandlet/løst skal dette punkt på dagsorden.

40 MEDudvalg - virksomhedsplan Beder skole. Skolens MEDudvalg består af: Formand: Skoleleder Helle Mønster Faggruppe lærerne: A-side: Pæd.leder Pia Nyrup Boudigaard B-side: TR Katrine Vinther Nielsen (næstformand) Faggruppe pædagoger: A-side: SFO- leder Jørgen Møller B-side: TR Lene Christensen Faggruppe Tap: A-side: Adm. Leder Thomas Steen Dam B-side: TSM Gunnar Hedemann Nielsen Der planlægges et MED kursus for alle i MED udvalg og SIO, vi afventer at dette opslås via Århus kommune for tilmelding. Mål for arbejdsmiljøet for skoleåret 2010/2011 I skoleåret 2010/2011 vil Beder skole arbejde med at sikre, st skolen fortsat som minimum lever op til AT s krav til sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen. I skoleåret 2010/2011 vil der ske en yderligere opfølgning på skolens APU og APV. Med-udvalget arbejder med den sociale kapital og i har udvalget et særligt fokus på samarbejde. MED udvalget og SIO ønsker at løfte sikkerheds- og sundhedsarbejdet på Beder skole, så alle medarbejdere føler ejerskab og oplever en positiv udvikling. Målet er at alle medarbejdere skal kende til sikkerheds- og sundhedsarbejdet på skolen. MED udvalgets opgaver MED udvalget skal planlægge, lede og koordinere arbejdsmiljøet på Beder skole. Dette gøres bl.a. ved: At tage initiativ til og gennemføre en APV På baggrund af SIG arbejde tage initiativ til forebyggende aktiviteter i forhold til arbejdsmiljøproblemer f.eks. med i planlægningen af renovering, modernisering og ændringer i skolens bygningsmasse På baggrund af SIG registrering, at sikre at der udarbejdes årlige statistikker over ulykker etc. At vurdere på det samlede sygefravær ud fra udsendte statistikker, om der kan være forhold i arbejdsmiljøet, der kan være årsag til sygefravær. Disse forhold medtages i skolens APV At sikre at der sker en grundig oplæring og instruktion af alle nyansatte At afholde mindst 4 MED møder om året (6 a 1,5 times varighed planlagt for 2010/2011) Sørge for at SIG foretager årlige sikkerhedsrunderinger på skolen Udfærdiger retningslinjer og politikker og reviderer disse løbende MED udvalget 6. september 40

41 Magtanvendelse - vejledning vedr. tilladt fysisk magtanvendelse Generelt skal det konstateres, at fysisk magtanvendelse IKKE er tilladt! Der må således heller ikke anvendes fysisk magt for at opnå et pædagogisk mål dvs. magtanvendelse som pædagogisk middel ikke er tilladt. Desuden henvises til Bekendtgørelse nr. 870: Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen, 8, 1. Undtagelse fra denne generelle regel om, at fysisk magtanvendelse ikke er tilladt, er: o Fastholdelse o Føren til andet opholdssted Fastholdelse Ved fastholdelse menes alle situationer, hvor den voksne holder barnet mod dets vilje. Fastholdelse skal altid være så nænsom, som det kan lade sig gøre i situationen. Den voksne kan sideløbende med den fysiske holden sætte ord på forløbet. Føren Ved føren til andet opholdssted menes alle situationer, hvor den voksne må tage fat i barnet for at flytte det fra et rum til et andet, og hvor ord alene ikke kan få barnet til at gå. Dette kan kun ske, hvis eleven er til gene for de andre elever. Disse 2 indgreb er således lovlige, når følgende situationer er til stede: o Når barnet udviser en sådan adfærd, at ophold i fællesskabet er uforsvarligt, o Eller såfremt barnet derved hindres i at skade sig selv. I situationen kan der naturligvis være tale om både fastholdelse og førelse, ligesom der kan være behov for både at forhindre barnet i at skade sig selv samtidig med, at det er uforsvarligt, at det fortsat opholder sig i fællesskabet. Når skaden er sket Når du har udført lovlig fysisk magtanvendelse kontaktes ledelsen så hurtigt som muligt. Der skal også udfyldes et skema med følgende oplysninger: Barnets navn og alder Tidspunkt for indgrebet (kl. start og slut) Indgrebets varighed (hvor længe varede selve indgrebet) Indgrebets art (fastholdelse eller førelse, begge dele, og hvordan) Begrundelse for indgrebet (situationen, der ligger til grund for indgrebet) Pædagogiske overvejelser over, hvordan lignende situationer kan undgås fremover Skemaet afleveres til skolelederen inden for 24 timer og forældrene informeres samtidig ved kopi af skemaet. Originalen opbevares af skolelederen. Kopi placeres i elevens mappe. Opstår der situationer, hvor I er i tvivl, eller hvor I oplever usikkerhed i forhold til lovligheden, er det vigtigt, at I drøfter situationen med skolelederen. Det skal bemærkes, at uanset om magtanvendelse er lovlig eller ikke, skal skemaet udfyldes. 41

42 Bekendtgørelse nr. 870: Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god ro og orden i folkeskolen, 8, 1 8, Legemlig straf må ikke anvendes. Stk. 2. For at afværge, at eleven øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang. Stk. 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger. Vedtaget i MED Januar

43 Møder på Beder Skole Faste fælles møder for kommende skoleår fastsættes senest 1.juni. Møder i løbet af året varsles i så god tid som muligt og søges lagt udenfor undervisnings/børnetid. 43

44 Nyansatte lærere - Lagkagemøde Første lagkagemøde afholdes umiddelbart efter efterårsferien. Nyansatte lærere inviteres. sammen med TR, SR og ledelse, til lagkagemøde. Mødet er uformelt og formålet er at de nyansatte kan fortælle om og drøfte med hinanden, hvad der er svært, hvordan får man dagene til at hænge sammen osv. Samt hvad kan vi som skole gøre bedre i forhold til at modtage nye medarbejdere. Men det er også her ledelsen kan gøre opmærksom på muligheden for supervision, vejledning m.v Efter jul indkaldes igen til lagkagemøde. I løbet af foråret orienteres ikke fastansatte lærere om kommende stillinger / profil, ansættelsesprocedure og fagfordelingsprocedure. MED udvalg 6. september

45 Nye elever procedure for modtagelse. Inden eleven starter Eleven og forældre inviteres til samtale med skoleleder. Formål med samtalen er at få størst muligt kendskab til eleven med henblik på den bedste klasseplacering samt fortælle elev og forældre hvilke forventninger skolen har til eleven. På mødet aftales tidspunkt for opstart og evt. besøg inden start. Familien vises rundt på skolen også i SFO hvis det drejer sig om et 0. 4 klasses barn. I særlige tilfælde deltager evt. kommende klasselærer og klassepædagog i indledende møde. Der sendes besked ud til årgangens klasselærere og SFO med oplysninger om den nye elev. Klasselærerne og SFO pædagog melder tilbage til skolelederen o enten hvilken klasse vedkommende skal starte i o eller beskrivelse af egen klasse, pige og drenge gruppe, styrker og svagheder. o Klasselærere/SFO pædagoger og/eller skoleleder kan, hvis det er mest hensigtsmæssigt i forhold til placering af den nye elev, indkalde til møde. o Skolelederen træffer beslutning om klasseplacering på baggrund af klasselærernes oplysninger og giver besked til forældre. o Skolelederen sørger for at eleven får skema og klasseliste Når eleven er startet Efter 6-8 uger spørger skolelederen klasselæreren og SFO pædagogen til den nye elevs trivsel og giver beskeden videre til forældrene. Hvis elevens trivsel giver anledning til bekymring indkaldes til møde. Hvis eleven giver anledning til bekymring inden de 6-8 uger forventes det at klasselæreren og/eller SFO kontakter ledelsen mhb på møde med forældrene Procedure for modtagelse af tosprogede elever (L594) Skolen modtager skriftlig anmodning om at modtage eleven fra Videncenter for Integration og Sprogstøtte. Herefter følges følgende procedure: 1. Sprogstøttekoordinator(TA/MT) gives besked og får kopi af resultatet af sprogtesten. 2. Der indkaldes til et forældremøde, hvor TA/MT deltager: a. Forældrene udfylder: Skema med oplysninger herunder underskrift på tilladelse om at indhente oplysninger fra tidligere skole Telefonseddel til klasselærer og kontor Evt. fribefordringsansøgning /buskort. Elever fra 4. klasse b. Skolen udleverer: Evt. busplan Skema 45

46 Pjece om ForældreIntra c. Indhenter oplysning om: Behov for tolk, herunder hvilket sprog en evt. tolk skal kunne tale Transport, skolebus eller offentlige transport (se ovenfor) Evt. tidligere kontakt med PPR? Skal eleven gå i SFO? d. Orientering om sprogundervisning 3. Klasseplacering. Ledelsen kommer med et forslag i dialog med årgangens klasselærere. 4. Sprogundervisning. Eleven modtager DSA undervisning 1 lektion om ugen. Fra skoleåret 10/11 bliver eleven endvidere sprogtestet to gange årligt. 5. Forældrene sættes i forbindelse med SFO/klub Når eleven er startet Efter 6-8 uger spørger skolelederen klasselæreren til den nye elevs trivsel og giver beskeden videre til forældrene. Hvis elevens trivsel giver anledning til bekymring indkaldes til møde. Hvis eleven giver anledning til bekymring inden de 6-8 uger forventes det at klasselæreren kontakter ledelsen mhb på møde med forældrene 46

47 Overarbejde og ændringer af arbejdsopgaver Ændringer af arbejdsopgaver i løbet af året sker i dialog mellem leder og medarbejder. Konsekvenser for øvrige arbejdsopgaver drøftes. Overarbejde søges undgået, bliver det alligevel nødvendigt drøftes konsekvenser med den enkelte medarbejder så tidligt som muligt og overenskomsten følges. Overarbejde skal undgås for medarbejdere 60 år og derover. 47

48 Børn og Unge Bygninger Rengøring vedr. SFO-lokaler Uden for rengøringstid: Oprydning af legetøj, puder, madrasser og andet løst inventar Opstoling - nedstoling Aftørring af borde hvor stolene står på, borde aftørres inden opsætning Rengøring af legetøj Tømning af reoler og skabe Rengøring af skabe/køkkenskabe indvendig og udvendig Rengøring af komfur-køleskabe, emhætte osv. Rengøring af inventar der ikke er undervisnings/skole relateret Vande og passe blomster Kaffebrygning oprydning efter kaffe og andet Vasketøj udover det der bruges til rengøring Grovfejning i børnehaveklasser - SFO lokaler 48

49 Rengøring klassens ansvar Sætter stolene op, regulerbare stole køres ned til laveste stilling, inden de sættes op Rydder gulvet Rydder borde og vindueskarme Visker tavlen ren Lukker vinduer og slukker lys Forlader lokalet når undervisningen er forbi og tager tasker med når dagen slutter i et andet lokale og låser Rydder grundigt op i klassen 2 gange om året. Før jul og før sommerferien Låse lokalet for at hindre andres adgang Mange hilsner og tak fra pedeller og ISS 49

50 ISS rengøring - information til personale Det gør vi det gør vi ikke Det gør vi i klasser og faglokaler: Aftørrer ryddet, tilgængelige borde, vindueskarme og andre synlige lodrette og vandrette flader. Aftørre pletter på døre og vægge. Vasker tavler der er visket ren for tekst og kridt render. Rengør vasken såfremt der ikke ligger affald i den samt fliser. Feje/fugtigmoppe eller vaske gulv, se dørmærkat for hvilke dage der sker hvad Aftørre ryddede hylder, reoler og skabe udvendigt Det gør vi ikke: Oprydning. Opstoling Grovfejning Aftørre tastatur Rengøring af skabe indvendigt Rengøring af løst og fast inventar i køkken og faglokaler Rengøring af legetøj og kasser Vande og passe blomster. Flytte ting såsom ledninger, reoler, kasser, møbler osv. Rengøre sækkestole, madrasser o.l. Klassens ansvar: Sætter stolene op, regulerbare stole køres ned til laveste stilling inden de sættes op. Rydder gulvet Rydder borde og vindueskarme. Visker tavlen ren. Lukker vinduer. Forlader lokalet når undervisningen er forbi og tager tasker med når dagen slutter i et andet lokale. Rydder grundigt op i klassen 2 gange om året. Før jul og før sommerferien. På vegne af ISS Tilgængelige og ryddede, betyder at der skal være plads til, at vi kan bruge bordmopper på fladerne. Kilde:Det gør vi - det gør vi ikke, er udpluk fra Rengøringsinstruktion for Århus Kommunes Skoler Kvalitetsniveau 3 som er det niveau bla. faglokaler og klasselokaler hører under. 50

51 Det rummelige arbejdsmarked Denne politik skal sikre, at den enkelte medarbejder - senior eller medarbejder med særlige behov - efter eget ønske kan forblive længst muligt som ansat på Beder Skole, hhv Århus kommune. Formålet med det rummelige arbejdsmarked er, at der i videst muligt omfang skabes overensstemmelse mellem arbejdspladsens opgaveløsning og den enkelte ansattes ønsker og behov. Her indgår elementer som arbejdstidens længde og placering samt arbejdsopgavernes art og indhold. Seniorsamtale Når medarbejderen fylder 58 år tilbydes en seniorsamtale med henblik på at få udarbejdet en langsigtet plan, med årligt opfølgning, over de sidste år på arbejdsmarkedet. Formålet med at gennemføre en seniorsamtale er, i god tid at sætte fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet og afstemme disse ifht. Opgaveløsningen. Resultatet af at gennemføre seniorsamtalen skulle gerne være, at lederen og medarbejderen får sat ord på, hvad det er, der skal til for at fastholde medarbejderen så længe som muligt. I samtalen skal medarbejderne bl.a. orienteres om rammeaftale for seniorpolitik og overenskomstmæssige seniorordninger. I samtalen drøftes endvidere også kompetenceudvikling, orlov til fx uddannelse, arbejdsmiljø, hvilke tiltag der kan lette det daglige arbejde fx indregning/afholdelse af 6.ferieuge, nedsat arbejdstid, ændrede arbejdsopgaver. Den enkeltes medarbejders ønske m arbejdsopgaver, arbejdstid, kurser og særlige forhold der kan tages i betragtning, drøftes. Åbenhed om særlige vilkår for medarbejderen forbygger rygtedannelser, således drøftes evt. orientering til kollegaer. Andre forhold Overarbejde skal undgås for medarbejdere over 60. Hvornår træder politikken i kraft? Træder i kraft efterår 2011 Senioraspektet inddrages i MUSsamtalerne i foråret

52 Rygepolitik på Beder Skole Vi følger Århus Kommunes rygepolitik. Beder skole er en røgfri skole fra 1. januar 2010 og derefter ryges der ikke på Beder skoles område/matrikel. Børn og rygning Børn og unge ryger ikke i skole, fritidsklub, ungdomsskole m.v. Det er et personligt valg, om man vil ryge eller ej. Har man lyst til at få hjælp til at stoppe med at ryge vil skolen betale for et rygestopkursus, akupunktur eller lignende. Overtrædelse af rygepolitikken vil blive opfattet som misligholdelse af ansættelses forholdet og kan få ansættelsesretlige konsekvenser i form af påtale eller advarsel Godkendt i Medudvalget 18. november

53 Sikkerhedsorganisationens (SIO) opbygning Faggruppe lærerne: A-side: Adm. Leder Thomas Steen Dam B-side: SR Susanne Kirk Faggruppe pædagoger: A-side: SFO- leder Jørgen Møller B-side: SR Fie Kirkholt (Fristedet) og SR Ditte Johannesen (Fuldenvej) Faggruppe Tap: A-side: Adm. Leder Thomas Steen Dam B-side: Gunnar Hedemann Nielsen (Alle har taget Arbejdsmiljøuddannelsen med undtagelse af nyvalgt SR for lærerne Susanne Kirk, som er tilmeldt kursus i november 2010) Skoleleder har valgt at uddelegere ansvaret og dermed ledelseskompetencen for sikkerhedsorganisationen til Adm. Leder. SIO er med til alle MED møder og opståede problemer eller tiltag tages op på MED møder. SIO afholder udover MED møder mindst 2 møder om året og forud for et MED møde. Fælles sikkerhedsgruppemøder (SIG) i B&U: Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen orienteres om fælles sikkerhedsgruppemøder i B&U og opfordres til at deltage. Sikkerhedsgruppernes arbejde: Sikkerhedsgrupperne tager sig af konkrete arbejdsmiljøproblemer i deres områder. De er bindeled mellem de ansatte og MED udvalget. Dette gøres bl.a. ved: SIG holder møde efter behov men min. 4 gange om året SIG gennemgår og arbejder med APV en i deres område Kommer med forslag til konkrete løsninger på arbejdsmiljøproblemer eller forbedringer Foretager sikkerhedsrunderinger min. 2 gange om året i deres område At blive inddraget i relevante tilfælde af arbejdets organisering, ombygninger At bidrage til at sikre at arbejdsforhold er sikkerheds- og sundhedsmæssige forsvarlige, herunder at der foretages oplæring, at der anvendes de rigtige stoffer og materialer, samt at håndværkere på arbejdspladsen tager hensyn til sikkerhed Behandler relevante tilfælde af vold, trusler om vold, arbejdsulykker, magtanvendelse mod børn samt diskuterer nær-ved ulykker SR skal når en ansat meddeler graviditet, arrangere møde med deltagelse af nærmeste leder, SR og den gravide. Mødet har det formål at vurdere, om der er risiko for at den ansatte er udsat for påvirkninger, der kan indebære fare for graviditeten eller amning. SIG skal træffe forholdsregler overfor den gravide eller ammende, hvis det vurderes, at denne risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amning. Kommunikation, information og viden: De enkelte SIG er repræsenteret i MED og deltager i alle MED møder. Dagsordener og referater fra MED udvalg inkluderer dermed også indslag fra SIG. 53

54 Ønsker en SIG en sag behandlet i MED udvalget kan det ske ved henvendelse til formanden eller til næstformanden for MED udvalget. Alle dagsordener og referater lægges ud på skolens Intranet Arbejdsplan for hele skoleåret 2010/ Sikkerhedsrundering kv Opfølgning på APB Miljøledelse (obligatorisk) Gennemgang af APV, samt opfølgning og evaluering af tiltag Møde i SIO Fastlægge fremtidige møder 4. kv 1. kv 2. kv Ulykkesstatistik Evaluering af retningslinjer for modtagelse af nye medarbejdere Orienteringsmøde med nye lærere omkring SIO arbejde. Øvrige personalegrupper laver løbende orientering Årsmøde Miljøledelse Sygefravær Sikkerhedsrundering Mål for sikkerhedsarbejdet Miljøledelse APV/APU Møde i SIO Gennemgang af anmeldelser om vold og trusler Miljøledelse Revision af virksomhedsplan Brand- og evakueringsøvelse *APB = arbejdspladsbrugsanvisninger MED udvalg 6. september 54

55 Kursus: Nye medlemmer tilmeldes obligatorisk kursus inden 4 uger fra valget, skal være gennemført senest 8 måneder efter valg. Mødefrekvens: Der afholdes minimum 2 selvstændige møder om året i den samlede sikkerhedsgruppe Desuden deltager alle i SiG i MED-udvalgsmøder årligt, f.eks. i 1. og 4. kvartal. Den enkelte sikkerhedsgruppe holder møder efter behov. Dagsorden + referat: Dagsorden udsendes mindst 10 dage før mødet skal være tilgængelig for alle medarbejdere lægges på Skolens Intranet Referat skal være skriftligt og det skal fremgå hvilke emner, der drøftes og hvilke beslutninger, der træffes. Referatet lægges på skolens Intranet. Ekstra ordinære møder: Ekstramøder kan afholdes, såfremt minimum 2 medlemmer ønsker det eller hvis formanden skønner det. Der skal afholdes ekstraordinært møde, hvis der sker en alvorlig arbejdsskade eller der er tilløb dertil. Almene arbejdsfelter for SR og sikkerhedsudvalget: Skal sørge for, at det daglige arbejdsmiljø i hvert enkelt område er i orden Kontaktled til de ansatte Skal arbejde med APV en inden for eget område følge op på APV og igangsætte en ny Skal deltage i to møder årligt med MED-udvalget Skal stå for det systematiske sikkerhedsarbejde på skolen Skal sørge for koordinering af samarbejdet omkring arbejdsmiljø samt en langsigtet planlægning Skal sikre kommunikation og information til de ansatte Gode links: gode råd til arbejdsmiljøarbejdet 1. Skab åbenhed om problemerne Mange gener og småproblemer kan løses med det samme, hvis man tager dem op på f.eks. et personalemøde eller møde i gruppen. 2. Gå systematisk frem Arbejdet får størst effekt, hvis det indgår som en fast del af det løbende sikkerhedsarbejde. Ved ombygning og indretning af lokaler og ved indkøb af nyt udstyr og inventar tænkes arbejdsmiljø med. 55

56 3. Det fælles ejerskab Tag fat på de opgaver og problemer, som optager kollegerne og inddrag dem aktivt i at finde den rigtige løsning. De bedste løsninger er dem, som alle på arbejdspladsen bakker op om og føler et ejerskab for. 4. Husk at informere Husk at informere og involvere kollegerne. Det kan ske gennem opslag, s og artikler i interne nyhedsbreve og ved at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen ved personalemøder, temadage, ledermøder osv. 5. Bevar overblikket Sæt ikke for mange projekter i gang samtidig. Der skal være tid og ressourcer til at gøre opgaven helt færdig. 6. Hold fokus på løsningerne Brug ikke for mange ressourcer på at analysere årsagerne. Kræfterne skal bruges på at finde gode løsninger, som reducerer problemerne. 7. Vær realistiske Man kan ikke nå alt på én gang, og det er ikke altid muligt at finde ressourcer til den ideelle løsning. Derfor bør mål være realistiske i forhold til ressourcer til at gennemføre de valgte løsninger. 8. Opbakning fra ledelsen Opbakning fra den øverste ledelse giver identifikation, resultater, synlighed og status. 9. Samarbejde med tillidsrepræsentanten Sikkerhedsrepræsentanten bør have et godt samarbejde med tillidsrepræsentanten. Der bør være klare aftaler om arbejdsfordeling samt sparring. 10. Husk alle faggrupper De fleste sikkerhedsrepræsentanter skal også være med til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for kolleger med en anden uddannelse og andre funktioner på arbejdspladsen. Hvad skal der minimum til for acceptabel egen indsats fra skolens side For at sikre at skolens egen indsats er god skal der være følgende i orden: Skolens sikkerhedsorganisation skal fungere og leve op til lovgivningskrav: - Lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed skal være organiseret. - Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter oprettelse eller genetablering af en sikkerhedsgruppe. - Der skal være oprettet et sikkerhedsudvalg, gælder også for tilsvarende udvalg efter reglerne om sikkerhedsorganisationens organiseringsmåde, fx MED-udvalg. - Sikkerhedsudvalget skal løbet af et år afholde alle de pligtige møder. Det samme gælder for sikkerhedsgrupperne. - Sørg for at dette kan bevises ved ordentlige sikkerhedsmødereferater og der findes en kopi af alle kursusbeviser sammen med skolens andre arbejdsmiljøpapirer. Skolens arbejdspladsvurdering (APV) skal leve op til alle lovgivningens krav: - Arbejdspladsvurderingen skal udarbejdes. - Arbejdspladsvurderingen skal indeholder både kortlægning, beskrivelse 56

57 - og vurdering, handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning. - Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for virksomhedens ledelse, - ansatte og Arbejdstilsynet. - Arbejdspladsvurderingen skal være ajourført senest hvert tredje år. - Sikkerhedsorganisationen skal være inddraget i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen. - Analyse af ulykker på skolen: - Der skal ske anmeldelse og analyse af alle ulykker, der sker for de ansatte på skolen. - Ulykkerne skal undersøges og der skal iværksættes handlinger, så ulykkerne ikke kan gentages. Det samme analysearbejde bør også ske ved alle lige ved og næsten ulykker. - Arbejdspladsbrugsanvisninger på faremærkede produkter skal leve op til lovgivningens krav: - De skal være til stede hvor det pågældende produkt anvendes. - De skal være udarbejdet til alle faremærkede produkter, også til fysik/kemi. - Der findes arbejdspladsbrugsanvisninger til alle anvendte produkter i kantine, rengøring og fysik/kemi på Skoleportalen. - Print disse ud og skriv til i hånden, de få ting der skal skrives til. Placer arbejdspladsbrugsanvisningerne i en mappe eller andet, der hvor produkterne anvendes. - De få andre produkter, som kan kræve arbejdspladsbrugsanvisning, så kan arbejdspladsbrugsanvisningen laves efter skabelonen i Skoleportalen. - Sikkerhedsorganisationen skal inddrages i sygefraværet på skolen: - Sygefravær skal indgå i APV-arbejdet. - Kravet om sygefravær i APVén, træder i kraft den 1. januar Sygefraværet skal altså med næste gang APVén skal revideres. - Der er ikke pligt til at nedbringe sygefraværet, men pligt til at sætte fokus på sygefraværet. - Der er heller ikke pligt til at udarbejde en sygefraværspolitik, men det vil have betydning for skolens niveauplacering i forbindelse med screening og tilpasset tilsyn. - Skolen skal i APVén vurdere om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan være medvirkende til sygefraværet. Manglende inddragelse af sygefravær i APVén kan medføre påbud og have betydning for virksomhedens niveauplacering. MED udvalg 6. september 57

58 Sikkerhedsrundering Beder skole gennemgår det fysiske arbejdsmiljø mindst 2 gange årligt ved at Adm. Leder, en pedel og Sikkerhedsrepræsentanten går en runde i alle lokaler på skolen og noterer hvad der skal ændres i hvert lokale. SIG for hver af SFO gør det samme. En sikkerhedsrundering er således et halvårligt "serviceeftersyn" af arbejdsstedets fysiske arbejdsmiljø, og arbejdsstedets APV inddrages. Hvis der ved sikkerhedsrunderingen noteres problemer, skal den følges op på denne måde: problemer, der ikke kan løses umiddelbart og forslag til løsning heraf skrives ind i skolens APV problemer, der vedrører bygningen, og forslag til løsning skrives ind i skolens vedligeholdelsesplan problemer med generel indretning varetages hurtigst muligt af pedeller og der laves et komplet oversigt over alle arbejder til pedellerne Sidste Sikkerhedsrundering skoledelen blev udført af TD, GN og SK (SR) den 2. september 2010 MED udvalg 6. september

59 Skole hjem samarbejdet på Beder Skole Folkeskoleloven om samarbejdet mellem skole og hjem 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. 13. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Princip Samarbejdet mellem skole og hjem er en vigtigt faktor i forhold til at understøtte barnets/elevens skoleliv. Forældre og skolens lærere og pædagoger har et fælles mål, nemlig at skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, udvikling og læring. Da vi i det daglige arbejder differentieret og har fokus på børnenes behov og potentialer, skal samarbejdet mellem skole og hjem også afstemmes efter behov. Derfor ligger følgende til grund for samarbejdet mellem forældre, lærere og pædagoger på Beder Skole Anerkendelse o Imødekommenhed og dialog o Fokus på det der virker Differentiering o Samarbejdet afhænger af det enkelte barns behov Fællesskab o Lærere, pædagoger og forældre tager hånd om klassens generelle trivsel Kvalitet o Med udgangspunkt i det barnet kan, sættes nye mål, laves handleplaner og evalueres Vedtaget i skolebestyrelsen d. juni

60 Den vanskelige samtale med forældre hvor ledelsen deltager. Inden mødet med forældrene afholdes formøde med henblik på Fælles forståelse af formål med mødet o Hvad er til diskussion? Hvad er ikke? o osv Aftale om signal hvis den ene part har brug for time out Aftale om roller Efter samtalen afsættes tid til fælles refleksion (15-20) Nåede vi det vi ville? Hvilke aftaler blev indgået? Evt Netværksmøder og andre møder med forældre Inden et netværksmøde afholdes kan der holdes formøde, hvis en af parterne ønsker det Dog afsættes altid 15 min. Inden mødet til fælles fokusering 60

61 SORGPLAN FOR BEDER SKOLE Beder skoles sorgplan ligger på under politikker 61

62 Stigearbejde Nedenstående er taget fra AT s hjemmeside (http://www.at.dk/sw10713.asp) Og er gældende for Beder skole Brug af transportable stiger At-vejledning B Juli 2005 At-vejledningen er især til arbejdsgivere, sikkerhedsrepræsentanter og andre medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø i virksomheden. At-vejledningen handler om, hvordan virksomhederne kan leve op til kravene om brug af transportable stiger. En transportabel stige er en løs stige. Transportable stiger kan være enkelte eller dobbelte (wienerstiger), trappestiger, rulle- og skydestiger, sammensatte stiger eller kombistiger. Når man bruger en transportabel stige, skal man bl.a. tage hensyn til: Om det er forsvarligt at udføre arbejdet fra en stige Om stigens længde og hældning er korrekt Om underlaget er bæredygtigt og skridsikkert Om stigen kan gøres fast eller om der eventuelt skal bruges en fodmand. Transportable stiger skal holdes i god stand og må kun bruges til arbejde af kortere varighed. Læs hele At-vejledningen om brug af transportable stiger. Læs også At-vejledningen om lavetstiger, der omfatter stiger, der er monteret på lavet eller vogn, som fx brandstiger og mekaniske stiger. At-vejledningen om værnefodtøj. Med udvalg 6. september

63 Stresspolitik: Hvad kan du gøre for at forebygge stress? Rolle- og ansvarsfordeling Indledning: Stress som reaktion: Betegner kroppens naturlige stressreaktion, vores evne til at komme i akut beredskab. Dette er en sund og funktionel form for stress. Kroppen mobiliserer kortvarigt al energi til at klare en opgave. Kan også være en reaktion på, at vi stilles over for krav, som vi ikke oplever at have mulighed for at imødekomme ubalance mellem krav og ressourcer. Stress som tilstand: Vi oplever stressreaktioner for længe og for ofte. Stress er ikke kronisk / en sygdom (diagnose), men vedvarende stress kan medføre fysiske og psykiske lidelser/sygdomme. Det er en tilstand, vi skal tage alvorligt og reagere på, og hvor alle for en tid må indse, at hjerne, krop og sind ikke fungerer genkendeligt. Det er en periode hvor man selv og ens kolleger må tage andre og større hensyn til den stressramte end normalt. Rolle- og ansvarsfordeling: På Beder skole arbejder vi målrettet med at skabe høj social kapital, og derfor har vi til stadighed fokus på at udvikle tilliden, retfærdigheden og samarbejdsevnen i vores organisation. Disse 3 diamanter er fundamentet i en organisations sociale kapital og derfor også forudsætningen for at skabe et sundt og godt psykisk arbejdsmiljø, hvor vi målrettet arbejder på at forbygge og håndtere stress Ansvaret for at håndtere stress på arbejdspladsen skal deles i 3 niveauer; nemlig i et ledelsesniveau, et enheds- / teamniveau og et individniveau, fordi når vi arbejder for at skabe social kapital, så er vi alle hinandens medspillere og forudsætninger. Du kan i vedlagte bilag bl.a. læse, hvordan disse 3 niveauer skal arbejde med konkrete målsætninger. Stresspolitikken er opdelt i 4 hovedafsnit, nemlig: 1. Forebyggende 2. Når en medarbejder er stressramt i dagligdagen 3. Når en medarbejder er sygemeldt 4. Tilbagevenden til arbejdet 1. Forebyggende: Såvel ledelsen, medarbejdergruppen som den enkeltes medarbejder har et ansvar for at: 63

64 forholde sig til skolens stresspolitik diskutere og afklare rollefordelinger diskutere og forholde sig til stressfaktorer have opmærksomhed på om der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer i.f.t. den enkeltes samlede opgaveløsning sørge for at stresserfaringer bliver bragt videre til teamkoordinatorgruppen/ledelsen og er på dagsordenen (Sikkerhedsgruppen) Det er ledelsens ansvar, i samarbejde med TR og AMR at: der på alle niveauer arbejdes målrettet med at skabe bedst mulig psykisk arbejdsmiljø og trivsel samt sikre en god håndtering, når medarbejdere udviser usunde stressreaktioner. Det er medarbejdergruppens ansvar at: skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen arbejde på en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen hvorfor lykkes noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)? diskutere om der er overensstemmelse mellem krav og ressourcer være tydelige i forventningerne til hinanden i forhold til ansvar og samarbejde være tydelige i forventninger til hinanden m.h.t. intern kommunikation og intern tone sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den enkelte som for alle i gruppen skabe klarhed over handleansvar i konkrete sager skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik udfærdige præcise handlereferater ved alle møder Det kræver, at medarbejdergruppen: til stadighed er bevidst om deres fælles ansvar som medskabere af det gode psykiske arbejdsmiljø holder fokus på arbejdsgruppens trivsel er rummelige og bevidste om hinandens kompetencer Det er den enkelte medarbejders ansvar at: sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar for handling i dialog med kolleger og nærmeste leder melde uklarheder og konflikter ud i tide deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i dagligdagen hvorfor lykkes noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)? sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde være tydelige i forventninger til kolleger m.h.t. samarbejde og kommunikation sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik Det kræver, at den enkelte medarbejder: til stadighed er sig sit ansvar bevidst som medskaber af det gode psykiske arbejdsmiljø holder fokus på arbejdsgruppens trivsel tager ansvar for sin egen arbejdssituation er bevidst om egne faglige kompetencer og formåen tager ansvar for egen sundhed 64

65 2. Når en medarbejder er stressramt i dagligdagen: Det er lederens ansvar at: tage hånd om en medarbejder, så snart der udvises tegn på stress og være undersøgende på, hvilke stressfaktorer, som kan være arbejdsrelaterede at tage medarbejderhenvendelser alvorligt og handle i umiddelbar forbindelse med henvendelsen Det er medarbejdergruppens ansvar at: forsøge at tale med den stressramte om problematikken kontakte nærmeste leder Det er den enkelte medarbejder ansvar at: gå til nærmeste leder og arbejde på at få afbalanceret situationen sige hensigtsmæssigt til og fra i forhold til personlige og faglige ressourcer være opmærksom på, hvilke stressfaktorer, som kan være henholdsvis arbejds- eller privatrelaterede 3. Når en medarbejder er sygemeldt af stress: Det er lederens ansvar at: at sikre tid til, at medarbejderen får ro i en sygefraværsperiode, og samtidig have fokus på kommunens fastholdelsespolitik (hellere komme på arbejde nogle få timer om dagen/ugen, end slet ikke af hensyn til medarbejderens mulighed for at vende tilbage i arbejde) meddele medarbejderen at vedkommende skal tage kontakt til egen læge have kontakt med medarbejderen på aftalte tidspunkter i sygeforløbet, jvf. skolens sygefraværspolitik tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilden/kilderne er - når medarbejderen er klar til at tale om det. ledelsen undersøger og handler i samarbejde med TR/SR på stressfaktorer for den enkelte og teamet som helhed er det generelle stressfaktorer? aftale med den sygemeldte, hvordan og hvad vi informerer til kolleger, børn og forældre Det er TR/AMR eller anden relevant persons ansvar at: tage kontakt med den sygemeldte medarbejder, evt. efter forudgående skriftlig meddelelse, for at afdække, om der er behov for hjælp og støtte fra TR/SR. Det er medarbejdergruppens ansvar at: give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv kontakt, d.v.s. ingen meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte udtrykkeligt beder om det at være samarbejdsvillig i forhold til ledelsens arbejde med at undersøge stressfaktorer for den sygemeldte og gruppen som helhed tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den stressramte og for alle i fremtiden Den enkelte medarbejder skal vide at: man skal tage kontakt til egen læge man bliver kontaktet af sin leder, og evt. også af sin TR/AMR i sygefraværsperioden man skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når man er klar 65

66 at den øvrige medarbejdergruppe informeres om fraværet, efter aftale med den sygemeldte at man aktivt skal deltage i processen Hvilke tilbud er der til medarbejdere, der er ramt af stress som tilstand: samtaler med ledelse, Tr, Sr psykologbistand gennem enten fagforening, egenbetaling eller i særlige tilfælde betalt af skolen/sfo efter konkret vurdering af leder 4. Tilbagevenden til arbejdet: Det er lederens ansvar at: planlægge en proces i samarbejde med medarbejderen, som tager udgangspunkt i den sygemeldtes aktuelle forudsætninger og muligheder for at genoptage arbejdet helt eller delvis. TR/AMR og/eller anden bisidder evt. kan deltage, hvis det ønskes. I denne proces indgår følgende: o at aftale, hvordan den pågældende vender tilbage, herunder arbejdstid (hellere nogle få timer om dagen/ugen end slet ingen) o at aftale, hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om o have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe om reaktioner på tilbagekomsten o at sikre, at arbejdsopgaverne passer til den evt. aftalte nedsatte arbejdstid, samt at der langsomt i takt med, at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført flere opgaver o skabe ro og være buffer i forhold til omverdenen aftale med medarbejderen, hvilke aftaler, der er relevante/nødvendige at informere medarbejdergruppen / de relevante kolleger om Det er medarbejdergruppens ansvar at: holde dialogen med den tilbagevendte medarbejder sikre opfølgning på hvordan det går med de kollegiale aftaler agere hensigtsmæssigt i dagligdagen Det er den enkelte medarbejders ansvar at: indgå og agere aktivt i dialogen med leder og nærmeste kolleger / enhed / team Revideret på MED-møde den 31/ / JM 66

67 Støttemuligheder på Beder skole Specialcenter / Konsultativt Forum AKT Miniklasse Støttecenter Klassekonferencer Specialcenter herunder Konsultativt Forum Konsultativt Forum er et forum for kollegial sparring og pædagogisk debat i forhold til børn hvis udvikling af den ene eller den anden grund opfattes bekymrende eller truet. Tilstede er skolepsykolog DM, KKE, KI, HM og PN. Skolelæge, talepædagog og læsekonsulent kan evt. inddrages. Læreren/pædagogen udfylder et forberedelsesskema når aftale om deltagelse i konsultativt Forum er indgået med PN. Skemaet findes på personaleintra arkiv>dokumenter>vigtige>konsultativt forum skema AKT AKT-teamets arbejdsområde er børn med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder. Børn, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre børn og voksne og derved trues deres trivsel. På de tre felter kan AKT-teamet være med til at skabe forandringer og bidrage til at se nye muligheder. Værdigrundlaget for AKT-teamets arbejde er, at : o alle børn kan lære noget o alle voksne kan lære noget o børn forstås bedst i kontekst o børn har brug for relationer o de voksne har betydning for børns adfærd o dialogen er redskabet for at skabe forandringer. Skema til beskrivelse af problemstilling udfyldes og afleveres til koordinator (DM). Når en ansøgning er blevet visiteret til AKT-teamet, indkaldes der til et første møde mellem ansøger og en medarbejder fra AKT-teamet. På dette møde aftales og præciseres opgaven og metoden, og forventningerne til samarbejdet afklares. Opgaven påbegyndes som regel med observation. Observationsperioden har stor betydning for det videre arbejde med opgaven, og det er derfor vigtigt, hvad der vælges at fokusere på, når der observeres. På baggrund af denne observation og efterfølgende drøftelser planlægges det videre samarbejde, og der udarbejdes tids- og handleplan, herunder sparring med læreren. AKT teamet i skoleåret 11/12 er: ER, MØN Miniklassen Børn med opmærksomhedsforstyrrelse, med eller uden ADHD eller anden diagnose, kan være tilknyttet Miniklassen i et skemalagt antal timer. I miniklassen arbejdes der med børnenes handicapforståelse. Der arbejdes med at give dem redskaber til at klare livet og samværet i klassen samt omgangen med andre børn og voksne. 67

68 Desuden kan barnet få hjælp til den faglige udvikling, idet der kan undervises ud fra nærmeste udviklingszone. Samarbejdet og sparring med barnets lærere og et tæt samarbejde med forældrene er helt afgørende for, at skoledagen kan fungere for barnet. En gang om måneden drøfter miniklasselærer og klassens lærer barnet. Her aftales undervisningsmateriale, undervisningsmetoder og struktur for barnet. Der gives vejledning, og vi sørger for fælles fodslag omkring fokuspunkter for udvikling af barnets adfærd og social og faglig udvikling. Visitering til miniklassen foretages af PN og KKE. Støttecenter Målgruppen for specialundervisningen på støttecenteret er børn med indlæringsvanskeligheder i dansk, matematik og engelsk. Indsatsområdet er centreret omkring børn fra klasse, derfor prioriteres børn fra disse klasser. For at modtage undervisningen på støttecenteret skal forældre og lærere være enige om, at eleven er motiveret. Der udfærdiges en foreløbig henvisning (findes på lærerværelset og intranet), som gives til støttecenteret. Ved længerevarende støtte skal PPR henvisning sendes ind, forinden skal eleven have været drøftet på konsultativt forum. Som oftest undervises en elev af to lærere, hvoraf kun den ene fungerer som kontaktlærer til forældre og henvisende lærer. Der laves en undervisningsplan for hver elev. Forældrene informeres via en lektiebog, og de opfordres til at deltage aktivt i undervisningen og lektielæsning. Inden eleven afslutter sit forløb på støttecenteret, tages der kontakt til forældre og lærer. Støttecenterlærerne vil gerne være behjælpelige med fagligt stof til eleven, samt give hjælp til stave/læse/matematikprøver m.v. Klassekonferencer på Beder Skole På Beder Skole afholdes to gange årligt i og 7. klasse. klassekonferencer med deltagelse af klasselærere, støttecenterkoordinatorer, AKT koordinator, pædagoger og ledelse. Første klassekonference afholdes i efteråret anden klassekonference afholdes i foråret. Klassekonferencernes formål er at give mulighed for at afdække problematikker af både faglig og trivselsmæssig karakter og hermed kunne iværksætte en tidlig indsats. Forud for klassekonferencerne afleverer klasselærere og pædagoger deres fælles skema over de børn, der ønskes drøftet på konferencerne. Skemaet forefindes på personaleintra, hvor det kan udfyldes digitalt. Herudover udleveres det ved indkaldelse til konferencerne. Dette afleveres til støttecenterkoordinatorerne, som sørger for videregivelse til de øvrige deltagere. Referat af klassekonferencerne udfærdiges af støttecenterkoordinatorerne og placeres i en mappe på kontoret. MED udvalg 6.september 68

69 Politik for Sundhed - Kost og bevægelse Kost: Status: Mål: En forholdsvis sund kantine m. salatbar og frugtordning. En maxi kantine med siddepladser. Der forefindes madvarer med sukker. eks kakao-mælk Mange børn har madpakker med Der foregår meget undervisning i sundhed fx lægge madpakke op i sund /usundt. Grøn og sund kantine. Masser af hjemmelavet mad med friske råvarer. Derudover sund snack m. nødder, smoothies, tørret frugt, bær og lign. Forsøgsordning i indskolingen med varm mad. Sund morgenmad i SFO En bevidsthed om, at minimere sukkerforbrug i hverdagen. Sunde madpakker Alle elever spiser på skolen Indikatorer: Børn spiser sundt og har en viden om sundhed, herunder kost. Sukker er væk fra madpakkerne. Kantinen har et stigende udvalg af sundt mad. Handlinger: Evaluering: En gruppe nedsætter sig som entusiastisk kost gruppe på Beder skole evt. skaffer sponsor penge til forsøgsordning i indskolingen. Vi fremhæver de gode eksempler. Vi støtter op om kantinens nye sunde linje. Koldt drikkevand flere steder på skolen. Børnene bliver på skolen i skoletiden. Skolebestyrelsen sender orientering om skolens kostpolitik ud til forældrene. Her orienteres forældrene om, at skolebestyrelsen opfordrer de store børn til at blive på skolen i frikvartererne. Ann Elisabeth Knudsen holder foredrag om hjerne og kost ved et forældrearrangement Kan vi se ændringer i børnenes koncentration? Var der opbakning til foredrag i forældrekredsen? Ser vi en sundere mad i madpakken? Er eleverne gladere og mere positive? Er skolens karaktergennemsnit stigende? Bevægelse: Status: 69

70 Mange børn bevæger sig meget De fleste børn går eller cykler i skole Gode idrætsfaciliteter og tilbud Dygtige og initiativrige idrætslærere Bevægelsesbevidste sfo pædagoger For lidt bevægelse i undervisningstiden For ringe bevægelsesmuligheder for de større elever i frikvartererne Dalende fysisk aktivitet jo højere klassetrin Minimumstimetal i idræt For mange bliver kørt i skole Mål: Bevægelse og forståelse deraf skal være en naturlig del af den daglige undervisning Forældreorientering i hvad Beder Skole står for i forh. t. kost og bevægelse Sundhedsuge/dage hvert år på alle klassetrin Motorisk udviklingscenter Faste årsplaner i idræt på alle klassetrin Idrætstilbud (aktivitet, foredrag, besøg af kendte sportsudøvere e.l.) for at fremme kendskab og interesse for nye bev. muligheder Mange og forskelligartede bevægelsestilbud for alle i frikvartererne Sfo i skoven mindst en gang ugentlig Alle cykler eller går til skole (eller til skolebussen) Bevægelsestilbud til lærere og pædagoger Indikatorer: Handlinger: Der ses masser af cykler og få biler på skolen. Idrætsårsplanerne kan ses på intra. Motivation og inspiration af personale Idékatalog med bevægelsesidéer til den stillesiddende undervisning kontaktkatalog med optegnelse over folk og klubber, der er positive overfor samarbejde Tidlig motorisk screening Kampagne ved skolestart for sikrere skolevej (bilerne væk cyklerne frem) Undersøgelse af, hvor mange børn der køres i skole (med senere opfølgning for at se effekten af kampagne) Folder: Beder Skole Kost og Bevægelse Frie bolde, sjippetove o.a. der fremmer bevægelse Opmaling af ostebaner, hinkeruder o.l. Hele skolen deltager i Aktiv rundt i Danmark kampagnen Skolen deltager i legepatruljen projektet Evaluering: Sker gennem en forhåbentlig deltagelse i Rockwoll fondens projekt om bevægelse. Kan vi se ændringer i børnenes koncentration? Er eleverne gladere og mere positive? Er skolens karaktergennemsnit stigende? 70

71 SYGEFRAVÆR Retningslinjer for sygefravær for medarbejderne på Beder Skole. Sygefraværspolitikken er en del af personalepolitikken på Beder Skole. Målene er: tilfredse og raske medarbejdere. at bevare og udvikle arbejdspladsen som attraktiv. at ansatte under sygefravær stadig føler tilknytning til arbejdspladsen. at medarbejdere efter endt sygdom uden unødig besvær kan vende tilbage til arbejdspladsen. at nedbringe og forebygge skolens sygefravær. Handleplan: Vores sygefraværspolitik bygger på modellen. Den nærmeste leder kontakter en sygemeldt efter 5 dages fravær. Den ansatte orienterer om, hvornår genoptagelsen af arbejdet ventes at finde sted. Den ansatte redegør evt. for forventet sygeperiode. Efter 5 fraværsperioder inden for 12 på hinanden følgende måneder og/eller 14 fraværsdage i alt indkaldes den ansatte til en samtale med nærmeste foresatte. TR eller anden bisidder deltager, hvis den ansatte ønsker det. Den nærmeste foresatte forpligtes til at vurdere, om eventuelle forhold på arbejdspladsen vedrørende det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er årsag til fraværet. Skyldes fraværet sådanne forhold, forsøges udarbejdet en plan i samarbejde med medarbejder og nærmeste foresatte for at forbedre arbejdsforholdene for den pågældende. Hvis et højt sygefravær skyldes personlige forhold, forsøges der etableret hjælpeforanstaltninger f.eks. i form af tilbud om samtaler eller andre mulige tiltag. TR eller anden bisidder medvirker ved samtalen, hvis den ansatte ønsker det. Lærernes TR modtager altid kopi af indkaldelsen til omsorgssamtalerne, pædagogernes kun, hvis den ansatte ønsker det. Ved længerevarende sygdom er det den nærmeste foresattes ansvar, at der holdes kontakt mellem arbejdsplads og sygemeldte. Der kan indhentes varighedserklæring efter 5 dage og mulighedserklæring i forbindelse med opstart på arbejde Sygefraværet gøres op månedligt Nærmeste leder indkalder til sygefraværssamtale. Indkaldelse vedtaget i Med-udvalget bruges. Medarbejderen er velkommen til at tage en bisidder med til mødet. Indkaldelsen til samtale sendes ikke op til en weekend eller ferie. 71

72 Procedure ved sygemelding: Der ringes til: SFO-pædagoger: SFO en senest kl I tilfælde af morgenåbning til åbnekolleger. Lærere/bhv.ledere ringer til vikarmobiltelefonen ml. kl , evt. vikarplaner skrives i INTRA. Der kan også sendes en besked/mail til vikarpåsætteren Adm. personale, der åbner ringer til adm. leder og andre ringer til kontoret kl. 8 Teknisk service informerer hinanden og den der er på arbejde informerer adm. Leder Medarbejdere i kantinen sygemelder til Marianne Hvis det er muligt, oplyses der om den forventede længde af fraværet. Ligeledes gives relevante oplysninger i forhold til uopsættelige opgaver og af hensyn til den eventuelle afløsers mulighed for at udføre arbejdet i fraværsperioden. Procedure ved raskmelding: Der ringes til: SFO-pædagoger: SFO en inden Lærere/børnehaveklasseledere raskmelder til vikarpåsætteren, Øvrige til kontoret Medarbejderne i kantinen raskmelder inden kl. 12 Er man syg op til en weekend eller ferie, raskmeldes man automatisk Godkendt i Med-udvalget den 18. november

73 Indkaldelse til Sygefraværssamtale Kære Ifølge vores politik vedrørende sygefraværssamtale skal jeg hermed indkalde dig til en sygesamtale med mig. Tidspunktet er: Dagorden til sygefraværssamtale: 1. Præcisering af årsagen til samtalen samt faktuelle oplysninger om bl.a sygefraværet: 2. Hvordan har du det? 3. Har dit fravær noget med dit arbejde og dine arbejdsvilkår at gøre? Hvis ikke, hvad så??? 4. Hvad skal der til, for at du kommer tilbage til normal gænge - hvad skal der evt ske eller ændres? a. Hvad kan du selv gøre? b. Hvad kan dine kolleger evt. gøre? c. Hvad kan jeg evt. gøre? 5. Indtil da, er der noget, jeg / vi evt. kan gøre anderledes eller tage hensyn til? 6. Referat - gennemgås og aftales underskrives. a. Herunder aftale eventuel opfølgningsmøde. Kærlig hilsen 73

74 Beder, den Lægeerklæring fra 1. sygedag Du anmodes venligst om ved fremtidigt sygefravær at indsende lægeerklæring fra 1. sygedag. Lægeerklæringen skal sendes til: Beder skole Skoleparken Beder Att.: Lægeerklæringen skal sendes, så den er os i hænde senest 2. kalenderdag efter 1. fraværsdag. Hvis dette er en Søn- eller helligdag, da den efterfølgende hverdag. Begrundelsen for anmodningen er dit hyppige sygefravær. Du har siden d. haft fraværsperioder med sygedage. Din læge kan udstede en sådan erklæring, når du viser ham/hende dette brev, næste gang du sygemeldes. Der vedlægges kopi af dette brev til udlevering til din læge. For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at du mister retten til sygeløn, hvis vi modtager lægeerklæringen for sent. Hvis vi ikke modtager erklæringen, kan ansættelsesforholdet hæves uden yderligere varsel. Sagen tages op til ny vurdering efter 6 måneder. Du skal dog fortsætte med at indsende erklæringen, til du modtager anden besked. Regning for erklæringen sendes elektronisk: EAN-nr: Med venlig hilsen 74

75 Beder, den Lægeerklæring ved langvarigt sygefravær Da du har været sygemeldt siden, anmodes du hermed om at fremskaffe en lægeerklæring. Erklæringen skal indeholde oplysninger om, hvor længe fraværet forventes at vare. Endvidere ønskes det oplyst, hvilke funktioner du ikke vil være i stand til at udføre i perioden. Lægeerklæringen skal sendes til: Beder skole Skoleparken Beder att.: Lægeerklæringen skal sendes hurtigst muligt og indenfor 10 dage fra dags dato. Regning for erklæringen sendes elektronisk: EAN-nr: Der vedlægges kopi af dette brev til udlevering til din læge. Med venlig hilsen 75

76 Fælleskommunale minimumsstandarder for sygefraværsopfølgning ( ) samt : Ved alle samtaler kan den sygemeldte vælge at have bisidder med 1. sygedag Sygemelding Vikarbeskeder Øvrige beskeder Anslået varighed? 5. sygedag Den sygdomsramte kontaktes 14. sygedag Den sygdomsramte kontaktes 28. sygedag Samtale med leder /rundbordssamtale: medarbejder, leder, sagsbehandler, evt. repræsentant fra faglig org. 76 Er fraværsårsagen kompliceret/ukompliceret? Hvordan går det? Er der behov for hjælp kan ledelsen hjælpe på en eller anden måde? Er der andet, den sygdomsramte går og tænker på? Anslået varighed? Orientering om det offentlige system, der træder i kraft med sygedagpenge/skema Der indkaldes til samtale med leder, hvor flg. pkt. kan være en del af dagordenen: arbejdsmiljøforhold herunder om der er psykiske eller fysiske arbejdsforhold eller private forhold, der begrunder fraværet, funktionslægeerklæring, evt. udarbejdelse af handleplan, præsentation af Partnerskabsaftalen Der udarbejdes skr. referat bl.a. med aftale om gensidig og løbende opfølgning på sygefraværet. Referatet underskrives af leder og medarbejder. Flg. punkter kan være en del af dagsordenen: Perspektiver for tilbagevenden Partnerskabsaftalen Orientering om skema fra Den sociale myndighed Handleplan med konkrete initiativer opfølgning på sidste handleplan underskrives af begge parter Der udarbejdes skr. referat bl.a. med aftale om gensidig og løbende opfølgning på sygefraværet. Referatet underskrives af leder og medarbejder Hver 8. uge Opfølgningssamtale Den sygemeldte indkaldes til opfølgningssamtale: Perspektiver for tilbagevenden Muligheder for delvis raskmelding Handleplanen revideres Orientering om, at den sociale myndighed følger op hver 8. uge Der udarbejdes skr. referat bl.a. med aftale om

77 gensidig og løbende opfølgning på sygefraværet. Referatet underskrives af leder og medarbejder Lægeerklæringer/varighedserklæringer: udgiften dækkes af skolen. Lægeerklæringer/varighedserklæringer kan i særlige tilfælde med forudgående varsel kræves fra 1. fraværsdag. Disse indhentes ved usikkerhed i fht. sygdommens karakter og varighed. Det er altid lederens ansvar og pligt at kontakte Børn & Unge, hvis hensynet til børnene og institutionens drift sammenholdt med den sygemeldtes muligheder for tilbagevenden gør, at afsked er den rigtige beslutning. Henvisning til bilag, der findes i Personaleintra i samlemappen Fravær retningslinjer m.m.): Sygefraværspolitik i børn & Unge Partnerskabsaftalen Fleksjob 56 kronisk sygdom Barns første og anden sygedag Retningslinjer for sygemelding raskmelding for de enkelte medarbejdergrupper 77

78 Retningslinjer for barnets 1. og 2. sygedag, omsorgsdage, seniordage og orlov o.a for personalet på Beder Skole. Frihed ved børns sygdom følger de fagretlige aftaler. Det betyder at frihed af den karakter kan tildeles indtil forsvarlig pasning kan skaffes dog højst for to dage. Skolen kontaktes i forbindelse med såvel den første som den evt. anden barnets sygedag. I forbindelse med barsel orienteres ledelsen tidligst muligt, så skolen er bedst muligt orienteret om forløbet. Målet er, at skolen så hensigtsmæssigt som muligt kan planlægge vikardækningen. Omsorgsdage: Planlagte omsorgsdage aftales i god tid med ledelsen. Dagen for afholdelse af en omsorgsdag skal godkendes af ledelsen/ FPL`er. Ved akut behov i forbindelse med børns sygdom kan omsorgsdagen godkendes af den, der vikardækker om morgenen. Efterfølgende orienteres ledelsen af medarbejderen. Omsorgsdagene afholdes som enkelt dage eller max to sammenhængende. Ved alvorlig sygdom, død i nærmeste familie kan ledelsen kontaktes med henblik på at lave aftaler, som i så stor udstrækning som muligt støtter og aflaster. Hvis en medarbejder har ønske om at deltage i en begravelse aftales dette med ledelsen. Der er mulighed for at søge om plejeorlov. Ledelse og tillidsrepræsentant er behjælpelig med at finde vej i systemet. Læge- og tandlægebesøg skal så vidt muligt planlægges til at foregå udenfor arbejdstiden. Kan dette ikke lade sig gøre, aftales nærmere med ledelsen. Orlov af længere varighed bevilliges ikke ved opstart af 0.,1., 4. og 7. klasse samt afgangsklasser. Seniordagene aftales i god tid med nærmeste leder. Godkendt i Medudvalget 18. november

79 Teamsamarbejdet på Beder Skole Det bagvedliggende grundlag for samarbejdet er den lokale arbejdstidsaftale Målet er at Udmønte teamsamarbejdsopgaven i det professionelle råderum Kvalificere den enkelte til undervisningsopgaven Bidrage til et kvalificeret løft i undervisningen 79

80 Forventninger til teamets medlemmer Fokus på opgaven Anerkendende Viser engagement Fleksibel Ansvarlig i forhold til fælles aftaler, forpligtende fællesskab Reflekterende og handlende i forhold til egen praksis men også ift kolleger Åben overfor nyt, se muligheder Inviterer pædagogisk leder(skoleleder) til enhedsmøder Inddrager ledelsen når det bliver svært Samarbejdet på Beder Skole Det tilstræbes at man primært har sin undervisning i én enhed men nogle gange er en lærer nødt til at være ressourcelærer i en anden enhed, hvis enhedens lærere ikke kan dække eksempelvis fysik. Men i forhold til samarbejdet så er alle Tilknyttet en enhed 1-2 klasseteam 1-2 fagteam Ved skoleårets start Året starter med en forventningsafstemming i klasseteamet/enheden: Hvad betyder ovenstående for teamet/enheden i praksis, fastlæggelse af mødekalender, fastlæggelse af enhedens aktiviteter, mål for aktiviteterne og hvem er tovholder på hvad. Hvordan laves dagsordenen? Hvem skriver referatet? Mål for teamets/enhedens arbejde? Hvordan skal uenigheder håndteres? I klasseteamet evt. enheden laves aftaler for skolehjemsamarbejdet herunder hvem deltager og hvornår. Husk når teamet/enheden planlægger årets gang, at nogle lærere har meget tid bundet i andre opgaver eller er på nedsat tid (ansættelsesgraden mindre end fuld tid) og derfor ikke nødvendigvis yder det samme ilt skolehjemsamarbejdet, planlægning af fællesaktiviteter mv. Klasseteam Klasselæreren er tovholder for klassens lærere og sørger for at indkalde til møder om klassens og/eller enkelt elevs trivsel, koordinering af årsplaner, opfølgning på aftaler fra enheden, skolehjemsamarbejde, koordinering af undervisningsaktiviteter i klassen. Klasseteamet er også ansvarlig for overlevering af klasser til henholdsvis 1. årgang, 4. årgang og 7. årgang. Årgangssamarbejde Flere årgange prioriterer årgangssamarbejdet i højere og højere grad både i ift fællesårsplaner for fagene, fælles temaer og undervisning på tværs af klasser. Fagteam Fagteamet vælger hvert år et område, der skal være særligt fokus på ex. undervisningsdifferentiering, progressionen i faget, videndeling, didaktiske drøftelser, m.v. På lærermøder i løbet af foråret præsenterer hvert fagteam årets fokusområde. Da erfaringen viser at der ikke er nok lærere til at holde alle fag i gang besluttes der hvert år i fagfordelingen hvilke fag der det kommende år skal oprettes fagteam i. 80

81 Enheden Koordinatoren sørger for at der i starten af året laves aftaler for hvem der udarbejder dagsorden, skriver referater som lægges på INTRA, er mødeleder m.v. Koordinatoren har ansvaret for at følgende sættes på dagsordenen til drøftelse på enhedsmøderne (listen er ikke udtømmende) Drøftelse af spørgsmål temaer fra koordinationsudvalget Arbejde med trinnets profil, herunder traditioner, læringssyn, undervisningsdifferentiering, sundhed, udmøntning af skolens vision m.v. Overordnet planlægning af enhedens aktiviteter Didaktiske drøftelser Videndeling blandt andet inden for skolehjemsamarbejde, evaluering, undervisningsdifferentiering m.v. Koordinering mellem enhederne ift. skemaændringer som enheden har besluttet at lave af pædagogiske grunde. Fordeling af frikvartertilsyn Drøftelser og udarbejdelse af forslag til fag og opgavefordelingen i foråret Evalueres i koordinationsudvalget hvert år i maj måned. 81

82 Teknisk servicepersonale på Beder skole instruks. Tunge løft og hjælpemidler Læs AT-vejledning D.3.1 som du finder i denne mappe Sørg for at være to når det drejer sig om tunge løft Brug de hjælpemidler vi har (sækkevogne, kørevogne, hund m.v.) Planlæg løftet Brug hovedet Generelt arbejdsmiljø på Beder skole Vi overholder ALLE gældende regler. Det er vigtigt for ansattes arbejdsmiljø. Du må ikke for Beder skoles skyld undlade at følge reglerne, ej bruge værnemidler eller andet. Du må ikke være i tvivl om, at vi finder en forsvarlig løsning. Instruks gennemgået for teknisk servicegruppen af sikkerhedsrepræsentanten: Dato Sikkerhedsrepræsentant (navn) Teknisk servicepersonale (navne) Med udvalg 6. september

83 Tjenstlig samtale på Beder skole En tjenstlig samtale kan kun finde sted, såfremt der har været en skriftlig indkaldelse, hvor nedenstående elementer indgår. Indkaldelsen skal gives mindst en uge før samtalen dog ikke op til en weekend. På mødet skal det være tydeligt hvilken afgørelse lederen træffer og om konsekvenserne heraf; det skal altså være tydeligt hvilken adfærd, der ønskes ændret. Kravene ifht. adfærdsændringen skal være indenfor en realistisk ramme, hvor den enkelte har mulighed for at vise udvikling. Tjenstlig samtale på Beder Skole Dato Tema Bilag: fx kopi af evt. henvendelse/notat om evt.mundtlig henvendelse. Kære Du indkaldes hermed til en tjenstlig samtale på Beder Skole. Du har følgende rettigheder: Ret til fuld indsigt i de oplysninger lederen har at træffe afgørelsen på herunder interne notater og dokumenter fx forvaltning og leder imellem. Ret til at udtale sig til oplysningerne inden lederen træffer sin afgørelse. Ret til bisidder Efter samtalen udfærdiger lederen et notat om samtalens indhold og eventuelle konklusioner. Notatet udleveres i kopi til samtalens deltagere. Du har ret til at få din egen skriftlige redegørelse vedlagt notatet. Din Tillidsrepræsentant er orienteret - kopi af indkaldelse er givet til din tillidsrepræsentant. Med venlig hilsen Lederen 83

84 Trivselspolitik Følgende er skolens trivselspolitik. Politikken evalueres i pædagogisk råd og skolebestyrelsen i foråret Elevernes bidrag drøftes bla. på trivselsdagene i august, forældrenes bidrag på forældremøderne osv Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente, selvstændige og engagerede mennesker. Vi vægter læring af høj kvalitet, såvel fagligt som pædagogisk. Hverdagen er præget af kreativitet, trivsel og udfordringer med plads til fordybelse og forskellighed. Undervisnings - og læringsmiljøet på Beder Skole Skolen er med til at sætte rammen for det gode børne/elevliv, derfor er der løbende fokus på trivsel. Læring, udvikling og trivsel er hinandens forudsætninger. Det er svært at lære og udvikle sig, hvis man ikke trives og det kan være svært at trives, hvis man ikke oplever man lærer og bliver dygtigere. Skolens lærere og pædagoger skaber faglige, sociale og pædagogiske rammer så børn og unge kan udvikle sig i samværet med andre, har mod til at være anderledes, har respekt for andre, har selvværd og selvtillid, og er ansvarlige for egen situation i forhold til andre og er gode kammerater. De voksne, der omgiver børnene/de unge skal medvirke til, at der udvikles social forståelse og tolerance. Børn bliver robuste ved at være i fællesskaber, der er præget af forskellighed. Konkret betyder det, at børn og voksne er glade for at komme på Beder Skole vi har en god omgangstone der er gode frikvarter med tid og rum til leg og samvær fysisk og psykisk sunde børn elever oplever, at de lærer noget et godt fagligt miljø en tryg og udfordrende SFO Eleverne/børnene trives i et forpligtende fællesskab, hvor vi behandler hinanden med respekt. Vi accepterer ikke mobning eller anden uhensigtsmæssig adfærd. 84

85 I det følgende vil vi beskrive hvad barnet, den unge, de professionelle voksne og forældre kan gøre for at støtte op omkring trivslen men også hvilke handlemuligheder der er når der opleves mangel på trivsel. Børnenes/elevernes bidrag til trivsel I klassen/gruppen er du en del af et fællesskab. I er sammen meget af tiden: I timerne, i frikvartererne, i SFO, til klassearrangementer, på udflugter, hytteture og til klassefester. Alle elever i klassen er dine klassekammerater, det betyder ikke, at du skal være bedste ven med alle og du har lige meget at gøre med alle men at du sammen med dine klassekammerater har en særligt forpligtigelse i forhold at alle har det godt, har gode venner og føler sig som en del af klassens/gruppens fællesskab. Du kan for eksempel være opmærksom på At tale med alle og svare alle på en ordentlig måde At hjælpe og forsvare dine kammerater. I timerne, i frikvartererne og SFO en. Eksempelvis kan du hente en lærer/pædagog, hvis du ser en kammerat der har brug for hjælp. Når du inviterer til fødselsdag, så invitér enten alle drengene, alle pigerne eller hele klassen/gruppen. At tale med dine lærere og pædagoger om hvordan du trives Gå til de voksne, hvis du oplever, at en af dine klassekammerater ikke har det godt Støtter op om de aftaler I laver i klassen/gruppen for gode omgangsformer m.m Som kammerat har du pligt til at medvirke til at gøre skolen/sfo til et rart sted at være - det er ikke kun de voksnes ansvar. Alle skal tage ansvar for egen og kammeraters trivsel ved at deltage aktivt i at forbedre undervisningsmiljøet. Du kan for eksempel bidrage til, at der er en ordentlig omgangstone eller ved at hente hjælp, hvis du oplever, at du selv eller andre mobbes. Du har pligt til at: gribe ind over for elever, der mobber forholde dig aktivt, hvis du får kendskab til, at en kammerat mistrives bruge elevrådsrepræsentanter, undervisningsmiljørepræsentanter, skolebestyrelsesmedlemmer eller SFO forældrerådet til at sætte fokus på elevernes sociale trivsel sende et klart signal om, at mobning ikke accepteres gøre en indsats og tage ansvar! Husk at de voksne i og omkring skolen også har ansvar for trivslen i skolen. Det er vigtigt du søger hjælp til problemer, som du ikke selv kan klare, hos dine lærere eller pædagoger. Vi kan bedst fremme trivsel og bekæmpe mobning i skolen, når vi er sammen mod mobning! Klassens/gruppens bidrag til trivsel Den enkelte har et ansvar for at bidrage til egen og klassekammeraternes trivsel men også klassen har et ansvar. Klassen/gruppen har pligt til : 85 At opbygge gode sociale relationer i klassen. At holde en god omgangstone (- også i pressede situationer). At holde øje med, om nogle i klassen/gruppen mistrives.

86 At modtage nye kammerater i jeres klasse/gruppe på en imødekommende måde. Støtter op om de aftaler I laver i klassen/gruppen for gode omgangsformer m.m Bakke op om elevrådets-og trivselsrådets arbejde med trivslen blandt skolen børn/elever Lærere og pædagogers bidrag til trivslen Lærere og pædagoger har en særlig opmærksomhed på børnenes/elevernes trivsel da vi mener at faglig - og socialudvikling og trivsel er hinandens forudsætninger. Lærere og pædagoger er forpligtet på at arbejde med elevernes undervisningsmiljø(trivslen) løbende både forebyggende men også aktivt indgribende når der opstår konkrete eksempler på mobning eller andre tegn på dårligt undervisningsmiljø enten i klassen, på årgangen eller enheden. Dette betyder at lærere og pædagoger bidrager til trivslen ved Klasserumsledelse Er opmærksom på at børn er forskellige og gør en indsats for at lære den enkeltes ressourcer og behov at kende. Hjælper det enkelte barn/unge til at have positive forventninger til at kunne klare sine opgaver. Kommunikerer klart og tydeligt, så barnet/den unge har klare mål. Sørger for sammenhæng mellem det, der siges og det, der gøres. Sætter rammen for klassens trivsel hjælper på vej frem for at træffe beslutninger. Taler om trivsel med det enkelte barn/unge og med klassen. Prioriterer tid og ressourcer til at arbejde med trivsel og bakker aktivt op om trivselsprocesser, som sættes i gang på Beder Skole Handler på det der ses og høres Forældrenes bidrag til trivslen En vigtig forudsætning for børnenes/elevernes trivsel er det gode samarbejde mellem skole og hjem men også samarbejdet forældrene imellem. - hvordan bidrager I, som forældre, til trivsel? Ved at lytte og vise engagement ikke bare til eget barn, men også ift. kammerater, klassen, lærere, pædagoger og skolen. Ved at tale om skolen/sfo og andre børn/elever på en respektfuld måde Ved at have tolerance overfor forskellighed Ved at være opmærksom på eget barns signaler og ageren alene og i samspil med andre Forældre kontakter barnets lærere/pædagoger, når ens barn oplever problemer af længerevarende karakter Ved at man som forældre henvender sig til skolens personale på en respektfuld måde også når man er utilfredshed eller presset, Klasseforældrerådets bidrag til trivslen Arrangerer møder for forældrene både med og uden børn. Informerer klasselæreren hvis der kommer henvendelse fra forældre i klassen omkring trivsel for et barn/flere børn/klassen Interesser sig for hele klassens trivsel SFOs forældreråds bidrag til trivslen 86

87 Arrangerer møder for forældrene både med og uden børn. Informerer pædagogerne hvis der kommer henvendelse fra forældre om manglende trivsel for et barn/flere børn/gruppen Interesser sig for hele gruppens trivsel Skolebestyrelsens bidrag til trivslen Følger arbejdet med elevernes trivsel løbende. Følger elevrådets arbejde med trivselsundersøgelsen Følger trivselsrådets arbejde med legepatruljer Inviterer skolens forældre til arrangementer om trivsel. Bringer generelle problemstillinger vedr. trivsel til drøftelse på bestyrelsesmøderne Skolens bidrag til trivslen Prioriterer arbejdet med trivsel højt. Igangsætter trivselsprocesser, der omfatter grundigt forarbejde, kortlægning af trivslen, indsigt i problemerne, udvælgelse af de problemer man vil fokusere på og endelig handling op opfølgning. Sikrer gode muligheder for elevrådets arbejde og børnemøderne i SFO Sikrer gode muligheder for trivselsrådets og legepatruljernes arbejde Møder forældre på en åben og konstruktiv måde, når forældre henvender sig. Tager kontakt til involverede børns forældre, så snart lærere eller pædagoger vurderer at et eller flere børn er i vanskeligheder. Informerer forældrene, hvis der er problemer, der berører klassen/gruppen som helhed. Vigtigt Henvend sig til en kammerat, pædagog, lærer, dine forældre eller andre voksne og bed om hjælp når du er i problemer eller oplever kammerater i problemer. Mobning Hvad er mobning egentlig for noget, og hvornår kan man sige, at nogen bliver mobbet? Mobning er en form for vold, hvor de "stærke" bruger deres magt overfor én som er svagere, én som står alene. Mobning handler om at såre og om at skubbe den der mobbes ud af gruppen/klassen. Mobning kan både være psykisk eller fysisk. Mobning kan være synlig eller usynlig for andre. Ofte er der flere om at mobbe, og mobning er noget, der sker jævnligt og over en længere periode. Når mobning forekommer i skolen, er det et tegn på et dårligt psykisk undervisningsmiljø. Det psykiske undervisningsmiljø handler nemlig i høj grad om sociale relationer, normer og gruppedynamik. Når disse forhold er usunde, får mobning gode vækstbetingelser. Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Selv om der eksisterer definitioner på mobning, skal de aldrig bremse for, at man som voksen anerkender et barns oplevelse og følelser. (DCUM) Uhensigtsmæssig adfærd kan være groft krænkende sprog overfor andre elever, skade skolens inventar og materialer, skade andre elever eller deres ejendele. Handlemuligheder ved mobning, uhensigtsmæssig adfærd eller manglende trivsel 87

88 Skole elev/barn - forældre 1. Klasselæreren/pædagogen underretter forældrene om elevens/barnets adfærd og evt. aftales møde, hvor også eleven/barnet deltager. Der laves i fællesskab en handleplan for den ønskede ændring i elevens/barnets adfærd. Handleplanen kan blandt andet indeholde antimobbeforløb i klassen, AKT indsats i forhold til enkelt elever/barn, grupper af elever/børn eller hele klassen/gruppen 2. Hvis adfærden gentager sig, inddrages pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder, og forældrene indkaldes til netværksmøde med deltagelse af relevante parter. 3. Foranstaltninger jvf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen Handlemuligheder når forældre oplever deres barn ikke trives Forældrene retter henvendelse til klasselæreren/pædagogen Teamet og forældrene laver en handleplan for barnet evt. i samarbejde med pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder AKT teamet kan inddrages i arbejdet omkring barnet Lærerne/pædagogen kan efter aftale med forældrene søge sparring på konsultativt forum hvor skolens ledelse, PPR og lærere fra støttecenter deltager Lærere og pædagoger kan, efter aftale med forældrene, afholde arbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere uden forældrene Netværksmøder med deltagelse af relevante parter, forældrene deltager altid. Indstilling til PPR Underretning til socialcenter mhb på hjælp til familien Handlemuligheder når lærere og pædagoger oplever børn/elever/klasser/grupper, der ikke trives Lærere og pædagoger inddrager forældrene med henblik på at lave en handleplan for barnet evt. i samarbejde med pædagogisk leder/fritidspædagogisk leder AKT teamet kan inddrages i arbejdet omkring barnet Lærere og pædagoger kan efter aftale med forældrene søge sparring på konsultativt forum, hvor skolens ledelse, PPR og lærere fra støttecenter deltager Lærere og pædagoger kan, efter aftale med forældrene, afholde arbejdsmøder med eksterne samarbejdspartnere uden forældrene Netværksmøder med deltagelse af relevante parter, forældrene deltager altid. Indstilling til PPR Underretning til socialcenter mhb på hjælp til familien Trivselspolitikken evalueres i foråret 2011 Vedtaget i skolebestyrelsen juni

89 Udluftning i lokaler Udluftning bør kun ske kortvarigt - f. eks. kun i pauserne - af hensyn til varmespild. Hvis vinduer og evt. døre står åbne gennem længere tid, vil varmeforbruget stige kraftigt, da sensorerne registrerer en lavere temperatur end de er indstillet til og derfor vil der blive sendt mere varme til lokalet. Der opnås derfor den modsatte effekt end den tilsigtede. Vær opmærksom på at vinduer på gangarealerne er lukkede - og også gerne yderdørene. Alt dette er med til at spare på vores trængte energibudget og give bedre arbejdsmiljø! 89

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane

Handleplan. For medarbejder i forbindelse med. vold, mobning og chikane Handleplan For medarbejder i forbindelse med vold, mobning og chikane 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Definition på vold... 3 Ved vold forstår vi i SdU... 3 Handleplan for håndtering af vold... 4 Definition på mobning

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden

17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden 17. juni 2015 Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere i de kommunale folkeskoler i Favrskov Kommune 1. Grundlag Tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge

August 2010. Pædagogisk Assistent Uddannelse. Praktikhåndbog. For elever og praktikvejledere. Børn og Unge August 2010 Pædagogisk Assistent Uddannelse Praktikhåndbog For elever og praktikvejledere Børn og Unge Indholdsfortegnelse Generel information Indledning...............................................................

Læs mere

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG

VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen

Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Torstedskolen Forebyggelse af vold og trusler om vold på Torstedskolen Politik Juni 2007 SIDE 2 Politik for forebyggelse af vold og trusler om vold. Samarbejdet på Torstedskolen er præget af en række fælles

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

Velkomst til nye medarbejdere Dagcenter Regnbuen Møllegade 23 7430 Ikast Tlf. 99605230.

Velkomst til nye medarbejdere Dagcenter Regnbuen Møllegade 23 7430 Ikast Tlf. 99605230. Velkomst til nye medarbejdere Dagcenter Regnbuen Møllegade 23 7430 Ikast Tlf. 99605230. Med dette hæfte vil vi gerne byde dig velkommen hos os og orientere dig om hvilke aftaler/forhold der er gældende

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX

SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 MATILDEVEJ 9, 4200 SLAGELSE. TLF. 58 52 82 88. FAX 58 52 01 10. e-mail: 054@dlf.org hjemmeside: www.slagelselærerkreds.dk SiR mappe 2008 Velkommen som sikkerhedsrepræsentant...2

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR

POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR POLITIK FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Køge Kommune November 2014 1 Forord I Køge Kommune tager vi børns og unges skolegang alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at skolegang og uddannelse er

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser

Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser Bilag 2 til TR-uds. nr. 027 af den 30. oktober 2013 oktober 2013 Retningslinjer i samarbejdsudvalgene på statslige arbejdspladser I samarbejdssystemet har medarbejderne ret til medindflydelse og medbestemmelse.

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse NOTAT Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse Udarbejdet af LAU Området for Sundhedsuddannelser Endelig udgave 31.03.2015 Indhold 1. Introduktion... 1 2. Begrebsdefinitioner... 1 2.1.1 Mobning...

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger

Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt

Læs mere

Personalestruktur og aftaler vedr. personalets ansættelse

Personalestruktur og aftaler vedr. personalets ansættelse Personalestruktur og aftaler vedr. personalets ansættelse Indhold Personalet... 2 Teams... 2 Arbejdstid... 2 Vikarer... 2 Bytte af vagter... 2 Jule- og nytårsvagten... 3 Personalemøder... 4 Ferieafholdelse...

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Overordnede personalepolitiske målsætninger.

Overordnede personalepolitiske målsætninger. Overordnede personalepolitiske målsætninger. Djurslandsskolens personalepolitik skal ses i sammenhæng med den overordnede personalepolitik i Norddjurs kommune. Heraf fremgår blandt andet, at arbejdet skal

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder

Eksempler på respons på nye tiltag omkring kommunikation i andre virksomheder 5. Kommunikation vi snakker da sammen hele tiden! :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: - men kommer vi omkring det hele? Denne mødegang indeholder følgende

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Fakta om stress Stress er kroppens alarmberedskab. Det aktiveres automatisk, når vi bliver udsat for en fysisk eller psykisk aktivitet på grænsen af, hvad vi kan

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere