Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Transkript

1 Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter Planlægning i skoledistriktet... 3 Barnets perspektiv Besøg Handlinger der forbinder det nye og det gamle overgangsobjekter Andre ideer til aktiviteter... 5 Forældrenes perspektiv Samtykkeerklæring Præsentation af skolen Forældresamtale i dagtilbuddet Forældremøde i sfo en... 6 Personalets perspektiv Forberedelse til skolen Dagtilbuddenes pædagogiske arbejde Overleveringsmøde Tilbagemelding fra børnehaveklassen til dagtilbuddet Evaluering... 8 Indledning Dette forslag er blevet til på grundlag af drøftelser i arbejdsgruppen om overgangen fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Arbejdsgruppen blev nedsat i forlængelse af et arbejdsseminar for skole-, sfo- og dagtilbudsledere. Arbejdsseminaret havde til formål at tilvejebringe et overblik over de forskellige overgangsordninger, der er udviklet i Ishøj Kommune, samt fastlægge rammerne for en fælles minimumsstandard. Arbejdsgruppen har bestået af Anja Mikolajek (Ishøj Skole), Birgit Andersen (Strandgårdskolen), Carsten Björnslätt (Vibeholmskolen), Helle Jensen (Vejlebroskolen), Margaret Johannsen (Femkanten), Pernille Neergaard (Troldebo), Tommy Johansen (CBU), Helle Kirud (CBU), Marianne Gjelstrup (CBU) og Peter Jensen (CBU). 1

2 Arbejdsgruppen har undervejs fået oplæg om Gladsaxe Kommunes overgangsordning, som blandt andet involverer forældrene i samtaler om børnenes skolestart. Dette har inspireret arbejdsgruppens oplæg. Skolestarten er en milepæl i barnets liv. Det har betydning for barnets udvikling og læring, at overgangen fra dagtilbud til sfo og skole er præget af kontinuitet og sammenhæng. I Ishøj Kommune er der valgt en fælles minimumsramme for samarbejdet om barnets overgang fra dagtilbud til skole, som har tre perspektiver: Barnets, forældrenes og personalets perspektiver. Den skal medvirke til at børn og forældre oplever overgangen som et sammenhængende forløb og til at de forskellige personalegrupper kan se deres arbejde i sammenhæng med andres. Som udviklingspsykologen Uri Bronfenbrenner siger: Alt hvad vi lærer, lærer vi i tilknytning til nogen og noget på baggrund af, hvad vi allerede tidligere har lært. Overgangsordningen bygger dels på Dagtilbudslovens 7, stk. 5 som anfører at dagtilbud i samarbejde med skolen skal skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud, dels på Bekendtgørelse 260 (31. marts 2009) 1, stk. 3 om undervisningen i børnehaveklassen, som siger at undervisningen i børnehaveklassen skal skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skole. Barnets kendskab til sfo og børnehaveklasse, og sfo ens og børnehaveklassens kendskab til barnet skal medvirke til, at barnet kan bygge videre på sin udvikling og læring fra børnehaven. Dette er i tråd med Børne- og Ungepolitikkens vision om, at børn og unge får mulighed for og rammer for at nå deres fulde potentiale. Formål Den fælles kommunale ramme beskriver de minimumsretningslinjer, som alle dagtilbud og skoler som minimum skal følge. Skole og dagtilbud i et distrikt kan supplere med flere tiltag ud over den standard, som minimumsretningslinjerne sætter. Formålet er at sikre at alle børn der begynder i en kommunal skolefritidsordning (sfo) og børnehaveklasse i Ishøj Kommune kan forbinde overgangen med tryghed, forudsigelighed, nysgerrighed og anerkendelse. Retningslinjerne har fokus på pædagogiske, praktiske og organisatoriske forhold i forbindelse med overgangen. Bemærk at der i nogle af afsnittene er idebokse. Ideerne er til inspiration og er ikke en obligatorisk del af minimumsretningslinjerne. 2

3 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter Tidspunkt Aktivitet Deltagere Ansvarlig Jf. dette oplæg Februar/marts Dagtilbud besøger Børn og pædagoger Dagtilbudsleder jf. afsnit 3.1. sfo ere Marts Overleveringsmøde Kan variere Skoleleder jf. afsnit 5.3. Marts Forældremøde i sfo Sfo-leder jf. afsnit 4.4. April - juni Sfo en besøger børnehaveklassemedarbejdere Børn og sfo- Sfo-leder jf. afsnit 3.1. August Planlægningsmøde for Ledere i dagtilbud Skoleleder jf. afsnit 2.2. det kommende år og skole Efteråret Præsentation af skolen Skoleleder og dagtilbudsleder jf. afsnit 4.2. September/ Børnehaveklassen besøger Børn og pædago- Bhk-leder jf. afsnit 3.1. oktober gamle dagtilbud ger November Tilbagemelding fra Bhk-leder og dagtilbudsleder Bhk-leder jf. afsnit 5.4. bhk til dagtilbud Januar/februar Forældresamtaler i Pædagoger Dagtilbudsleder jf. afsnit 4.3. dagtilbud på grundlag af udviklingsskemaet Februar/marts Skemaer oversendes Dagtilbudsleder jf. afsnit 4.3. til skolen to uger før overleveringsmødet Februar/marts Dagtilbud besøger Børn og pædagoger Dagtilbudsleder jf. afsnit 3.1. sfo ere Marts Overleveringsmøde Kan variere Skoleleder jf. afsnit 5.3. Marts Forældremøde i sfo Sfo-leder jf. afsnit 4.4. April - juni Sfo en besøger børnehaveklassemedarbejdere Børn og sfo- Sfo-leder jf. afsnit 3.1. August Planlægningsmøde af Ledere i dagtilbud Skoleleder jf. afsnit 2.2. det kommende år og skole Efteråret Præsentation af skolen Skoleleder og dagtilbudsleder jf. afsnit 4.2. September/ Børnehaveklassen besøger Bhk-leder jf. afsnit 3.1. oktober gamle dagtilbud November Tilbagemelding fra bhk til dagtilbud Bhk-leder og dagtilbudsleder Bhk-leder jf. afsnit 5.4. Uddybning af oversigten over minimumsaktiviteter 2.2. Planlægning i skoledistriktet Med udgangspunkt i minimumsretningslinjerne aftaler hvert distrikt i detaljer hvordan samarbejdet mellem dagtilbud, sfo og skolen skal være. Det er skoleleder, sfo-leder og dagtilbudsledere i distriktet, der står for planlægningen og aftalerne skrives ned. Planlægningen omfatter perioden fra august året før skolestart til efteråret efter skolestart og har fokus på 3

4 barnets overgang til sfo og senere overgang til børnehaveklassen. Planlægningen skal indeholde tidspunkterne for de forskellige aktiviteter, fastslå hvem der er ansvarlig for den enkelte aktivitet og fastlægge frister for indkaldelse til møder. Det er den enkelte skoleleder, der er ansvarlig for at indkalde sfo- og dagtilbudslederne i eget distrikt til denne planlægning. Mødet indkaldes med skriftlig dagsorden, der som minimum skal have disse faste punkter: 1. Tilrettelæggelse af arbejdet med børnenes overgangsobjekter i dagtilbud, sfo og børnehaveklassen, jf. afsnit Datoer for de obligatoriske besøg, jf. afsnit Aftale om børnehaveklasselederens tilbagemelding til dagtilbuddet, jf. afsnit Når børnene begynder i sfo og skole sker det ofte på tværs af skoledistrikterne. Og børnenes start i sfo og børnehaveklasse ligger tidsmæssigt meget forskudt. Dette kunne gøre arbejdet med overgangen til en meget omfattende opgave, hvis det enkelte dagtilbud skulle medvirke i alle aktiviteter i forhold til to tre skoler. Det ligger derfor i disse retningslinjer, at dagtilbuddet har ansvaret for at besøge de sfo er, som børnene skal begynde i og at sfo en efter at børnene er begyndt har ansvaret for at besøge den børnehaveklasse de skal begynde i. Endvidere gælder, at arbejdet med overgange alene omfatter kommunale skoler i Ishøj Kommune. Barnets perspektiv Besøg, overgangsobjekter og -aktiviteter Skolen er en naturlig del af det lokalsamfund, som børnene allerede i en tidlig alder skal begynde at lære at kende. Som udgangspunkt er børnene, også i lovens forstand, knyttet til distriktsskolen. Kendskab til distriktsskolen er for eksempel at kende skolens navn, dens beliggenhed og udseende Besøg Når børnenes skoleplacering ligger fast besøger børnene senest i marts måned sammen med en pædagog den sfo, som de skal begynde i til april. Besøget har til formål, at børnene får en oplevelse af en skoles fysiske rammer og får kendskab til hvad der foregår i sfo en. Efter starten i sfo en besøger børnene deres kommende børnehaveklasse sammen med en medarbejder fra sfo en. Der er minimum tre besøg. For disse besøg gælder at de skal have et på forhånd aftalt indhold, som eksempelvis kan være deltagelse i oplæsning, bestemte lege o. lign.. I løbet af efteråret efter skolestart besøger børnehaveklassen de dagtilbud, som børnene kommer fra. Formålet er at knytte forbindelsen til den verden børnene kommer fra og give dem lejlighed til at fortælle om deres nye verden til de børn og voksne, som engang omgav dem. 4

5 3.2. Handlinger der forbinder det nye og det gamle overgangsobjekter. I arbejdet med at støtte barnet i overgangen til sfo og skole er det oplagt at lade sig inspirere af ideen om overgangsobjekter. Overgangsobjekter er en psykologisk bro mellem det gamle og det nye, som kan skabe forbindelser for barnet på det følelsesmæssige og erkendelsesmæssige plan. Ved overgangsobjekter forstås fysiske, nedskrevne eller afbildede udtryk for barnets alsidige udvikling i dagtilbuddet og for hvad der har haft betydning for barnet. Det kan gøres på forskellige måder for eksempel med Barnets kuffert, Barnets mappe eller andre metoder. Det aftales distriktsvis hvilken metode man vælger. Fælles for de valgte metoder gælder: at det enkelte barn er medbestemmende i udvælgelsen af det indhold der skal videre med til sfo og børnehaveklasse, at hvert distrikt har aftalt rammerne for overdragelsen af og anvendelsen af materialet i sfo en og børnehaveklassen, at hvert barn støttes af sfo- og børnehaveklassepersonalet i at præsentere sine overgangsobjekter i klassen Andre ideer til aktiviteter Dagtilbud og skole inden for det enkelte skoledistrikt aftaler i forbindelse med årsplanlægning, hvilke aktiviteter man deltager i ud over dem der er beskrevet i disse retningslinjer. Det kan være morgensamling på skolen eller et teaterprojekt. Det er blot to eksempler på den række af aktiviteter der allerede er udviklet i Ishøj Kommune. Disse aktiviteter skal styrke børnenes kendskab til skolens fysiske rum, til de ting der foregår i skolen og vænne dem til det store antal personer, der er på en skole. Ideer Store legedag på skolen. Orienteringsløb på skolen. Cirkusarrangement på skolen. Ældre elever læser op for skolestarterne i læringscenteret. Fællesdag for skolestarterne, sfo og børnehaveklassen som planlægges af børnehavepædagog, sfopædagog og børnehaveklasseleder. Skolebørnene sender hilsner til gamle kammerater i børnehaven. 5

6 Forældrenes perspektiv Forældresamtykke og præsentation af skolen 4.1 Samtykkeerklæring I Ishøj Kommune anvendes en fælles samtykkeerklæring, hvor forældrene giver deres skriftlige tilladelse til, at der må tages foto og video af barnet f.eks. til dets kuffert eller mappe og at der må tages foto og video, hvis personalet arbejder med disse medier som led i den pædagogiske praksis. Forældrenes samtykke skal indhentes ved barnets start i dagtilbuddet. 4.2 Præsentation af skolen Skolens ledelse præsenterer skolen for de kommende forældre på et så tidligt tidspunkt, at det bliver en del af forældrenes grundlag for eventuelle overvejelser om skolevalg, som skal foretages senest i november. Præsentationen kan ske på skolen for eksempel ved åbent hus arrangementer eller ved deltagelse på møder i det enkelte dagtilbud under mere uformelle former. Skolens leder inviterer til arrangementer på skolen og dagtilbuddets leder inviterer i samarbejde med skolens leder til arrangementer i dagtilbuddet. Både skoleleder og dagtilbudsleder opfordrer forældrene til at deltage i arrangementerne. Skolens arrangementer annonceres med opslag i alle dagtilbud uanset skoledistrikt Forældresamtale i dagtilbuddet Fra 2012 gennemføres i februar måned før skolestart forældresamtaler om de børn, der skal begynde i skolen til august. Samtalen tager udgangspunkt i det fælles udviklingsskema. Forud for at samtalen finder sted udfylder barnets pædagog og forældrene hver sin kopi af skemaet. I løbet af samtalen udfyldes en fælles kopi med de konklusioner, som samtalen leder frem til. Denne fælles kopi underskrives af pædagogen og mindst en af forældrene, som skal have en kopi med fra samtalen. Med sin underskrift giver forælderen (forældremyndigheden) samtidigt tilladelse til at skemaet gives videre til skolen, hvor det danner en del af grundlaget for en samtale om barnet ved overleveringsmødet i marts. Endvidere udfylder pædagogen et oplysningsskema med faktuelle informationer om barnet. Forælderen (forældremyndigheden) skal ligeledes give sit skriftlige samtykke til at dette skema gives videre til skolen. Det er disse skemaer, der senest to uger før overleveringsmødet i marts måned oversendes til de skoler, hvor børnene skal starte Forældremøde i sfo en Kort efter børnenes start i sfo en afholdes forældremøde, hvis formål er at orientere om indholdet af mål- og indholdsbeskrivelsen, herunder den fortsatte sprogomsorg. 6

7 Ideer Der kan også gennemføres en forældresamtale i børnehaven i august/september året før skolestart. Til denne samtale bruges det samme samtaleskema som ved forældresamtalen i februar. Dette gør det muligt sammen med forældrene at aftale særlige indsatser der skal arbejdes med hjemme og i dagtilbud i perioden frem til næste forældresamtale. Brugen af det samme skema giver grundlag for at vurdere barnets fremskridt. Personalets perspektiv Skoleforberedende aktiviteter, besøg og den pædagogiske læreplan 5.1. Forberedelse til skolen Det er i dag almindeligt, at der er skoleforberedende aktiviteter i dagtilbuddene, som har til formål at gøre børnene bekendt med børnehaveklassens materialer, faglige emner og arbejdsformer. Det kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Der er ikke nogen vedtaget opskrift på hvordan det skal gøres, men det er vigtigt, at der er en tilpas overensstemmelse mellem de forventninger børnene opbygger til skolen og den virkelighed de møder ved skolestart. Derfor er det vigtigt at dagtilbuddet holder sig orienteret om hvad børnene kommer til at opleve i børnehaveklassen. Det vil på samme måde understøtte den pædagogiske praksis, hvis der er en systematisk tilbagemelding fra børnehaveklassen til dagtilbudspædagogerne. Det anbefales, at dagtilbud og børnehaveklasserne på distriktsskolerne samarbejder om indholdet af de skoleforberedende aktiviteter Dagtilbuddenes pædagogiske arbejde Det anbefales, at sfo og skole orienterer sig om dagtilbuddenes pædagogiske arbejde. Det kan for eksempel ske ved at læse dagtilbuddets pædagogiske læreplan Overleveringsmøde Der afholdes overleveringsmøde mellem dagtilbud, sfo og børnehaveklasse i marts inden starten i sfo. Mødet indkaldes af skolens leder og deltagere er skolens leder, børnehaveklasseledere, sfo 1 pædagoger og dagtilbudspædagoger. Inden mødet har skolens leder indkaldt de eventuelle yderligere deltagere. Disse deltagere kan efter behov være dagtilbuddets tilknyttede sprogpædagog, psykolog, læsevejleder, sprogansvarlig i sfo og andre. Overleveringsmødet har fokus på det enkelte barn og tager udgangspunkt i det fælleskommunale oplysnings- og udviklingsskema. Der afsættes 15 minutter til samtalen om det enkelte barn. Samtalerne gennemføres for alle børn uanset hvilken kommunal sfo og børnehaveklasse de skal begynde i. 7

8 5.4. Tilbagemelding fra børnehaveklassen til dagtilbuddet. I løbet af november måned besøger børnehaveklasselederne dagtilbuddene i eget skoledistrikt for at give en tilbagemelding til dagtilbuddet om børnenes første tid i børnehaveklassen. Indholdet af tilbagemeldingen aftales på planlægningsmødet i august, jf. afsnit 2.1. Formålet med tilbagemeldingen er at give dagtilbuddet en viden om hvordan børnene klarer sig personligt, socialt og fagligt (med udgangspunkt i Fælles Mål for børnehaveklassen) og drøfte dagtilbuddets arbejde med de kommende skolestartere. Evaluering Det er antagelsen at minimumsretningslinjerne vil føre til et mere systematisk og ensartet samarbejde mellem dagtilbud og skoler om børnenes overgang til skolen i Ishøj Kommune, der samtidig vil øge kendskabet faggrupperne imellem. Det er antagelsen, at arbejdet vil styrke muligheden for at tilrettelægge undervisning og pædagogisk praksis med udgangspunkt i børnenes kundskaber, færdigheder og interesser. I efteråret 2012 gennemføres en evaluering af arbejdet med minimumsretningslinjerne. Ideer I et distrikt mødes personale fra et dagtilbud, sfo og børnehaveklasse tre gange i løbet af året. Møderne finder sted hos hinanden på skift. Formålet er gensidig orientering, udvikling af samarbejdet og oplevelse af hinandens fysiske rammer. Møderne er af en times varighed 8