2 Esbjerg Forsyning A/S

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE

2 2 Esbjerg Forsyning A/S

3 Indhold 1. Esbjerg Forsyning A/S Ledelsens beretning Miljøpolitik Miljøarbejdet Organisationen Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Miljøhændelser Vand Stamdata for Vand Væsentlige processer, miljø- og risiko forhold for Vand Miljødata Varme Stamdata for Varme Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme Miljødata Energibesparelser Spildevand Stamdata for Spildevand Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand Miljødata Andre væsentlige miljøforhold Administrationsbygningen på Ravnevej Affald Resultat og målopfyldelse for Miljømål/målsætning for Miljøredegørelse

4 1. Esbjerg Forsyning A/S Navn: Ejerforhold Esbjerg Forsyning A/S Ravnevej Esbjerg Ø Aktieselskab ejet af Esbjerg Kommune Telefon: Fax Hjemmeside CVR-nr.: P-nummer: Administrerende Direktør Miljøkontakt person Jesper Frost Rasmussen QSE chef Helle Bjerregaard Antal ansatte 150 Hovedaktivitet Forsyningsselskab for vand, varme og spildevand Esbjerg Forsyningens mission er at sikre kunderne en stabil, miljørigtig forsyning af fjernvarme, levering af rent drikkevand i god kvalitet samt en sikker afledning af spildevand og overfladevand. Esbjerg Forsyning A/S har siden 1998 arbejdet systematisk med miljøledelse og er miljø certificeret efter den internationale standard ISO 14001:2004. Ved Esbjerg Forsyning er der ansat 150 medarbejdere. 4 Esbjerg Forsyning A/S

5 2. Ledelsens beretning Esbjerg Forsyning A/S har som en ISO miljøcertificeret virksomhed forpligtiget sig til løbende forbedringer på miljøområdet. I forbindelse med Esbjerg Forsynings medlemskab af Miljønetværk Syd udarbejdes der årligt en miljøredegørelse, som følger kalenderåret. Miljøredegørelsen omtaler alle væsentlige miljøpåvirkninger, forbrug af råvarer/ressourcer, inddrager virksomhedens tilladelser og miljøgodkendelser og oplyser om handlinger/status på miljømål. Esbjerg Forsynings miljøstrategi er: Vi vil holde et miljømæssigt højt fagligt fokus. I alle vore opgaver skal energiforbruget og anvendelsen af ressourcer konstant optimeres, så vi fastholder vores vision om den grønne profil. Vi er åbne overfor anvendelsen af ny grøn teknologi og deltager gerne i miljøvenlige udviklingsprojekter. Alle medarbejdere er aktivt inddraget i miljøstrategien gennem det daglige arbejde og Esbjerg Forsynings strategipas. I 2012 har ledelsen afholdt kvartalsvise evalueringsmøder. Dette har medført, at der systematisk følges op på miljøledelsessystemets effektivitet, status på miljømål og konstaterede forhold i den interne audit. Statusoplysninger, referater mm. er løbende blevet offentliggjort på Esbjerg Forsynings intranet hvorved medarbejderne har kunnet holde sig informeret om status på miljøområdet. Der har været 13 miljømål for 2012 hvor ca. halvdelen er gennemført, og den anden halvdel af miljømålene er overført til 2013, hvor målene enten har været mere omfattende end først forventet eller har ændret sig bl.a. med hensyn til drift og den nye QSE (kvalitet-arbejdsmiljø-miljø) organisation. I 2012 blev det store miljø mål, at nedlægge Bramming Syd renseanlæg og etablering af pumpeledning fra Bramming til Rensningsanlæg Øst gennemført. Dette giver den miljø-, energi og klimatilpasningsmæssigt mest optimal løsning. Samtidig med at det såvel forsyningsmæssigt som samfundsmæssigt opnås den mest rentable løsning, bl.a. fordi denne strukturændring medfører store driftbesparelser for Esbjerg Spildevand. I afsnit 9 på side 35 ses en skematisk oversigt over miljømål for 2012 med uddybende forklaring på målenes status. Miljømålene for 2013 er en meget ambitiøs plan med 19 miljømål fordelt på Esbjerg forsynings afdelinger. Målene afspejler at Esbjerg forsyning arbejder aktivt med, at nedbringe miljøbelastninger og arbejder fremadrettet med miljøudvikling f.eks. undersøge muligheder for at producere grøn energi. Esbjerg Forsyning A/S har i 2012 oprettet en ny QSE organisation med koordinatorer i afdelingerne, for at fremme kvalitet, arbejdsmiljø og miljøhandlinger i det daglige arbejde. QSE integreres til ét ledelsessystem, som skal give større værdi i det daglige arbejde og samtidig give overblikket over at miljø, kvalitet og arbejdsmiljø hænger sammen i løsning af opgaver. Der er stor miljøbevidsthed hos alle medarbejdere på Esbjerg Forsyning, som i deres hverdag arbejder med fokus på miljø, energioptimering mv., og bidrager aktivt med mulige løsninger. Esbjerg Forsynings medarbejdere arbejder aktivt videre med stor miljøbevidsthed i 2013 i samarbejde med kunder, samarbejdspartner og leverandører. Jesper Frost Rasmussen Administrerende direktør Esbjerg d. 11. marts Miljøredegørelse

6 3. Miljøpolitik Esbjerg Forsynings miljøpolitik: At forbygge forurening og løbende arbejde med miljøforbedringer. Miljøbelastningen reduceres gennem en aktiv inddragelse af medarbejderne og samarbejdspartnere Kompetenceudvikling af medarbejderne skal medvirke til at sikre opfyldelse af miljømålsætninger Fastholde forbrugerens tillid ved dokumentation, service og forbrugerinformation Være i åben dialog med myndigheder, borgere og andre interessenter og yde informationer omkring vores miljømæssige forhold Overholde gældende relevante lovmæssige krav. Miljøpolitikken er offentliggjort på Esbjerg Forsynings hjemmeside på og det samme gør sig gældende med forskellige diplomer, certifikater og redegørelser. Miljøpolitikken omsættes til målsætninger og miljømål, som munder ud i konkrete handlingsplaner. Der følges op på de årlige fastsatte mål gennem fastlagte procedurer i QSE (Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø) systemet. 4. Miljøarbejdet 4.1 Organisationen Esbjerg Forsyning påtager sig det nødvendige ansvar for: En sikker og stabil vand- og varmeforsyning samt håndtering af spildevand med respekt for mennesker og miljø. Miljøinformation til forbrugerne/ kunderne med henblik på begrænsning af energi- og ressourceforbruget. Vedligeholdelse og udvikling af anlæg/ processer med henblik bedst mulig ressourceudnyttelse. Ved indkøb at samarbejde med leverandører om miljørigtige løsninger. Esbjerg Forsyning opfatter miljøarbejdet som en naturlig og nødvendig del af hverdagen for at drive en forsyningsvirksomhed. Arbejdet med miljøstyring sikrer desuden, at miljøforholdene i både teori og praksis er dokumenteret og i orden. Esbjerg Forsyning har haft et miljøledelsessystem siden Opstarten af miljøstyring i Vandforsyningen skete i et samarbejde med brancheforeningen DANVA og 5 andre vandforsyninger. I Vand og Varme er systemet blevet implementeret i løbet af Det samme gør sig gældende i Spildevand, hvor især Renseanlæg Vest er gået i spidsen med både arbejdsmiljøog miljøcertificering af anlægget i Ovennævnte systemer er efterfølgende samlet i ét system: QSEsystem (Quality, Safety, Enviroment-system). Sammenlægningen af systemerne foregik i 2007 og i november 2008 skete den endelig lancering af systemet på Esbjerg Kommunes intranet. Det samlede system blev certificeret første gang i henhold til den internationale standard ISO 14001:2004 i april Systemet er bygget op således, at Esbjerg Forsyning A/S udover at efterleve de krav der er i ISO 14001, er systemet tilpasset Esbjerg Forsynings organisation og den kultur, der er opbygget 6 Esbjerg Forsyning A/S

7 gennem mange års virke. Systemet tilpasses løbende de aktuelle behov. Ansvar og kompetence i forhold til miljøledelsessystemet (QSEsystemet) følger de almindelige ledelsesmæssige strukturer i Esbjerg Forsyning. QSE systemet har yderligere en QSE koordinator i hver afdeling, som koordinerer miljø, arbejdsmiljø og kvalitetsopgaver. QSE koordinatorerne arbejder tæt sammen med Arbejdsmiljøorganisationen, om arbejdsmiljø og miljø opgaver. QSE systemet gennemgås af trænede interne auditører, hvor der er et team på 8 medarbejdere, som udfører intern audit i alle afdelinger. Diagrammet herunder viser QSE organisationen: QSE CHEF HELLE BJERREGAARD QSE ADM. MEDARBEJDERE GITTE BERNHARDT THAMS KARINA TIEDGEN QSE KOORDINATOR VAND PIA JUEL ANDERSEN QSE KOORDINATOR VARME JENS PETER HØY FEDDERSEN QSE KOORDINATOR SPILDEVAND LISBET ADRIAN QSE KOORDINATOR ADM/RAVNEVEJ QSE AFD. QSE KOORDINATOR PROJEKTER MAI-BRITT HEMME Figur 4.1: QSE (Kvalitet-Arbejdsmiljø-Miljø) organisation Miljøredegørelse

8 4.2 Miljøaktiviteter og informationer til interessenter Esbjerg Forsyning arbejder aktivt med udvikling af anlæg/processer med henblik på bedst mulig ressourceudnyttelse. Miljøaktiviteter Separatkloakering i Esbjerg Kommune. Da Esbjerg Kommune vedtog Spildevandsplanen for Esbjerg Kommune blev bevillingen til kloaksanering ca. seks doblet fra 15 mil. kr. årligt til ca. 85. mil. kr. årligt i kommunen. Som et tillæg til Spildevandsplanen vedtog Esbjerg Kommune d. 4 marts 2010, at alle fælleskloakerede områder i Esbjerg Kommune skulle separatkloakeres. Desuden besluttede byrådet, at eksisterende infiltrationsområder, dvs. områder, hvor overfladevand skal nedsives, men hvor jorden ikke er egnet til nedsivning, ligeledes skulle separatkloakeres. Baggrunden for beslutningen var en analyse, som det rådgivende ingeniørfirma Envidan havde lavet. Analysen havde til formål at klargøre hvilken af følgende anvendte kloakeringsformer, der var den mest fordelagtige: 1) Bevarelse af fælleskloakken 2) Semiseparering * 3) Separatkloakering. * Semiseparering dækker over en afløbstrategi, hvor der i forbindelse med fornyelse af det eksisterende fællessystem lægges en supplerende regnvandsledning til hvilken, der tilsluttes vejvand samt i muligt omfang tagvand fra eksisterende tagnedløb. Som en væsentlig del af analysen skulle den fremtidige struktur for rensningsanlægene i Esbjerg kommune indgå. Analysen viste entydigt, at separatkloakering er den mest fordelagtige kloakeringsform både hvad angår drift, økonomi og miljø. Den billigste og bedste måde, at håndtere de urbane områders regnvandshåndtering på, er en adskillelse af regn- og spildevand samtidig med, at der sker en decentralisering af regnvandets udledning til det naturlige vandkredsløb via selvstændige systemer. Konsekvensen heraf er set på den lange bane at der opnås den miljø-, energi- og klimatilpasningsmæssige mest optimale løsning, samtidigt med, at der såvel forsyningsmæssigt som samfundsøkonomisk opnås den mest rentable løsning, bl.a. fordi denne strukturændring medfører endog store driftsbesparelser for Esbjerg Spildevand. Driftsbesparelsen består hovedsageligt i, at ud af de 15 rensningsanlæg, kan man nøjes med ét centralt rensningsanlæg der erstatter de øvrige rensningsanlæg med pumpestationer, hvorfra spildevandet pumpes ind til det centrale rensningsanlæg i kommunen. Kun spildevand og ikke som i dag også regnvandet skal flyttes, hvorfor der fremover kan bruges mindre ledninger til spildevandet, ligesom energiforbruget på rensningsanlæggene bliver reduceret betragteligt, da der ved et fælleskloaksystem tilledes både regnvand og spildevand til rensningsanlægget. Det, at man kun leder spildevand til rensningsanlægget, gør yderligere, at rensningsgraden på rensningsanlægget bliver betydeligt bedre. Da saneringen af det eksisterende kloaksystemet frem til 2010 har været begrænset, stod vi med nogle nedslidte og utidssvarende renseanlæg og ledninger, som ville give store problemer med rotter og oversvømmelser i et stort antal kældre, når det regnede. Det ville give os store udgifter til vedligeholdelse de kommende år, så der er mange gevinster, man kan høste i et hug ved at separatkloakere kloaksystemet. I relation til klimaændringerne giver separatkloak også rigtig god mening. Da der ikke er nogen kobling mellem husenes indvendige installationer og regnvandskloakken, kan der ikke forekomme skadevoldende opstuvning i huse, ifm. kraftig regn. Dermed elimineres også smittefaren ved at mennesker kommer i kontakt med spildevandet. Det nuværende fællessystem aflaster i perioder opblandet spildevand til vandløb og strande under moderate og kraftige regnhændelser via indbyggede overløbsbygværker, hvilket medfører kraftig forurening af recipienterne. Aflastninger af opblandet spildevand til strande og vandløb vil ikke forekomme i forbindelse med et separat kloaksystem. Et af de store miljømæssige indsatsområder i den nærmeste fremtid bliver håndtering af spildevand i det åbne land. En sidegevinst ved at nedlægge de små rensningsanlæg er, at der bliver etableret pumpeledninger fra de rensningsanlæg, som nedlægges og frem til det centrale rensningsanlæg. Dermed bliver det muligt for mange ejendomme i det åbne land at koble deres spildevand på pumpeledningerne, hvorved spildevandet ledes til det centrale rensningsanlæg og bliver ren- 8 Esbjerg Forsyning A/S

9 set, i stedet for at blive håndteret decentralt ofte til skade for naturen. Der skal investeres ca. 85 mil. kr. om året over de næste 30 år til separatkloakering af de fælleskloakerede områder. Herefter vil hele kommunen være separatkloakeret. Når separatkloakeringen er gennemført, står Esbjerg Spildevand med et robust og fremtidssikret kloaksystem, som kan modstå kommende klimaændringer til gavn for miljøet og fremtidige generationer i Esbjerg. Vandets Dag 2012 Esbjerg Forsyning markerede Vandets Dag 2012 med et Plant et træ -arrangement for offentligheden. Det foregik ved vores vandboringer i Lustrup ved Ribe. Vi satte fokus på beskyttelse af grundvandet via skovrejsning. Godt træer er blevet plantet og en ny skov er således rejst ved vandboringerne. Ved arrangementet blev de første træer sat i jorden. De fremmødte havde mulighed for at plante deres eget træ og kunne samtidig bl.a. høre mere om Esbjerg Forsynings indsats for at beskytte grundvandet / sikring af rent drikkevand. Det viste eksempel er fra Ugeavisen Ribe. Miljøredegørelse

10 Informationer til interessenter og leverandører Formidling af information om Esbjerg Forsynings miljøforhold i 2012 er primært sket via miljøredegørelsen, gennem møder med interne og eksterne samarbejdsparter og via pressen. I 2012 har der været en del presseomtale, bl.a. om Esbjerg Forsynings arrangement Varmens Dag på vores nye biooliebaserede fjernvarme-reservelastcentral og af vores lækageovervågning via kundernes fjernaflæste vandmålere. Et tiltag, der medvirker til at spore lækager og advare kunder, så vandspild kan undgås/ minimeres. De to viste eksempler er fra JydskeVestkysten. 4.3 Miljøhændelser 2012 I 2012 har der været 2 miljøhændelser begge hændelser er sket i Spildevand, da hverken Vand eller Varme har haft miljøhændelser, der har medført overskridelser af vilkår, tilladelser eller resulteret i klager (miljøklager) af nogen art. Der er endvidere modtaget en klage over støj fra Renseanlæg Vest. Støjen stammer antagelig fra 2 kilder, hvoraf den væsentligste er en hammer på en kalksilo, der skal få evt. fastsiddende kalk til at falde ned til en udtagssnegl. Der er lavet om på styringen af denne hammer, så støjen herfra ikke længere vurderes at være væsentlig. Spildevand har modtaget en klage over lugt fra Renseanlæg Øst. Lugten stammer antagelig fra en modtagetank for ekstern slam. Tanken er efterfølgende søgt tætnet og lugten herfra er reduceret. 10 Esbjerg Forsyning A/S

11 4.4 Medarbejderinddragelse Informationen til medarbejderne i afdelingerne foregår i forbindelse med arbejde/afdelingsmøder og fælles information på intranettet. Information om miljø mål og handlingsplaner er via ledelsens evaluering og QSE systemet handlingsplan som er tilgængelig på intranettet. QSE koordinatorer i afdelingerne sørger også for at inddrage og informere medarbejdere i miljø opgaver. Alle medarbejdere er aktivt inddraget i at implementere miljøstrategien gennem det daglige arbejde via eksempelvis synliggørelsen i Esbjerg Forsynings strategipas, hvor de væsentlige driftsmål herunder også miljømål præsenteres. Der er stor miljøbevidsthed hos alle medarbejdere på Esbjerg Forsyning, som i deres hverdag arbejder med fokus på miljø, energi optimering mv., og bidrager aktivt med mulige løsninger. 5. Vand Esbjerg Forsyning leverer drikkevand i Esbjerg, Ribe og Bramming. Vandindvindingen til Esbjerg foregår overvejende i Brørup/Holsted området. Vandet gennemgår en simpel vandbehandling, hvorefter det pumpes gennem ledningsnettet til kunderne. Esbjerg Forsyning leverer vand til ca. 80 % af kommunes indbyggere. De resterende 20 % dækkes af private vandværker og private boringer. Esbjerg Forsyning er en servicevirksomhed, der har til opgave at opfylde borgernes behov for godt og rent drikkevand. Opgaven indebærer, at Esbjerg Forsyning sørger for planlægning, etablering, drift og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæg samt kontrol af vandkvaliteten. Desuden yder Esbjerg Forsyning vejledning og service til forbrugerne og sørger for måling af vandforbruget til afregning. 5.1 Stamdata for Vand CVR-nummer: Branche: Vandforsyning (360000) Indvindingstilladelser I henhold til Vandforsyningsplanen fra skal den samlede indvindingstilladelse ligge 15 % højere end det faktiske forbrug, netop for at sikre dækningsbehov og reservere ressource af vand til indvinding. Esbjerg Forsynings indvinding ligger på 7,2 mio. m³ det seneste år. Den samlede tilladelse overstiger således forbruget med 29 %. Hvis tilladelsen til indvinding ved Forum Vandværk ikke medtages, fordi den ikke har været udnyttet siden 2007, overstiger den samlede tilladelse forbruget med 22%. Udledningstilladelser Når vand udledes til recipient, kræver det tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Esbjerg Forsyning har følgende udledningstilladelser fra vandværker: Forum Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg P-nummer: Tilsynsmyndighed: ESBJERG VAND A/S Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Natur, miljø og byg, Vejen Kommune, Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen. Astrup Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter genbrugsanlæg og efter nedsivning gennem bassin Spangsbjerg Vandværk: tilladelse til udledning af skyllevand efter bundfældning Aike Vandværk: tilladelse til nedsivning af skyllevand Skindemarkens Vandværk: tilladelse til nedsivning af skyllevand Miljøredegørelse

12 Vandværk Adresse Indvindingstilladelse [m³] Udløbsdato Spangsbjerg Slåenvej 5, Esbjerg Vester Gjesing Grønlandsparken 22, Esbjerg Forum Forum Hovedvej 177, Esbjerg Astrup Forum Hovedvej 125, Esbjerg Vognsbøl Gl. Vardevej, Esbjerg Skindermarken Nørremarksvej 49, Ribe Aike Vandværk og Hunderup kildefelt Risagervej 12, Gørding Sekær Kildefelt Holsted Bøgeskov Kildefelt Brørup Sum Anden indvinding Kildefelt, Vognsbøl Teknisk vand, Esbjerg Kildefelt, Kjersing Teknisk vand, Esbjerg Sum Noter til ovenstående tabel: 1) Ved ændring af lov om Vandforsyning af 15. december 2009 er vandindvindingstilladelser, der er gældende 1. januar 2010 forlænget til at gælde til 1 år efter vedtagelsen af den første kommunale handleplan i medfør af Miljømålsloven. 2) Ude af drift hele Tabel 5.1: Indvindingstilladelser Vand. 12 Esbjerg Forsyning A/S

13 Produktionsanlæg Esbjerg Forsyning har i 2012 haft 6 vandværker i drift. Det drejer sig om Skindermarkens Vandværk i Ribe, Aike Vandværk i Bramming og følgende 4 vandværker i Esbjerg: Spangsbjerg, Vognsbøl, Astrup og Vester Gjesing. Forum Vandværk, der ligger nord for Esbjerg har ikke været i drift siden 2007 pga. pesticidforurening. I Brammings forsyningsområde leveres mindst 30% af vandet fra Bjøvlund Vandværk I/S, der ejes af vandværkerne i det tidligere Bramming Kommune i fællesskab, herunder Esbjerg Forsyning. 5.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Vand Vands miljøkortlægning illustreres i nedenstående figur. Til vurdering og prioritering er der benyttet flere forskellige kriterier som lovkrav, bæredygtighed, krav fra interessenter mm. Procesdiagram Esbjerg Vandforsyning El Risiko Hærværk Bakterier Anden forurening El Risiko Hærværk Bakterier Luft Anden forurening Støj Lugt Luftudblæsning El Risiko Brud Hærværk Bakterier Vira Defekte installationer Fejltilslutninger Ledningsarbejder Grundvand Vandindvinding Kildepladser Råvand Rentvand Drikkevand Vandværker Distribution Forureningstrusler Pesticider Olietanke Industri Lossepladser Klorerede opløsningsmidler Grundvandskvalitet Nikkel, clorid, nitrat m.v. Tilsætningsstoffer Kalk, luft Forbrugsstoffer Rengøringsmidler Olie, klor, maling Papir Affald Slam Spildevand Filtersk. vand Vandtab Affald Støj Forurenet jord Overskudsjord Figur 5.2: Procesdiagram Vand Miljøredegørelse

14 5.3 Miljødata Vands data for produktion og forbrug Metode 1 Enhed Indvinding M m³ Udpumpet M m³ El-forbrug M kwh El-forbrug B kwh/ m³ 0,466 0,452 0,447 0,399 0,409 Skyllevand, netto B m³ Forbrug af brugsvand (værker) S m³ Kalkforbrug M kg Slam* B kg Solgt mængde R/B m³ Købt vand, Bjøvlund M m³ Tab R/B m³ Tab % R/B % 7,7 4,1 6,7 6,1 6,6 Registreret og afregnet teknisk vand ** M m³ ) M, B, R og S står henholdsvis for målt, beregnet, registreret på SRO og skønnet, og angiver den metode der er anvendt til opgørelse af data. *) Slammængden opgøres fra 2011 som bortkørt mængde tørstof tidligere blev det angivet ud fra jernindholdet i råvandet. I 2011 er der bortskaffet slam for 2 år. **) Teknisk vand bliver pumpet direkte op af kildefelt og sendt urenset ud til erhvervsvirksomheder der anvender vandet til køling. Denne vandmængde indgår ikke i solgt mængde eller i udregning af tab. Tabel 5.3: Miljødata Vand. Fra faldt det samlede elforbrug til Vandforsyningen med 28,3 %. Besparelsen skyldes dels en generel nedgang i vandforbruget på over 10%, men især en reduktion på mere end 18 % på det nøgletal der beskriver opgaven med at oppumpe, behandle og levere 1 m 3 vand til kunderne (målt i kwh/m 3 ). Denne besparelse er opnået ved gennemførelse af mange forskellige elspareprojekter og ved at tænke energiforbrug ind i alle beslutninger. Nye mere energieffektive pumper, mere energibesparende beluftning, nedlæggelse af vandværker, optimering af indpumpningen fra Holsted pumpestation er nogle af de vigtige projekter som medarbejderne i vand har gennemført over de 5 år. I 2012 har udfordringen været at fastholde dette lavere elforbrug, hvilket har vist sig vanskeligt. Samtidig er der ikke implementeret væsentlige nye energispareprojekter i løbet 14 Esbjerg Forsyning A/S

15 Indvinding-Udpumpning-kWh Esbjerg Forsyning Elforbrug pr. m 3 udpumpet vand Indvinding Udpumpning Elforbrug , , , m 3 x kwh x kwh/m 3 0,430 0,410 0, , , Figur Vandindvinding og udpumpning for Vand. Figur 5.3.2: Nøgletal for elforbruget pr. m³ udpumpet vand. af året, selv om et projekt for Lustrup Kildefelt har været under planlægning og nu forventes gennemført i 1. kvartal. To større byggeprojekter på Vester Gjesing Vandværk og Skindermarkens Vandværk har også kostet ekstra strøm i forhold til almindelig drift på vandværkerne. Resultatet har været at det samlede elforbrug er steget med ca kwh eller lidt over 2% fra 2011 til 2012, hvilket er klart utilfredsstillende. I løbet af 2012 har et energiprojekt vedrørende produktion af el på et af vores anlæg også haft fokus. Det drejer sig om et 50 kwp solcelleanlæg som nu er under etablering på et græsareal ved Astrup Vandværk. Anlægget går i drift i 1. kvartal 2013 og forventes at kunne levere % af strømforbruget på Astrup vandværk. Miljøredegørelse

16 6. Varme Varmeleverancen fremskaffes overvejende ved køb af spildvarme /overskudsvarme (ca.98 %) fra det kulfyrede Esbjergværket (50-55 %) og fra L90 Affaldsforbrændingen (45-50 %). Produktionen på spids- og reservelastanlæg var i 2012 primært baseret på bioolie. Fordeling af produktion på anlæg figur 6.1. side 17 og de miljømæssige konsekvenser ses i figur 6.2. side 19 og tabel på side Stamdata for Varme CVR-nummer: Branche: Varmeforsyning (353000) P-nummer: ESBJERG Varme A/S Tilsynsmyndighed: Industri Miljø, Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg Til distribution er der anlagt ca. 750 km dobbelt ledninger med et volumen på ca m³ og med forbindelse til ca kunder (målere). Ledningsnettet renoveres løbende og i forbindelse med renovering anvendes isoleringsklasser, som er bedre end dagens standard, for at minimere varmetabet. Varmeværk Adresse Miljøgodkendelse (meddelt dato) Underlagt CO 2 kvoteordning P-nummer Gjesing Østervangsvej 18, Esbjerg N 20. nov Sædding Sædding Ringvej 18, Esbjerg V 13 Dec Hjerting Bytoften 4, Esbjerg V 19. jun Tjæreborg Skolevej 5, Tjæreborg 19. jun Tarp Hammeren 7, Esbjerg N 19. jun Andrup Majgårdsparken 7, Esbjerg Ø 19. jun Hedelund Hedelundvej 25, Esbjerg Ø 22. okt Vester Nebel Hygumvej 23, Esbjerg N *) Citycentralen Stikvejen 5,Esbjerg 27. oktober *) Kræver ikke Miljøgodkendelse under 1 MW. Tabel 6.1: Værkoversigt - Varme. 16 Esbjerg Forsyning A/S

17 Udledningstilladelserne for CO 2, af 1. oktober 2004 er forlænget, således at tilladelsen også gælder allokeringsperiode: samt allokeringsperiode 3 omfattende 2013 til Der er igangsat en fornyelse af miljøgodkendelserne for alle varmeværker, udover Citycentralen. Der er i samråd med tilsynsmyndigheden lavet en prioritering af rækkefølgen således at værker med flest driftstimer prioriteres først. Inden udgangen af 2013 forventes det at alle miljøgodkendelserne for egne værker er revurderet. Den revurderende miljøgodkendelse for Sædding Varmecentral blev meddelt den 13. Dec Det totale varmeforbrug i forsyningsområdet er generelt ikke forøget siden energikrisen i 1970erne trods udbygningen og forøgelsen af dækningsgraden i forsyningsområdet til ca. 96 %. Effektivisering og driftsoptimering samt den løbende energibesparende indsats har fuldt ud kompenseret for merforbruget. Varme leverance fordeling 2012 (GJoule) Esbjergværket L90 Egne værker Industriel overskudsvarme Figur 6.1: Fordeling af varmeproduktion Siden ca. år 2000 har Varmeforsyningen desuden haft fokus på at neddimensionere varmeledningerne så meget som det tilgængelige differenstryk tillader. Dette kan medføre et øget energiforbrug til pumpning, men som vores undersøgelse i forbindelse med implementering af Termis Temperaturoptimering projektet viser, er det en fornuftig disposition energimæssigt. Dette er dokumenteret i en rapport skrevet i F&U projekt under Dansk Fjernvarme. I 2011 blev der som et pilotprojekt, etableret booster-pumper på 2 mindre områder (Guldagergårdsvej i Guldager og Niels Storgårdsvej i Tjæreborg), som begge er blevet byggemodnet inden for de sidste 5 år, og som af forskellige årsager har haft perioder med manglende differenstryk. På Guldagergårdsvej er der efterfølgende konstateret et årligt sparet varmetab på KWh i forhold til et øget årligt pumpeenergibehov på KWh (estimeret ud fra 6 mdr. aflæsning). Det sparede varmetab er opgjort i forhold til, at dimensioneringen var udført efter standard principper. Ideen med boosterpumper tænkes nu fremadrettet ind i nyudstykninger, hvor der bl.a. lægges tomrør ned i forbindelse med byggemodningen. Viser det sig senere nødvendigt med en boosterpumpeløsning kan denne etableres forholdsvis billigt, da der ikke igen skal graves op til signalkabler. Det kan ofte være svært at forudsige behovet for ekstra pumpning da dette er påvirket af lokale forhold såsom længder på stikledninger og valg af installationsløsninger i de enkelte huse. I 2012 har vi gennemført et lignende projekt med en boosterpumpeløsning på Landlystvej, selve projektet er det første i varmeforsyningen som er gennemført i henhold til Esbjerg Forsynings projektmodel. Projektet har været en succes med hensyn til afhjælpningen af trykproblematikkerne med mindst mulig energiforbrug. De foreløbige tal er helt sammenlignelige med Guldagergårdsvej. I projektet på Landlystvej oplevede vi et utilsigtet problem som vores risikoanalyse ikke havde afdækket; nemlig forplantning af støj via stik udført med vanlig stål løsning. Dette viste sig hos en kunde som havde deres fjernvarme stik ført ind i soveværelset og derfor kunne registrere støj fra den kørende boosterpumpe. Efter dialog med kunden blev stikket udskiftet til dagens standard med en PEX løsning og placeringen blev flyttet til bryggers ved siden af huset. Siden dette tiltag har kunden ikke bemærket nogen gener mht støj. Varmeleverancerne er hovedsagelig baseret på to hovedleverandører: L90 Affaldsforbrændingen (Leverandørforeningen af 1990) producerer grundlasten, omkring 50 MJ/S i mere end timer pr. år, hvilket dækker en stor del af Esbjergs behov uden for fyringssæsonen - juni, juli og august måned. Affaldsmængden, ca ton, leveres af de kommuner, der er tilsluttet L90. DONG Energy A/S, Esbjergværket Blok 3 Værket leverer overskudsvarmen fra el-produktionen, som dækker det resterende varmebehov (op til 350 MJ/sekund om vinteren). Udover ovennævnte leveres en mindre mængde varme som overskudsvarme fra Røggas rensningsprocessen på Krematoriet I Novrup, fra Rensningsanlæg Øst og Vest, hvor gasmoto- Miljøredegørelse

18 rer omsætter gas fra losseplads samt fra slam i rådnetanke til el og varme, samt industriel overskudsvarme fra lokale virksomheder. I spids- og reservelastsituationer anvendes 9 egne centraler, som primært anvender bioolie som brændsel. Disse forhold sikrer, at Esbjerg Forsyning i stort set alle tænkelige situationer vil være i stand til at opretholde varmeforsyningen. I foråret 2011 blev den nye reservelast central på havnen officielt taget i anvendelse. Ved 2 lejligheder i 2012 har centralen været aktiv i en længere periode. Første gang var 14 dage i juli måned hvor en indbygning af 2 stk. DN1000 ventiler på hovedforsyningsledningen fra Esbjergværket nødvendiggjorde fjernvarmeleverance til den indre by, idet denne aflukning medførte at der ikke kunne forsynes fra affaldsforbrændingen L90. Anden periode var fra d. 15. til den 18. december hvor et havari/kedel lækage på Esbjergværket medførte en nedlukning af el- og varmeproduktionen, for reparation. I 2012 har den nye Citycentral produceret GJ med en virkningsgrad på 94%. Dette gør at vores udnyttelse af den bioolie vi benytter som brændsel, er forøget i forhold til produktion på vores ældre centraler. Processer, miljø- og risikoforhold samt grønne regnskaber for vores hovedleverandører er tilgængelige på: L 90 s hjemmeside: Esbjergværkets hjemmeside: 18 Esbjerg Forsyning A/S

19 6.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Varme Procesdiagram Esbjerg Varmeforsyning Husholdningsog industriaffald Vand Fuelolie El L90 affaldsforbrænding kraft/varme prod. Bioolie Støj Spildevand Nordby Fjernvarme Varde Fjernvarme Emissioner Fjernvarme Spilde vand Emissioner Flyveaske Slagger Lækager El Esbjergværket Kulbaseret kraft/varme prod. Fjernvarme Spids og Reservelast Produktion & Distribution Forbrugere Varmetab Emission Kul Teknisk vand Fyringsgasolie Fueloile Fjernvarme El Industriel Naturgas Vand overskudsvarme Kemikalier Rengøringsmidler Slamgas (Rens Øst & Vest) Fyringsgasolie Naturgas El Fjernvarme Figur 6.2: Procesdiagram Varme Miljøredegørelse

20 6.3 Miljødata Varmeforsyningens data for produktion, forbrug og emissioner Metode 1 Enhed Forbrug af fyringsgasolie M liter Forbrug af naturgas M Nm³ Forbrug af bioolie M liter Produktion egne værker ³ B Gjoule Stilstandsvarme (kedler, Olielagre m.m.) M GJoule Elforbrug egne værker M kwh tot. Elforbrug incl. transmission M kwh tot. Elforbrug excl. transmission B kwh tot. Elforbrug kwh/gjoule (incl. Transm.) B kwh 1,63 1,71 1,82 1,87 1,78 tot. Elforbrug kwh/gjoule (excl. Transm.) B kwh 1,37 1,41 1,41 1,48 1,41 Emission af CO 2 2 værker med > 20 MW indfyret effekt, omfattet af CO2 kvoter (Sædding, Gjesing, Hjerting og Hedelund) Emission af CO2² værker med < 20 MW indfyret effekt, ikke omfattet af CO2 kvoter (Andrup, Tarp, Tjæreborg og Vester. Nebel) B ton B ton Emission af CO2 2 alle værker B ton Emission af SO2 ² B kg Forbrug af spædevand (Esbjerg) M m³ Forbrug af brugsvand (værker) M m³ Produktion Esbjergværket R Gjoule Produktion L90 Affaldsforbrænding R Gjoule Reservelastproduktion TripleNine R Gjoule Industriel overskudsproduktion Arovit R Gjoule Industriel overskudsproduktion Rens Øst & Vest R Gjoule Industriel overskudsproduktion scancoat & Novrup krematorium R Gjoule Total produceret R/B Gjoule Graddage R , Solgt mængde R/B Gjoule Tab B Gjoule Tab % B % 22,6 21,5 21,0 18,0 20,1 1) M,B, R og S står for henholdsvis: målt, beregnet, registreret på SCADA og skønnet, og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. 2) Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie og/eller naturgas på egne centraler. Emissionsberegninger er baseret på formler/nøgletal anvendt i Miljøstyrelsens Luftvejledning nr samt nøgletal fra leverandører (SO2). For året 2006 er Energistyrelsens standardfaktorer for brændværdier og CO2-emission anvendt (CO 2 ). 3) Produktion på centraler er beregnet ud fra brændselsforbrug, indregnet med standardbrændværdi for anvendt brændsel samt en gennemsnitlig virkningsgrad på 0,85 / 0,94 på Citycentralen 4) Note 4: Brud på vandinstallation Tjæreborg Varmeværk (ca. 270 m³) + defekt vandhane Hedelund Varmeværk (ca. 58 m³) Fordelingen af den solgte varmemængde mellem virksomheder og private er ca. 65 % til private boliger og 35 % til virksomheder/institutioner. Tabel 6.3.0: Miljøkortlægning Varme. 20 Esbjerg Forsyning A/S

21 Efter en længere årrække med en faldende tendens med falden spædevandsforbrug ses der nu en svagt stigende tendens. Det er besluttet at igangsætte målrettede analyser og indsatser på at identificere hvordan spædevandsforbruget kan sænkes yderligere. I 2012 har vi gennemført et pilotprojekt med flowmåling på isolerede områder som supplement til termografi for at på fokusere vores ledningsrenoveringsindsats. Brændselsforbrug og emission Den total energiproduktion er meget afhængig af det samlede antal graddage pr. år. En graddag er et udtryk for en forskel på 1 C mellem døgntemperaturen indendørs (17 C) og den udendørs døgnmiddeltemperatur i et givent døgn. m 3 spædevand/år Brændselsforbrug og CO 2 emission på egne værker (L90 og Esbjergværket ikke medregnet) Fyringsgas olie Naturgas Bioolie CO 2 udledning m 3 /år m 3 N naturgas/liter olie Tons CO Figur 6.3.1: Spædevandstab Figur 6.3.2: Brændselsforbrug og emission Varme. Miljøredegørelse

22 6.4 Energibesparelser Fra 2006 til 2009 har Esbjerg Forsyning årligt skullet indberette realiserede energibesparelser på MWh/år til Energistyrelsen. Besparelserne skulle dengang alene findes ved slutbrugerne. For perioden 2010 til og med 2012 blev målet for de realiserede energibesparelser ændret til MWh/år, og vi måtte medregne besparelser i ledningsnettet. Registrerede energibesparelser i perioden Krav til realiserede besparelser pr. år fra og med 2006 til og med 2009: Krav til realiserede besparelser pr. år fra 2010 til og med 2012: Mål for realiserede energibesparelser fra 2006 til og med 2012: Samlet realiserede energibesparelser frem til og med 2012: MWh MWh MWh MWh De realiserede besparelser i MWh fordeler sig som følgende: Område/år I alt Husholdning Erhverv Handel og service Produktionserhverv Offentlig sektor Ledningsnet Konverteringer I alt Tabel 6.3.2: Energibesparelser i MWh forperioden Esbjerg Forsyning har samlet set registreret væsentligt flere realiserede energibesparelser end målet og i 2012 har vi som følge heraf mindsket tilskuddets størrelse uden for Esbjerg Forsynings område. Hele budgettet på ca. 6,5 mio. kr. er således ikke blevet brugt. Indsatsen har primært været at yde tilskud til energibesparelserne ude ved brugerne, for at få retten til at indberette de realiserede energibesparelser til Energistyrelsen. I år 2013 stiger kravet til realiserede energibesparelser til det dobbelte, hvorfor vi fremadrettet skal skrue væsentligt op for indsatsen på området. 22 Esbjerg Forsyning A/S

23 Miljøredegørelse

24 7. Spildevand Esbjerg Spildevand A/S modtager og renser ca. 90 % af den samlede mængde spildevand i Esbjerg Kommune. De sidste 10 % bortskaffes ved private foranstaltninger. Omkring 60 % af forureningsbelastningen i spildevandet stammer fra industrien, mens resten stammer fra husholdninger. Desuden renses spildevand fra Fanø. Spildevandet transporteres i kloakledninger til renseanlæggene, hvor selve rensningen foregår. De 3 store renseanlæg: Esbjerg Renseanlæg Øst og Esbjerg Renseanlæg Vest samt Ribe Renseanlæg renser 90 % af den samlede spildevandsmængde, der ledes til renseanlæggene. De resterende 10 % renses på 8 mindre renseanlæg På alle renseanlæg foregår en effektiv nedbrydning af organiske stoffer, og på de større anlæg foregår der ligeledes en effektiv fjernelse af kvælstof (typisk 90 %) og fosfor (typisk 95 %). Slam fra spildevandsrensningen søges nyttiggjort til jordbrugsformål. Som biaktivitet produceres der el og varme på Renseanlæg Øst og Vest i Esbjerg. Energien produceres ved forbrænding af biogas fra rådnetanke og fra lossepladsen i Måde. Der fremstilles el svarende til forbruget i ca husstande, mens varmeproduktionen svarer til forbruget i ca. 400 husstande. 7.1 Stamdata for Spildevand CVR-nummer: Branche: P nummer Opsamling og behandling af spildevand (370000) Spildevand A/S Tilsynsmyndighed: Naturstyrelsen Ribe, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Anlæg Adresse Kapacitet (PE) Godkendelser, meddelt P-nummer Endrup Vibækvej 17, Bramming 935 Påbud 1 af 1/ Bramming Syd Mulvadvej 53, Brammming Påbud 2 af 1/ Bramming Nord Gabelsvej 26, Bramming / Gørding Engvej 2, Gørding / St. Darum Sviegade 47, Bramming Påbud 1 af 1/ Vejrup Elmevej 4, Bramming Påbud 1 af 1/ Gredstebro Vilslevvej 7, Gredstebro / Ribe Bjerrumvej 10, Ribe / Mandø Midtvej/Mandø Toftevej / Rens Øst Mådevej 52, Esbjerg Ø / Rens Vest Vognbøl Engvej, Esbjerg / ) Der foreligger ingen udledningstilladelse for de mindre anlæg, men der er meddelt påbud om afløbskontrol, herunder udtagelse af prøver til egenkontrol. 2) Nedlagt pr 1. august 2012 Tabel 7.1 Anlægsoversigt Spildevand 24 Esbjerg Forsyning A/S

25 7.2 Væsentlige processer, miljø- og risikoforhold for Spildevand Transport af spildevand i kloaksystemet: I forbindelse med transport og rensning af spildevand er der adskillige miljøforhold, der styres og håndteres. Pumpestationer og renseanlæg kræver kontinuerlig overvågning, og der er vagtberedskab året rundt. De væsentlige miljøparametre ved transport og rensning af spildevand er: Ressourceforbrug - særligt energiog brændstofforbrug. Aflastning af spildevand under kraftig regn. Udledning af renset spildevand. Produktion af slam og affald. 7.3 Miljødata De væsentligste miljødata for 2012 er nedenfor illustreret og kommenteret for hhv. transport af spildevand i kloaksystemet og rensning på renseanlæggene. Efterfølgende findes en mere detaljeret opgørelse af miljødata for perioden 2008 til Mængden af transporteret spildevand er opgjort som summen af spildevand modtaget på renseanlæggene og spildevand udledt som regnvandsbetinget udløb. Regnvandsbetingede udløb forekommer ved kraftig regn, når kloaksystemet ikke kan håndtere den vandmængde, som tilledes. Forbruget af brændstof til biler er stort, idet kloaksystemet med tilhørende pumpestationer er spredt over et geografisk stort område. Der er således meget transport forbundet med driften af kloaksystemet. Brændstofforbruget er indeholdt i Esbjerg Forsynings samlede forbrug opgjort i afsnit 8. Elforbruget til pumpning af spildevand ligger 5% over forbruget i 2011, hvilket bl.a. tilskrives store nedbørsmængder i efteråret. Transport af spildevand i kloaksystemet Transporteret spildevand 23,3 mio. m 3 Regnvandsbetinget udløb 4,8 mio m 3 3,3 tons fosfor 12,8 ton kvælstof Recipient kwh El-energi Håndtering Pumpning af spildevand 546 tons affald Spildevand 18,5 mio m3 127 tons fosfor 771 tons kvælstof tons BI 5 Renseanlæg Figur Procesdiagram for transport af spildevand i kloaksystemet Miljøredegørelse

26 Rensning af spildevand Atmosfæren 529 tons kvælstof 19,4 mio m tons fosfor 771 tons kvælstof tons BI 5 Renset vand 6,8 tons fosfor 80 tons kvælstof 37 tons BI 5 Recipient 7,9 mio kwh El tons hjælpestoffer Mekanisk, Biologisk, Kemisk behandling tons slamtørstof 120 tons fosfor 162 tons kvælstof Landbrug Anden afsætn tons fedt 670 tons affald 1,8 mio m 3 biogas 0,8 mio m 3 losseplads gas Gasmotor 4,6 mio kwh El 7,4 mio kwh varme Figur Procesdiagram for rensning af spildevand på renseanlæg Det samlede elforbrug ligger på niveau med forbruget i Resultatet af den gennemførte egenkontrol af udløbet fremgår af nedenstående tabel i form af udnyttelsen af udlederkravet pr. stof pr. anlæg angivet i %. På basis af egenkontrolmålingerne udregnes et kontroltal. Forholdet mellem dette kontroltal og kravværdien er udnyttelsen af udlederkravet. Ligeledes er udregnet et indeks for kravoverholdelse. Indekset er en simpel middelværdi af alle udnyttelser for gældende krav undtagen temperatur - jo lavere værdi, jo bedre. 26 Esbjerg Forsyning A/S

27 Egenkontrol 2012 Kontrolværdi i forhold til kravværdi i % ph SS Total-N NH4-N Total-P BI 5 COD Temperatur Ilt Bramming Nord OK OK Bramming Syd (delvis nedlagt) Ok OK Gørding OK OK Darum OK OK Endrup Vejrup Lav ph Lav ph OK OK Ribe OK Gredstedbro OK OK Spandet (nedlagt) Roager (nedlagt) Mandø OK Esbjerg Øst OK Esbjerg Vest OK Lav ilt% Indeks for kravoverholdelse Tabel Egenkontrol Indeks for kravoverholdelse er lavere end i 2011 hvor det lå på 26. Reduktionen kan tilskrives, at der ikke i 2012 har været væsentlige problemer med at holde ammoniumudledningen fra Ribe og Gredstedbro nede. Transport af spildevand i perioden Transport af spildevand i perioden Parameter Enhed Transporteret spildevand mio. m 3 25,5 20, ,2 23,3 Regnvandsbetinget udløb 1 mio. m 3 4,8 4,8 4,8 4,8 4,8 Regnvandsbetinget udløb COD 1 tons Regnvandsbetinget udløb Total-kvælstof 1 tons 12,8 12,8 12,8 12,8 12,8 Regnvejrsbetinget udløb Total-fosfor 1 tons 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 1) Mængder i henhold til Spildevandsplanen Der er ved nedlæggelse af overfaldsbygværker de senere år sket en reduktion af de regnvandsbetingede udløb. Denne reduktion er ikke blevet kvantificeret, men forventes at ske i løbet af Tabel Transport af spildevand i perioden Miljøredegørelse

28 Forbrug af energi- og hjælpestoffer Parameter Enhed El MWh Vandværksvand m Brændstof til biler Liter ) 1) Brændstofforbrug er flyttet til fællesopgørelse i tabel 8.1 Tabel Forbrug Produktion Parameter Enhed Affald tons Tabel Produktion Miljøforhold Parameter Enhed Henvendelser vedr. lugtgener Antal Borgerhenvendelser Antal Arbejdsulykker Antal Tabel Miljøforhold Rensning af spildevand for perioden Spildevand, som ledes ind på renseanlæggene, bliver løbende analyseret af både eksternt akkrediteret laboratorium og Esbjerg Forsynings eget driftslaboratorium. Alle egenkontrolresultater udført af akkrediteret laboratorium bliver læst ind i databasen Winspv på Danmarks Miljøportal. Sammenligning af de opnåede resultaterne fra de 2 laboratorier stemmer overens. Dog er der for mængden af BI5 tilledt til renseanlæggene en afvigelse, som tilskrives en ikke nærmere identificeret uoverensstemmelse ved indlæsning i WINspv. Det betyder, at den tilledte mængde BI5 bliver mindre, end vores egne beregninger viser. Idet forholdet mellem COD- og BI5 belastningen erfaringsmæssigt ligger mellem 2 og 3 vurderes den i WINspv beregnede værdi at være for lav. 28 Esbjerg Forsyning A/S

29 Belastningen af anlæggene opgøres på basis af 6-12 stikprøver afhængig af anlæggets størrelse. Det betyder, at den belastning der opgøres ikke er absolut, men at den reelle belastning med stor sikkerhed ligger i området ±15 % af den angivne værdi. På dette grundlag er det ikke relevant at kommentere de udsving der er i de angivne belastninger fra år til år. Spildevand og slam ind på rensningsanlæggene Parameter Enhed Spildevand mio. m 3 20,7 15,9 17,2 19,4 18,5 COD Tons BI 5 Tons Total-kvælstof Tons Total-fosfor Tons Fedt og flotationsslam Tons Tabel Spildevand og slam mængder Forbrug af energi- og hjælpestoffer Parameter Enhed El MWh Naturgas 1000 Nm Flaskegas Tons 2,9 3,4 4,2 3,1 4,2 Lossepladsgas 1000 Nm Hjælpestoffer Tons Vandværksvand m Brændstof til biler Liter ) 1) Brændstofforbrug er flyttet til fællesopgørelse i tabel 8.1 Tabel Forbrug af ressourcer på renseanlæggene Miljøredegørelse

30 Udledning og produktion Parameter Enhed Renset spildevand mio. m 3 20,1 15, ,8 18,6 COD Tons BI 5 Tons Total-kvælstof Tons Total-fosfor Tons 7,7 4, ,8 Suspenderet stof Tons Slam Tons tørstof (TS) Affald Tons Biogas 1000 Nm El MWh Varme GJ Tabel Udledning og produktion Miljøforhold Parameter Enhed Indeks for kravoverholdelse* Rensningsgrad Total N % 89,5 91,2 90,4 90, Rensningsgrad Total P % 94,2 96,1 95,8 93,1 94,6 Rensningsgrad BI 5 % 99,2 99,3 98,9 99,2 99,3 Rensningsgrad COD % 95,7 95,6 95,9 96,4 96,7 Lugtklager Antal Støjklager Antal Arbejdsulykker Antal *) Middel af alle kontroldata/kravværdi Tabel Miljøforhold for renseanlæggene 30 Esbjerg Forsyning A/S

31 Miljøredegørelse

32 8. Andre væsentlige miljøforhold 8.1 Administrationsbygningen på Ravnevej Administrationen på Ravnevej 10 er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling og Miljømyndigheden og er ved tidligere miljøtilsyn kategoriseret som en Niveau 1 virksomhed. Dette har betydet, at der er foretaget miljøkortlægning af Administrationsbygningen. Nedenstående tabel viser resultat af kortlægningen og de væsentlige miljøpåvirkninger. 8.2 Affald Det stigende fokus på affaldsområdet og kildesortering har medført, at der løbende kommer nye fraktioner med i registreringen. Affaldsmængder der afleveres fra Ravnevej 10 stammer dels fra Administrationen, men fraktionen Jern og metal stammer især fra renovering, reparation og udskiftning af vandog varmeledninger. Se affaldsfraktioner og mængder Fig og Tabel Miljødata for perioden Parameter Enhed El-forbrug 1 kwh Varmeforbrug 1 GJ Vandforbrug 1 m³ Papirforbrug kg Tonerforbrug stk Brændstofforbrug liter Affald (total) ton 213,1 262,9 248, ) Ressourceforbruget (vand, varme og elforbrug) på Ravnevej 10 opgøres via en fordelingsnøgle mellem Esbjerg Forsyning og Syd Energi. Fordelingsnøglen er bestemt ud fra de 2 virksomheders arealer. Fra 2010 er elforbruget blevet aflæst via bimålere. Tabel 8.1: Miljøkortlægning Administrationsbygningen. 32 Esbjerg Forsyning A/S