FORORD. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre."

Transkript

1

2 FORORD I en tid hvor praksisnær kompetenceudvikling og skolernes bestræbelser på at leve op til det Nye AMU ruller gennem vores skolesystemer, kommer støtte til institutionernes uddannelsesplanlægning på dagsordenen. Et vigtigt redskab i at kunne arbejde fleksibelt og praksisnært i planlægningen af konkrete uddannelsestilbud til institutionerne er at bringe Individuel Kompetenceafklaring (IKA) i anvendelse. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre. Der har været meget snak om IKA programmet. De sidste år har det været et tilbagevendende tema på EPOS konferencer og seminarer, på samme måde som det har været det på andre efteruddannelsesområder i AMU. Alle skoler, der er godkendt til en fælles kompetencebeskrivelse er godkendt til IKA. Alligevel er det kun få af vores skoler, der anvender programmet. På den baggrund har EPOS bedt Undervisningsministeriet om midler til udvikling af materiale, der kan anvendes i forbindelse med skolernes brug af IKA. Vi fik pengene. Materialet er nu færdigt og fortæller om de organisatoriske forudsætninger, metoderne og de materialer, der tydeliggør formålet med programmet. Arbejdet viser, at det er vigtigt at skelne mellem visitering og afklaring. I nogle tilfælde vil en visitationssamtale være fuldt tilstrækkelig til at afklare kursisternes indplacering på et kursus. Vi regner med, at rapporten gør det overskueligt for skolerne at gå i gang med IKA og hjælper til med svar på spørgsmål som: - Hvordan vurderer vi, om kursistens kompetencer er gode nok til at blive anerkendt? - Kan alle typer af uddannelsesmål afklares i forhold til den enkelte kursist? Og ikke mindst - Eksempler som skolerne kan bruge i forbindelse med afklaring og uddannelsesplanlægning. Rapporten er et inspirationsmateriale. Det kan i sin eksemplariske udformning danne model for andre fagområders udvikling af materialer. Mange gode kræfter har arbejdet sammen om at lave rapporten, men det er især Social- og Sundhedsskolen i Næstved, der har trukket læsset også som penneførere. Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Social- og Sundhedsskolen i Ringkøbing og Socialog Sundhedsskolen i Nykøbing F har givet inspiration og positive bidrag sammen med Undervisningsministeriet. Vidensdeling. Hvis I har kommentarer eller erfaringer fra jeres egne IKA forløb, bedes I sende dem elektronisk til EPOS. Så vil de blive lagt ud på vores hjemmeside. God læselyst. EPOS 26. juli

3 Fakta GUIDE I BRUG AF INSPIRATIONSHÆFTET... 1 RESUME... 3 ORGANISATORISK BAGGRUND... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 ADGANGSKRAV- HVEM KAN DELTAGE I IKA?... 5 VARIGHED... 5 DELTAGERBEVIS... 5 AFHOLDELSESFORMER... 5 ØKONOMI... 5 REGISTRERING OG INDBERETNING... 6 ET IKA-FORLØB FRA START TIL SLUT... 7 INDHOLD OG METODER INDHOLD I IKA METODER TIL VURDERING AF KOMPETENCER KRAV TIL VEJLEDERKOMPETENCER Eksempler EKSEMPEL METODER TIL AFKLARING AF FAST PERSONALE METODER TIL AFKLARING AF UFAGLÆRTE EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL Bilag OVERSIGT OVER BILAG Maj 2004

4 Side 1 Guide i brug af inspirationshæftet I dette hæfte kan du finde inspiration til at komme i gang med at tilrettelægge og gennemføre aktiviteten Individuel kompetenceafklaring. Hæftet er delt op i to afsnit. Første del er en faktadel, der også kan fungere som opslagsdel. Anden del består af eksempler på nogle meget forskellige områder, hvor IKA kan anvendes. I hæftet anvendes en række begreber. Her gives en oversigt over hvordan vi definerer begreberne: Kvalifikationer Kompetencer Formelt erhvervede kompetencer Realkompetencer Jobprofil Jobkompetencekrav Arbejdsmarkedsuddannelse, AMU-kursus, uddannelsesmål FBK Viden og færdigheder erhvervet gennem uddannelse. Er relativt definerbare og stationære. Kvalifikationer sætter én i stand til at løse en veldefineret opgave på en veldefineret måde. Viden og færdigheder erhvervet gennem aktiv læring i en livslang proces. Kompetencer er foranderlige og værdien af dem viser sig i konkrete situationer. Kompetencer sætter én i stand til at løse også ikke veldefinerede opgaver på en god måde. Kompetencer erhvervet gennem f.eks. uddannelse og som derfor let kan dokumenteres, dvs. det man bør kunne f.eks. som følge af en uddannelse. Kompetencer erhvervet gennem erfaring og forskellige former for læring, dvs. det man reelt kan. Kan ikke nødvendigvis dokumenteres umiddelbart og hænger ikke nødvendigvis sammen med det, man har lært i en uddannelse. Beskrivelse af en medarbejders arbejdsopgaver på en given arbejdsplads, dvs. en beskrivelse af de faktiske forhold. En beskrivelse af de kompetencer, der er nødvendige for at klare de beskrevne arbejdsopgaver. Betegnelserne dækker over samme begreb og bruges ofte lidt i flæng. Fælles kompetencebeskrivelse. En fælles kompetencebeskrivelse har til formål at beskrive målene og rammerne for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. FKB en indeholder bl.a. en samling af uddannelsesmål, der tilsammen udgør det uddannelsestilbud, der er relevant for at udfylde et bestemt jobområde. Maj 2004

5 Side 2 Åbent værksted Uddannelseskonsulent, IKAlærer, vejleder En afholdelsesform for arbejdsmarkedsuddannelser. Kursister, der deltager på forskellige arbejdsmarkedsuddannelser kan være sammen om fælles oplæg osv. men i øvrigt arbejde med opgaver, der vedrører deres eget kursus. Der vil være forskelligt fra skole til skole, hvem der er ansvarlig for IKA-opgaven. Her anvendes stillingsbetegnelserne tilfældigt. Maj 2004

6 Side 3 Resume IKA betyder individuel kompetenceafklaring og er primært uddannelsesinstitutionernes redskab til at hjælpe kursister til at komme på en arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en Fælles kompetencebeskrivelse. På IKA foregår en realkompetenceafklaring og en realkompetencevurdering i forhold til på forhånd udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en Fælles kompetencebeskrivelse. Et IKA-forløb er altid individuelt og munder ud i en personlig uddannelsesplan. Forud for IKA er en del forberedelse for såvel arbejdsplads og uddannelsesinstitution som for den enkelte medarbejder o Arbejdspladsen udarbejder jobprofiler og kompetencebeskrivelser o Arbejdsplads og uddannelsesinstitution vælger hvilke arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante i et IKA-forløb o Uddannelsesinstitutionen udarbejder opgaver, test og øvelser o Medarbejderen forholder sig til eget behov for afklaring. IKA kan udbydes af de skoler, der er godkendt til en eller flere Fælles kompetencebeskrivelser. Maj 2004

7 Side 4 Organisatorisk baggrund Individuel kompetenceafklaring (IKA) er beskrevet i Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (lov nr. 446 af 10/06/2003) 15 med tilhørende vejledning nr af 19/12/2003. Loven kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside Vær opmærksom på evt. nye versioner. Individuel At afklaringen er individuel betyder, at kursister afklares enkeltvis, - hver kursist har således sit eget forløb og skal ikke være på kurset kortere eller længere tid end nødvendigt. Kompetenceafklaring Ved IKA afklares såvel formelle kompetencer som realkompetencer, således at der kan sammensættes et uddannelsesforløb, der præcist passer til den enkelte kursist. Der er fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder snarere end mangler. Kompetenceafklaring foregår altid op imod noget, dvs. at kursistens samlede kompetencer sammenholdes med kendte uddannelsestilbud, dvs. arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag. Formål og mål Formål med IKA er at afklare, vurdere, anerkende og dokumentere den enkelte kursists faglige og generelle erhvervsrettede og almene forudsætninger og kompetencebehov med henblik på individuel planlægning af AMU-kurser bestående af arbejdsmarkedsuddannelserne / enkeltfag indenfor fælles kompetencebeskrivelser (FKB). Målet med IKA At kursisten får afklaret sine realkompetencer og får vurderet dem i relation til et eller flere på forhånd udvalgte arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag optaget i en FKB At kursisten i samarbejde med vejlederen og på baggrund af afklaringen udarbejder en konkret uddannelsesplan for det efterfølgende forløb. Hvis resultatet af IKA en er, at kursisten ikke har behov for AMUuddannelse, skal der ikke skrives en uddannelsesplan. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen på Individuel kompetenceafklaring og visitation. Ved visitation vurderes, om en deltager er egnet til optagelse på en bestemt uddannelse. Visitation bruges således af uddannelsesinstitutionen til sammensætning af et hold til en uddannelse. Forudsætningen for at IKA kan gennemføres er, at uddannelsesinstitutionen kan identificere hvilke arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der er relevante i forhold til kursistens jobprofil og jobkompetencekrav. (Se afsnittet Et IKA-forløb fra start til slut side 7). Maj 2004

8 Side 5 IKA giver mulighed for at: uddannelsesinstitutionen kan tilbyde kursisterne de rette uddannelser medarbejderen kan udvikle sig ved at komme på de rette uddannelser i stedet for at spilde tiden med noget han/hun ved i forvejen. arbejdsgiveren kan sende en medarbejder på netop den uddannelse han/hun har behov for. IKA kan således indgå i uddannelsesplanlægningen på en arbejdsplads. Adgangskrav- hvem kan deltage i IKA? Den ny udvidede adgang til AMU gælder også for IKA en. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde IKA til alle, men de økonomiske vilkår varierer, afhængig af deltagerens baggrund. Alle, der hører under AMU s målgruppe, kan deltage gratis. Øvrige deltagere får ikke VEU-godtgørelse som AMU-målgruppen, men skal ikke betale for IKAforløbet. IKA kan afholdes som indtægtsdækket virksomhed for ledige, der ikke har ret til selvvalgt uddannelse. Varighed Varigheden af et forløb er individuelt, varierende fra ½ dag til 1 uge. Det er væsentligt, at forløbet har en varighed, der bl.a. giver deltagerne mulighed for at formulere deres egne behov. Deltagerbevis Uddannelsesstedet udsteder deltagerbevis til de deltagere, som har opnået formål og mål for IKA en. Dette bevis skal indeholde bestemte oplysninger (se Vejledning om individuel kompetenceafklaring, punkt 4) og beviset er deltagerens personlige dokument. Afholdelsesformer Grundideen i IKA er, at afklaringen er en proces baseret på praktisk afklaring og en dialog med vejlederen om resultatet af afklaringen. På baggrund af dette kan IKA ikke foregå som fjernundervisning. IKT kan dog indgå som redskab i kompetencevurderingen. IKA kan med fordel foregå i værksteder, evt. åbent værksted, men kan også være virksomhedsforlagt. Økonomi IKA takseres med den til enhver tid gældende takst, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog, der kan hentes på Det er muligt at afklare og vurdere de fleste for kompetencer på et IKA-forløb, men nogle metoder er meget ressourcekrævende. Vurdering af færdigheder kræver f.eks. tilstedeværelse af personer til deltagelse i dilemmaspil samt IKA-lærer, der kan observere kursistens færdigheder og efterfølgende give tilbagemeldinger. Dvs. at der anvendes mange lærerkræfter på denne type afklaring. Andre afklaringsformer er mindre ressourcekrævende, men generelt må siges, at det kan være svært at opfylde kriterierne for den pædagogiske planlægning med Maj 2004

9 Side 6 de ressourcer, der er til rådighed. Ved planlægning af IKA-forløb må derfor tænkes på at blande metoderne og evt. benytte sig af allerede eksisterende hold som base for afklaringen. Registrering og indberetning Et IKA forløb bliver registreret som en AMU-uddannelse. Dvs. at man følger samme procedure for optagelse, registrering og indberetning. Koden for Fælleskataloget er 2735 og koden for IKA er Maj 2004

10 Side 7 Et IKA-forløb fra start til slut IKA kan indgå i arbejdspladsens uddannelsesplanlægning. Her er et eksempel på en proces opdelt i fem faser. Nogle af begreberne er defineret på side 1. De enkelte faser uddybes under figuren. 1. Jobprofil og jobkompetencekrav På arbejdspladsen afklares hvilket job deltageren har, dvs. hvilke opgaver han/hun udfører nu eller skal udføre i fremtiden. Det afklares hvilke kompetencer, der er nødvendige for at udføre disse opgaver. 2. Udvælgelse af uddannelsesmål På baggrund af dette vurderer uddannelseskonsulent fra skolen hvilke arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der indeholder de kompetencer, deltageren har brug for. 3. Forberedelse til IKA Inden IKA afklarer kursisten evt. sammen med sin leder, hvilke uddannelsesmål, der skal afklares i forhold til. 4. Individuel kompetenceafklaring På IKA afklares hvilke kompetencer deltageren allerede besidder, set i relation til uddannelsesmålene. 5. Uddannelsesplan På IKA laves en individuel uddannelsesplan over de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der er relevante for at opnå de ønskede kompetencer 1. Jobprofil og jobkompetencekrav Inden det besluttes, at en medarbejder skal på et IKA-forløb, ligger en række opgaver, som arbejdspladsen skal varetage. IKA bliver således et element i arbejdspladsens uddannelsesplanlægning. På arbejdspladsen afklares stedets værdigrundlag og visioner ligesom indsatsområder beskrives. Yderligere udarbejdes kompetencebeskrivelser for de enkelte medarbejdergrupper og jobprofiler for de enkelte medarbejdere. Visioner Indsatsområder Værdigrundlag Kompetence beskrivelse for medarbejdergrupper Jobprofil for de enkelte medarbejdere Jobprofil for Anna Maj 2004

11 Side 8 2. Udvælgelse af uddannelsesmål Ud fra de kompetencer arbejdspladsen efterspørger, er det uddannelseskonsulentens opgave at afklare hvilke FKB, der arbejdes ud fra og yderligere hvilke uddannelsesmål, der kan være relevante. Der udvælges en række uddannelsesmål, som relaterer sig til området. Den endelige udvælgelse af uddannelsesmål, der skal vurderes på, foregår evt. på selve IKA-forløbet. Udvælgelsen kræver dels, at uddannelseskonsulenten kender arbejdsfeltet og dels, at han/hun kan sætte sig ind i arbejdspladsens behov og har overblik over uddannelsesmålene indenfor den aktuelle FKB. Hvis arbejdspladsen f.eks. efterspørger noget om demens, bliver det uddannelseskonsulentens opgave at finde frem til de uddannelsesmål, der kan være aktuelle i den situation. Som en hjælp til denne udvælgelsesprocedure kan oprettes en database, hvor nøgleord fra samtlige uddannelsesmål registreres. Herefter kan uddannelseskonsulenten søge på relevante ord, f.eks. demens, kommunikation, dokumentation osv., hvorved der fremkommer en liste over uddannelsesmål, der er registreret med netop det søgte nøgleord. Det vil være et relativt stort arbejde at oprette en sådan database, men dels skal det kun gøres en gang, og dels kan det bevirke, at arbejdspladsen selv kan gøre en del af forarbejdet, hvis de gives adgang til denne. 3. Forberedelse til IKA Den enkelte kursist forbereder sig til IKA-forløbet ved at indsamle dokumentation for sine egne formelle kompetencer (uddannelsesbevis, kursusbeviser, AMUbeviser osv.). Desuden medbringes jobprofil. Yderligere overvejer kursisten hvilke kompetencer, hun mener at have erhvervet sig i kraft af sin arbejdserfaring og lignende,- dette drøftes evt. med arbejdsgiver. Samtidig afklares også hvis det er muligt hvilke uddannelsesmål, der skal vurderes i forhold til. Der er i princippet tre muligheder: Hvis en kursist er helt blank på et felt, er det unødvendigt med afklaring Hvis en kursist kan dokumentere, at hun har de fornødne kompetencer indenfor et felt, er det unødvendigt med afklaring (formelt erhvervede kompetencer) Hvis en kursist er i tvivl om hun besidder de efterspurgte kompetencer, er afklaring relevant (realkompetencer). Individuel kompetenceafklaring anvendes således udelukkende, hvis der er tvivl om kursistens kompetencer. 4. Individuel kompetenceafklaring Skolen har på forhånd udarbejdet test, øvelser eller opgaver til det enkelte uddannelsesmål. Materialet kan tage hensyn til kursisternes forskellige læringsstile. I IKA-forløbet kan kursisten så vælge det materiale, som passer bedst til hendes læringsstil. Se afsnittet Indhold og metoder s.10 for flere detaljer. Maj 2004

12 Side 9 5. Uddannelsesplan På baggrund af IKA en skal der udarbejdes en uddannelsesplan for den enkelte deltagers efterfølgende behov for AMU-uddannelse. Uddannelsesplanen er således en konkret plan for efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag optaget i en FKB. Hvis IKA en viser, at deltageren ikke har behov for AMU-uddannelse eller anden uddannelse, skal der ikke laves en uddannelsesplan. Maj 2004

13 Side 10 Indhold og metoder Indhold i IKA IKA kan indeholde 4 elementer 1. Studie- og uddannelsesvejledning (obligatorisk) 2. Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder (valgfrit) 3. Afprøvning af almene færdigheder (valgfrit) 4. Udannelsesforberedelse til AMU-uddannelse (valgfrit) Da IKA er individuel afklaring, er det op til den enkelte kursist og IKA-læreren at lave en kombination af de forskellige muligheder, således at den enkelte får præcis det, han eller hun har brug for. Flere kursister kan afklare sig samtidig, men aldrig på traditionelle hold. Dvs. at der ikke kan laves et fælles forløb for flere kursister. Dog kan flere kursister arbejde med de samme områder på samme tid. Se eksemplerne senere. Studie- og uddannelsesvejledning Studie- og uddannelsesvejledning indgår altid i IKA, enten som en integreret del af den praktiske afklaring. Dvs. at der foregår en dialog mellem kursist og vejleder om kompetencer, uddannelsesbehov og uddannelsesplan efterhånden som kompetenceafklaringen skrider frem. som eneste element, hvis det undtagelsesvis viser sig, at kursistens kompetencer kan vurderes og anerkendes udelukkende ud fra en samtale, hvorefter en uddannelsesplan kan lægges (se eksempel 5) Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder Med praktisk afprøvning menes, at kursisten afklarer og får vurderet sine kompetencer f.eks. ved hjælp af praktiske øvelser eller opgaver. Det er altså ikke nok, at kursisten blot følger en undervisning eller fortæller vejlederen om sine kompetencer. Da forskellige kursister skal afklares og vurderes i relation til forskellige uddannelsesmål, kan principperne for åbent værksted anvendes. Dvs. at den enkelte kursist arbejder med den eller de opgaver, der er relevante for ham/hende, uafhængig af hvad de øvrige kursister i rummet foretager sig. I mange tilfælde vil man kunne genanvende nogle af de opgaver, der i forvejen anvendes på Arbejdsmarkedsuddannelserne som afsæt for kompetencevurdering i IKA. Afprøvning af almene færdigheder Det afklares og vurderes om kursisten har tilstrækkelige almene færdigheder til at kunne følge den ønskede uddannelse. Afklaringen kan f.eks. foregå sammen med den faglige afklaring, - f.eks. ved at der i den faglige afklaring indgår læsning af manualer, forskellige udregninger osv. Maj 2004

14 Side 11 Udannelsesforberedelse Uddannelsesforberedelse kan være en del af et IKA-forløb, hvis kursist og vejleder i fællesskab vurderer, at det kan forbedre mulighederne for at kursisten kan gennemføre den efterfølgende uddannelse. Uddannelsesforberedelse kan indeholde 1. Faglig uddannelsesforberedelse, f.eks. træning gennem opgaver og øvelser i værksted 2. Almen uddannelsesforberedelse, f.eks. studieteknik, øvelse i læsning/skrivning, regning og matematik, informationsteknologi og fremmedsprog Uddannelsesforberedelsen er individuel og består primært af øvelser, der har direkte relevans for den efterfølgende uddannelse. Der er altså ikke tale om egentlig uddannelse. Metoder til vurdering af kompetencer IKA-forløbet er typisk sammensat af en række opgaver, test, øvelser osv. som hver især bidrager til at vurdere kursistens kompetencer i forhold til målene. Den enkelte kursist gennemgår de elementer, der er relevante for netop hende eller ham. Nogle kursister kan have problemer med at formulere sig på skrift, hvorved det kan fremstå, som om de ikke kan besvare spørgsmålene, selv om de har tilstrækkelig viden. Andre kursister blokerer, når de skal lave situationsspil og har dermed ikke reel mulighed for at vise, hvad de kan i denne situation. På baggrund af dette, kan man lave forskellige opgaver, der tilgodeser kursisternes forskelligheder. For at tilgodese forskellige læringsstile kan forløbet yderligere tilrettelægges sådan, at den enkelte kursist kan vælge at dokumentere sine kompetencer visuelt (beskrive, tegne, lave planche osv.), auditivt (forklare, diskutere) eller kinæstetisk (vise, udføre, situationsspil). Den enkelte kursist behøver ikke nødvendigvis at vide en mase om læringsstile for at kunne træffe sit valg. Han eller hun vil formentlig søge den opgave, der virker mest tryg, hvilket bevirker at han/hun får mulighed for at yde sit bedste. I bilagene er givet en række eksempler på, hvorledes de forskellige uddannelsesmål kan afklares og vurderes på et IKA-forløb. Mål kan opdeles i forskellige typer. Det særlige for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er, at vi arbejder med mange bløde mål,og de kompetencer, der forholder sig til det. Der skal for eksempel afklares i forhold til medarbejdernes evner til at kunne håndtere svære situationer i omgangen med borgerne. Børn, unge og voksne. Bløde mål er et tværsnit af begreberne viden, holdninger og færdigheder. Det kan også udtrykkes på den måde, at uddannelserne altovervejende er færdigheds- eller handlingsmål. Men bag det at kunne handle, ligger der implicit, at man har forstået baggrunden, altså fået den viden, der fører til de holdninger, som giver sig udtryk i konkrete handlinger eller en professionel adfærd. Maj 2004

15 Side 12 Vidensmål At afklare deltagerne under ovennævnte forudsætninger giver mulighed for at arbejde med vidensmål. Det er legitimt og nyttigt. Et vidensmål kan f.eks. være: a) Opnår viden om fysiske, psykiske og sociale handicap, herunder betydningen af kriser b) At have viden om lovgrundlaget for området, kende egne rettigheder og pligter Et vidensmål kan angives på et bestemt niveau. Niveauet angives ved hjælp af de ord der bruges. Kendskab til, angiver f.eks. det laveste niveau, viden om.. angiver et mellemniveau og indsigt i. angiver det højeste niveau. Mht. vidensmål testes om kursisten har en bestemt efterspurgt viden på et givet felt. Denne type mål kan afklares på uddannelsesinstitutionen, f.eks. i form af mundtlige eller skriftlige spørgsmål om teorien eller evt. multiple choice. Teorien kan kombineres med en konkret situation, således at der arbejdes med en case, hvor teorien anvendes for at forklare fænomener i situationen eller komme frem til relevante handlingsforslag. Der kan evt. inddrages elektroniske besvarelser. Holdningsmål og færdighedsmål Bør afklares i samme ramme. Det er vigtigt at holdningerne kommer til udtryk i handlinger eller adfærd. For så vidt er det afklaringen uvedkommende, om deltageren har den ene eller anden holdning, men ganske afgørende, hvordan deltageren handler i praksis i den professionelle faglige sammenhæng. Et færdighedsmål kan f. eks være: a) Kan aktivere den ældre borger fysisk, psykisk og socialt med henblik på at forebygge sygdomme, svækkelse og isolation b) Kan formidle observationer til kolleger og øvrige samarbejdspartnere, herunder pårørende Færdighedsmål findes også på flere niveauer. Det laveste niveau indebærer, at man kan løse en konkret opgave, herefter at man kan planlægge og løse en opgave, hvor det højeste niveau indebærer at man kan vurdere et behov og planlægge og løse en opgave også i mere komplekse situationer. Et færdighedsmål kan i princippet kun afklares i praksissituationer. Derfor kan virksomhedsforlagt IKA være en løsning, altså at IKA-læreren vurderer kursistens kompetencer i autentiske situationer. Dette kan imidlertid være forbundet med større praktiske problemer, ligesom der er en vis risiko for, at det bliver arbejdsprøvning frem for kompetenceafklaring. Som alternativ kan anvendes dilemmaspil, case-arbejde med praktisk løsning af opgaverne eller udførsel af konkrete instrumentelle opgaver. Denne løsning kan være meget ressourcekrævende på et IKA-forløb, fordi der både skal anvendes skuespillere og observatører. Som et alternativ kan anvendes case-arbejde eller spørgsmål, hvoraf det fremgår, om kursisten har baggrundsviden og ideer til løsning af praktiske opgaver. Men her skal man altså være opmærksom på, at der ikke måles op imod det konkrete mål, men i stedet om kursistens forudsætninger for at opfylde målet. Maj 2004

16 Side 13 Krav til vejlederkompetencer Der stilles ikke specifikke krav til en vejleder på IKA-forløb, f.eks. i form af en formel vejlederuddannelse, men vejlederen skal kunne afklare og vurdere kursisternes kompetencer i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag kursisten skal afklares i forhold til. Dette kræver faglige, generelle og almene kvalifikationer, herunder indsigt i og erfaring med AMU-systemet, de fælles kompetencebeskrivelser og de enkelte uddannelser foruden gode evner til kommunikation samt evne til at se ressourcer. gennemføre forløbet i et ligeværdigt samarbejde og dialog med den enkelte kursist, herunder også udarbejde uddannelsesplan. Dette kræver bl.a viden om og erfaring med voksenuddannelse og forskellige læringsstile. samarbejde og koordinere med andre, hvis opgaverne vedrørende afklaring, vurdering, anerkendelse og uddannelsesforberedelse deles af flere aktører. Kursisten er hovedpersonen og deltager aktivt i afklaringen og er medbestemmende i hele forløbet. Derfor skal kursisten inden starten kende formål og mål for IKA Maj 2004

17 Side 14 Eksempler I det følgende gives 5 eksempler på kompetenceudviklingsforløb, hvor IKA har været en del af processen. Eksemplerne suppleres med bilag i form af skemamateriale, eksempler på afklaringsmetoder osv. I udvælgelsen af eksemplerne er der lagt vægt på at dække såvel det pædagogiske som det social- og sundhedsmæssige område, således at eksemplerne forhåbentlig kan have en overføringsværdi, når man på den enkelte skole skal i gang med afklaring og uddannelsesplanlægning. Eksempel 1 Omstrukturering i en kommune En kommune har udarbejdet en virksomhedsplan og har i den forbindelse fastlagt nogle indsatsområder. Der har været en del klagesager i forbindelse med hjemmeplejens ydelser og i lyset af fritvalgsordningen ønsker man at sætte fokus på kvaliteten af de udførte opgaver. Samtidig ønsker man også at sætte fokus på plejen af de ældre, som jo netop udgør kernen i ydelserne. I kommunen er ansat mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter men også en del ufaglært personale som endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker en social- og sundhedsuddannelse. Eksempel 2 Omstrukturering i social- og psykiatriområdet En arbejdsplads står overfor større nedskæringer. Alle medarbejdere skal overveje ønsker for uddannelse, idet man dels ønsker at opkvalificere de medarbejdere, der skal blive på arbejdspladsen og dels ønsker at give de øvrige så gode betingelser som muligt. En stor del af medarbejderne er ufaglærte. Arbejdspladsen har udarbejdet en virksomhedsplan med jobprofil og kompetencebeskrivelser for de enkelte medarbejdergrupper. Maj 2004

18 Side 15 Eksempel 3 Indførsel af elektroniske patientjournaler En arbejdsplads skal indføre elektroniske patientjournaler og alle medarbejdere skal oplæres i dette. Medarbejdernes kompetencer mht. IKT er meget forskellige. For at sikre, at alle medarbejdere vil være i stand til at få udbytte af undervisningen i brug af elektroniske patientjournaler, har arbejdsgiveren udarbejdet et spørgeskema, der skal danne grundlag for efterfølgende uddannelse. Eksempel 4 Etablering af boliger til borgere med demens En kommune har besluttet at opføre en række boliger for borgere med demens borgere. Kommunen har tre plejecentre, som alle huser en del borgere med demens, men man har ikke noget egentligt demensafsnit. Efter opførelsen af de nye boliger, vil borgere med demens fra de tre plejecentre blive samlet ét sted, men også borgere fra eget hjem vil blive tilbudt plads der. I denne forbindelse ønsker kommunen at sikre, at medarbejderne har de bedste forudsætninger for at varetage opgaverne med borgerne med demens. Eksempel 5 Kompetenceudvikling inden for FKB en Pædagogisk arbejde med børn og unge Der er i 4 kommuner et ønske om kompetenceudvikling af medarbejderne i daginstitutioner og i dagplejeområdet. Der er allerede forskellige tiltag i gang i den enkelte kommune. Derfor vil der være behov for kompetenceudvikling inden for meget forskellige områder. Den individuelle kompetenceafklaring anvendes i dette tilfælde som en del af et større forløb med praksisnær efteruddannelse, gennemført med delvist netbaseret læring i en åbentværksteds-model, lokale studiecaféer i kommunerne og en mentorordning etableret på arbejdspladsen. Maj 2004

19 Side 16 Eksempel 1 Omstrukturering i en kommune En kommune har udarbejdet en virksomhedsplan og har i den forbindelse fastlagt nogle indsatsområder. Der har været en del klagesager i forbindelse med hjemmeplejens ydelser og i lyset af fritvalgsordningen ønsker man at sætte fokus på kvaliteten af de udførte opgaver. Samtidig ønsker man også at sætte fokus på plejen af de ældre, som jo netop udgør kernen i ydelserne. I kommunen er ansat mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter men også en del ufaglært personale som endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker en social- og sundhedsuddannelse. Metoder til afklaring af fast personale Fælles forberedelse mellem arbejdsplads og uddannelsesinstitution Efter samtaler mellem kommune og uddannelseskonsulent er det klarlagt, at alle SSH ere i kommunen på sigt skal besidde de kompetencer der ligger i målene for: kvalitet i offentlig service aldring, forebyggelse og sygdom PC-bruger, brugerprogrammer Opgaven bliver nu, at hver enkelt kursist afklares i forhold til disse tre mål. Hvem kan hvad? Og hvem skal have suppleret med hvilke kurser? Der planlægges et IKA-forløb, hvor hver enkelt kursist bruger præcis så lang tid som det er nødvendigt for at få vurderet kompetencer i relation til disse mål, dog indenfor rammerne, dvs. mellem 4 timer og 5 dage. Forberedelse på uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen forbereder sig til dette ved at gennemgå alle delmålene for disse uddannelsesmål og beskrive hvorledes de enkelte kompetencer afklares og vurderes. Se bilag 1. Mange af målene indeholder mulighed for at stille spørgsmål, der afklarer deltagerens teoretiske baggrundsviden, en case der kan vise holdninger og hvordan viden søges anvendt i praksis samt en praktisk øvelse, der viser, hvordan deltageren inddrager såvel teoretisk viden som praktisk erfaring i en situation, der minder om virkeligheden. Der er nogle ressourcemæssige problemer i denne afklaring. Hvis alle målene skal afklares særskilt, vil det betyde, at den enkelte kursist skal igennem en lang række skriftlige opgaver, cases og praktiske øvelser, hvilket kan blive helt uoverskueligt. Vi forslår derfor, at der arbejdes med én case, der kæderne mål og opgaver sammen. Se eksempel på afklarende materiale i bilag 2. Maj 2004

20 Side 17 Organisering Denne IKA er berammet til at vare max. 3 dage. Hver enkelt kursist starter med at udfylde et skema, hvoraf det fremgår, hvilke kompetencer, de skal have afklaret. Skemaet kan med fordel være udfyldt hjemmefra i samarbejde med arbejdsgiver (se bilag 3). Ud fra kursisternes skema planlægges dagene, så alle har mulighed for at afklare netop de kompetencer, de har behov for. F.eks. kan fastsættes tidspunkter, hvor de kursister, der ønsker at arbejde gruppevis med opgave 1 og 2,er sammen. Opgave Aldring, forebyggelse og sygdom Individuel opgave Pc-bruger Opgave Kvalitet i offentlige serviceydelser Etablering af tre stande, hvor kursisten vælger blandt de skitserede muligheder. For at give kursister mulighed for at arbejde med noget i grupper, kan det være en fordel at sætte tider på, hvornår de enkelte stande er åbne. Kursisterne kan så skrive sig på, når det passer dem bedst. Den enkelte kursist skriver sig på, når det passer hende/ham at arbejde med de enkelte opgaver. Ind imellem arbejdes med individuelle opgaver. Når kursisten har gennemført de planlagte øvelser og opgaver, følger den individuelle samtale, og kurset afsluttes for hans/hendes vedkommende. Eksempel på skema Dag 1 Dag 2 Dag 3 Formiddag Formiddag Formiddag Intro, præsentation af afklaringsmuligheder Hver enkelt kursist finder ud af, hvilke opgaver hun har brug for at arbejde med (udfyld skema, se bilag 3). Arbejde individuelt eller i grupper med de relevante opgaver Arbejde individuelt eller i grupper med de relevante opgaver Eftermiddag Individuelle samtaler med udarbejdelse af uddannelsesplan Eftermiddag Individuelle samtaler med udarbejdelse af uddannelsesplan Eftermiddag Individuelle samtaler med udarbejdelse af uddannelsesplan Maj 2004

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål

Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Vejledning til skabelon til AMU-uddannelsesmål Skabelon til uddannelsesmål findes på FUHA s hjemmeside Link til skabelonen på fuha-info.dk under Efteruddannelse/For udviklere Skabelonen er udtryk for at

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Vejledning og rådgivning af patienter/klienter og pårørende 44351 Udviklet af: Lise

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse: Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedsassistentuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU

UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse

Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Informationsbrev til udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Netværksskabende aktiviteter for ældre og handicappede 44781 Udviklet

Læs mere

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til

VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november

Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Aktivitet og træningsteam Skanderborg Lokalcenter Præstehaven Vestervej 7, 8362 Hørning tlf.: 87 94 87 00 Organisatorisk placering Samarbejdsrelationer

Læs mere

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne Indhold: Al tilskudsberettiget AMU aktivitet pr.

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne Indhold: Al tilskudsberettiget AMU aktivitet pr. Statistikker over AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne 2000-2002 Indhold: Al tilskudsberettiget AMU aktivitet 2000-2002 pr. aktivitetstype Al tilskudsberettiget AMU aktivitet 2000-2002 pr. uddannelsesområde

Læs mere

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter

Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Illustration ved Lars-Ole Nejstgaard Tips og gode råd til samarbejde mellem AMU-udbydere og byggevareproducenter ved udvikling og gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse

- den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse SKOLEN UDEN MURSTEN - den fleksible, praksisnære AMU-uddannelse Forsøgs- og udviklingsprojekt viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Skræddersyet, individuel undervisning af pædagogmedhjælpere

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

Informationsbrev til alle godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse og alle efteruddannelsesudvalg

Informationsbrev til alle godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse og alle efteruddannelsesudvalg Informationsbrev til alle godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse og alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere. Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere

Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere. Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere 2 3 Om uddannelsesforløbet s Kursus- og Udviklings- Center tilbyder et uddannelsesforløb

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer

1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN. Navn. Uddannelsesretning og holdnummer 1 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede UDDANNELSESPLAN Navn Uddannelsesretning og holdnummer 2 Personlig uddannelsesplan Grundforløb for tosprogede Indholdsfortegnelse: Præsentation og

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Karrierespor. Forsvarsminister Søren Gade

Karrierespor. Forsvarsminister Søren Gade Karrierespor Vi må løbe den risiko, at soldaterne forlader forsvaret til fordel for erhvervslivet. For hvis forsvaret skal være et attraktivt valg for de unge, bliver vi nødt til at kunne tilbyde dem noget,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag

Ydelsesbeskrivelse. Social- og sundhedshjælperuddannelse. Ydelsesbeskrivelse gældende Lovgrundlag Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag LBK nr. 789 af 16/06/2015 Erhvervsuddannelsesloven BEK nr. 500 af 22/4/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning

Læs mere

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser

Mission. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser SOSU Nord Opgaver og formål SOSU Nord er en erhvervsskole med spidskompetencer inden for sundhed, omsorg og pædagogik SOSU Nord uddanner eleverne i tæt samspil med arbejdsgiverne Skolens uddannelser veksler

Læs mere

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan

Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Udfordringer og status i arbejdet med RKV fra lovovervågning til handlingsplan Lisbeth Bang Thorsen Kontorchef Kontor for arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen Disposition

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig, der drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje eller klub WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering skaber vejen

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

AMU FORÅR 2016 - PÆDAGOGIK

AMU FORÅR 2016 - PÆDAGOGIK AMU FORÅR 2016 - PÆDAGOGIK Velkommen til Social & SundhedsSkolen, Hernings kursuskatalog for 2016. I kataloget finder du tilbud om efteruddannelse indenfor sundheds- og ældreområdet, specialområdet og

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser

Sagsnr.: 113.161.021 GVU. En vejledning til Uddannelsesbogen. Undervisningsministeriet. Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser GVU En vejledning til Uddannelsesbogen Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser April 2006 1 Indledning Denne vejledning er udarbejdet med reference til Undervisningsministeriets

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog LÆRINGSAFTALEN Vejledning til Læringsaftalen Elevernes hæfter Idé-katalog i forhold til emner/kompetencemål 1 Projekt Læringsaftalen Vejledning til arbejdet med Læringsaftalen Formål At der arbejdes systematisk

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Dokument nr. 379573 Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august 2007.

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

GVU til PA 31.07.15-27.09.16

GVU til PA 31.07.15-27.09.16 Adgangskrav: Mindst 2 års relevant erhvervserfaring Grundskolens afgangsniveau i dansk, engelsk og Samfundsfag Fyldt 25 år Praktiske oplysninger: Undervisningstiden er 37 timer pr. uge incl. lektier. Den

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse REGLER FOR PRØVER... 2 FORMÅL... 2 MÅL... 2 KOMPETENCEMÅL FOR

Læs mere

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand

Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011. Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Retningslinjer og støtteformer for UDDANNELSESPULJEN FOR FRIVIL- LIGT SOCIALT ARBEJDE 2008-2011 Ansøgningspulje Åbent kursusudbud Konsulentbistand Frivilligrådet og Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012

Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Arbejdsmarkedspolitisk redegørelse for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet 2012 Oktober 2011 Indledning EPOS-området har været karakteriseret ved voksende uddannelsesaktivitet i de seneste

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere