FORORD. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre."

Transkript

1

2 FORORD I en tid hvor praksisnær kompetenceudvikling og skolernes bestræbelser på at leve op til det Nye AMU ruller gennem vores skolesystemer, kommer støtte til institutionernes uddannelsesplanlægning på dagsordenen. Et vigtigt redskab i at kunne arbejde fleksibelt og praksisnært i planlægningen af konkrete uddannelsestilbud til institutionerne er at bringe Individuel Kompetenceafklaring (IKA) i anvendelse. Formålet med IKA er, at deltagerne får den uddannelse, som svarer til de kompetencer, de ønsker at opnå. Hverken mere eller mindre. Der har været meget snak om IKA programmet. De sidste år har det været et tilbagevendende tema på EPOS konferencer og seminarer, på samme måde som det har været det på andre efteruddannelsesområder i AMU. Alle skoler, der er godkendt til en fælles kompetencebeskrivelse er godkendt til IKA. Alligevel er det kun få af vores skoler, der anvender programmet. På den baggrund har EPOS bedt Undervisningsministeriet om midler til udvikling af materiale, der kan anvendes i forbindelse med skolernes brug af IKA. Vi fik pengene. Materialet er nu færdigt og fortæller om de organisatoriske forudsætninger, metoderne og de materialer, der tydeliggør formålet med programmet. Arbejdet viser, at det er vigtigt at skelne mellem visitering og afklaring. I nogle tilfælde vil en visitationssamtale være fuldt tilstrækkelig til at afklare kursisternes indplacering på et kursus. Vi regner med, at rapporten gør det overskueligt for skolerne at gå i gang med IKA og hjælper til med svar på spørgsmål som: - Hvordan vurderer vi, om kursistens kompetencer er gode nok til at blive anerkendt? - Kan alle typer af uddannelsesmål afklares i forhold til den enkelte kursist? Og ikke mindst - Eksempler som skolerne kan bruge i forbindelse med afklaring og uddannelsesplanlægning. Rapporten er et inspirationsmateriale. Det kan i sin eksemplariske udformning danne model for andre fagområders udvikling af materialer. Mange gode kræfter har arbejdet sammen om at lave rapporten, men det er især Social- og Sundhedsskolen i Næstved, der har trukket læsset også som penneførere. Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Social- og Sundhedsskolen i Ringkøbing og Socialog Sundhedsskolen i Nykøbing F har givet inspiration og positive bidrag sammen med Undervisningsministeriet. Vidensdeling. Hvis I har kommentarer eller erfaringer fra jeres egne IKA forløb, bedes I sende dem elektronisk til EPOS. Så vil de blive lagt ud på vores hjemmeside. God læselyst. EPOS 26. juli

3 Fakta GUIDE I BRUG AF INSPIRATIONSHÆFTET... 1 RESUME... 3 ORGANISATORISK BAGGRUND... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 ADGANGSKRAV- HVEM KAN DELTAGE I IKA?... 5 VARIGHED... 5 DELTAGERBEVIS... 5 AFHOLDELSESFORMER... 5 ØKONOMI... 5 REGISTRERING OG INDBERETNING... 6 ET IKA-FORLØB FRA START TIL SLUT... 7 INDHOLD OG METODER INDHOLD I IKA METODER TIL VURDERING AF KOMPETENCER KRAV TIL VEJLEDERKOMPETENCER Eksempler EKSEMPEL METODER TIL AFKLARING AF FAST PERSONALE METODER TIL AFKLARING AF UFAGLÆRTE EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL EKSEMPEL Bilag OVERSIGT OVER BILAG Maj 2004

4 Side 1 Guide i brug af inspirationshæftet I dette hæfte kan du finde inspiration til at komme i gang med at tilrettelægge og gennemføre aktiviteten Individuel kompetenceafklaring. Hæftet er delt op i to afsnit. Første del er en faktadel, der også kan fungere som opslagsdel. Anden del består af eksempler på nogle meget forskellige områder, hvor IKA kan anvendes. I hæftet anvendes en række begreber. Her gives en oversigt over hvordan vi definerer begreberne: Kvalifikationer Kompetencer Formelt erhvervede kompetencer Realkompetencer Jobprofil Jobkompetencekrav Arbejdsmarkedsuddannelse, AMU-kursus, uddannelsesmål FBK Viden og færdigheder erhvervet gennem uddannelse. Er relativt definerbare og stationære. Kvalifikationer sætter én i stand til at løse en veldefineret opgave på en veldefineret måde. Viden og færdigheder erhvervet gennem aktiv læring i en livslang proces. Kompetencer er foranderlige og værdien af dem viser sig i konkrete situationer. Kompetencer sætter én i stand til at løse også ikke veldefinerede opgaver på en god måde. Kompetencer erhvervet gennem f.eks. uddannelse og som derfor let kan dokumenteres, dvs. det man bør kunne f.eks. som følge af en uddannelse. Kompetencer erhvervet gennem erfaring og forskellige former for læring, dvs. det man reelt kan. Kan ikke nødvendigvis dokumenteres umiddelbart og hænger ikke nødvendigvis sammen med det, man har lært i en uddannelse. Beskrivelse af en medarbejders arbejdsopgaver på en given arbejdsplads, dvs. en beskrivelse af de faktiske forhold. En beskrivelse af de kompetencer, der er nødvendige for at klare de beskrevne arbejdsopgaver. Betegnelserne dækker over samme begreb og bruges ofte lidt i flæng. Fælles kompetencebeskrivelse. En fælles kompetencebeskrivelse har til formål at beskrive målene og rammerne for grundlæggende kompetenceudvikling for voksne ufaglærte og faglærte i forhold til behovene inden for et jobområde på arbejdsmarkedet. FKB en indeholder bl.a. en samling af uddannelsesmål, der tilsammen udgør det uddannelsestilbud, der er relevant for at udfylde et bestemt jobområde. Maj 2004

5 Side 2 Åbent værksted Uddannelseskonsulent, IKAlærer, vejleder En afholdelsesform for arbejdsmarkedsuddannelser. Kursister, der deltager på forskellige arbejdsmarkedsuddannelser kan være sammen om fælles oplæg osv. men i øvrigt arbejde med opgaver, der vedrører deres eget kursus. Der vil være forskelligt fra skole til skole, hvem der er ansvarlig for IKA-opgaven. Her anvendes stillingsbetegnelserne tilfældigt. Maj 2004

6 Side 3 Resume IKA betyder individuel kompetenceafklaring og er primært uddannelsesinstitutionernes redskab til at hjælpe kursister til at komme på en arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en Fælles kompetencebeskrivelse. På IKA foregår en realkompetenceafklaring og en realkompetencevurdering i forhold til på forhånd udvalgte arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag optaget i en Fælles kompetencebeskrivelse. Et IKA-forløb er altid individuelt og munder ud i en personlig uddannelsesplan. Forud for IKA er en del forberedelse for såvel arbejdsplads og uddannelsesinstitution som for den enkelte medarbejder o Arbejdspladsen udarbejder jobprofiler og kompetencebeskrivelser o Arbejdsplads og uddannelsesinstitution vælger hvilke arbejdsmarkedsuddannelser, der kan være relevante i et IKA-forløb o Uddannelsesinstitutionen udarbejder opgaver, test og øvelser o Medarbejderen forholder sig til eget behov for afklaring. IKA kan udbydes af de skoler, der er godkendt til en eller flere Fælles kompetencebeskrivelser. Maj 2004

7 Side 4 Organisatorisk baggrund Individuel kompetenceafklaring (IKA) er beskrevet i Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (lov nr. 446 af 10/06/2003) 15 med tilhørende vejledning nr af 19/12/2003. Loven kan findes på undervisningsministeriets hjemmeside Vær opmærksom på evt. nye versioner. Individuel At afklaringen er individuel betyder, at kursister afklares enkeltvis, - hver kursist har således sit eget forløb og skal ikke være på kurset kortere eller længere tid end nødvendigt. Kompetenceafklaring Ved IKA afklares såvel formelle kompetencer som realkompetencer, således at der kan sammensættes et uddannelsesforløb, der præcist passer til den enkelte kursist. Der er fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder snarere end mangler. Kompetenceafklaring foregår altid op imod noget, dvs. at kursistens samlede kompetencer sammenholdes med kendte uddannelsestilbud, dvs. arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag. Formål og mål Formål med IKA er at afklare, vurdere, anerkende og dokumentere den enkelte kursists faglige og generelle erhvervsrettede og almene forudsætninger og kompetencebehov med henblik på individuel planlægning af AMU-kurser bestående af arbejdsmarkedsuddannelserne / enkeltfag indenfor fælles kompetencebeskrivelser (FKB). Målet med IKA At kursisten får afklaret sine realkompetencer og får vurderet dem i relation til et eller flere på forhånd udvalgte arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag optaget i en FKB At kursisten i samarbejde med vejlederen og på baggrund af afklaringen udarbejder en konkret uddannelsesplan for det efterfølgende forløb. Hvis resultatet af IKA en er, at kursisten ikke har behov for AMUuddannelse, skal der ikke skrives en uddannelsesplan. Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen på Individuel kompetenceafklaring og visitation. Ved visitation vurderes, om en deltager er egnet til optagelse på en bestemt uddannelse. Visitation bruges således af uddannelsesinstitutionen til sammensætning af et hold til en uddannelse. Forudsætningen for at IKA kan gennemføres er, at uddannelsesinstitutionen kan identificere hvilke arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der er relevante i forhold til kursistens jobprofil og jobkompetencekrav. (Se afsnittet Et IKA-forløb fra start til slut side 7). Maj 2004

8 Side 5 IKA giver mulighed for at: uddannelsesinstitutionen kan tilbyde kursisterne de rette uddannelser medarbejderen kan udvikle sig ved at komme på de rette uddannelser i stedet for at spilde tiden med noget han/hun ved i forvejen. arbejdsgiveren kan sende en medarbejder på netop den uddannelse han/hun har behov for. IKA kan således indgå i uddannelsesplanlægningen på en arbejdsplads. Adgangskrav- hvem kan deltage i IKA? Den ny udvidede adgang til AMU gælder også for IKA en. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde IKA til alle, men de økonomiske vilkår varierer, afhængig af deltagerens baggrund. Alle, der hører under AMU s målgruppe, kan deltage gratis. Øvrige deltagere får ikke VEU-godtgørelse som AMU-målgruppen, men skal ikke betale for IKAforløbet. IKA kan afholdes som indtægtsdækket virksomhed for ledige, der ikke har ret til selvvalgt uddannelse. Varighed Varigheden af et forløb er individuelt, varierende fra ½ dag til 1 uge. Det er væsentligt, at forløbet har en varighed, der bl.a. giver deltagerne mulighed for at formulere deres egne behov. Deltagerbevis Uddannelsesstedet udsteder deltagerbevis til de deltagere, som har opnået formål og mål for IKA en. Dette bevis skal indeholde bestemte oplysninger (se Vejledning om individuel kompetenceafklaring, punkt 4) og beviset er deltagerens personlige dokument. Afholdelsesformer Grundideen i IKA er, at afklaringen er en proces baseret på praktisk afklaring og en dialog med vejlederen om resultatet af afklaringen. På baggrund af dette kan IKA ikke foregå som fjernundervisning. IKT kan dog indgå som redskab i kompetencevurderingen. IKA kan med fordel foregå i værksteder, evt. åbent værksted, men kan også være virksomhedsforlagt. Økonomi IKA takseres med den til enhver tid gældende takst, jf. Undervisningsministeriets takstkatalog, der kan hentes på Det er muligt at afklare og vurdere de fleste for kompetencer på et IKA-forløb, men nogle metoder er meget ressourcekrævende. Vurdering af færdigheder kræver f.eks. tilstedeværelse af personer til deltagelse i dilemmaspil samt IKA-lærer, der kan observere kursistens færdigheder og efterfølgende give tilbagemeldinger. Dvs. at der anvendes mange lærerkræfter på denne type afklaring. Andre afklaringsformer er mindre ressourcekrævende, men generelt må siges, at det kan være svært at opfylde kriterierne for den pædagogiske planlægning med Maj 2004

9 Side 6 de ressourcer, der er til rådighed. Ved planlægning af IKA-forløb må derfor tænkes på at blande metoderne og evt. benytte sig af allerede eksisterende hold som base for afklaringen. Registrering og indberetning Et IKA forløb bliver registreret som en AMU-uddannelse. Dvs. at man følger samme procedure for optagelse, registrering og indberetning. Koden for Fælleskataloget er 2735 og koden for IKA er Maj 2004

10 Side 7 Et IKA-forløb fra start til slut IKA kan indgå i arbejdspladsens uddannelsesplanlægning. Her er et eksempel på en proces opdelt i fem faser. Nogle af begreberne er defineret på side 1. De enkelte faser uddybes under figuren. 1. Jobprofil og jobkompetencekrav På arbejdspladsen afklares hvilket job deltageren har, dvs. hvilke opgaver han/hun udfører nu eller skal udføre i fremtiden. Det afklares hvilke kompetencer, der er nødvendige for at udføre disse opgaver. 2. Udvælgelse af uddannelsesmål På baggrund af dette vurderer uddannelseskonsulent fra skolen hvilke arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der indeholder de kompetencer, deltageren har brug for. 3. Forberedelse til IKA Inden IKA afklarer kursisten evt. sammen med sin leder, hvilke uddannelsesmål, der skal afklares i forhold til. 4. Individuel kompetenceafklaring På IKA afklares hvilke kompetencer deltageren allerede besidder, set i relation til uddannelsesmålene. 5. Uddannelsesplan På IKA laves en individuel uddannelsesplan over de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der er relevante for at opnå de ønskede kompetencer 1. Jobprofil og jobkompetencekrav Inden det besluttes, at en medarbejder skal på et IKA-forløb, ligger en række opgaver, som arbejdspladsen skal varetage. IKA bliver således et element i arbejdspladsens uddannelsesplanlægning. På arbejdspladsen afklares stedets værdigrundlag og visioner ligesom indsatsområder beskrives. Yderligere udarbejdes kompetencebeskrivelser for de enkelte medarbejdergrupper og jobprofiler for de enkelte medarbejdere. Visioner Indsatsområder Værdigrundlag Kompetence beskrivelse for medarbejdergrupper Jobprofil for de enkelte medarbejdere Jobprofil for Anna Maj 2004

11 Side 8 2. Udvælgelse af uddannelsesmål Ud fra de kompetencer arbejdspladsen efterspørger, er det uddannelseskonsulentens opgave at afklare hvilke FKB, der arbejdes ud fra og yderligere hvilke uddannelsesmål, der kan være relevante. Der udvælges en række uddannelsesmål, som relaterer sig til området. Den endelige udvælgelse af uddannelsesmål, der skal vurderes på, foregår evt. på selve IKA-forløbet. Udvælgelsen kræver dels, at uddannelseskonsulenten kender arbejdsfeltet og dels, at han/hun kan sætte sig ind i arbejdspladsens behov og har overblik over uddannelsesmålene indenfor den aktuelle FKB. Hvis arbejdspladsen f.eks. efterspørger noget om demens, bliver det uddannelseskonsulentens opgave at finde frem til de uddannelsesmål, der kan være aktuelle i den situation. Som en hjælp til denne udvælgelsesprocedure kan oprettes en database, hvor nøgleord fra samtlige uddannelsesmål registreres. Herefter kan uddannelseskonsulenten søge på relevante ord, f.eks. demens, kommunikation, dokumentation osv., hvorved der fremkommer en liste over uddannelsesmål, der er registreret med netop det søgte nøgleord. Det vil være et relativt stort arbejde at oprette en sådan database, men dels skal det kun gøres en gang, og dels kan det bevirke, at arbejdspladsen selv kan gøre en del af forarbejdet, hvis de gives adgang til denne. 3. Forberedelse til IKA Den enkelte kursist forbereder sig til IKA-forløbet ved at indsamle dokumentation for sine egne formelle kompetencer (uddannelsesbevis, kursusbeviser, AMUbeviser osv.). Desuden medbringes jobprofil. Yderligere overvejer kursisten hvilke kompetencer, hun mener at have erhvervet sig i kraft af sin arbejdserfaring og lignende,- dette drøftes evt. med arbejdsgiver. Samtidig afklares også hvis det er muligt hvilke uddannelsesmål, der skal vurderes i forhold til. Der er i princippet tre muligheder: Hvis en kursist er helt blank på et felt, er det unødvendigt med afklaring Hvis en kursist kan dokumentere, at hun har de fornødne kompetencer indenfor et felt, er det unødvendigt med afklaring (formelt erhvervede kompetencer) Hvis en kursist er i tvivl om hun besidder de efterspurgte kompetencer, er afklaring relevant (realkompetencer). Individuel kompetenceafklaring anvendes således udelukkende, hvis der er tvivl om kursistens kompetencer. 4. Individuel kompetenceafklaring Skolen har på forhånd udarbejdet test, øvelser eller opgaver til det enkelte uddannelsesmål. Materialet kan tage hensyn til kursisternes forskellige læringsstile. I IKA-forløbet kan kursisten så vælge det materiale, som passer bedst til hendes læringsstil. Se afsnittet Indhold og metoder s.10 for flere detaljer. Maj 2004

12 Side 9 5. Uddannelsesplan På baggrund af IKA en skal der udarbejdes en uddannelsesplan for den enkelte deltagers efterfølgende behov for AMU-uddannelse. Uddannelsesplanen er således en konkret plan for efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag optaget i en FKB. Hvis IKA en viser, at deltageren ikke har behov for AMU-uddannelse eller anden uddannelse, skal der ikke laves en uddannelsesplan. Maj 2004

13 Side 10 Indhold og metoder Indhold i IKA IKA kan indeholde 4 elementer 1. Studie- og uddannelsesvejledning (obligatorisk) 2. Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder (valgfrit) 3. Afprøvning af almene færdigheder (valgfrit) 4. Udannelsesforberedelse til AMU-uddannelse (valgfrit) Da IKA er individuel afklaring, er det op til den enkelte kursist og IKA-læreren at lave en kombination af de forskellige muligheder, således at den enkelte får præcis det, han eller hun har brug for. Flere kursister kan afklare sig samtidig, men aldrig på traditionelle hold. Dvs. at der ikke kan laves et fælles forløb for flere kursister. Dog kan flere kursister arbejde med de samme områder på samme tid. Se eksemplerne senere. Studie- og uddannelsesvejledning Studie- og uddannelsesvejledning indgår altid i IKA, enten som en integreret del af den praktiske afklaring. Dvs. at der foregår en dialog mellem kursist og vejleder om kompetencer, uddannelsesbehov og uddannelsesplan efterhånden som kompetenceafklaringen skrider frem. som eneste element, hvis det undtagelsesvis viser sig, at kursistens kompetencer kan vurderes og anerkendes udelukkende ud fra en samtale, hvorefter en uddannelsesplan kan lægges (se eksempel 5) Praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede kompetencer i værksteder Med praktisk afprøvning menes, at kursisten afklarer og får vurderet sine kompetencer f.eks. ved hjælp af praktiske øvelser eller opgaver. Det er altså ikke nok, at kursisten blot følger en undervisning eller fortæller vejlederen om sine kompetencer. Da forskellige kursister skal afklares og vurderes i relation til forskellige uddannelsesmål, kan principperne for åbent værksted anvendes. Dvs. at den enkelte kursist arbejder med den eller de opgaver, der er relevante for ham/hende, uafhængig af hvad de øvrige kursister i rummet foretager sig. I mange tilfælde vil man kunne genanvende nogle af de opgaver, der i forvejen anvendes på Arbejdsmarkedsuddannelserne som afsæt for kompetencevurdering i IKA. Afprøvning af almene færdigheder Det afklares og vurderes om kursisten har tilstrækkelige almene færdigheder til at kunne følge den ønskede uddannelse. Afklaringen kan f.eks. foregå sammen med den faglige afklaring, - f.eks. ved at der i den faglige afklaring indgår læsning af manualer, forskellige udregninger osv. Maj 2004

14 Side 11 Udannelsesforberedelse Uddannelsesforberedelse kan være en del af et IKA-forløb, hvis kursist og vejleder i fællesskab vurderer, at det kan forbedre mulighederne for at kursisten kan gennemføre den efterfølgende uddannelse. Uddannelsesforberedelse kan indeholde 1. Faglig uddannelsesforberedelse, f.eks. træning gennem opgaver og øvelser i værksted 2. Almen uddannelsesforberedelse, f.eks. studieteknik, øvelse i læsning/skrivning, regning og matematik, informationsteknologi og fremmedsprog Uddannelsesforberedelsen er individuel og består primært af øvelser, der har direkte relevans for den efterfølgende uddannelse. Der er altså ikke tale om egentlig uddannelse. Metoder til vurdering af kompetencer IKA-forløbet er typisk sammensat af en række opgaver, test, øvelser osv. som hver især bidrager til at vurdere kursistens kompetencer i forhold til målene. Den enkelte kursist gennemgår de elementer, der er relevante for netop hende eller ham. Nogle kursister kan have problemer med at formulere sig på skrift, hvorved det kan fremstå, som om de ikke kan besvare spørgsmålene, selv om de har tilstrækkelig viden. Andre kursister blokerer, når de skal lave situationsspil og har dermed ikke reel mulighed for at vise, hvad de kan i denne situation. På baggrund af dette, kan man lave forskellige opgaver, der tilgodeser kursisternes forskelligheder. For at tilgodese forskellige læringsstile kan forløbet yderligere tilrettelægges sådan, at den enkelte kursist kan vælge at dokumentere sine kompetencer visuelt (beskrive, tegne, lave planche osv.), auditivt (forklare, diskutere) eller kinæstetisk (vise, udføre, situationsspil). Den enkelte kursist behøver ikke nødvendigvis at vide en mase om læringsstile for at kunne træffe sit valg. Han eller hun vil formentlig søge den opgave, der virker mest tryg, hvilket bevirker at han/hun får mulighed for at yde sit bedste. I bilagene er givet en række eksempler på, hvorledes de forskellige uddannelsesmål kan afklares og vurderes på et IKA-forløb. Mål kan opdeles i forskellige typer. Det særlige for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er, at vi arbejder med mange bløde mål,og de kompetencer, der forholder sig til det. Der skal for eksempel afklares i forhold til medarbejdernes evner til at kunne håndtere svære situationer i omgangen med borgerne. Børn, unge og voksne. Bløde mål er et tværsnit af begreberne viden, holdninger og færdigheder. Det kan også udtrykkes på den måde, at uddannelserne altovervejende er færdigheds- eller handlingsmål. Men bag det at kunne handle, ligger der implicit, at man har forstået baggrunden, altså fået den viden, der fører til de holdninger, som giver sig udtryk i konkrete handlinger eller en professionel adfærd. Maj 2004

15 Side 12 Vidensmål At afklare deltagerne under ovennævnte forudsætninger giver mulighed for at arbejde med vidensmål. Det er legitimt og nyttigt. Et vidensmål kan f.eks. være: a) Opnår viden om fysiske, psykiske og sociale handicap, herunder betydningen af kriser b) At have viden om lovgrundlaget for området, kende egne rettigheder og pligter Et vidensmål kan angives på et bestemt niveau. Niveauet angives ved hjælp af de ord der bruges. Kendskab til, angiver f.eks. det laveste niveau, viden om.. angiver et mellemniveau og indsigt i. angiver det højeste niveau. Mht. vidensmål testes om kursisten har en bestemt efterspurgt viden på et givet felt. Denne type mål kan afklares på uddannelsesinstitutionen, f.eks. i form af mundtlige eller skriftlige spørgsmål om teorien eller evt. multiple choice. Teorien kan kombineres med en konkret situation, således at der arbejdes med en case, hvor teorien anvendes for at forklare fænomener i situationen eller komme frem til relevante handlingsforslag. Der kan evt. inddrages elektroniske besvarelser. Holdningsmål og færdighedsmål Bør afklares i samme ramme. Det er vigtigt at holdningerne kommer til udtryk i handlinger eller adfærd. For så vidt er det afklaringen uvedkommende, om deltageren har den ene eller anden holdning, men ganske afgørende, hvordan deltageren handler i praksis i den professionelle faglige sammenhæng. Et færdighedsmål kan f. eks være: a) Kan aktivere den ældre borger fysisk, psykisk og socialt med henblik på at forebygge sygdomme, svækkelse og isolation b) Kan formidle observationer til kolleger og øvrige samarbejdspartnere, herunder pårørende Færdighedsmål findes også på flere niveauer. Det laveste niveau indebærer, at man kan løse en konkret opgave, herefter at man kan planlægge og løse en opgave, hvor det højeste niveau indebærer at man kan vurdere et behov og planlægge og løse en opgave også i mere komplekse situationer. Et færdighedsmål kan i princippet kun afklares i praksissituationer. Derfor kan virksomhedsforlagt IKA være en løsning, altså at IKA-læreren vurderer kursistens kompetencer i autentiske situationer. Dette kan imidlertid være forbundet med større praktiske problemer, ligesom der er en vis risiko for, at det bliver arbejdsprøvning frem for kompetenceafklaring. Som alternativ kan anvendes dilemmaspil, case-arbejde med praktisk løsning af opgaverne eller udførsel af konkrete instrumentelle opgaver. Denne løsning kan være meget ressourcekrævende på et IKA-forløb, fordi der både skal anvendes skuespillere og observatører. Som et alternativ kan anvendes case-arbejde eller spørgsmål, hvoraf det fremgår, om kursisten har baggrundsviden og ideer til løsning af praktiske opgaver. Men her skal man altså være opmærksom på, at der ikke måles op imod det konkrete mål, men i stedet om kursistens forudsætninger for at opfylde målet. Maj 2004

16 Side 13 Krav til vejlederkompetencer Der stilles ikke specifikke krav til en vejleder på IKA-forløb, f.eks. i form af en formel vejlederuddannelse, men vejlederen skal kunne afklare og vurdere kursisternes kompetencer i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag kursisten skal afklares i forhold til. Dette kræver faglige, generelle og almene kvalifikationer, herunder indsigt i og erfaring med AMU-systemet, de fælles kompetencebeskrivelser og de enkelte uddannelser foruden gode evner til kommunikation samt evne til at se ressourcer. gennemføre forløbet i et ligeværdigt samarbejde og dialog med den enkelte kursist, herunder også udarbejde uddannelsesplan. Dette kræver bl.a viden om og erfaring med voksenuddannelse og forskellige læringsstile. samarbejde og koordinere med andre, hvis opgaverne vedrørende afklaring, vurdering, anerkendelse og uddannelsesforberedelse deles af flere aktører. Kursisten er hovedpersonen og deltager aktivt i afklaringen og er medbestemmende i hele forløbet. Derfor skal kursisten inden starten kende formål og mål for IKA Maj 2004

17 Side 14 Eksempler I det følgende gives 5 eksempler på kompetenceudviklingsforløb, hvor IKA har været en del af processen. Eksemplerne suppleres med bilag i form af skemamateriale, eksempler på afklaringsmetoder osv. I udvælgelsen af eksemplerne er der lagt vægt på at dække såvel det pædagogiske som det social- og sundhedsmæssige område, således at eksemplerne forhåbentlig kan have en overføringsværdi, når man på den enkelte skole skal i gang med afklaring og uddannelsesplanlægning. Eksempel 1 Omstrukturering i en kommune En kommune har udarbejdet en virksomhedsplan og har i den forbindelse fastlagt nogle indsatsområder. Der har været en del klagesager i forbindelse med hjemmeplejens ydelser og i lyset af fritvalgsordningen ønsker man at sætte fokus på kvaliteten af de udførte opgaver. Samtidig ønsker man også at sætte fokus på plejen af de ældre, som jo netop udgør kernen i ydelserne. I kommunen er ansat mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter men også en del ufaglært personale som endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker en social- og sundhedsuddannelse. Eksempel 2 Omstrukturering i social- og psykiatriområdet En arbejdsplads står overfor større nedskæringer. Alle medarbejdere skal overveje ønsker for uddannelse, idet man dels ønsker at opkvalificere de medarbejdere, der skal blive på arbejdspladsen og dels ønsker at give de øvrige så gode betingelser som muligt. En stor del af medarbejderne er ufaglærte. Arbejdspladsen har udarbejdet en virksomhedsplan med jobprofil og kompetencebeskrivelser for de enkelte medarbejdergrupper. Maj 2004

18 Side 15 Eksempel 3 Indførsel af elektroniske patientjournaler En arbejdsplads skal indføre elektroniske patientjournaler og alle medarbejdere skal oplæres i dette. Medarbejdernes kompetencer mht. IKT er meget forskellige. For at sikre, at alle medarbejdere vil være i stand til at få udbytte af undervisningen i brug af elektroniske patientjournaler, har arbejdsgiveren udarbejdet et spørgeskema, der skal danne grundlag for efterfølgende uddannelse. Eksempel 4 Etablering af boliger til borgere med demens En kommune har besluttet at opføre en række boliger for borgere med demens borgere. Kommunen har tre plejecentre, som alle huser en del borgere med demens, men man har ikke noget egentligt demensafsnit. Efter opførelsen af de nye boliger, vil borgere med demens fra de tre plejecentre blive samlet ét sted, men også borgere fra eget hjem vil blive tilbudt plads der. I denne forbindelse ønsker kommunen at sikre, at medarbejderne har de bedste forudsætninger for at varetage opgaverne med borgerne med demens. Eksempel 5 Kompetenceudvikling inden for FKB en Pædagogisk arbejde med børn og unge Der er i 4 kommuner et ønske om kompetenceudvikling af medarbejderne i daginstitutioner og i dagplejeområdet. Der er allerede forskellige tiltag i gang i den enkelte kommune. Derfor vil der være behov for kompetenceudvikling inden for meget forskellige områder. Den individuelle kompetenceafklaring anvendes i dette tilfælde som en del af et større forløb med praksisnær efteruddannelse, gennemført med delvist netbaseret læring i en åbentværksteds-model, lokale studiecaféer i kommunerne og en mentorordning etableret på arbejdspladsen. Maj 2004

19 Side 16 Eksempel 1 Omstrukturering i en kommune En kommune har udarbejdet en virksomhedsplan og har i den forbindelse fastlagt nogle indsatsområder. Der har været en del klagesager i forbindelse med hjemmeplejens ydelser og i lyset af fritvalgsordningen ønsker man at sætte fokus på kvaliteten af de udførte opgaver. Samtidig ønsker man også at sætte fokus på plejen af de ældre, som jo netop udgør kernen i ydelserne. I kommunen er ansat mange social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter men også en del ufaglært personale som endnu ikke har besluttet sig for, om de ønsker en social- og sundhedsuddannelse. Metoder til afklaring af fast personale Fælles forberedelse mellem arbejdsplads og uddannelsesinstitution Efter samtaler mellem kommune og uddannelseskonsulent er det klarlagt, at alle SSH ere i kommunen på sigt skal besidde de kompetencer der ligger i målene for: kvalitet i offentlig service aldring, forebyggelse og sygdom PC-bruger, brugerprogrammer Opgaven bliver nu, at hver enkelt kursist afklares i forhold til disse tre mål. Hvem kan hvad? Og hvem skal have suppleret med hvilke kurser? Der planlægges et IKA-forløb, hvor hver enkelt kursist bruger præcis så lang tid som det er nødvendigt for at få vurderet kompetencer i relation til disse mål, dog indenfor rammerne, dvs. mellem 4 timer og 5 dage. Forberedelse på uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen forbereder sig til dette ved at gennemgå alle delmålene for disse uddannelsesmål og beskrive hvorledes de enkelte kompetencer afklares og vurderes. Se bilag 1. Mange af målene indeholder mulighed for at stille spørgsmål, der afklarer deltagerens teoretiske baggrundsviden, en case der kan vise holdninger og hvordan viden søges anvendt i praksis samt en praktisk øvelse, der viser, hvordan deltageren inddrager såvel teoretisk viden som praktisk erfaring i en situation, der minder om virkeligheden. Der er nogle ressourcemæssige problemer i denne afklaring. Hvis alle målene skal afklares særskilt, vil det betyde, at den enkelte kursist skal igennem en lang række skriftlige opgaver, cases og praktiske øvelser, hvilket kan blive helt uoverskueligt. Vi forslår derfor, at der arbejdes med én case, der kæderne mål og opgaver sammen. Se eksempel på afklarende materiale i bilag 2. Maj 2004

20 Side 17 Organisering Denne IKA er berammet til at vare max. 3 dage. Hver enkelt kursist starter med at udfylde et skema, hvoraf det fremgår, hvilke kompetencer, de skal have afklaret. Skemaet kan med fordel være udfyldt hjemmefra i samarbejde med arbejdsgiver (se bilag 3). Ud fra kursisternes skema planlægges dagene, så alle har mulighed for at afklare netop de kompetencer, de har behov for. F.eks. kan fastsættes tidspunkter, hvor de kursister, der ønsker at arbejde gruppevis med opgave 1 og 2,er sammen. Opgave Aldring, forebyggelse og sygdom Individuel opgave Pc-bruger Opgave Kvalitet i offentlige serviceydelser Etablering af tre stande, hvor kursisten vælger blandt de skitserede muligheder. For at give kursister mulighed for at arbejde med noget i grupper, kan det være en fordel at sætte tider på, hvornår de enkelte stande er åbne. Kursisterne kan så skrive sig på, når det passer dem bedst. Den enkelte kursist skriver sig på, når det passer hende/ham at arbejde med de enkelte opgaver. Ind imellem arbejdes med individuelle opgaver. Når kursisten har gennemført de planlagte øvelser og opgaver, følger den individuelle samtale, og kurset afsluttes for hans/hendes vedkommende. Eksempel på skema Dag 1 Dag 2 Dag 3 Formiddag Formiddag Formiddag Intro, præsentation af afklaringsmuligheder Hver enkelt kursist finder ud af, hvilke opgaver hun har brug for at arbejde med (udfyld skema, se bilag 3). Arbejde individuelt eller i grupper med de relevante opgaver Arbejde individuelt eller i grupper med de relevante opgaver Eftermiddag Individuelle samtaler med udarbejdelse af uddannelsesplan Eftermiddag Individuelle samtaler med udarbejdelse af uddannelsesplan Eftermiddag Individuelle samtaler med udarbejdelse af uddannelsesplan Maj 2004

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU?

Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Hvorfor individuel kompetencevurdering i AMU? Inspirationskonference om IKV i AMU Transporterhvervets Uddannelser 23. september 2014 Lizzie Mærsk Nielsen Hvad er IKV i AMU? En MEGET stor hemmelighed for

Læs mere

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland.

Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. www.amunordjylland. Vi uddanner medarbejdere, ledere, ledige og selvstændige i forhold til de aktuelle behov på det nordjyske arbejdsmarked. Program Kompetencespindet og andre værktøjer Hvordan afdækkes kompetencebehovet

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Pædagogisk arbejde med udviklingshæmmede med sindslidelser 45392 Udviklet af: Jørgen Mohr Poulsen Social- og Sundhedsskolen, Vejle Amt 6. julivej

Læs mere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere

Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Region Sjællands Serviceassistentprojekt Afklaring af medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Notat til MED-HU den 10. oktober 2013 Koncern HR, Jura og forhandling Version 1.1, den 24. september 2013 Indhold

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Nummer: Titel: Kort titel: Varighed: Godkendelsesperiode: Status (EUU): Status (UVM): xxxxx Facility Management værdier og jobområde FM værdier og jobområde 2,0 dage. 01-05-2012 og fremefter

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere. Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere

Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere. Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere Kompetenceudvikling af pædagogmedhjælpere og PGU ere Få ny inspiration og få din faglige viden løftet yderligere 2 3 Om uddannelsesforløbet s Kursus- og Udviklings- Center tilbyder et uddannelsesforløb

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid

Fra ufaglært til faglært på rekordtid Fra ufaglært til faglært på rekordtid Program Generelt om Grunduddannelse for voksne (GVU) - hvad er GVU? - hvilke kriterier skal GVU-ansøgerne opfylde? - hvordan er processen? Hvad er GVU? Med en GVU

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU Træets uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne

Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...

Læs mere

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1

LEAN. Sund fornuft oversat til sund praksis. side 1 LEAN Sund fornuft oversat til sund praksis side 1 E R H V E R V Hvem er Tradium Erhverv? Tradium Erhverv udbyder uddannelser og kompetenceløft primært under AMU programmet, og vores hovedfokus er at sikre

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

GVU til PA 31.07.15-27.09.16

GVU til PA 31.07.15-27.09.16 Adgangskrav: Mindst 2 års relevant erhvervserfaring Grundskolens afgangsniveau i dansk, engelsk og Samfundsfag Fyldt 25 år Praktiske oplysninger: Undervisningstiden er 37 timer pr. uge incl. lektier. Den

Læs mere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere

Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. værktøj2002. Med i bagagen

Det rummelige arbejdsmarked. værktøj2002. Med i bagagen Det rummelige arbejdsmarked værktøj2002 Med i bagagen Med i bagagen er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte som et supplement til FOA-værktøjet Med på vognen. Pjecen er et værktøj til valgte og ansatte

Læs mere

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler

Hvem er SOSU Nord? KURSER. Grundforløbet. assistent. sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistent. Ambulancebehandler Hvem er SOSU Nord? KURSER AKADEMIUDDANNELSEN Social- og sundhedsassistent Grundforløbet Social- og sundhedshjælper Ambulancebehandler Pædagogisk assistent SOSU Nord - 9310 Vodskov www.sosunord.dk Tlf.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Nytårsnyt fra EPOS EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet Nytår 2005 Jr. nr. 1.10.03 I dette nyhedsbrev kan I læse om, hvilke nye initiativer der er på vej

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA

Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Hvorfor har AMU-Fyn valgt at arbejde med IKA Nyt AMU- med brugeren i centrum 2003 - Totalt skift i uddannelsestænkningen fra at tænke i enkeltuddannelser til at tænke i kompetencer på arbejdsmarked. 1.

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

IKV-materiale til TV-fotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

IKV-materiale til TV-fotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse IKV-materiale til TV-fotograf Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet 30. november 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden

Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Vejledning til arbejdsgivere og ansatte om ansøgning om midler fra Kompetencefonden Indledning: Arbejdsgiveren (menighedsråd, provster og biskopper) og medarbejderen (kirkefunktionærer m.fl. og præster)

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015

Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 Pædagogiske AMU-kurser efterår 2015 WWW.UCC.DK/AMU AMU-kurser med kompetence AMU-kurser giver reel kompetence til videre uddannelse. Uanset om du har en kort eller lang uddannelse, kan du deltage. Uddannelserne

Læs mere

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse

Facts om De grønne pigespejderes lederuddannelse 1 Indledning Du kan ikke lære nogen noget, du kan kun hjælpe vedkommende til at opdage det selv Galileo Galilei (1564 1642) De grønne pigespejdere er en moderne lærende organisation, hvis ypperste formål

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU

PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU PRAKTISK VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL KOMPETENCEVURDERING I AMU TUR s uddannelsesområde 2014 Mærsk Nielsen HR Jystrup Bygade 4 4174 Jystrup Tlf. 35 13 22 77 E-mail: lizzie@maersk-nielsen.dk www.maersk-nielsen.dk

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse

6 ugers jobrettet uddannelse 6 ugers jobrettet uddannelse For ledige Uddannelsespakker Omsorg for borgere med demens 28 dage (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste) Dokumentation og kvalitet i omsorgsarbejdet 28 dage (Forløb

Læs mere

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) 1 Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper) Personer, der søger optagelse på Social- og sundhedsuddannelsen, trin

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Efteruddannelsesudvalget for Køkken,

Læs mere

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område

Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Individuel kompetencevurdering på metalindustriens område Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) gennemfører individuelle kompetencevurderinger i forhold til 18 AMU-mål og målretter deltagernes videre uddannelse

Læs mere

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009

Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Metalindustriens uddannelsesudvalg 2. udgave, juli 2009 Vejledningen er udarbejdet af Metalindustriens uddannelsesudvalg i samarbejde med repræsentanter fra erhvervsskoler/amu-centre samt eksterne konsulenter

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU

Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU REALKOMPETENCER - det du kan Praktisk vejledning til individuel kompetencevurdering i AMU Uddannelsesområdet for handel, administration, kommunikation og ledelse Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration,

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Bliv bedre til arbejdet med børn og unge Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling Indhold Muligheder for opkvalificering Muligheder for opkvalificering...

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER

UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Til UVM Dokumenttype Brugervejledning Dato 2009-07-02 UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER UA.DK - BRUGERVEJLEDNING AMU KOMPETENCEBEVISER Revision 1 Dato 2009-07-02 Udarbejdet af Henrik Dall

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord For ledige 6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord Inden for social- og sundhedområdet samt det pædagogiske område. Omsorg for borgere med demens (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste) (Kursusnummer:

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Afbud fra: Lars Thaarbøl, Helle Rommedahl, Pia Scheuer, Kirsten Ettrup, Dorte Madsen, Sussi Sandager, Hanne Nielsen, Pia Rønn og Bo Jonsson,

Afbud fra: Lars Thaarbøl, Helle Rommedahl, Pia Scheuer, Kirsten Ettrup, Dorte Madsen, Sussi Sandager, Hanne Nielsen, Pia Rønn og Bo Jonsson, Til LUU AMU 9. marts 2015 Referat fra møde i LUU AMU, den 26. februar 2015 Tilstede: Ea Kristensen, Mie Andersen, Ulla Mikkelsen, Elin Bundgaard, Rikke Hansen, Birgit Hansen, Anne-Lise Hansen, Susanne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling...

Udbudspolitik... 1. Indledning... 2. Udbud/geografisk opland... 2. Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2. Aktivitetsudvikling... UDBUDSPOLITIK 2015 Udbudspolitik... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord For ledige 6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord Inden for social- og sundhedområdet samt det pædagogiske område. Efteråret 2015 Omsorg for borgere med demens (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste)

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse. Læringsaktiviteter GF 2 SOSU Tema 1: Intro Fag Mål Beskrivelse af mål Vidensmål 13 Grundlæggende pædagogisk teori, herunder faktorer der fremmer eller hæmmer motivation for egenomsorg, samt metoder til

Læs mere

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE

Gode råd om... EFTERUDDANNELSE Gode råd om... EFTERUDDANNELSE INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvorfor bruge AMU-kurser til efteruddannelse? 4 3. Fakta om AMU-kurser 4 Hvem kan deltage? 4 Hvad koster AMU-kurserne? 4 Information om AMU-kurser

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning

Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent Charlotte Enig Sørensen Ansvarlig for Opfølgning Sundhed & Omsorg Anmeldt Tilsyn Sønderjysk Pleje (privat leverandør af personlig og praktisk hjælp, SEL 83) Vurdering Godkendt med anmærkning/anbefaling Tilsyns dato 20. juni kl. 09.00 13.30 Tilsynskonsulent

Læs mere

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102

GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 GVU Elsebeth Pedersen elped1@uvm.dk Tlf. 25574102 Voksenuddannelsessystemet Voksenuddannelsessystemet Forberedende voksenuddannelse (FVU) Grundlæggende voksenuddannelse (GVU) Videregående voksenuddannelse

Læs mere

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet

Pixibog Uddannelser inden for kirkeområdet FOR NÆRMERE INFORMATION KONTAKT: AMU-Fyn Tlf. 66 13 66 70 Vi uddanner folk www.amu-fyn.dk Petersmindevej 50 5000 Odense C Tlf: 6613 6670 C. F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf: 6613 6670 13290315

Læs mere

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.

Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference

Læs mere

Dine efteruddannelsesmuligheder

Dine efteruddannelsesmuligheder Ansatte i regionerne Dine efteruddannelsesmuligheder Forord 3F vil med denne pjece sætte fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling for ansatte i Regionerne. En af grundene er bl.a. den teknologiske

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Neuropædagogik i arbejdet med udviklingshæmmede 40956 Udviklet af: Jens Erik Assing Århus Social-og Sundhedsskole Olof Palmes Alle 35 8200 Århus N Tlf.: 87412626

Læs mere

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015

AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015 Indhold AMU udbudspolitik for SOSU Nykøbing Falster 2015... 1. Udbudsgodkendelser til AMU... 2. Geografisk område... 3. Politik for afdækning af de regionale

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne

Uddannelsesmål med detaljer. Handlingsorienteret målformulering for arbejdsmarkedsuddannelserne Side 1 af 3 Udskrevet den 22-04-2015 Uddannelsesmål med detaljer Nummer: 45288 Titel: Billettering og kundeservice Kort titel: Billettering Varighed: 3,0 dage. Godkendelsesperiode: 01-12-2005 og fremefter

Læs mere

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads

Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 23. november 2006 Sag nr. 1101-324497 Dok.nr. 2006-21284 Bilag 3- Kompetenceudvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældreområdet som attraktiv arbejdsplads 1. En ambitiøs strategi for kompetenceudvikling

Læs mere