Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50%

Transkript

1 Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Faldpakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet oktober 2014

2 Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Medicinpakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2 Faldpakken Introduktion og indhold

3 Introduktion til faldpakken i kommunerne Fald er en hyppigt forekommende hændelse blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Fald kan have en række alvorlige konsekvenser, lige fra kortvarige forbigående smerter til knoglebrud og andre læsioner, der kræver sygehusbehandling og i værste fald medfører blivende invaliditet eller død. Fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser ved vi, at næsten en fjerdedel af de over rapporterede hændelser i kommunerne i 2013 handlede om patientuheld (1). Størstedelen af disse uheld var fald. Ikke alle fald har alvorlige konsekvenser, men især hos kroniske svækkede patienter med nedsat funktionsniveau kan det være tilfældet. En lang række faktorer medvirker til at øge risikoen for, at en patient falder. Nogle af disse risikofaktorer kan reduceres eller fjernes helt, så faldrisikoen for den enkelte patient nedsættes. Det kræver, at sundhedsprofessionelle, der har ansvar for pleje, behandling og træning, er opmærksomme på faldrisici og systematisk foranlediger faldene udredt. Sundhedsstyrelsen er kommet med anbefalinger til dette arbejde. Mange danske kommuner er på det grundlag gået i gang med at gennemføre projekter og implementere retningslinier, der skal forebygge fald blandt patienter, der modtager kommunale sundhedsydelser. Faldpakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så forebyggelige fald og de dermed forbundne skader undgås. Målet med pakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Hjemmesygepleje, hjemmepleje og plejecentre er med Faldpakken er målrettet patienter, der modtager personlig hjælp samt pleje og sygepleje fra kommunen. Det gælder således beboere på kommunernes plejecentre og borgere, der modtager ydelser fra hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Hensigten med pakken er ikke at ændre på eksisterende retningslinjer. Det forudsættes, at arbejdsopgaverne gennemføres efter den arbejdsdeling, der i øvrigt gælder i kommunen for det pågældende opgaveområde. Borgere, der er faldet, og som efterfølgende får foretaget en udredning, der indebærer en sundhedsfaglig vurdering, er i princippet patienter. Derfor anvendes denne betegnelse som hovedregel i faldpakken og de øvrige pakker i projektet, selv om der i kommunerne ofte anvendes andre betegnelser (borgere, beboere, brugere eller lignende). Faldpakken Introduktion og indhold 3

4 Elementer i pakken Faldpakken fokuserer på at forebygge nye faldepisoder hos borgere, der har haft et aktuelt fald. Faldpakken indeholder tre elementer vedrørende forebyggelse af fald. Tilsammen beskriver elementerne den bedste kliniske praksis på området. Pakken gælder både beboere i plejecentre og borgere, der modtager personlig pleje ydet af kommunen. Indholdet i faldpakken 1. Faldregistrering og initial faldrisikovurdering: Alle borgere der er faldet, får foretaget faldregistrering straks eller inden for samme vagtperiode med initial faldrisikovurdering inden for to hverdage. 2. Faldudredning: Borgere, der ved initial faldrisikovurdering er fundet i risiko for fald, tilbydes inden for to uger efter faldet en samtale med faldudredning. Samtalen gennemføres inden for fire uger efter faldet. Ved faldudredningen udarbejdes en liste med plan for tiltag. 3. Plan for faldforebyggende tiltag: De enkelte elementer i planen udføres inden for det antal dage eller uger, der fremgår af planens enkelte elementer. 4 Faldpakken Introduktion og indhold

5 1. Faldregistrering og initial faldrisikovurdering Alle patienter, der er faldet, får foretaget faldregistrering straks eller inden for samme vagtperiode (skema 1). Det foreslås, at registrering af fald så vidt muligt foretages af den første medarbejder, der konstaterer faldet. Hos alle patienter, der har fået registreret et fald, vurderes risikoen for fald ved initial faldrisikovurdering (skema 2). De fire spørgsmål : Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har patienten daglige gang- eller balanceproblemer? Har patienten oplevet mere end ét fald inden for det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Hvis bare ét af De fire spørgsmål besvares med ja, tilbydes patienten faldudredning. (skema 3) 2. Faldudredning Ved faldudredning forstås i forbindelse med I sikre hænder en samtale med patienten ved en medarbejder, der ved hjælp af et skema gennemgår patientens behov for yderligere specialudredning (ved eller uden for kommunen) og opstiller en plan for tiltag (skema 3). I faldudredningen indgår: Oplysninger om omstændighederne omkring faldet/faldene, Identifikation af risikofaktorer for fald Afdækning af eventuelle medicinske lidelser Vurdering af funktionsstatus Samtale med faldudredning gennemføres inden for 4 uger efter faldet. I forbindelse med faldudredningen udarbejdes en plan for tiltag jævnfør skema, omfattende medicinsk udredning, medicingennemgang, træningsindsats, fysiske rammer/boligindretning, personlige hjælpemidler, ernæringsforhold samt ændring af personlig hjælp og pleje (se skema 3). Planen dokumenteres. 3. Plan for faldforebyggende tiltag Planen vil i hovedsagen kunne omfatte Farmakologisk behandling, eventuelt via praktiserende læge: Vitamin D tilskud kombineret med calciumtilskud til alle ældre, der er faldet og til alle plejehjemsbeboere (2) Udredning af bevidsthedstab, svimmelhed og andre medicinske problemer via egen læge, sygehus eller regional faldklinik Medicinoptimering med medicingennemgang (via ordinerende læge), hvor den fortsatte indikation af lægemidlerne afvejes overfor betydningen af bivirkninger, interaktion og polyfarmaci Fysisk træning, herunder styrke-, bevægeligheds-, gang- og balancetræning samt evt. vestibulær træning ved svimmelhed/balanceproblemer Tilpasning af fysiske rammer, boligindretning, hjælpemidler, fodtøj, nødkald mv. Evt. brug af hoftebeskyttere, behandling af alkoholmisbrug, rygestop og optimering af ernæringen henvises til de kommunale tilbud og indgår også i indsatsen afhængigt af risikovurderingen. Hertil kommer osteoporosebehandling til personer med lavenergi-knoglebrud, hvis der efter lægevurdering findes indikation for det. Tiltagene vil være forskellige alt efter hvilke risikofaktorer mv. der er påvist. Der kan inddrages en række faggrupper. Nogle vil i forvejen være ressourcepersoner i kommunen, mens andre vil være eksterne i forhold til kommunen. Faggrupper der kan inddrages er primært fysio- og ergoterapeuter, ernæringsspecialister, optikere, audiologer, praktiserende læger, øjenlæger, øre-, næse- halslæger, neurologer, geriatere m. fl. i og uden for sygehusene. Nogle steder i landet er der etableret egentlige tværfagligt bemandede faldklinikker. Faldpakken Introduktion og indhold 5

6 Flowdiagram til faldpakken Patienten får konstateret et fald. Der udføres straks faldregistrering. Overveje akut lægetilkald eller vurdering på sygehus. Alle patienter med registreret fald Initial faldrisikovurdering (De fire spørgsmål) Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har patienten daglige gangeller balanceproblemer? Har patienten oplevet mere end ét fald inden for det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Alle patienter med mindst ét ja ved initial faldrisikovurdering Tilbud om samtale med faldudredning med relevant (e) plan(er) for tiltag. Samtykke fra patienten skal foreligge. Eller: Tilbud om udredning på faldklinik eller henvisning til praktiserende læge Alle patienter der har gennemgået faldudredning med udarbejdelse af plan (er) Gennemførelse af planer for tiltag 6 Faldpakken Introduktion og indhold

7 Faldregistrering skema 1 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Hvor skete faldet? I stuen I spisestuen I entreen På trappen På toilettet I soveværelset I køkkenet Udendørs Andet sted Hvad var patienten i færd med? Gå Gå over dørtrin, måtte el.lign. Rejse sig fra/sætte sig på stol Rejse sig fra/sættes sig på toilet Op af/ned i seng I bad Var i haven Patient ved det ikke Andet Hvilken type fald er der tale om? Snublefald eller andet hændeligt uheld Uforklarligt fald Med svimmelhed Uden svimmelhed Fald med bevidsthedstab Hvad skete med patienten ved faldet? Tilsyneladende intet Blå mærker Hudafskrabning Sår Smerter Forstuvning Brud Andet Hvad skete med patienten efter faldet? Hospital Lægekontakt Forbinding Andet (skriv): Ingenting Kilde 2 Kontaktperson Telefonnr. Faldpakken Introduktion og indhold 7

8 Initial faldrisikovurdering skema 2 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Initial faldrisikovurdering (De fire spørgsmål) JA NEJ Supplerende oplysninger Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever patienten daglige gang- eller balanceproblemer? Har patienten oplevet flere fald inden for det seneste år? Lider patienten af svimmelhed? Faldudredning skema 3 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Sanseindtryk Er der synsproblemer/brilleproblemer der ikke er håndteret? Er der hørenedsættelse, problemer med stillingssans (vestibulær svimmelhed) eller problemer med høreapparat, der ikke er håndteret? Er der nedsat følesans/neuropati og da hvor? 8 Faldpakken Introduktion og indhold

9 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Kommunikation Er der kognitive problemer med betydning for stå- og gangfunktion? Psykosociale forhold Er patienten angst for at falde? Lider patienten af depression? Overstiger patientens alkoholforbrug Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Mangler patienten et godt socialt netværk eller føler patienten sig ensom? Aktivitet Er det daglige aktivitetsniveau blevet lavere den senere tid? Får patienten utilstrækkelig motion? Bevægeapparat Har patienten gang- eller balanceproblemer? (nedsat muskelstyrke, følesans eller bevægelighed) Mangler patienten relevante og korrekt tilpassede hjælpemidler til gangfunktionen? (gangstøtte, fodtøj) Hud og slimhinder Har patienten tegn på dehydrering? (nedsat hudturgor, nedsat væskeindtag pr. døgn) Vejrtrækning og kredsløb Er blodtrykket afvigende, pulsen uregelmæssig eller er der åndenød? Ernæring Har patienten ernæringsmæssige problemer (tegn på vægttab (BMI), vitaminmangel, nedsat appetit, dårlig tandstatus) Faldpakken Introduktion og indhold 9

10 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Udskillelse af affaldsstoffer Er patienten inkontinent? (obs. urivejsinfektion, vandladning om natten?) Smerter Har patienten nytilkomne eller nyligt forværrede smerter, fx rygsmerter? Søvn og hvile Er patientens søvnmønster ændret så det kan give faldrisikoen? (fx natlig vandladning, træthed om dagen) Medicinering Får patienten receptpligtig medicin der kan medføre øget faldrisiko? (morfika, sovemedicin, beroligende, vanddrivende, blodtryksmedicin, insulin, antidepressiva, parkinsonmidler) Polyfarmaci: Får patienten mere end 5 ordinerede lægemidler? Kroniske sygdomme Lider patienten af kronisk sygdom, hvor tilstanden/behandlingen bør revurderes? (demens, parkinson, apopleksi, epilepsi, diabetes, KOL, psykisk sygdom, andre) Er evt. diabetes utilfredsstillende reguleret? 10 Faldpakken Introduktion og indhold

11 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Fysiske rammer, indretning og hjælpemidler Er belysningen i boligen utilstrækkelig? (fx i.fm. natlig toiletbesøg, natlys ved seng) Er seng/stol/toilet/bad uhensigtsmæssigt indrettet og indstillet? (fx sengehøjde, sengegærde, toiletforhøjer, aflåsning af hjul, støttehåndtag) Er der løse tæpper, dørtrin eller andre risici i boligen? Mangler patienten velfungerende nødkald? Mangler og ønsker patienten hoftebeskyttere? Resultat af Stoletest/30 sek. Rejse-Sætte-Sig-Test * Antal rejsninger * I funktionsstatus indgår både ADL-vurdering og som udgangspunkt Stoletesten (30 sekunders RSS-test, Rejse-Sætte-Sig-test). Stoletesten en måling af, hvor mange gange patienten kan rejse sig fra en stol i løbet af 30 sekunder uden brug af armene. Hvis patienten ikke kan rejse sig mindst 8 gange er han/hun i risiko for at miste sin funktionelle mobilitet, fx. evnen til selvstændigt at gå på toilettet. Se nærmere beskrivelse af 30-sek. Rejse-Sætte-Sig-Test i ref. 3. Plan(er) for tiltag på baggrund af faldudredningssamtale og funktionstest Plan for 1 Plan for 2 Plan for 3 Udføres senest (dato) Udført (dato) Udfyldt af Dato Faldpakken Introduktion og indhold 11

12 Målinger i forbindelse med faldpakken Hensigten med at måle i forbindelse med faldpakken er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakken i de enkelte enheder. Måling af kvalitet med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige eller daglige målinger på små stikprøver. Til at måle forbedringer af indsatsen på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal fald med skade. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer handler om, hvilket slutresultat enheden gerne vil opnå, fx 300 dage mellem skadeudløsende fald. Procesindikatorer siger noget om, hvorvidt de arbejdsgange og processer, som leder frem til det opsatte resultatmål, bliver udført. Fx er en del af processen, at alle patienter der er faldet får foretaget initial faldrisikovurdering. Følgende indikatorer anvendes i forbindelse med faldpakken Resultatindikatorer Antal fald pr. 100 beboere på plejecentret/patienter tilknyttet plejen Antal fald med skade pr. 100 beboere på plejecentret/patienter tilknyttet plejen Antal dage mellem fald medførende skade i plejecentret/blandt patienter tilknyttet plejen Procesindikatorer Andel patienter med registreret fald, som har fået foretaget initial faldrisikovurdering inden for to dage efter faldet Andel faldpatienter med konstateret forhøjet faldrisiko ved initial faldrisikovurdering, som har fået tilbudt faldudredning inden for 14 dage efter faldet Andel faldpatienter der har accepteret faldudredning og hvor den er blevet gennemført senest 4 uger efter faldet En nærmere beskrivelse af målinger i projektet findes i dokumentet, som findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk: Mål og indikatorer for I sikre hænder 12 Faldpakken Introduktion og indhold

13 Om I sikre hænder Faldpakken er en del af det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet blev sat i værk for at øge patientsikkerheden i kommunerne. Baggrunden er blandt andet, at der i 2013 blev rapporteret over utilsigtede hændelser i kommunerne som fejlmedicinering, fald, tryksår og infektioner. Rette pleje til rette tid I sikre hænder omfatter foruden faldpakken også indsatser imod tryksår, infektioner og fejl ved medicinhåndtering. Det samlede mål for hele projektet er at reducere antallet af skader ved at sikre, at den rette patient får den rette pleje og behandling til den rette tid. Med projektet I sikre hænder er det hensigten at skabe markante forbedringer i patientsikkerheden i første omgang i de fem kommuner, der deltager i projektet. Ledelse Faldpakken og de øvrige pakker i projektet understøtter indsatsen i den kliniske praksis i dagligdagen hos borgerne. I arbejdet med pakken er det ledelsernes opgave at skabe de rammer, der skal til, for at det bliver muligt at indarbejde i arbejdsgangene. Patientens og de pårørende ressourcer Patienterne selv samt deres familier og pårørende udgør en vigtig ressource til at øge sikkerheden. Ansvaret for sundhedsydelsernes kvalitet ligger hos personalet, men ved at informere og inddrage borgere/pårørende kan deres ressourcer udnyttes. I sikre hænder foregår i fem kommuner, som vil vise, hvor langt det er muligt at nå. Efterhånden som de gode erfaringer og resultater opstår, spredes de først internt i de fem kommuner og senere til andre kommuner. Litteratur 1) Dansk Patientsikkerheds Database, Årsrapport ) Faldpatienter i den kliniske hverdag. Sundhedsstyrelsen, ) Nina Beyer. Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, februar 2013, side Faldpakken Introduktion og indhold 13

14 14 Faldpakken Introduktion og indhold

15 Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet oktober 2014

16 Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Medicinpakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 16 Faldpakken Baggrund og evidens

17 Baggrund og evidens Ifølge Årsberetning 2013 fra Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD) omhandlede 24 % af de rapporterede utilsigtede hændelser til kommunerne patientuheld (hvoraf en stor del fald) (1). Fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på gulvet/jorden/et andet lavere niveau (2). Ifølge to lidt ældre danske undersøgelser var hyppigheden af fald blandt plejehjemsbeboere mellem 0,29 og 0,72 pr. beboer årligt (3,4). De fleste fald medfører ikke læsioner, men ifølge den ene af de to undersøgelser medførte 20 % af faldene brud på hoften, hvortil kommer en lang række andre knoglebrud og læsioner (4). Andre, internationale undersøgelser har vist, at % af faldene fører til skader, hvoraf knoglebrud 7 % (heraf 1 % hoftebrud) (2). En ny svensk udredning angiver på baggrund af en række svenske og internationale undersøgelser en faldhyppighed på 0,2-1,0 pr. person pr. år hos personer i eget hjem og 2,0-4,3 pr. person pr. år hos personer i särskilt boende, herunder plejehjem (5). Ældre mennesker, der er faldet én gang, har en 2-3 gange forhøjet risiko for at falde igen inden for det følgende år. Mellem 3 og 10 % af faldene medførte knoglebrud, heraf mellem 1 og 6 % hoftebrud. Ifølge denne udredning opgjordes de direkte omkostninger for Sveriges kommuner og landsting for fald blandt ældre i 2000 til næsten 5 mia. Skr. (5). Faldrisikoen er stigende med alderen. På baggrund af befolkningsudviklingen forventes i Danmark en fordobling af antal indlæggelser efter fald blandt 65 + årige frem til 2040 (2). Sundhedsstyrelsen har udsendt anbefalinger for bl.a. forebyggelse af nye faldepisoder hos mennesker, der har haft et aktuelt fald, herunder anbefalinger til kommunerne (2). Anbefalingerne omtaler bl.a. hjemmebesøg efter ambulant behandling eller indlæggelse for fald. Denne type intervention har vist sig at kunne afbøde de negative konsekvenser af fald (6). Styrke- og balancetræning kan medvirke til færre fald. Et bredt målrettet faldforebyggelsesprojekt i Københavns kommune har øjensynligt medvirket til at reduceret faldhyppigheden i kommunen (7). Årsager til fald Fald kan opdeles i (2): 1) snublefald og andre hændelige uheld, der skyldes ydre faktorer 2) uforklarede fald med eller uden svimmelhed, hvor der er behov for udredning for indre, personrelaterede faktorer og 3) fald med bevidsthedstab, der altid bør udredes medicinsk Væsentlige risikofaktorer er aldersrelateret tab af muskelmasse, der bevirker nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt evne til at undgå fald ved snublen. En række sygdomme, der nedsætter balanceevne, koordination og gangkapacitet, samt nedsat syn, depression, nedsat følesans, blodmangel, slidgigt, kognitiv dysfunktion (fx ved demens) kan også øge faldrisikoen (2,8). Fald kan også skyldes sygdomme med forstyrrelser i hjerterytmen, blodtryksfald samt epilepsi. Vitamin D mangel øger risikoen for fald og for knoglebrud ved fald, og risikoen for knoglebrud i tilfælde af fald er øget hos personer med osteoporose, som er en både underdiagnosticeret og underbehandlet tilstand i Danmark (2). Faldpakken Baggrund og evidens 17

18 Visse lægemidler øger faldrisikoen, især præparater der kan påvirke hjerterytme, blodtryk eller kognitiv funktion (2). Hertil kommer en række ydre faktorer: Brug af ganghjælpemidler, uhensigtsmæssige briller, uhensigtsmæssigt eller manglende fodtøj så som færden på bare fødder eller strømpesokker eller i slippers (2). Forebyggelses af fald I litteraturen er der evidens for multifaktoriel indsats over for den enkelte person kan forhindre fremtidige fald. Indsatsen kan omfatte behandling af medicinske problemer og evt. ændring af den ældres medicin, styrke- og balancetræning samt ændringer i hjemmets indretning (2). En nylig Cochrane-gennemgang konkluderede, at der er evidens for, at følgende interventioner har effekt på faldrisikoen og/eller faldhyppigheden blandt ældre hjemmeboende: Multifaktorielle programmer, multikomponent træningsprogrammer og Tai Che- træning, vitamin D tilskud ved vitamin D mangel, modificering af fysiske omgivelser, reduktion af visse psykofarmaka samt fodterapeutisk vurdering af fødder, fodtøj inkl. fod- og ankeltræningsprogram (9). Der er i 2013 publiceret en oversigt med metaanalyse, der viser at faldforebyggelse alene indeholdende træningsprogrammer, kunne reducere hyppigheden af fald med (enhver kategori af) skader med 37 % hos hjemmeboende. Dette studie fandt i øvrigt, at der var lige så stor reduktion i alvorlige som i lette skader ved interventionen (10). En anden ny Cochrane-gennemgang undersøgte tilsvarende evidensen for effekt af intervention blandt beboere i plejeboliger og sygehuspatienter. For beboere i plejeboliger, herunder plejehjem, reducerede vitamin-d tilskud hyppigheden af fald blandt ældre. Der var usikker positiveffekt af træning for denne gruppe, mens der fandtes mulig men ikke konklusivt positiv effekt af multifaktoriel indsats (11). Indsatsen vedrørende sygdomsudredning og medicinering vil skulle foretages af læger, primært borgerens praktiserende læge. Kommunerne har en vigtig rolle i forbindelse med identifikation af borgere med forhøjet faldrisiko, faldrisikoudredning, boligindretning og træningstilbud. I praksis vil man skulle vælge mellem to strategier for faldforebyggelse. Man kan vælge at kigge på alle borgere, som kommunen er i kontakt med, og undersøge om de har risikofaktorer for fald, der udløser faldforebyggende tiltag, samt teste borgerne for faldrisiko (massestrategi). Man kan også vælge at foretage faldudredning, dvs. fokusere på de personer, der falder (eller har haft et nyligt fald), og så iværksætte videre udredning og forebyggende tiltag hos denne gruppe (højrisikostrategi). Målgruppen vil blive mindre, end hvis alle borgere vurderes. En sådan indsats har givet gode resultater i blandt andet Mariagerfjord kommune (12). Faldpakken bygger på sidstnævnte strategi, dvs. indsatsen rettes mod personer, der oplever fald. Pakkens elementer er opstillet med inspiration fra blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2), tilsvarende anbefalinger fra Sveriges Kommuner och Landsting (5) og fra det nationale norske forbedringsprojekt I Trygge Hender (13). Desuden er der hentet inspiration fra en række danske kommuner, der har arbejdet med tilsvarende modeller både som tidsbegrænsede projekter og som implementeret praksis. 18 Faldpakken Baggrund og evidens

19 Litteratur 1) Dansk Patientsikkerheds Database, Årsrapport ) Faldpatienter i den kliniske hverdag. Sundhedsstyrelsen, ) Viskum B. Ugeskr Læger 1992;154: ) Lauritzen JB. Hip fractures: incidence, risk factors, energy absorption, and prevention. Bone 1996;18 (1 Suppl): 65S-75S 5) Fall och fallskador. Åtgärder för att förebygga. Sveriges Kommuner och Landsting, ) Lightbody E, Watkins C, Leathley M, Sharma A, Lye M. Evaluation of a nurse-led falls prevention programme versus usual care: a randomized controlled trial. Age and Aging 2002;31: ) Bagh J. Fald kan forebygges. Sygeplejersken, nr. 47/2001 8) 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker - den gode kommunale model. Sund By Netværket, ) Gillespie LD, Roertson MC, Gillespie WJ et al. Interventions for preventing falls in older people living in the community. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 9. Art. No: CD ) El-Khoury F, Cassou B, Charles M-A et al. The effect of fall prevention exercise programmes on fall induced injuries in community dwelling older adults: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2013;347:f6234 doi: /bmj. f6234 (Published 29 October 2013) 11) Cameron ID, Gillespie LD, Robertson MC et al. Interventions for preventing falls in older people in care facilities and hospitals. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 3. Art. No: CD ) Projekt Bliv på benene. Faldforebyggelse I Mariagerfjord Kommune. Rapport, ) I trygge hender. Nasjonal pasientsikkerhetskampanje. Forebygging av fall i helseinstitusjoner Forebygging+av+fall+i+helseinstitusjoner.453.cms Faldpakken Baggrund og evidens 19

20