Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50%

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50%"

Transkript

1 Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Faldpakken Introduktion og indhold Version 1, udgivet oktober 2014

2 Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Medicinpakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 2 Faldpakken Introduktion og indhold

3 Introduktion til faldpakken i kommunerne Fald er en hyppigt forekommende hændelse blandt de patienter, der modtager sundhedsydelser i kommunerne. Fald kan have en række alvorlige konsekvenser, lige fra kortvarige forbigående smerter til knoglebrud og andre læsioner, der kræver sygehusbehandling og i værste fald medfører blivende invaliditet eller død. Fra rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser ved vi, at næsten en fjerdedel af de over rapporterede hændelser i kommunerne i 2013 handlede om patientuheld (1). Størstedelen af disse uheld var fald. Ikke alle fald har alvorlige konsekvenser, men især hos kroniske svækkede patienter med nedsat funktionsniveau kan det være tilfældet. En lang række faktorer medvirker til at øge risikoen for, at en patient falder. Nogle af disse risikofaktorer kan reduceres eller fjernes helt, så faldrisikoen for den enkelte patient nedsættes. Det kræver, at sundhedsprofessionelle, der har ansvar for pleje, behandling og træning, er opmærksomme på faldrisici og systematisk foranlediger faldene udredt. Sundhedsstyrelsen er kommet med anbefalinger til dette arbejde. Mange danske kommuner er på det grundlag gået i gang med at gennemføre projekter og implementere retningslinier, der skal forebygge fald blandt patienter, der modtager kommunale sundhedsydelser. Faldpakken skal gøre det nemmere at sikre, at denne proces gennemføres systematisk, så forebyggelige fald og de dermed forbundne skader undgås. Målet med pakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader med 50% Hjemmesygepleje, hjemmepleje og plejecentre er med Faldpakken er målrettet patienter, der modtager personlig hjælp samt pleje og sygepleje fra kommunen. Det gælder således beboere på kommunernes plejecentre og borgere, der modtager ydelser fra hjemmesygeplejen og hjemmeplejen. Hensigten med pakken er ikke at ændre på eksisterende retningslinjer. Det forudsættes, at arbejdsopgaverne gennemføres efter den arbejdsdeling, der i øvrigt gælder i kommunen for det pågældende opgaveområde. Borgere, der er faldet, og som efterfølgende får foretaget en udredning, der indebærer en sundhedsfaglig vurdering, er i princippet patienter. Derfor anvendes denne betegnelse som hovedregel i faldpakken og de øvrige pakker i projektet, selv om der i kommunerne ofte anvendes andre betegnelser (borgere, beboere, brugere eller lignende). Faldpakken Introduktion og indhold 3

4 Elementer i pakken Faldpakken fokuserer på at forebygge nye faldepisoder hos borgere, der har haft et aktuelt fald. Faldpakken indeholder tre elementer vedrørende forebyggelse af fald. Tilsammen beskriver elementerne den bedste kliniske praksis på området. Pakken gælder både beboere i plejecentre og borgere, der modtager personlig pleje ydet af kommunen. Indholdet i faldpakken 1. Faldregistrering og initial faldrisikovurdering: Alle borgere der er faldet, får foretaget faldregistrering straks eller inden for samme vagtperiode med initial faldrisikovurdering inden for to hverdage. 2. Faldudredning: Borgere, der ved initial faldrisikovurdering er fundet i risiko for fald, tilbydes inden for to uger efter faldet en samtale med faldudredning. Samtalen gennemføres inden for fire uger efter faldet. Ved faldudredningen udarbejdes en liste med plan for tiltag. 3. Plan for faldforebyggende tiltag: De enkelte elementer i planen udføres inden for det antal dage eller uger, der fremgår af planens enkelte elementer. 4 Faldpakken Introduktion og indhold

5 1. Faldregistrering og initial faldrisikovurdering Alle patienter, der er faldet, får foretaget faldregistrering straks eller inden for samme vagtperiode (skema 1). Det foreslås, at registrering af fald så vidt muligt foretages af den første medarbejder, der konstaterer faldet. Hos alle patienter, der har fået registreret et fald, vurderes risikoen for fald ved initial faldrisikovurdering (skema 2). De fire spørgsmål : Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har patienten daglige gang- eller balanceproblemer? Har patienten oplevet mere end ét fald inden for det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Hvis bare ét af De fire spørgsmål besvares med ja, tilbydes patienten faldudredning. (skema 3) 2. Faldudredning Ved faldudredning forstås i forbindelse med I sikre hænder en samtale med patienten ved en medarbejder, der ved hjælp af et skema gennemgår patientens behov for yderligere specialudredning (ved eller uden for kommunen) og opstiller en plan for tiltag (skema 3). I faldudredningen indgår: Oplysninger om omstændighederne omkring faldet/faldene, Identifikation af risikofaktorer for fald Afdækning af eventuelle medicinske lidelser Vurdering af funktionsstatus Samtale med faldudredning gennemføres inden for 4 uger efter faldet. I forbindelse med faldudredningen udarbejdes en plan for tiltag jævnfør skema, omfattende medicinsk udredning, medicingennemgang, træningsindsats, fysiske rammer/boligindretning, personlige hjælpemidler, ernæringsforhold samt ændring af personlig hjælp og pleje (se skema 3). Planen dokumenteres. 3. Plan for faldforebyggende tiltag Planen vil i hovedsagen kunne omfatte Farmakologisk behandling, eventuelt via praktiserende læge: Vitamin D tilskud kombineret med calciumtilskud til alle ældre, der er faldet og til alle plejehjemsbeboere (2) Udredning af bevidsthedstab, svimmelhed og andre medicinske problemer via egen læge, sygehus eller regional faldklinik Medicinoptimering med medicingennemgang (via ordinerende læge), hvor den fortsatte indikation af lægemidlerne afvejes overfor betydningen af bivirkninger, interaktion og polyfarmaci Fysisk træning, herunder styrke-, bevægeligheds-, gang- og balancetræning samt evt. vestibulær træning ved svimmelhed/balanceproblemer Tilpasning af fysiske rammer, boligindretning, hjælpemidler, fodtøj, nødkald mv. Evt. brug af hoftebeskyttere, behandling af alkoholmisbrug, rygestop og optimering af ernæringen henvises til de kommunale tilbud og indgår også i indsatsen afhængigt af risikovurderingen. Hertil kommer osteoporosebehandling til personer med lavenergi-knoglebrud, hvis der efter lægevurdering findes indikation for det. Tiltagene vil være forskellige alt efter hvilke risikofaktorer mv. der er påvist. Der kan inddrages en række faggrupper. Nogle vil i forvejen være ressourcepersoner i kommunen, mens andre vil være eksterne i forhold til kommunen. Faggrupper der kan inddrages er primært fysio- og ergoterapeuter, ernæringsspecialister, optikere, audiologer, praktiserende læger, øjenlæger, øre-, næse- halslæger, neurologer, geriatere m. fl. i og uden for sygehusene. Nogle steder i landet er der etableret egentlige tværfagligt bemandede faldklinikker. Faldpakken Introduktion og indhold 5

6 Flowdiagram til faldpakken Patienten får konstateret et fald. Der udføres straks faldregistrering. Overveje akut lægetilkald eller vurdering på sygehus. Alle patienter med registreret fald Initial faldrisikovurdering (De fire spørgsmål) Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever/har patienten daglige gangeller balanceproblemer? Har patienten oplevet mere end ét fald inden for det sidste år? Lider patienten af svimmelhed? Alle patienter med mindst ét ja ved initial faldrisikovurdering Tilbud om samtale med faldudredning med relevant (e) plan(er) for tiltag. Samtykke fra patienten skal foreligge. Eller: Tilbud om udredning på faldklinik eller henvisning til praktiserende læge Alle patienter der har gennemgået faldudredning med udarbejdelse af plan (er) Gennemførelse af planer for tiltag 6 Faldpakken Introduktion og indhold

7 Faldregistrering skema 1 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Hvor skete faldet? I stuen I spisestuen I entreen På trappen På toilettet I soveværelset I køkkenet Udendørs Andet sted Hvad var patienten i færd med? Gå Gå over dørtrin, måtte el.lign. Rejse sig fra/sætte sig på stol Rejse sig fra/sættes sig på toilet Op af/ned i seng I bad Var i haven Patient ved det ikke Andet Hvilken type fald er der tale om? Snublefald eller andet hændeligt uheld Uforklarligt fald Med svimmelhed Uden svimmelhed Fald med bevidsthedstab Hvad skete med patienten ved faldet? Tilsyneladende intet Blå mærker Hudafskrabning Sår Smerter Forstuvning Brud Andet Hvad skete med patienten efter faldet? Hospital Lægekontakt Forbinding Andet (skriv): Ingenting Kilde 2 Kontaktperson Telefonnr. Faldpakken Introduktion og indhold 7

8 Initial faldrisikovurdering skema 2 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Initial faldrisikovurdering (De fire spørgsmål) JA NEJ Supplerende oplysninger Havde patienten bevidsthedstab i forbindelse med faldet? Oplever patienten daglige gang- eller balanceproblemer? Har patienten oplevet flere fald inden for det seneste år? Lider patienten af svimmelhed? Faldudredning skema 3 Patient Cpr. nr. Dato for fald Tidspunkt Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Sanseindtryk Er der synsproblemer/brilleproblemer der ikke er håndteret? Er der hørenedsættelse, problemer med stillingssans (vestibulær svimmelhed) eller problemer med høreapparat, der ikke er håndteret? Er der nedsat følesans/neuropati og da hvor? 8 Faldpakken Introduktion og indhold

9 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Kommunikation Er der kognitive problemer med betydning for stå- og gangfunktion? Psykosociale forhold Er patienten angst for at falde? Lider patienten af depression? Overstiger patientens alkoholforbrug Sundhedsstyrelsens anbefalinger? Mangler patienten et godt socialt netværk eller føler patienten sig ensom? Aktivitet Er det daglige aktivitetsniveau blevet lavere den senere tid? Får patienten utilstrækkelig motion? Bevægeapparat Har patienten gang- eller balanceproblemer? (nedsat muskelstyrke, følesans eller bevægelighed) Mangler patienten relevante og korrekt tilpassede hjælpemidler til gangfunktionen? (gangstøtte, fodtøj) Hud og slimhinder Har patienten tegn på dehydrering? (nedsat hudturgor, nedsat væskeindtag pr. døgn) Vejrtrækning og kredsløb Er blodtrykket afvigende, pulsen uregelmæssig eller er der åndenød? Ernæring Har patienten ernæringsmæssige problemer (tegn på vægttab (BMI), vitaminmangel, nedsat appetit, dårlig tandstatus) Faldpakken Introduktion og indhold 9

10 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Udskillelse af affaldsstoffer Er patienten inkontinent? (obs. urivejsinfektion, vandladning om natten?) Smerter Har patienten nytilkomne eller nyligt forværrede smerter, fx rygsmerter? Søvn og hvile Er patientens søvnmønster ændret så det kan give faldrisikoen? (fx natlig vandladning, træthed om dagen) Medicinering Får patienten receptpligtig medicin der kan medføre øget faldrisiko? (morfika, sovemedicin, beroligende, vanddrivende, blodtryksmedicin, insulin, antidepressiva, parkinsonmidler) Polyfarmaci: Får patienten mere end 5 ordinerede lægemidler? Kroniske sygdomme Lider patienten af kronisk sygdom, hvor tilstanden/behandlingen bør revurderes? (demens, parkinson, apopleksi, epilepsi, diabetes, KOL, psykisk sygdom, andre) Er evt. diabetes utilfredsstillende reguleret? 10 Faldpakken Introduktion og indhold

11 Faldudredning JA NEJ Har patienten givet samtykke til samtale med faldudregning Hvis JA, uddybning og forslag til videre plan Fysiske rammer, indretning og hjælpemidler Er belysningen i boligen utilstrækkelig? (fx i.fm. natlig toiletbesøg, natlys ved seng) Er seng/stol/toilet/bad uhensigtsmæssigt indrettet og indstillet? (fx sengehøjde, sengegærde, toiletforhøjer, aflåsning af hjul, støttehåndtag) Er der løse tæpper, dørtrin eller andre risici i boligen? Mangler patienten velfungerende nødkald? Mangler og ønsker patienten hoftebeskyttere? Resultat af Stoletest/30 sek. Rejse-Sætte-Sig-Test * Antal rejsninger * I funktionsstatus indgår både ADL-vurdering og som udgangspunkt Stoletesten (30 sekunders RSS-test, Rejse-Sætte-Sig-test). Stoletesten en måling af, hvor mange gange patienten kan rejse sig fra en stol i løbet af 30 sekunder uden brug af armene. Hvis patienten ikke kan rejse sig mindst 8 gange er han/hun i risiko for at miste sin funktionelle mobilitet, fx. evnen til selvstændigt at gå på toilettet. Se nærmere beskrivelse af 30-sek. Rejse-Sætte-Sig-Test i ref. 3. Plan(er) for tiltag på baggrund af faldudredningssamtale og funktionstest Plan for 1 Plan for 2 Plan for 3 Udføres senest (dato) Udført (dato) Udfyldt af Dato Faldpakken Introduktion og indhold 11

12 Målinger i forbindelse med faldpakken Hensigten med at måle i forbindelse med faldpakken er at vise de forbedringer, der sker ved implementering af pakken i de enkelte enheder. Måling af kvalitet med henblik på udvikling og forbedring sker typisk med hyppige eller daglige målinger på små stikprøver. Til at måle forbedringer af indsatsen på et givet område benyttes indikatorer. En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. En indikator er således altid et tal, fx antal fald med skade. Indikatorer kan groft opdeles i resultatindikatorer og procesindikatorer. Resultatindikatorer handler om, hvilket slutresultat enheden gerne vil opnå, fx 300 dage mellem skadeudløsende fald. Procesindikatorer siger noget om, hvorvidt de arbejdsgange og processer, som leder frem til det opsatte resultatmål, bliver udført. Fx er en del af processen, at alle patienter der er faldet får foretaget initial faldrisikovurdering. Følgende indikatorer anvendes i forbindelse med faldpakken Resultatindikatorer Antal fald pr. 100 beboere på plejecentret/patienter tilknyttet plejen Antal fald med skade pr. 100 beboere på plejecentret/patienter tilknyttet plejen Antal dage mellem fald medførende skade i plejecentret/blandt patienter tilknyttet plejen Procesindikatorer Andel patienter med registreret fald, som har fået foretaget initial faldrisikovurdering inden for to dage efter faldet Andel faldpatienter med konstateret forhøjet faldrisiko ved initial faldrisikovurdering, som har fået tilbudt faldudredning inden for 14 dage efter faldet Andel faldpatienter der har accepteret faldudredning og hvor den er blevet gennemført senest 4 uger efter faldet En nærmere beskrivelse af målinger i projektet findes i dokumentet, som findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk: Mål og indikatorer for I sikre hænder 12 Faldpakken Introduktion og indhold

13 Om I sikre hænder Faldpakken er en del af det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet blev sat i værk for at øge patientsikkerheden i kommunerne. Baggrunden er blandt andet, at der i 2013 blev rapporteret over utilsigtede hændelser i kommunerne som fejlmedicinering, fald, tryksår og infektioner. Rette pleje til rette tid I sikre hænder omfatter foruden faldpakken også indsatser imod tryksår, infektioner og fejl ved medicinhåndtering. Det samlede mål for hele projektet er at reducere antallet af skader ved at sikre, at den rette patient får den rette pleje og behandling til den rette tid. Med projektet I sikre hænder er det hensigten at skabe markante forbedringer i patientsikkerheden i første omgang i de fem kommuner, der deltager i projektet. Ledelse Faldpakken og de øvrige pakker i projektet understøtter indsatsen i den kliniske praksis i dagligdagen hos borgerne. I arbejdet med pakken er det ledelsernes opgave at skabe de rammer, der skal til, for at det bliver muligt at indarbejde i arbejdsgangene. Patientens og de pårørende ressourcer Patienterne selv samt deres familier og pårørende udgør en vigtig ressource til at øge sikkerheden. Ansvaret for sundhedsydelsernes kvalitet ligger hos personalet, men ved at informere og inddrage borgere/pårørende kan deres ressourcer udnyttes. I sikre hænder foregår i fem kommuner, som vil vise, hvor langt det er muligt at nå. Efterhånden som de gode erfaringer og resultater opstår, spredes de først internt i de fem kommuner og senere til andre kommuner. Litteratur 1) Dansk Patientsikkerheds Database, Årsrapport ) Faldpatienter i den kliniske hverdag. Sundhedsstyrelsen, ) Nina Beyer. Værktøjer til systematisk identifikation af nedsat fysisk funktionsniveau hos ældre borgere. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen, februar 2013, side 25. https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/188857fe6fe641f59da3f7f3ccd0549d.ashx Faldpakken Introduktion og indhold 13

14 14 Faldpakken Introduktion og indhold

15 Baggrund og evidens Faldpakken Baggrund og evidens Version 1, udgivet oktober 2014

16 Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann & Fischer Grafik: India Medicinpakken vil løbende blive revideret. Den seneste opdaterede version kan findes på projektets hjemmeside isikrehænder.dk Medicinpakken er et led i det tre-årige demonstrationsprojekt I sikre hænder. Projektet er et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 16 Faldpakken Baggrund og evidens

17 Baggrund og evidens Ifølge Årsberetning 2013 fra Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD) omhandlede 24 % af de rapporterede utilsigtede hændelser til kommunerne patientuheld (hvoraf en stor del fald) (1). Fald defineres som en utilsigtet hændelse, der resulterer i, at en person kommer til at ligge på gulvet/jorden/et andet lavere niveau (2). Ifølge to lidt ældre danske undersøgelser var hyppigheden af fald blandt plejehjemsbeboere mellem 0,29 og 0,72 pr. beboer årligt (3,4). De fleste fald medfører ikke læsioner, men ifølge den ene af de to undersøgelser medførte 20 % af faldene brud på hoften, hvortil kommer en lang række andre knoglebrud og læsioner (4). Andre, internationale undersøgelser har vist, at % af faldene fører til skader, hvoraf knoglebrud 7 % (heraf 1 % hoftebrud) (2). En ny svensk udredning angiver på baggrund af en række svenske og internationale undersøgelser en faldhyppighed på 0,2-1,0 pr. person pr. år hos personer i eget hjem og 2,0-4,3 pr. person pr. år hos personer i särskilt boende, herunder plejehjem (5). Ældre mennesker, der er faldet én gang, har en 2-3 gange forhøjet risiko for at falde igen inden for det følgende år. Mellem 3 og 10 % af faldene medførte knoglebrud, heraf mellem 1 og 6 % hoftebrud. Ifølge denne udredning opgjordes de direkte omkostninger for Sveriges kommuner og landsting for fald blandt ældre i 2000 til næsten 5 mia. Skr. (5). Faldrisikoen er stigende med alderen. På baggrund af befolkningsudviklingen forventes i Danmark en fordobling af antal indlæggelser efter fald blandt 65 + årige frem til 2040 (2). Sundhedsstyrelsen har udsendt anbefalinger for bl.a. forebyggelse af nye faldepisoder hos mennesker, der har haft et aktuelt fald, herunder anbefalinger til kommunerne (2). Anbefalingerne omtaler bl.a. hjemmebesøg efter ambulant behandling eller indlæggelse for fald. Denne type intervention har vist sig at kunne afbøde de negative konsekvenser af fald (6). Styrke- og balancetræning kan medvirke til færre fald. Et bredt målrettet faldforebyggelsesprojekt i Københavns kommune har øjensynligt medvirket til at reduceret faldhyppigheden i kommunen (7). Årsager til fald Fald kan opdeles i (2): 1) snublefald og andre hændelige uheld, der skyldes ydre faktorer 2) uforklarede fald med eller uden svimmelhed, hvor der er behov for udredning for indre, personrelaterede faktorer og 3) fald med bevidsthedstab, der altid bør udredes medicinsk Væsentlige risikofaktorer er aldersrelateret tab af muskelmasse, der bevirker nedsat muskelstyrke og udholdenhed samt evne til at undgå fald ved snublen. En række sygdomme, der nedsætter balanceevne, koordination og gangkapacitet, samt nedsat syn, depression, nedsat følesans, blodmangel, slidgigt, kognitiv dysfunktion (fx ved demens) kan også øge faldrisikoen (2,8). Fald kan også skyldes sygdomme med forstyrrelser i hjerterytmen, blodtryksfald samt epilepsi. Vitamin D mangel øger risikoen for fald og for knoglebrud ved fald, og risikoen for knoglebrud i tilfælde af fald er øget hos personer med osteoporose, som er en både underdiagnosticeret og underbehandlet tilstand i Danmark (2). Faldpakken Baggrund og evidens 17

18 Visse lægemidler øger faldrisikoen, især præparater der kan påvirke hjerterytme, blodtryk eller kognitiv funktion (2). Hertil kommer en række ydre faktorer: Brug af ganghjælpemidler, uhensigtsmæssige briller, uhensigtsmæssigt eller manglende fodtøj så som færden på bare fødder eller strømpesokker eller i slippers (2). Forebyggelses af fald I litteraturen er der evidens for multifaktoriel indsats over for den enkelte person kan forhindre fremtidige fald. Indsatsen kan omfatte behandling af medicinske problemer og evt. ændring af den ældres medicin, styrke- og balancetræning samt ændringer i hjemmets indretning (2). En nylig Cochrane-gennemgang konkluderede, at der er evidens for, at følgende interventioner har effekt på faldrisikoen og/eller faldhyppigheden blandt ældre hjemmeboende: Multifaktorielle programmer, multikomponent træningsprogrammer og Tai Che- træning, vitamin D tilskud ved vitamin D mangel, modificering af fysiske omgivelser, reduktion af visse psykofarmaka samt fodterapeutisk vurdering af fødder, fodtøj inkl. fod- og ankeltræningsprogram (9). Der er i 2013 publiceret en oversigt med metaanalyse, der viser at faldforebyggelse alene indeholdende træningsprogrammer, kunne reducere hyppigheden af fald med (enhver kategori af) skader med 37 % hos hjemmeboende. Dette studie fandt i øvrigt, at der var lige så stor reduktion i alvorlige som i lette skader ved interventionen (10). En anden ny Cochrane-gennemgang undersøgte tilsvarende evidensen for effekt af intervention blandt beboere i plejeboliger og sygehuspatienter. For beboere i plejeboliger, herunder plejehjem, reducerede vitamin-d tilskud hyppigheden af fald blandt ældre. Der var usikker positiveffekt af træning for denne gruppe, mens der fandtes mulig men ikke konklusivt positiv effekt af multifaktoriel indsats (11). Indsatsen vedrørende sygdomsudredning og medicinering vil skulle foretages af læger, primært borgerens praktiserende læge. Kommunerne har en vigtig rolle i forbindelse med identifikation af borgere med forhøjet faldrisiko, faldrisikoudredning, boligindretning og træningstilbud. I praksis vil man skulle vælge mellem to strategier for faldforebyggelse. Man kan vælge at kigge på alle borgere, som kommunen er i kontakt med, og undersøge om de har risikofaktorer for fald, der udløser faldforebyggende tiltag, samt teste borgerne for faldrisiko (massestrategi). Man kan også vælge at foretage faldudredning, dvs. fokusere på de personer, der falder (eller har haft et nyligt fald), og så iværksætte videre udredning og forebyggende tiltag hos denne gruppe (højrisikostrategi). Målgruppen vil blive mindre, end hvis alle borgere vurderes. En sådan indsats har givet gode resultater i blandt andet Mariagerfjord kommune (12). Faldpakken bygger på sidstnævnte strategi, dvs. indsatsen rettes mod personer, der oplever fald. Pakkens elementer er opstillet med inspiration fra blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalinger (2), tilsvarende anbefalinger fra Sveriges Kommuner och Landsting (5) og fra det nationale norske forbedringsprojekt I Trygge Hender (13). Desuden er der hentet inspiration fra en række danske kommuner, der har arbejdet med tilsvarende modeller både som tidsbegrænsede projekter og som implementeret praksis. 18 Faldpakken Baggrund og evidens

19 Litteratur 1) Dansk Patientsikkerheds Database, Årsrapport ) Faldpatienter i den kliniske hverdag. Sundhedsstyrelsen, ) Viskum B. Ugeskr Læger 1992;154: ) Lauritzen JB. Hip fractures: incidence, risk factors, energy absorption, and prevention. Bone 1996;18 (1 Suppl): 65S-75S 5) Fall och fallskador. Åtgärder för att förebygga. Sveriges Kommuner och Landsting, ) Lightbody E, Watkins C, Leathley M, Sharma A, Lye M. Evaluation of a nurse-led falls prevention programme versus usual care: a randomized controlled trial. Age and Aging 2002;31: ) Bagh J. Fald kan forebygges. Sygeplejersken, nr. 47/2001 8) 8 anbefalinger til forebyggelse af ældres faldulykker - den gode kommunale model. Sund By Netværket, ) Gillespie LD, Roertson MC, Gillespie WJ et al. Interventions for preventing falls in older people living in the community. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 9. Art. No: CD ) El-Khoury F, Cassou B, Charles M-A et al. The effect of fall prevention exercise programmes on fall induced injuries in community dwelling older adults: systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ 2013;347:f6234 doi: /bmj. f6234 (Published 29 October 2013) 11) Cameron ID, Gillespie LD, Robertson MC et al. Interventions for preventing falls in older people in care facilities and hospitals. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2013, Issue 3. Art. No: CD ) Projekt Bliv på benene. Faldforebyggelse I Mariagerfjord Kommune. Rapport, ) I trygge hender. Nasjonal pasientsikkerhetskampanje. Forebygging av fall i helseinstitusjoner Forebygging+av+fall+i+helseinstitusjoner.453.cms Faldpakken Baggrund og evidens 19

20

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader

Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Målet med faldpakken er at reducere antallet af fald og faldudløste skader Version 2, udgivet august 2015 www.isikrehænder.dk Faldpakken Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Layout: Herrmann &

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji Sagsnummer 4-17-128/4 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 4 Helle Lerche Nordlund Elisabet T. Hansen Besøgsdato 30-06-2009 Navn og adresse på plejehjem Kommune 183 Region Antal beboere

Læs mere

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital

Stop fald. Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Stop fald Marianne Kirchhoff Klinik for svimmelhed og fald Gento7e Hospital Hver tredie over 65 år falder mindst én gang om året DK 2014: 1.040.682 65+ årige ~ 347.000 falder 10-20% kommer alvorligt El

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Årsrapport 2012. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2012. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2012 Forebyggende hjemmebesøg Det forebyggende team har i 2012 haft to hovedindsatsområder: Afslutning på ekstra indsats omkring faldforebyggelse og afvikling af temaeftermiddage for de 75 78

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-33/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden Den j.nr. 5-2210-33/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

FALDPATIENTER I DEN KLINISKE HVERDAG. rådgivning fra Sundhedsstyrelsen

FALDPATIENTER I DEN KLINISKE HVERDAG. rådgivning fra Sundhedsstyrelsen FALDPATIENTER I DEN KLINISKE HVERDAG rådgivning fra Sundhedsstyrelsen 2006 Faldpatienter i den kliniske hverdag rådgivning fra Sundhedsstyrelsen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen Udgiver: Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Faldforebyggelse i Sundheds- og Ældreområdet. er Kommune. 1. delprojekt. 1. delprojekt

Faldforebyggelse i Sundheds- og Ældreområdet. er Kommune. 1. delprojekt. 1. delprojekt Faldforebyggelse i Sundheds- og Ældreområdet er Kommune 1. delprojekt 1. delprojekt August 2014 1 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Viden og erfaringer... 3 1.2 Faldforebyggelse i Struer Kommune... 5 2. Formål...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015

Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården. Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Nordisk Tilsynskonference 1.-2. oktober 2015 Tillsynen i gränsområdet mellan social- och hälsovården Tillsyn av behandlingsinstitutioner för läkestyret

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Andel af 65+ årige med god funktionsevne i 1987, 1994, 2000, 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne, SIF 68,3 64,3 55,6 52,5.

Andel af 65+ årige med god funktionsevne i 1987, 1994, 2000, 2005 Sundheds- og Sygelighedsundersøgelserne, SIF 68,3 64,3 55,6 52,5. Medicin og ældre overforbrug - bivirkninger DK har formandskabet i EU til 7/2012 Det lille skub til fordomme omkring medicin Praktiserende læge, dr.med. Mikkel Vass Center for Sund Aldring, Kbh.s Universitet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Patientfald. En undersøgelse ved Sygehusene i Ringkjøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Patientfald. En undersøgelse ved Sygehusene i Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Patientfald En undersøgelse ved Sygehusene i Ringkjøbing Amt Peter Barner-Rasmussen Kvalitetskoordinator Februar 00 Indhold Side Sammenfatning.........................................................

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn

Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Furesø Kommune Ældre, sundhed og voksen-handicap. Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Ryetbo Tilsynsbesøg den 14. december 2010 og den 16. februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt Hvis du vil læse mere: ÆldreForum udgiver løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen. Publikationerne udsendes til en bred gruppe af modtagere,

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i 11. april 2013 Sagsnr. 5-2210-1581/1 Reference DSP T 7222 7970 E midt@sst.dk Ikast-Brande Kommune 2012 Tilsynene i Ikast-Brande Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder.

Tilsynsrapport 2013. Rødekro Ældrecenter. Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro. Kommune: Aabenraa. Leder: Christian Schrøder. Tilsynsrapport 2013 6. september 2013 Sagsnr. 5-2211-495/1 Rødekro Ældrecenter Adresse: Funkevej 9A, 6230 Rødekro Kommune: Aabenraa Leder: Christian Schrøder Telefon: 73766200 E-post: csc@aabenraa.dk Dato

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård

Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Tilsynsrapport 2008 Stenumgård Adresse: Bogfinkevej 34, 9700 Brønderslev Kommune: Brønderslev Leder: Centerleder/plejehjemsassistent Dorthe K. Mikkelsen (siden 1. april 2008) Dato for tilsynet: 8.7.2008

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest

ErnæringsNyt. Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest ErnæringsNyt Januar 2014 Torsdag d. 7. november blev der afholdt Ernæringens dag, i Hospitalsenheden Vest. Rigtig mange afdelinger gjorde en stor indsats på dagen. I alt deltog 13 afsnit i dataindsamlingen,

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Tilsynsrapport 2010 Øresundshjemmet Pleje- og aktivitetscenter

Tilsynsrapport 2010 Øresundshjemmet Pleje- og aktivitetscenter J. nr.: 4-17-24/5 P nr.: 1003277645 Tilsynsrapport 2010 Øresundshjemmet Pleje- og aktivitetscenter Adresse: Øresundsvej 52, 3050 Humlebæk Kommune: Fredensborg Leder: Marika Worm Dato for tilsynet: 20.

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Læringsseminar 3 11-12 nov.2014

Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Læringsseminar 3 11-12 nov.2014 Team skovcentret Lolland kommune Pårørende 10 lejligheder 10 lejligheder Visitation Psykiatri 17 SSA TL 19 SSH Team Træning Sygehus 13 lejligheder 5 pladser 12 lejligheder

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere