Symbolforklaring: BILAG A2. = Baselinemåling. = Progressionen er god - fremgang siden sidste status
|
|
- Amanda Petersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HOTSPOT INDRE NØ R REB RO EFFEKTVURDERING AUGUST 2014 BILAG A2 Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Indre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af. Progressionen vurderes særskilt under hver udfordring i forhold til og i forhold til sidste effektrapport. Symbolforklaring: = Baselinemåling = Progressionen er god - fremgang siden sidste status = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status = Progressionen ikke tilfredsstillende - tilbagegang siden sidste status = Data er ikke tilgængelig eller progression rapporteres ikke ved denne status
2 Den overordnede udfordring: Oplevelsen af utryghed Tryghedsindekset 2010 for København viste, at der var behov for en markant indsats på Indre Nørrebro (distrikt 8). Dette betød at: Beboerne i højere grad var udsat for kriminalitet end i andre dele af København. Beboerne i særlig høj grad var udsat for kriminalitet, hvad angår vold og trusler, tyveri, hærværk og chikane. Det overordnede effektkrav er, at trygheden på Indre Nørrebro skal stige. Tryghedsindekset 2015 skal vise, at distrikt 8 er faldet til et ordinært behov for indsats. *Tryghedsindeks 2011 udgør baseline-året og bygger på data indsamlet fra december 2010 februar KK gennemsnit Indre Nørrebro Tryghedsindeks 2011 Intensiveret Markant (23,6) Tryghedsindeks 2012 Ordinært (14,8) Intensiveret (18,9) Tryghedsindeks 2013 Reduceret (13,0) Intensiveret (17,3) Tryghedsindeks 2014 Reduceret (13,0) Intensiveret (16,0) Måles årligt via København Kommunes Tryghedsindeks. BIF foretager særkørsler. Kommentar til vurdering af : Data indsamles og analyseres af Center for Inklusion og Beskæftigelse. Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane) og måler tre forhold: Hvad har beboerne været udsat for ifølge dem selv? Hvordan vurderer beboerne områdets problemer med kriminalitet? Hvor mange anmeldelser til politiet har der været i området, indgivet af borgere og politi? Tryghedsindekset opgøres i fem handlingsanvisende kategorier, som angiver i hvor høj grad, der er behov for en tryghedsskabende indsats i det pågældende område. De fem kategorier opdelt efter behov er: markant, intensiveret, ordinær, reduceret og minimal. For yderligere forklaring se: og 2014: Forandringer ved overgangen til et centralt registreringssystem i Københavns Politi (fra POLSAS til HSII) har medført et databrud for udvalgte gerningskoder under chikane (hændelseskoderne i serien). Det er således ikke muligt konsistent at beskrive udviklingen i politianmeldelser for chikane fra : Selvom Tryghedsindekset viser, at ikke har skiftet kategori siden 2012, er der tale om et konstant fald i indeksscoren for distriktet. Skillelinjen mellem kategorien Intensiveret og Ordinært indsatsbehov ligger på 15,6, Indeksscoren for distriktet ligger altså i bunden af intervallet Intensiveret (19,02-15,60) og relativt tæt på Ordinært. Side 2
3 Specifik udfordring 1: Styrket samordning af den kriminalpræventive indsats Jævnfør Hotspots rammeprogram bør Hotspot i sine indsatser fokusere på udfordringer med: Behov for styrket koordination mellem kommune og civilsamfund, den fælles forståelse af - og respekt for - borgernes udsathed overfor kriminalitet og oplevelse af utryghed hos medarbejderne, samt forskellige metoder til at arbejde med unge med bekymrende adfærd. 1.1: At det kriminalpræventive samarbejde på Indre Nørrebro, distrikt 8, ultimo 2014 efterlades mere enstreget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end primo Vinter ,4 Efterår ,4 Efterår ,7 Efterår ,8 Måles årligt af Rådgivende Sociologer via survey blandt cirka 200 ledere og medarbejdere, som arbejder på Ydre og Indre Nørrebro eller begge steder. Kommentar til vurdering af : Rammeprogrammet for Hotspot Nørrebro har som delmål at styrke, at det kriminalpræventive samarbejde på Indre og Ydre Nørrebro, hhv. distrikt 8 og 12, ultimo 2014 efterlades mere enstrenget, effektivt og med større legitimitet hos både involverede aktører og samarbejdspartnere end ultimo Hver af disse parametre er meget abstrakte og overordnede. Det har derfor - for hvert parameter - været nødvendigt at udarbejde en række indikatorer, der definerer det enkelte parameter. For hver indikator er der dernæst udarbejdet en række spørgsmål, der belyser den pågældende indikator. Spørgsmålene besvares alle på en skala fra Ved at sammenlægge svarene på spørgsmålene og dividere med antallet af spørgsmål opnås en samlet gennemsnitsværdi for pågældende indikator. Indikatorer for samarbejdet: Effektivt Legitimt Enstrenget Vinter ,2 7,0 6,2 Efterår ,1 7,0 6,3 Efterår ,2 7,2 6,4 Sommer ,4 7,2 6,7 Side 3
4 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Jævnfør Hotspots rammeprogram bør Hotspot i sine indsatser fokusere på: Børn og unge med uroskabende adfærd, hvoraf nogle er tilknyttet det kriminelle miljø. Stor territoriel identitet hos børn og unge med kriminel adfærd og rekruttering af kriminalitetstruede børn og unge som medløbere til kriminelle netværk. Børn og unge med kriminel adfærd og præget af normskred. Manglende forståelse blandt forældre for betydning af et aktivt fritidsliv for børn og unge, og manglende viden om muligheder for eksempelvis friplads. Alle børn og unge 2.1.1: At andelen af unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse på Indre Nørrebro, distrikt 8, er faldende. Baseline 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår % af alle årige med endt 9. klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. 17% af alle årige med endt 9. klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. 23% af alle årige med endt 9. klasse bosat i området er hverken i beskæftigelse eller uddannelse. Data ej tilgængelig. Data ej tilgængelig. Data ej tilgængelig Måles halvårligt via data fra UU krydset med data fra DREAM. Status på datalevering: På grund af implementering af et nyt IT-system i foråret 2013, har UU-København ikke været i stand til at levere data på uddannelsesstatus for unge mellem 15 og 24 år. Data forventes tilgængelige efteråret Side 4
5 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Baseline personer er sigtet i 2010 Alle børn og unge 2.1.2: At antallet af sigtede børn og unge mellem 14 og 25 år på Indre Nørrebro, distrikt 8, falder. Efterår personer er sigtet i 2011 Efterår personer er sigtet i 2012 Efterår personer er sigtet i 2013 Kilde og frekvens: Måles årligt via data fra Danmarks Statistik. Kommentar til vurdering af : Effekten vurderes som hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse på mere end 4 antal sigtelser siden sidste effektmåling. På Indre Nørrebro ses fra 2010 til 2013 et fald i antallet af sigtede børn og unge mellem 14 og 17 år, og en stigning i antallet af sigtede unge mellem 18 og 25 år. Tabel. Antal sigtede børn og unge mellem 14 og 25 år Indre Nørrebro år år Resten af KBH år år Kilde: DST Note: Tallene er følsomme over udviklingen i den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder blev den 1.juli 2010 sænket fra 15 år til 14 år. Den 1. marts 2012 blev grænsen igen hævet til 15 år. Side 5
6 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Baseline personer er dømt i 2010 Alle børn og unge 2.1.3: At antallet af dømte børn og unge mellem 14 og 25 år på Indre Nørrebro, distrikt 8, falder. Efterår personer er dømt i 2011 Efterår personer er dømt i 2012 Efterår personer er dømt i 2013 Måles årligt via data fra Danmarks Statistik. Kommentar til vurdering af : Effekten vurderes som hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse på mere end 4 antal dømte siden sidste effektmåling. På Indre Nørrebro ses fra 2010 til 2013 et fald i antallet af dømte børn og unge mellem 14 og 17 år, og et meget lille fald i antallet af dømte unge mellem 18 og 25 år. Tabel. Antal dømte børn og unge mellem 14 og 25 år Indre Nørrebro år år Resten af KBH år år Kilde: DST Note: Tallene er følsomme over udviklingen i den kriminelle lavalder. Den kriminelle lavalder blev den 1.juli 2010 sænket fra 15 år til 14 år. Den 1. marts 2012 blev grænsen igen hævet til 15 år. Side 6
7 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Alle børn og unge Faktiske antal anmeldelser Forår anmeldelser i 2010 Antal anmeldelser pr indbyggere 205 anmeldelser pr indbyggere 2.1.4: At antallet af anmeldelser på Indre Nørrebro, distrikt 8, falder (samlet antal anmeldelser for vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk og chikane). Forår anmeldelser i 2011 Forår anmeldelser i 2012 Forår anmeldelser i anmeldelser pr indbyggere 174 anmeldelser pr indbyggere 179 anmeldelser pr indbyggere Måles årligt via data fra København Kommunes Tryghedsindeks. Kommentar til vurdering af : Effekten vurderes som hhv. positiv eller negativ ved en bevægelse på mere end 49 antal faktiske anmeldelser fra sidste effektmåling. Generelt set er anmeldelsestal følsomme over for den offentlige opmærksomhed på lovovertrædelserne. Des mere fokus, der er på en given type lovovertrædelse, des mere vil befolkningen også være tilbøjelige at anmelde den. Dertil vil der ofte ses en mindre tilbøjelighed til at anmelde kriminalitet, hvis der er usikkerhed omkring lovovertrædelsens gyldighed, og/eller hvis man er tilbageholdende med at anmelde pga. trusler udefra og 2014: Forandringer ved overgangen til et centralt registreringssystem i Københavns Politi (fra POLSAS til HSII) har medført et databrud for udvalgte gerningskoder under chikane (hændelseskoderne i serien). Det er således ikke muligt konsistent at beskrive udviklingen i politianmeldelser for chikane fra 2012 og frem. Tabel 6. Anmeldelser opdelt på kriminalitetstyper (Chikane indgår ikke) Vold/trusler Indbrud Tyveri Narkotika Hærværk I alt Side 7
8 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Børn og unge under 18 år 2.2.1: At flere børn og unge på Indre Nørrebro, distrikt 8, der af politiet indberettes til Socialforvaltningen, er i kommunalt klubtilbud. Baseline 2011 Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår ,5% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 40,4% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 41,3% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 48,8% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 53,8% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. 27,3% af de af politiet indberettede unge har tilknytning til klubtilbud. Måles halvårligt via data fra SOF krydset med data fra BUF. Kommentar til vurdering af : Politiet indberetter løbende til Socialforvaltningen om de unge, som politiet er kommet i kontakt med. Der indberettes om forhold, der for størstedelens vedkommende har resulteret i sigtelser for eks. cykeltyveri, handel med euforiserende stoffer eller overfald. Samtlige indberettede unge krydses med data i BUFLIS for at afgøre tilknytning til kommunalt klubtilbud. Forårets effektmål baseres på underretninger fra det foregående efterår, og efterårets effektmål baseres på underretninger fra det foregående forår. Effekten vurderes som positiv, hvis andelen af indberettede unge med tilknytning til klub ændrer sig 5 procentpoint (eksempelvis fra 33,8 til 38,9). Forår 2014: Der er registreret et væsentligt fald i andelen af indberettede unge i klub. Dette kan hænge sammen med, at ungdomsklubberne er kontingentfritaget, hvilket kan mindske incitamentet til at registrere brugerne. Derudover har klubberne i foråret 2014 afviklet alle deres brugere over 18 år, hvilket i nogle klubber har betydet en kraftig reducering af medlemstal. Side 8
9 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Baseline ,3% af eleverne har et bekymrende fravær Børn og unge under 18 år 2.2.2: At andelen af børn og unge på Indre Nørrebro, distrikt 8, der udviser bekymrende fravær i skolerne, falder. Måles halvårligt via data fra BUFLIS. Forår 2012 Efterår 2012 Forår 2013 Efterår 2013 Forår ,6% af eleverne har et bekymrende fravær 1,9% af eleverne har et bekymrende fravær 1,7% af eleverne har et bekymrende fravær 1,4% af eleverne har et bekymrende fravær Databrud 14% af folkeskoleeleverne har både ulovligt og opmærksomhedskrævende fravær. Kommentar til vurdering af : BUFLIS leverer data vedr. elevernes fravær, som noteres i de enkelte klasselokaler. Bekymrende fravær indebærer ikke en fast definition, men bedømmes af den enkelte lærer. Data begrænses af bopæl i området og indskrivning i kommunal folkeskole. Elever i privatskoler indgår derfor ikke, da BUF ikke indsamler data om fravær på disse. progression i effektmålet sker ved ændring på mere end 20%. Opgørelsen over elevfravær dækker perioden fra hhv. 1. januar juli og 1. august december. Efterår 2013: Da der er tale om forholdsvis små tal (11 elever med bekymrende fravær ud af 803 elever som er bosiddende på Indre Nørrebro i foråret 2013), skal udviklingen i effektmålet læses med et vist forbehold. Forår 2014: Fra sommeren 2013 anvendes en ny opgørelse over bekymrende fravær i folkeskolen. I stedet for at fraværet vurderes af den enkelte skole, beregnes et bekymrende fravær nu alene ud fra, om fraværet har 5 sammenhængende dage, eller eleven har 7 fraværsdage indenfor 15 skoledage eller har 15 fraværsdage inden for 60 skole dage. Der er således tale om et databrud i 2014, og 2013 og 2014 kan ikke sammenlignes. Side 9
10 Specifik udfordring 2: Børn og unge med uroskabende adfærd Unge over 18 år 2.3: Minimum 60 pct. af alle årige på Indre Nørrebro, distrikt 8, som modtager tilbud via indsatser for dømte og varetægtsfængslede unge, er inden for en periode på 2 år, efter tilbuddets afslutning, kommet i arbejde eller uddannelse. Baseline primo 2013 Efterår 2013 Forår 2014 Data ej tilgængelig. Data ej tilgængelig. 58 pct.* Dette er baseline for opgørelsen, der baserer sig på et udtræk af målgruppen fra BIFLIS, der er krydset med DREAM data i en overlevelsesanalyse. Kommentar til vurdering af : Der ses på alle unge i alderen 18-25* år i København, der påbegyndte indsatsen i løbet af 2011 og har 104 ugers observation efter modtagelse af første ydelse (*Få unge fyldte det 25. år i løbet af deres kontakt i indsatsen). Det har ikke været muligt at afgrænse til personer med bopæl i distrikt 8 og 12 tilbage i 2011 med det eksisterende data som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har haft til rådighed. Opgørelsen baserer sig på 361 personer, der har 104 ugers observation fra første ydelse. Der tælles fra første ydelse i et forsøg på at undgå at tælle på personer, der afsoner. Af de 361 personer har: 36 % svarende til 129 personer modtaget SU i løbet af de 104 uger, 38 % svarende til 138 personer modtaget e-indkomst i løbet af de 104 uger, 16 % svarende til 58 personer både modtaget SU og e-indkomst i løbet af de 104 uger. I alt har 58 % svarende til 209 modtaget SU eller e-indkomst i løbet af de 104 uger. *Tæller man endvidere de unge med, der er registeret med SU eller e-indkomst efter påbegyndelse af indsatsen, men som ikke har haft mulighed for minimum 104 ugers observationsperiode efter første registrerede ydelse (19 personer), så er det 60 % svarende til 228 personer, der har modtaget SU eller e-indkomst indenfor de første 104 uger. Status blandt de 361 personer 104 uger efter påbegyndelse er 8 % i beskæftigelse og 11 % i uddannelse med SU. Data indikerer at en del personer overgår til job eller uddannelse i løbet af de 2 år, men det er en væsentlig mindre andel, der er fastholdt i beskæftigelse og uddannelse. Dem der er/har været i beskæftigelse har i gennemsnit været dette i 7,4 mdr. (data for beskæftigelse er den mindste tælleenhed måneder) Dem der er/har været i uddannelse med SU har i gennemsnit været dette i 30,5 uger. (data for SU er den mindste tælleenhed uger) I beregningen af den gennemsnitlige tid i beskæftigelse eller uddannelse indgår også personer, der ikke er stoppet i beskæftigelse eller uddannelse, hvorfor de over tid kan trække gennemsnittet op. Side 10
11 Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet Jævnfør Hotspots rammeprogram bør Hotspot i sine indsatser fokusere på: Løbende konflikter mellem grupperinger af unge med kriminel adfærd og normskred. Beboernes udsathed for chikane. Etniske minoriteter som er sårbare over for diskrimination. At der generelt er lavere tillid til naboer, politi og kommunale aktører blandt etniske minoriteter. Effektmål Status 3.1: At ingen institutioner og serviceydelser i kommunen lukker ned ved episoder med uro eller krise på Indre Nørrebro, distrikt 8. Baseline forår 2013 Institution lukket 2 dage i 2012 Forår 2014 Institution lukket i 2 dage i 2013 Måles årligt af ØKF. Kommentar til vurdering af : ØKF er medio 2012 påbegyndt arbejdet med at indsamle data om ikke-planlagte lukninger af institutioner i Københavns Kommune. Baseline forår 2013: Klubben Kvisten var lukket i to dage uden alternative tilbud til brugerne. Forår 2014: Institutionen Kvisten valgte at lukke klubben i 2 dage pga. en optrappet konflikt mellem en gruppe af klubbens unge drenge og en nabo. Side 11
12 Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet 3.2: At borgernes tillid til myndigheder på Indre Nørrebro, distrikt 8 stiger. Baseline forår 2012 Forår 2014 Tillid til politiet: 3,2 Tillid til kommunale institutioner: 3,0 Tillid til politiet: 3,3 Tillid til kommunale institutioner: 3,1 Måles af BIF i 2012 og Kommentar til vurdering af : Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Hvor stor tillid har du til: 1) Politiet og 2) Kommunale institutioner som fx jobcentre, sundhedsplejersker, daginstitutioner og folkeskoler. Svarkategorierne går fra Stor tillid, Nogen tillid, Lidt tillid til Ingen tillid samt Ved ikke. I gennemsnitsberegningen, der går fra 0-4, hvor 4 er stor tillid og 0 er igen tillid, tildeles Ved ikke svar den gennemsnitlige værdi for respondenternes svar på det pågældende spørgsmål. Undersøgelsen er vægtet for at være repræsentativ for alle borgere i området fra 15 år og op efter. Baseline forår 2012: Svarprocent: 58,4 % Gennemsnittet for tillid til politiet bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 47%; Nogen tillid = 34%; Lidt tillid = 10%; Ingen tillid = 10%; Ved ikke = 0% Gennemsnittet for tillid til kommunale institutioner bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 27%; Nogen tillid = 45%; Lidt tillid = 15%; Ingen tillid = 7%; Ved ikke = 7% Forår 2014: Svarprocent: 37,8% Gennemsnittet for tillid til politiet bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 45%; Nogen tillid = 37%; Lidt tillid = 10%; Ingen tillid = 4%; Ved ikke = 3% Gennemsnittet for tillid til kommunale institutioner bygger på svarfordelingen: Stor tillid = 27%; Nogen tillid = 46%; Lidt tillid = 18%; Ingen tillid = 2%; Ved ikke = 6% Den observerede stigning i tillid til politiet og tillid til kommunale institutioner fra baseline til målingen foråret 2014 kan ikke påvises som statistisk signifikant. Side 12
13 Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet 3.3.1: At andelen af beboere på Indre Nørrebro, distrikt 8, der oplever diskrimination, falder Baseline forår 2012 Oplevet diskrimination: 17,1% Forår 2014 Oplevet diskrimination: 7,5% Måles af BIF i 2012 og Kommentar til vurdering af : Effektmål 3.2. og 3.3. måles via Inklusionsundersøgelsen med en særundersøgelse for de to Hotspot områder. Data er vægtet fra DST, således at det er repræsentativt for målgruppen i området. Borgerne er bl.a. blevet spurgt: Har du inden for DET SIDSTE ÅR følt dig diskrimineret på grund af dit køn, din alder, din religion, dit udseende, din etniske oprindelse eller andet? Ja, Nej eller Ved ikke. Procenttallet angiver andelen af borgere, der svarer Ja til at have følt sig diskrimineret inden for det sidste år. Undersøgelsen er vægtet for at være repræsentativ. Side 13
14 Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet 3.3.2: At andelen af beboere på Indre Nørrebro, distrikt 8, der oplever chikane, falder. Baseline forår 2011 Intensiveret (20,02) Forår 2012 Ordinært (16,78) Forår 2013 Reduceret (15,74) Forår 2014 Reduceret (15,63) Måles årligt via København Kommunes Tryghedsindeks. Målingen baserer sig på beboere, der angiver, at de har været udsat for chikane, og oplever chikane som et nabolagsproblem. Kommentar til vurdering af : Afrapporteringen baserer sig på indekset for chikane på Spørgeskemaindekset. Det er et sammensat gennemsnit for beboernes angivelse af udsathed for chikane, utryghed ved forekomsten af chikane samt bekymringen for at blive udsat for chikane. Det er altså også et gennemsnit for utryghed og bekymring ved chikane i lokalområdet. Fra foråret 2013 til foråret 2014 er indeksscoren faldet, men kategorien er uændret. Kategorien minimalt går fra 0-14,62. Side 14
15 Specifik udfordring 3: Inklusion og sammenhængskraft i lokalområdet 3.4: Politiets trusselsvurdering af Indre Nørrebro, distrikt 8, skal i 2015 være bedre end i Baseline forår 2011 Efterår 2011 Forår 2012 Efterår ,28 = høj 8,43 = høj 8,68 = høj 4,52 = middel Måles halvårligt via data fra Politiet. Forår 2013 Efterår 2013 Forår ,0 = høj 11,0 = høj 12,4=høj Kommentar til vurdering af : 0 til 4=lav, 4+ til 8=middel, 8+ = høj. Data fra politiet er knyttet til SUB-områderne i distriktet, her Blågården. progression i politiets trusselsvurdering sker ved ændring i hele tal. Eksempelvis vurderes det som fremgang, hvis trusselsvurderingen ændres fra 9 (9,28) til 8 (8,43). Trusselsvurderingen beregnes som summen af sager fra tryghedsindekset og sager beriget med bandekonflikt divideret med antallet af beboere over 18 år i området*100. Antallet af sager beriget med bandekonflikt er meget afhængig af politiets indsatser i området og fokus på bandeproblematikken. Status for trusselsvurderingen baseres på det mest aktuelle kvartal. I 1. kvartal 2013 har politiet været massivt til stede grundet de igangværende bandekonflikter. Nedenstående figur viser baggrundstallene for trusselsvurderingen på hele Indre Nørrebro. Den illustrerer størrelsesforskellene mellem de forskellige kriminalitetstyper, og at antal sager mærket med bandekonflikt svinger meget mellem kvartalerne. Tal fra politiets trusselsvurdering for Indre Nørrebro. Antal sager Tyveri Indbrud Chikane Vold og trusler Hærværk Narkotika Bandekonflikt 1.kv kv kv kv kv kv.2014 Side 15
Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereSymbolforklaring: = Progressionen er god - fremgang siden sidste status. = Baselinemåling. = Ingen progression - uændret resultat siden sidste status
HOTSPOT YDRE NØ RR EBR O EFFEKTVURDERING AUGUST 2014 BILAG A1 Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Ydre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de tre
Læs mereEFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B
HOTSPOT YDRE NØ RR EBR O EFFEKTVURDERING MAJ 2013 BILAG B Denne rapport giver en status på den overordnede udfordring omhandlende utryghed på Ydre Nørrebro. Derudover tager den udgangspunkt i de tre specifikke
Læs meretryg heds indeks københavn 2013
tryg heds indeks københavn 13 2 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne oplever fortsat mindre kriminalitet i nabolaget... 7 Amager Vest... 12 Amager Øst... 15 Bispebjerg... 18 Brønshøj-Husum...
Læs meretryg heds indeks københavn 2014
tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...
Læs mereTryghedsindeks 2011 for Akacieparken og Sjælør Boulevard 2011
for Akacieparken og Sjælør Boulevard 11 Hotspot forsøget i Akacieparken og på Sjælør Boulevard I Akacieparken og på Sjælør Boulevard i Valby har der været Hotspot fra 1. februar 9 til 31. december 1. Hotspotmetoden
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereBilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes
Læs mereTRYG HEDS TRYG HEDS INDEKS INDEKS KØBEN HAVN 2012
København er en mangfoldig og tryg storby med et rigt forlystelsesliv, turister fra hele verden og et livligt natteliv. Trygheden stiger og ungdomskriminaliteten falder. Det går godt. Alligevel skal vi
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. kvartal 2012 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2013 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs mereHOTSPOT INDRE NØRREBRO
HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereTryghedsindeks. for København 2009
Tryghedsindeks for København 2009 Indledning...5 3 Tryghedsindeks metode og resultater 2009... 6 Tryghedsindekset - sådan har vi målt...6 Resultater for København overordnet...8 Stor lokal variation i
Læs mereMere information på
Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2012 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2016 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereUrolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. og 4. kvartal 2010 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2013 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2016 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 18 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereOversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2014 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs mereHOTSPOT YDRE NØRREBRO. Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan
HOTSPOT YDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Ydre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets
Læs mereHandlingsplan Hotspot Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Indre
Læs mereNYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013
NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2017 Sammenfatning København Tabel 1 Enkeltsager
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereHotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot
Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed
Læs mereDel 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for Bydele med uro... 5
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning... 3 Del 1: Observationer og vurderinger... 3 Særligt for 2018... 3 Bydele med uro... 5 Del 2: Data og statistik.. 9 Kriminalitetsudvikling 9 Udvikling i enkeltsager..
Læs mereUrolige områder i København
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2015 Indholdsfortegnelse Side Indledning...
Læs mereDer er formuleret hotspot rammeprogrammer indeholdende udfordringer, effektkrav og organisering af arbejdet.
Johan Kehler Kontor for Integrationsservice fy19@bif.kk.dk Nørrebro Lokaludvalg Lundtoftegade 87 2200 København N Telefon Nørrebro 3337 Lokaludvalg 1440 Kulturhuset Støberiet E-mail Blågårds Z18R@okf.kk.dk
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereHandlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Ydre Nørrebro
Læs mereOversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Oversigt over urolige områder i København 2. halvår 2013 for de enkelte bydele Indholdsfortegnelse
Læs merePartnerskaber i perspektiv
Partnerskaber i perspektiv Lea Bryld, Københavns Kommune, Sikker By og Jan Bjørn, Københavns Politi Den Trygge Kommune 13. marts 2014 Baggrund for samarbejdet mellem Københavns Kommune og Københavns Politi
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016
Læs mereStationsenheden, Den Kriminalpræventive Sektion Ungerapporten
Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2015 2017... 4 Sigtelser fordelt på KØN... 6 Sigtelser fordelt på ALDER... 7 Sigtelser fordelt på Gerningsstedets Lokalområde... 9 Sigtelser
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereBilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder
Bilag 3: SSP årsafrapportering for urolige områder Bilaget indeholder 3 dokumenter fra SSP: 1: Urolige områder i København sammenfatning for 2013 2: Urolige områder i København 2. halvår 2013 sammenfatning
Læs mereBilag 1. Afrapportering på Sikker By mål Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 1. Afrapportering på Sikker By mål 2017 1. Færre københavnere er utrygge, når de færdes i deres nabolag om aftenen og natten I
Læs mereBeskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende. Notatet giver et overblik over Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.københavns KOMMUNE Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.beskæftigelses- NOTAT Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens kriminalitetsforebyggende
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereUdviklingen i antallet af sigtelser og unikke sigtede unge i
Udviklingen i antallet af sigtelser og unikke sigtede unge i 2016-2018 Den kriminalpræventive sektion Københavns Politi Februar 2019 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds:
Læs mereGUIDE. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Aktivitet. Indsatsområde Vision. Overordnet mål. Overordnet succeskriterium. Formål.
Indsatsområde Vision GUIDE Problemkompleks Overordnet mål Overordnet succeskriterium Formål Succeskriterium Tryghed og Trivsel Vision: er trygt, præget af tillid og fællesskaber og åbner sig ud mod det
Læs mereTryghedsindeksscore
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Inklusion og Mangfoldighed Bilag 2: Afdækning af tryghedsfremmende indsatser i 2014 Tryghedsindekset Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet
Læs mereHandlingsplan Hotspot Indre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Indre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Indre
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mere1. Hvad laves der af opsøgende kriminalpræventivt arbejde i Blågårdskvarteret (inkl. Prater, Ågården mv.)? opsøgende gadeplansarbejde i samme
Margrethe Wivel, MB 8. februar 2012 Sagsnr. 2012-17996 Kære Margrethe Wivel Dokumentnr. 2012-106133 Tak for din henvendelse af 31. januar 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1.
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereUdsathed for vold og andre former for kriminalitet
Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning
Læs mereKøbenhavns Politi UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion,
Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2014-2015 - 2016 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Januar 2017 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns politikreds: 2014-2016...
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereBilag 1. Afrapportering for SSP Odense 2018
Bilag 1 Afrapportering for SSP Odense 2018 1 Tidlig indsats - kriminalitetsbekymringer For hele Odense gælder det fortsat, at der kommer flest bekymringer fra Fyns Politi, hvilket i opgørelsesperioden
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereHandlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2011 Handlingsplan Hotspot Ydre Nørrebro Forord Denne handlingsplan for Hotspot Ydre Nørrebro
Læs merePolitiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018
INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts
Læs mereJobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer
Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereUDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET
UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns
Læs mereFor Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014
Brugertilfredshedsundersøgelse For Center for Myndighed, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe
Læs mereFLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE
FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang
Læs mereDe supplerende nøgletal
De supplerende nøgletal På de følgende sider præsenteres skoletrivslen og -fraværet i de supplerende nøgletal for skoleåret 2017/18 for kommunerne Gentofte, Brønderslev, Favrskov, Syddjurs og Vesthimmerland.
Læs mereBilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse
Bilag 1: Uddybende oversigt over indsatsernes målindfrielse Indfrielse af Indsatsens navn Forvaltning succeskriterier Primær forebyggelse Bydækkende fritids- og studiejobindsats BIF 0/1 Sikker By bemærkninger
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder
Læs mereSocialforvaltningen. Notat. Bilag 3 Svar på spørgsmål fra Socialudvalget vedr. 18+ centre. 4. juli Sagsnr
Center for Socialpolitik og Udvikling Socialforvaltningen Notat Bilag 3 Svar på spørgsmål fra Socialudvalget vedr. 18+ centre På Socialudvalgsmøde d. 26. juni 2019 blev der stillet en række spørgsmål til
Læs mereBrugertilfredshed i SOF 2016
Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk
Læs mereIshøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS
Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs merePolitiets Tryghedsindeks
Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft
Læs mereUrolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2015 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017
STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017 I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres
Læs mereHOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER
Til Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Dokumenttype Afrapportering Dato Juni 2011 HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING AF HOTSPOTS RESULTATER OG EFFEKTER HOTSPOTAKTØRERNES VURDERING
Læs mereDanskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet
Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,
Læs mereKriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark
Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Af Mette Egsdal (meeg@kl.dk) og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at belyse kriminaliteten blandt udsatte børn og unge i Danmark.
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereDANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET
DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN: 978-87-93469-08-2 Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. METODE OG DATAINDSAMLING... 2 3. DANSKERNES
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mere29. august Sagsnr Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 29. august 2017 Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten Sagsnr. 2017-0295457 Dokumentnr. 2017-0295457-2 Forebyggende
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mere