Virksomhedsbeskrivelse for. SUF Nord Enggården. September 2014

Transkript

1 Virksomhedsbeskrivelse for SUF Nord Enggården September 2014 Udarbejdet af Enggårdens leder Dorthe Drivsholm i samarbejde med Enggårdens personalegruppe

2 Indledning Denne virksomhedsbeskrivelse er udarbejdet for at synliggøre og dokumentere botilbuddets eksistensgrundlag, pædagogiske metoder og arbejdsredskaber. SUF Nords afdeling, Enggården, er flere særforanstaltninger, der er samlet i én organisation. Enggården fungerer som et mindre 107 botilbud. Enggården blev oprettet i 2002 af SUF, den Sociale Udviklings Fond. SUF har 22 afdelinger fordelt over hele landet. Se mere på Botilbuddet er oprettet som en selvstændig enhed i SUF og SUF Nord Enggården er på tilbudsportalen. Tilbuddet er åbent 365 dage om året og personaledækningen i huset er tilrettelagt ud fra borgernes behov. Målgruppe Enggårdens målgruppe er mennesker, der har psykiatriske vanskeligheder, ofte kombineret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse og/eller nedsat psykisk funktionsevne. Borgerne har brug for massiv støtte. Da tilbuddet er individuelt normeret, er det dog svært at definere målgruppen præcist, da det enkelte tilbud skræddersyes i samarbejde med den enkelte sagsbehandler ud fra borgerens individuelle behov. Målsætning Enggårdens målsætning er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt, via fokus på udvikling og livskvalitet. Fysiske rammer Enggården er beliggende i en lille nordjysk by, Gjøl, tæt på Limfjorden. I byen er der indkøbsmulighed samt gode muligheder for cykel- og gåture i den skønne natur tæt på skov og vand. På havnen er der badebro og strand, hvor der er et rigt samfundsliv. Enggården er et tidligere husmandssted, indrettet i stueetagen med: hall, fælles stue og køkken, personalerum/kontor, badeværelser, bryggers samt et værelse. Førstesalen er indrettet med: motions- og massagerum samt tre værelser med tilhørende badeværelser. Huset er indrettet ud fra borgernes ønsker og behov og med en hjemlig atmosfære. Ude er der en dejlig stor have med frugttræer, to store overdækkede terrasser med spiseplads, en bålplads samt en stor indhegning med dådyr. 2

3 Personalekompetencer på Enggården Arbejdet med vores borgere kræver faglig viden, bl.a. inden for neuropædagogiske og relationsorienterede tilgange. Undervisning, opkvalificering og supervision er nøgleord på Enggården. Vi har bl.a. tilknyttet supervisor og personaletræningskonsulent. Vi får konsulentbistand af psykiater på de enkelte sager efter behov. Derudover kommer personalet løbende på relevante kurser. På Enggården arbejdes der for at skabe gode og trygge rammer, hvori der er udviklingsmuligheder og passende udfordringer for alle borgere. Vi har samtidig fokus på at udfordre borgerne i forhold til niveauet af støtte, så vi kontinuerligt arbejder med at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. Vores værdigrundlag tager afsæt i, at alle mennesker har ressourcer og kompetencer, der udvikles i samspil med omgivelserne. Der tages udgangspunkt i en omsorgsfuld håndtering af borgernes behov med fokus på accept og ligeværdighed. Med borgerne i centrum skal der skabes mulighed for, at de bliver så selvstændige som muligt med en oplevelse af tryghed og tillid og dermed livskvalitet. Vi hjælper borgerne med at finde ud af, hvad de ønsker sig og via delmål arbejder vi frem mod det ønskede. Borgernes medindflydelse er medvirkende til, at motivationen opretholdes og der skabes udvikling. Ledelse Vi er ansat i SUF, en organisation hvor grundstenen er, at den enkelte medarbejder skal have ansvaret, for at tage ansvaret. Hvor hver enkelt medarbejder arbejder selvstændigt ud fra fælles retningslinjer og værdigrundlag, og derefter arbejder konstruktivt i gruppen med eventuelle justeringer og ændringer. Hvor medarbejderne, som eksperterne på opgaverne, bliver lyttet til og hvor vi samlet som gruppe efterfølgende træffer beslutninger, ikke som stationære løsninger men som dynamiske eksperimenter. Lederens måde at lede på, handler om at involvere sig og inspirere, at kunne se guldet i at lade andre vokse i opgaverne, selv drage erfaringerne og få tid til at reflektere, inden eventuelle justeringer og ændringer foretages. Lederen er ideskaber, igangsætter, problemknuser og de løse enders manager på alle de forhold, der handler om human ressources, grupperelationsopbygning, overblik, pædagogisk retning, strategi, planlægning, markedsføring, administration osv. I dagligdagens selvledelse har medarbejderne ansvaret for de daglige opgaver med borgerne. Medarbejderne på Enggården er håndplukkede hver og én. De leverer kerneydelsen, og det er dem, der skaber bevægelse i organisationen. 3

4 Grundlag for det pædagogiske arbejde For at skabe livskvalitet for borgerne, er vi i personalegruppen enige om, at de har behov for, at kulturen på Enggården repræsenterer følgende: Forudsigelighed - Empatisk omsorg - Rummelighed - Faglighed - Sundhed - Udvikling - Selvbestemmelse. Disse begreber definerer vi sådan: I forudsigelighed ligger der ro, stabilitet, struktur og tryghed. I empatisk omsorg ligger der evnen til at kunne sætte sig i borgernes sted og at kunne fornemme, hvordan der kan handles i den enkelte situation. I rummelighed ligger der evnen til at sætte sig selv i parentes, samt at forstå og acceptere forskelligheder. I faglighed ligger der løbende opkvalificering, fælles viden om og erfaring med borgerne. I sundhed ligger bevidstheden om at motivere til ting som motion, sund kost, søvn mm. I udvikling ligger der at højne borgernes frustrationstærskel for at ruste dem til verden, samt at finde nye udviklingsveje ved kontinuerlig udfordring. I selvbestemmelse ligger bevidstheden om hele tiden at overveje, hvordan borgeren kan opnå så høj en grad af selvbestemmelse som muligt, samt ydmyghed over for det fak, at vi har en stor indflydelse på borgerens liv. Alle borgerne har krav på at blive respekteret som de individer de er, med de forskellige, individuelle udviklingspotentialer, de besidder. De skal have tilbud, støtte og vejledning, som tager særligt hensyn til deres behov, ønsker og muligheder. Den støtte, de har brug for, skal gives med respekt for deres integritet, og de har krav på, at dén, som skal yde støtten, er empatisk i forhold til den enkeltes situation og liv. Det er den pædagogiske medarbejder, der skal yde støtte i form af social træning og omsorg med henblik på, at borgeren udvikler egne iboende ressourcer og derved bliver i stand til at mestre stadig større dele af sit eget liv. Det er derfor vigtigt, at vi som professionelle forstår borgerne som unikke mennesker med unikke udviklingsmuligheder og ressourcer. Derved kan vi yde støtte til, at de udvikler deres potentialer og ikke bliver presset ind i et normalt udviklingsforløb. Det giver dem mulighed for at højne deres livskvalitet. Livskvalitet er centralt for udvikling og dermed en del af overskriften på vores tilbud. Livskvalitet er ikke noget, man har eller får. Det er noget, man selv aktivt medvirker til at skabe, hvis betingelserne er til stede. Disse betingelser skal den pædagogiske medarbejder være med til at opstille, således at borgerne får muligheder for at udvikle sig og være medskabende omkring deres liv. Vi arbejder derfor med at afdække, hvad der giver livskvalitet for den enkelte borger, da de kan have svært ved at udtrykke det. Samtidig er vi bevidste om, at livskvalitet er en individuel sag, og hvad der er livskvalitet for os, er ikke nødvendigvis livskvalitet for borgeren. Dermed er vi også forpligtede til at lytte til, hvad der er den enkelte borgers ønske og håb for deres liv og hjælpe dem til at komme tættere på deres mål ved at finde ud af, hvilke delmål der er på vejen. 4

5 I forhold til den omsorg, vi skal yde over for borgerne, er det individuelt, hvad den enkelte har behov for. Omsorgen strækker sig kun til det, borgeren har behov for, således at vi ikke bliver omklamrende og ender med, at de bliver mere afhængige af hjælp, end da de kom. Omsorg betyder for os, at være engageret i borgerne, at lytte og give udtryk for, at de bliver set, hørt og forsøgt forstået. Samt at trøste og være der, når noget er svært. En forudsætning for at kunne hjælpe er, at vi forsøger at sætte os ind i borgerens oplevelse af verden. Den pædagogiske medarbejder er dén person i borgernes liv, der stiller realistiske krav til dem ud fra deres handicap. Det er vigtigt for deres udvikling, at vi stiller krav og ikke i borgerens øjne kun bliver en form for ven eller veninde. Det er vores ansvar hele tiden at forsøge at skabe udvikling og hæve borgerens frustrationstærskel. Derfor skal vi også kunne bære, at borgerne ikke nødvendigvis altid er tilfredse og glade, da vi ofte vil udfordre dem til yderkanten af deres potentiale, men aldrig ud over kanten. Medarbejderen har ansvaret for, at der skabes en positiv relation, og at der finder et samspil sted. Det er medarbejderen, der har ansvaret for at bøje af i konflikter og at formå at skitsere konsekvenser af borgernes valg. Der skabes mulighed for, at borgerne kan opbygge sociale relationer til andre på egne præmisser og uden overvågning fra medarbejdernes side. Dog skal vi, ud fra borgernes behov, støtte dem i at skabe og bevare de sociale relationer, da dette bl.a. er en af de ting, mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og lignende vanskeligheder kan have svært ved. Det er vigtigt, at borgeren lærer sine egne grænser at kende i socialt samspil med andre. Fokusområder og indsatser Enggårdens målgruppe kan ved hjælp af forskellige sociale, pædagogiske, sundhedsfaglige indsatser og metoder få hjælp til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder. Formålet er, at hjælpe borgerne til at forstå og klare så mange aspekter i tilværelsen som muligt. Indsatserne og de pædagogiske metoder inddeles her i en række fokusområder, som der arbejdes med på Enggården. Fokusområderne er: Selvbestemmelse, medansvar og inddragelse Livskvalitet, tryghed og selvstændighed Sansestimulering Sociale færdigheder Kostvaner og livsstil Anerkendende og helhedsorienteret tilgang I det følgende redegøres der for de specifikke indsatser og metoder, som knytter sig til hvert fokusområde. Det er vores erfaring, at disse indsatser og metoder er velegnede, når der tages udgangspunkt i borgernes individuelle vanskeligheder og metoderne tilpasses den enkelte. Indsatserne og metoderne skal tage udgangspunkt i borgernes styrker, interesser, specielle behov, færdigheder og ressourcer. 5

6 Selvbestemmelse, medansvar og inddragelse Individuelle pædagogiske handleplaner Udarbejdelsen af de pædagogiske handleplaner skal tage udgangspunkt i myndighedens bevilling. De individuelle pædagogiske handleplaner er et vigtigt redskab i arbejdet med borgerne. De beskriver, hvordan den enkelte borger har mulighed for at udvikle sig psykisk, socialt, fysisk osv. Den giver et billede af, hvad den enkelte borger har brug for, for at kunne udvikle sig, og hvilke redskaber, der skal til for at kunne opnå det. Den pædagogiske handleplan udgør personalets overordnede arbejdsredskab for indsatsen. Det er bl.a. ud fra den, borgerens hverdag tilrettelægges. Desuden er der dagligt fokus på borgernes delmål i det elektroniske registreringssystem Bosted, hvor vi dagligt dokumenterer dagens gang samt evaluerer på borgernes delmål. Der følges løbende op på handleplanen med henblik på justeringer i forhold til ændrede behov. De pædagogiske handleplaner er således et redskab til at sikre, at der bliver arbejdet med den enkelte borgers udvikling med afsæt i dennes ressourcer og kompetencer. Borgerne er med i udarbejdelsen på det niveau, som de kan magte, for at sikre mest mulig medinddragelse og oplevelsen af, at de er kompetente og betydningsfulde. Vi afholder med jævne mellemrum, ca. en gang om måneden, eller efter behov, husmøder. Her kan borgerne ytre ønsker i forhold til huset og hverdagen. Kommunikation og motivationsarbejde På Enggården møder vi borgerne gennem anerkendende kommunikation. Vi har stort fokus på at møde den enkelte borger individuelt, men altid med fokus på anerkendelse, interesse, respekt og tillid. Samtaler med borgerne er en vigtig del af det pædagogiske arbejde. At drøfte temaer, som er vigtige for den enkelte og tager udgangspunkt i, hvad borgeren er optaget af og eventuelt er frustreret over, prioriteres i det daglige. Igennem samtaler forsøger vi at hjælpe borgerne med at øge deres viden, så de bliver i stand til at træffe beslutninger. Projektmanual For at vi bedst muligt kan dokumentere og tilpasse de tiltag vi foretager for at skabe udvikling hos borgeren, har vi udarbejdet en projektmanual. Når der afprøves nye færdigheder og udviklingspotentialer, arbejder vi med emnet ved at gennemgå det i vores projektmanual. Et eksempel kan være mobiltelefon-træning. Hvis borgeren ønsker at blive mere selvhjulpen via sin mobil, men har behov for yderligere træning, så opsætter vi mål og metode samt evalueringsdato for, hvordan vi gør det i samarbejde med borgeren. Derefter sætter personalet det ind i vores projektmanual, hvor der er en række spørgsmål, der besvares. Dette er for at sikre, at vi har taget højde for fordele og ulemper, hvad der kan være en hindring i projektet, samt har skriftliggjort processen, for at alle medarbejdere har en forståelse for, hvad projektet handler om. Desuden får vi dokumenteret de forløb, der igangsættes. Skriftligheden medvirker desuden til, at vi som personale kan gøre det mest muligt ensartet og borgeren dermed lettere opnår en læring. BUS samtaler (Beboer Udviklings Samtaler) Minimum én gang årligt afholdes der en beboerudviklingssamtale, hvor der snakkes med borgeren om, hvilke ønsker den enkelte har for sin fremtid, både på kort og langt sigt, samt hvilke delmål, der kan være for at opnå disse ønsker. Samtalerne handler også om, hvad borgeren ser som egne største 6

7 forhindringer for at nå sine mål. Desuden tages der udgangspunkt i nuværende dagligdag og om borgeren har ønsker til ændringer. Livskvalitet, tryghed og selvstændighed Dagsbeskrivelser og strukturplaner Målsætningen for personalet er at skabe en forudsigelig og tryg hverdag på trods af, at der er skiftende personale. Derfor anvender vi dagsbeskrivelser og strukturplaner. Dagsbeskrivelserne er personalets arbejdsredskab. De udarbejdes af holdet omkring den enkelte borger. De indeholder alle dagens gøremål samt oplysninger, der kan være gavnlige for medarbejderen at vide, som eksempelvis sætninger, der kontinuerligt skal siges så samstemmende som muligt af alle medarbejdere. Dagsbeskrivelserne medvirker til at sikre, at tilgangen til borgeren er så vidt muligt ens, også ved vikardækning. Strukturplanerne er borgernes hjælperedskab. De indeholder dagens aktiviteter fra borgeren vækkes om morgenen, til de går i seng om aftenen. Planerne udleveres enten som dagsplaner eller som ugeplaner, alt efter den pågældende borgers behov og ønsker. Det giver ro for den enkelte at vide, Hvornår skal jeg spise frokost?, Hvad skal jeg i eftermiddag?, osv. Ind imellem vil der være ændringer som eksempelvis et lægebesøg, og så bruger vi strukturen til at synliggøre det og derigennem forberede borgeren på det. Strukturplanen er et dynamisk redskab, der justeres i samarbejde med borgeren ift. hvad, der giver mening for den enkelte. TEACCH TEACCH er et system, som har til formål at medvirke til, at personer med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og andre lignende vanskeligheder, får mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Grundtanken i TEACCH er at bruge visualiserede skemaer og checklister som hjælperedskab. Borgeren benytter skemaerne til at få styr på dagens planer. Helt konkret kan der bruges en strukturtavle med dagens gøremål og checklister, der kan hjælpe borgeren med at huske rutiner, idet de enkelte aktiviteter skematiseres eksempelvis i form af billeder. Det kunne konkret dreje sig om, hvordan og i hvilken rækkefølge, morgenrutiner udføres. Checklisterne ændres i takt med borgerens udvikling. Fælles for mennesker fra målgruppen er, at de ofte kan have det svært med abstrakte ting. Med TEACCH kan det abstrakte gøres konkret, ved hjælp af visuelle skemaer. Der kompenseres for borgernes eventuelle manglende indre struktur ved at give dem ydre rammer, som de kan forholde sig til. I det daglige arbejde, bestræber medarbejderne sig på at undgå uforudsete ændringer, som kan forvirre og frustrere borgerne. Målet med anvendelsen af TEACCH er at tilrettelægge og organisere borgernes hverdag og aktiviteter, således at borgeren enten selvstændigt eller i samarbejde med en medarbejder kan klare dagligdagens forskellige gøremål så selvstændigt som muligt, samt at skabe overskud til at deltage i mere ustrukturerede sociale sammenhænge 7

8 Mobil og velfærdsteknologi Med henblik på at støtte borgernes selvstændighedstræning, kan borgernes mobiltelefoner og pc er bruges som hjælpemidler, hvorpå deres dagsstruktur, aftaler, checklister osv. kan sættes ind, for at gøre borgerne mere selvhjulpne. Når opgaver, der kan virke som krav, hvis de stilles af personalet, i stedet stilles via mobiltelefonen, oplever borgeren opgaven som neutral og objektiv. Det betyder, at borgerne derfor kan have lettere ved at håndtere opgaverne. Desuden bruges mobiltelefonen til selvstændighedstræning, idet den kan benyttes, når borgeren er i egen bolig, ude af huset og i andre sammenhænge har brug for at komme i kontakt med personalet. Sansestimulering Målgruppen har ofte svært ved at filtrere alle de indtryk, der kommer i løbet af en dag, og tager indtrykkene ind uden at sortere i dem. De er desuden gode til at sanse andre mennesker omkring sig og fornemme stemninger, dog oftest uden at forstå det sansede og uden at kunne adskille det sansede fra dem selv. De kan derfor have brug for at blive skærmet for omverdenen, for ikke at blive overstimulerede. De har desuden svært ved at sanse sig selv og deres egen krop. Via sansestimulering kan de blive bedre til at observere sig selv og deres egen krop samtidig med, at det giver dem en følelse af tryghed. Ved at blive bedre til at mærke sig selv, vil de på længere sigt få mulighed for at blive bedre til at adskille sig selv fra andre. Sansestimulering er afstressende og virker beroligende, de fleste borgere nyder det og efterspørger det. Nogle vil dog, på grund af sanseforstyrrelser som f.eks. føleforstyrrelser, vælge sansestimulering fra. Sanseredskaber Ved at bruge en kugledyne eller en kædedyne bliver kroppen omsluttet og det føles trygt. Det gør, at borgerne bliver opmærksomme på deres egen krop, og hvad deres krop sanser. Ved at være omsluttet, opleves en bedre afgrænsning af egen krop. Omsorg via berøring Enggårdens målgruppe er mennesker, der kan have taktile sanseproblematikker. Desuden er deres fysiske kontakt med andre mennesker ofte begrænset. Vi er opmærksomme på, at berøring har betydning både fysisk og psykisk. Ønsket berøring udløser positive signalstoffer i hjernen og derfor prioriteres omsorg via berøring i hverdagen for de beboere, der ønsker det. Det kan være fodbad, smøre hænder, lette tryk, stolemassage, massage på konkrete kropsdele, kropsmassage eller andre ting. Når vi giver beboerne massage, bruges pædagogisk massage ud fra specifikke retningslinjer for at sikre, at borgernes grænser ikke overskrides. Desuden opfordrer vi borgerne til at benytte fodbehandler, fysioterapeut, Kranio Sakral Terapeut og andre former for behandlinger i forhold til den enkeltes behov. 8

9 Sociale færdigheder Social træning Mennesker med gennemgribende funktionsnedsættelser har ofte problemer med sociale relationer og sociale aktiviteter, derfor arbejdes der med at lære borgerne grundlæggende regler for socialt samspil. For at udvikle borgernes sociale kompetencer, arrangeres der fælles sociale aktiviteter i huset, som borgerne kan deltage i, i det omfang den enkelte magter. Personalet støtter borgerne gennem fælles aktiviteter til at lære af hinanden og øge deres forståelse for hinandens reaktioner i et pædagogisk miljø, hvor forudsigelighed og tryghed er nøgleord. Aktiviteterne skal være meningsfulde for borgerne og give den enkelte positive oplevelser af socialt samspil. Udover at de har svært ved at forstå sociale sammenhænge, har de heller ikke nødvendigvis de samme behov eller magter det kun i mindre omfang. Så vores fokus ligger ikke på, at der skal være mange sociale aktiviteter, men at de aktiviteter, som de ønsker at deltage i på Enggården eller andre steder, bliver så positive som muligt. Fællesskaber og netværk Borgerne på Enggården tilbydes fællesskaber på Enggården, i deres eksterne dagtilbud og vi hjælper med at formidle kontakt til f.eks. handicapidræt, klubtilbud, højskoleophold osv., der er i den enkelte borges interesse. Sociale historier Mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ofte ikke i stand til at bruge tidligere erfaringer. Hvilket betyder, at de ikke lægger hensigtsmæssige strategier til håndtering af et velkendt problem. Sociale historier er et godt redskab, som medarbejderne kan benytte for at hjælpe borgerne med at håndtere problematiske situationer på en konstruktiv måde. Sociale historier er små korte historier, som beskriver problematiske situationer som f.eks.: - Hvad kan jeg gøre, hvis det bliver svært i julen under familiebesøg? - Hvem kan jeg give knus og hvem siger jeg Hej til? Situationerne beskrives ud fra borgerens synsvinkel, altså i jeg-form. Sociale historier kan have målsætninger som: - At hjælpe borgeren til at begå sig i konkrete situationer. - At behandle problemskabende adfærd som f.eks. aggressivitet, angst osv. - At fastholde aftaler indgået efter eget ønske. - At forklare menneskers adfærd og reaktioner. Sociale historier medvirker også til, at personalet får mulighed for at sætte sig ind i og forsøge at forstå borgernes synspunkter. Det er medarbejdernes opgave kontinuerligt at arbejde med at forstå borgernes måde at opfatte verden på, for at kunne hjælpe med at opnå en mere relevant adfærd i konkrete situationer. KAT-kassen KAT-kassen er et pædagogisk redskab til Kognitiv Affektiv Træning ( Kognitiv handler om at arbejde med menneskets mentale evner og erkendelsesprocesser. Affektiv handler om det følelsesmæssige). KAT-kassen er et redskab til at hjælpe målgruppen med at sætte ord på egne og 9

10 andres tanker, følelser og adfærd. Og skabe større selvforståelse, både i forhold til sociale relationer og venskaber og til forståelse af egne og andres behov og motiver. Målgruppen har ofte vanskeligheder såvel med at aflæse andre mennesker som med at genkende egne følelser, hvilket kan besværliggøre deres sociale samvær med andre mennesker og dermed besværliggøre hverdagen. KAT-kassen kan ved hjælp af smileys, lister og skemaer gøre det mere overskueligt for borgerne, fordi følelser bliver sat i system og bliver lettere at forstå og genkende. Det kan hjælpe den enkelte til en bedre kommunikation og øget social kompetence, fordi de lærer at blive bedre til at aflæse de signaler, andre mennesker sender til dem, samt hvilke signaler, de selv sender ud. Det kan også hjælpe til at give borgeren en bedre selvopfattelse, fordi denne får et mere nuanceret billede af sine egne følelser. Ved hjælp af KAT-kassen kan man lære, at f.eks. vrede kan indeholde mange nuancer såsom irritation, raseri og hidsighed, som hver især vil give forskellige reaktioner. KAT-kassen indeholder også skemaer, som kan hjælpe den enkelte i dagligdagen til at få et mere nuanceret og/eller overskueligt billede af en helt almindelig dag, ved at få den delt op i mindre enheder. Ved at give borgeren redskaber til at tale om og bearbejde følelser og tanker, kan der opnås større forståelse og en bedre relation mellem den pædagogiske medarbejder og borgeren. Kostvaner og livsstil Frilufts- og idrætsaktiviteter En vigtig del af det pædagogiske arbejde er at motivere borgerne til aktiv fysisk udfoldelse, da de dermed får mulighed for at forbedre deres balance, motorik og kondition. Der er generelt en øget bevidsthed i forhold til, at nogle borgere pga. deres medicinforbrug har ekstra meget brug for motion, for at holde kroppen i gang på naturlig vis. Desuden har motion en positiv effekt på menneskers sindsstemning. Ud over Enggårdens eget motionsrum, benyttes nærmiljøet til gå- og cykelture samt de muligheder, der er i offentlige handicaporganisationer med tilbud om f.eks. bowling, fodbold, svømning osv. Frilufts- og idrætsaktiviteter integreres i de daglige gøremål, således at det faktisk er nødvendigt at røre sig for at få hverdagen til at fungere, f.eks. ved at der cykles til købmanden, når der skal handles ind i stedet for, at borgeren bliver kørt i bil, eller ved at parkere et sted, hvor vi er nødt til at gå frem for at parkere lige ved døren. Kost og sundhed På Enggården har vi fokus på sundhed. Forebyggelse og sundhedsfremme integreres i tilbuddet med henblik på at støtte målgruppen i at træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Vi arbejder målrettet på, at borgerne sikres rammer, som gør, at de trives, og at sund livsstil med mere fysisk aktivitet og sund mad bliver en naturlig del af hverdagen. Fokus på sund kost handler om, at alt hvad vi indtager er kemi, der påvirker vores krop og vores hjerne. Borgernes hjernekemi er ofte i ubalance og dét at ændre på kosten kan være medvirkende til at ændre borgernes psykiske udsving samt forbedre den fysiske sundhed. Derfor undgås light produkter, sukker, mælk (ud over syrnede mælkeprodukter og økologisk sødmælk), hvidt mel, hvide ris, hvid pasta og lign. i den kost, som Enggården tilbyder. 10

11 Anerkendende og helhedsorienteret tilgang Hold Omkring den enkelte borger etableres der et hold med 3-4 medarbejdere. Holdet har det overordnede ansvar for, at den enkelte borger trives, og for at der kontinuerligt bliver fulgt op på de ting, der sker i den enkelte borgers liv. De er ansvarlige for, at der er styr på forhold omkring økonomi, indkøb, aktiviteter, medicin osv. Holdet har også ansvaret for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere som familien, den privatpraktiserende læge, psykiatrien, fysioterapeuten, ride-terapeuten, dagtilbud mm. Det er holdets opgave løbende at vurdere og justere strukturen, dagsbeskrivelserne, de sociale historier osv. En gang årligt udarbejder holdet, i samarbejde med ledelsen, en statusrapport samt målsætninger og handleplaner for den enkelte borger. Omsorgsfuld håndtering af problemskabende adfærd Problemskabende adfærd hænger oftest sammen med for høje krav, f.eks. krav om forståelse af sammenhæng, om kommunikationsevne, overblik, udholdenhed, fleksibilitet, osv. De mange krav kan være medvirkende til, at borgeren ender i affekt. Når borgeren er i affekt, er der brug for, at personalet fremtræder roligt og kan berolige. Vores udgangspunkt er, at det aldrig er borgeren eller personalet, der er noget galt med, det er de pædagogiske metoder. De pædagogiske metoder skal tilrettelægges ud fra de udfordringer, personalet står i og hele tiden tilpasses borgerens individuelle niveau og aktuelle dagsform. Det forbedrer alles trivsel og i særdeleshed borgerens udvikling. Personalet skal ændre omgivelserne, kravene eller dén måde, de møder borgeren på. Når personalet gør det, påvirkes borgeren til at ændre sig og personalet oplever at kunne gøre en forskel for borgeren. Det er medarbejderen, der har ansvaret for, at relationen bliver positiv. Mennesker kan mærke hinandens affekter og affektsmitte hinanden via vores spejlneuroner i hjernen. Mennesker med udviklingsforstyrrelser er ofte yderst følsomme over for andres følelser. Hvis f.eks. personalet kommer stressede, glade, irriterede, vrede eller kede af det på arbejde, reagerer borgerne følelsesmæssigt på det. Mennesker med kognitive vanskeligheder kan have meget sværere end andre ved at regulere deres affekter. De mister oftere kontrollen så meget, at de skader sig selv eller er udadreagerende. Der hvor andre bliver skuffede eller nedtrykte, ender de ofte i voldelig adfærd eller selvskade. For at borgerne ikke kommer for langt ud i affekt, bruger de strategier for at undgå at miste kontrol, såsom at nægte, slå ud, skrige, stikke af, bide sig selv osv. Eksempelvis løber de ikke deres vej for at lave ballade, men for at undgå ballade. Når man stikker af, kan man regulere sin affekt. Der er ingen, der kan lære, når man er i affekt. Så for at skabe plads til udvikling, er det personalets opgave at håndtere problemskabende adfærd på en omsorgsfuld måde ved at bevare roen og overblikket, tale afdæmpet, give borgeren fysisk plads og trække sig, hvis det er nødvendigt. Pårørendesamarbejde Pårørendesamarbejdet er vigtigt i arbejdet med vores målgruppe, da de pårørende ofte har en stor betydning for borgerne. Pårørende inviteres med til netværks- og statusmøder, når borgerne ønsker det. På møderne snakkes der om de individuelle handleplaner og om borgernes trivsel på 11

12 Enggården. Desuden holder vi løbende møder ved behov, tilbyder supervision med ekstern supervisor samt sender nyhedsbreve til pårørende. Arbejdsmiljø Målgruppen har massive vanskeligheder, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Det handler om affektudbrud, affektsmitte, splitting mm. Det er problemer, det kan være svært at håndtere. I medarbejdergruppen er det vigtigt, at vi støtter hinanden gennem samtaler, supervision og fælles refleksion omkring de konkrete situationer. Alle i medarbejdergruppen er bevidste om, at ingen kan undgå konfrontationer med borgerne. Vi tager hensyn til hinanden og bestræber os på fagligt at forstå, hvorfor uhensigtsmæssige og ubehagelige situationer opstår. Vi er alle mennesker og kompetente medarbejdere med faglig viden. Borgerne har et handicap og årsagen til den problemskabende adfærd skal søges i faglig viden om dette. Det psykiske arbejdsmiljø i medarbejdergruppen vægtes højt, og nøgleord i kulturen på Enggården er åbenhed og autenticitet. Sikkerhedsudvalget i SUF har fokus på det psykiske arbejdsmiljø og laver løbende undersøgelser heraf. I SUF Nord tilbydes der individuelle samtaler og supervision efter behov. I SUF Nord har vi desuden fokus på personalets sundhed. Personalet tilbydes betalt motion og behandlinger, sundhedstjek, rygestopkurser og løbende viden inden for kost, motion, stress og lignende. I den samlede personalegruppe laver vi forskellige sundhedstiltag såsom fælles motion, madværksteder, motion indlagt på udviklingsdøgn, fokus på kost, osv. Desuden har vi løbende fokus på sundhed gennem forskellige tiltag som projekt SUT og projekt OP. Projekt SUT (Sundhed, Udvikling og Trivsel) var et toårigt projekt, vi havde på Enggården i 2009 og 2010 med støtte fra Forebyggelsesfonden, med fokus på kost og motion. Vi har valgt at videreføre grundtankerne fra projektet. Projekt OP er startet i 2013 med henblik på, at vi skal OP igen, vi skal have fokus på sundheden og arbejde videre med det, både hos den enkelte medarbejder, den enkelte borger og i vores organisation. På Enggården arbejder vi også med enneagrammet. Enneagrammet er et arbejdsredskab, vi bruger i personalegruppen for at skabe større forståelse og få øje på hinandens kvaliteter, udviklingspotentialer og eventuelle udfordringer. 12