Inducas. - Et screenings- og profilingværktøj til sygemeldte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inducas. - Et screenings- og profilingværktøj til sygemeldte"

Transkript

1 Inducas - Et screenings- og profilingværktøj til sygemeldte 1

2

3 Inducas - Et screenings- og profilingværktøj til sygemeldte Cand. Scient. Idræt og Sundhed Rasmus Jensen og Cand. Scient. Idræt og Sundhed Sofie Gars Holm Come-back Godthåbsvej Dianalund (+45) CVR:

4

5 Jeg bruger Inducas skemaet til at starte op på den rehabiliterende plan ved kategori 3 borgere. Det letter den første samtale, hvor der skal hentes meget information. Desuden som retningsviser for samtalen for første samtale med borgeren. - Sagsbehandler, Jobcenter Kerteminde Inducas besvarelsen kan holde borgeren lidt oppe på egne oplysninger ved samtalen. Desuden kan man fange og undersøge, hvis der er diskrepans mellem oplysninger på skemaet og det borger fortæller. - Sagsbehandler, Jobcenter Kerteminde Jeg bruger det som retningsviser for samtalen. Besvarelsen givet et indblik i hvad borgeren selv tænker og deres selvopfattelse. - Sagsbehandler, Jobcenter Kerteminde Gruppen der visitere ny-syge borgere bruger lægeattesten og Inducas skemaet til at foretage den første kategorisering af borgeren. - Sagsbehandler, Jobcenter Kerteminde

6

7 Indholdsfortegnelse Forord 1.1. Bidragsydere 2.0 Baggrund 2.1. Håndtering af langtidssygemeldte 2.2. Formål og problemformulering 3.0 Hvad er Inducas? 3.1. Inducas som det unikke produkt 3.2. Visionen med Inducas 3.3. Faglig forankring Grundpille 1 og 2 Arbejds- og funktionsevne Grundpille 3 Selvvurderet heldbred Grundpille 4 Motivation Datareduktion 6.5. Beskrivelse af borgerne i undersøgelsen ved screening Demografiske forhold Socioøkonomiske forhold Øvrige forhold 7.0 Implementering af Inducas 7.1. Forbehold for brug 8.0 Opsummering og afrunding 9.0 Referenceliste Status og fremtidsperspektiver for Inducas Statistiske overvejelser 5.1. Generelle overvejelser 5.2. Frekvensanalyser 5.3. Datareduktion 5.4. Prædiktiv værdi 5.5. Udvælgelse af nøgleprædiktorer 5.6. Ændringer over tid for fortsat sygemeldte og raskmeldte Resultater fra screeningen 6.1. Inducas prædiktive egenskaber 6.2. Identificerede nøgleprædiktorer Køn og socioøkonomisk baggrund Diagnose Arbejdsforhold Funktionsevne Fremtidsforventninger og -behov 6.3. Forskel på raskmeldte og sygemeldte borgere Funktionsevne, smerter og trivsel Fremtidsforventninger Anbefalinger til indsatser

8 1.0 Forord Sygefravær er en stor udgiftspost og naturligvis et alvorligt problem for de sygemeldte. Derfor må ethvert værktøj, der kan bidrage til en bedre sagsbehandling og måske en reduktion i fraværsperioderne hilses velkommen. Inducas fremstår som et spændende og veldokumenteret screeningsværktøj, der understøtter visitationsprocessen ved at identificere behov for en tidlig indsats samt målrette indsatsen, således at sygdomsperioden kan blive kortere. Det er mig bekendt første gang, at der er udviklet et sådan evidensbåret værktøj. Anvendt rigtigt af sagsbehandlerne, har Inducas et betydeligt potentiale for at sikre en bedre og mere præcis individuel helhedsorienteret indsats. Inducas fremstår som et spændende og veldokumenteret screeningsværktøj - Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi, SDU Hertil kommer, at Inducas er et webbaseret system, der kun kræver et link for at sagsbehandleren kan aktivere udsendelse af spørgeskema til borgeren. Der er således ingen krav til det eksisterende IT system. Derudover er der tale om så enkelt et system, at selv ikke-it kyndige på under 30 min kan lære at bruge det både at aktivere udsendelse, samt at åbne de modtagne svar. Det lyder næsten for godt, men afprøv det selv! Kjeld Møller Pedersen Professor, sundhedsøkonomi, SDU 8

9 Jobcenter Furesø har været med i udviklingsarbejdet omkring Inducas, og har bidraget med viden igennem hele forløbet, både hvad angår indhold, afrapportering og funktionalitet. Inducas giver de sygemeldte mulighed for en tidlig selvrefleksion på deres uarbejdsdygtighed og generelle sundhedstilstand. Ligeledes forbereder refleksionen den sygemeldte til dialogen med Jobcentrets medarbejdere, og derved sikres en højere kvalitet i forløbet fra start. I den tidlige dialog vil jobcentret og den sygemeldte hurtigt kunne spore sig ind på hvilke handlemuligheder, der understøtter en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og hermed arbejdsfastholdelse. Inducas giver efterfølgende kommunen mulighed for at opsamle erfaringer i den tidlige, såvel som længerevarende indsats, aflæse progression direkte hos borgerne og dermed basere udviklingen i indsatserne for de sygemeldte på meget konkrete data. Centerchef Flemming Sommer Furesø kommune 1.1. Bidragsydere En lang række personer har bidraget til udviklingen af Inducas. Det er vigtigt for os, at sende en tak til dem alle. Det har fra begyndelsen været vigtigt for os at inddrage så mange af de primære interessenter som muligt allerede tidligt i processen. Vi vil derfor benytte muligheden for at sige tak til en lang række institutioner og enkeltpersoner, som har bidraget direkte til udviklingen af produktet: Tak til SDU, KL, DI, LO, f&p, NFA, SFI, DA, DS, STAR og BM for deres input. En ekstra stor tak skal sendes til Jobcenterchef Flemming Sommer, Jobcenter Furesø, og Ledende overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Køge Sygehus, Peder Georg Skov. Ligeledes en stor tak til Lektor Jan Toftegaard Støckel, Idræt og Sundhed, Institut for Idræt og Bio-mekanik, Syddansk Universitet og Professor Jørgen Trankjær Lauridsen, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet. Uden deres bidrag ville produktet ikke have nået samme høje kvalitet. I samme stund skal Cand. Scient. Idræt og Sundhed, Trine Haldborg Andersen fremhæves for at have gjort et stort arbejde med at støbe det faglige fundament, som Inducas er forankret i. Det samme gælder for Cand.Scient.Med. Marie-Claire Grubbe. Også tak til Kjeld Møller Pedersen for at have forfattet forordet til rapporten og for i øvrigt at have givet løbende bidrag til processen. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til Direktør Mia Erlund, Favola, Direktør Susan Jankvist, Jankvist&Co, og Direktør Per Mikael Jensen, tidligere CEO for Metro International, for mangeårig sparring. Derudover skal der naturligvis lyde en stor tak til alle de deltagende jobcentre for at bidrage til afprøvning af Inducas og dataindsamlingen som ligger til grund for denne rapport. Særligt sagsbehandlerne i Jobcenter Furesø samt sygedagpengeleder René Kjærsgård skal fremhæves som en vigtig faktor i forhold til at realisere Inducas. Endeligt skal der lyde en stor tak til alle Come-backs nuværende og tidligere medarbejdere, som har bidraget til udviklingen af Inducas. 9

10 2.0 Baggrund Hvert år sygemeldes hver medarbejder på det offentlige og private arbejdsmarked i gennemsnit 2-3 gange (beregning baseret på Statistikbanken.dk (2012a)) og den gennemsnitlige sygemelding tager 4-6 kalenderdage (Statistikbanken.dk, 2012a), svarende til 6-12 dagsværk/ år/ansat (Danmarks Statistik, 2013). Sociale ydelser forbundet med sygdom udgør 20 % af den samlede årlige udgift til sociale ydelser (Statistikbanken.dk, 2012b). Hertil skal lægges de erstatninger, som udbetales via Forsikrings- og Pensionsselskaber (Danmarks Statistik, 2014) danskere modtog på et eller andet tidspunkt sygedagpenge i løbet af 2013 (www. jobindsats.dk, 2013). Dette kostede det offentlige system 13 mia. kr. i sygedagpenge (www.jobindsats.dk, 2013), hvilket alene udgør over to tredjedele af de samlede kontante ydelser til sygdom og over 10 % af de samlede sociale ydelser til sygdom (inkl. naturalier, Statistikbanken.dk (2012b)). Efter indførelsen af sygedagpengereformen i 2009 bliver en større del af dette betalt fra de kommunale budgetter, hvilket øger belastningen på kommunernes økonomi (Beskæftigelsesministeriet, 2009). I de sager, hvor sygedagpenge udbetales (dvs. ved over 30 dages sygemelding), modtager den sygemeldte i gennemsnit sygedagpenge i 10,4 uger (www.jobindsats.dk, 2013). Hvis den gennemsnitlige varighed af sygedagpengeperioden reduceres med 1 uge vil dette føre til en samlet besparelse i udbetalte sygedagpenge på 1,25 mia. kr. på landsplan, såfremt antallet af sager med udbetalte sygedagpenge er konstant (egen beregning baseret på dk (2013)). Hertil kommer udgifter til medicin og behandlingstilbud. For den enkelte kommune kan dette have store økonomiske konsekvenser. En af de kommuner, som har bidraget til dataindsamlingen i denne rapport, har lavet en beregning på deres forventede besparelse i forbindelse med implementeringen af Inducas. Kommunen har ca sygemeldte borgere (kategori 1, 2 og 3) om året og forventer en besparelse på 5 mio. kr. om året, hvis den gennemsnitlige sygedagpengeperiode for kategori 2 og 3 forkortes med blot 1 uge som følge af brugen af Inducas. Tal fra andet kvartal af 2014 viser at antallet af personer, der er fuldt forsørget af sygedagpenge, er højst i den del af befolkningen, som er over 45 år (Statistikbanken.dk, 2014c). Selv hvis man tager højde for at en stor del af befolkningen er over 45 år gamle, ses stadig en tendens mod, at andelen af personer på sygedagpenge stiger jo ældre befolkningsgrupper, der følges (egen beregning baseret på Statistikbanken.dk (2014b) og Statistikbanken.dk (2014c)). Dette underbygges af en tilsvarende tendens af at den gennemsnitlige varighed, af sygedagpengeperioden, stiger med øget alder (eget beregning baseret på Statistikbanken.dk (2013b)). Derudover ses en større andel af kvinder på sygedagpenge, når der tages højde for antallet af beskæftigede (7 % for kvinder, 5 % for mænd, Statistikbanken.dk (2013a)). Den relative fordeling mellem regionerne vidner om små forskelle (1,0-1,2 % af det samlede befolkningstal, Statistikbanken.dk (2014a)), hvilket understreger, at fænomenet er landsdækkende Håndtering af langtidssygemeldte I Danmark indledes den kommunale indsats senest 8 uger efter første sygedag, dvs. efter op mod næsten 4 uger med udbetalt sygedagpenge (de første 30 dage betales af arbejdsgiver, med mindre denne har tegnet en sygeforsikring). Arbejdsgiveren kan dog, ved indberetning af sygefraværet, anmode om fast track, hvorefter kommunen skal indkalde borgeren til en samtale inden for 2 uger. Borgeren er berettiget til at sige nej til at blive indkaldt. Herefter tilrettelægges opfølgningen ud fra den kategori borgeren er visiteret til; i kategori 1 planlægges opfølgningen af kommunen, og i kategori 2 og 3 følges der op hver 4. uge. Det er dog op til den enkelte kommune at definere indsatsområdet i samarbejde med borgeren. I praksis betyder dette, at sagsbehandlerne har til opgave at varetage både kommunens og borgerens interesser, hvilket giver dem en helt central rolle. Grundet den centrale rolle, som sagsbehandlerne har, er det afgørende, at de kan træffe beslutninger og vejlede borgeren på et så oplyst grundlag som muligt, da forkerte beslutninger og uhensigtsmæssige indsatser medfører økonomiske og personlige udgifter (eksempelvis nedsat livskvalitet) for henholdsvis kommune og borger. Vores samarbejde med sagsbehandlerne har vist, at trods høj faglighed, har de ikke nok tid til at stille borgerne et tilstrækkeligt antal spørgsmål for dermed at få den nødvendige indsigt i borgerens situation. Herudover er der ofte ikke mulighed for at vende sagerne med eksempelvis lægekonsulent eller andet sundhedsfagligt personale, hvorved effekten af et tværfagligt samarbejde mistes. Med de nye rehabiliteringsteams i alle kommuner, og visitation af kategori 3 inden for de første 4 uger til rehabiliteringsteamet, er der lagt an til et langt større tidspres, men samtidig større krav til tværfaglighed til gavn for borgeren og 10

11 dennes helbredelsesproces og dermed tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Vigtigheden af at kunne træffe beslutninger på et oplyst grundlag understreges af den eksisterende forskning på området. Generelt er effekten af interventioner, som bland andet indebærer fysisk træning og teknikker til adfærdsændring, lille og meget omkostningsfuld, set ud fra et cost-benefit perspektiv (Palmer et al., 2012). Resultaterne afhænger dog af årsagen til sygefraværet, hvor særligt fysiske årsager har effekt af behandling. De bedste studier på området viser dog, at effekten er relativt lille sammenholdt med indsatsen (Palmer et al., 2012). Hvis årsagen skyldes psykisk eller mental sygdom er resultaterne mindre lovende, hvilket betyder at disse lidelser kræver en mere helhedsorienteret indsats (Arends et al., 2012; Nieuwenhuijsen et al., 2008; Palmer et al., 2012). En del af forklaringen på dette skyldes formentlig, at der ses forskel på mekanismerne bag forskellige psykiske lidelser, da de griber ind i flere handlingsfunktioner. For eksempel har kognitiv adfærdsterapi vist gode resultater i rehabiliteringen af stressramte (Richardson & Rothstein, 2008), men ikke på depression (Arends et al., 2012) og psykiske lidelser generelt (Nieuwenhuijsen et al., 2008). Det er derfor afgørende at identificere behovet for intervention hos den enkelte borger, og herefter henvise til den rette indsats. Det er i denne situation, at sagsbehandlerne i jobcentrene spiller en central rolle, og enhver understøttelse de kan få til at træffe en oplyst beslutning, bør være af afgørende betydning. Træffes en uhensigtsmæssig beslutning, kan det føre til lange, økonomiske og personligt belastende forløb (Palmer et al., 2012). Det er derfor vigtigt, at sagsbehandlerne har de rigtige værktøjer til rådighed, således at de kan træffe de komplicerede beslutninger, som kræves for at kunne afklare og støtte borgerne bedst muligt på deres vej tilbage til arbejdsmarkedet Formål og problemformulering Formålet med denne rapport er at undersøge følgende problemformulering: For at belyse dette vil følgende spørgsmål blive besvaret gennem i tre selvstændige dele af rapporten: Del 1) Evaluering af den statistiske model: Evaluering af den statistiske model: Hvad er den prædiktive værdi af Inducas? Del 2) Særligt udsatte grupper: Hvilke faktorer er særligt vigtige for sandsynligheden for fortsat at være sygemeldt? Del 3) Deskriptive data: Hvordan fordeler respondenternes sig demografisk og socioøkonomisk? Rapporten er således bygget op, at hvert af de ovenstående spørgsmål er besvaret enkeltvist under selvstændige overskrifter. Inden da vil de statistiske valg og overvejelser kort blive ridset op. Dette afsnit (afsnit 5.0 Statistiske overvejelser) kan med fordel springes over af læsere uden interesse for den bagvedliggende statistik. Del 1 af rapporten indeholder et estimat af spørgeskemaets prædiktive værdi. Til belysning af dette beskrives blandt andet spørgeskemaets specificitet og sensitivitet ved en grænseværdi på 50 % sandsynlighed for fortsat sygemelding. Del 2 af rapporten er en identificering af nøglefaktorer, som bruges til at beskrive, hvilke grupper af individer, der har særlig stor sandsynlighed for fortsat at være sy-gemeldt 11 uger efter screeningen. Del 3 af rapporten består af en beskrivelse af stikprøven, som analyserne bygger på. Dette er beskrevet ved brug af deskriptive resultater i form af frekvensanalyser for besvarelserne på udvalgte spørgsmål. Hvad er den prædiktive validitet af screeningsværktøjet Inducas i forhold til at estimere sandsynligheden for fortsat sygemelding 11 uger efter screeningstidspunktet? 11

12 3.0 Hvad er Inducas? Inducas er et screeningsværktøj, der understøtter visitationsprocessen ved at identificere behov for en tidlig indsats samt målrette indsatsen, således at sygdomsperioden bliver kortere. Screeningsværktøjet er udviklet af den beskæftigelses- og sundhedsfaglige virksomhed Come-back i samarbejde med Syddansk Universitet. Det er testet og brugt af sagsbehandlere i virkelige forløb med borgere, og resultaterne fra disse forløb danner baggrund for denne rapport. Gennem Inducas svarer borgeren på ca. 75 spørgsmål, og svarene bearbejdes med brug af statistisk viden fra forskere, arbejdsmedicinere, socialrådgivere, fysioterapeuter, psykologer og læger. Resultatet er en pålidelig og dækkende afklaring af den sygemeldtes tilstand, så borgeren kan få de mest relevante anbefalinger og tilbud. Inducas understøtter således sagsbehandlerens faglige kompetencer og kvalificerer de vurderinger og beslutninger, der træffes i Jobcenteret, så sygemeldte borgere hurtigere kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Desuden kan Inducas fungere som dialog-redskab mellem Jobcenter og borger, mellem Jobcenter og Virksomhed eller Pensionsselskab eller mellem sagsbehandler og Rehabiliteringsteam Inducas som det unikke produkt Inducas kombinerer, som screeningsværktøj, viden om fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, selvvurderet helbred og motivation i samme system. Inducas invol-verer ikke blot borgeren, men vil i fremtiden også give mulighed for at måle på effekten af borgerens egen, Jobcenterets og andre aktørers indsatser. Samtidig er Inducas i stand til at samle og opsummere mere information end øvrige screeningsværktøjer alt sammen for at forbedre sagsbehandlernes beslutningsgrundlag. Inducas foretager en screening ud fra en bred forståelse af funktionsevnen, og det er derfor ikke den enkelte diagnose, der er afgørende for det tilbud en sygemeldt borger bør modtage. Det er derimod summen af det en borger aktuelt kan, borgers egen vurdering af sygesituationen og den sociale ramme borger til hverdag er en del af. Nedbrydning af silotænkning er den nyeste tilgang til løsning af rehabiliteringsopgaver i Danmark indenfor sundhed og beskæftigelse. Vores anvendelse af begreberne arbejdsevne og funktionsevne, er et godt eksempel på dette. Normalt er arbejdsevne-begrebet blevet brugt inden for beskæftigelsesområdet, hvorimod funktionsevnebegrebet ofte er forbundet med en medicinsk forklaret diagnose. Ved at kombinere disse to begreber i et samlet værktøj, bygger Inducas bro mellem disse to verdener, som begge har til hensigt at hjælpe borgeren tilbage i arbejde. Som en del af beskæftigelsespolitikken 2013 skal kommunerne fremover anvende funktionsevnen som dækkende for både arbejdsevnen og den tidligere traditionelle opfattelse af funktionsevnen (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011). Funktionsevnen vil derfor fremover komme til at dække både biologiske, psykologiske og sociale indvirkninger hos den enkelte borger, og stiller således krav til, at både sagsbehandlere, pædagoger, lærere, psykologer, læger og terapeuter er i stand til at definere disse faktorer og dermed bevæger sig ud over egne faggrænser for at forstå og arbejde tværfagligt. Ved at have funktionsevnebegrebet og tværfagligheden indarbejdet som et centralt element, passer Inducas allerede ind i denne tankegang, og værktøjet kan derfor implementeres direkte i det daglige arbejde. Implementeringen af Inducas vil således være både hurtig og nem til fordel for både fagpersonale og borger Visionen med Inducas Med Inducas ønsker vi at give sagsbehandlerne et værdifuldt værktøj til at vurdere borgerens situation med det formål at sikre en bedre og mere præcis individuel helhedsorienteret indsats for borgeren. Dette forventes at kunne føre til en generel nedgang i sygefraværet i landets kommuner og samtidig styrke samarbejdet mellem borger, Jobcentre og Forsikrings- og Pensionsselskaber. Inducas sikrer en bedre og mere præcis individuel helhedsorienteret indsats. Det er vores vision, at skabe et screeningsværktøj, der kan facilitere en indsats, som er specifikt målrettet den enkelte borger under hensyntagen, men ikke begrænset til, dennes diagnose. Det er således målet at skabe et værktøj, som kan skelne mellem borgere med forskellige behov på trods af enslydende diagnoser. På baggrund af dette bliver det muligt at igangsætte en målrettet tidligere og hurtigere sagsbehandling og fastholdelse som resultat, fordi så mange oplysninger som muligt ligger til rådighed så tidligt som muligt i forløbet. Dermed bliver sagsbehandleren i højere grad i stand til, i samarbejde med borgeren, at træffe en oplyst beslutning om indsats. Dette har væsentlig betydning for både borger, sagsbehandlere og rehabiliteringssystem. 12

13 Inducas giver en målrettet tidligere og hurtigere sagsbehandling og fastholdelse som resultat Faglig forankring Screeningsværktøjet er udviklet af en række fagpersoner i et tværfagligt samarbejde, hvor fagligheden er af højeste prioritet. Denne gruppe inkluderer blandt andet forskere, arbejdsmedicinere, socialrådgivere, fysioterapeuter, læger og psykologer. Derudover er udviklingen af værktøjet sket i tæt samarbejde med Jobcentre, Pensionsselskaber samt forskere fra Syddansk Universitet. Samarbejdet er en unik model, hvor 13 jobcentre har bidraget med input til processen. Det brede samarbejde er udtryk for, at vi, hos Come-back, allerede fra starten har søgt at kombinere forskningsbaseret viden med jobcentrenes og sagsbehandlernes erfaringer fra det daglige arbejde. Vi har på den måde skabt et værktøj, som bygger på bredt accepterede videnskabelige modeller samtidig med, at det er muligt at implementere Inducas direkte i det daglige arbejde i Jobcentrene. Det brede samarbejde kommer blandt andet til udtryk ved vores brug af det brede inkluderende og positive sundhedsbegreb, hvor livstil og levevilkår også har betydning for sundheden og hvor sundheden er mere end blot fravær af sygdom (Glasdam, 2009). Vi tager således udgangspunkt i borgerens situation som helhed. Af samme årsag bygger værktøjet ikke blot på en forsimplet anskuelse af borgerens situation, men er i stedet opbygget af fire grundpiller, som hver især har bidraget til udviklingen af spørgsmålene i screeningsværktøjet. De fire grundpiller er 1) Arbejdsevne, 2) Funktionsevne, 3) Selvvurderet helbred og 4) Motivation (se figur 1) Grundpille 1 og 2 Arbejds- og funktionsevne Arbejdsevnemetoden har været anvendt til at målrette screeningsværktøjet til anvendelse indenfor beskæftigelsesområdet. Arbejdsevnebegrebet er et dynamisk begreb, som relaterer sig til det enhver tid eksisterende arbejdsmarked og de krav, som stilles for at kunne udføre arbejdsopgaver. Isoleret set er denne grundpille altså af særlig interesse i forhold til at sikre borgeren fortsat beskæftigelse, men en række sygemeldinger er ikke isoleret til det specifikke erhverv, som borgeren tidligere har udført. Derfor kræves også et bredere perspektiv, hvilket i Inducas er belyst ved begrebet funktionsevne. Arbejdsevne og funktionsevne er nært beslægtede og udgør en væsentlig dimension af helbredsbegrebet. Hvor arbejdsevnen alene relaterer sig til beskæftigelse, er funktionsevnen et udtryk for, hvor godt en person er i stand til at udføre de handlinger, der hører med til at leve et normalt og varieret liv. Der kan være store variationer i funktionsevne mellem patienter med samme sygdom eller handicap. For eksempel kan man finde mennesker, der har mistet et ben, som fortsat opretholder et højt fysisk aktivitetsniveau, mens andre vil føle sig så begrænsede, at de stort set ikke kommer uden for deres hjem. Set i lyset heraf er det oplagt, at funktionsevne og håndtering af nedsat funktionsevne har væsentlig betydning for menneskers livskvalitet. Oplevelsen af selveffektivitet (Bandura, 1997) spiller en afgørende rolle i håndteringen af nedsat funktionsevne. Selveffektivitet er et udtryk for en persons tro på egne ressourcer og kompetencer, og fordi dette også er af betydning for arbejdsevnen har funktionsevnen indflydelse på arbejdsevnen, hvorfor det som nævnt ikke er tilstrækkeligt at belyse arbejdsevnen alene. Screeningsværktøjet er derfor i højere grad udviklet, så en korrekt indsats kan ydes for at forbedre borgerens funktionsevne, fordi dette i højere grad vil bidrage til at øge borgerens arbejdsevne end et ensidigt fokus på arbejdsevne alene. arbejdsevne selvvurderet helbred funktionsevne motivation Figur 1: De fire grundpiller, som Inducas er baseret på: Arbejdsevne, funktionsevne, selvvurderet helbred og motivation. Til beskrivelse af funktionsevnen har vi i Inducas brugt WHO s ICF-model, som er en bredt anerkendt metode. ICF er en bio-psyko-social tilgang til fastsættelse af funktionsevne og er i 2011 indskrevet i den danske servicelov (Vejledning om kommunal rehabilitering, 2011). Det er ikke en klassificering af sygdomme (som ICD-10, der er en decideret sygdomsklassifikation fra WHO), men derimod en ny måde at anskue funktionsevnen i et bredt og dynamisk perspektiv. I ICF-modellen er fokus således flyttet fra sygdom og helbredelse, til også at omfatte det, der har betydning for deltagelse i et almindeligt hverdagsliv i fællesskab med andre og i samfundet. Dette fokus er årsagen til, at vi har valgt at bruge ICF-modellen, da den 13

14 passer perfekt ind i det brede sundhedsbegreb og begrebsliggørelsen af en helhedsorienteret indsats for borgeren. ICF har derfor dannet grundlag for udvælgelsen af de mest relevante spørgsmål til afdækning af områder i hverdagslivet, der bedst beskriver en persons aktuelle funktionsniveau og dermed funktionsevne Grundpille 3 Selvvurderet heldbred Borgerens selvvurderede helbred er inkluderet i de 4 grundpiller, fordi begrebet har været underlagt en række studier, som har vist, at både lægelige diagnoser, symptomer, funktionsevne og almindeligt velbefindende afspejles i borgerens selvvurderede helbred (Thorsen et al., 2013). På baggrund af forskning i placeboeffekter (Crum & Langer, 2007) og embodied meaning response (Frenkel, 2008), er det vist, at et menneskes selvvurderede helbred har stor sammenhæng med deres samlede funktionsevne, og at selvoplevet trivsel hænger sammen med dødelighed. Samtidigt indgår en række sociale og kulturelle forestillinger i vurderingen, herunder hvad der må anses for normalt for en person med en given alder og social placering (Lund et al., 2011). Set i lyset af dette kan en ældre person med fysiske handicap som f.eks. sukkersyge og gangbesvær, vurdere eget helbred som ganske fint. Resultater i forskningen peger desuden på, at mennesker bærer pa en viden om eget helbred, som ikke er beskrevet i de medicinske diagnoser og ikke kan forklares med alder, køn, status eller andre socioøkonomiske faktorer (Lund et al., 2011). Selvvurderet helbred er således vigtigt at inkludere i et screeningsværktøj fordi: Stages of Change består af fem mulige trin (stages): 1. Før-overvejelse: Ethvert tiltag kommer bag på borgeren, der således ikke selv har kunnet forestille sig den tilbudte mulighed. 2. Overvejer ændring: Der er sået et frø. Ideen er nu kendt, men borgeren er endnu ikke motiveret til aktuelt handling. 3. Forbereder ændring: Borgeren begynder selv at gå ind i de praktiske forberedelser til igangsættelse af et nyt handlingsmønster. 4. Påbegynder ændring: Borgeren er i gang med udførelse af nyt handlingsmønster. 5. Vedligeholder ændring: Borgeren har i mere end et år holdt fast i sit nye handlingsmønster og befinder sig således på et vedligeholdelsestrin. a. Under alle de ovenstående trin kan borgeren opleve tilbagefald og må starte helt eller delvist forfra. Der findes flere forskellige metoder til fastsættelse af funktionsevnen. Dette komplicerer muligheden for at tilbyde en borger en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret rehabiliteringsindsats. Meget tyder på, at det enkelte menneskes egen vurdering af eget helbred og funktionsevne har stor betydning for, hvordan personen samlet set fungerer. Det bør derfor indgå i overvejelserne, når der opstår situationer med uoverensstemmelse mellem lægelige diagnoser og resultater af forskellige metoder til analyse og fastsættelse af funktionsevne Grundpille 4 Motivation Den fjerde og sidste grundpille i screeningsværktøjet er graden af borgerens motivation. Årsagen til dette er, at motivationsgraden har stor indflydelse på, hvilke tilbud i et Jobcenter, der er realistiske at satte i værk. Med udgangspunkt i Stages of Change (en femtrins-model for adfærdsændringer, se figur 2, Biddle og Mutrie (2008)) har vi valgt at undersøge enkelte områder af en borgers funktionsevne nærmere, for i opstartsfasen at finde frem til det bedst mulige tiltag for borgeren. 14

15 Figur 2: Stages of Change: Figuren beskriver de faser, som borgeren gennemgår før et handlingsmønster er ændret. Den midterste ring definerer sagsbehandlerens primære funktion, afhængigt af fasen (frit efter Biddle og Mutrie (2008)). Ændret adfærd Opmuntring Støtte HOLDNINGSÆNDRINGER Råd Information Forbereder ændringer Overvejer ændringer Påbegynder ændringer Vedligeholder ændringer Tilbagefald ADFÆRDSÆNDRINGER Fortsat støtte Undervisning Før-overvejelse om ændring 15

16 4.0 Status og fremtidsperspektiver for Inducas De fire grundpiller bag udviklingen af screeningsværktøjet er alle videnskabeligt anerkendte. Udover denne anerkendelse har vi fulgt op med et videnskabeligt arbejde, hvor vi ud fra vores empiriske materiale har forbedret og præciseret værktøjet i en proces, som stadig pågår. Det følgende afsnit beskriver kort, det grundige arbejde der er gået forud for denne rapport, hvorefter det fremtidige udviklingsarbejde bliver præsenteret. Det er således vigtigt at påpege, at selvom Inducas allerede på nuværende tidspunkt er blevet brugt til at levere brugbar viden, så fortsætter arbejdet med at forbedre kvaliteten af produktet i fortsat tæt samarbejde med vores partnere. Planen for det videre arbejde med Inducas følger anbefalingerne til prognostisk forskning (Altman et al., 2009; Moons et al., 2009a; Moons et al., 2009b; Royston et al., 2009), således at udviklingsfasen efterfølges af en valideringsfase og slutteligt en impact-vurdering (se figur 4). I valideringsfasen vil spørgeskemaets komponenter, dvs. de enkelte spørgsmål, først og fremmest bliver vurderet kvalitativt, således at vi sikrer en overensstemmelse mellem respondenternes fortolkning og forståelse af spørgsmålene og den oprindelige mening med disse. Herefter følger en grundig kvantitativ vurdering af spørgeskemaets reliabilitet og validitet. Reliabiliteten vil blive testet gennem et test-retest-studie, hvorefter spørgeskemaets validitet (prædiktive værdi) vil blive testet både tidsforskudt i en stikprøve fra en population lignende den oprindelige population brugt til at udvikle Inducas (dvs. de oprindelige jobcentre) og i en ny population, som ikke relaterer November 2012 Opstart på udvikling af Inducas forår 2013 Udarbejdelse af spørgeskema og samtale med diverse personer indenfor områder December 2013 Oversættelse af den medicinske database fra svensk til dansk December 2013 Spørgeskema testes af Jobcenter og Pensionsselskab Justering af spørgeskema på baggrund af input fra en række fagpersoner 2013 Spørgeskema testes igen af Jobcenter Samarbejde med arbejdsmedicinske grupper Evidensbaseret justering af spørgeskema 2013 Indgår kontrakt med Jobcenter som anvender Inducas på deres sygemeldte Marts 2013 Indgår kontrakt med Pensionsselskab Maj 2013 Indgår kontrakt med Pensionsselskab Maj 2013 Indgår kontrakt med Forsikringsselskab Projekt IS 2014 (nuværende projekt) går i gang 1. april 2014, og i perioden fra april til oktober indsamles data fra 13 testkommuner Opfølgende test udvikles og tages i brug Marts 2014 Indledende statistisk analyse af resultater fra spørgeskema Løbende i 2013 og 2014 Justering af spørgeskema på baggrund af feedback fra kunder Figur 3: Inducas fra 2012 til

17 sig til den oprindelige (dvs. nye jobcentre) (Altman et al., 2009). Når valideringen er gennemført med tilfredsstillende resultat, vil effekten af Inducas på den gennemsnitlige sygedagpengeperiode og udgifter til dette blive undersøgt i et klynge-randomiseret kontrolleret studie (Moons et al., 2009a). Figur 4 viser en oversigt over den samlede plan, men det er væsentligt at pointere, at skulle Inducas mod forventning ikke leve op til vores høje krav til reliabilitet, validitet og prædiktiv værdi, så vil en eller flere af de foregående faser blive gentaget for at forbedre produktet. I det følgende afsnit vil det blive beskrevet, hvad denne rapport præcist indeholder (den fremhævede fase i figur 4). Endeligt er det vigtigt at fremhæve, at det fremtidige justeringsarbejde med Inducas også indeholder ændringer i forhold til nye reformer på sygedagpengeområdet og kommende ændringer i forhold til ICF-modellen. Det har høj prioritet, at Inducas til enhver tid er tilrettelagt således, at det passer til de gældende forudsætninger for Jobcentrene. Evaluering af Inducas Kvalitativ validering Test-retest Problemformulering: Hvad er den prædiktive validitet af screeningsværktøjet Inducas i forhold til at estimere sandsynligheden for fortsat sygemelding 11 uger efter screeningstidspunktet? Metode: Prospektivt kohortestudie med sygdomsstatus efter 11 uger som afhængig variabel. Faktoranalyse og logistisk regression anvendes til at reducere antallet af uafhængige variable og herefter definere den prædiktive værdi. Problemformulering: Hvordan kan Inducas-scoren bruges til at identificere det primære indsatsområde? Metode: Regression til at belyse betydningen af forskellige indsatser på forskellige sygdomsårsager og komplikationsgrader. Problemformulering: Hvordan fortolker respondenterne spørgsmålene i spørgeskemaet, og hvordan relaterer dette sig til hensigten med spørgsmålene. Metode: Semistrukturerede interviews af respondenter kort efter (=dage) besvarelse af spørgeskemaet. Problemformulering: Hvad er test-retest reliabiliteten for spørgeskemaet? Metode: Respondenterne besvarer spørgeskemaet to gange med en uges mellemrum med henblik på at estimere ICC- og R 2 - værdier for test-retest-korrelationen. Problemformulering: 1) Hvad er Inducas prædiktive værdi i en population der ligner den oprindelige population? 2) Hvad er Inducas præditive værdi i en population der er forskellige fra den oprindelige population? Metode: 1) Prospektivt kohortestudie blandt sygemeldte i det samme jobcenter som de oprindelige data er fra. 2) Prospektivt kohortestudie blandt sygemeldte fra en ny population. Problemformulering: Hvad er effekten af Inducas på den gennemsnitlige sygeperiodes varighed og jobcentrenes udgifter forbundet hermed? Metode: Klynge-randomiseret kontrolleret studie (cluster RCT) med jobcentre tilfældigt allokeret til kontrol eller interventionsgruppe (Inducas). Evaluering af indsatser 1. Tidsforskudt validering 2. Ekstern validering Impact-vurdering Figur 4: Plan for den fortsatte udvikling af Inducas. Den markerede fase Evaluering af Inducas får en foreløbig afslutning med denne rapport. 17

18 5.0 Statistiske overvejelser I det følgende afsnit beskrives de statistiske overvejelser og metoder, der er anvendt i rapporten. Dette afsnit kan med fordel springes over af personer, som ikke har interesse i de statistiske analyser. Bemærk at rækkefølgen for de statistiske overvejelser følger den kronologiske rækkefølge for analyserne og ikke rækkefølgen, som resultaterne er præsenteret i. De statiske analyser er foretaget i samarbejde med Professor Jørgen Trankjær Lauridsen, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Generelle overvejelser Der anvendes et signifikansniveau på 0,05 i hele denne rapport. Derudover er det angivet, hvis der ses tendenser mod signifikante forskelle defineret som p<0,10. Frekvenserne er angivet i procent af det samlede antal besvarelser, medmindre andet er angivet. Kontinuerlige variable er beskrevet som gennemsnit±1 SE. Til de statistiske analyser er anvendt IBM SPSS Statistics version Frekvensanalyser Frekvensanalyserne er angivet som det relative antal besvarelser (i procent) med undtagelse af spørgsmål, hvor det har været muligt at vælge flere svar på samme tid. I sådanne eksempler angiver frekvensanalysen antallet af gange, den pågældende svarmulighed er valgt, i forhold til antallet af svar der er givet i alt. Fordelingen af besvarelser for grupperne som vi har opfølgende status på sygemeldingen er sammenlignet ved en simpel χ 2 -test. Da formålet med dette er at vise, at der ikke er forskel på de to grupper, er signifikansniveauet ikke justeret (fx ved Bonferroni-justering) for at nedsætte risikoen for type-2 fejl Datareduktion For at reducere antallet af spørgsmål foretog vi en faktoranalyse. Spørgsmål med mere end 20 % manglende svar blev udeladt fra analysen. Ekstraktion af faktorerne blev foretaget med principal axis factoring, og data blev roteret ved brug af ortogonal rotation for at undgå, at hver variabel får indflydelse på mere end en faktor. Til dette blev anvendt Varimax rotation, fordi denne rotationsmetode er designet til at give høj loading af en variabel på kun en faktor (i modsætning til quartimax, som er designet til at give størst mulig loading på den første faktor). Antallet af faktorer blev indledningsvist bestemt ved at bruge Kaiser-kriteriet, hvor alle faktorer med en egenværdi over 1 inkluderes i analysen. Herefter blev antallet af faktorer løbende reduceret indtil alle faktorer var repræsenteret med mindst en variabel (spørgsmål), som havde en absolut faktor loading over 0,35. Alle spørgsmål, som ikke var repræsenteret med en absolut faktor loading over 0,35 på mindst et spørgsmål er efterfølgende blevet ekskluderet fra modellen. Dette gælder dog ikke udvalgte spørgsmål omhandlende baggrundsvariable, som vi stadig finder interessante at inkludere. De roterede faktor loadings blev brugt til at beskrive (navngive) de enkelte faktorer Prædiktiv værdi For at estimere den prædiktive værdi af Inducas er alle spørgsmål, som efter faktoranalysen stadig er inkluderet (inklusiv udvalgte baggrundsspørgsmål), brugt som uafhængige variable i en binær logistisk regression med sygestatus (fortsat sygemeldt/raskmeldt) ved opfølgning som afhængig variabel. Desuden blev udvalgte interaktioner inkluderet i analyse (køn*ensomhed og køn*sygdomsårsag). Variable på nominalskala med mere end to mulige svarkategorier er indsat som dummy-variable. Variable, som ikke har signifikante værdier i modellen er ikke blevet ekskluderet for at undgå en for simpel model udelukkende baseret på lav statistisk styrke. Dette skyldes, at det primære formål er at finde en model, som kan prædiktere sandsynligheden for fortsat sygemelding frem for at identificere signifikante variable. For at øge antallet af observationer med information om sygestatus ved opfølgning har vi indhentet information om 77 borgere, som ikke har udfyldt det opfølgende spørgeskema. Informationen er givet af de respektive kommuner, hvor borgerne var sygemeldt og indeholder information om datoer for sygemelding, udfyldelse af Inducas og raskmelding. Informationerne er brugt til at angive, hvorvidt disse borgere fortsat var sygemeldt et antal uger efter udfyldelse af Inducas svarende til den gennemsnitlige tid (i hele uger) mellem udfyldelse af Inducas og det opfølgende spørgeskema for de borgere, som har gjort dette. De estimerede ß-koefficienter blev brugt til at beregne sandsynligheden for fortsat at være sygemeldt ved followup udtrykt som logit (i %): ˆp = e x ˆβ % ex ˆβ hvor ˆp = den estimerede sandsynlighed, x = kodning af svar, ˆβ = ß-koefficient for det pågældende spørgsmål. Der blev inkluderet en konstant i modellen. 18

19 Denne udregnede værdi er herefter blevet inkorporeret i Inducas. For at illustrere, hvor præcist værktøjet måler, er værktøjets sensitivitet (andelen af sygemeldinger, som forudsiges af Inducas) og specificitet (raskmeldinger, som forudsiges af Inducas) beregnet. Desuden er den prædiktive validitet (andelen af forudsagte fortsatte sygemeldinger og raskmeldinger, som er korrekte) og likelihood ratioer (LR) beregnet. Sidstnævnte værdier er intuitivt svære at fortolke, men genelt skal den positive LR (LR+, forholdet mellem sensitivitet og (1-specificitet)) være så høj som muligt og den negative LR (LR-, forholdet mellem (1-sensitivitet) og specificitet) skal være så lav som muligt. Generelt angives værdier over 5 og under 0,2 som moderat diagnostisk sikkerhed, mens værdier over 10 og under 0,1 angives som moderat diagnostisk sikkerhed. Hvis prævalensen af udfaldet ikke er 50 %, så skal disse grænseværdier dog modereres (Grimes & Schulz, 2005). Hvis prævalensen er højere, kræves således lavere LR (både LR+ og LR-) for at hævde samme diagnostiske sikkerhed. Hvis LR+ og LR- er lig med 1 er der ingen diagnostisk sikkerhed. Endeligt er variationen i Inducas-score blevet illustreret ved at sammenligne andelen af fortsat sygemeldte for grupper med scoren [0-20[, [20-40[, [40-60[, [60-80[ og [80-100] Ændringer over tid for fortsat sygemeldte og raskmeldte For at analysere forskellen i ændringerne fra screeningstidspunktet til opfølgningstidspunkter mellem fortsat sygemeldte og raskmeldte er foretaget en række beregnigner. Til kontinuerlige variable er anvendt faktorielle ANOVA med besvarelsen på spørgsmålet ved screenings- og opfølgningstidspunktet som parrede variable (within-factors) og med sygemeldingsstatus som uparret variabel (between-factors). I tilfælde af signifikante interaktioner eller tendenser mod interaktioner er ANOVA en fulgt op med individuelle parrede t-tests for hver gruppe af sygemeldingsstatus (fortsat sygemeldte og raskmeldte) og uparrede t-tests til sammenligning af de to grupper på hvert af de to tidspunkter. Til variable på ordinalskala er retningen på ændringen over tid beregnet (for eksempel har en borger der ændrer svar fra ja til nej modsat retning end en borger, som ændrer svar fra nej til ja ). Herefter er variablen for retningen krydstabuleret med sygestatus og en χ 2 -test er blevet anvendt til at vurdere, om fordelingen af fortsat sygemeldte og raskmeldte er uafhængig af retningen på ændringen i spørgsmålet. Borgere, som ikke ændrer deres svar på spørgsmålet mellem screenings- og opfølgningstidspunktet har fået defineret retningen Udvælgelse af nøgleprædiktorer Alle variable fra den logistiske regression som viste en signifikant sammenhæng eller en tendens til sammenhæng med sygemeldingsstatus ved opfølgning er defineret som nøgleprædiktorer af særlig betydning. For disse nøgleprædiktorer er angivet odds ratio (OR) defineret som følgende: OR=e β koefficient Disse kan fortolkes som almindelig OR kendt fra krydstabuleringer, når data er på nominalskala. Ved ordinal- og interval-skala er disse et udtryk for den ændrede risiko når besvarelsen bevæger sig et punkt væk fra gennemsnittet i begge retninger. Når dette er tilfældet er odds ratioen angivet som OR* med en tilhørende middelværdi og en angivelse af retningen for øget risiko (for eksempel OR*=0,76, udgangspunkt: 5,3, højere værdier giver mindre risiko). 19

20 6.0 Resultater fra screeningen 6.1. Inducas prædiktive egenskaber På baggrund af de 1045 indsamlede besvarelser (se afsnit 6.5 Beskrivelse af borgerne i undersøgelsen s. 23) er det muligt at beskrive, hvilke parametre, som har betydning for sandsynligheden for fortsat sygemelding 11 uger efter screeningstidspunktet. Dette er gjort ved at analysere, hvordan de 62 spørgsmål (og to udvalgte interaktioner), som faktoranalysen (se afsnit 6.4 Datareduktion) har vist er vigtige, bidrager til denne sandsynlighed ved hjælp af en binær logistisk regression. Ud af de 290 borgere, som vi har opfølgende information om, er 111 borgere raskmeldt ved opfølgning (38 %), mens 179 borgere fortsat er sygemeldt (62 %). På baggrund af de beregnede bidrag (ß-koefficienter) er sandsynligheden for fortsat sygemelding ved opfølgning beregnet (Inducas-score). Af hensyn til rettighederne til produktet kan de eksakte bidrag desværre ikke oplyses. En oversigt over sammenhængen mellem Inducas-scoren baseret på analysen og den faktiske sygemelding ved opfølgning er illustreret i figur 5. Inducas-score fordelt efter sygemeldingsstatus ved opfølgning Desuden er de beregnede scorer for borgere uden information om sygemeldingsstatus ved opfølgning indsat. Som det ses af figuren fordeler scorerne for borgere uden opfølgning sig over hele spektret af scorer, hvilket indikerer, at det er tilfældigt, hvorvidt der er information om opfølgning for borgeren eller ej. Nøjagtigheden af modellen kan udtrykkes som Nagelkerkes R 2, som i dette tilfælde er 0,69. Dette kan tilnærmelsesvist tolkes som en almindelig r 2 -værdi kendt fra lineære regressioner, altså at 69 % af variationen i udfaldet (sygestatus ved opfølgning) kan forklares af de spørgsmål (variable), som indgår i modellen. Hvis man antager, at alle personer med en sandsynlighed på over 50 % fortsat vil være sygemeldte og alle personer med en sandsynlighed under 50 % vil blive raskmeldte, så kan værktøjets specificitet og sensitivitet beregnes. Dette er illustreret i tabel 1, hvor det ses, at værktøjet korrekt forudsiger 89 % af dem der fortsat er sygemeldt (sensitivitet) og 83 % af dem der er raskmeldt ved opfølgning (specificitet). Udtrykt på en anden måde, så er 89 % af alle forudsigelser om sygemelding (positiv prædiktiv validitet) og 83 % af alle forudsigelser om raskmelding (negativ prædiktiv validitet) korrekte. Samlet set er 87 % af forudsigelserne korrekte. Disse beregninger understreger at Inducas er et præcist værktøj både til at forudsige sandsynligheden for fortsat at være sygemeldt og sandsynligheden for at være raskmeldt ved opfølgning. Beregningerne tager dog ikke højde for hvad prævalensen for fortsat sygemelding blandt borgerne er. Inducas-score Sygemeldt Raskmeldt Ingen information Figur 5: Fordeling af Inducas-scorer i forhold til sygemeldingsstatus ved opfølgning. Desuden er indsat Inducas-scorer for de personer, hvor der ikke haves information ved opfølgning. Disse beregninger understreger at Inducas er et præcist værktøj Dette er den andel af borgere, som fortsat er sygemeldte ved opfølgning.. Problemet med dette er, at hvis 60 % af en gruppe sygemeldes, så vil man forudsige det korrekte antal sygemeldte med 60 % nøjagtighed blot ved at antage, at alle fortsat er sygemeldt. Derfor kan i stedet anvendes likelihood ratioer (LR). Inducas har en positiv LR (LR+) på 5,22, mens den negative LR (LR-) er på 0,13. Generelt betyder disse værdier, at Inducas kan forudsige sygestatus ved opfølgning med moderat diagnostisk sikkerhed for både fortsat sygemeldte og raskmeldte (Grimes & Schulz, 2005). Dette skal ses i den sammenhæng, at Inducas ikke har til formål at diagnosticere her og nu, men derimod laver en diagnose om fremtiden. Det er derfor urealistisk, at den diagnostiske sikkerhed kan blive høj. 20

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Dagens program Præsentation Socialret Arbejdsmarkedsrettet intervention Socialret er en central del af vores velfærdssamfund og omfatter bl.a. forskellige former for rettigheder, såsom kontanthjælp,

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Sociale og psykosociale støttemuligheder

Sociale og psykosociale støttemuligheder Sociale og psykosociale støttemuligheder Program.Sygedagpengeregler Forsikringer/pensioner Hjælp i hjemmet Psykolog Tilskud til tandbehandling Dallund Legater Psykosocial støtte til patienter og pårørende

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2 Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje 2 Et rehabiliterings forløb (Borg) 3 Er det rådhuset? Den silo-opdelte kommune Samarbejde Muskelsvind griber ind i så mange sider af brugerens tilværelse,

Læs mere

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift:

Hvornår: md/år. Dato: Underskrift: ANSØGNING OM INVALIDEPENSION Navn: Telefonnr.: Adresse: Postnr. og by: CPR-nr.: E-mail: Stilling: Beskriv dit arbejde: Antal børn under 24 år: Børns CPR-nr.: Egen læges navn og adresse: 1 Hvad er årsagen

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4

INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF POPULATIONEN... 4 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 DATAMATERIALET... 2 KARAKTERISTIK AF OULATIONEN... 4 DELOGAVE 1...5 BEGREBSVALIDITET... 6 Differentiel item funktionsanalyser...7 Differentiel item effekt...10 Lokal

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere