Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO
|
|
- Georg Kristensen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO
2 Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og overgangsskemaer 5 Mødetyper 6 Dialogmodellen det effektive møde 6 Tovholder 8 Dialogmødet 8 Den foregribende indsats 11 Den indgribende indsats 13 Underretningspligt 13 Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel? 14 Hvordan skriver jeg den bedst mulige underretning? 14 Hvad er proceduren for underretning? 15 Statusmødet 17 Yderligere information og sparring 18 Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Sekretariat for skoler Østerbro Præstø Tlf.: Afdeling: Sekretariat for skoler, Vordingborg Kommune Layout og grafisk produktion: Pihl grafisk design Tryk: Grafikom A/S
3 Forord Er der udfordringer i en familie, viser de første tegn sig ofte hos børnene. I er, som medarbejdere på dagtilbudsområdet og i skolerne, derfor ofte de første, der bliver opmærksomme på, at en familie kan have behov for støtte. Det er derfor vigtigt, at I lægger mærke til tegn hos børn, der tyder på behov for rådgivning og støtte, og at I har fokus på relationerne til de børn, der får støtte. Tidlig og forebyggende indsats er ét af omdrejningspunkterne i Vordingborg Kommunes børnepolitik. Denne handleguide bygger på børnepolitikkens visioner, værdier og målsætninger. Børnepolitikken fremhæver bl.a.: at tidlig indsats og sammenhængende, forpligtende samarbejde i lokalområdet skal sikre muligheden for barnets fastholdelse i normalsystemet. at barnets trivsel er afhængig af de relationer, barnet indgår i, hvorfor der fra alle sider, uden hensyntagen til faglige og organisatoriske grænser, skal udvises ekstra opmærksomhed for det enkelte barns trivsel og adfærd ved bekymring. at barnets adfærd altid skal forstås og undersøges i det miljø, hvor problemerne optræder. at en nødvendig indsats skal tage udgangspunkt i ressourcerne og den problemforståelse, der findes i de berørte familier og i lokalområdet. Et tæt samarbejde mellem barn, forældre og institution/skole kan ofte forbedre barnets situation. Og jo før der sættes ind, jo bedre. Relationen til de børn, du arbejder med, kan være afgørende for, hvornår du ser signalerne fra børnene, og hvordan du handler på dem. Denne handleguide sætter derfor fokus på, hvordan du sætter ind, med den mindst indgribende aktivitet så tidligt som muligt, og hvilke arbejdsprocesser, der skal gå i gang, når du handler. Børne- & Kultur Direktøren Vordingborg Kommune 3
4 Model Arbejdsgang/ opgaveforløb Refleksion over egen praksis. Refleksion i teamet Systemisk analyse, Aktions-læring, LP-model, Trivsels-skema, Relationsskema. Samtale med forældrene. Aftale om indsats mellem forældre og dagtilbud/skole, fagpersoner. Problemet løses tilbage til normal forløb d) Systemisk analyse LP-modellen, Trivselsskema. Sparring/ super-vision Trivselscoach, Inklusionsmedarbejder, konsulenter og Psykologer. e) Dialogmøde Invitation m. dagsorden. Referat af mødet Indstilling til PPR & F/ konsulent Indstilling til PPR & F/ konsulent Underretning til Børn og unge Trin 1 Den forebyggende indsats barnets vanskeligheder kan løses internt, ved hjælp af redskaberne i modellen, i et samarbejde mellem sundhedsplejen/dagtilbud/skole/sfo og familie. Trin 2 Den foregribende indsats barnets vanskeligheder skal løses i et tværfagligt samarbejde. Trin 3 Den indgribende indsats barnets vanskeligheder er så alvorlige, at Vordingborg Kommune Børn og Unge, skal have en underretning. 4
5 Trin 1 Den forebyggende indsats Refleksion over egen praksis og eventuel justering af denne for at forbedre barnets trivsel. Refleksion over udfordringen i dit team og/eller i LP-regi. Kontakt til hjemmet for at forelægge problemstilling overvej med dit team/leder, hvem der skal deltage i samtalen (kendskab til den nødvendige samtale kræves). Den nødvendige samtale huskeliste: Drøft først dine observationer med kolleger og leder. Indbyd forældrene til samtale mundtligt i hente-/bringesituation eller telefonisk. Vær altid to til samtalen aftal rollefordeling og forbered stikord Mød familien med forståelse og respekt, så samtalen kan bane vej for nye handlemuligheder hjemme og i dagtilbud/skole. Brug åbne spørgsmål, som f.eks.: Hvordan kunne du/i ønske Jer, at fremtiden så ud? Hvad tænker du/i, der skal til, for at I kommer nærmere løsningen? Hvem kunne du/i evt. få støtte fra? Undgå at spørge hvorfor?, da det kan virke anklagende. Vær åben for, at samtalen kan tage en anden drejning end ventet (nye oplysninger kan medføre, at du må lave en underretning). Aftaler indgås mellem dagtilbud/skole/sfo og hjemmet. Afslut mødet med referat med arbejdspunkter for forældre og fagpersoner indtil næste møde. Aftal nyt møde Trin 1. Den forebyggende indsats Trivselsskema og overgangsskemaer Trivselsskemaet og overgangsskemaet skal gøre arbejdet med tidlig opsporing til en systematisk del af det professionelle arbejde. Skemaerne er værktøjer, som skal sikre, at alle børn bliver set kontinuerligt. Trivselsskemaet sikrer desuden et godt grundlag for at videreformidle barnets styrker og udfordringer i forbindelse udfyldelse af overgangsskemaet og med barnets overgange mellem to institutioner. Trivselsskemaerne fremmer den tidlige dialog i personalegruppen, så der kan igangsættes mere systematiske iagttagelser og udredninger, hvis det skønnes relevant. Dette er en fordel, da det ofte er lettere at etablere et samarbejde med forældrene, inden barnets signaler bliver for store. 5
6 Overlevering mellem institutioner Observationerne fra trivselsskemaerne danner grundlag for videreformidlingen omkring de enkelte børn i forbindelse med udfyldelsen af overgangsskemaet og dermed mellem sundhedspleje og dagpleje, mellem dagpleje og daginstitution og mellem daginstitution og skole/sfo. Trivselsskemaene sikrer et ensartet arbejde med børnene, og at alle børn bliver set/ sporet og fulgt, så tidligt som muligt. Det er derfor vigtigt, at overgangsskemaerne både nye og tidligere følger med ved hver overgangssituation. Du finder skabeloner, hjælpespørgsmål og oplæg til dialog om trivselsskemaerne på kommunens intranet, Personaleintra eller hos din leder. Mødetyper Vi arbejder med fem typer af møder: dialogmødet, statusmødet, område-teammødet, det tværfaglige kvartalsmøde (småbørnsteam) og SSP-mødet. Alle møder holdes efter dialogmodellen for at strukturere mødet og give alle mødedeltagere mulighed for at blive hørt, så barnets ressourcer træder tydeligt frem. Dialogmødet og statusmødet er især vigtige at kende, og bliver derfor uddybet senere. Mødet styres af en mødeleder, som har ansvar for at samtalen kører efter dialogmodellen. Dialogmodellen det effektive møde Velkomst, præsentation og dagsorden: Hvorfor er vi samlet? 1. Afdækning og beskrivelse af barnets styrker og ressourcer. 1 Forældre 2 Fagpersonale 2. Afdækning og forståelse af vanskeligheder og /eller manglende trivsel. 1 Forældre 2 Fagpersonale 3. Refleksion og handlemuligheder udfra de fremkomne beskrivelser af styrker/ressourcer og vanskeligheder Afrunding og opsamling af aftaler og opgaver 6
7 Hvorfor er vi samlet? Kort præsentationsrunde. Sikr, at alle deltagere har samme basisviden for at forstå, hvorfor dialogmødet er etableret. Eventuelt kort referat af, hvad der tidligere har været forsøgt. Fase 1. Barnets ressourcer Beskriv barnets ressourcer. Lad ordet gå rundt, så alle deltagere beskriver barnets stærke sider, det der giver glæde og situationer med trivsel og velvære. Giv plads til den enkelte, og kommenter først, når du selv får ordet. Fase 2. Vanskelighederne, og hvordan de kan forstås Beskriv den bekymring, der giver anledning til mødet. Sørg for, at alle bliver hørt. Giv deltagerne mulighed for at komme med ideer til, hvordan vanskelighederne eller den manglende trivsel kan forstås. Sørg for, at det kommer frem, hvad der tidligere har været forsøgt. Eksempler på hypoteser om årsag til manglende trivsel: udskiftning i personalet sociale eller faglige vanskeligheder uro i børnegruppen uenighed om opdragelse mobning manglende positive relationer brudte hjem, hvor konfliktniveauet er højt Fase 3. Forslag til handlinger, der giver mulighed for forandring Find forslag til konkrete forandringer, gerne ting i dagligdagen, der kan forbedre situationen. Trin 1. Den forebyggende indsats Eksempler på forandringer: Barnet skal have hjælp af sine forældre til at holde orden og struktur på sin dagligdag. Læreren skal skrive i lektiebogen. Forældrene skal bruge mere tid med barnet i fritiden. Pædagogen/læreren skal hjælpe barnet med at organisere sin tid. Barnet skal have hjælp af forældre eller fagpersoner til at planlægge sin tid, så det kan få ro. Barnet skal have støtte til at komme i gang med fritidsinteresser. Institutions- eller skoleledelsen skriver altid referat, som sendes til alle mødedeltagere. Som udgangspunkt aftales altid et opfølgningsmøde for at vurdere, om de aftalte forandringer har haft effekt, eller om der skal justeres og/eller tilføjes noget. 7
8 Tovholder I arbejdet med børn i Vordingborg Kommune er der altid en tovholder. Denne vil især være synlig i dialogmodellen. Tovholderens opgave er at skabe sammenhæng og sikre løbende koordination og kontakt til alle især forældrene. Det betyder ikke, at det altid er tovholderen, der har kontakten til alle deltagere. Men det er tovholderen, der har styr på, hvem der gør hvad hvornår, således at der er klarhed og åbenhed i processen. Tovholderen skal sikre, at forældrene er aktivt med i alle aktiviteter omkring deres barn. Lederen er altid tovholder, med mindre sagen ændrer karakter og skifter til en egentlig journaliseret sag under Børn og Unge. I sådanne tilfælde er det barnets sagsbehandler, der er tovholder, mødeleder af statusmøder og referatansvarlig. Lederen vil dog stadig være tovholder på de handlinger, der er i gang på skolen eller i institutionen. Det skal fremgå af mødereferatet, hvem der er tovholder. Trin 1. Den forebyggende indsats Dialogmødet Barnets nærmeste, det vil sige forældre, institutions-/skoleleder, relevante fagpersoner samt en psykolog fra PPR & F (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning & Forbyggelse), sætter sig sammen og drøfter, hvordan barnet bedst kan hjælpes. En sagsbehandler kan inviteres, hvis det er relevant. Psykolog og evt. sagsbehandler optræder som konsulenter for at støtte processen og bidrage med viden om børns udvikling. Barnet kan også være til stede, hvis alder og andre kriterier taler for det. De biologiske forældre, som har del i forældremyndigheden, bestemmer om eventuelle samlevere skal med. Dialogmødet bruges, når andre former for indsatser og samarbejde har været forsøgt mellem forældre og institution/skole uden tilfredsstillende resultat. Møderne er omfattet af tavshedspligt. 8
9 Både forældre, ledere og fagpersoner kan bede om, at et dialogmøde bliver planlagt. Forældre skal altid informeres mundtligt om et kommende dialogmøde af den, som beder om mødet. Herefter sendes en skriftlig indkaldelse til mødedeltagerne med en oversigt over deltagerne. Ledelsen har altid ansvaret for at indkalde og lede mødet og for at forældrene er vidende om og trygge ved deltagelsen. Folderen Dialogmodellen kan i den forbindelse sendes ud med mødeindkaldelsen og eventuelt gennemgås med forældrene inden mødet. På dialogmødet aftales, hvordan skole eller dagtilbud med baggrund i en pædagogisk handleplan iværksætter en særlig indsats omkring barnet. Herefter holdes opfølgende dialogmøder for at drøfte effekten af indsatsen eller for at diskutere eventuelle nye problemstillinger. Dialogmødet kan munde ud i en indstilling til psykolog i PPR & F og/eller en underretning til Børn og Unge, hvis problematikken ikke kan løses inden for de rammer, som forældre og skolen/institutionen kan sætte op. Kun i disse tilfælde skal der oprettes en sag på barnet. En underretning kan ikke gives på selve mødet, men skal ske skriftligt til Børn og Unge efterfølgende. Trin 1. Den forebyggende indsats 9
10 Trin 1. Den forebyggende indsats
11 Trin 2 Den foregribende indsats Når der i trin 1 er arbejdet med barnet i eget, lokale regi og indsatser er i gang, vil der i nogle tilfælde sideløbende med, være behov for at igangsætte initiativer i eksempelvis PPR & F eller gennem en konsulentfunktion på skolen/institutionen. Eksempler på sideløbende aktiviteter kan være: Konsulenten tilknyttet skolen/institutionen udfører tests med barnet, for gennem resultaterne heraf, at kunne kvalificere den lokale indsats. På baggrund af indstilling fra institutionen/skolen, tester områdepsykologen barnet kognitivt og udviklingsmæssigt, for gennem resultaterne heraf at kunne kvalificere den lokale indsats. På baggrund af indstilling fra skole/institution udfører ergoterapeut eller tale/høre konsulenten tests med barnet, for gennem resultaterne heraf at kunne kvalificere den lokale indsats. Resultaterne af ovennævnte tiltag, overleveres altid til forældrene og de fag-professionelle gennem et opfølgende dialogmøde, hvor både de allerede aftalte indsatser og testene evalueres. Udover at resultaterne altid skal sigte mod at kunne bruges til at kvalificere den lokale indsats, kan et resultat også være, at barnet har brug for yderligere udredning eller undersøgelse. Trin 2. Den foregribende indsats Vejledning og professionel sparring I Vordingborg Kommune er psykologernes ydelseskatalog lagt an på at kunne vareteage sparring og vejledning af det professionelle personale. Der er således afsat fast arbejdstid til denne funktion. Sparring kan finde sted på alle tidspunkter i et forløb og kan omhandle indsatser i både det grønne, gule og røde område. Sparringen er således ikke bundet op på indsatser i det gule område og vil altid være med hovedfokus på miljøet og ikke på enkelte børn. Man vil dog, hvis forældrene har givet deres tilladelse hertil, kunne modtage vejledning og sparring på at optimere indsatsen omkring et enkelt barn således at der gives sparring på hvordan barnet med de kortlagte behov kan få en endnu bedre plads i miljøet i institutionen/skolen. Opfølgende dialogmøder som beskrevet i forbindelse med dialogmødet, vil teknisk set være en indsats i det gule område såfremt der i mødet indgår en er opfølgning på en test fra en ekstern samarbejdsperson typisk funderet under PPR & F som konsulent i det relevante fagsekretariat (Sundhed, Dagtilbud eller Skoler). 11
12
13 Trin 3 Den indgribende indsats Underretningspligt Ifølge Serviceloven har du som offentlig ansat såkaldt skærpet underretningspligt, når du i dit arbejde bliver bekendt med forhold for børn under 18 år, der giver mistanke om behov for særlig støtte. Du skal være opmærksom på, at: 1. underretningspligten foreligger, når barnet har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet eller i øvrigt lever under utilfredsstillende forhold, samt i tilfælde hvor barnet har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 2. underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for på egen institution/ skole at afhjælpe barnets vanskeligheder i tide. Har du begrundet mistanke om, at et barn ikke trives, har du altså på baggrund af din viden og observationer pligt til at underrette Børn og Unge. Sagsbehandleren har ofte brug for skriftlig dokumentation for at kunne arbejde videre med sagen. Du skal derfor skrive dine observationer ned ud fra de gældende procedurer på din arbejdsplads. Indgiv altid din underretning på det kommunale underetningsskema (findes på kommunens intraside, skole-intra eller din leder). Du modtager en kvittering på underretningen fra Børn og Unge. I de tilfælde, hvor der opnås accept fra forældrene, har Børn og Unge mulighed for at orientere om, hvilken hjælp der bliver sat i gang og om forældrenes medvirken til løsning af problemerne. Får sagsbehandleren oplysninger, som har direkte betydning for institutionens/skolens daglige arbejde med barnet, kan sagsbehandleren videregive oplysningerne. Alle andre oplysninger i sagen er belagt med tavshedspligt. Trin 3. Den indgribende indsats Underretningspligt Hvis Børn og Unge vurderer, at der ikke er belæg for at oprette en sag ud fra underretningen, vil du altid få en tilbagemelding samt en beskrivelse af dine handlemuligheder for at hjælpe barnet. Problemerne kan dog nogle gange afhjælpes i institutionen/skolen, for eksempel hvis der ikke er tale om et akut tilfælde. I disse tilfælde skal Børn og Unge ikke underrettes. Er du i tvivl, kan du få generel rådgivning hos Børn og Unge. 13
14 Hvad gør jeg ved mistanke om mistrivsel? I Vordingborg Kommune tilstræber vi, at hjælpe børn med deres problemer, så snart de observeres, så problemerne kan løses i hjemmet eller i almenområdet. Du skal derfor skrive en underretning, hvis du vurderer, at et barn eller en ung har brug for særlig hjælp, eller hvis du har kendskab til en gravid med alvorlige misbrugsproblemer. Når du vurderer, om et barn viser tegn på mistrivsel, skal du tage udgangspunkt i din faglige baggrund og viden om børns udvikling og ageren på forskellige alderstrin samt dit kendskab til barnet og dennes forældre. Stol på din fornemmelse og intuition, og handl herpå. Ved begrundet mistanke om mistrivsel hos et barn, skal du kontakte din leder og dele dine observationer og bekymringer for barnet med denne. Sammen vurderer I så, hvordan I skal handle. Hvordan skriver jeg den bedst mulige underretning? I Vordingborg Kommune skal man, når man underretter som fagperson, altid udfylde kommunens underretningsskema. Skemaet har nogle gode, støttende punkter som gør, at man guides gennem det, at skrive underretningen. Har man brug for sparring kan man udover at samarbejde med sin nærmeste leder, altid henvende sig til kommunens underretningsteam. Din leder kan hjælpe med kontaktinformationer. 14
15 Hvad er proceduren for underretning? Når du har en bekymring angående et barn eller en elev, skal du skrive en underretning til de sociale myndigheder (Børn og Unge). Formålet med underretningen er at skabe nye muligheder for at løse barnets og familiens situation. Det er derfor vigtigt, at du uddyber underretningen så meget som muligt. Underretningen skal ske via institutionens/skolens leder til en sagsbehandler i Børn og Unge, og det skal fremgå tydeligt, at der er tale om en underretning, så den ikke forveksles med for eksempel en bekymringssag, som du blot ønsker at drøfte. Du bør, så vidt muligt, indhente samtykke hos forældrene, inden du skriver en underretning: Kontakt familien, og fortæl om din bekymring og baggrunden for at underrette. Det er vigtigt, at du betoner, at hensigten er at hjælpe, så barnet, dagtilbudet/skolen/sfo en og familien kan få støtte til at løse problemstillingen. Informer forældrene om, at de får tilsendt underretningen, så de har mulighed for at tilføje deres bemærkninger. Understreg over for forældrene, at de ikke kan rette i institutionen/skolens bekymring, men at det er muligt at tilføje deres egen kommentar. Oplys, at skolens/institutionens leder står til rådighed som sekretær for familien, hvis der er brug for hjælp. Underretningen skal sendes til orientering til sagsbehandleren samtidig med, at den sendes til familien til udtalelse, Senest 14 dage efter skal sagsbehandleren modtage underretningen med både institutionens/skolens og familiens eventuelle kommentarer. Herefter går sagsbehandlingen i gang. Alle sagens akter skal placeres i elevmappen, så sagsbehandleren er sikret et bedre grundlag for at behandle underretningen. Trin 3. Den indgribende indsats Underretningspligt Find yderligere vejledning om underretning på kommunens intranet. Har du ikke selv adgang, kan du få det gennem din leder. 15
16 Trin 3. Den indgribende indsats Underretningspligt
17 Statusmødet Statusmøder holdes mindst to gange om året for at følge op på handleplaner udarbejdet i henhold til servicelovens 140. Sagsbehandler er mødeindkalder og mødeleder, inviterer relevante fagpersoner og vurderer behov for yderligere møder. Mødet skal give sagsbehandleren grundlaget for at vurdere, om en foranstaltning skal fortsætte, ændres eller ophøre. Den instans, der har lavet underretningen inviteres med til mødet. Barnet kan være til stede, hvis alder og andre relevante kriterier taler for det. De biologiske forældre, som har del i forældremyndigheden, bestemmer om eventuelle samlevere skal med. Formålet med statusmødet er: at få en status på trivsel for barnet/familien at give input til det videre arbejde i henhold til handleplanen at evaluere en indsats, der er kommet i stand på baggrund af en underretning. Møderne er omfattet af tavshedspligt, og der er respekt for alle involverede parters oplevelser og tilkendegivelser. Forældre informeres altid mundtligt om et statusmøde, hvorefter en skriftlig indkaldelse sendes til mødedeltagerne med en oversigt over deltagerne. Referatet skrives altid af sagsbehandler og sendes til alle mødedeltagere. Som udgangspunkt aftales altid, om der er behov for yderligere møder, til at vurdere effekten eller tilføje og/eller justere de aftalte forandringer og indsatser. Trin 3. Den indgribende indsats Underretningspligt 17
18 Yderligere information og sparring Har du brug for sparring, kan du kontakte en psykolog fra PPR & F og/eller en sagsbehandler i Børn og Unge. Du kan også kontakte Åben rådgivning og få rådgivning af en medarbejder fra PPR & F. Du finder telefonnumre og tider på kommunens hjemmeside. Mangler du information om tegn på mistrivsel, tavshedspligt og underretning, kan du downloade Socialministeriets Håndbog om hjælp til børn og unge gennem dialog og samarbejde med forældrene på: aspx?publication=214 Ved mistanke om seksuelle overgreb, kan du søge information og rådgivning hos det landsdækkende videnscenter SISO (Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn). Se Hvem skal jeg kontakte? Børn og Unge i underretnings- og akutte sager. I underretningssager og akutte sager skal du kontakte Børn og Unge på tlf eller sende en skriftlig underretning pr. mail til I akutte sager skal du straks ringe til Børn og Unge, der, som myndighedsudøver, afgør, hvad der videre skal ske. Opstår den akutte situation uden for åbningstid, skal du straks kontakte politiet, som har en liste over kontaktpersoner til Børn og Unge. Ankestyrelsen hvis kommunen ikke gør nok Mener du ikke, at kommunen gør nok ved en underretning, kan du underrette Ankestyrelsen på telefon alle hverdage mellem kl. 9 og 15. Ankestyrelsen sikrer barnets retssikkerhed og undersøger, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Læs mere på Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at gå til din leder eller til at kontakte dit fagsekretariat direkte, hvis du har spørgsmål til handleguiden. Du kan også søge sparring og vejledning i forhold til egen praksis hos de uddannede ressourcepersoner i de enkelte sekretariater. Din leder kan hjælpe med at formidle kontakt til ressourceperson på dit område. 18
19
20 I denne handleguide er der henvist til følgende bilag: Trivselsskema Overgangsskema Underetningsskema Mødestruktur i Vordingborg Kommune Folderen Dialogmodellen Alle dokumenter kan findes på kommunens intraside, skolens personaleintra eller rekvireres gennem din leder Vordingborg Kommune Sekretariat for skoler Østerbro Præstø Tlf.:
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.
Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER
OPTIK. En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler
OPTIK En handleguide til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner og skoler Version af februar 2011 Indholdsfortegnelse Forord. 3 Projektbeskrivelse (OPTIK). 4 Model
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Handleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN
1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning
Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
HANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Skabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
Vejledning vedrørende underretning om børn og unge
Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Vejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Sagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Handleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger 1 indhold Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.
Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge
Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Bedre Tværfaglig Indsats. kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til samarbejdsmodellen Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor udsatte
Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR PPR. Almenområdet. Skoler og SFO'er. Tale-hørelærere. Specialpædagoger. Dagtilbud. Klubber.
SAMARBEJDSmodel Mellem dagtilbud, skoler, klubber og PPR Almenområdet PPR Dagtilbud Skoler og SFO'er Klubber Tale-hørelærere Specialpædagoger Psykologer Udarbejdet af KL s Konsulentvirksomhed juni 2013
Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS
Sammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Tidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I BØRNEHAVEN FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012
Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen
i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
Tak til Socialstyrelsen for gennemlæsning og kommentering af underretningsguiden
Underretningsguide Hvad skal du gøre, når du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung udsættes for fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller af andre grunde har behov for
De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.
Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden
Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke
De gode overgange Dagpleje/vuggestue - børnehave
SKAL OPGAVE: Samtaler i dagpleje/vuggestue. Ved 2½ års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale. Formål: At få afklaret om der er områder hvor der skal være særlig fokus frem mod starten i børnehaven.
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Handleguide ved overgreb
Handleguide ved overgreb Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Denne pjece indeholder en handleguide til ansatte i Ishøj Kommunes skoler, dagtilbud og foreninger om hvordan overgreb mod børn og unge
Standard for inddragelse af familie og netværk
Sagsbehandlingsstandarder Børn og Kultur Vågebjergvej 5 5932 Humble Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: bornogkultur@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk Dato 25. april 2007 J. nr. Ref: jp/cje
BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Tidlig opsporing af børn i en udsat position
SOCIALSTYRELSEN Center for Børn, Unge og Familier Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR FAGPROFESSIONELLE I VUGGESTUEN FORORD Opsporingsmodellen
Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov
Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Februar 2014 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg
HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Folkeskolerne i Struer kommune
Folkeskolerne i Struer kommune Bekymrende fravær Ansvar og handlemuligheder Forord Skolelederen har ansvaret for at følge op på børn med for meget fravær fra skolen. Som en hjælp til skolelederens arbejde,
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet
Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,
Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Notat om underretninger i børnesager
Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen 8. maj 2012 Margit Tang Møller Notat om underretninger i børnesager På landsplan er der en stor stigning i antal underretninger. Dette vurderes af eksperter i familiesager
Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER
MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn
Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn Vi Vigtige telefonnummer: Familierådgivningen: 74 34 10 54 - Bed om akutvagten Uden for arbejdstid kontaktes politiet på 114. Politiet vil tilkalde
Tidlig opsporing af børn i en udsat position
Tidlig opsporing af børn i en udsat position ARBEJDSBESKRIVELSE FOR DAGPLEJERE FORORD Opsporingsmodellen består af fire metoder, som skal understøtte den tidlige opsporing af børn i en udsat position.
Børn med særlige behov
Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter
Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.
1 Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig. Disse retningslinier gælder for den kommunale dagpleje, de kommunale daginstitutioner
De Gode Overgange. Børnehave Skole. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Børnehave Skole Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Handleplan Seksuelle overgreb mod børn
Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets
Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning
Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015
Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service
Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune. Sådan handler Familierådgivningen
Seksuelle krænkelser og vold mod børn og unge i Esbjerg Kommune Sådan handler Familierådgivningen Procedurer og retningslinjer for Familierådgivningens håndtering af sager med mistanke eller viden om seksuelle
Forord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge
Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Almen indsats. Almen forebyggende indsats
SAMARBEJDE En struktur for samarbejdet omkring børn og unge, der mistrives og har behov for er fra forskellige faggrupper i Børn & Kultur 1 Formål Almen Almen Indsatsniveauer Særlig Indsats fra almensystemet
SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304
Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011
Samtaler i dagplejen/vuggestuen Ved barnets 2V års alderen tilbydes alle forældre en forældresamtale.
Sammenhængskraft mellem dagpleje eller vuggestue og børnehave i overgangen Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt. Samtaler
Skabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Center Børn og Unge BILAG 6 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE
Side 1 af 6 BILAG 6 STYRELSESVEDTÆGT FOR DAGTILBUD I REBILD KOMMUNE Rammer for pædagogisk tilsyn og udvikling i dagtilbud Rebild Kommune har som mål at levere høj kvalitet på dagtilbudsområdet. Dette gøres
Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge
Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere
Center for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
for børn med behov for en særlig indsats
DEN GODE OVERGANG for børn med behov for en særlig indsats FRA DAGTILBUD TIL SKOLE I VARDE BY Fælles retningslinjer for dagtilbud og folkeskoler i Varde by for overgangen fra dagtilbud til skole for børn
Den tværfaglige model. Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge
Den tværfaglige model Handleguide for ledere og medarbejdere i Børn & Unge Forord I Børn & Unge i Viborg Kommune er der stor opmærksomhed på de krav, der i dag stilles til landets kommuner. I takt med
Fraværsstrategi. - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune
Fraværsstrategi - en strategi for forebyggelse af fravær i folkeskolen i Lolland Kommune Forebyggelse af fravær i folkeskolen og frafald fra ungdomsuddannelserne Lolland Kommunale skolevæsen - fraværsstrategi.
Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Sådan gør du. Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Sådan gør du Om samarbejde og underretningspligt - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp 2 1. Tavshedspligt s. 3 2. Sådan arbejder vi med barnet eller den unge og familien s. 6 3. Sådan søger
Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb
Handleplan ved bekymring, mistanke eller konkret viden om seksuelle overgreb Nordfyns Kommune har udarbejdet en Beredskabsplan til de ansatte til brug, hvis du i din arbejdsdag kommer i berøring med børn
ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn
ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE FEBRUAR OKTOBER 2013 2014 Handleguides til fagpersoner ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE December 2011 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes Skolevæsen er det muligt at søge udsættelse
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning. (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE. Forvisitationen rolle og ansvar
Oplæg temadag vedr. beredskab og handlevejledning (skoleområdet) august 2013 FAMILIERÅDGIVNINGEN ESBJERG KOMMUNE Forvisitationen rolle og ansvar Underretninger lovgivning, procedurer, den gode underretning
Handleguides til fagpersoner. - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn
Handleguides til fagpersoner - ved mistanke eller viden om vold eller seksuelle overgreb mod børn Oktober 2013 Indhold Indledning... 3 Bekymring, mistanke og viden om overgreb... 4 Gode råd til samtalen
BEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling