BILAG KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE

Transkript

1 Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Januar 2014 BILAG KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE

2 BILAG KORTLÆGNING AF BEHOVET FOR INTERNATIONALT ORIENTERET GYMNASIAL UDDANNELSE INDHOLD Bilag 1. Udkast til kommissorium 1 Bilag 2. Datakilder Formål og fakta i relation til dataindsamling 3 Kvalitative data 3 Kvantitative data 4 Bilag 3. Tabeller til kapitel 3 6 Bilag 4. Tabeller til kapitel 4 7 Elever på internationale tilbud indenfor rammerne af dansk lovgivning 13 Bilag 5. Prognose 17 Baggrundsdata 18 Tabeller om fremskrivningen 19 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 1 BILAG 1. UDKAST TIL KOMMISSORIUM Udkast til kommissorium for en kortlægning af behovet for tilbud om internationalt orienteret gymnasial uddannelse. Baggrund Mange institutioner med dansk gymnasial uddannelse tilbyder internationalt orienterede studieretninger, som med forskellig faglig sammensætning gennemfører forløb med fokus på internationale forhold og sprog. En mindre del af skolerne gennemfører undervisningen med engelsk som undervisningssprog i udvalgte fag eller alle fag undtagen dansk og andre fremmedsprog end engelsk (dette kræver ansøgning til MBU). Alle skoler organiserer studierejser for eleverne, en mindre del tilbyder desuden forlagt undervisning i op til 1 semesters varighed i fx USA, Kina eller Australien. Interessen for disse tilbud synes stigende. International Baccalaureate (IB) udbydes i Danmark af 10 offentlige og 2 private skoler på gymnasialt niveau. Ca elever er optaget i i Pre-IB eller IB i indeværende skoleår. IB styres fra The International Baccalaureate Organisation (IBO), som er IB-skolernes hovedorganisation beliggende i Genéve, Schweiz. IBO akkrediterer de enkelte institutioner og har ansvaret for fagrække, læreplaner, prøvekrav, lærerkompetencer, censur og kvalitetssikring. Den danske minister for børn og undervisning tager stilling til konkret udbudsplacering af IB ved danske institutioner med gymnasial uddannelse. Grundlaget er Lov nr. 289 af 15. april 2009, hvor udbuddet af IB blev udvidet. Lovens bestemmelser er senere indarbejdet i institutions- og uddannelseslovgivningen for de gymnasiale uddannelser. Endelig udbyder Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa og Sankt Petri Skole i København tysk/danske gymnasiale forløb, og Prins Henriks Skole På Frederiksberg udbyder et fransk/dansk forløb. Formål Der skal gennemføres en kortlægning af behovet for tilbud om internationalt orienteret uddannelse på gymnasialt niveau. Kortlægningen skal omfatte såvel uddannelse inden for rammerne af dansk lovgivning om gymnasiale uddannelser som udbuddet af IB. Analysen skal belyse baggrunden for søgningen til de forskellige typer af internationalt orienterede tilbud, og give bud på udviklingsbehovet i et fremadrettet perspektiv.

4 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 2 Indhold Kortlægningen skal omfatte en analyse af de eksisterende typer af tilbud med hensyn til tilbuddenes indholdsmæssige karakter aktuelle elevers motiver for at søge det pågældende internationalt orienterede uddannelsestilbud anvendte undervisningssprog geografisk fordeling. Kortlægningen skal endvidere rumme en analyse af, hvorledes behovet for internationalt orienterede gymnasiale uddannelsestilbud kan forventes at udvikle sig i et tiårsperspektiv, herunder hvad der karakteriserer uddannelsesbehovene hos potentielle elever, og hvad baggrunden for deres behov er, herunder nationalitet etnicitet og sprog sociale og arbejdsmarkedsmæssige tilhørsforhold familiemønstre fremtidsperspektiver. Endelig skal kortlægningen omfatte lokale og regionale interessenters synspunkter med hensyn til behov og udviklingsmuligheder for internationalt orienterede udbud. På baggrund af analysen skal der foretages en sammenfatning af, i hvilket omfang de nuværende tilbud matcher behov og ønsker med hensyn til indhold, geografisk placering og undervisningssprog, herunder hvorvidt udbuddet af IB vurderes at være tilstrækkeligt til at dække behovet i de kommende år. Proces og tidsplan Kortlægningsarbejdet gennemføres i samarbejde med Ministeriet for Børn og Undervisning, Kontor for Gymnasiale Uddannelser. Arbejdet foregår i perioden fra maj 2013 frem til 1. november 2013.

5 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 3 BILAG 2. DATAKILDER FORMÅL OG FAKTA I RELATION TIL DATAINDSAMLING Kortlægningen tager afsæt i såvel kvantitative og kvalitative data, der belyser kortlægningens tematikker og spørgsmål. Tabel 1 indeholder en oversigt over kortlægningens datakilder. Nedenfor følger en udførlig beskrivelse af dataindsamlingen i relation til de enkelte datakilder. Tabel 1. Datakilder Udbud Efterspørgsel Kvantitative data Ledersurvey Elevsurvey Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister* Kvalitative data Eksplorative interview Ekplorative med elever, interessenter og aftagere Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterview med elever Telefoninterview med interessenter og aftagere Telefoninterview med forældre *Udtræk fra Danmark Statistik er principielt heldækkende data. Kvalitative data Eksplorative interview Rambøll har som led i kortlægningens opstart gennemført eksplorative interview med to institutionsledere, to elever og en regional interessent samt en uddannelsesforsker med speciale i internationalisering. Formålet med de eksplorative interview har blandt andet været at få overblik over eksisterende viden på området samt at udvikle hypoteser om motiver til at etablere udbud og behov for at efterspørger internationalt orienterede tilbud. De eksplorative interview er gennemført som telefoninterview. Udvælgelsen af interviewpersoner er sket efter aftale med Undervisningsministeriet. Kvalitative interview i forbindelse med casestudier i de fem regioner Som led i kortlægningen har Rambøll i efteråret 2013 gennemført en række semistrukturerede interview med elever, forældre, institutionsledere og øvrige interessenter i landets fem regioner. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en opstillet spørgeramme, der er udviklet og operationaliseret på baggrund af de opstillede hypoteser. De fire fokusgruppeinterview med institutionsledere i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark samt de tre enkeltvise interview med institutionsledere fra Region Sjælland har haft til formål at indsamle viden om baggrunden for at udbyde forskellige typer af internationale studieretninger og IB-uddannelsen, overvejelser om tilbuddenes indhold og tilrettelæggelse samt institutionsledernes vurdering af den fremadrettede udvikling i efterspørgslen efter internationalt orienteret gymnasial uddannelse. De ni interview med lokale og regionale interessenter har haft til formål at undersøge, hvorvidt de nuværende tilbud møder behovene hos aftagerne samt aftagernes forventninger til den fremtidige efterspørgsel efter internationalt orienterede kandidater. Der er gennemført interview med repræsentanter for alle regioner undtagen Region Midtjylland, to medlemmer af gymnasiernes bestyrelser, to ledere på videregående uddannelsesinstitutioner, hvoraf én også er medlem af en gymnasiebestyrelse, samt en repræsentant for erhvervslivet.

6 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 4 Der er gennemført fem fokusgruppeinterview med elever på internationale studieretninger, der udbydes inden for rammerne af dansk lovgivning, samt fire fokusgrupper med er. Formålet med fokusgrupperne har været at tilvejebringe viden om elevernes motiver for at søge forskellige typer af internationalt orienterede uddannelsestilbud samt afdække om de nuværende tilbud matcher elevernes behov og ønsker med hensyn til uddannelsernes indhold. Eleverne fordeler sig jævnt på tværs af de forskellige årgange. Der er endvidere gennemført 10 interview med forældre til unge, der går på et af de internationalt orienterede gymnasiale uddannelsestilbud. Formålet med disse interview har været at afdække forældrenes rolle i elevernes uddannelsesvalg. Interview med lokale og regionale interessenter samt med forældre er gennemført som telefoninterviews, mens fokusgrupperne er afholdt enten på Rambølls kontorer i de forskellige regioner og/eller på uddannelsesinstitutionerne. I læsningen af de dele af kortlægningen, der baserer sig på det kvalitative datagrundlag, er det vigtigt at have in mente, at kvalitativt data ikke er generaliserbart. Når vi i rapporten skriver, at fx hovedparten af de interviewede institutionsledere giver udtryk for en holdning, skal det derfor ikke forstås sådan, at denne holdning er udbredt blandt alle institutionsledere på de institutioner, der udbyder internationalt orienteret gymnasial uddannelse. Dog sammenholdes det kvalitative datagrundlag med surveydata, når det er meningsfuldt, hvorved de kvalitative analyser får mere tyngde. Kvantitative data Spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere Spørgeskemaundersøgelsen blandt institutions-, uddannelsesledere o. lign. blev gennemført i uge 40 og Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt institutions-, uddannelsesledere o. lign. på institutioner, der udbyder stx, hf, hhx, htx samt IB, var at tilvejebringe viden om de eksisterende internationale tilbud på følgende dimensioner: Tilbuddenes indholdsmæssige karakter Anvendte undervisningssprog Geografisk fordeling Institutionslederne bidrog samtidig til at indsamle viden om eleverne på de internationale tilbud på følgende dimensioner: Herkomst Socioøkonomisk baggrund Grundskolebaggrund Endvidere belyste spørgeskemaundersøgelsen blandt institutionsledere det mere kvalitative spørgsmål om hensigtsmæssigheden af, at offentlige uddannelsesinstitutioner udbyder IBuddannelse, der ikke er reguleret af dansk lovgivning. 278 institutions- eller uddannelsesledere på offentlige institutioner, der udbyder en eller flere af de gymnasiale uddannelser blev inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Der er ikke tale om 278 unikke institutions- eller uddannelsesledere, eftersom ledere på institutioner, der udbyder mere end én gymnasial uddannelse, blev inviteret til at deltage én gang for hver uddannelse. Dermed er der tale om en totalundersøgelse af gymnasiale uddannelser i Danmark. 229 af de 278 institutions- eller uddannelsesledere besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 82,4. Tabellen nedenfor angiver de uddannelsesspecifikke samt de regionsspecifikke svarprocenter.

7 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 5 Tabel 2. Oversigt over antal besvarelser og svarprocenter Antal besvarelser Population Svarprocent Stx ,6 Hf ,4 Hhx ,4 Htx ,6 Region Hovedstaden ,3 Region Sjælland ,4 Region Syddanmark ,2 Region Midtjylland ,8 Region Nordjylland ,3 Elevsurvey I perioden d. 11. d. 22. november 2013 har Rambøll gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt elever. Spørgeskemaundersøgelsen er udarbejdet med afsæt i de fokusgruppeinterview med elever, der er gennemført som led i caseundersøgelsen. Undersøgelsen har haft til formål at generere viden om de mest fremherskende motiver for at vælge en IB-uddannelse eller en internationalt orienteret studieretning såvel som viden om elevernes baggrund. Institutions- og uddannelseslederne på 15 udvalgte institutioner har af Rambøll fået tilsendt links til en online survey. Institutionerne er udvalgt på baggrund af institutionsledersurveyen, som har givet viden om, hvilke institutioner, der udbyder internationale tilbud. Derudover er der taget højde for geografisk spredning samt spredning i forhold til forskellige ungdomsuddannelser. 12 af institutions- og uddannelseslederne har videresendt linket til i alt 728 relevante elever. Heraf har 506 elever besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 70. Respondenterne tæller 302 nuværende elever på internationalt orienterede gymnasiale uddannelsestilbud (herunder abroad-klasser), 197 nuværende elever på IB-uddannelsen (herunder præ-ib) samt 3 elever, der ikke går på en internationalt orienteret studieretning, men som deltager i forskellige aktiviteter med internationalt fokus. I alt har 197 er, 117 stx-elever, 180 hhx-elever, 5 htx-elever og 0 hf-elever besvaret spørgeskemaet. 7 elever, som hverken går på IB-uddannelsen eller en internationalt orienteret studieretning, har besvaret første del af af spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen har genereret kontaktoplysninger på forældre, hvoraf 10 er blevet udvalgt til at deltage i telefoninterview. Udtræk fra Danmarks Statistiks elevregister Der henvises til bilag 4.

8 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 6 BILAG 3. TABELLER TIL KAPITEL 3 Tabel 3.1. Indkvartering i forbindelse med udveksling, forlagt undervisning, studieture m.v. STX & HF HHX HTX IB/pre-IB Værtsfamilie Kollegie Hotel, vandrehjem eller lignende Andet* Institutioner i alt Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013) * Andet -kategorien dækker over, at en gruppe af eleverne bor på campingplads i forbindelse med udveksling, forlagt undervisning eller studieture i udlandet, at en gruppe elever bor hjemme og pendler til Tyskland i forbindelse med forlagt undervisning samt en enkelt institution, hvor den internationale studieretning ikke er blevet oprettet som følge af for få ansøgere. Tabel 3.2. Aftaler om udveksling, forlagt undervisning og/eller praktik fordelt på samarbejdslande STX & HF HHX HTX IB/pre-IB USA eller Canada Kina Australien og New Zealand Storbritannien og Irland Øvrige lande i Vesteuropa Lande i Østeuropa Andre* Ved ikke Institutioner i alt Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt institutionsledere (2013) * Andre -kategorien dækker bl.a. over lande såsom Kenya, Argentina, Rusland, Egypten, Singapore, Tyrkiet, Israel, Indien, Brasilien, Mexico, Libanon mv. En enkelt rektor påpeger, at det for de fleste vedkommende drejer sig om individuelt tilrettelagte udenlandsophold. Tabel 3.3. Øvrige studierelaterede aktiviteter STX & HF HHX HTX IB/pre-IB Sprogskole Projektsamarbejde med partnerskole Praktik i udlandet I alt Kilde: Rambølls spørgeskemaundersøgelse blandt elever (2013)

9 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 7 BILAG 4. TABELLER TIL KAPITEL 4 Beskrivelse af er Beskrivelsen af erne er lavet for de elever, der påbegyndte 1. år på IB i hhv og Opgørelsen bygger på oplysninger fra Danmarks Statistiks Elevregister, som føres på baggrund af årlige indberetninger fra de danske uddannelsesinstitutioner. Tabel 4.1.1: Antal elever på IB Institution Antal elever 2012 Antal elever 2002 Nørre Gymnasium Birkerød Gymnasium HF, IB og Kostskole Nyborg Gymnasium Kolding Gymnasium HF og IB School 60 - Ikast-Brande Gymnasium 49 - Stuer Statsgymnasium 31 - Grenaa Gymnasium 33 - Hasseris Gymnasium 46 - Langkær Gymnasium og HF 94 - Total Note: EUC Syd er ikke med, da der ikke findes registreringer om disse i I 2002 var der kun oplysninger om IB på tre institutioner. Tabel 4.1.2: Geografisk fordeling af elever på IB (bopælslandsdel) Landsdel Antal elever 2012 Antal elever 2002 København by Københavns omegn Nordsjælland Bornholm 0 0 Østsjælland 4 0 Vest- og Sydsjælland 11 3 Fyn Sydjylland 49 1 Vestjylland 60 1 Østjylland Nordjylland 42 0 Ukendt 83 1 Total

10 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 8 Tabel 4.1.3: Aldersfordeling Gennemsnitsalder 17,5 år 17,4 år 17,5 år 17,5 år Under 17 år 11,9 % 1,5 % 17,7 % 3,0 % 17 år 39,5 % 48,6 % 39,2 % 48,7 % 18 år 25,1 % 44,1 % 26,5 % 44 % 19 år eller over 7,7 % 5,1 % 15,7 % 4,3 % Ukendt 15,9 % 0,6 % 1 % 0,1 % Total (N=522) (N=28.066) (N=102) (N=16.803) Tabel 4.1.4: Fordeling på køn Pige 52,7 % 60,2 % 57,9 % 63,3 % Dreng 31,4 % 39,2 % 41,2 % 36,6 % Ved ikke 15,9 % 0,5 % 1 % 0,1 % Total (N=522) (N=28.066) (N=102) (N=16.803) Tabel 4.1.5: Type af grundskole, hvor 9. klasse er taget Folkeskole 55,2 % 83,5 % 35,3 % 81,2 % Privat-/ fri- eller efterskole (70,6 %) (84,0 %) (48,6 %) (81,9 %) 23,0 % 15,8 % 37,3 % 17,9 % (29,4 %) (16,0 %) (51,4 %) (18,1 %) Ikke dansk 21,8 % 0,6 % 27,5 % 1,0 % Total (N=525) (N=28.066) * I parentes er fordelingen vist for de, som har taget en dansk grundskole. (N=102) (N=16.803) Tabel 4.1.6: Familietype for eleven Enlig 28,9 % 21,8 % 19,8 % 9,8 % Ikke-enlig 55,2 % 77,7 % 38,6 % 42,7 % Over 18 år ,6 % 47,5 % Ukendt 15,9 % 0,5 % 1,0 % 0,1 % Total (N=522) (N=28.066) (N=102) (N=16.803) Note: Grundet en ændring i familiedefinitionen i 2008 er det ikke at sammenligne antallet af enlige i 2002 til 2012 og vi har derfor tilføjet en ekstra definition for enlige, der gælder for Forskellen imellem de to år er hvorledes hjemmeboende børn mellem 18 og 25 år tæller med i deres forældres familiestatistik eller om de har deres egen. I definitionen i 2012 bliver hjemmeboende børn mellem 18 og 24 år medregnet forælderens familier og tæller derfor stadig som børn, hvorimod definitionen fra før 2008 ikke medregner disse, men disse børn vil oftest blive tilskrevet som enlige uden børn. Det betyder at antallet af enlige i 2002 alt andet lige vil være højere end tallet i 2012, da der i den senere udgave er taget højde for hjemmeboende unge mellem 18 og 24 år.

11 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 9 Tabel 4.1.7: Mors indkomst Gennemsnit bruttoindkomst (kr.) Bruttoindkomst: kr kr. - - Under kr. 14,9 % 3,5 % kr. 13,6 % 10,1 % kr. 13 % 22,9 % kr. 16,5 % 31,3 % kr. 8,6 % 17,5 % - - Over kr. 9 % 13 % - - Ukendt 24,3 % 1,7 % - - Total (N=522) (N=28.066) - - Gennemsnit løn (kr.) kr kr kr kr. Løn: Under kr. 27,2 % 16,9 % 44,1 % 16,4 % kr. 4,8 % 4,7 % 6,8 % 13,2 % kr. 12,1 % 20,3 % 14,7 % 38,5 % kr. 16,3 % 29,7 % 8,8 % 22,1 % kr. 7,5 % 15,8 % 4,9 % 4,6 % Over kr. 7,9 % 10,8 % 5,9 % 3,0 % Ukendt 24,3 % 1,7 % 14,7 % 2,3 % Total (N=522) Tabel 4.1.8: Fars indkomst Gennemsnit bruttoindkomst (kr.) Bruttoindkomst: (N=28.066) (N=102) (N=16.803) , ,5 - - Under kr. 5,9 % 2,7 % kr. 6,9 % 7,4 % kr. 6,5 % 9,1 % kr. 12,3 % 20,2 % kr. 19,8 % - - Over kr. 21,8 % 35,5 % - - Ukendt 35,4 % 5,3 % - - Total (N=522) (N=28.066) - - Gennemsnit løn (kr.) kr kr kr kr. Løn: Under kr. 14,6 % 18,4 % 27,5 % 18 % kr. 3,1 % 2,8 % 1,0 % 3,9 % kr. 5,2 % 7 % 7,8 % 18,9 % kr. 11,3 % 19,1 % 11,8 % 24,5 % kr. 10,2 % 17,7 % 5,9 % 12,9 % Over kr. 20,3 % 29,6 % 10,8 % 15,6 % Ukendt 35,4 % 5,3 % 35,3 % 6,1 % Total (N=522) (N=28.066) (N=102) (N=16.803)

12 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 10 Tabel 4.1.9: Forældres lønindkomst, etnisk danske elever Mors lønindkomst Gennemsnit løn (kr.) kr kr kr kr. Løn: Under kr. 44,8 % 26,8 % 28 % 18,1 % kr. 17,2 % 40,2 % 17,7 % 20,4 % kr. 13,8 % 23,4 % 25,6 % 31,7 % Over kr. 10,3 % 8 % 23,2 % 28,7 % Ukendt 13,8 % 1,5 % 5,5 % 1,1 % Total (N=58) (N=15.665) (N=289) (N=25.552) Fars lønindkomst Gennemsnit løn (kr.) kr kr kr kr. Løn: Under kr. 25,9 % 20 % 17,3 % 18,5 % kr. 8,6 % 19 % 7,3 % 6,7 % kr. 17,3 % 25,9 % 14,9 % 19,7 % Over kr. 22,4 % 30,4 % 45,7 % 51 % Ukendt 25,9 % 4,7 % 14,9 % 4,1 % Total (N=58) (N=15.665) (N=289) (N=25.552) Tabel : Forældres forsørgelsesgrundlag Mor: IB elev IB elev Beskæftiget 54,6 % 87,0 % 52,9 % 87,4 % Offentlig forsørget 21,1 % 11,3 % 32,4 % 10,3 % Forsørgelsesgrundlag ukendt / ingen mor Total (N=522) 24,3 % 1,7 % 14,7 % 2,3 % (N=28.066) (N=102) (N=16.803) Far: Beskæftiget 54,4 % 84,9 % 52,0 % 86,2 % Offentlig forsørget 10,2 % 9,7 % 12,8 % 7,7 % Forsørgelsesgrundlag ukendt / ingen far Total (N=522) 35,4 % 5,3 % 35,3 % 6,1 % (N=28.066) (N=102) (N=16.803)

13 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 11 Tabel : Forældres forsørgelsesgrundlag, etnisk danske elever Mor: IB elev IB elev Beskæftiget 63,8 % 90,5 % 77,5 % 90,9 % Offentlig forsørget 22,4 % 8 % 17 % 8 % Forsørgelsesgrundlag ukendt / ingen mor Total (N=100) 13,8 % 1,5 % 5,5 % 1,1 % (N=15.665) (N=289) (N=25.552) Far: Beskæftiget 65,5 % 86,2 % 89,2 % 88,7 % Offentlig forsørget 8,6 % 7,7 % 6,1 % 7,2 % Forsørgelsesgrundlag ukendt / ingen far Total (N=58) 25,9 % 6,1 % 4,7 % 4,1 % (N=15.665) (N=289) (N=25.552) Tabel : Forældres uddannelsesniveau Mor Grundskole eller gymnasial uddannelse IB elev IB elev 20,8 % 21,4 % 15,7 % 11,5 % Faglært 16,9 % 31,2 % 19,6 % 26,5 % Mellemlang/lang videregående uddannelse Uddannelse ukendt/ingen mor Total (N=522) 29,3 % 44,9 % 34,3 % 43 % 33 % 2,5 % 30,4 % 19,1 % (N=28.066) (N=102) (N=16.803) Far Grundskole eller gymnasial uddannelse 12,9 % 25,2 % 10,8 % 12,1 % Faglært 17,8 % 35,1 % 17,7 % 29,5 % Mellemlang/lang videregående uddannelse Uddannelse ukendt/ingen far Total (N=522) 26,4 % 33,3 % 23,5 % 35,8 % 42,9 % 6,4 % 48,1 % 22,6 % (N=28.066) (N=102) (N=16.803)

14 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 12 Tabel : Forældres uddannelsesniveau, etnisk danske elever Mor Grundskole eller gymnasial uddannelse er Stx-elever er Stx-elever 12,1 % 10 % 25,3 % 19 % Faglært 19 % 26,9 % 25,6 % 32 % Kort/mellemlang/lang videregående uddannelse Uddannelse ukendt/ingen mor Total (N=58) 44,8 % 45,1 % 41,9 % 47,8 % 24,1 % 18,1 % 7,3 % 1,3 % (N=15.665) (N=289) (N=25.552) Far Grundskole eller gymnasial uddannelse 12,1 % 11,5 % 17,7 % 24,2 % Faglært 20,7 % 30,1 % 27,7 % 36,4 % Mellemlang/lang videregående uddannelse Uddannelse ukendt/ingen far Total (N=58) 27,6 % 37,4 % 37,7 % 34,9 % 39,6 % 21 % 17 % 4,6 % (N=15.665) (N=289) (N=25.552) Tabel Familietypen for etniske danske elever Enlig 67,5 % 21,6 % 24,1 % 9,4 % Ikke-enlig 32,5 % 78,4 % 34,5 % 42,7 % Over 18 år ,4 % 47,9 % Ukendt Total (N=289) (N=25.552) (N=58) (N=15.665)

15 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 13 Elever på internationale tilbud indenfor rammerne af dansk lovgivning Tabel 4.2.1: Andel af elever af dansk oprindelse på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) Andel af eleverne af dansk oprindelse Mellem 70 og 85 pct. Stx 10,9 % Mellem 90 og 99 pct. 45,7 % (21) Hf (0) Hhx 20,5 % Htx 30 % Total 16,7 % (16) 53,8 % (21) 30 % 47,9 % (46) 100 pct. Ved ikke Total (uddannelser med international studieretning) 17,4 % 26,1 % (12) (46) (0) (0) 7,7 % 20 % 13,5 % (13) 17,9 % 20 % 21,9 % (21) (39) (10) (96) *Note: I spørgeskemaet skulle institutionslederne i en fritekstboks angive den skønsmæssige fordeling af elever med dansk, vestlig og ikke-vestlig baggrund på institutionens internationale studieretninger. Dette er grunden til, at der er huller imellem nogle intervaller fx har ingen svaret 86 procent. Tabel 4.2.2: Andel af elever af ikke-vestlig oprindelse på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) Andel af eleverne med ikke-vestlig oprindelse Stx 30,4 % (14) 0 pct. Mellem 1 og 8 pct. 34,8 % (16) Hf (0) Hhx 12,8 % Htx 30 % Total 22,9 % 35,9 % (14) 20 % 34,4 % (33) Mellem 10 og 30 pct. 8,7 % (4) Ved ikke 26,1 % (12) Total (uddannelser med international studieretning) (46) (0) (0) 33,3 % (13) 30 % 20,8 % (20) 17,9 % 20 % 21,9 % (21) (39) (10) (96) Tabel 4.2.3: Andel af elever af vestlig oprindelse på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) Andel af eleverne med vestlig oprindelse Stx 34,8 % (16) 0 pct. Mellem 1 og 8 pct. 32,6 % (15) Hf (0) Hhx 46,2 % (18) Htx 50 % Total 40,6 % (39) 30,8 % (12) 10 % 30,2 % (29) Mellem 10 og 20 pct. 6,5 % Ved ikke 26,1 % (12) Total (uddannelser med international studieretning) (46) (0) (0) 5,1 % 20 % 7,3 % 17,9 % 20 % 21,9 % (21) (39) (10) (96)

16 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 14 Tabel 4.2.4: Herkomst for elever på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) Er en eller begge af dine forældre født i et andet land? Ja Stx 15, % 107 Hhx 22,8 % 79 Htx 0 % 5 Total % 191 Total (n) Tabel 4.2.4: Fagligt niveau blandt elever på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) "Det er mit indtryk, at det faglige niveau blandt eleverne på den eller de internationale studieretninger generelt er højere end blandt eleverne på institutionens øvrige studieretninger" Helt/overvejende uenig Stx 19,5 % Hf Hhx 33,3 % (13) Htx 30 % Total 27,1 % (26) Hverken enig eller uenig 26,1 % (12) Helt/overvejende enig 39,1 % (18) Ved ikke 15,2 % Total (46) (0) (0) (0) 25,6 % (10) 40 % (4) 27,1 % (26) 28,2 % (11) 20 % 32,3 % (31) 12,8 % 10 % 13,5 % (13) (39) 10 (96) Tabel 4.2.5: Socioøkonomisk baggrund 1 for elever på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) "Det er mit indtryk, at en mindre andel af eleverne på den eller de internationale studieretninger end på institutionens øvrige studieretninger kommer fra uddannelsesfremmede hjem" Helt/overvejende uenig Stx 32,6 % (15) Hf Hhx 25,7 % (10) Htx 20 % Total 29,2 % (28) Hverken enig eller uenig 17,4 % Helt/overvejende enig 26,1 % (12) Ved ikke 23,9 % (11) Total (46) 0 % 0 % 0 % 33,3 % (13) 20 % 24 % (23) 25,7 % (10) 40 % (4) 27,1 % (26) 15,4 % 20 % 19,8 % (39) (10) (96) Tabel 4.2.6: Socioøkonomisk baggrund 2 for elever på internationale studieretninger (fordelt på uddannelse) "Det er mit indtryk, at en større andel af eleverne på den eller de internationale studieretninger end på institutionens øvrige studieretninger kommer fra økonomisk ressourcestærke hjem" Helt/overvejende uenig Stx 19,5 % Hf Hhx 23 % Hverken enig eller uenig 23,9 % (11) Helt/overvejende enig 32,6 % (15) Ved ikke 23,9 % (11) Total (46) (0) (0) (0) 33,3 % (13) Htx (0) 30 % Total 19,8 % (19) 28,1 % (27) 30,7 % (12) 59 % 33,3 % (32) 12,8 % 20 % 18,8 % (18) (39) (10) (96)

17 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 15 Tabel 4.2.7: Andel af elever af dansk oprindelse (fordelt på region) Andel af eleverne af dansk oprindelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Mellem 70 og 85 pct. 22,7 % 33,3 % 18,2 % (4) 14,8 % (4) Total 16,7 % (16) Mellem 90 og 99 pct. 40,9 % 44,4 % (4) 45,5 % (10) 55,6 % (15) (0) 50 % 47,9 % (46) 100 pct. Ved ikke Total (uddannelser med international studieretning) 9,1 % 0 % (0) 18,5 % 31,3 % 14,6 % (14) 27,3 % 36,4 % 18,6 % 20,8 % (21) (27) (16) (96) Tabel 4.2.8: Andel af elever af vestlig oprindelse (fordelt på region) Andel af eleverne af vestlig oprindelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Ingen af eleverne er af vestlig oprindelse 36,4 % 55,6 % 31,8 % 33,3 % 62,5 % (10) Total 40,6 % (39) Mellem 1 og 8 pct. 27,3 % 22,2 % 27,3 % 44,4 % (12) 19 % 30,2 % (29) Mellem 10 og 20 pct. 9,1 % 5 % 0 % (0) 7,3 % Ved ikke 27,3 % 36,4 % 18,6 % 21,9 % (21) Total (uddannelser med international studieretning) (27) (16) (96) Tabel 4.2.9: Andel af elever af ikke-vestlig oprindelse (fordelt på region) Andel af eleverne af ikke-vestlig oprindelse Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Ingen af eleverne er af ikke-vestlig oprindelse 22,7 % 22,2 % 4,55 % 29,6 % 37,5 % Total 22,9 % Mellem 1 og 8 pct. 22,7 % 22,2 % 31,8 % 44,4 % (12) 44 % 34,4 % (33) Mellem 10 og 30 pct. 27,3 % 44,4 % (4) 27 % 14,8 % (4) 0 % (0) 20,8 % (20) Ved ikke 27,3 % 36,4 % 18,8 % 21,9 % (21) Total (uddannelser med international studieretning) (27) (16) (96)

18 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 16 Tabel : Socioøkonomisk baggrund 1 for elever på internationale studieretninger (fordelt på region) "Det er mit indtryk, at en mindre andel af eleverne på den eller de internationale studieretninger end på institutionens øvrige studieretninger kommer fra uddannelsesfremmede hjem" Region Hovedstaden Helt/overvejende uenig 27,3 % Hverken enig eller uenig 18,2 % (4) Helt/overvejende enig 22,7 % Ved ikke 31,8 % % Total Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland 32,3 % 27,3 % 25,9 % 22,2 % 22,7 % 40,7 % (11) 36,5 % 22,2 % 33,3 % 13,6 % (27) Region Nordjylland 37,6 % Total 29,2 % (28) 6,3 % 24 % (23) 37,5 % 27,1 % (26) 18,8 % 19,8 % (19) (16) (96) Tabel : Socioøkonomisk baggrund 2 for elever på internationale studieretninger (fordelt på region) "Det er mit indtryk, at en større andel af eleverne på den eller de internationale studieretninger end på institutionens øvrige studieretninger kommer fra økonomisk ressourcestærke hjem" Region Hovedstaden Helt/overveje nde uenig 13,6 % Hverken enig eller uenig 18,2 % (4) Helt/overvejende enig 36,4 % Ved ikke 31,8 % Total Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 13,6 % 22,2 % 37,6 % Total 19,8 % (19) 33,3 % 31,8 % 29,6 % 31,3 % 28,1 % (27) 22,2 % 40,9 % 37 % (10) 18,8 % 33,3 % (32) 33,3 % 13,6 % 12,5 % (29 18,8 % (18) (27) (16) (96) Tabel : Fagligt niveau for elever på internationale studieretninger (fordelt på region) "Det er mit indtryk, at det faglige niveau blandt eleverne på den eller de internationale studieretninger generelt er højere end blandt eleverne på institutionens øvrige studieretninger" Region Hovedstaden Helt/overvejende uenig 9,1 % Hverken enig eller uenig 22,7 % Helt/overvejende enig 36,3 % Ved ikke 27,3 % Total Region Sjælland 22,2 % Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 37,3 % 25,9 % 37,5 % Total 27,1 % (26) 40,9 % 29,6 % 18,8 % 27,1 % (26) 55,6 % 13,6 % 33,3 % 37,6 % 32,3 % (31) 9,1 % 6,3 % 13,5 % (13) (27) (16) (96)

19 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 17 BILAG 5. PROGNOSE Prognosens datagrundlag Analysen bygger primært på data fra Elevregistret, som i skrivende stund (ultimo 2013) er opdateret til og med oktober Dvs. de nyeste oplysninger i registret omhandler elever som starter på et uddannelsestrin i skoleåret 2012/2013. Der findes ikke informationer om, hvor vidt disse elever har fuldført det påbegyndte forløb, men blot om de stadig er indskrevet pr. 1. oktober Elevregistret bruges til at identificere de pågældende populationer samt belyse elevernes grundskolemæssige baggrund. Til at belyse øvrig baggrundsinformation om eleverne og deres forældre, benyttes IDAdatabasen, som er opdateret til og med primo Afgrænsning af populationer er på 1. år af IB (svarende til 2.g af gymnasiet) identificeres ud fra UDD-koden 1892 eller 1899, hvor uddannelsesdelen (UDEL) er lig med 1. Alle elever, der starter på dette i august i hhv og 2012 medtages. Dette giver en population på 522 elever i 2012 og 102 i Vi har valgt at se på 2012, da vi ønsker så nyt data som muligt, for at få de uddannelsesinstitutioner med, der har påbegyndt deres IB-tilbud i 2012 (Langkær, Ikast-Brande og EUC Syd). Der findes dog ikke oplysninger om er på EUC-Syd i registerdata, og denne inkluderes dermed ikke i analysen. De manglende oplysninger kan skyldes sandsynligvis fejlagtig registrering. Da fokus for analysen er udbuddet af IB-uddannelser vurderes det at være mest relevant at se på de, der påbegynder IB i 2012, frem for de, der afslutter. Kravet for optagelse på IBuddannelsen er at eleven har fuldført enten 10. eller 11. år på en international eller udenlandsk statsborger skole. Elever har også mulighed for at blive optaget på uddannelsen, hvis de gennemfører 1.g på et dansk gymnasium. Der udbydes ofte en præ-ib forud for den 2-årige IB, svarende til dansk 1.g, men det ikke er en officiel del af IB en, vurderes elever på pre-ib en ikke at være egnede som undersøgelsespopulation. I stedet anvendes 1. år. I 2002 var det kun få institutioner, der udbød IB. Ifølge UVM udbød Birkerød, Nørre, Kolding og Hasseris gymnasium IB i De har ikke oplysninger om Nyborg og Struer. Ved at se på de forskellige institutioners hjemmesider, viser det sig dog, at Kolding og Harreris først har udbudt IB i Det fremkomne data, hvor tre institutioner (Birkerød, Nørre og Nyborg) udbyder IB 1. år i 2002, vurderes derfor at være validt. Som sammenligningsgrundlag anvendes almindelige gymnasieelever i 2.g. Disse er valgt, da 1. år IB svarer til en 2.g. Elever i 2012 er identificeret ud fra UDD-koden 1199, hvor uddannelsesdelen er lig med 2 eller med en forspaltekode for igangværende uddannelse på For elever i 2002 benyttes UDD-koderne 1179 og 1189 for matematisk og sproglig gymnasium, hvor uddannelsesdelen er lig 2. Alle elever, der starter på dette i august i hhv og 2012 medtages. Der ses på alle offentlige gymnasier i Danmark. For både IB elever og almindelige gymnasieelever er der tale om elever på ikke-private gymnasier, hvor vi har frasorteret institutionsnumre på ikke-private gymnasier. Disse institutioner og deres numre er listet i UNI-C institutionsregister. Sammenligning med data fra Undervisningsministeriet Tabel indeholder informationer fra Undervisningsministeriet om antallet af elever på IBuddannelsen i 2012 baseret på taxametertilskuddet.

20 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 18 Tabel Oversigt over IB elever i 2012 i datagrundlaget og oplysninger fra Undervisningsministeriet Institution Registeranalyse Undervisningsministeriet Afvigelse Nørre Gymnasium Birkerød Gymnasium HF, IB og Kostskole Nyborg Gymnasium Kolding Gymnasium HF og IB School Ikast-Brande Gymnasium Stuer Statsgymnasium Grenaa Gymnasium Hasseris Gymnasium Langkær Gymnasium og HF EUC Syd Total Det kan ikke forventes, at der vil være 100 pct. match mellem registeropgørelse og UVM s opgørelse, da de bygger på forskellige kilder og opgørelsestidspunkter. Sammenlignet med opgørelsen, der anvendes i indeværende analyse, er der dog et par markante afvigelser. På Nørre Gymnasium og Birkerød Gymnasium har UVM s opgørelsen markant flere er end i registeropgørelsen. På Langkær Gymnasium har UVM markant færre end i registeropgørelsen. På Nyborg, Ikast-Brande, Struer, Grenaa og Hasseris gymnasium stemmer de to opgørelser i høj grad overens. EUC Syd er som tidligere nævnt slet ikke at finde i registerdata. Registerdata fra Danmarks Statistik er dog det bedst tilgængelige grundlag for analysen og fremskrivningen og det vurderes, at det vil give lige så meget usikkerhed at begynde at lave antagelser om baggrundsforhold i det data, som UVM har leveret. Vi anvender derfor registerdata igennem analysen. Baggrundsdata For både er og almindelige gymnasieelever er følgende information om elevernes baggrund inddraget i analysen: Tabel 5.2.1: Anvendte baggrundsvariable Variabel Alder Køn Etnicitet Beskrivelse Alder for elever i 2012 opgøres på baggrund af IDA-databasen fra 2010, som indeholder elevens alder pr. 1. januar Der er lagt 1 år til elevernes alder, således, at der er tale om alderen pr. 1. januar 2013 altså midt i 1. år på IB en. For eleverne fra 2002 er der anvendt oplysninger pr. 1/ Køn opgøres på baggrund af IDA-databasen over personer bosiddende i Danmark i 2011 hhv Fra IDA-databasen har vi hentet informationer om elevens etnicitet. Der anvendes 3 grupperinger: Dansk, indvandrer og efterkommere fra vestlige lande, indvandrer og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Definitionen på en indvandrer er, at personen er født i udlandet og ingen af forældrene er danske statsborgere eller født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og om hvorvidt personen er født i Danmark, opfattes pågældende som indvandrer. For en efterkommer er vedkommen født i Danmark, men forældrene er ikke danske statsborgere eller født i Danmark. Hvis en af forældrene har dansk statsborgerskab vil børnene ikke blive klassificeret som efterkommer. Vælger forældrene derimod at bevare deres udenlandske statsborgerskab klassificeres barnet som efterkommer. En indvandrer eller efterkommer kommer fra et vestligt land hvis deres oprindelsesland er i EU eller de er fra Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikansta-

21 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 19 Uddannelsesmæssig baggrund ten. Ikke-vestlige lande er andre lande ikke nævnt i det overstående. På baggrund af elevregistret er det for det første undersøgt hvorvidt eleven har gået i en dansk grundskole. Som udgangspunkt er der set på, om eleven har gået i 9. klasse i Danmark. Dette defineres ud fra AUDD-koderne 1009, 1109, 1209 og En kontrol af er uden observationer viste at en gruppe af disse elever har afsluttet en dansk 8.klasse, samt få elever har en dansk 4-5. klasse. På baggrund af disse få observationer med lave klassetrin, har vi efterfølgende identificeret alle elever ud fra en forspaltekode på 10, som er om hvorvidt eleven igennem sit uddannelsesforløb har gået på en dansk grundskole. Familietype For de elever, der har gået i en dansk grundskole har vi set på, om der er tale om en folkeskole eller privatskole. For at kunne identificere om grundskolen er privat eller offentlig er der benyttet information om institutionsnummerets ejerform, dvs. om den er kommunal, regional, selvejende privat, selvejende privat. Vi har opgjort fordelingen således at en privat skole har EJER koderne 0 og 5, hvor en offentlig har 1-4 og 6-8. For eleverne i 2012 er familietype opgjort på baggrund af FAMILIE_TYPE, som opdeler familier i fem typer: Ægtepar, registrerede partnerskaber, samlevende par, samboende par og enlige. Der ses på den familie, som eleven har husstand i. Der anvendes to grupper: Enlige og ikke enlige. Der ses altså på om der er en eller to forsørgere i familien. Det er ikke det samme som, at eleven bor med begge sine forældre. For elever i 2002 benyttes koderne for ctype familier, da familietyper der er opgjort anderledes. Grupperingen er opgjort sådan at hvis en familie har koden 1 eller 2, så er familietypen Enlig, de andre er ikke enlig. Forældres baggrund Opgørelsen er lavet for familietypen i hhv og For hver elev er elevens far og mor identificeret såfremt disse er kendte, i live og har et dansk cpr-nummer. For disse er bruttoindkomsten (opgjort ved BRUTTO), deres højst fuldførte uddannelse (HFFSP) og socioøkonomiske status (SOCIO02) opgjort. Tilbage i 2002 er der ikke data om forældrenes bruttoindkomst, men lønnen fra arbejdsgivernes oplysningssedler. Der vil derfor til denne population ikke blive specificeret deres bruttoindkomst, men løn, samt forældrene i 2012 vil både have oplyst bruttoindkomsten og lønindkomst. Tabeller om Tabel : Andel af danske drenge år, som går på IB (fordelt på landsdele) Landsdel Andel på IB ud af alle på alment gymnasium Byen København 0,3 % Københavns omegn 0,7 % Nordsjælland 0,9 % Bornholm 0,0 % Østsjælland 0,2 % Vest- og Sydsjælland 0,3 % Fyn 1,6 % Sydjylland 0,9 % Østjylland 1,2 % Vestjylland 3,2 % Nordjylland 0,7 % *Note: Danmarks Statistik anvender en opdeling af kommuner i 11 landsdele: København by (Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby) Københavns omegn (Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk)

22 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 20 Nordsjælland (Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal) Bornholm (Bornholm) Østsjælland (Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Stevns, Ringsted), Vestsjælland (Holbæk, Kalundborg, Næstved, Odsherred, Slagelse og Sorø)' Sydsjælland og Lolland/Falster (Lolland, Guldborgsund og Vordingborg) Fyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø) Sydjylland (Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa) Østjylland (Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus) Vestjylland (Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Rinkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg) Nordjylland (Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg) Tabel 5.3.2: Andel af de årige, der tager stx og IB fordelt på demografiske grupper Andel af population på STX/IB Heraf andel, der tager IB Dansk Mand 6,2 % 1,0 % Kvinde 10,1 % 1,2 % Ikke-vestlig Mand 5,4 % 7,5 % Kvinde 8,6 % 6,5 % Vestlig Mand 3,6 % 32,4 % Kvinde 4,7 % 26,7 % Total 7,9 % 1,8 % Note: Der er tale om andelen af populationen, som går i 2.g. på STX eller 1. år på IB på opgørelsestidspunktet. Tabel 5.3.4: Andel af de årige, der tager stx og IB fordelt på landsdele Landsdel og antal offentlige institutioner, der udbyder IB Andel af population på stx/ib Heraf andel, der tager IB Byen København 8,3 % 1,6 % Københavns omegn (0) 9,2 % 1,4 % Nordsjælland 9,5 % 1,9 % Bornholm (0) 8,7 % 0,0 % Østsjælland (0) 8,5 % 0,3 % Vest- og Sydsjælland (0) 7,3 % 0,4 % Fyn 7,4 % 2,3 % Sydjylland * 7,4 % 1,7 % Østjylland 8,0 % 3,0 % Vestjylland 6,7 % 3,2 % Nordjylland 7,2 % 1,9 % Total 7,9 % 1,8 % Note: Der er tale om andelen af populationen, som går i 2.g. på STX eller 1. år på IB på opgørelsestidspunktet. Note: EUC Syd indgår ikke i registerdata pga. en fejlregistrering, derfor fremstår Sydjylland kun med en IB. Tabel 5.3.5: Andel af gymnasieeleverne, der tager IB fordelt på demografiske grupper basis 2023 scenarie 1 Dansk Mand 0,9 % 1,4 % Kvinde 1,2 % 1,9 % Ikke-vestlig Mand 7,6 % 7,6 % Kvinde 6,6 % 6,6 % Vestlig Mand 30,0 % 30,0 % Kvinde 26,3 % 26,3 % Total 1,9 % 2,5 % Note: Der er tale om andelen af populationen, som går i 2.g. på STX eller 1. år på IB på opgørelsestidspunktet.

23 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 21 Tabel Andel af gymnasieeleverne, der tager IB fordelt på landsdele 2023 Landsdel basis 2023 scenarie 1 Byen København 1,5 % 1,8 % Københavns omegn 1,6 % 1,9 % Nordsjælland 2,0 % 2,6 % Bornholm 0,0 % 0,0 % Østsjælland 0,3 % 0,4 % Vest- og Sydsjælland 0,4 % 0,6 % Fyn 2,5 % 3,2 % Sydjylland 1,8 % 2,2 % Østjylland 3,1 % 4,0 % Vestjylland 3,4 % 4,7 % Nordjylland 2,0 % 2,5 % Total 1,9 % 2,5 % Note: Der er tale om andelen af populationen, som går i 2.g. på STX eller 1. år på IB på opgørelsestidspunktet. Tabel 5.3.7: Andel af de gymnasieeleverne, der tager IB fordelt på landsdele 2023 Landsdel basis 2023 scenarie 2 Byen København 1,5 % 1,4 % Københavns omegn 1,6 % 1,4 % Nordsjælland 2,0 % 1,7 % Bornholm 0,0 % 0,0 % Østsjælland 0,3 % 0,3 % Vest- og Sydsjælland 0,4 % 0,3 % Fyn 2,5 % 2,1 % Sydjylland 1,8 % 1,6 % Østjylland 3,1 % 2,7 % Vestjylland 3,4 % 2,9 % Nordjylland 2,0 % 1,9 % Total 1,9 % 1,7 % Note: Der er tale om andelen af populationen, som går i 2.g. på STX eller 1. år på IB på opgørelsestidspunktet. Tabel 5.3.8: Andel af de gymnasieeleverne, der tager IB fordelt på demografiske grupper basis 2023 scenarie 2 Dansk Mand 0,9 % 0,7 % Kvinde 1,2 % 0,9 % Ikke-vestlig Mand 7,6 % 7,6 % Kvinde 6,6 % 6,6 % Vestlig Mand 30,0 % 30,0 % Kvinde 26,3 % 26,3 % Total 1,9 % 1,7 % Note: Der er tale om andelen af populationen, som går i 2.g. på STX eller 1. år på IB på opgørelsestidspunktet.

24 Kortlægning af Behovet for internationalt orienteret gymnasial Uddannelse 22 Tabel 5.3.9: 9. og 10. klasses afgangselevers tilmelding til ungdomsuddannelse, 2012 Antal Procent Erhvervsuddannelser % Gymnasiale uddannelser hf ,2 % Fra-klassetrin: 10. klasse + 9. klasse Kilde: Uni C hhx ,2 % htx ,7 % IB 270 0,4 % stx ,0 % Studenterkursus 38 0,1 % STU 994 1% Øvrigt % Total Tabel : Andel af de gymnasieeleverne, der tager IB fordelt på landsdele 2023 Landsdel basis 2023 scenarie 4 Byen København 1,5 % 8% Københavns omegn 1,6 % 9% Nordsjælland 2,0 % 9% Bornholm 0,0 % 8% Østsjælland 0,3 % 8% Vest- og Sydsjælland 0,4 % 7% Fyn 2,5 % 7% Sydjylland 1,8 % 7% Østjylland 3,1 % 8% Vestjylland 3,4 % 6% Nordjylland 2,0 % 7% Total 1,9 % 8% Tabel5.3.11: Andel af de gymnasieeleverne, der tager IB fordelt på demografiske grupper basis 2023 scenarie 4 Dansk Mand 0,9 % 6% Kvinde 1,2 % 10% Ikke-vestlig Mand 7,6 % 5% Kvinde 6,6 % 9% Vestlig Mand 30,0 % 4% Kvinde 26,3 % 5% Total 1,9 % 8%