Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse."

Transkript

1 N OTAT KL-undersøgelse af ressourceforløb mv. KL har i marts-april 2015 gennemført en undersøgelse af implementeringen af reformen af førtidspension, med særlig fokus på, om intentionerne bag ressourceforløbene bliver indfriet, og hvilke barrierer kommunerne oplever i den forbindelse. Reformen trådte i kraft 1. januar Undersøgelsen består dels af en registerundersøgelse og dels af en spørgeskemaundersøgelse. Registerundersøgelsen er baseret på offentligt tilgængelige data fra jobindsats og Ankestyrelsen. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i marts 2015 blandt alle landets 98 kommuner. Skemaet er sendt til jobcenterchefen, som har haft mulighed for at videresende spørgeskemaet til en relevant medarbejder. Der er afgivet ét svar pr. kommune. Undersøgelsens svarprocent er 55 pct 1. Den 15. april 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: ROKR/TGP/CTJ Direkte Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/16 Undersøgelsen overordnede konklusion er, at det fortsat er meget tidligt at evaluere på reformen, idet et ressourceforløb efter hensigten skal vare mellem 1 og 5 år. Men det tegner allerede nu til, at intentionerne bag reformen af førtidspension i vid udstrækning bliver indfriet. Samtidig viser undersøgesen nogle tydelige barriere, som primært handler som manglende motivation (andre forventninger) hos målgruppen, og at lovgivningerne på tværs af fag-forvaltninger ikke taler samme sprog. I det følgende gennemgås først registerundersøgelsen og derefter resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. 1 Repræsentativiteten for de deltagende kommuner er tjekket på geografi både ud fra RAR og beskæftigelsesregion, befolkningsstørrelse og klynge.

2 KL s registerundersøgelse I det følgende gives en kort datamæssig status over, om intentionen med reformen af fleksjob og førtidspension er indfriet. Dels hvordan det er gået med tilgangen til førtidspension, på hvilken baggrund der bevilges førtidspension, og hvordan flowet i øvrigt har været mellem aktuelle forsørgelselydelser. Et overordnet mål med reformen af førtidspension og fleksjob var at begrænse tilgangen til førtidspension, hvilket er lykkedes. Figur 1. Nytilkendelser af førtidspension opdelt på alder Kilde: Ankestyrelsen, 12. marts Figuren viser, at antallet af nytilkendelser af førtidspension er mere end halveret efter reformen trådte i kraft 1. januar Umiddelbart før ikrafttrædelsen ses en kortvarig stigning i antallet af nytilkendelser hvilket afspejler, at mange sager blev gennemgået op til reformens ikrafttrædelse. Figuren viser også, at faldet i antallet af nytilkendelser relativt set er jævnt blandt dem over og under 40 år. Det ser ud til, at antallet af nytilkendelser hurtigt har fundet et stabilt niveau. Dog ses der en tendens til en svag begyndende stigning for dem over 40 år. Intention med reformen var i særlig grad at begrænse tilgangen til førtidspension til unge under 40 år med en psykisk lidelse. Begrundelsen herfor var, at en psykisk lidelse med tiden kan forbedres, og at unge derfor skal have en chance til. 2

3 Figur 2. Baggrunden for tilkendelse af førtidspension Kilde: Ankestyrelsen, 12. marts 2015 Figuren viser, at faldet i nytilkendelser af førtidspesnion særligt er sket i de førtidspensionsager, der gives på baggrund af en psykisk lidelse, men der har også været et fald i antallet af tilkendelser på baggrund af lidelser i bavægeapperatet og sygdom i organer, dog relativt set et væsentlig mindre fald. Når vi ved, at der er sket et fald i nytilkendelser af førtidspension er det interessant at se på, om det samlede antal personer, der modtager en offentlig ydelse har været faldende. Er nogle af disse mennesker blevet selvforsørgende, eller er de blot overgået til anden offentlig forsørgelse? I denne analyse har det ikke været muligt at følge konkrete personer og deres forsørgelseshistorik, men det er muligt at give en status på det samlede antal personer på offentlig ydelsen. I nedenstående figur er samlet de ydelser, der som oftest føder ind til førtidspension. 3

4 Figur 3. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på udvalgte ydelser Kilde: Jobindsats, 15. januar 2015 Note: Kontanthjælp og uddannelseshjælp tæller kun personer der er visiteret som aktivitetsparate 2 Figuren viser, at det samlede niveau er faldet en smule, men at der samtidig er rytmiske sæssonudsving hen over året. For at fjerne sæsonudsving er data for november de seneste 4 år sammenholdt i nedenstående tabel. Tabel 1. Udviklingen i den samlede bestand på udvalgte ydelser Nov Nov Nov Nov Udvikling Førtidspension Ressourceforløb Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpenge Jobafklaringsforl Kontanthjælp Uddannelseshjælp I alt Kilde: Jobindsats, 15. januar 2015 Note: Kontanthjælp og uddannelseshjælp tæller kun personer der er visiteret som aktivitetsparate 1 2 Med kontanthjælpsreformen er der sket et databrud, hvorfor data ikke direkte kan sa m- menlignes over tid. Med reformen blev visitationsgrupperne ændret således, at kontanthjælp visiteres som jobparate eller aktvitetsparate, mens personerne på uddannelse s- hjælp visiteres som åbenlys uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsp a- rate. Selv om der er stort sammenfald mellem de aktivitetsparate og de gamle matchgruppe 2 og 3, vil der særligt for personer på uddannelseshjælp være forskel. 4

5 Tabellen viser, at der samlet set har været en fald i antallet af personer på enten førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygedagepenge, kontanthjælp eller uddannelseshjælp på ca personer. Samtidig viser figuren, at der har været en forskydning ydelserne imellem. Antallet af personer på førtidspension, sygedagpenge og ledighedsydelse er faldet. Samtidig ses en stigning i antallet af personer i fleksjob, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er faldet, men samtidig ses en større stigning i antallet af personer på uddannelseshjælp. Data siger ikke med sikkerhed noget om det konkrete flow ydelserne imellem, men det er nærliggende at konkludere, at en stor del af dem, som ikke længere får en førtidspension i dag er i flekjsob eller ressourceforløb. KL s spørgeskemaundersøgelse I spørgeskemaundersøgelsen er jobcentrene blevet bedt om at vurdere indfrielsen af intentionerne bag fem elementer i indsatsen: rehabiliteringsteamet, ressourceforløbet, den koordinerende sagsbehandler, borgerens deltagelse og forventet effekt af indsatsen. Jobcentrene er ligeledes blevet spurgt om, hvor stor betydning en række udfordringer har for indfrielsen af intentionerne. Det har endvidere været muligt at afgive supplerende bemærkninger i fritekst. I det følgende gennemgås resultaterne. Rehabiliteringsteamet Intentionen bag rehabiliteringsteamet er at sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge et helhedsorienteret perspektiv på en borger, hvor der er behov for en tværfaglig indsats. Figur 4. I hvor høj grad bliver intentionen bag rehabiliteringsteamet indfriet? Af de adspurgte mener 86 pct., at intentionen bag rehabiliteringsteamet 5

6 bliver indfriet i væsentlig eller høj grad. Ingen af de adspurgte oplever, at intentionen slet ikke eller i mindre grad bliver indfriet. Jobcentern har endvidere vurderet betydningen af seks udfordringer for indfrielsen af intentionen bag rehabiliteringsteamet. De udfordringer, der bliver tillagt størst vægt er, at rehabiliteringsteamet ikke råder over en fælles økonomi, og at lovgivningerne ikke taler fælles sprog. I nogen grad er det også svært at skabe ejerskab hos andre forvaltninger end beskæftigelsesforvaltningen. Figur 5. Hvor stor en udfordring for indfrielsen af intentionen er følgende: 49 pct. mener, at ingen fælles økonomi er en stor eller meget stor udfordring for indfrielsen af intentionen med rehabiliteringsteamet, mens 20 pct. mener, at det er nogen udfordring. Hvorvidt der er lavet en konstruktion med fælles økonomi er en lokal beslutning, men det forhold, at rehabiliterignsteaet ikke kan gives formel beslutningskompetence er naturligvis en barriere for at etablere en fælles økonomi. 38 pct. mener, at det forhold, at lovgivningerne ikke taler fælles sprog er en stor eller meget stor udfordring. 45 pct. mener, at det er nogen udfordring. Flere jobcentre skriver i deres supplerende bemærkninger, at de synes, at rehabiliteringsteamet fungerer godt, men at være svært at holde beskæftigelsesfokus, fordi der ikke er fastsat krav i de andre lovgivnigner. Det er samme begrundelse, der gives for, at der kan opstå diskussioner om, hvilken lovgivning indsatsen skal bevilges efter - det vil sige hvem der skal betale. En væsentlig mindre del mener, at udfordringen med fælles sprog knytter sig specifikt til begrebet rehabilitering. Et par jobcentrne bemærker, at rehabilitering primært forstås i en beskæftigelsessammenhæng, og at så længe man er opmærksom på, at begrebet kan opfattes forskelligt, så udgør det 6

7 ikke en udfordring. Alligevel har det været noget, man har skullet øve sig i at arbejde sammen om. Jobcentrene giver i deres supplerende bemærkninger udtryk for, at rehabiliteringsteamet er en god konstruktion, når det i den konkrete sag giver mening med et flerfagligt perspektiv. Det er imidlertid ikke i alle sager, at det giver mening. F.eks. virker det tungt, rigidt og ressourcekrævende, at alle 17-sager (ansøgning om førtidspension på foreliggende grundlag) skal forelægges rehabiliteringsteamet. Samme gør sig gældende, hvis det er helt åbenlyst, at der enten skal bevilges eller ikke bevilges et fleksjob, f.eks. hvis den pågældende har en kendt sygdom/skade. Det giver heller ikke mening at bruge de mange medarbejdere i rehabiliteringsteamets tid, hvis der er tale om en termimalpatient. Samme forhold gør sig gældende i nogle af de nye sygedagpengesager, som på det seneste også skal forelægges rehabiliteringsteamet. Jobcentrene melder tilbage, at det bør revurderes, hvornår det giver værdi at forelægge en sag for rehabiliteringsteamet. Flere jobcentre bemærker endvidere, at der er forskel faggrupperne imellem med hensyn til, om man reelt tror på, at indsatsen kan lykkes. Et jobcenter påpeger Vi mangler nogle succesfulde fortællinger, da vi jo betræder nyt land. Ressourceforløb Intentionen bag ressourceforløb er at sikre, at dem, der ikke længere tildeles en førtidspension, får et alternativ i form af en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats. Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov. Formålet er at give alle personer på kanten af arbejdsmarkedet en chance til. Figur 6. I hvor høj grad bliver intentionen om en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats indfriet? 7

8 Ifølge 62 pct. af jobcentrene bliver intentionen bag ressourceforløb indfriet i væsentlig eller høj grad, mens 38 pct. svarer i nogen grad. Ingen af de adspurgte oplever, at intentionen slet ikke eller i mindre grad bliver indfriet. Jobcentrene har vurderet fem udfordringer for indfrielse af intentionen bag ressourceforløb. De største udfordringer er manglende motivation hos borgeren, at lovgivningerne ikke spiller sammen og mangel på relevante tilbud for udsatte personer. Figur 7. Hvor stor en udfordring for ressourceforløbets intentioner er følgende: Den største udfordring for indfrielsen af intentionen om en sammenhængende, individuel og helhedsorienteret indsats til udsatte borgere er, at borgeren er umotiveret. Halvdelen af jobcentrene oplever, at det er en stor eller en meget stor udfordring. Der er ingen der oplever, at det slet ikke er en udfordring. De uddybende bemærkninger giver indtryk af, at mange borgere ikke ser sig selv med en fremtid på arbejdsmarkedet, og det giver en fastlåst opfattelse af egne muligheder. Et jobcenter udtrykker det således: De kan ikke se, at forløbet kan give dem noget som helst, ikke engang livskvalitet. Flere jobcentre påpeger, at motivationsarbejdet er en proces, som skal sættes i gang meget tidligt endda lang tid før, at sagen forelægges rehabiliteringsteamet men også at det er svært at motivere borgeren til at indgå i et forløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen hvis lægen, fagforeningen og/eller hjemmestøtte taler om førtidspension. Godt en tredjedel af jobcentercheferne vurderer, at manglende sammenspil lovgivningerne imellem er en stor eller en meget stor udfordring. Dette stemmer overens med besvarelserne ved rehabiliteringsteamet, hvor lovgivningen ansås som den største udfordring. 8

9 En tredjedel af jobcentrene mener, at det er en stor eller meget stor udfordring, at der mangler relevante tilbud for udsatte personer. Det begrundes f.eks. med, at det i geografisk store kommuner kan være vanskeligt at have relevante tilbud til udsatte borgere, der ikke kan flytte sig så langt. Det bemærkes også, at det er ny målgruppe, der kræver nye typer af tilbud, hvorfor der er behov for metodeudvikling. En del jobcentre oplever, at borgerens holdning til tilbuddene ændres positivt som forløbet skrider frem. Således kommer det første ressourceforløb til at fungere motivationsskabende. Koordinerende sagsbehandler Ledige med komplekse problemer har ret til en gennemgående sagsbehandler, som har ansvaret for at koordinere indsatsen. Intentionen er, at den koordinerende sagsbehandler skal varetage den løbende opfølgning og koordinering, og i samarbejde med borgeren sørge for, at indsatsen bliver justeret efter borgerens aktuelle situation og behov. Figur 8. I hvor høj grad bliver intentionen for den koordinerende sagsbehandler indfriet? 67 pct. af jobcentrene vurderer, at intentionen i væsentlig eller høj grad bliver indfriet. Knapt en tredjedel mener, at den bliver indfriet i nogen grad, mens et enkelt jobcenter oplever, at intentionen slet ikke bliver indfriet. Jobcenterne har vurderet tre udfordringer ved den koordinerende sagsbehandler. Den største udfordring for indfrielsen af intentionen om en gennemgående og koordinerende sagsbehandler er sagsmængden generelt. 9

10 Figur 9. Hvor stor en udfordring for den koordinerende sagsbehandler er følgende: 40 pct. af jobcentrene vurderer, at sagsmængden udgør en stor eller en meget stor udfordring ved den koordinerende sagsbehandler. Jobcentrene påpeger i deres supplerende bemærknigner, at ressourceforløbssagerne er komplekse, og at borgeren som regel mangler både sociale og personlige kompetencer og har ringe selvrefleksion. Derfor starter arbejdet med at skabe motivation og en tilludsfuld relation. Det tager lang tid, og det er svært at nå samtidig med, at der er meget administration, der skal overholdes. Samtidig nævner flere jobcentre, at det kræver tilvænning at se forskel på en koordinerende sagsbehandler og en almindelig god sagsbehandler. Det er en ny rolle for sagsbehandlerne, som skal integreres og udvikles. Nogle oplever, at der er forskellige holdninger til, hvad opgaven egentlig er for den koordinerende sagsbehandler. Herunder er der forskellige opfattelser af, hvor stor fleksibilitet den koordinerende sagsbehandler har i forhold til tilretning af den indsats, som rehabiliteringsteamet har afgivet indstilling om. Flere nævner, at rollen som koordinerende sagsbehandler er noget man skal lære, og at det tager tid. Borgerens deltagelse i forløbet For at øge borgerens indflydelse på og ejerskab til indsatsen skal borgeren deltage, når rehabiliteringsteamet behandler borgerens sag. 10

11 Figur 10. I hvor høj grad bliver intentionen om indflydelse og ejerskab indfriet? 66 pct. af jobcentrene vurderer, at intentionen om indflydelse og ejerskab til borgeren bliver indfriet i høj eller væsentlig grad, mens 29 pct. vurderer, at den bliver indfriet i nogen grad. Jobcentrene har i fritekst givet deres bud på, hvilke udfordringer de oplever i forbindelse med borgernes deltagelse. Disse bud er samlet under fire overskrifter: borgerens motivation, fast ønske om førtidspension, deltagelse i teammøderne og sagens kompleksitet. I det følgende gives et sammendrag af bemærkningerne, og illustrative citater fra undersøgelsen er medtaget. Borgerens motivation Nogle borgere har svært ved at se meningen med ressourceforløbene og ønsker ikke at deltage. Det kan udspringe af modstand mod systemet generelt, bygge på tidligere dårlige erfaringer eller en oplevelse af, et indsatsens elementer er prøvet før eller er urealistiske i forhold til borgerens helbredsmæssige tilstand. Motivationen for at få indflydelse og ejerskab er oftest en udfordring i de sager, hvor borgeren er svag eller skrøbelig. Borger har svært ved at se, hvad endnu et forløb skal til for ( ) har svært ved selv at tage ejerskab og har brug for redskaber til at træne og lære dette. Fast ønske om førtidspension I sager hvor rehabiliteringsteamet oplever, at borgeren har et forudbestemt ønske om enten førtidspension eller fleksjob kan samarbejdet forekomme svært. En del borgere har en anden oplevelse af egen arbejdsevne end det rehabiliteringsteamets vurderer. Borgeren er indstillet på førtidspension og har "arbejdet" hen imod dette i mange år, også selvom borgeren ikke er i målgruppen. Det besværliggør dialogen og vanskeliggør en inddragelse af borgeren. 11

12 Deltagelse i rehabiliteringsteamets møde Jobcentrene oplever, at det for nogle borgere kan være en ubehagelig eller utryg oplevelse at deltage i rehabiliteringsteammøderne, hvor udvikling af arbejdsevnen er i fokus. Målgruppen for ressourceforløb indebærer også skrøbelige og psykisk sårbare borgere, hvilket også i henhold til sagens kompleksitet kan medføre, at borgeren er bange for at deltage i mødet med flere ukendte myndighedspersoner. Nogle borgere oplever en eksamensagtig situation, og kan få oplevelsen af, at beslutningen om deres sag er taget på forhånd. I de tilfælde ligger der et arbejde i at forberede borgeren på hensigten med mødet og efterfølgende opretholde motivationen. Det opleves, at borgeren på trods af foregående orientering ikke forstår formålet med rehabiliteringsteamet og mødet. Mere fyldestgørende orientering kan derfor fremmadrettet være et fokuspunkt i forhold til borgerinddragelse. Borgeren har ikke altid i den forberedende fase været tilstrækkeligt støttet i at have et løsningsfokus. Dette betyder, at det er svært på rehabiliteringsmødet at sikre tilstrækkelig inddragelse af borgeren. Sagens kompleksitet Nogle borgere har så store problemer, at indsatsen kræver massiv støtte fra den koordinerende sagsbehandler for at forløbet gennemføres. Udfordringen ligger især hos de ældre over 40 år. Det kan være svært for borgere med massive problemer, fysiske, psykiske, sociale mv. at deltage i de udstukne planer så det kræver massiv understøtning i det hele taget at udmønte de lagte planer. Jobcentrene er også blevet bedt om at vurdere, hvordan borgeren helt overodnet oplever selve ressourceforløbet. Besvarelserne viser, at knap halvdelen af de udsatte borgere hellere vil på førtidspension. 12

13 Figur 11. Hvordan oplever borgeren overordnet set ressourceforløbet? De uddybende kommentarer viser, at målgruppen deler sig i to: Dem, der har fastlagt sig på ønsket om førtidspension og dem, der reelt ser sig selv på arbejdsmarkedet. Sidstnævnte gruppe har typisk flere personlige ressourcer end den første gruppe. I den oprindelige målgruppe for ressourceforløb, altså borgere tæt på førtid s- pension, oplever borgeren hyppigt, at adgangen til førtidspension udskydes og de skal "trækkes igennem" irrelevante tilbud. For borgere, som måske er i målgruppe til fleksjob, men hvor man forsøger at øge arbejdsevnen, giver ressourceforløbet mere mening, da borger og rehabiliteringsteam er enige om tilknytning til arbejdsmarkedet. For dem som har et fast ønske om førtidspesnion kan ressourceforløbet opleves som en omvej på vej mod førtidspensionen. Men det er oplevelsen, at nogle få i denne gruppe alligevel får øjnene op for nye muligheder ved mødet med rehabiliteringsteamet. Vi knokler på at holde motivationen oppe, men de fleste ønsker sig en førtidspension. For den gruppe, som ser sig selv på arbejdsmarkets er oplevelsen, at de fleste gerne vil i gang med et ressourceforløb, eller at en indledningsvis skepsis udvikler sig positivt gennem forløbet. Flere opnår gennem forløbet en styrket arbejdsevne, som kan resultere i selvforsørgelse eller ansættelse på særlige vilkår. Gennemførelse af forløbet kræver alligevel meget motivationsarbejde fra især den koordinerende sagsbehandler. 13

14 Borgerne giver ofte udtryk for, at de er glade for, at de går fra rehabiliteringsmødet med en kendt plan for de kommende år. Ligeledes udtrykker de tilfredshed med det helhedsorienterede og tværfaglige syn og drøftelse, der har været på mødet. Borgerne føler sig i høj grad inddraget og "set". Forventet effekt af indsatsen Jobcentrene har vurderet den forventede effekt af indsatsen. Sammenholdt med reformens forudsætninger, hvor det blev vurderet at 1,5 pct. af målgruppen i 2020 ville have opnåede selvforsørgelse, så er jobcentrenes vurdering af indsatsens effekt høj. Figur 12. Hvor mange procent af de personer, der får tildelt et ressourceforløb, forventer du på sigt vil 30 pct. af jobcentrene vurderer, at mellem pct. at målgruppen vil komme i ordinær ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Vurderingen af hvor mange, der får en reel udvikling i arbejdsevnen, kommer i fleksjob eller i sidste ende alligevel vil få en førtidspension, er meget spredt. Den store spredning kan hænge sammen med, at der har været løbende justering af målgruppen, hvorfor der kan være forskel på, med hvilken målgruppe for øje, at besvarelsen er afgivet. Den store spredning kan også hænge sammen med, at det er et svært spørgsmål at svare på. Opsamling og konklusion Registerundersøgelsen viser, at reformens intention om at begrænse nytilgangen til førtidspension er blevet indfriet. Tilgangen til førtidspension er blevet mere end halveret, både for personer over- og under 40 år. Det ses 14

15 også, at det særligt er tilgangen til førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse, som er blevet begrænset. I perioden har det samtidig været en fald i det samlede antal personer på førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, ressourceforløb, sygedagpenge, kontanthælp og uddannelseshjælp (aktivitetsparte). I perioden november 2011 til november 2014 er antallet faldet med knap personer. Der har samtidig været væsentlige forskydelser ydelserne imellem. Analysen giver ikke et entydigt svar på, hvad der er årsagen til det samlede fald i antallet af personer på ydelse. Spørgeskemaundersøgelsen sætter fokus på, hvorvidt intentionerne med rehabiliteringsteamet, ressourceforløbet, den koordinerende sagsbehandler og borgerens deltagelse bliver indfriet. Besvarelserne viser, at intentionerne i vid udstrækning bliver indfriet. Særligt intentionen bag rehaniliteringsteamet om at sikre, at alle relevante kompetencer står sammen om at anlægge en helhedsorienteret perspektiv bliver indfriet. Men samtidig påpeger kommunerne, at rehabiliteringsteamet kan være tungt og ressourcekrævende, fordi en række sager, hvor det ikke giver mening, skal forelægges teamet. Det handler om sager, hvor det er åbenlyst, at der enten skal eller ikke skal bevilges en førtidspension eller et fleksjob. Den største udfordring for at opnå intentionerne bag ressourceforløbet er borgerens motivation, eller manglen på samme. Kommunerne oplever, at en stol del af målgruppen ikke ser sig selv på arbejdsmarkedet og i mange år har haft målet om en førtidspension. Her handler indsatsen i vid udstrækning om at finde og skabe motivationen. Udfordringen styrkes af, at andre aktører i indsatsen, som f.eks. lægen, fagforeningen eller andre myndighedsenheder støtter borgeren i målet om en førtidspension. Således kunne det lokale arbejde støttes ved en større grad af oplysning til samtlige aktører om det nye og styrkede perspektiv i beskæftigelsesindsatsen, samt en en bedre koordinering af begreber og indsatser lovgivningerne imellem. Intentionen med styrke borgerens indflydelse på og ejerskab til indsatsen indfries også i væsentlig grad. Den største udfordring her er borgerens til tider fastlåste fokus på førtidspension, men også at det er meget komplekse sager, hvor det kræver meget tid og mange ressourcer at støtte borgerne i et nyt perspektiv. Sagernes kompeksitet og behovet for tid til at opbygge tillid og relationer, er samtidig den største udfording for indfrielsen af intentionen med den koordinerende sagsbehandler. En del tid går med administration, som går fra den borgervendte tid. 15

16 Jobcentrenes vurdering af indsatsens effekt er spredt, hvilket kan hænge sammen med en løbende justering af målgruppen for ressourceforløb, og at det indledningsvist var uklart hvem, der var i målgruppen. Samtidig er det virkeligt svære spørgsmål at svare på. Det mest tydelige billede træder frem i vurderingen af, hvor mange der vil komme i ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. 69 pct. vurderer at mellem 0-10 pct. vil komme i ustøttet beskæftigelse eller uddannelse. Mens hele 31 pct. Vurderer, at mellem 10 og 40 pct. på sigt vil opnå dette. Det er væsentligt mere, end hvad der blev estimeret i ved reformens forudsætninger. 16

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 27. maj 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 211, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Resultatrevision 2013

Resultatrevision 2013 Resultatrevision Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67093/14 14/7224 Indhold 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 2. RESULTATOVERSIGTEN... 4 2.1. MINISTERENS MÅL... 4 2.2 FORSØRGELSESGRUPPER...

Læs mere

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension Fra 1. januar 2013 er der nye regler om førtids pension Er du syg og overvejer førtidspension efter 1. januar 2013, gælder de nye regler Du er under 40 år Du kan som hovedregel ikke få førtidspension,

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 24.2.2014 Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2013 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune

Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Forslag: Strategi for implementering af kontanthjælpsreformen i Vordingborg Kommune Borger og Arbejdsmarked foreslår, at Uddannelses- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender principper for Vordingborg Kommunes

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde

Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Ungeindsatsen i Jobcenter Varde Nærværende notat skitserer indsatsen for unge under 30 år i Jobcenter Varde gennem en beskrivelse af den organisatoriske opbygning bag indsatsen samt skildring af tilbud,

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Projektbeskrivelse November 2013 Projektejer Helle Pernille Madsen, centerchef Borger- og Socialservice Projekttitel Ung På Vej Baggrund Regeringen vedtog i foråret 2013 en kontanthjælpsreform. Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen vil føre en aktiv indsats for at nedbringe det langvarige sygefravær.

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere

Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Status på kontanthjælpsreformen efter et år fokus på langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder

Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2013 Jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet Haderslev Velkommen til mødet med Rehabiliteringsteamet HVAD SKER DER FØR, UNDER OG EFTER MØDET REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN Når det, vi gør i jobcentret, ikke får dig

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd

JAMMERBUGT KOMMUNE. Det lokale beskæftigelsesråd JAMMERBUGT KOMMUNE Referat Det lokale beskæftigelsesråd 04.04.2013 kl. 16:00 Mødelokale 1, Brovst Rådhus 1/8 Det lokale beskæftigelsesråd Dagsordenspunkter til mødet den 4. april 2013 1. Godkendelse af

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Samsø Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning.. 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen.. 4 1.1 Mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. 4 1.2 Mål 2 Bedre

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT

Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Arbejdsmarkedsudvalget REFERAT Sted: Kystvejens Konferencecenter i Grenaa Dato: Torsdag den 26. marts 2015 Start kl.: 15:30 Slut kl.: 17:45 Medlemmer: Fraværende: John Saaby Jensen (A) Helle Plougmann

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk

Reformer og Rummelighed. Vejledningsjura. Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Reformer og Rummelighed Vejledningsjura Jannie Dyring Mobil: 23 42 82 49 E-mail: jd@i-ku.dk Kontanthjælpsreformen Grundlag og baggrund for reformen Målgrupper i LAB 2 Uddannelseshjælp og kontanthjælp efter

Læs mere

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011

57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.

Læs mere

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 Aarhus Kommune Jobcenter Aarhus Værkmestergade 5 8000 Aarhus C Beskæftigelsesregion Midtjylland Søren Frichs vej 38K st. 8230 Åbyhøj Tlf.: 72 22 3700 E-mail: brmidt@ams.dk Att.: Christian Schacht-Magnussen

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem.

Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmål/svar - senest opdateret d. 13. marts 2014 Virksomhedscentre generation 2 Her kan du finde de spørgsmål, vi oftest har modtaget, og vores svar på dem. Spørgsmålene er inddelt i følgende emner:

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014

Oversigt over aktive tilbud og projekter 2014 Leverandør AS3 Forventet udgift i 2014 med og uden kompetencegivende uddannelse under 30 år 1.810.000 kr. 2. Forsikrede ledige over 50 år De ledige udlægges med myndighed til Anden Aktør i 52 uger. I de

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014

Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august 2014 Kvartalsvis afrapportering til ØU fra Arbejdsmarked om udviklingen i ledigheden og den beskæftigelsesmæssige indsats august Indledning Jobcentret orienterer kvartalsvis Økonomiudvalget om udviklingen indenfor

Læs mere

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør

Notat. Jobafklaringsforløb og forlængelsesregler. Center for Økonomi og Styring. Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Notat Center for Økonomi og Styring Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282302 Mob. 25312302 jkn11@helsingor.dk Dato 18.09.2014 Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Notat om Sygedagpengereformen

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling:

Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen. På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der afgivet følgende bestilling: KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Notat om borgere, som berøres af kontanthjælpsreformen På Socialudvalgets møde den 7. maj 2014 blev der

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indhold Beskæftigelsesplan... 3 1. Indledning... 3 2. Overordnede mål 2016... 3 2.1 Beskæftigelsesministerens mål for 2016... 3 2.2 Lokale mål... 6 3. Udfordringer og muligheder...

Læs mere

Januar 2011. Spørgeskemaundersøgelse om brugen af Jobindsats.dk

Januar 2011. Spørgeskemaundersøgelse om brugen af Jobindsats.dk Januar 2011 Spørgeskemaundersøgelse om brugen af Jobindsats.dk Indholdsfortegnelse I. UNDERSØGELSEN... 3 METODE... 3 II. SAMLET BESVARELSE... 4 BRUGERNES ANSÆTTELSESSTED... 4 BESØGSSTATISTIK... 6 HVAD

Læs mere