Resumé (Mette) Abstract (Mette)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé (Mette) Abstract (Mette)"

Transkript

1 Indhold Resumé (Mette)...3 Abstract (Mette)...3 Læsevejledning (Stine) Indledning Baggrund og relevans (Mette) Formål (Stine) Målgruppe (Stine) Problemformulering (Fælles) Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) Metode (Fælles) Teoretisk grundlag (Stine) Videnskabsteori (Stine) Forskningstyper (Stine) Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine) Begrebsafklaring (Stine) Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Samfundsmæssig udvikling (Mette) Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) Handlebarrierer (Stine) Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen (Stine) Gevinster ved sundhedsfremme (Stine) MAN Diesel & Turbo Beskrivelse af virksomheden (Mette) Baggrund (Stine) Etiske overvejelser (Mette) Eksisterende sundhedsfremmende tilbud på MAN (Mette) Vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Livsstilsforløbet Kvit & Fit i praksis (Stine) Metodekritik Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) Resultater af praktikforløbet...45 Side 1 af 80

2 5.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) Vurdering af medarbejdernes sundhedstilstand på MAN (Mette) Ændring af sundhedsadfærd Baggrund (Stine) Motivationssamtaler (Stine) Coaching (Mette) Stages of Change (Mette) Empowerment (Mette) Oplevelse af sammenhæng OAS (Stine) Kost- og motionsvejlederens rolle (Stine) Fysiologiske faktorer Fysisk inaktivitet vs. fysisk aktivitet (Mette) Metabolisk fitness (Stine) Fysisk aktivitet i forbindelse med vægttab (Stine) Det metaboliske syndrom (Mette) Type 2- diabetes (Mette) Hjerte- karsygdomme (Mette) kostens sammensætning og betydning i relation til overvægt (Stine) Konklusion og perspektivering (Fælles)...72 Litteraturliste...74 Litteratur...74 Rapporter...77 Artikler...78 Hjemmesider...78 Bilagsliste...80 Side 2 af 80

3 Resumé (Mette) Den samfundsmæssige udvikling har medført, at den enkelte dansker er mindre fysisk aktiv end tidligere. Samtidig har kostsammensætningen ændret sig, og dette har indflydelse på udviklingen af en lang række livsstilssygdomme. De afledte konsekvenser heraf ligger til grund for vigtigheden af sundhedsfremme og forebyggelse. Da den enkelte bruger en stor del af sine vågne timer på arbejdspladsen, er det et oplagt sted, at sætte ind med sundhedsfremmende indsatser. Denne opgave har til formål at klarlægge muligheder samt barrierer ved sundhedsfremme på arbejdspladsen. Vi har ud fra en række redskaber, herunder motiverende samtaler og coaching samt kost- og træningsplanlægning, udviklet et koncept, der med fordel kan implementeres på virksomheder. Ved at forbedre sundhedstilstanden blandt medarbejderne vil der kunne opnås bedre trivsel, større effektivitet, mindre sygdom samt mere tilfredse medarbejdere. Således vil dette gavne den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet som helhed. Vi har afdækket de konsekvenser uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, herunder kost- og motionsvaner medfører, såsom; overvægt/adipositas, type2- diabetes, hjerte- karsygdomme samt det metaboliske syndrom. Under vores praktikophold på MAN Diesel og Turbo har vi genereret data til at understøtte teorien. Dette har vi gjort vha. et livsstilsforløb med 15 frivillige, ved tværfagligt samarbejde med arbejdsmiljøsygeplejersken og en af kantinelederne samt generel sundhedsfremme, og dette ligger til grund for vores resultater samt den grundliggende idé til konceptet. Abstract (Mette) The development of the Danish society has led to less physical activity than previously. The nutritional composition has changed as well and this has influenced the development of a wide range of lifestyle diseases. The consequences of these changes are considered the main reason why it is so important to promote health and encourage prevention. Since people spend a great deal of their woken hours at work, it is an obvious issue for health promotion efforts. This assignment aims to identify opportunities as well as barriers in promoting health in the place of work. We have used several tools including motivational conversations coaching and prepared diet- and exercise planning, to develop a concept that can be implemented in different companies. By improving the health of the employees, they will be able to achieve greater Side 3 af 80

4 wellbeing, efficiency, less diseases and a more positive attitude. The result will not only benefit the company but also the employees, as well as the general society. We have uncovered the consequences that inappropriate health behaviours including diet and exercise habits will result in, such as overweight/obesity, type 2- diabetes, cardiovascular disease and the metabolic syndrome. During our internship at MAN Diesel & Turbo we generated data to support the theory. We have done so using a group of 15 volunteers, through interdisciplinary collaboration with the nurse on site and one of the canteen managers, plus our general health promotion being the basis for our results and the main idea for the concept. Læsevejledning (Stine) Opgaven er opbygget af 8 kapitler. Vi har illustreret ansvarsfordelingen for de enkelte afsnit ved hver overskrift, således at det fremgår dels af indholdsfortegnelsen, dels i selve opgaven. Efter det følgende indledende kapitel følger i kapitel 2 en alfabetisk oversigt over definitioner på begreber anvendt i opgaven. Første gang et begreb nævnes i opgaven vil det være markeret med fed. I kapitel 3 tegnes et overordnet billede af samfundets sundhedsudvikling og situation i dag. Desuden vil betydningen af sundhedsfremmende - og forebyggende indsatser på arbejdspladsen blive belyst, herunder fordelene for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet forbundet hermed. I kapitel 4 beskrives virksomheden, som udgjorde vores praktiksted og der redegøres for virksomhedens nuværende sundhedsfremmende tilbud, vores sundhedsfremmede tiltag, samt en kritisk vurdering af de anvendte metoder i relation til vores sundhedsfremmende arbejde. I kapitel 5 følger resultaterne af vores sundhedsfremmende arbejde, herunder en vurdering af sundhedstilstanden på virksomheden. I kapitel 6 sættes fokus på adfærdsændring herunder afdækkes barrierer og muligheder i forbindelse hermed, og vores rolle som kost- og motionsvejledere belyses i relation til ændringsarbejdet. I kapitel 7 sættes fokus på de fysiologiske faktorer i relation til fysisk (in)aktivitet, herunder komplikationer forbundet med en fysisk inaktiv livsstil og kostens betydning i relation til overvægt. I kapitel 8 sammenfattes opgaven til en samlet konklusion og afslutningsvist perspektiveres resultatets brugbarhed til andre relaterede sammenhænge, herunder virksomheder, som ønsker at fremme sundheden blandt sine ansatte og øge den generelle sundhedstilstand. Derefter følger en komplet litteraturliste med litteratur, rapporter og artikler samt hjemmesider anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven. Dernæst følger en bilagsliste med en oversigt over vedhæftede bilag. Side 4 af 80

5 I Bilagsmaterialet findes bl.a. spørgeskemabesvarelser, transskribering af fokusgruppeinterview samt andet relevant materiale, som der henvises til i opgaven. I alt 13 bilag vedhæftet. 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans (Mette) I løbet af de sidste 50 år er fysisk inaktivitet blevet en stigende risikofaktor for præmatur sygdom og død som følge af, at en stor del af befolkningen i Danmark og mange andre lande har tilegnet sig en livsstil 1 uden fysisk aktivitet 2. Dette skyldes at arbejde, husarbejde og transportformer er blevet mere mekaniseret og kravene til fysisk aktivitet i hverdagen er markant reduceret. I dag er der således få typer arbejde, som er kendetegnet ved et sundt aktivitetsniveau og derfor er fysisk aktivitet i fritiden i stigende grad vigtig for sundhedstilstanden. Tilmed har kostsammensætningen ændret sig til en mere energiholdig kost, som ligeledes er medvirkende årsag til en række livsstilssygdomme 3 heriblandt hjerte- karsygdomme, visse former for kræft herunder bryst- og tyktarmskræft, type2- diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression 4. Danskerne tilbringer megen tid på arbejdet, hvoraf størstedelen som nævnt primært er kendetegnet som stillesiddende arbejde og dette, kombineret med en inaktiv fritid, udgør en væsentlig risiko for livsstilsrelaterede sygdomme 5. Der er derfor et stort potentiale i at arbejde med sundhedsfremme 6 på arbejdspladsen. En forbedret sundhed 7 blandt medarbejderne giver gevinster bl.a. i form af lavere sygefravær, et velfungerende arbejdsmiljø og dermed øget produktivitet. Dette gør virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads i forhold til, at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Social støtte, gode kommunikationskanaler, forbillede for sund adfærd samt en bekvemhedsfaktor for de ansatte, er nogle af grundene til, at der bør sættes ind på arbejdspladsen 8. Undersøgelser har desuden vist, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har en positiv virkning på opfattelsen af arbejdspladsen og ledelsen 9. Flere arbejdspladser har ryge- og alkoholpolitikker, tiltag i forhold til sundere kantinemad samt privatforsikringer og motionscenter på virksomheden 10. Dog har kun få virksomheder tilknyttet en kost- og 1 Se kap. 2 Begrebsafklaring 2 Saltin og Pilegaard, 2002, s Iversen et. Al., 2002, s Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring 4 Kiens et. Al., 2007, s Petersen, 2004 s Se kap. 2 Begrebsafklaring 7 Se kap. 2 Begrebsafklaring 8 Petersen, 2004, s Arbejdsmiljørådet, 2009, s Arbejdsmiljørådet, 2009, s. 1 Side 5 af 80

6 motionsvejleder/sundhedskonsulent. Vi vil i denne opgave redegøre for vigtigheden af at have en kost- og motionsvejleder tilknyttet arbejdspladsen. Derudover vil vi belyse muligheder og barrierer som etik og økonomi samt manglende motivation 11. I vores profession som sundhedsformidlere er det vigtigt ikke udelukkende at generere data til eksempelvis en sundhedsprofil 12, men også at arbejde med at forstå den enkelte medarbejder for at vejlede bedst muligt. Medarbejderen og dennes valg skal respekteres og herunder retten til at vælge skal være til stede, da dette motiverer til ændring af adfærd. Af etiske årsager er det vigtigt at bibeholde grænsen mellem arbejds- og privatsfæren således, at sundhedsfremmende tiltag ikke opfattes som indblanding i medarbejderens fritid og livsstil 13. Sundhedstjek, herunder udarbejdelse af sundhedsprofiler, er en effektiv metode at benytte til sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen i forhold til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Der sættes her fokus på den enkelte medarbejders sundhed, og dette har vist sig at påvirke den enkeltes risikoadfærd 14 positivt Formål (Stine) Formålet med vores bacheloropgave er at generere viden i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Derudover er formålet at udvikle et sundhedskoncept, som kan implementeres på virksomheder. Konceptet kan forbedre den enkelte medarbejders sundhed og dermed den generelle sundhedstilstand på en virksomhed som helhed. 1.3 Målgruppe (Stine) Projektets målgruppe er først og fremmest censor og eksaminator. Ydermere kan projektet anvendes af sundhedsfagligt personale, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremmende projekter i forhold til at udvikle og forbedre forebyggende og/eller sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladser. Beslutningstagere og andre ressourcepersoner kan ligeledes drage nytte af projektet til at opstille målrettede indsatser, samt formidle og igangsætte sundhedsinitiativer. 11 Se kap. 2 Begrebsafklaring 12 Se kap. 2 Begrebsafklaring 13 Petersen, 2004, s Se kap. 2 Begrebsafklaring 15 Petersen, 2004, s. 23 Side 6 af 80

7 1.4 Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi som kost- og motionsvejledere gennem sundhedsfremmende arbejde være med til at fremme motivation hos den enkelte medarbejder, til ændring af sundhedsadfærd med henblik på varig livsstilsændring 16 og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme? 1.5 Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) Genstandsfeltet udgøres af en gruppe på 15 medarbejdere i alderen år, som frivilligt har deltaget i vores livsstilsforløb 17 under vores praktik på MAN Diesel & Turbo 18. Desuden har vores yderligere sundhedsfremmende tiltag været rettet mod samtlige medarbejdere på virksomheden. I opgaven har vi valgt at betegne os som kost- og motionsvejledere og ikke sundhedskonsulenter 19. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme på MAN har vi valgt at afgrænse os til udelukkende at fokusere på den enkeltes risikoadfærd i forhold til kost- og motionsvaner. De fleste livsstilssygdomme har dog flere samvirkende årsager ud over selve livsstilen. Andre faktorer, f.eks. arvelige forhold, har betydning for sygdommenes opståen 20. Vi har desuden valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med komplikationer som kræft, knogleskørhed samt depression, og dermed har vi valgt udelukkende at fokusere på type 2- diabetes og hjerte- karsygdomme, idet disse er direkte relateret til overvægt og fysisk inaktivitet 21. Da 13 ud af de 15, gruppen bestod af, havde et ønske om vægttab, har vi valgt at fokusere på kostens betydning i forhold til vægttab og at afgrænse os fra at vurdere kostens betydning i forhold til optimering af træning. Vi har valgt at afgrænse deltagerantallet i vores livsstilsforløb til 15 personer ud af de ca mulige medarbejdere på virksomheden 22. Desuden har vi afgrænset os fra at tage højde for et bestemt Body Mass Index (BMI) 23 i udvælgelsen af deltagere. Vi har afgrænset os fra at spørge ind til deltagernes alkohol- og rygevaner således, at det ikke blev et kriterium for deltagelse, idet vi ikke ville udelukke eventuelle interesserede deltagere på denne baggrund. 16 Se kap. 2 Begrebsafklaring 17 Se afsnit MAN Diesel & Turbo, Teglholmsgade 41, 2450 København SV 19 I andre sammenhænge f.eks. i et fremtidigt job vil betegnelsen sundhedskonsulent muligvis være mere dækkende. 20 Gyldendals åbne encyklopædi: 24/ Kummel i Mahan & Escott- Stump, 2008, s Tal fra HR afdelingen 23 Se afsnit 4.6 Side 7 af 80

8 Dertil har vi valgt at afgrænse os fra deltagernes sociale- og uddannelsesmæssige baggrund og vi har således ikke spurgt ind til dette, men har spurgt ind, til hvilke afdelinger deltagerne var tilknyttet. Dette dels for at opnå en bredere repræsentation af sundhedstilstanden blandt MANs medarbejdere, dels for ikke at udelukke visse sociale grupper Metode (Fælles) Vi benyttede metodetriangulering 25 idet vi både anvendte kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Den kvantitative metode er velegnet til at skabe overblik over data i talmæssig form 26. Den kvalitative metode er velegnet til at opnå en dybere forståelse og indsigt i et emne 27. Ved brug af kvantitative metoder er det således ikke muligt at få komplicerede emner uddybet gennem dialog, modsat er dette muligt gennem den kvalitative metode 28. De kvantitative data genereredes gennem udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler 29 (PSP) på 15 frivillige medarbejdere vha. antropometiske målinger. Til at bedømme resultaterne benyttede vi Wilcoxons non- parametriske test, som er det ikke- parametriske sidestykke til en parret t- test 30. En forudsætning for at lave en t- test er, at stikprøven er normalfordelt. Vores stikprøves størrelse var for lille til umiddelbart at forudsætte en normalfordeling og vi vurderede således, at der ikke var grundlag for at lave en parret t- test. Desuden lavede vi en spørgeskemaundersøgelse vha. et delvist struktureret spørgeskema til at afdække sundhedstilstanden blandt samtlige af MANs medarbejdere 31. De kvalitative data er indhentet vha. samtaler med medarbejdere i Human Resource (HR) afdelingen samt notater og udsagn fra individuelle vejlednings- og rådgivningsforløb, og i den forbindelse har vi gjort brug af motivationssamtaler 32 og coaching 33 med den frivillige gruppe. Desuden et idéværksted 34 med den ene kantineleder og arbejdsmiljøsygeplejersken 35 til at udveksle idéer til et fremtidigt samarbejde, samt et fokusgruppeinterview 36 med den frivillige gruppe til evaluering af livsstilsforløbet, som ligeledes udgør de kvalitative data. De kvalitative og 24 Illeris, 2009, s Andersen, 2009, s Launsø & Rieper, 2005, S Launsø & Rieper, 2005, S Launsø & Rieper, 2005, S Se kap. 2 Begrebsafklaring 30 Johansen, 2006, s. 91. Se desuden afsnit Se afsnit Se kap. 2 Begrebsafklaring 33 Se kap. 2 Begrebsafklaring 34 Se afsnit Se Bilag 1 - Idéværksted 36 Se afsnit 4.4 Side 8 af 80

9 kvantitative indsamlingsmetoder supplerer hinanden, og ved at benytte begge metoder muliggøres en mere dybdeborende analyse. Desuden har vi afholdt foredrag og herigennem formidlet vores sundhedsfaglige viden, samt lavet sundhedsfremmende tiltag på virksomheden. Vi har derudover udarbejdet sundhedsfacts, som dagligt blev uploaded på intranettet. 1.7 Teoretisk grundlag (Stine) Grundlaget for vores opgave er tværfaglighed, hvilket afspejles i vores valg af natur- / sundheds- samfunds - og humanvidenskabelig litteratur. Vi vil anvende følgende teoretikere til at underbygge vores overvejelser: Aaron Antonovsky ( ), som var en amerikansk medicinsk sociolog 37. Vi vil anvende Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) til at underbygge vores valg i forhold til formidling af sundhed. Vi vil sætte OAS i relation til vores sundhedsfremmende indsatser og lægge vægt på, at den enkelte oplever det som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Til belysning af Antonovskys begreb OAS har vi desuden benyttet litteratur af Jensen og Johnsen 38. Pierre Bourdieu ( ), som var en fransk professor i sociologi 39. Vi vil kort belyse Bourdieus teori om habitus, i relation til den enkeltes valg af livsstil. Til at underbygge Bourdieus teori har vi desuden anvendt litteratur af Järvinen i Andersen og Kaspersen 40. Anthony Giddens (1938- ), som er en engelsk sociolog 41. Vi har anvendt Giddens teori om øget refleksivitet i vores arbejde med sundhedsfremme til at underbygge vigtigheden af, at den enkelte føler tillid til os som sundhedsprofessionelle. Til afdækning af Giddens teori benytter vi desuden litteratur af Andersen og Kaspersen 42. Paolo Freire ( ), som var en brasiliansk pædagog og forsker 43. Vi har anvendt Freires teori om Empowerment til at tage udgangspunkt i det enkelte individs situation og tilpasse vores arbejde herefter således, at den enkelte opnår Empowerment og deraf øgede handlemuligheder. Til at anskueliggøre Empowerment har vi desuden benyttet litteratur af Andersen og Timm 44. Derudover vil vi inddrage Prochaska og DiClementes Stages of change til at afdække den enkeltes motivation i de forskellige faser i arbejdet med adfærdsændring. Til belysning af denne teori 37 Antonovsky, 2000, s Jensen og Johnsen, Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, s Andersen og Kaspersen, Andersen og Kaspersen, 2007, s Andersen og Kaspersen, Andersen og Timm, 2010, s Andersen og Timm, 2010 Side 9 af 80

10 benyttes litteratur af Prescott og Børtveit 45. Ydermere vil vi benytte os af principperne indenfor Coaching og til dette har vi anvendt litteratur af Stelter og Whitmore 46. Desuden Motivationssamtalen som er inspireret af Carl R. Rogers ( ), som var en amerikansk psykolog. Til dette benyttede vi litteratur af Miller, Rollnick og Butler 47. Natur- og sundhedsfaglig litteratur af Mahan og Escott- Stump 48, Nordic Nutrition Recommendations , Astrup, Dyerberg og Stender 50, Hessov 51 og McArdle, Katch F.I. og Katch V.L. 52. Desuden natur- og sundhedsvidenskabeligt materiale i form af rapporter, publikationer, undersøgelser og statistisk materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (SST) og Motions- og ernæringsrådet samt artikler fra Ugeskrift for læger. 1.8 Videnskabsteori (Stine) Vores uddannelse 53 er tværfaglig, idet vi igennem vores studietid har arbejdet med forskellige problemstillinger indenfor natur- / sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige områder. Vores tværfaglighed er medvirkende til, at vi får et helhedsbillede og en dybere og bredere forståelse for den samfundsmæssige udvikling og sundhedssituation, herunder hvorfor og hvordan den danske befolkning udvikler sig i forhold hertil. Opgaven er skrevet ud fra de tre videnskabsteoretiske tilgange den positivistiske (naturvidenskab), den fænomenologiske/hermeneutiske tilgang (humanvidenskab) og den kritisk- teoretiske (samfundsvidenskab) som tilsammen danner sundhedsvidenskaben 54. Ifølge Birkler er ovenstående kategorisering meget forenklet, hvilket udtrykkes gennem følgende citat: I sundhedsvidenskaben er det nødvendigt at forlade denne rigide kategorisering til fordel for et udgangspunkt i den konkrete undersøgelse og herudfra se de muligheder og begrænsninger, der ligger i de forskellige videnskabsteoretiske tilgange 55. I teorien gælder denne skarpe opdeling af de forskellige videnskabelige tilgange, men i praksis vil overgangen være mere flydende. Indenfor sundhedsvidenskab vil alle tre tilgange indgå som vigtige dele i videnskabeligt arbejde, og alle tre perspektiver vil således være flettet ind i hinanden 56. De tre perspektiver vil komme til 45 Prescott og Børtveit, Stelter et al., 2009 og Whitmore, Miller og Rollnick, 2004 og Rollnick, et al., Mahan og Escott- Stump, Nocdic Counsil og Ministers, Astrup et al., Hessov, McArdle et al., Professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i Ernæring og fysisk aktivitet. 54 Birkler, 2006, s Birkler, 2006, s Birkler, 2006, s. 46 Side 10 af 80

11 udtryk gennem vores tværfaglige arbejde i relation til sundhedsfremme, i forhold til forebyggelse 57 af livsstilsrelaterede sygdomme som type 2- diabetes og hjerte- karsygdomme, herunder fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk inaktivitet og kostens betydning for udviklingen af disse livsstilssygdomme 58. Desuden afdækkes muligheder og barrierer i forhold til det enkelte individs handlingsmønster og OAS 59 i forbindelse med livsstilsændring. Ny fortolkning For- forståelse Ny forståelses- ramme Dialog Fortolkning Fig. 1.1: Den hermeneutiske fortolkningsproces, som illustrerer vores forventede udviklingsforløb. Egen udformning inspireret af Launsø og Rieper 60. Vores for- forståelse 61 danner baggrund for vores bachelorprojekt, idet vi ønsker at klarlægge årsager og sammenhænge i forhold til ændring af sundhedsadfærd. Dette danner endvidere grundlaget for, at deltagerne tilegner sig empowerment 62. Dette vil fungere som udgangspunkt for selve formidlingsprocessen og være medvirkende til at påvirke deltagernes sundhedsadfærd. Deltagerne og vi som sundhedsprofessionelle skal med hver vores for- forståelse og forståelseshorisont 63 nå frem til en fælles forståelseshorisont 64. Igennem dialog i sundhedsformidlingen vil vi fortolke ud fra vores for- forståelse, og derved vil vi danne en ny forståelsesramme. Vi forventer herved at opnå en forståelse, som kan danne grundlag for en ny for- forståelse. Dette fremgår af figur 1.1 ovenfor. Vores for- forståelse bygger på en forventning om, at flere af de ansatte i den administrative del af MAN, hvis arbejdsopgaver er præget af 57 Se kap. 2 Begrebsafklaring 58 Launsø og Rieper, 2005, s Antonovsky, 2000, s. 37. Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring 60 Launsø og Rieper, 2005, s Birkler, 2006, s Se kap. 2 Begrebsafklaring og afsnit Ens egen personlige tilgang til verden skabt af ens forudsætninger. 64 Birkler 2006, s Side 11 af 80

12 stillesiddende kontorarbejde, har en øget risikoprofil, idet fysisk inaktivitet øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme 65. I vores for- forståelse formoder vi, at de fleste ansatte på MAN har et kendskab til Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger om kost og motion 66, men ikke lever derefter, da vi er af den overbevisning, at viden ikke nødvendigvis fører til handling. Vi er gennem vores studie blevet undervist i sundhedsfremme og forebyggelse og har fået indsigt i de primære problemstillinger og fokusområder, hvilket kan overføres til professionelt sundhedsarbejde Forskningstyper (Stine) Som følge af vores tværfaglighed tager vi udgangspunkt i den forstående -, den handlingsrettede-, den beskrivende samt den forklarende forskningstype. Vi har anvendt den forstående forskningstype 67 til at afdække motiver og mønstre bag en uhensigtsmæssig levevis i forhold til udviklingen af livsstilssygdomme. Vores arbejde vil således indeholde et fremtidsperspektiv, hvilket vi vil gøre vha. dialog under individuelle vejledningsforløb. Endvidere arbejder vi indenfor den handlingsrettede forskningstype 68, idet vi varetager et udviklingsforløb, med henblik på ændring af sundhedsadfærd. Gennem formidling af sundhed har vi videregivet vores viden med henblik på, at deltagerne opnåede en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder i forhold til at ændre sundhedsadfærd. Hensigten var, at deltagerne tilegnede sig viden og gennemgik en udviklingsproces, som inspirerede og motiverede til en livsstilsændring samt opretholdelse af denne. Den beskrivende 69 og den forklarende forskningstype 70 har vi anvendt til den natur- videnskabelige del af vores opgave, idet vi har beskrevet den fysiologiske betydning af bl.a. fysisk inaktivitet for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Vi har vha. egne data i form af resultater fra et delvist struktureret spørgeskema og antropometriske målinger, samt evidensbaseret forskning og statistiske data, udarbejdet af forskere med naturvidenskabelige baggrunde, afdækket og forklaret de fysiologiske processer og følger, en uhensigtsmæssig livsstil kan medføre. Anvendelse af den forklarende forskningstype muliggør at afdække årsag- virkningsforholdet 71. Det er afgørende at have kendskab til dels den samfundsvidenskabelig dels 65 Iversen et al., 2002, s Astrup et. Al., 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s. 20 Side 12 af 80

13 den naturvidenskabelige baggrund for udviklingen af livsstilssygdomme, da det bidrager til forståelsen af helheden. Dette kan give os en indsigt i metoder til at lave sundhedsfremmende arbejde i forhold til forebyggelse af udviklingen af livsstilssygdomme Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine) Kvalitetskriterierne for den handlingsrettede forskningstype er forbundet med, i hvilket omfang formidling af resultater fører til en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder. Den handlingsrettede forskning har således ikke opfyldt sit formål i tilfælde af, at deltagerne ikke forandrer sig. Dernæst er det afgørende om den tilsigtede forandring opnås, dvs. om forandringen går i den rigtige retning. I forhold til den forstående forskningstype benyttes en anden form for generalisering, nemlig overførbarhed 72. Dette kriterium indebærer en vurdering af, om resultater opnået i én kontekst, kan overføres til andre kontekster. Vi forventer, at resultaterne fra dette projekt vil have en høj overførbarhed samt, at vores praktiske erfaringer fra vores sundhedsfremmende og forebyggende arbejde vil kunne overføres til en hvilken som helst anden virksomhed. I forhold til den forklarende forskningstype er de væsentlige kvalitetskriterier, at årsager og virkninger er beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, hvilket ligeledes gør sig gældende inden for den beskrivende forskning. Dertil kommer kravet om, at årsag- virkningsforholdet er sandsynliggjort og ligeledes gælder det kravet om generaliserbarhed. Det afgørende for den forklarende undersøgelses anvendelse er, om de forklarende faktorer kan påvirkes. Holdninger og vaner er vanskelige at påvirke og kan indgå som en faktor i de forklarende undersøgelser, modsat i den forstående type af forskning, hvor holdninger og meninger vil være selve kernen 73. Kvalitetskriteriet for den beskrivende forskningstype er statistisk generaliserbarhed 74, som kan opnås ved, at tage en tilfældig stikprøve. For at opnå en vis generaliserbarhed kan udsagn om befolkningen baseres på et mindre og tilfældigt udvalgt udsnit af befolkningen 75. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed, som kan siges at være tilfældig udvalgt, idet det i princippet kunne have været en hvilken som helst anden virksomhed. Med hensyn til den udvalgte gruppe på 15 medarbejdere ud af 1300 mulige, er der tale om personer, som selv har tilmeldt sig, dvs. frivillige og ikke en af os tilfældigt udvalgt gruppe. Denne gruppe kan således ikke repræsenterer hele virksomheden, og det er derfor vanskeligt ud fra dette at vurdere og drage konklusioner om den generelle sundhedstilstand på stedet. Selvom den udvalgte gruppe medarbejdere ikke er 72 Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s. 15 Side 13 af 80

14 generaliserbar for hele virksomheden, kan vi ved bl.a. at udarbejde PSP, vurdere en mindre del af virksomheden og ud fra resultatet af vores målinger mm., opnå en vis generaliserbarhed. Desuden har vi opfordret samtlige medarbejdere til at udfylde et delvist struktureret spørgeskema, og afhængigt af svarprocenten kan der opnås et større indblik i den generelle sundhedstilstand på virksomheden. Jo flere besvarelser af spørgeundersøgelsen, jo mere validt resultat og mere synlig generaliserbarhed Begrebsafklaring (Stine) Coaching: Coaching satser på menneskets udviklingspotentiale og evne til at løse opgaver med en høj grad af bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed 77. Læring og udvikling ses som en proces og som en del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer 78. Coachens primære opgave er at give kvalificeret feedback og bidrage til, at fokuspersonen erkender og bearbejder sin uhensigtsmæssige oplevelses- og handlemåde 79. Empowerment: Freire udviklede begrebet Empowerment, der kan defineres som at sætte i stand til at eller at give andre evnerne til at opnå kontrol over deres livssituation 80. Empowerment kan opnås vha. aktiv deltagelse i en fælles indsats 81. Forebyggelse: Proces hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres 82. Der skelnes mellem flere typer og undergrupper af forebyggelse. I dette projekt vil fokus være på primær forebyggelse, i det denne form for forebyggelse dækker over indsatser rettet mod at mindske risikoen for at sygdom opstår, herunder at forbedre livskvalitet. Primær forebyggelse adskiller sig fra sekundær og tertiær forebyggelse, da denne indsats er rettet mod befolkningen før sygdom opstår 83. Sekundær forebyggelse handler om at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier, for derved at forkorte sygdomsforløb eller bedre prognoser. Tertiær forebyggelse er en indsats i retning af revalidering og behandling og ligger derfor uden for det traditionelle forebyggelsesbegreb 84. Samtidig vil de forebyggende indsatser forbundet med dette projekt både være individ -, og gruppeorienteret, idet indsatsen er rettet mod det enkelte individ 76 Andersen, 2009, s Stelter, 2009, s Stelter, 2009, s Stelter, 2009, s Andersen og Timm, 2010, s Andersen og Timm, 2010, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et. Al., 2009, s Kamper- Jørgensen et. Al., 2009, s. 23 Side 14 af 80

15 samt mod en gruppe 85. Desuden benytter vi os af aktiviserende forebyggelse 86, idet den enkelte selv bliver aktiv for at ændre livsstil i en sundhedsfremmende retning. Funktionsevne: Betegnes som den enkeltes evne til at udføre handlinger, der hører med til at leve et normalt og varieret liv 87. Graden af funktionsevne har stor betydning for individets livskvalitet, men er desuden en prædiktor for bl.a. dødelighed, sygdom, medicinforbrug, institutionsanbringelse, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet samt sociale hjælpeforanstaltninger 88. Habitus: Bourdieu udviklede begrebet Habitus, som er afgørende for den enkeltes tanke - og handlemåder. Habitus er et system af foranderlige dispositioner, som individet opfatter, bedømmer og handler igennem 89. Livsstilssygdomme: Kan helt eller delvis skyldes befolkningens levevaner. Epidemiologiske undersøgelser har påvist, at livsstil, f.eks. i form af tobaksrygning, alkoholmisbrug, uhensigtsmæssig kost og utilstrækkelig motion, kan øge risikoen for en række sygdomme, heriblandt hjerte- karsygdomme, visse former for kræft, herunder bryst- og tyktarmskræft, type 2- diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression 90. Livsstilsændring: Ændring af vaner relateret til livsstilsfaktorer, som er medvirkende årsager til livsstilssygdomme. Eks. på livsstilsændringer, rygeophør, ændrede kostvaner, reducering af alkoholforbrug samt af øgning i fysisk aktivitetsniveau 91. Motivation: Motivation består af tre elementer: parathed, villighed og evne 92. Disse tre knytter sig til graden af et individs ønske om at forandre sig, dvs. den selvoplevede vigtighed af en given forandring og tiltro til egne evner, samt at individet er parat til at foretage forandringen. Trods en opfattelse af høj vigtighed og tro er det ikke nødvendigvis nok til at medføre en forandring, idet individet samtidig skal føle sig parat. Motivationssamtalen: Ifølge Miller og Rollnicks definition af den motiverende samtale respekterer denne klientens autonomi til selv at vælge. Tilgangen bygger på samarbejde, hvor 85 Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19: Pierre Bourdieu, s Kiens et. Al., 2007, s Prescott og Børtveit, 2005, s Miller og Rollnick, 2004, s Side 15 af 80

16 rådgiveren fremkalder klientens egen indre motivation og ressourcer til forandring. Desuden skal rådgiveren have troen på, at den enkelte rummer den nødvendige motivation og evne, som skal fremkaldes og ikke påtvinges 93. Oplevelse af sammenhæng (OAS): Begrebet OAS er udviklet af Antonovsky. Teorien bygger på en salutogenetisk 94 tilgang til sundhed, som har fokus på årsagen til, at mennesker (for)bliver sunde, modsat den patogenetiske 95 tilgang som tager udgangspunkt i årsagen til, at mennesker bliver syge. Begrebet OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og udgør tilsammen individets samlede grad af OAS, som er et udtryk for individets evne til at mestre forskellige situationer i livet 96. Patogenese: Måder, hvorpå sygdom opstår og hvordan sygdom udvikles, herunder sygdomsmekanismer 97. Risikoadfærd: Usund adfærd (se livsstil ovenfor), som påvirker helbredet i negativ retning og øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme 98. Salutogenese: Skabelse af sundhed faktorer og mekanismer bag sundhedsudviklingen 99. Selvvurderet helbred: Begrebet dækker over det enkelte menneskes opfattelse af sin helbredssituation dvs. en subjektiv vurdering, som tager udgangspunkt i individets egen opfattelse af dets fysiske, psykiske samt sociale situation 100. Stages of change: Prochaska og DiClemente har udviklet Stages of change 101 modellen til at beskrive ændringsprocessen fra den første oplevelse af negative konsekvenser, via beslutningstagen, til varig ændring af adfærd. Sundhed: Vi vil anvende Antonovskys sundhedsbegreb; Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have oplevelsen af sammenhæng, dvs. følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed 102. Derudover vil vi anvende WHOs (World Health Organization) definition fra 93 Miller og Rollnick, 2004, s Antonovsky, 2000, s Jensen og Johnsen, 2009, s Antonovsky, 2000, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Prescott og Børtveit, 2005, s. 71 Side 16 af 80

17 1986; Sundhed er en ressource i hverdagen og ikke målet i livet, det er et positivt begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer 103. Samt WHO s definition fra 1948: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed men også en tilstand af fuldstændig fysisk, socialt og psykisk velbefindende 104. Sundhedsadfærd og livsstil: Begge begreber benyttes om menneskers handlinger, som har enten positiv eller negativ indflydelse på helbredet 105. Sundhedsadfærd og livsstil omfatter bevidste, overlagte og vaneprægede handlinger, som har indflydelse på sundheden og begge begreber afspejler individets sociale og kulturelle identitet. Sundhedsadfærd knytter sig til det enkelte menneskes adfærd eller handlinger, mens livsstil benyttes til at beskrive adfærdsmønstre i grupper af mennesker. Livsstilen formes af faktorer som rygning, alkoholforbrug, kostvaner og motion 106. Sundhedsfremme: Proces, som har til formål at gøre den enkelte i stand til, både individuelt og kollektivt, at skabe kontrol over forhold, der har betydning for individets sundhed for derigennem at forbedre deres sundhed 107. Begrebet dækker over det at holde raske mennesker raske og kan sammenholdes med begrebet primær forebyggelse 108. I sundhedsfremmende arbejde er fokus rettet mod sundhed frem for sygdom. Der fokuseres således på, hvad der holder individer raske og ikke på, hvad der gør dem syge. Ydermere fokuseres der på handlemuligheder i stedet for risici 109. Sundhedspolitik: Defineres som et redskab til at danne ramme om konkrete sundhedsindsatser, herunder retningslinjer for at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen 110. Sundhedsprofil: Begrebet sundhedsprofil blev introduceret i Danmark i begyndelsen af 1980érne 111. Sundhedsprofiler belyser sundhedsforhold, som kan have indflydelse på sundhedstilstanden, konsekvenser af sygdom, og den indsats der skal til, for at påvirke sundhedstilstanden og kan således benyttes til at afdække aktuelle sundhedsproblemer 112. En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af et områdes eller en befolknings sundhedsforhold. Det 102 Jensen og Johnsen, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Se definition på forebyggelse 109 Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Andreasen et al., 2009, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s. 145 Side 17 af 80

18 kan være lokale eller amtslige sundhedsprofiler, som f.eks. dækker en kommune eller en bydel eller nationale sundhedsprofiler, der dækker hele landet 113. En sundhedsprofil tager typisk udgangspunkt i sundhed og sygelighed og omfatter: helbredsprofil dvs. en beskrivelse af sundhed, sygelighed og dødelighed, livsstilsprofil dvs. befolkningens sundhedsvaner vedrørende kost, motion, tobak, alkohol, sex, fritid, indstilling til tilværelsen etc., levevilkårsprofil dvs. angivelse af sociale forhold, bolig, miljø, uddannelse, indkomst etc., sundhedsvæsensprofil dvs. oplysninger om ressourcerne i sundhedsvæsenet, deres mængde og anvendelse, borgernes forbrug, målopfyldelse med hensyn til kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed samt demografisk profil, dvs. befolkningens fordeling på køn, alder, socialgruppe, urbanisering etc Sundhedsprofilbegrebet er udvidet til også at omfatte individrettede typer af sundhedsprofiler heriblandt PSP. I dag tilbydes udarbejdelse af PSP af private konsulentvirksomheder og offentlige centre. PSP er ikke en patenteret metode og har således ikke en ufravigelig fremgangsmåde og kan derfor variere afhængig af udbyder 115. Sundhedsstrategi: Defineres som måden en virksomhed forholder sig til sundhed på. At arbejde strategisk med sundhedsfremme betyder, at sundhed er en del af virksomhedens værdisæt og indgår i ledelsesmæssige beslutninger. Virksomheden udarbejder målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme, og opfyldelsen af disse målsætninger måles årligt. For at arbejdet med sundhedsfremme på et strategisk niveau skal sundhedsfremme være en del af virksomhedens daglige drift 116. Øget refleksivitet: Giddens kendetegner det moderne samfund ved øget refleksivitet, som værende med til at skabe usikkerhed og tvivl hos individet. Dette skyldes, at ny viden konstant revideres og den enkelte stilles hermed konstant overfor nye valgsituationer. Derfor bliver tillid til andre mennesker og systemer af afgørende betydning for menneskets udvikling og handlemuligheder Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Petersen, 2004, s Andreasen et al., 2009, s Andersen og Kaspersen, 2007, s Side 18 af 80

19 3. Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse 3.1 Samfundsmæssig udvikling (Mette) Vores kroppe har igennem årtusinder udviklet sig, som følge af et aktivt liv som samlere, jægere og senere som bønder i et landbrugssamfund 118. Igennem det 21. århundrede har danskerne herefter ændret livsstil til et mere fysisk inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden 119, der samtidig har gjort os til mere dynamiske velfærdsborgere. Udviklingen er samtidig årsags- sammenhængende med, at vi har ændret os fra Homo ludens 120 til homo sedans 121 ; vi sidder hellere og ser sport i tv, frem for selv at dyrke den 122. Desværre forstår mange ikke vigtigheden af at holde vores genetisk aktive kroppe, aktive. Hans Bondes udtalelse er sigende i denne sammenhæng: Det er et paradoks, at de fleste mennesker kan forstå, at en bil ruster, når den ikke bruges og vedligeholdes, men den samme erkendelse er ikke nær så udbredt, når det gælder menneskekroppen 123. Udover den fysiske ændring gennem generationer har kosten også ændret sig til en mere energiholdig kost med overvejende kulhydrater herunder sukker. Snacking, fastfood, slankekure i for store mængder er faktorer der alle bidrager til uhensigtsmæssig levevis 124. Ved at få folk til at ændre livsstil til sundere og mere varieret kost, samt mere fysisk aktivitet, vil risikoen for livsstilssygdomme nedbringes 125. Alene overvægt udgør en stor risiko for udvikling af hjerte- karsygdomme, diabetes og brystkræft 126. Ved at holde en normalvægt vil denne risiko mindskes betydeligt. Vores kostvaner styres af samfundsudviklingen i forhold til fødevareindustriens udvikling, vores indkøbs- og madlavningsvaner, vores kultur og bevidsthed, samt vores oplevelse af mad herunder lyst 127, der går tilbage til spædbarnsstadiet, hvor amningen forbindes med mad, lyst, trøst og tilfredsstillelse 128. Som udgangspunkt er mennesket altædende og har derfor 118 Bonde, 2003, s Bonde, 2003, s Det legende menneske. 121 Det stillesiddende menneske. 122 Bonde, 2003, s Bonde, 2003, s Stang, 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 8 Nutrition in adolescence, s Dodd 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s Dodd, 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Hvad styrer kostvanerne?, s Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s. 219 Side 19 af 80

20 uendelige muligheder for at spise varieret og tilpasse sig en vis kost 129, men da samfundet er i konstant forandring og under indflydelse af indførsel da fødevarer fra andre lande i dag er muligt, har vores kost ændret sig. Derudover er den stigende tilgang til convience food og fastfood med til, at vi i dag spiser mere usundt, især i form af fedtholdige fødevarer Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) Undersøgelser viser at 47 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI > 25), heraf er 54 % mænd, 39 % kvinder og 13 % af den samlede gruppe i kategorien svært overvægtige 131. Denne gruppe af befolkningen ligger i højrisikogruppen for en lang række livsstilssygdomme, og flere undersøgelser viser, at ca. hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme 132. Ifølge WHO er 70 % af sygdomsbyrden i verden relateret til kroniske livsstilssygdomme, og i Danmark er det følgende lidelser: hjerte- karsygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser, muskel- og skeletlidelser samt allergiske lidelser, som forvolder problemer 133. De livsstilsrelaterede sygdomme er oftest et resultat af en fedt- og kulhydratholdig kost samt en inaktiv hverdag. SSTs bud på, hvor mange inaktive danskere, der ikke overholder anbefalingerne om fysisk aktivitet, er % 134 på trods af at de anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dage 135. Dertil er hospitalsindlæggelser i Danmark, relateret til fysisk inaktivitet årligt 136. SST har i 2010 lavet en større undersøgelse omkring danskernes selvvurderede helbred 137, som viser, at 12 % af de adspurgte kvinder betegnede deres helbred som værende fysisk dårligt, mens det for mændene var 8,1 % 138. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema med 52 spørgsmål, hvoraf godt personer fordelt i hele Danmark har svaret ,9 % af de adspurgte vurderer således sig selv som værende ved godt fysisk helbred. Dette svarer til personer, hvis tallet føres ud til resten af befolkningen 140. På trods af den høje procentdel var der i mænd og kvinder i alderen år, der blev akut indlagt, alene 129 Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s Ovesen, 2006, i Astrup et al., kap. 20 Danskernes kost fra ca , s Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Kiens et al., 2007, s Sundhedsstyrelsen: 13/ Kiens et al. 2007, s Se kap. 2 Begrebsafklaring 138 Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Danmarks statistikbank: (http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp)13/ Side 20 af 80

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT

SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 BILAG TIL RAPPORT SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 BILAG TIL RAPPORT Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Bilagsrapport Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Hvad er sundhed og trivsel?

Hvad er sundhed og trivsel? Hvad er sundhed og trivsel? Projekt Flere sider af det sunde liv set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune www.peterthybo.dk Fysioterapeut, Master i Læreprocesser

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management SUNDHEDSFREMME PÅ ARBEJDSPLADSEN 2007 2008 Sundhedsfremme på arbejdspladsen 2007 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Skræddersyede sundhedsforløb

Skræddersyede sundhedsforløb Skræddersyede sundhedsforløb til jeres virksomhed Skal jeres virksomhed også være en sund virksomhed? Optimering af din virksomhed En lang række undersøgelser viser, at øget fokus på sundhed på arbejdspladsen

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus

Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus Kost Forebyggelse Behandling Sundhed Velkommen til en uddannelse fuld af muligheder Ernæring og Sundhedsuddannelsen i Århus er en spændende og udfordrende uddannelse,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

NIM. Corporate Health Programs

NIM. Corporate Health Programs NIM Corporate Health Programs 360 integrerede sundhedsløsninger Nordic Integrative Medicine Virsomheder, der investerer i medarbejdernes sundhed og velvære, opnår langsigtede økonomiske fordele. Arbejdsrelateret

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere