Resumé (Mette) Abstract (Mette)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé (Mette) Abstract (Mette)"

Transkript

1 Indhold Resumé (Mette)...3 Abstract (Mette)...3 Læsevejledning (Stine) Indledning Baggrund og relevans (Mette) Formål (Stine) Målgruppe (Stine) Problemformulering (Fælles) Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) Metode (Fælles) Teoretisk grundlag (Stine) Videnskabsteori (Stine) Forskningstyper (Stine) Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine) Begrebsafklaring (Stine) Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Samfundsmæssig udvikling (Mette) Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) Handlebarrierer (Stine) Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen (Stine) Gevinster ved sundhedsfremme (Stine) MAN Diesel & Turbo Beskrivelse af virksomheden (Mette) Baggrund (Stine) Etiske overvejelser (Mette) Eksisterende sundhedsfremmende tilbud på MAN (Mette) Vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Livsstilsforløbet Kvit & Fit i praksis (Stine) Metodekritik Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) Resultater af praktikforløbet...45 Side 1 af 80

2 5.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) Vurdering af medarbejdernes sundhedstilstand på MAN (Mette) Ændring af sundhedsadfærd Baggrund (Stine) Motivationssamtaler (Stine) Coaching (Mette) Stages of Change (Mette) Empowerment (Mette) Oplevelse af sammenhæng OAS (Stine) Kost- og motionsvejlederens rolle (Stine) Fysiologiske faktorer Fysisk inaktivitet vs. fysisk aktivitet (Mette) Metabolisk fitness (Stine) Fysisk aktivitet i forbindelse med vægttab (Stine) Det metaboliske syndrom (Mette) Type 2- diabetes (Mette) Hjerte- karsygdomme (Mette) kostens sammensætning og betydning i relation til overvægt (Stine) Konklusion og perspektivering (Fælles)...72 Litteraturliste...74 Litteratur...74 Rapporter...77 Artikler...78 Hjemmesider...78 Bilagsliste...80 Side 2 af 80

3 Resumé (Mette) Den samfundsmæssige udvikling har medført, at den enkelte dansker er mindre fysisk aktiv end tidligere. Samtidig har kostsammensætningen ændret sig, og dette har indflydelse på udviklingen af en lang række livsstilssygdomme. De afledte konsekvenser heraf ligger til grund for vigtigheden af sundhedsfremme og forebyggelse. Da den enkelte bruger en stor del af sine vågne timer på arbejdspladsen, er det et oplagt sted, at sætte ind med sundhedsfremmende indsatser. Denne opgave har til formål at klarlægge muligheder samt barrierer ved sundhedsfremme på arbejdspladsen. Vi har ud fra en række redskaber, herunder motiverende samtaler og coaching samt kost- og træningsplanlægning, udviklet et koncept, der med fordel kan implementeres på virksomheder. Ved at forbedre sundhedstilstanden blandt medarbejderne vil der kunne opnås bedre trivsel, større effektivitet, mindre sygdom samt mere tilfredse medarbejdere. Således vil dette gavne den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet som helhed. Vi har afdækket de konsekvenser uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, herunder kost- og motionsvaner medfører, såsom; overvægt/adipositas, type2- diabetes, hjerte- karsygdomme samt det metaboliske syndrom. Under vores praktikophold på MAN Diesel og Turbo har vi genereret data til at understøtte teorien. Dette har vi gjort vha. et livsstilsforløb med 15 frivillige, ved tværfagligt samarbejde med arbejdsmiljøsygeplejersken og en af kantinelederne samt generel sundhedsfremme, og dette ligger til grund for vores resultater samt den grundliggende idé til konceptet. Abstract (Mette) The development of the Danish society has led to less physical activity than previously. The nutritional composition has changed as well and this has influenced the development of a wide range of lifestyle diseases. The consequences of these changes are considered the main reason why it is so important to promote health and encourage prevention. Since people spend a great deal of their woken hours at work, it is an obvious issue for health promotion efforts. This assignment aims to identify opportunities as well as barriers in promoting health in the place of work. We have used several tools including motivational conversations coaching and prepared diet- and exercise planning, to develop a concept that can be implemented in different companies. By improving the health of the employees, they will be able to achieve greater Side 3 af 80

4 wellbeing, efficiency, less diseases and a more positive attitude. The result will not only benefit the company but also the employees, as well as the general society. We have uncovered the consequences that inappropriate health behaviours including diet and exercise habits will result in, such as overweight/obesity, type 2- diabetes, cardiovascular disease and the metabolic syndrome. During our internship at MAN Diesel & Turbo we generated data to support the theory. We have done so using a group of 15 volunteers, through interdisciplinary collaboration with the nurse on site and one of the canteen managers, plus our general health promotion being the basis for our results and the main idea for the concept. Læsevejledning (Stine) Opgaven er opbygget af 8 kapitler. Vi har illustreret ansvarsfordelingen for de enkelte afsnit ved hver overskrift, således at det fremgår dels af indholdsfortegnelsen, dels i selve opgaven. Efter det følgende indledende kapitel følger i kapitel 2 en alfabetisk oversigt over definitioner på begreber anvendt i opgaven. Første gang et begreb nævnes i opgaven vil det være markeret med fed. I kapitel 3 tegnes et overordnet billede af samfundets sundhedsudvikling og situation i dag. Desuden vil betydningen af sundhedsfremmende - og forebyggende indsatser på arbejdspladsen blive belyst, herunder fordelene for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet forbundet hermed. I kapitel 4 beskrives virksomheden, som udgjorde vores praktiksted og der redegøres for virksomhedens nuværende sundhedsfremmende tilbud, vores sundhedsfremmede tiltag, samt en kritisk vurdering af de anvendte metoder i relation til vores sundhedsfremmende arbejde. I kapitel 5 følger resultaterne af vores sundhedsfremmende arbejde, herunder en vurdering af sundhedstilstanden på virksomheden. I kapitel 6 sættes fokus på adfærdsændring herunder afdækkes barrierer og muligheder i forbindelse hermed, og vores rolle som kost- og motionsvejledere belyses i relation til ændringsarbejdet. I kapitel 7 sættes fokus på de fysiologiske faktorer i relation til fysisk (in)aktivitet, herunder komplikationer forbundet med en fysisk inaktiv livsstil og kostens betydning i relation til overvægt. I kapitel 8 sammenfattes opgaven til en samlet konklusion og afslutningsvist perspektiveres resultatets brugbarhed til andre relaterede sammenhænge, herunder virksomheder, som ønsker at fremme sundheden blandt sine ansatte og øge den generelle sundhedstilstand. Derefter følger en komplet litteraturliste med litteratur, rapporter og artikler samt hjemmesider anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven. Dernæst følger en bilagsliste med en oversigt over vedhæftede bilag. Side 4 af 80

5 I Bilagsmaterialet findes bl.a. spørgeskemabesvarelser, transskribering af fokusgruppeinterview samt andet relevant materiale, som der henvises til i opgaven. I alt 13 bilag vedhæftet. 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans (Mette) I løbet af de sidste 50 år er fysisk inaktivitet blevet en stigende risikofaktor for præmatur sygdom og død som følge af, at en stor del af befolkningen i Danmark og mange andre lande har tilegnet sig en livsstil 1 uden fysisk aktivitet 2. Dette skyldes at arbejde, husarbejde og transportformer er blevet mere mekaniseret og kravene til fysisk aktivitet i hverdagen er markant reduceret. I dag er der således få typer arbejde, som er kendetegnet ved et sundt aktivitetsniveau og derfor er fysisk aktivitet i fritiden i stigende grad vigtig for sundhedstilstanden. Tilmed har kostsammensætningen ændret sig til en mere energiholdig kost, som ligeledes er medvirkende årsag til en række livsstilssygdomme 3 heriblandt hjerte- karsygdomme, visse former for kræft herunder bryst- og tyktarmskræft, type2- diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression 4. Danskerne tilbringer megen tid på arbejdet, hvoraf størstedelen som nævnt primært er kendetegnet som stillesiddende arbejde og dette, kombineret med en inaktiv fritid, udgør en væsentlig risiko for livsstilsrelaterede sygdomme 5. Der er derfor et stort potentiale i at arbejde med sundhedsfremme 6 på arbejdspladsen. En forbedret sundhed 7 blandt medarbejderne giver gevinster bl.a. i form af lavere sygefravær, et velfungerende arbejdsmiljø og dermed øget produktivitet. Dette gør virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads i forhold til, at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Social støtte, gode kommunikationskanaler, forbillede for sund adfærd samt en bekvemhedsfaktor for de ansatte, er nogle af grundene til, at der bør sættes ind på arbejdspladsen 8. Undersøgelser har desuden vist, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har en positiv virkning på opfattelsen af arbejdspladsen og ledelsen 9. Flere arbejdspladser har ryge- og alkoholpolitikker, tiltag i forhold til sundere kantinemad samt privatforsikringer og motionscenter på virksomheden 10. Dog har kun få virksomheder tilknyttet en kost- og 1 Se kap. 2 Begrebsafklaring 2 Saltin og Pilegaard, 2002, s Iversen et. Al., 2002, s Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring 4 Kiens et. Al., 2007, s Petersen, 2004 s Se kap. 2 Begrebsafklaring 7 Se kap. 2 Begrebsafklaring 8 Petersen, 2004, s Arbejdsmiljørådet, 2009, s Arbejdsmiljørådet, 2009, s. 1 Side 5 af 80

6 motionsvejleder/sundhedskonsulent. Vi vil i denne opgave redegøre for vigtigheden af at have en kost- og motionsvejleder tilknyttet arbejdspladsen. Derudover vil vi belyse muligheder og barrierer som etik og økonomi samt manglende motivation 11. I vores profession som sundhedsformidlere er det vigtigt ikke udelukkende at generere data til eksempelvis en sundhedsprofil 12, men også at arbejde med at forstå den enkelte medarbejder for at vejlede bedst muligt. Medarbejderen og dennes valg skal respekteres og herunder retten til at vælge skal være til stede, da dette motiverer til ændring af adfærd. Af etiske årsager er det vigtigt at bibeholde grænsen mellem arbejds- og privatsfæren således, at sundhedsfremmende tiltag ikke opfattes som indblanding i medarbejderens fritid og livsstil 13. Sundhedstjek, herunder udarbejdelse af sundhedsprofiler, er en effektiv metode at benytte til sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen i forhold til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Der sættes her fokus på den enkelte medarbejders sundhed, og dette har vist sig at påvirke den enkeltes risikoadfærd 14 positivt Formål (Stine) Formålet med vores bacheloropgave er at generere viden i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Derudover er formålet at udvikle et sundhedskoncept, som kan implementeres på virksomheder. Konceptet kan forbedre den enkelte medarbejders sundhed og dermed den generelle sundhedstilstand på en virksomhed som helhed. 1.3 Målgruppe (Stine) Projektets målgruppe er først og fremmest censor og eksaminator. Ydermere kan projektet anvendes af sundhedsfagligt personale, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremmende projekter i forhold til at udvikle og forbedre forebyggende og/eller sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladser. Beslutningstagere og andre ressourcepersoner kan ligeledes drage nytte af projektet til at opstille målrettede indsatser, samt formidle og igangsætte sundhedsinitiativer. 11 Se kap. 2 Begrebsafklaring 12 Se kap. 2 Begrebsafklaring 13 Petersen, 2004, s Se kap. 2 Begrebsafklaring 15 Petersen, 2004, s. 23 Side 6 af 80

7 1.4 Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi som kost- og motionsvejledere gennem sundhedsfremmende arbejde være med til at fremme motivation hos den enkelte medarbejder, til ændring af sundhedsadfærd med henblik på varig livsstilsændring 16 og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme? 1.5 Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) Genstandsfeltet udgøres af en gruppe på 15 medarbejdere i alderen år, som frivilligt har deltaget i vores livsstilsforløb 17 under vores praktik på MAN Diesel & Turbo 18. Desuden har vores yderligere sundhedsfremmende tiltag været rettet mod samtlige medarbejdere på virksomheden. I opgaven har vi valgt at betegne os som kost- og motionsvejledere og ikke sundhedskonsulenter 19. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme på MAN har vi valgt at afgrænse os til udelukkende at fokusere på den enkeltes risikoadfærd i forhold til kost- og motionsvaner. De fleste livsstilssygdomme har dog flere samvirkende årsager ud over selve livsstilen. Andre faktorer, f.eks. arvelige forhold, har betydning for sygdommenes opståen 20. Vi har desuden valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med komplikationer som kræft, knogleskørhed samt depression, og dermed har vi valgt udelukkende at fokusere på type 2- diabetes og hjerte- karsygdomme, idet disse er direkte relateret til overvægt og fysisk inaktivitet 21. Da 13 ud af de 15, gruppen bestod af, havde et ønske om vægttab, har vi valgt at fokusere på kostens betydning i forhold til vægttab og at afgrænse os fra at vurdere kostens betydning i forhold til optimering af træning. Vi har valgt at afgrænse deltagerantallet i vores livsstilsforløb til 15 personer ud af de ca mulige medarbejdere på virksomheden 22. Desuden har vi afgrænset os fra at tage højde for et bestemt Body Mass Index (BMI) 23 i udvælgelsen af deltagere. Vi har afgrænset os fra at spørge ind til deltagernes alkohol- og rygevaner således, at det ikke blev et kriterium for deltagelse, idet vi ikke ville udelukke eventuelle interesserede deltagere på denne baggrund. 16 Se kap. 2 Begrebsafklaring 17 Se afsnit MAN Diesel & Turbo, Teglholmsgade 41, 2450 København SV 19 I andre sammenhænge f.eks. i et fremtidigt job vil betegnelsen sundhedskonsulent muligvis være mere dækkende. 20 Gyldendals åbne encyklopædi: 24/ Kummel i Mahan & Escott- Stump, 2008, s Tal fra HR afdelingen 23 Se afsnit 4.6 Side 7 af 80

8 Dertil har vi valgt at afgrænse os fra deltagernes sociale- og uddannelsesmæssige baggrund og vi har således ikke spurgt ind til dette, men har spurgt ind, til hvilke afdelinger deltagerne var tilknyttet. Dette dels for at opnå en bredere repræsentation af sundhedstilstanden blandt MANs medarbejdere, dels for ikke at udelukke visse sociale grupper Metode (Fælles) Vi benyttede metodetriangulering 25 idet vi både anvendte kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Den kvantitative metode er velegnet til at skabe overblik over data i talmæssig form 26. Den kvalitative metode er velegnet til at opnå en dybere forståelse og indsigt i et emne 27. Ved brug af kvantitative metoder er det således ikke muligt at få komplicerede emner uddybet gennem dialog, modsat er dette muligt gennem den kvalitative metode 28. De kvantitative data genereredes gennem udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler 29 (PSP) på 15 frivillige medarbejdere vha. antropometiske målinger. Til at bedømme resultaterne benyttede vi Wilcoxons non- parametriske test, som er det ikke- parametriske sidestykke til en parret t- test 30. En forudsætning for at lave en t- test er, at stikprøven er normalfordelt. Vores stikprøves størrelse var for lille til umiddelbart at forudsætte en normalfordeling og vi vurderede således, at der ikke var grundlag for at lave en parret t- test. Desuden lavede vi en spørgeskemaundersøgelse vha. et delvist struktureret spørgeskema til at afdække sundhedstilstanden blandt samtlige af MANs medarbejdere 31. De kvalitative data er indhentet vha. samtaler med medarbejdere i Human Resource (HR) afdelingen samt notater og udsagn fra individuelle vejlednings- og rådgivningsforløb, og i den forbindelse har vi gjort brug af motivationssamtaler 32 og coaching 33 med den frivillige gruppe. Desuden et idéværksted 34 med den ene kantineleder og arbejdsmiljøsygeplejersken 35 til at udveksle idéer til et fremtidigt samarbejde, samt et fokusgruppeinterview 36 med den frivillige gruppe til evaluering af livsstilsforløbet, som ligeledes udgør de kvalitative data. De kvalitative og 24 Illeris, 2009, s Andersen, 2009, s Launsø & Rieper, 2005, S Launsø & Rieper, 2005, S Launsø & Rieper, 2005, S Se kap. 2 Begrebsafklaring 30 Johansen, 2006, s. 91. Se desuden afsnit Se afsnit Se kap. 2 Begrebsafklaring 33 Se kap. 2 Begrebsafklaring 34 Se afsnit Se Bilag 1 - Idéværksted 36 Se afsnit 4.4 Side 8 af 80

9 kvantitative indsamlingsmetoder supplerer hinanden, og ved at benytte begge metoder muliggøres en mere dybdeborende analyse. Desuden har vi afholdt foredrag og herigennem formidlet vores sundhedsfaglige viden, samt lavet sundhedsfremmende tiltag på virksomheden. Vi har derudover udarbejdet sundhedsfacts, som dagligt blev uploaded på intranettet. 1.7 Teoretisk grundlag (Stine) Grundlaget for vores opgave er tværfaglighed, hvilket afspejles i vores valg af natur- / sundheds- samfunds - og humanvidenskabelig litteratur. Vi vil anvende følgende teoretikere til at underbygge vores overvejelser: Aaron Antonovsky ( ), som var en amerikansk medicinsk sociolog 37. Vi vil anvende Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) til at underbygge vores valg i forhold til formidling af sundhed. Vi vil sætte OAS i relation til vores sundhedsfremmende indsatser og lægge vægt på, at den enkelte oplever det som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Til belysning af Antonovskys begreb OAS har vi desuden benyttet litteratur af Jensen og Johnsen 38. Pierre Bourdieu ( ), som var en fransk professor i sociologi 39. Vi vil kort belyse Bourdieus teori om habitus, i relation til den enkeltes valg af livsstil. Til at underbygge Bourdieus teori har vi desuden anvendt litteratur af Järvinen i Andersen og Kaspersen 40. Anthony Giddens (1938- ), som er en engelsk sociolog 41. Vi har anvendt Giddens teori om øget refleksivitet i vores arbejde med sundhedsfremme til at underbygge vigtigheden af, at den enkelte føler tillid til os som sundhedsprofessionelle. Til afdækning af Giddens teori benytter vi desuden litteratur af Andersen og Kaspersen 42. Paolo Freire ( ), som var en brasiliansk pædagog og forsker 43. Vi har anvendt Freires teori om Empowerment til at tage udgangspunkt i det enkelte individs situation og tilpasse vores arbejde herefter således, at den enkelte opnår Empowerment og deraf øgede handlemuligheder. Til at anskueliggøre Empowerment har vi desuden benyttet litteratur af Andersen og Timm 44. Derudover vil vi inddrage Prochaska og DiClementes Stages of change til at afdække den enkeltes motivation i de forskellige faser i arbejdet med adfærdsændring. Til belysning af denne teori 37 Antonovsky, 2000, s Jensen og Johnsen, Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, s Andersen og Kaspersen, Andersen og Kaspersen, 2007, s Andersen og Kaspersen, Andersen og Timm, 2010, s Andersen og Timm, 2010 Side 9 af 80

10 benyttes litteratur af Prescott og Børtveit 45. Ydermere vil vi benytte os af principperne indenfor Coaching og til dette har vi anvendt litteratur af Stelter og Whitmore 46. Desuden Motivationssamtalen som er inspireret af Carl R. Rogers ( ), som var en amerikansk psykolog. Til dette benyttede vi litteratur af Miller, Rollnick og Butler 47. Natur- og sundhedsfaglig litteratur af Mahan og Escott- Stump 48, Nordic Nutrition Recommendations , Astrup, Dyerberg og Stender 50, Hessov 51 og McArdle, Katch F.I. og Katch V.L. 52. Desuden natur- og sundhedsvidenskabeligt materiale i form af rapporter, publikationer, undersøgelser og statistisk materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (SST) og Motions- og ernæringsrådet samt artikler fra Ugeskrift for læger. 1.8 Videnskabsteori (Stine) Vores uddannelse 53 er tværfaglig, idet vi igennem vores studietid har arbejdet med forskellige problemstillinger indenfor natur- / sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige områder. Vores tværfaglighed er medvirkende til, at vi får et helhedsbillede og en dybere og bredere forståelse for den samfundsmæssige udvikling og sundhedssituation, herunder hvorfor og hvordan den danske befolkning udvikler sig i forhold hertil. Opgaven er skrevet ud fra de tre videnskabsteoretiske tilgange den positivistiske (naturvidenskab), den fænomenologiske/hermeneutiske tilgang (humanvidenskab) og den kritisk- teoretiske (samfundsvidenskab) som tilsammen danner sundhedsvidenskaben 54. Ifølge Birkler er ovenstående kategorisering meget forenklet, hvilket udtrykkes gennem følgende citat: I sundhedsvidenskaben er det nødvendigt at forlade denne rigide kategorisering til fordel for et udgangspunkt i den konkrete undersøgelse og herudfra se de muligheder og begrænsninger, der ligger i de forskellige videnskabsteoretiske tilgange 55. I teorien gælder denne skarpe opdeling af de forskellige videnskabelige tilgange, men i praksis vil overgangen være mere flydende. Indenfor sundhedsvidenskab vil alle tre tilgange indgå som vigtige dele i videnskabeligt arbejde, og alle tre perspektiver vil således være flettet ind i hinanden 56. De tre perspektiver vil komme til 45 Prescott og Børtveit, Stelter et al., 2009 og Whitmore, Miller og Rollnick, 2004 og Rollnick, et al., Mahan og Escott- Stump, Nocdic Counsil og Ministers, Astrup et al., Hessov, McArdle et al., Professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i Ernæring og fysisk aktivitet. 54 Birkler, 2006, s Birkler, 2006, s Birkler, 2006, s. 46 Side 10 af 80

11 udtryk gennem vores tværfaglige arbejde i relation til sundhedsfremme, i forhold til forebyggelse 57 af livsstilsrelaterede sygdomme som type 2- diabetes og hjerte- karsygdomme, herunder fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk inaktivitet og kostens betydning for udviklingen af disse livsstilssygdomme 58. Desuden afdækkes muligheder og barrierer i forhold til det enkelte individs handlingsmønster og OAS 59 i forbindelse med livsstilsændring. Ny fortolkning For- forståelse Ny forståelses- ramme Dialog Fortolkning Fig. 1.1: Den hermeneutiske fortolkningsproces, som illustrerer vores forventede udviklingsforløb. Egen udformning inspireret af Launsø og Rieper 60. Vores for- forståelse 61 danner baggrund for vores bachelorprojekt, idet vi ønsker at klarlægge årsager og sammenhænge i forhold til ændring af sundhedsadfærd. Dette danner endvidere grundlaget for, at deltagerne tilegner sig empowerment 62. Dette vil fungere som udgangspunkt for selve formidlingsprocessen og være medvirkende til at påvirke deltagernes sundhedsadfærd. Deltagerne og vi som sundhedsprofessionelle skal med hver vores for- forståelse og forståelseshorisont 63 nå frem til en fælles forståelseshorisont 64. Igennem dialog i sundhedsformidlingen vil vi fortolke ud fra vores for- forståelse, og derved vil vi danne en ny forståelsesramme. Vi forventer herved at opnå en forståelse, som kan danne grundlag for en ny for- forståelse. Dette fremgår af figur 1.1 ovenfor. Vores for- forståelse bygger på en forventning om, at flere af de ansatte i den administrative del af MAN, hvis arbejdsopgaver er præget af 57 Se kap. 2 Begrebsafklaring 58 Launsø og Rieper, 2005, s Antonovsky, 2000, s. 37. Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring 60 Launsø og Rieper, 2005, s Birkler, 2006, s Se kap. 2 Begrebsafklaring og afsnit Ens egen personlige tilgang til verden skabt af ens forudsætninger. 64 Birkler 2006, s Side 11 af 80

12 stillesiddende kontorarbejde, har en øget risikoprofil, idet fysisk inaktivitet øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme 65. I vores for- forståelse formoder vi, at de fleste ansatte på MAN har et kendskab til Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger om kost og motion 66, men ikke lever derefter, da vi er af den overbevisning, at viden ikke nødvendigvis fører til handling. Vi er gennem vores studie blevet undervist i sundhedsfremme og forebyggelse og har fået indsigt i de primære problemstillinger og fokusområder, hvilket kan overføres til professionelt sundhedsarbejde Forskningstyper (Stine) Som følge af vores tværfaglighed tager vi udgangspunkt i den forstående -, den handlingsrettede-, den beskrivende samt den forklarende forskningstype. Vi har anvendt den forstående forskningstype 67 til at afdække motiver og mønstre bag en uhensigtsmæssig levevis i forhold til udviklingen af livsstilssygdomme. Vores arbejde vil således indeholde et fremtidsperspektiv, hvilket vi vil gøre vha. dialog under individuelle vejledningsforløb. Endvidere arbejder vi indenfor den handlingsrettede forskningstype 68, idet vi varetager et udviklingsforløb, med henblik på ændring af sundhedsadfærd. Gennem formidling af sundhed har vi videregivet vores viden med henblik på, at deltagerne opnåede en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder i forhold til at ændre sundhedsadfærd. Hensigten var, at deltagerne tilegnede sig viden og gennemgik en udviklingsproces, som inspirerede og motiverede til en livsstilsændring samt opretholdelse af denne. Den beskrivende 69 og den forklarende forskningstype 70 har vi anvendt til den natur- videnskabelige del af vores opgave, idet vi har beskrevet den fysiologiske betydning af bl.a. fysisk inaktivitet for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Vi har vha. egne data i form af resultater fra et delvist struktureret spørgeskema og antropometriske målinger, samt evidensbaseret forskning og statistiske data, udarbejdet af forskere med naturvidenskabelige baggrunde, afdækket og forklaret de fysiologiske processer og følger, en uhensigtsmæssig livsstil kan medføre. Anvendelse af den forklarende forskningstype muliggør at afdække årsag- virkningsforholdet 71. Det er afgørende at have kendskab til dels den samfundsvidenskabelig dels 65 Iversen et al., 2002, s Astrup et. Al., 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s. 20 Side 12 af 80

13 den naturvidenskabelige baggrund for udviklingen af livsstilssygdomme, da det bidrager til forståelsen af helheden. Dette kan give os en indsigt i metoder til at lave sundhedsfremmende arbejde i forhold til forebyggelse af udviklingen af livsstilssygdomme Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine) Kvalitetskriterierne for den handlingsrettede forskningstype er forbundet med, i hvilket omfang formidling af resultater fører til en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder. Den handlingsrettede forskning har således ikke opfyldt sit formål i tilfælde af, at deltagerne ikke forandrer sig. Dernæst er det afgørende om den tilsigtede forandring opnås, dvs. om forandringen går i den rigtige retning. I forhold til den forstående forskningstype benyttes en anden form for generalisering, nemlig overførbarhed 72. Dette kriterium indebærer en vurdering af, om resultater opnået i én kontekst, kan overføres til andre kontekster. Vi forventer, at resultaterne fra dette projekt vil have en høj overførbarhed samt, at vores praktiske erfaringer fra vores sundhedsfremmende og forebyggende arbejde vil kunne overføres til en hvilken som helst anden virksomhed. I forhold til den forklarende forskningstype er de væsentlige kvalitetskriterier, at årsager og virkninger er beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, hvilket ligeledes gør sig gældende inden for den beskrivende forskning. Dertil kommer kravet om, at årsag- virkningsforholdet er sandsynliggjort og ligeledes gælder det kravet om generaliserbarhed. Det afgørende for den forklarende undersøgelses anvendelse er, om de forklarende faktorer kan påvirkes. Holdninger og vaner er vanskelige at påvirke og kan indgå som en faktor i de forklarende undersøgelser, modsat i den forstående type af forskning, hvor holdninger og meninger vil være selve kernen 73. Kvalitetskriteriet for den beskrivende forskningstype er statistisk generaliserbarhed 74, som kan opnås ved, at tage en tilfældig stikprøve. For at opnå en vis generaliserbarhed kan udsagn om befolkningen baseres på et mindre og tilfældigt udvalgt udsnit af befolkningen 75. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed, som kan siges at være tilfældig udvalgt, idet det i princippet kunne have været en hvilken som helst anden virksomhed. Med hensyn til den udvalgte gruppe på 15 medarbejdere ud af 1300 mulige, er der tale om personer, som selv har tilmeldt sig, dvs. frivillige og ikke en af os tilfældigt udvalgt gruppe. Denne gruppe kan således ikke repræsenterer hele virksomheden, og det er derfor vanskeligt ud fra dette at vurdere og drage konklusioner om den generelle sundhedstilstand på stedet. Selvom den udvalgte gruppe medarbejdere ikke er 72 Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s. 15 Side 13 af 80

14 generaliserbar for hele virksomheden, kan vi ved bl.a. at udarbejde PSP, vurdere en mindre del af virksomheden og ud fra resultatet af vores målinger mm., opnå en vis generaliserbarhed. Desuden har vi opfordret samtlige medarbejdere til at udfylde et delvist struktureret spørgeskema, og afhængigt af svarprocenten kan der opnås et større indblik i den generelle sundhedstilstand på virksomheden. Jo flere besvarelser af spørgeundersøgelsen, jo mere validt resultat og mere synlig generaliserbarhed Begrebsafklaring (Stine) Coaching: Coaching satser på menneskets udviklingspotentiale og evne til at løse opgaver med en høj grad af bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed 77. Læring og udvikling ses som en proces og som en del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer 78. Coachens primære opgave er at give kvalificeret feedback og bidrage til, at fokuspersonen erkender og bearbejder sin uhensigtsmæssige oplevelses- og handlemåde 79. Empowerment: Freire udviklede begrebet Empowerment, der kan defineres som at sætte i stand til at eller at give andre evnerne til at opnå kontrol over deres livssituation 80. Empowerment kan opnås vha. aktiv deltagelse i en fælles indsats 81. Forebyggelse: Proces hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres 82. Der skelnes mellem flere typer og undergrupper af forebyggelse. I dette projekt vil fokus være på primær forebyggelse, i det denne form for forebyggelse dækker over indsatser rettet mod at mindske risikoen for at sygdom opstår, herunder at forbedre livskvalitet. Primær forebyggelse adskiller sig fra sekundær og tertiær forebyggelse, da denne indsats er rettet mod befolkningen før sygdom opstår 83. Sekundær forebyggelse handler om at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier, for derved at forkorte sygdomsforløb eller bedre prognoser. Tertiær forebyggelse er en indsats i retning af revalidering og behandling og ligger derfor uden for det traditionelle forebyggelsesbegreb 84. Samtidig vil de forebyggende indsatser forbundet med dette projekt både være individ -, og gruppeorienteret, idet indsatsen er rettet mod det enkelte individ 76 Andersen, 2009, s Stelter, 2009, s Stelter, 2009, s Stelter, 2009, s Andersen og Timm, 2010, s Andersen og Timm, 2010, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et. Al., 2009, s Kamper- Jørgensen et. Al., 2009, s. 23 Side 14 af 80

15 samt mod en gruppe 85. Desuden benytter vi os af aktiviserende forebyggelse 86, idet den enkelte selv bliver aktiv for at ændre livsstil i en sundhedsfremmende retning. Funktionsevne: Betegnes som den enkeltes evne til at udføre handlinger, der hører med til at leve et normalt og varieret liv 87. Graden af funktionsevne har stor betydning for individets livskvalitet, men er desuden en prædiktor for bl.a. dødelighed, sygdom, medicinforbrug, institutionsanbringelse, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet samt sociale hjælpeforanstaltninger 88. Habitus: Bourdieu udviklede begrebet Habitus, som er afgørende for den enkeltes tanke - og handlemåder. Habitus er et system af foranderlige dispositioner, som individet opfatter, bedømmer og handler igennem 89. Livsstilssygdomme: Kan helt eller delvis skyldes befolkningens levevaner. Epidemiologiske undersøgelser har påvist, at livsstil, f.eks. i form af tobaksrygning, alkoholmisbrug, uhensigtsmæssig kost og utilstrækkelig motion, kan øge risikoen for en række sygdomme, heriblandt hjerte- karsygdomme, visse former for kræft, herunder bryst- og tyktarmskræft, type 2- diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression 90. Livsstilsændring: Ændring af vaner relateret til livsstilsfaktorer, som er medvirkende årsager til livsstilssygdomme. Eks. på livsstilsændringer, rygeophør, ændrede kostvaner, reducering af alkoholforbrug samt af øgning i fysisk aktivitetsniveau 91. Motivation: Motivation består af tre elementer: parathed, villighed og evne 92. Disse tre knytter sig til graden af et individs ønske om at forandre sig, dvs. den selvoplevede vigtighed af en given forandring og tiltro til egne evner, samt at individet er parat til at foretage forandringen. Trods en opfattelse af høj vigtighed og tro er det ikke nødvendigvis nok til at medføre en forandring, idet individet samtidig skal føle sig parat. Motivationssamtalen: Ifølge Miller og Rollnicks definition af den motiverende samtale respekterer denne klientens autonomi til selv at vælge. Tilgangen bygger på samarbejde, hvor 85 Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19: Pierre Bourdieu, s Kiens et. Al., 2007, s Prescott og Børtveit, 2005, s Miller og Rollnick, 2004, s Side 15 af 80

16 rådgiveren fremkalder klientens egen indre motivation og ressourcer til forandring. Desuden skal rådgiveren have troen på, at den enkelte rummer den nødvendige motivation og evne, som skal fremkaldes og ikke påtvinges 93. Oplevelse af sammenhæng (OAS): Begrebet OAS er udviklet af Antonovsky. Teorien bygger på en salutogenetisk 94 tilgang til sundhed, som har fokus på årsagen til, at mennesker (for)bliver sunde, modsat den patogenetiske 95 tilgang som tager udgangspunkt i årsagen til, at mennesker bliver syge. Begrebet OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og udgør tilsammen individets samlede grad af OAS, som er et udtryk for individets evne til at mestre forskellige situationer i livet 96. Patogenese: Måder, hvorpå sygdom opstår og hvordan sygdom udvikles, herunder sygdomsmekanismer 97. Risikoadfærd: Usund adfærd (se livsstil ovenfor), som påvirker helbredet i negativ retning og øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme 98. Salutogenese: Skabelse af sundhed faktorer og mekanismer bag sundhedsudviklingen 99. Selvvurderet helbred: Begrebet dækker over det enkelte menneskes opfattelse af sin helbredssituation dvs. en subjektiv vurdering, som tager udgangspunkt i individets egen opfattelse af dets fysiske, psykiske samt sociale situation 100. Stages of change: Prochaska og DiClemente har udviklet Stages of change 101 modellen til at beskrive ændringsprocessen fra den første oplevelse af negative konsekvenser, via beslutningstagen, til varig ændring af adfærd. Sundhed: Vi vil anvende Antonovskys sundhedsbegreb; Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have oplevelsen af sammenhæng, dvs. følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed 102. Derudover vil vi anvende WHOs (World Health Organization) definition fra 93 Miller og Rollnick, 2004, s Antonovsky, 2000, s Jensen og Johnsen, 2009, s Antonovsky, 2000, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Prescott og Børtveit, 2005, s. 71 Side 16 af 80

17 1986; Sundhed er en ressource i hverdagen og ikke målet i livet, det er et positivt begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer 103. Samt WHO s definition fra 1948: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed men også en tilstand af fuldstændig fysisk, socialt og psykisk velbefindende 104. Sundhedsadfærd og livsstil: Begge begreber benyttes om menneskers handlinger, som har enten positiv eller negativ indflydelse på helbredet 105. Sundhedsadfærd og livsstil omfatter bevidste, overlagte og vaneprægede handlinger, som har indflydelse på sundheden og begge begreber afspejler individets sociale og kulturelle identitet. Sundhedsadfærd knytter sig til det enkelte menneskes adfærd eller handlinger, mens livsstil benyttes til at beskrive adfærdsmønstre i grupper af mennesker. Livsstilen formes af faktorer som rygning, alkoholforbrug, kostvaner og motion 106. Sundhedsfremme: Proces, som har til formål at gøre den enkelte i stand til, både individuelt og kollektivt, at skabe kontrol over forhold, der har betydning for individets sundhed for derigennem at forbedre deres sundhed 107. Begrebet dækker over det at holde raske mennesker raske og kan sammenholdes med begrebet primær forebyggelse 108. I sundhedsfremmende arbejde er fokus rettet mod sundhed frem for sygdom. Der fokuseres således på, hvad der holder individer raske og ikke på, hvad der gør dem syge. Ydermere fokuseres der på handlemuligheder i stedet for risici 109. Sundhedspolitik: Defineres som et redskab til at danne ramme om konkrete sundhedsindsatser, herunder retningslinjer for at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen 110. Sundhedsprofil: Begrebet sundhedsprofil blev introduceret i Danmark i begyndelsen af 1980érne 111. Sundhedsprofiler belyser sundhedsforhold, som kan have indflydelse på sundhedstilstanden, konsekvenser af sygdom, og den indsats der skal til, for at påvirke sundhedstilstanden og kan således benyttes til at afdække aktuelle sundhedsproblemer 112. En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af et områdes eller en befolknings sundhedsforhold. Det 102 Jensen og Johnsen, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Se definition på forebyggelse 109 Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Andreasen et al., 2009, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s. 145 Side 17 af 80

18 kan være lokale eller amtslige sundhedsprofiler, som f.eks. dækker en kommune eller en bydel eller nationale sundhedsprofiler, der dækker hele landet 113. En sundhedsprofil tager typisk udgangspunkt i sundhed og sygelighed og omfatter: helbredsprofil dvs. en beskrivelse af sundhed, sygelighed og dødelighed, livsstilsprofil dvs. befolkningens sundhedsvaner vedrørende kost, motion, tobak, alkohol, sex, fritid, indstilling til tilværelsen etc., levevilkårsprofil dvs. angivelse af sociale forhold, bolig, miljø, uddannelse, indkomst etc., sundhedsvæsensprofil dvs. oplysninger om ressourcerne i sundhedsvæsenet, deres mængde og anvendelse, borgernes forbrug, målopfyldelse med hensyn til kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed samt demografisk profil, dvs. befolkningens fordeling på køn, alder, socialgruppe, urbanisering etc Sundhedsprofilbegrebet er udvidet til også at omfatte individrettede typer af sundhedsprofiler heriblandt PSP. I dag tilbydes udarbejdelse af PSP af private konsulentvirksomheder og offentlige centre. PSP er ikke en patenteret metode og har således ikke en ufravigelig fremgangsmåde og kan derfor variere afhængig af udbyder 115. Sundhedsstrategi: Defineres som måden en virksomhed forholder sig til sundhed på. At arbejde strategisk med sundhedsfremme betyder, at sundhed er en del af virksomhedens værdisæt og indgår i ledelsesmæssige beslutninger. Virksomheden udarbejder målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme, og opfyldelsen af disse målsætninger måles årligt. For at arbejdet med sundhedsfremme på et strategisk niveau skal sundhedsfremme være en del af virksomhedens daglige drift 116. Øget refleksivitet: Giddens kendetegner det moderne samfund ved øget refleksivitet, som værende med til at skabe usikkerhed og tvivl hos individet. Dette skyldes, at ny viden konstant revideres og den enkelte stilles hermed konstant overfor nye valgsituationer. Derfor bliver tillid til andre mennesker og systemer af afgørende betydning for menneskets udvikling og handlemuligheder Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Petersen, 2004, s Andreasen et al., 2009, s Andersen og Kaspersen, 2007, s Side 18 af 80

19 3. Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse 3.1 Samfundsmæssig udvikling (Mette) Vores kroppe har igennem årtusinder udviklet sig, som følge af et aktivt liv som samlere, jægere og senere som bønder i et landbrugssamfund 118. Igennem det 21. århundrede har danskerne herefter ændret livsstil til et mere fysisk inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden 119, der samtidig har gjort os til mere dynamiske velfærdsborgere. Udviklingen er samtidig årsags- sammenhængende med, at vi har ændret os fra Homo ludens 120 til homo sedans 121 ; vi sidder hellere og ser sport i tv, frem for selv at dyrke den 122. Desværre forstår mange ikke vigtigheden af at holde vores genetisk aktive kroppe, aktive. Hans Bondes udtalelse er sigende i denne sammenhæng: Det er et paradoks, at de fleste mennesker kan forstå, at en bil ruster, når den ikke bruges og vedligeholdes, men den samme erkendelse er ikke nær så udbredt, når det gælder menneskekroppen 123. Udover den fysiske ændring gennem generationer har kosten også ændret sig til en mere energiholdig kost med overvejende kulhydrater herunder sukker. Snacking, fastfood, slankekure i for store mængder er faktorer der alle bidrager til uhensigtsmæssig levevis 124. Ved at få folk til at ændre livsstil til sundere og mere varieret kost, samt mere fysisk aktivitet, vil risikoen for livsstilssygdomme nedbringes 125. Alene overvægt udgør en stor risiko for udvikling af hjerte- karsygdomme, diabetes og brystkræft 126. Ved at holde en normalvægt vil denne risiko mindskes betydeligt. Vores kostvaner styres af samfundsudviklingen i forhold til fødevareindustriens udvikling, vores indkøbs- og madlavningsvaner, vores kultur og bevidsthed, samt vores oplevelse af mad herunder lyst 127, der går tilbage til spædbarnsstadiet, hvor amningen forbindes med mad, lyst, trøst og tilfredsstillelse 128. Som udgangspunkt er mennesket altædende og har derfor 118 Bonde, 2003, s Bonde, 2003, s Det legende menneske. 121 Det stillesiddende menneske. 122 Bonde, 2003, s Bonde, 2003, s Stang, 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 8 Nutrition in adolescence, s Dodd 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s Dodd, 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Hvad styrer kostvanerne?, s Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s. 219 Side 19 af 80

20 uendelige muligheder for at spise varieret og tilpasse sig en vis kost 129, men da samfundet er i konstant forandring og under indflydelse af indførsel da fødevarer fra andre lande i dag er muligt, har vores kost ændret sig. Derudover er den stigende tilgang til convience food og fastfood med til, at vi i dag spiser mere usundt, især i form af fedtholdige fødevarer Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) Undersøgelser viser at 47 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI > 25), heraf er 54 % mænd, 39 % kvinder og 13 % af den samlede gruppe i kategorien svært overvægtige 131. Denne gruppe af befolkningen ligger i højrisikogruppen for en lang række livsstilssygdomme, og flere undersøgelser viser, at ca. hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme 132. Ifølge WHO er 70 % af sygdomsbyrden i verden relateret til kroniske livsstilssygdomme, og i Danmark er det følgende lidelser: hjerte- karsygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser, muskel- og skeletlidelser samt allergiske lidelser, som forvolder problemer 133. De livsstilsrelaterede sygdomme er oftest et resultat af en fedt- og kulhydratholdig kost samt en inaktiv hverdag. SSTs bud på, hvor mange inaktive danskere, der ikke overholder anbefalingerne om fysisk aktivitet, er % 134 på trods af at de anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dage 135. Dertil er hospitalsindlæggelser i Danmark, relateret til fysisk inaktivitet årligt 136. SST har i 2010 lavet en større undersøgelse omkring danskernes selvvurderede helbred 137, som viser, at 12 % af de adspurgte kvinder betegnede deres helbred som værende fysisk dårligt, mens det for mændene var 8,1 % 138. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema med 52 spørgsmål, hvoraf godt personer fordelt i hele Danmark har svaret ,9 % af de adspurgte vurderer således sig selv som værende ved godt fysisk helbred. Dette svarer til personer, hvis tallet føres ud til resten af befolkningen 140. På trods af den høje procentdel var der i mænd og kvinder i alderen år, der blev akut indlagt, alene 129 Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s Ovesen, 2006, i Astrup et al., kap. 20 Danskernes kost fra ca , s Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Kiens et al., 2007, s Sundhedsstyrelsen: 13/ Kiens et al. 2007, s Se kap. 2 Begrebsafklaring 138 Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Danmarks statistikbank: (http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/saveselections.asp)13/ Side 20 af 80

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Sundhedsfremme på arbejdspladsen Indholdsfortegnelse Selvskreven artikel 2 Argumenter for selvskreven artikel. 4 Portfolio... 6 Refleksion over læringsmål...... 6 One page 7 Bilag.... 8 - Poster Side 1 af 10 Sundhedsfremme på arbejdspladsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget

Notat. Revision af sundhedsordningen. Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation. Til: MED udvalget Notat Danske Fysioterapeuter Politik & kommunikation Til: MED udvalget Revision af sundhedsordningen Sundhedsfremme og forebyggelse bør indtænkes strategisk, være forankret i organisationens vision og

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel

SUNDHEDSTJEK. fokus på medarbejdertrivsel SUNDHEDSTJEK fokus på medarbejdertrivsel et SUNDHEDSTEGN... når virksomheden tager medansvar for de ansattes sundhed og trivsel Tag del i medarbejdersundheden det betaler sig! Det moderne samfund med overflod

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed Af Maria Kristiansen Cand.scient.san.publ., ph.d.-studerende Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen

Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Sundhedsfremme og empowerment i hverdagen Set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring, PD.

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere