Resumé (Mette) Abstract (Mette)

Transkript

1 Indhold Resumé (Mette)...3 Abstract (Mette)...3 Læsevejledning (Stine) Indledning Baggrund og relevans (Mette) Formål (Stine) Målgruppe (Stine) Problemformulering (Fælles) Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) Metode (Fælles) Teoretisk grundlag (Stine) Videnskabsteori (Stine) Forskningstyper (Stine) Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine) Begrebsafklaring (Stine) Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Samfundsmæssig udvikling (Mette) Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) Handlebarrierer (Stine) Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen (Stine) Gevinster ved sundhedsfremme (Stine) MAN Diesel & Turbo Beskrivelse af virksomheden (Mette) Baggrund (Stine) Etiske overvejelser (Mette) Eksisterende sundhedsfremmende tilbud på MAN (Mette) Vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Livsstilsforløbet Kvit & Fit i praksis (Stine) Metodekritik Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) Resultater af praktikforløbet...45 Side 1 af 80

2 5.1 Vurdering af vores sundhedsfremmende tiltag (Mette) Vurdering af livsstilsforløbet (Stine) Vurdering af medarbejdernes sundhedstilstand på MAN (Mette) Ændring af sundhedsadfærd Baggrund (Stine) Motivationssamtaler (Stine) Coaching (Mette) Stages of Change (Mette) Empowerment (Mette) Oplevelse af sammenhæng OAS (Stine) Kost- og motionsvejlederens rolle (Stine) Fysiologiske faktorer Fysisk inaktivitet vs. fysisk aktivitet (Mette) Metabolisk fitness (Stine) Fysisk aktivitet i forbindelse med vægttab (Stine) Det metaboliske syndrom (Mette) Type 2- diabetes (Mette) Hjerte- karsygdomme (Mette) kostens sammensætning og betydning i relation til overvægt (Stine) Konklusion og perspektivering (Fælles)...72 Litteraturliste...74 Litteratur...74 Rapporter...77 Artikler...78 Hjemmesider...78 Bilagsliste...80 Side 2 af 80

3 Resumé (Mette) Den samfundsmæssige udvikling har medført, at den enkelte dansker er mindre fysisk aktiv end tidligere. Samtidig har kostsammensætningen ændret sig, og dette har indflydelse på udviklingen af en lang række livsstilssygdomme. De afledte konsekvenser heraf ligger til grund for vigtigheden af sundhedsfremme og forebyggelse. Da den enkelte bruger en stor del af sine vågne timer på arbejdspladsen, er det et oplagt sted, at sætte ind med sundhedsfremmende indsatser. Denne opgave har til formål at klarlægge muligheder samt barrierer ved sundhedsfremme på arbejdspladsen. Vi har ud fra en række redskaber, herunder motiverende samtaler og coaching samt kost- og træningsplanlægning, udviklet et koncept, der med fordel kan implementeres på virksomheder. Ved at forbedre sundhedstilstanden blandt medarbejderne vil der kunne opnås bedre trivsel, større effektivitet, mindre sygdom samt mere tilfredse medarbejdere. Således vil dette gavne den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet som helhed. Vi har afdækket de konsekvenser uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, herunder kost- og motionsvaner medfører, såsom; overvægt/adipositas, type2- diabetes, hjerte- karsygdomme samt det metaboliske syndrom. Under vores praktikophold på MAN Diesel og Turbo har vi genereret data til at understøtte teorien. Dette har vi gjort vha. et livsstilsforløb med 15 frivillige, ved tværfagligt samarbejde med arbejdsmiljøsygeplejersken og en af kantinelederne samt generel sundhedsfremme, og dette ligger til grund for vores resultater samt den grundliggende idé til konceptet. Abstract (Mette) The development of the Danish society has led to less physical activity than previously. The nutritional composition has changed as well and this has influenced the development of a wide range of lifestyle diseases. The consequences of these changes are considered the main reason why it is so important to promote health and encourage prevention. Since people spend a great deal of their woken hours at work, it is an obvious issue for health promotion efforts. This assignment aims to identify opportunities as well as barriers in promoting health in the place of work. We have used several tools including motivational conversations coaching and prepared diet- and exercise planning, to develop a concept that can be implemented in different companies. By improving the health of the employees, they will be able to achieve greater Side 3 af 80

4 wellbeing, efficiency, less diseases and a more positive attitude. The result will not only benefit the company but also the employees, as well as the general society. We have uncovered the consequences that inappropriate health behaviours including diet and exercise habits will result in, such as overweight/obesity, type 2- diabetes, cardiovascular disease and the metabolic syndrome. During our internship at MAN Diesel & Turbo we generated data to support the theory. We have done so using a group of 15 volunteers, through interdisciplinary collaboration with the nurse on site and one of the canteen managers, plus our general health promotion being the basis for our results and the main idea for the concept. Læsevejledning (Stine) Opgaven er opbygget af 8 kapitler. Vi har illustreret ansvarsfordelingen for de enkelte afsnit ved hver overskrift, således at det fremgår dels af indholdsfortegnelsen, dels i selve opgaven. Efter det følgende indledende kapitel følger i kapitel 2 en alfabetisk oversigt over definitioner på begreber anvendt i opgaven. Første gang et begreb nævnes i opgaven vil det være markeret med fed. I kapitel 3 tegnes et overordnet billede af samfundets sundhedsudvikling og situation i dag. Desuden vil betydningen af sundhedsfremmende - og forebyggende indsatser på arbejdspladsen blive belyst, herunder fordelene for den enkelte medarbejder, virksomheden og samfundet forbundet hermed. I kapitel 4 beskrives virksomheden, som udgjorde vores praktiksted og der redegøres for virksomhedens nuværende sundhedsfremmende tilbud, vores sundhedsfremmede tiltag, samt en kritisk vurdering af de anvendte metoder i relation til vores sundhedsfremmende arbejde. I kapitel 5 følger resultaterne af vores sundhedsfremmende arbejde, herunder en vurdering af sundhedstilstanden på virksomheden. I kapitel 6 sættes fokus på adfærdsændring herunder afdækkes barrierer og muligheder i forbindelse hermed, og vores rolle som kost- og motionsvejledere belyses i relation til ændringsarbejdet. I kapitel 7 sættes fokus på de fysiologiske faktorer i relation til fysisk (in)aktivitet, herunder komplikationer forbundet med en fysisk inaktiv livsstil og kostens betydning i relation til overvægt. I kapitel 8 sammenfattes opgaven til en samlet konklusion og afslutningsvist perspektiveres resultatets brugbarhed til andre relaterede sammenhænge, herunder virksomheder, som ønsker at fremme sundheden blandt sine ansatte og øge den generelle sundhedstilstand. Derefter følger en komplet litteraturliste med litteratur, rapporter og artikler samt hjemmesider anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af opgaven. Dernæst følger en bilagsliste med en oversigt over vedhæftede bilag. Side 4 af 80

5 I Bilagsmaterialet findes bl.a. spørgeskemabesvarelser, transskribering af fokusgruppeinterview samt andet relevant materiale, som der henvises til i opgaven. I alt 13 bilag vedhæftet. 1. Indledning 1.1 Baggrund og relevans (Mette) I løbet af de sidste 50 år er fysisk inaktivitet blevet en stigende risikofaktor for præmatur sygdom og død som følge af, at en stor del af befolkningen i Danmark og mange andre lande har tilegnet sig en livsstil 1 uden fysisk aktivitet 2. Dette skyldes at arbejde, husarbejde og transportformer er blevet mere mekaniseret og kravene til fysisk aktivitet i hverdagen er markant reduceret. I dag er der således få typer arbejde, som er kendetegnet ved et sundt aktivitetsniveau og derfor er fysisk aktivitet i fritiden i stigende grad vigtig for sundhedstilstanden. Tilmed har kostsammensætningen ændret sig til en mere energiholdig kost, som ligeledes er medvirkende årsag til en række livsstilssygdomme 3 heriblandt hjerte- karsygdomme, visse former for kræft herunder bryst- og tyktarmskræft, type2- diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression 4. Danskerne tilbringer megen tid på arbejdet, hvoraf størstedelen som nævnt primært er kendetegnet som stillesiddende arbejde og dette, kombineret med en inaktiv fritid, udgør en væsentlig risiko for livsstilsrelaterede sygdomme 5. Der er derfor et stort potentiale i at arbejde med sundhedsfremme 6 på arbejdspladsen. En forbedret sundhed 7 blandt medarbejderne giver gevinster bl.a. i form af lavere sygefravær, et velfungerende arbejdsmiljø og dermed øget produktivitet. Dette gør virksomheden til en mere attraktiv arbejdsplads i forhold til, at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Social støtte, gode kommunikationskanaler, forbillede for sund adfærd samt en bekvemhedsfaktor for de ansatte, er nogle af grundene til, at der bør sættes ind på arbejdspladsen 8. Undersøgelser har desuden vist, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har en positiv virkning på opfattelsen af arbejdspladsen og ledelsen 9. Flere arbejdspladser har ryge- og alkoholpolitikker, tiltag i forhold til sundere kantinemad samt privatforsikringer og motionscenter på virksomheden 10. Dog har kun få virksomheder tilknyttet en kost- og 1 Se kap. 2 Begrebsafklaring 2 Saltin og Pilegaard, 2002, s Iversen et. Al., 2002, s Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring 4 Kiens et. Al., 2007, s Petersen, 2004 s Se kap. 2 Begrebsafklaring 7 Se kap. 2 Begrebsafklaring 8 Petersen, 2004, s Arbejdsmiljørådet, 2009, s Arbejdsmiljørådet, 2009, s. 1 Side 5 af 80

6 motionsvejleder/sundhedskonsulent. Vi vil i denne opgave redegøre for vigtigheden af at have en kost- og motionsvejleder tilknyttet arbejdspladsen. Derudover vil vi belyse muligheder og barrierer som etik og økonomi samt manglende motivation 11. I vores profession som sundhedsformidlere er det vigtigt ikke udelukkende at generere data til eksempelvis en sundhedsprofil 12, men også at arbejde med at forstå den enkelte medarbejder for at vejlede bedst muligt. Medarbejderen og dennes valg skal respekteres og herunder retten til at vælge skal være til stede, da dette motiverer til ændring af adfærd. Af etiske årsager er det vigtigt at bibeholde grænsen mellem arbejds- og privatsfæren således, at sundhedsfremmende tiltag ikke opfattes som indblanding i medarbejderens fritid og livsstil 13. Sundhedstjek, herunder udarbejdelse af sundhedsprofiler, er en effektiv metode at benytte til sundhedsfremmende initiativer på arbejdspladsen i forhold til at forebygge udvikling af livsstilssygdomme. Der sættes her fokus på den enkelte medarbejders sundhed, og dette har vist sig at påvirke den enkeltes risikoadfærd 14 positivt Formål (Stine) Formålet med vores bacheloropgave er at generere viden i forhold til sundhedsfremme på arbejdspladsen. Derudover er formålet at udvikle et sundhedskoncept, som kan implementeres på virksomheder. Konceptet kan forbedre den enkelte medarbejders sundhed og dermed den generelle sundhedstilstand på en virksomhed som helhed. 1.3 Målgruppe (Stine) Projektets målgruppe er først og fremmest censor og eksaminator. Ydermere kan projektet anvendes af sundhedsfagligt personale, der arbejder med forebyggelse og sundhedsfremmende projekter i forhold til at udvikle og forbedre forebyggende og/eller sundhedsfremmende tiltag på arbejdspladser. Beslutningstagere og andre ressourcepersoner kan ligeledes drage nytte af projektet til at opstille målrettede indsatser, samt formidle og igangsætte sundhedsinitiativer. 11 Se kap. 2 Begrebsafklaring 12 Se kap. 2 Begrebsafklaring 13 Petersen, 2004, s Se kap. 2 Begrebsafklaring 15 Petersen, 2004, s. 23 Side 6 af 80

7 1.4 Problemformulering (Fælles) Hvordan kan vi som kost- og motionsvejledere gennem sundhedsfremmende arbejde være med til at fremme motivation hos den enkelte medarbejder, til ændring af sundhedsadfærd med henblik på varig livsstilsændring 16 og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme? 1.5 Genstandsfelt og afgrænsning (Mette) Genstandsfeltet udgøres af en gruppe på 15 medarbejdere i alderen år, som frivilligt har deltaget i vores livsstilsforløb 17 under vores praktik på MAN Diesel & Turbo 18. Desuden har vores yderligere sundhedsfremmende tiltag været rettet mod samtlige medarbejdere på virksomheden. I opgaven har vi valgt at betegne os som kost- og motionsvejledere og ikke sundhedskonsulenter 19. I arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme på MAN har vi valgt at afgrænse os til udelukkende at fokusere på den enkeltes risikoadfærd i forhold til kost- og motionsvaner. De fleste livsstilssygdomme har dog flere samvirkende årsager ud over selve livsstilen. Andre faktorer, f.eks. arvelige forhold, har betydning for sygdommenes opståen 20. Vi har desuden valgt at afgrænse os fra at gå i dybden med komplikationer som kræft, knogleskørhed samt depression, og dermed har vi valgt udelukkende at fokusere på type 2- diabetes og hjerte- karsygdomme, idet disse er direkte relateret til overvægt og fysisk inaktivitet 21. Da 13 ud af de 15, gruppen bestod af, havde et ønske om vægttab, har vi valgt at fokusere på kostens betydning i forhold til vægttab og at afgrænse os fra at vurdere kostens betydning i forhold til optimering af træning. Vi har valgt at afgrænse deltagerantallet i vores livsstilsforløb til 15 personer ud af de ca mulige medarbejdere på virksomheden 22. Desuden har vi afgrænset os fra at tage højde for et bestemt Body Mass Index (BMI) 23 i udvælgelsen af deltagere. Vi har afgrænset os fra at spørge ind til deltagernes alkohol- og rygevaner således, at det ikke blev et kriterium for deltagelse, idet vi ikke ville udelukke eventuelle interesserede deltagere på denne baggrund. 16 Se kap. 2 Begrebsafklaring 17 Se afsnit MAN Diesel & Turbo, Teglholmsgade 41, 2450 København SV 19 I andre sammenhænge f.eks. i et fremtidigt job vil betegnelsen sundhedskonsulent muligvis være mere dækkende. 20 Gyldendals åbne encyklopædi: 24/ Kummel i Mahan & Escott- Stump, 2008, s Tal fra HR afdelingen 23 Se afsnit 4.6 Side 7 af 80

8 Dertil har vi valgt at afgrænse os fra deltagernes sociale- og uddannelsesmæssige baggrund og vi har således ikke spurgt ind til dette, men har spurgt ind, til hvilke afdelinger deltagerne var tilknyttet. Dette dels for at opnå en bredere repræsentation af sundhedstilstanden blandt MANs medarbejdere, dels for ikke at udelukke visse sociale grupper Metode (Fælles) Vi benyttede metodetriangulering 25 idet vi både anvendte kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder. Den kvantitative metode er velegnet til at skabe overblik over data i talmæssig form 26. Den kvalitative metode er velegnet til at opnå en dybere forståelse og indsigt i et emne 27. Ved brug af kvantitative metoder er det således ikke muligt at få komplicerede emner uddybet gennem dialog, modsat er dette muligt gennem den kvalitative metode 28. De kvantitative data genereredes gennem udarbejdelse af personlige sundhedsprofiler 29 (PSP) på 15 frivillige medarbejdere vha. antropometiske målinger. Til at bedømme resultaterne benyttede vi Wilcoxons non- parametriske test, som er det ikke- parametriske sidestykke til en parret t- test 30. En forudsætning for at lave en t- test er, at stikprøven er normalfordelt. Vores stikprøves størrelse var for lille til umiddelbart at forudsætte en normalfordeling og vi vurderede således, at der ikke var grundlag for at lave en parret t- test. Desuden lavede vi en spørgeskemaundersøgelse vha. et delvist struktureret spørgeskema til at afdække sundhedstilstanden blandt samtlige af MANs medarbejdere 31. De kvalitative data er indhentet vha. samtaler med medarbejdere i Human Resource (HR) afdelingen samt notater og udsagn fra individuelle vejlednings- og rådgivningsforløb, og i den forbindelse har vi gjort brug af motivationssamtaler 32 og coaching 33 med den frivillige gruppe. Desuden et idéværksted 34 med den ene kantineleder og arbejdsmiljøsygeplejersken 35 til at udveksle idéer til et fremtidigt samarbejde, samt et fokusgruppeinterview 36 med den frivillige gruppe til evaluering af livsstilsforløbet, som ligeledes udgør de kvalitative data. De kvalitative og 24 Illeris, 2009, s Andersen, 2009, s Launsø & Rieper, 2005, S Launsø & Rieper, 2005, S Launsø & Rieper, 2005, S Se kap. 2 Begrebsafklaring 30 Johansen, 2006, s. 91. Se desuden afsnit Se afsnit Se kap. 2 Begrebsafklaring 33 Se kap. 2 Begrebsafklaring 34 Se afsnit Se Bilag 1 - Idéværksted 36 Se afsnit 4.4 Side 8 af 80

9 kvantitative indsamlingsmetoder supplerer hinanden, og ved at benytte begge metoder muliggøres en mere dybdeborende analyse. Desuden har vi afholdt foredrag og herigennem formidlet vores sundhedsfaglige viden, samt lavet sundhedsfremmende tiltag på virksomheden. Vi har derudover udarbejdet sundhedsfacts, som dagligt blev uploaded på intranettet. 1.7 Teoretisk grundlag (Stine) Grundlaget for vores opgave er tværfaglighed, hvilket afspejles i vores valg af natur- / sundheds- samfunds - og humanvidenskabelig litteratur. Vi vil anvende følgende teoretikere til at underbygge vores overvejelser: Aaron Antonovsky ( ), som var en amerikansk medicinsk sociolog 37. Vi vil anvende Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) til at underbygge vores valg i forhold til formidling af sundhed. Vi vil sætte OAS i relation til vores sundhedsfremmende indsatser og lægge vægt på, at den enkelte oplever det som begribeligt, håndterbart og meningsfuldt. Til belysning af Antonovskys begreb OAS har vi desuden benyttet litteratur af Jensen og Johnsen 38. Pierre Bourdieu ( ), som var en fransk professor i sociologi 39. Vi vil kort belyse Bourdieus teori om habitus, i relation til den enkeltes valg af livsstil. Til at underbygge Bourdieus teori har vi desuden anvendt litteratur af Järvinen i Andersen og Kaspersen 40. Anthony Giddens (1938- ), som er en engelsk sociolog 41. Vi har anvendt Giddens teori om øget refleksivitet i vores arbejde med sundhedsfremme til at underbygge vigtigheden af, at den enkelte føler tillid til os som sundhedsprofessionelle. Til afdækning af Giddens teori benytter vi desuden litteratur af Andersen og Kaspersen 42. Paolo Freire ( ), som var en brasiliansk pædagog og forsker 43. Vi har anvendt Freires teori om Empowerment til at tage udgangspunkt i det enkelte individs situation og tilpasse vores arbejde herefter således, at den enkelte opnår Empowerment og deraf øgede handlemuligheder. Til at anskueliggøre Empowerment har vi desuden benyttet litteratur af Andersen og Timm 44. Derudover vil vi inddrage Prochaska og DiClementes Stages of change til at afdække den enkeltes motivation i de forskellige faser i arbejdet med adfærdsændring. Til belysning af denne teori 37 Antonovsky, 2000, s Jensen og Johnsen, Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, s Andersen og Kaspersen, Andersen og Kaspersen, 2007, s Andersen og Kaspersen, Andersen og Timm, 2010, s Andersen og Timm, 2010 Side 9 af 80

10 benyttes litteratur af Prescott og Børtveit 45. Ydermere vil vi benytte os af principperne indenfor Coaching og til dette har vi anvendt litteratur af Stelter og Whitmore 46. Desuden Motivationssamtalen som er inspireret af Carl R. Rogers ( ), som var en amerikansk psykolog. Til dette benyttede vi litteratur af Miller, Rollnick og Butler 47. Natur- og sundhedsfaglig litteratur af Mahan og Escott- Stump 48, Nordic Nutrition Recommendations , Astrup, Dyerberg og Stender 50, Hessov 51 og McArdle, Katch F.I. og Katch V.L. 52. Desuden natur- og sundhedsvidenskabeligt materiale i form af rapporter, publikationer, undersøgelser og statistisk materiale udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (SST) og Motions- og ernæringsrådet samt artikler fra Ugeskrift for læger. 1.8 Videnskabsteori (Stine) Vores uddannelse 53 er tværfaglig, idet vi igennem vores studietid har arbejdet med forskellige problemstillinger indenfor natur- / sundheds-, samfunds- og humanvidenskabelige områder. Vores tværfaglighed er medvirkende til, at vi får et helhedsbillede og en dybere og bredere forståelse for den samfundsmæssige udvikling og sundhedssituation, herunder hvorfor og hvordan den danske befolkning udvikler sig i forhold hertil. Opgaven er skrevet ud fra de tre videnskabsteoretiske tilgange den positivistiske (naturvidenskab), den fænomenologiske/hermeneutiske tilgang (humanvidenskab) og den kritisk- teoretiske (samfundsvidenskab) som tilsammen danner sundhedsvidenskaben 54. Ifølge Birkler er ovenstående kategorisering meget forenklet, hvilket udtrykkes gennem følgende citat: I sundhedsvidenskaben er det nødvendigt at forlade denne rigide kategorisering til fordel for et udgangspunkt i den konkrete undersøgelse og herudfra se de muligheder og begrænsninger, der ligger i de forskellige videnskabsteoretiske tilgange 55. I teorien gælder denne skarpe opdeling af de forskellige videnskabelige tilgange, men i praksis vil overgangen være mere flydende. Indenfor sundhedsvidenskab vil alle tre tilgange indgå som vigtige dele i videnskabeligt arbejde, og alle tre perspektiver vil således være flettet ind i hinanden 56. De tre perspektiver vil komme til 45 Prescott og Børtveit, Stelter et al., 2009 og Whitmore, Miller og Rollnick, 2004 og Rollnick, et al., Mahan og Escott- Stump, Nocdic Counsil og Ministers, Astrup et al., Hessov, McArdle et al., Professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i Ernæring og fysisk aktivitet. 54 Birkler, 2006, s Birkler, 2006, s Birkler, 2006, s. 46 Side 10 af 80

11 udtryk gennem vores tværfaglige arbejde i relation til sundhedsfremme, i forhold til forebyggelse 57 af livsstilsrelaterede sygdomme som type 2- diabetes og hjerte- karsygdomme, herunder fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk inaktivitet og kostens betydning for udviklingen af disse livsstilssygdomme 58. Desuden afdækkes muligheder og barrierer i forhold til det enkelte individs handlingsmønster og OAS 59 i forbindelse med livsstilsændring. Ny fortolkning For- forståelse Ny forståelses- ramme Dialog Fortolkning Fig. 1.1: Den hermeneutiske fortolkningsproces, som illustrerer vores forventede udviklingsforløb. Egen udformning inspireret af Launsø og Rieper 60. Vores for- forståelse 61 danner baggrund for vores bachelorprojekt, idet vi ønsker at klarlægge årsager og sammenhænge i forhold til ændring af sundhedsadfærd. Dette danner endvidere grundlaget for, at deltagerne tilegner sig empowerment 62. Dette vil fungere som udgangspunkt for selve formidlingsprocessen og være medvirkende til at påvirke deltagernes sundhedsadfærd. Deltagerne og vi som sundhedsprofessionelle skal med hver vores for- forståelse og forståelseshorisont 63 nå frem til en fælles forståelseshorisont 64. Igennem dialog i sundhedsformidlingen vil vi fortolke ud fra vores for- forståelse, og derved vil vi danne en ny forståelsesramme. Vi forventer herved at opnå en forståelse, som kan danne grundlag for en ny for- forståelse. Dette fremgår af figur 1.1 ovenfor. Vores for- forståelse bygger på en forventning om, at flere af de ansatte i den administrative del af MAN, hvis arbejdsopgaver er præget af 57 Se kap. 2 Begrebsafklaring 58 Launsø og Rieper, 2005, s Antonovsky, 2000, s. 37. Se desuden kap. 2 Begrebsafklaring 60 Launsø og Rieper, 2005, s Birkler, 2006, s Se kap. 2 Begrebsafklaring og afsnit Ens egen personlige tilgang til verden skabt af ens forudsætninger. 64 Birkler 2006, s Side 11 af 80

12 stillesiddende kontorarbejde, har en øget risikoprofil, idet fysisk inaktivitet øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme 65. I vores for- forståelse formoder vi, at de fleste ansatte på MAN har et kendskab til Sundhedsstyrelsens (SST) anbefalinger om kost og motion 66, men ikke lever derefter, da vi er af den overbevisning, at viden ikke nødvendigvis fører til handling. Vi er gennem vores studie blevet undervist i sundhedsfremme og forebyggelse og har fået indsigt i de primære problemstillinger og fokusområder, hvilket kan overføres til professionelt sundhedsarbejde Forskningstyper (Stine) Som følge af vores tværfaglighed tager vi udgangspunkt i den forstående -, den handlingsrettede-, den beskrivende samt den forklarende forskningstype. Vi har anvendt den forstående forskningstype 67 til at afdække motiver og mønstre bag en uhensigtsmæssig levevis i forhold til udviklingen af livsstilssygdomme. Vores arbejde vil således indeholde et fremtidsperspektiv, hvilket vi vil gøre vha. dialog under individuelle vejledningsforløb. Endvidere arbejder vi indenfor den handlingsrettede forskningstype 68, idet vi varetager et udviklingsforløb, med henblik på ændring af sundhedsadfærd. Gennem formidling af sundhed har vi videregivet vores viden med henblik på, at deltagerne opnåede en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder i forhold til at ændre sundhedsadfærd. Hensigten var, at deltagerne tilegnede sig viden og gennemgik en udviklingsproces, som inspirerede og motiverede til en livsstilsændring samt opretholdelse af denne. Den beskrivende 69 og den forklarende forskningstype 70 har vi anvendt til den natur- videnskabelige del af vores opgave, idet vi har beskrevet den fysiologiske betydning af bl.a. fysisk inaktivitet for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Vi har vha. egne data i form af resultater fra et delvist struktureret spørgeskema og antropometriske målinger, samt evidensbaseret forskning og statistiske data, udarbejdet af forskere med naturvidenskabelige baggrunde, afdækket og forklaret de fysiologiske processer og følger, en uhensigtsmæssig livsstil kan medføre. Anvendelse af den forklarende forskningstype muliggør at afdække årsag- virkningsforholdet 71. Det er afgørende at have kendskab til dels den samfundsvidenskabelig dels 65 Iversen et al., 2002, s Astrup et. Al., 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s. 20 Side 12 af 80

13 den naturvidenskabelige baggrund for udviklingen af livsstilssygdomme, da det bidrager til forståelsen af helheden. Dette kan give os en indsigt i metoder til at lave sundhedsfremmende arbejde i forhold til forebyggelse af udviklingen af livsstilssygdomme Forskningstypernes kvalitetskriterier (Stine) Kvalitetskriterierne for den handlingsrettede forskningstype er forbundet med, i hvilket omfang formidling af resultater fører til en dybere indsigt og dermed forbedrede handlemuligheder. Den handlingsrettede forskning har således ikke opfyldt sit formål i tilfælde af, at deltagerne ikke forandrer sig. Dernæst er det afgørende om den tilsigtede forandring opnås, dvs. om forandringen går i den rigtige retning. I forhold til den forstående forskningstype benyttes en anden form for generalisering, nemlig overførbarhed 72. Dette kriterium indebærer en vurdering af, om resultater opnået i én kontekst, kan overføres til andre kontekster. Vi forventer, at resultaterne fra dette projekt vil have en høj overførbarhed samt, at vores praktiske erfaringer fra vores sundhedsfremmende og forebyggende arbejde vil kunne overføres til en hvilken som helst anden virksomhed. I forhold til den forklarende forskningstype er de væsentlige kvalitetskriterier, at årsager og virkninger er beskrevet gyldigt, pålideligt, præcist og relevant, hvilket ligeledes gør sig gældende inden for den beskrivende forskning. Dertil kommer kravet om, at årsag- virkningsforholdet er sandsynliggjort og ligeledes gælder det kravet om generaliserbarhed. Det afgørende for den forklarende undersøgelses anvendelse er, om de forklarende faktorer kan påvirkes. Holdninger og vaner er vanskelige at påvirke og kan indgå som en faktor i de forklarende undersøgelser, modsat i den forstående type af forskning, hvor holdninger og meninger vil være selve kernen 73. Kvalitetskriteriet for den beskrivende forskningstype er statistisk generaliserbarhed 74, som kan opnås ved, at tage en tilfældig stikprøve. For at opnå en vis generaliserbarhed kan udsagn om befolkningen baseres på et mindre og tilfældigt udvalgt udsnit af befolkningen 75. Vi har valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed, som kan siges at være tilfældig udvalgt, idet det i princippet kunne have været en hvilken som helst anden virksomhed. Med hensyn til den udvalgte gruppe på 15 medarbejdere ud af 1300 mulige, er der tale om personer, som selv har tilmeldt sig, dvs. frivillige og ikke en af os tilfældigt udvalgt gruppe. Denne gruppe kan således ikke repræsenterer hele virksomheden, og det er derfor vanskeligt ud fra dette at vurdere og drage konklusioner om den generelle sundhedstilstand på stedet. Selvom den udvalgte gruppe medarbejdere ikke er 72 Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s Launsø og Rieper, 2005, s. 15 Side 13 af 80

14 generaliserbar for hele virksomheden, kan vi ved bl.a. at udarbejde PSP, vurdere en mindre del af virksomheden og ud fra resultatet af vores målinger mm., opnå en vis generaliserbarhed. Desuden har vi opfordret samtlige medarbejdere til at udfylde et delvist struktureret spørgeskema, og afhængigt af svarprocenten kan der opnås et større indblik i den generelle sundhedstilstand på virksomheden. Jo flere besvarelser af spørgeundersøgelsen, jo mere validt resultat og mere synlig generaliserbarhed Begrebsafklaring (Stine) Coaching: Coaching satser på menneskets udviklingspotentiale og evne til at løse opgaver med en høj grad af bevidsthed, selvstændighed og ansvarlighed 77. Læring og udvikling ses som en proces og som en del af menneskets vækst, der foregår i alle livssituationer 78. Coachens primære opgave er at give kvalificeret feedback og bidrage til, at fokuspersonen erkender og bearbejder sin uhensigtsmæssige oplevelses- og handlemåde 79. Empowerment: Freire udviklede begrebet Empowerment, der kan defineres som at sætte i stand til at eller at give andre evnerne til at opnå kontrol over deres livssituation 80. Empowerment kan opnås vha. aktiv deltagelse i en fælles indsats 81. Forebyggelse: Proces hvorved et bestemt uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres 82. Der skelnes mellem flere typer og undergrupper af forebyggelse. I dette projekt vil fokus være på primær forebyggelse, i det denne form for forebyggelse dækker over indsatser rettet mod at mindske risikoen for at sygdom opstår, herunder at forbedre livskvalitet. Primær forebyggelse adskiller sig fra sekundær og tertiær forebyggelse, da denne indsats er rettet mod befolkningen før sygdom opstår 83. Sekundær forebyggelse handler om at finde symptomer og sygdomme i tidlige stadier, for derved at forkorte sygdomsforløb eller bedre prognoser. Tertiær forebyggelse er en indsats i retning af revalidering og behandling og ligger derfor uden for det traditionelle forebyggelsesbegreb 84. Samtidig vil de forebyggende indsatser forbundet med dette projekt både være individ -, og gruppeorienteret, idet indsatsen er rettet mod det enkelte individ 76 Andersen, 2009, s Stelter, 2009, s Stelter, 2009, s Stelter, 2009, s Andersen og Timm, 2010, s Andersen og Timm, 2010, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et. Al., 2009, s Kamper- Jørgensen et. Al., 2009, s. 23 Side 14 af 80

15 samt mod en gruppe 85. Desuden benytter vi os af aktiviserende forebyggelse 86, idet den enkelte selv bliver aktiv for at ændre livsstil i en sundhedsfremmende retning. Funktionsevne: Betegnes som den enkeltes evne til at udføre handlinger, der hører med til at leve et normalt og varieret liv 87. Graden af funktionsevne har stor betydning for individets livskvalitet, men er desuden en prædiktor for bl.a. dødelighed, sygdom, medicinforbrug, institutionsanbringelse, førtidspension, brug af sundhedsvæsenet samt sociale hjælpeforanstaltninger 88. Habitus: Bourdieu udviklede begrebet Habitus, som er afgørende for den enkeltes tanke - og handlemåder. Habitus er et system af foranderlige dispositioner, som individet opfatter, bedømmer og handler igennem 89. Livsstilssygdomme: Kan helt eller delvis skyldes befolkningens levevaner. Epidemiologiske undersøgelser har påvist, at livsstil, f.eks. i form af tobaksrygning, alkoholmisbrug, uhensigtsmæssig kost og utilstrækkelig motion, kan øge risikoen for en række sygdomme, heriblandt hjerte- karsygdomme, visse former for kræft, herunder bryst- og tyktarmskræft, type 2- diabetes, knogleskørhed samt udvikling af depression 90. Livsstilsændring: Ændring af vaner relateret til livsstilsfaktorer, som er medvirkende årsager til livsstilssygdomme. Eks. på livsstilsændringer, rygeophør, ændrede kostvaner, reducering af alkoholforbrug samt af øgning i fysisk aktivitetsniveau 91. Motivation: Motivation består af tre elementer: parathed, villighed og evne 92. Disse tre knytter sig til graden af et individs ønske om at forandre sig, dvs. den selvoplevede vigtighed af en given forandring og tiltro til egne evner, samt at individet er parat til at foretage forandringen. Trods en opfattelse af høj vigtighed og tro er det ikke nødvendigvis nok til at medføre en forandring, idet individet samtidig skal føle sig parat. Motivationssamtalen: Ifølge Miller og Rollnicks definition af den motiverende samtale respekterer denne klientens autonomi til selv at vælge. Tilgangen bygger på samarbejde, hvor 85 Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Järvinen, 2007, i Andersen og Kaspersen, kap. 19: Pierre Bourdieu, s Kiens et. Al., 2007, s Prescott og Børtveit, 2005, s Miller og Rollnick, 2004, s Side 15 af 80

16 rådgiveren fremkalder klientens egen indre motivation og ressourcer til forandring. Desuden skal rådgiveren have troen på, at den enkelte rummer den nødvendige motivation og evne, som skal fremkaldes og ikke påtvinges 93. Oplevelse af sammenhæng (OAS): Begrebet OAS er udviklet af Antonovsky. Teorien bygger på en salutogenetisk 94 tilgang til sundhed, som har fokus på årsagen til, at mennesker (for)bliver sunde, modsat den patogenetiske 95 tilgang som tager udgangspunkt i årsagen til, at mennesker bliver syge. Begrebet OAS består af tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og udgør tilsammen individets samlede grad af OAS, som er et udtryk for individets evne til at mestre forskellige situationer i livet 96. Patogenese: Måder, hvorpå sygdom opstår og hvordan sygdom udvikles, herunder sygdomsmekanismer 97. Risikoadfærd: Usund adfærd (se livsstil ovenfor), som påvirker helbredet i negativ retning og øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme 98. Salutogenese: Skabelse af sundhed faktorer og mekanismer bag sundhedsudviklingen 99. Selvvurderet helbred: Begrebet dækker over det enkelte menneskes opfattelse af sin helbredssituation dvs. en subjektiv vurdering, som tager udgangspunkt i individets egen opfattelse af dets fysiske, psykiske samt sociale situation 100. Stages of change: Prochaska og DiClemente har udviklet Stages of change 101 modellen til at beskrive ændringsprocessen fra den første oplevelse af negative konsekvenser, via beslutningstagen, til varig ændring af adfærd. Sundhed: Vi vil anvende Antonovskys sundhedsbegreb; Sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre livets mange forskellige situationer. Sundhed er at have oplevelsen af sammenhæng, dvs. følelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed 102. Derudover vil vi anvende WHOs (World Health Organization) definition fra 93 Miller og Rollnick, 2004, s Antonovsky, 2000, s Jensen og Johnsen, 2009, s Antonovsky, 2000, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Prescott og Børtveit, 2005, s. 71 Side 16 af 80

17 1986; Sundhed er en ressource i hverdagen og ikke målet i livet, det er et positivt begreb, der lægger vægt på sociale, personlige og fysiske ressourcer 103. Samt WHO s definition fra 1948: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed men også en tilstand af fuldstændig fysisk, socialt og psykisk velbefindende 104. Sundhedsadfærd og livsstil: Begge begreber benyttes om menneskers handlinger, som har enten positiv eller negativ indflydelse på helbredet 105. Sundhedsadfærd og livsstil omfatter bevidste, overlagte og vaneprægede handlinger, som har indflydelse på sundheden og begge begreber afspejler individets sociale og kulturelle identitet. Sundhedsadfærd knytter sig til det enkelte menneskes adfærd eller handlinger, mens livsstil benyttes til at beskrive adfærdsmønstre i grupper af mennesker. Livsstilen formes af faktorer som rygning, alkoholforbrug, kostvaner og motion 106. Sundhedsfremme: Proces, som har til formål at gøre den enkelte i stand til, både individuelt og kollektivt, at skabe kontrol over forhold, der har betydning for individets sundhed for derigennem at forbedre deres sundhed 107. Begrebet dækker over det at holde raske mennesker raske og kan sammenholdes med begrebet primær forebyggelse 108. I sundhedsfremmende arbejde er fokus rettet mod sundhed frem for sygdom. Der fokuseres således på, hvad der holder individer raske og ikke på, hvad der gør dem syge. Ydermere fokuseres der på handlemuligheder i stedet for risici 109. Sundhedspolitik: Defineres som et redskab til at danne ramme om konkrete sundhedsindsatser, herunder retningslinjer for at arbejde med sundhed og trivsel på arbejdspladsen 110. Sundhedsprofil: Begrebet sundhedsprofil blev introduceret i Danmark i begyndelsen af 1980érne 111. Sundhedsprofiler belyser sundhedsforhold, som kan have indflydelse på sundhedstilstanden, konsekvenser af sygdom, og den indsats der skal til, for at påvirke sundhedstilstanden og kan således benyttes til at afdække aktuelle sundhedsproblemer 112. En sundhedsprofil er en helhedsbeskrivelse af et områdes eller en befolknings sundhedsforhold. Det 102 Jensen og Johnsen, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Iversen et al., 2002, s Se definition på forebyggelse 109 Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Andreasen et al., 2009, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s. 145 Side 17 af 80

18 kan være lokale eller amtslige sundhedsprofiler, som f.eks. dækker en kommune eller en bydel eller nationale sundhedsprofiler, der dækker hele landet 113. En sundhedsprofil tager typisk udgangspunkt i sundhed og sygelighed og omfatter: helbredsprofil dvs. en beskrivelse af sundhed, sygelighed og dødelighed, livsstilsprofil dvs. befolkningens sundhedsvaner vedrørende kost, motion, tobak, alkohol, sex, fritid, indstilling til tilværelsen etc., levevilkårsprofil dvs. angivelse af sociale forhold, bolig, miljø, uddannelse, indkomst etc., sundhedsvæsensprofil dvs. oplysninger om ressourcerne i sundhedsvæsenet, deres mængde og anvendelse, borgernes forbrug, målopfyldelse med hensyn til kvalitet, kontinuitet og tilgængelighed samt demografisk profil, dvs. befolkningens fordeling på køn, alder, socialgruppe, urbanisering etc Sundhedsprofilbegrebet er udvidet til også at omfatte individrettede typer af sundhedsprofiler heriblandt PSP. I dag tilbydes udarbejdelse af PSP af private konsulentvirksomheder og offentlige centre. PSP er ikke en patenteret metode og har således ikke en ufravigelig fremgangsmåde og kan derfor variere afhængig af udbyder 115. Sundhedsstrategi: Defineres som måden en virksomhed forholder sig til sundhed på. At arbejde strategisk med sundhedsfremme betyder, at sundhed er en del af virksomhedens værdisæt og indgår i ledelsesmæssige beslutninger. Virksomheden udarbejder målsætninger for arbejdet med sundhedsfremme, og opfyldelsen af disse målsætninger måles årligt. For at arbejdet med sundhedsfremme på et strategisk niveau skal sundhedsfremme være en del af virksomhedens daglige drift 116. Øget refleksivitet: Giddens kendetegner det moderne samfund ved øget refleksivitet, som værende med til at skabe usikkerhed og tvivl hos individet. Dette skyldes, at ny viden konstant revideres og den enkelte stilles hermed konstant overfor nye valgsituationer. Derfor bliver tillid til andre mennesker og systemer af afgørende betydning for menneskets udvikling og handlemuligheder Hørdam, 2006, i Hørdam og Pedersen, s Kamper- Jørgensen et.al, 2009, s Petersen, 2004, s Andreasen et al., 2009, s Andersen og Kaspersen, 2007, s Side 18 af 80

19 3. Samfundsmæssige aspekter i relation til sundhedsfremme og forebyggelse 3.1 Samfundsmæssig udvikling (Mette) Vores kroppe har igennem årtusinder udviklet sig, som følge af et aktivt liv som samlere, jægere og senere som bønder i et landbrugssamfund 118. Igennem det 21. århundrede har danskerne herefter ændret livsstil til et mere fysisk inaktivt liv både på arbejdet og i fritiden 119, der samtidig har gjort os til mere dynamiske velfærdsborgere. Udviklingen er samtidig årsags- sammenhængende med, at vi har ændret os fra Homo ludens 120 til homo sedans 121 ; vi sidder hellere og ser sport i tv, frem for selv at dyrke den 122. Desværre forstår mange ikke vigtigheden af at holde vores genetisk aktive kroppe, aktive. Hans Bondes udtalelse er sigende i denne sammenhæng: Det er et paradoks, at de fleste mennesker kan forstå, at en bil ruster, når den ikke bruges og vedligeholdes, men den samme erkendelse er ikke nær så udbredt, når det gælder menneskekroppen 123. Udover den fysiske ændring gennem generationer har kosten også ændret sig til en mere energiholdig kost med overvejende kulhydrater herunder sukker. Snacking, fastfood, slankekure i for store mængder er faktorer der alle bidrager til uhensigtsmæssig levevis 124. Ved at få folk til at ændre livsstil til sundere og mere varieret kost, samt mere fysisk aktivitet, vil risikoen for livsstilssygdomme nedbringes 125. Alene overvægt udgør en stor risiko for udvikling af hjerte- karsygdomme, diabetes og brystkræft 126. Ved at holde en normalvægt vil denne risiko mindskes betydeligt. Vores kostvaner styres af samfundsudviklingen i forhold til fødevareindustriens udvikling, vores indkøbs- og madlavningsvaner, vores kultur og bevidsthed, samt vores oplevelse af mad herunder lyst 127, der går tilbage til spædbarnsstadiet, hvor amningen forbindes med mad, lyst, trøst og tilfredsstillelse 128. Som udgangspunkt er mennesket altædende og har derfor 118 Bonde, 2003, s Bonde, 2003, s Det legende menneske. 121 Det stillesiddende menneske. 122 Bonde, 2003, s Bonde, 2003, s Stang, 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 8 Nutrition in adolescence, s Dodd 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s Dodd, 2008, i Mahan og Escott- Stump, kap. 9 Nutrition in the adult years, s Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Hvad styrer kostvanerne?, s Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s. 219 Side 19 af 80

20 uendelige muligheder for at spise varieret og tilpasse sig en vis kost 129, men da samfundet er i konstant forandring og under indflydelse af indførsel da fødevarer fra andre lande i dag er muligt, har vores kost ændret sig. Derudover er den stigende tilgang til convience food og fastfood med til, at vi i dag spiser mere usundt, især i form af fedtholdige fødevarer Den sundhedsmæssige situation i dag (Mette) Undersøgelser viser at 47 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI > 25), heraf er 54 % mænd, 39 % kvinder og 13 % af den samlede gruppe i kategorien svært overvægtige 131. Denne gruppe af befolkningen ligger i højrisikogruppen for en lang række livsstilssygdomme, og flere undersøgelser viser, at ca. hver tredje dansker lever med en eller flere kroniske sygdomme 132. Ifølge WHO er 70 % af sygdomsbyrden i verden relateret til kroniske livsstilssygdomme, og i Danmark er det følgende lidelser: hjerte- karsygdomme, kræft, kroniske luftvejssygdomme, diabetes, psykiske lidelser, muskel- og skeletlidelser samt allergiske lidelser, som forvolder problemer 133. De livsstilsrelaterede sygdomme er oftest et resultat af en fedt- og kulhydratholdig kost samt en inaktiv hverdag. SSTs bud på, hvor mange inaktive danskere, der ikke overholder anbefalingerne om fysisk aktivitet, er % 134 på trods af at de anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet alle ugens dage 135. Dertil er hospitalsindlæggelser i Danmark, relateret til fysisk inaktivitet årligt 136. SST har i 2010 lavet en større undersøgelse omkring danskernes selvvurderede helbred 137, som viser, at 12 % af de adspurgte kvinder betegnede deres helbred som værende fysisk dårligt, mens det for mændene var 8,1 % 138. Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af et spørgeskema med 52 spørgsmål, hvoraf godt personer fordelt i hele Danmark har svaret ,9 % af de adspurgte vurderer således sig selv som værende ved godt fysisk helbred. Dette svarer til personer, hvis tallet føres ud til resten af befolkningen 140. På trods af den høje procentdel var der i mænd og kvinder i alderen år, der blev akut indlagt, alene 129 Holm, 2006, i Astrup et al., kap. 19 Nutrition in the adult years, s Ovesen, 2006, i Astrup et al., kap. 20 Danskernes kost fra ca , s Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Kiens et al., 2007, s Sundhedsstyrelsen: 13/ Kiens et al. 2007, s Se kap. 2 Begrebsafklaring 138 Davidsen et al., 2011, s Davidsen et al., 2011, s Danmarks statistikbank: ( Side 20 af 80