INFORMATION SEPTEMBER 2013 KAMPKLAR?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INFORMATION SEPTEMBER 2013 KAMPKLAR?"

Transkript

1 INFORMATION SEPTEMBER 2013 KAMPKLAR? REPORTAGE I INTERVIEW I TENDENS Karriereræs og fordybelse / Kun den stærkeste overlever... praktikken / Stud.direktør og stud.drømmer / Studenterpolitikkens historie / 24 timer på kollegiet / Voxpop / Akademiske superstjerner / Gæt et guldkorn / Unilingo for begyndere / Det bedste fra Information

2 G K G F H 2 Indh ol d» Side 4 Q & A: S kal du fø l ge drø mmen el l er ornu f ften? E n fagforeningsformand, en rektor, en minister og en direktø r giv er deres bu d L eder Illustration: M arie Boye/iBureauet S 8. Ansv arsh av ende c h efredak tø r: C hristian J ensen Mag asinredak tø r: Søren Heuseler / ib ureauet Redak tionssek retæ r: N ina Trige Andersen Art Direc tor: J esse J ac ob / ib ureauet G rafi sk assistent: Rasmus F ly F ilbert / ib ureauet Fotoredak tø r: Sigrid N ygaard» Side 6-7 T endens : O pgø ret med professorv æl de og el fenbenstårn h ar sej ret ad h el v ede til, og den fagl ige fordy bel se bl iv er ofret i j agten på kompetenc er» Side 8 V o x p o p : 1 0 ny startede stu derende fortæl l er, h v ad der l igger bag deres stu diev al g» Side I nt erview : U niv ersiteterne u dkl ækker iv ærksættere, der etabl erer v irksomh eder u nder stu dierne. M ø d de to ø konomi- og fi l osofi stu derende bag S oc ial ø konomisk C y kel kompagni» Side T endens : T il v ærel sen som stu derende kan v ære barsk. M åske er der h j æl p at h ente både på sl agmarken og i det soc ial e samv ær» Side 1 6 u ide: E nh v er v erden h ar sit sprog det gæl der også den akademiske. Her er din gu ide til u nil ingoen» Side F eat u re: I t s l ike a j u ngl e sometimes... S tu derende er ov erl adt til arbej dsgiv ernes forgodtbefi ndende i mangl en på ordnede forh ol d u nder praktikken» Side 2 2 T endens : S tu derende u dsky der sidste eksamen el l er spec ial et af fry gt for, h v ad der v enter på den anden side. M en krise og arbej dsl ø sh ed skræmmer ikke h el t så meget, som de h ar gj ort» Side 2 4 Q u iz : G æt et gu l dkorn og v ind l ækkerkl oge bø ger» Side 2 6 u ide: F em, du skal dy rke, h v is du v il v ære akademikerh ipster» Side F o t o o p s lag: E gmont K ol l egiet bag fac aden l ige til at riv e u d og h ænge op» Side D et beds t e f ra I nf o rm at io n: Læs el l er genl æs nogl e af de bedste artikl er fra det sidste års I nformation Il l u stratorer: Katrine B ælum, Marie B oye, J an Danebod, Ib Kjeldsmark S k ribenter: Anne V indum, Emil Rottbøll, Ester Skibsted Holm, Ida Meyer, Ida W inther- J ensen, Lise Ric hter Lauridsen, N ic oline Siebken Skandov, Sebastian Abrahamsen og Troels G adegaard orrek tu r: J esper J ordan Annonc esal g : F rontmedia Try k : Sjællandske Medier Forsid ef oto: T or Birk T rad s D en f ørs t e gang Af C hristian J ensen, Ansvarshavende c hefredaktør orleden genså jeg en gammel ven, der netop er hjemvendt med sin familie efter en årrække i W ashington, D. C. Omvæltningen er særlig voldsom for datteren, der genoptager sin danske skolegang i. g. Hun har ganske enkelt vanskeligt ved at forlige sig med den danske klasseundervisning, hvor eleverne diskuterer, argumenterer og samarbejder om fælles svar på, hvad der i U SA betragtes som individuelle færdighedsspørgsmål. Det danske undervisningssystem kan formentlig virke slapt og slingrende i forhold til den mere terpende amerikanske skole.»det er faktisk svært for mig at forklare min datter, at hun jo nu skal sørge for at kombinere det bedste fra den amerikanske skole med det bedste fra den danske,«sagde min ven. For hvad er så det bedste, vi kan tilbyde i det danske uddannelsessystem? Hvad er det, der gør dig til noget særligt på den særlige uddannelse, du netop nu påbegynder? S p ec ialis ering o g glo balis ering Det er selvfølgelig først og sidst et højt fagligt niveau. Det er fundamentet, men oven på fundamentet bygger vi i Danmark en enestående evne til at samarbejde. En evne til at fremføre egne argumenter og samtidig forstå de andres. Det er, hvad der i internationale sammenligninger gør danske studerende dig og dine nye studiekammerater til noget helt særligt. En tidligere statsministers dårlige oplevelser i barndommen har ikke afstedkommet varige skader på den samarbejdende uddannelsesform. Det er de i dag glade for i danske virksomheder. Her betragtes vores særlige evne til at samarbejde som et stedse vigtigere parameter i den globale konkurrence. Som studerende bliver I stadig mere specialiseret på et stadig tidligere tidspunkt i jeres studier. Efter studierne kommer mange af jer til at samarbejde med kolleger og handelspartnere fra stadig ernere egne af verden i den stadig mere globale konkurrence. Jo mere specialiseret og globaliseret verden bliver, des vigtigere er det, at I formår at tage afsæt i andres faglige og kulturelle udgangspunkter for at kunne drive dem i retning af vores. De bløde værdier er med andre ord forudsætningen for at indfri de hårde mål. Men spørgsmålet er, om vi er ved at glemme alt det, der gør os særlige? S t o re am bit io ner Det sker noget smukt, hver gang vi her på avisen byder velkommen til et nyt hold praktikanter. De kommer med alt det, de kan. De kommer med alt det, de drømmer om. Vi kender deres udgangspunkt, og de kender deres mål. Og de er store. Sådan har det altid været, men det slår os med forbavselse, hvor meget dagens studerende har afsluttet af fagligt relevant arbejde, endnu inden de o cielt har påbegyndt deres studier. Ingen studerende tror tilsyneladende længere på, at en videregående uddannelse i sig selv er vejen til fast arbejde. Der skal mere til, og det skal kunne aflæses som konkrete kompetencer på cv et. Og det går begge veje. Der er ikke alene tale om ambitiøse unges opskruede forventninger til egne bedrifter. På eksempelvis medicinstudiet er det ikke usædvanligt, at de studerende inden for den første måned opfordres til undervejs i studiet at tage et år fri til at forske i et bestemt medicinsk område. Det vil øge jobmulighederne, lyder argumentet. Kravet om specialisering sættes altså ind, før de basale færdigheder er på plads. u s k p as s io nen Alt det er godt, og høje ambitioner er der ikke noget skidt at sige om. Men vi skal blot huske på, at vores viden og færdigheder ikke er meget værd, hvis vi ender som solister, der alene realiserer os selv og vores viden i eget billede. Det kan som man kan læse om i denne udgave af Studiestart give bagslag såvel menneskeligt og fagligt. Og det kan give bagslag i forhold til at udvikle evnen til at samarbejde med andre. Jeres viden bliver for alvor noget værd, hvis I formår at sætte den i spil med andres faglige viden og kulturelle udgangspunkt. Intet er så uimodståeligt som talent, der går i forbindelse med noget, der er større end det selv. Den ild, I har i øjnene, må I ikke lade gå ud i jagten på det perfekte cv og en erfaring, vi ikke forventer, at I har. Det er jeres passion og evne til at samarbejde, vi er på jagt efter, når vi skal træffe vores professionelle valg. G od f ornø j else m ed denne u dgav e af S t u di est art! c h rj e@ information.dk ren. MED TOUCH-SK RM 6999 F S UDEN TOUCH TIL 5999,- SANP905S3GK02 / SANP915S3GK02 Samsung ATIV Book 9 Lite er en fantastisk laptop. Stilfuld, kraftfuld, et h jteknologisk hâ ndvê rk. Men den st rste nyhed er ikke processoren, eller den superskarpe touchskê rm. Det er SideSync. En Del tastatur og mus Udnyt computerens tastatur til at skrive DEMODAGE I ALLE ELGIGANTENS VAREHUSE KOM OG OPLEV SAMSUNG ATIV BOOK 9 LITE Del indholdet FREDAG DEN 30/8 OG 6/9 FRA KLOKKEN Den viste telefon medfølger ikke samsung.dk Lÿ RDAG DEN 31/8 og 7/9 FRA KLOKKEN LAVE PRISER Gÿ R NOGET VED HUMÿ RET! Vi tager forbehold for eventuelle tryk- og korrekturfejl i avisen. Priserne er gò ldende 26. August til 15. September 2013 eller s lò nge lager haves.

3 V J W G 4 / B estemmerne v/ida Meyer F o rnu f t eller f ølels e? Det er smart at tænke i j ob allerede fra studi estart, men der fi ndes ingen krystalku gle, du kan kigge i, nå r der skal vælges u ddannelse. E n fagforeningsformand, en rektor, en minister og en direktør giver deres bud på, hvad man bør overvej e som nystartet stu derende Du sk al bræ nde for det S k al m an f ø lge si n drø m eller si n f ornu f t, nå r m an v ælger st u di e?»man skal følge sin drøm. I hvert fald få den testet af. Når du skal studere i mange år, er det vigtigt, at det er noget, du brænder for. Det giver det bedste udbytte af studiet og den gode arbejdsmoral. Følger man sit drømmestudie, er man sikker på, at motivationen er i top, og at der er hjerteblod med. Det er svært at spå om jobudsigter for akademikere, for det er ikke sikkert, at det er de samme områder, det er svært at få job inden for, når man selv er færdig med sin uddannelse. At træffe valg ud fra prognoser kan let føre til fejlvurderinger.«b ø r st u derende h av e f ok u s p å p rak t i sk erf a- ri ng og erh v erv serf ari ng?»det er vigtigt, at man under sit studie har et studierelevant job. De, der har haft et relevant studiejob, er også dem, der står forrest i jobkøen. Derudover er det motiverende at kunne omsætte den teori, man har lært, til praksis. Det giver en inspiration, samtidig med, at man finder ud af, hvad der er spændende, og hvad man er god til. Man får derudover et virkeligt godt netværk, og mange får også deres første job der, hvor de har haft studiejob.«er det v i gt i gst at f ordy be si g i f aget, eller sk al m an h ellere f ok u sere p å, h v ad der er relev ant i p rak si s?»fordybelse er vigtig. Men jeg tror, universiteter og andre højere læreranstalter kan arbejde mere med arbejdsmarkedsparatheden, så de studerende ved, hvad det, de lærer, egentlig kan bruges til. Jeg tror, obligatoriske praktikforløb kunne styrke mange uddannelser.«f i k du erh v erv serf ari ng u nder di t st u di e?»jeg fik hurtigt et meget studierelevant job i en privat virksomhed, da jeg læste jura. Det kunne jeg helt klart bruge. Jeg kom til at prøve kræfter med juridiske problemstillinger, og det var stærkt motiverende for mig. Og så gav det mig et enormt kontaktnet.«det er fornuft ig t at tænk e i j ob eg er sl et ik k e imod sabbatå r S k al m an f ø lge si n drø m eller si n f ornu f t, nå r S k al m an f ø lge si n drø m eller si n f ornu f t, nå r S k al m an f ø lge si n drø m eller si n f ornu f t, nå r m an v ælger st u di e? m an v ælger st u di e?»jeg håber, man kan følge begge dele. Det»Det er bedst, hvis de to ting kan kombineres. Jeg er glad for, at folks drømme også er sjældent, man får noget ud af et studie, man ikke kan engagere sig i. Man skal have både påvirkes af, hvor der er beskæftigelse. Flere hjerte og hjerne med, når man vælger studie.«søger f.eks. ind på ingeniøruddannelserne.«b ø r st u derende h av e f ok u s p å p rak t i sk erf a- B ø r st u derende h av e f ok u s p å p rak t i sk erf a- ri ng og erh v erv serf ari ng?»det er godt at få praktisk erfaring som en del af studiet. Det kan være i form af relevant studiejob eller praktik. Eller det kan være en aftale om beskæftigelse i en virksomhed. U anset hvad, er det fornuftigt at tænke i job, mens man studerer. Mange studier kunne gøre mere ud af at gøre de studerende arbejdsmarkedsparate. Jeg er dog ikke tilhænger af obligatorisk praktik, for der er studier, hvor praktik ikke ville være 100 procent relevant.«er det v i gt i gst at f ordy be si g i f aget, eller sk al m an h ellere f ok u sere p å, h v ad der er relev ant i p rak si s?»man skal spørge sig selv: Hvor er det, mit engagement er? Men hvis man er meget fokuseret på sit studie, skal man være ret sikker på, at det også leder til et job i sidste instans. Man er nødt til at tænke på jobsituationen, når man studerer allerede fra starten.«f i k du erh v erv serf ari ng u nder di t st u di e?»jeg underviste, mens jeg studerede og er jo kommet til at beskæftige mig med undervisning og forskning, så det kan man vel godt sige var erhvervsrelevant, men dengang tænkte jeg ikke på det. Jeg blev kandidat i 1 0, hvor der var fuld beskæftigelse. Jeg var uddannet inden for naturvidenskab og der fik man job med det samme. I dag skal man tænke anderledes.«i ha r ansat en del, der er startet som studerende ri ng og erh v erv serf ari ng?»et studiejob kan være relevant, men det skal helst ikke fylde mere end 10-1 timer, ellers går det ud over studiet. Det er ærgerligt, hvis der er blevet skabt en kultur, hvor virksomhederne er mest fokuserede på det, de unge har lavet uden for studiet. Det har vi måske selv været med til at skabe, fordi vi ikke har haft regler for, at man skulle gennemføre uddannelser på normeret tid. Det har SU - reformen lavet om på, og nu er forventningen, at man har et fuldt skema og går til alle sine eksaminer.«er det v i gt i gst at f ordy be si g i f aget, eller sk al m an h ellere f ok u - sere p å, h v ad der er relev ant i p rak si s?»det er vigtigt, at vi får mere praksis ind i uddannelserne, så man får afprøvet sin teori. Man skal ikke bare tænke på sidste eksamen, men også på første job.«f i k du erh v erv serf ari ng u nder di t st u di e?»jeg brugte mit sabbatår nogle tror, jeg er imod den slags, det er jeg ikke på at arbejde på café og lave et miljøprojekt. At arbejde på helt almindeligt niveau gav en god ballast. Senere fik jeg mere studierelevante job. Det var ikke cv et, der drev værket, men at jeg synes, det var interessant at bruge min uddannelse. Jeg endte med at arbejde fuldtids og først afslutte mit studie, da jeg var kommet i Folketinget.«ø r dig attrak tiv m an v ælger st u di e?»alt er jo dilemmaer. Man skal være motiveret, men det ulykkeligste ville være, at man tager en uddannelse uden sidenhen at kunne få et arbejde, der er i nærheden af det, man er uddannet til. I den globale verden skal man også kigge på, hvad det er for nogle fagområder, der er brug for ude i verden.«b ø r st u derende h av e f ok u s p å p rak t i sk erf a- ri ng og erh v erv serf ari ng?»vi har ca. 00 studerende ansat i vores danske afdeling, som får en opkvalificering, der er med til at gøre dem attraktive for arbejdsmarkedet, når de er færdige. De arbejder med økonomi, marketing eller andre relevante ting. Det at have et job, som er andet end et rutinejob, er med til at gøre é n attraktiv. Når jeg ser på, hvem vi gerne vil ansætte, så er det selvfølgelig dygtige mennesker, men også gerne nogle, der har været ude og snuse til erhvervslivet, så de ved lidt mere om, hvad de går ind til. Vi har ansat en del, der er startet som studerende. Vi kigger selvfølgelig også på karakterer, men det afgørende er ikke, om det er 1, 10 eller, men om man har begreb om stoffet. Erhvervserfaring er også en fordel.«er det v i gt i gst at f ordy be si g i f aget, eller sk al m an h ellere f ok u sere p å, h v ad der er relev ant i p rak si s?»det kommer an på, hvad man vil. Hvis man vil være atomfysiker, skal man fordybe sig i detaljerne, og som historiker skal man fordybe sig. Man skal altid fordybe sig i sit studie, før det bliver relevant, men ikke lukke øjnene for den praktiske erfaring.«f i k du erh v erv serf ari ng u nder di t st u di e?»tre år inde i studiet fik jeg job i centraladministrationen og forskningsinstituttet. Der var to grunde: Jeg skulle have noget at leve af, men det var også godt, at det var noget, man kunne bruge senere.«find dit pensum. Online eller p hylden i en af vores syv butikker. L isa H erold F erbing J ens O ddersh ede M orten Ø stergaard L ars M ik k elgaard- J ensen Stilling: F ormand for Djøf og adm. direktør i The Leadership C ompany B aggrund: C and.jur. fra Københavns Universitet. Tidl. vic edirektør i N ordea G odt rå d til studerende: V ær nysgerrig og undersøgende omkring, hvor din nye viden kan skabe værdi. O rienter dig bredt og internationalt, så du få r redskaber til at arbejde i udlandet, hvor mange potentielle ønskejob ligger og venter Stilling: Rektor på Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet B aggrund: Dr.sc ient. i kemi fra Aarhus Universitet G odt rå d til studerende: F ind dig kammerater på studiet, som du kan diskutere private og faglige ting med. Den hyppigste grund til, at man hopper fra studiet, er, at man føler sig alene Stilling: Minister for forskning, innovation og videregå ende uddannelser ( R) B aggrund: C and.sc ient.pol. fra Aarhus Universitet. Medlem af F olketinget for Radikale V enstre G odt rå d til studerende: Tag til udlandet som en del af dit studie. J eg fortryder selv allermest, at jeg ikke udlevede min drøm om at komme på G eorgetown i ashington, så sørg for at komme ud Stilling: Adm. direktør for IB M Danmark, bestyrelsesformand for Dansk Industri og formand for Dansk Design C enter B aggrund: C and.polit. fra Københavns Universitet G odt rå d til studerende: F å noget international erfaring. Rejs ud som en del af studiet. V i lever i en global verden, og det at kunne gebærde sig i lande, hvor man ikke kun taler dansk, er vigtigt

4 E U 7 6 / Tendens K om p et enc eræ s Illustration: J esse J ac ob/ibureauet G lem f o rdy bels en S tu derende slider for at gøre sig attraktive på et arbej dsmarked med høj dimittendledighed, for i forelæsningslokalets masse bliver man hu rtigt u synlig. F ortidens stræben efter fordybelse er afl øst af en pragmatisk j agt på j ob Af Ida Meyer n gang var universitetet for de få. En uddannelsesinstitution forbeholdt eliten, og hvor kun de kongelige og andre af samfundets spidser var inviteret til årsfesterne. Sådan er det ikke mere. I dag er det en politisk ambition, at 0 procent af en ungdomsårgang i 0 0 skal have en videregående uddannelse, og universitetet har udviklet sig fra at være en uddannelsesinstitution for de færreste til at være et sted som gerne skulle kunne rumme de fleste. Niels Kærgård, professor på Københavns U niversitet, startede i 1 som ung økonomistuderende med en ambition om at fordybe sig i en søgen efter sandheden, og på universitetet blev der tænkt højtravende tanker i forsøget på at blive så klog som mulig. Nu har Niels Kærgård haft sin dagligdag på universitetet i over 0 år og har oplevet den forandring, det som institution har undergået.»u niversitetet er blevet en grunduddannelse, som dækker bredt. Når universitet er blevet så stort, som det er, har man ikke råd til, at de studerende går der, fordi de synes, det er sjovt at jage sandheden. Det, de laver, skal kunne bruges eller forrentes,«siger Niels Kærgård, som under studenteroprøret i 1 blev valgt til formand for Studenterrådet ved et ekstraordinært valg. Han var altså selv med til at sætte skub i universitetets udvikling. U n- der oprøret blev der skabt en politisk mistillid, som har betydet, at man i dag er gået fra é n grøft over i den modsatte:»vi har nogle politikere, der tror på markeder og produktivitet. Man er gået fra at sige forskning for folket ikke for profitten til at sige fra forskning til faktura. Den gamle idé om, at vi søger sandheden det er ikke sikkert, vi finder den i år, heller ikke til næste år, men så finder vi den måske det tredje år er forsvundet,«siger Niels Kærgård. I dag er stræben efter viden erstattet af stræben efter kompetencer, man kan omsætte direkte på arbejdsmarkedet, siger Jens Erik C hristensen. Han er idé historiker og programleder på Institut for U ddannelse og Pædagogik (DPU ), Aarhus U niversitet, og han mener, at universitetsuddannelserne i dag er så målrettede mod beskæftigelse, at man ikke længere kan sige, at man studerer i ordets oprindelige forstand, når man går på universitetet.»man bliver derimod serviceret i sin kompetenceudvikling. Det er en grundlæggende ændring, som ligger i kølvandet på overgangen fra, at universiteterne var eliteinstitutioner forbeholdt - procent af en ungdomsårgang, til at de i 0 erne med uddannelseseksplosionen forandrede sig til de store uddannelsesanstalter, de er i dag,«siger Jens Erik C hristensen.»i gamle dage hengav man sig til sin stræben efter en faglighed. Igennem uddannelsen nåede man frem til selv at bidrage til den faglighed, og man skulle levere et svendestykke, som var specialet. Alt det har ændret sig. Det er ikke studier, vi tilbyder vi tilbyder uddannelser med fokus på specifikke kompetencer,«siger han. I nfl at io n i u nivers it et s u ddannels erne Stadig flere studerende vælter ind på universitetet. Optaget er øget drastisk i løbet af det sidste årti, og igen i år er rekordmange kommet ind på en videregående uddannelse. Sammenlignet med 01, som også var rekordår, var der i 01 fire procent flere, der 0. juli fandt et optagelsesbrev i postkassen. Det betyder også, at det ikke længere er eksklusivt at være universitetsstuderende, siger C amilla Hutters, som er lektor og forskningsleder på C enter for U ngdomsforskning ved Aalborg U niversitet.»der er gået inflation i universitetsuddannelse. Når rigtig mange har en kandidatgrad, skal der andet og mere til for at bruge den kandidatgrad på arbejdsmarkedet. Du bliver nødt til at have noget ekstra,«siger hun. Derfor oplever de studerende, at flittighed, ihærdig pensumlæsning og tilstedeværelse ved alle forelæsninger ikke er nok. Arbejdsgiverne vil ikke nøjes med de faglige kompetencer, som universiteterne traditionelt giver, og med stadig flere universitetsstuderende bliver man nødt til at opbygge et cv, der skiller sig ud, den dag man kan kalde sig cand.- et eller andet og står foran et arbejdsmarked med høj dimittendledighed. Da C amilla Hutters selv startede på sit studie, var tendensen til at arbejde for at skille sig ud allerede begyndt at vise sig. I dag er bestræbelserne på at have et skarpt cv helt dominerende, siger hun.»nutidens studerende oplever, at det med bare at kunne noget fagspecifikt ikke er nok til at kunne klare sig. Det handler både om, at arbejdsmarkedet efterspørger nogle særlige kompetencer, men også om, at der er rigtig mange studerende, som skal ud på et arbejdsmarked i krise. De ved, at det ikke er nok bare at sætte sig ned og boge den i fem år.«derfor er der også flere og flere, der for eksempel henter international erfaring. Tal fra ndervisningsministeriet viser, at antallet af studerende, som tilbringer et semester ved et udenlandsk i stedet for et dansk generelt er steget siden 000. I studieåret 011/ 01 var der.0 studerende, som tog et studieophold i udlandet. Der var en stigning på 0 procent i forhold til året før. Der findes ingen centrale opgørelser over, præcis hvor mange studerende, der tager praktikophold, fordi det ofte foregår uorganiseret og ikke altid registreres. De kilder, Information har talt med, er dog overbevist om, at der også på det område er en stigende tendens til målrettethed, ligesom mange også tager et studiejob eller arbejder frivilligt for at opkvalificere sig i forhold til fremtidige job. I ko nku rrenc e m ed s ig s elv For mange studerende vil det naturligvis være lysten, der driver dem til at tage et praktikophold, studiejob eller semester i udlandet. Men mange oplever det som noget, man ikke kan komme uden om, siger formand for Danske Studerendes Fællesråd, Jakob R uggaard.»det er jo et tegn på, hvor presset man er som akademiker på arbejdsmarkedet. Mange tør ikke lade være,«siger han og fortsætter:»vi er igennem vores studiejob endda i konkurrence med os selv, fordi vi begynder at tage job fra færdiguddannede akademikere, fordi vi som studentermedhjælpere er billigere at ansætte. Det er en ekstrem konkurrence, og mange føler sig udfordrede af, at man kigger rundt og ser, at nogle medstuderende har et studiejob i en forvaltning, er kasserer i den lokale afdeling af en ngo, har et sindssygt cv og får det gode praktikophold. Det bliver sværere at vælge en alternativ vej gennem studiet, fordi frygten for arbejdsløshed er så udbredt,«siger Jakob R uggaard. De nyeste tal fra Akademikerne, som er paraplyorganisation for faglige organisationer, viser, at dimittendledigheden er stigende. L edighedsprocenten var i maj måned i år på, pct. Og det er dé n statistik, der får studerende til at lægge mange kræfter i at skærpe cv et, fortæller psykolog ved Studenterrådgivningen Anna Sillemann. Hun oplever, at mange studerende netop henviser til de nedslående statistikker, når de opsøger rådgivningen. Det er altså ofte det lange perspektiv, uddannelsens endemål og den jobløse virkelighed, der kan virke bekymrende.»en del af vores studerende er meget perfektionistiske og meget bevidste om overskrifterne i aviserne og politikernes udsagn om, at et højt uddannelsesniveau er en forudsætning for Danmark, og at konkurrencen er benhård. Så knokler de på. De kan komme med en følelse af stress og har stor frygt for, at de ikke får den rigtige praktikplads, som vil se godt ud på cv et. Den fremtidige jobsituation bekymrer dem meget,«fortæller Anna Sillemann, som har arbejdet i Studenterrådgivningen i fem år.»nogle studerende kan bryde helt sammen, hvis de ikke får den rigtige praktikplads eller et studiejob, som kan give dem nogle muligheder senere. Inden for de sidste to-tre år føler jeg virkelig, at der er en stor sårbarhed blandt de studerende. Det synes jeg ikke, jeg har set så meget før,«siger hun. Presset bliver særligt stort, fordi det er den enkelte elevs ansvar at dobbeltkvalificere sig sådan at man både får selve uddannelsen og samtidig får erhvervserfaring, siger C a- milla Hutters.»Det er problematisk, at det er de studerendes eget ansvar, og samtidig vil vi gerne have dem hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Det er vanskeligt og sårbart, fordi man på fem år både skal tage mange kurser, studieophold, praktik og studiejob. Det er jo ikke alle, der kan arbejde så meget. Man bliver i højere grad nødt til at tænke ind i studieordningerne, hvordan man får de andre kompetencer godskrevet og gør det til en del af studiet,«siger hun. Arbejds givernes øns ker Hvis man spørger Dansk Industri og Dansk Erhverv, er studerendes bestræbelser på at opbygge et hårdtslående cv og praktisk erfaring ganske fornuftigt. Det er nemlig præcis det, erhvervslivet og kommende arbejdsgivere efterspørger.»virksomhederne ønsker, at de studerende er bedre til at få deres viden sat i spil. Nogle af de gode veje til at opnå det er at gå i praktik eller tage et relevant studiejob. Og for en arbejdsgiver, der skal rekruttere, betyder det også noget, at kandidaten kan finde ud af at være væk og klare sig i udlandet, og at man er mere globalt orienteret,«siger underdirektør i Dansk Industri C harlotte R ønhoff, og fortsætter:»desuden er der risiko for, at man kommer til at skille sig negativt ud, når det i dag er trenden at gøre noget ud over studiet.«jannik Schack L innemann, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, er enig.»det er vigtigt, at man forsøger at få en særlig profil,«siger Jannik Schack L innemann.»man kan selvfølgelig få det via sin uddannelse, men der er mange, der læser det samme, så hvis man virkelig vil skille sig positivt ud fra mængden, er udlandsophold rigtigt godt. Den faglighed, universiteterne traditionelt giver, er ikke nok, fordi der er så mange om buddet. Det er efterhånden procent af en årgang, der har en kandidatuddannelse.«idam@ information.dk

5 5 U 6 7 U / V ox p op F olk et s st em m e v/n ic oline Siebken Skandov! " # $ % # & ' $ #! ( $ ) F rederik F enger P etersen 2 2 å r, S ambac h, Rosk il de U niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» J eg vil gerne have en bred linje, så jeg kan rette ind efter mine interesser senere hen. Men faktisk var det en fyr, jeg mødte, da jeg rejste i Asien, der afgjorde valget. Han læste noget med byplanlægning på RUC og solgte uddannelsen rigtig godt.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» J eg har ikke undersøgt noget som helst med hensyn til arbejdsløshedsstatistikker. Der skal nok være et eller andet, nå r jeg kommer ud på den anden side.«2. Emil K rarup K oefoed 2 3 å r, Idræ t og S u ndh ed, S y ddansk niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» J eg har altid dyrket sport og haft interesse for kroppen. P å Idræt få r jeg lov til at bruge kroppen i praksis og ikke kun teoretisk. Så der var ikke så meget tvivl.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Selvfølgelig gør man sig nogle overvejelser, men for mig er det vigtigste at læse noget, som jeg synes er interessant. Det hænger må ske også sammen med, at jeg ikke har været så sikker på, hvad jeg vil.«3. C h ristian W inth er 2 0 å r, S ambac h, Rosk il de U niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» J eg startede med at gå til studie- og erhvervstræf. Her hørte jeg om fagene G eografi og Internationale Udviklingsstudier på RUC og tænkte: F edt, det er lige mig.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» É n i min familie, som har læst det samme som mig, sagde: C hristian, du skal blive en af de fem proc ent bedste, for ellers bliver du arbejdsløs. Så jeg er meget opmærksom på det med arbejdsløshedsrater.«4. A dam D amk j er 2 0 å r, H istorie, Aal borg U niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» Det har hele mit liv været drømmen at blive historielærer, og jeg har talt om det, siden jeg gik i 6. klasse. Selve studiet er bare vejen dertil.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Der er ikke så mange, der uddanner sig som historielærere, så det giver mig gode muligheder, men det har aldrig været derfor, jeg valgte det. Alligevel tager jeg samfundsfag som sidefag, da det er en kombination, der er job til, nå r jeg er færdig.«5. N ik olaj Holm 2 0 å r, Medic in og Tek nol og i, DTU H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» Mit første valg var en af de mere traditionelle ingeniørlinjer, men gennem mit arbejde på Ex perimentarium fandt jeg ud af, hvor spændende menneskekroppen er. Derfor overvejede jeg at læse medic in, men fandt så den perfekte kombi på DTU.«H v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» J eg tænker da over mine muligheder, men jeg er ikke stødt på job, som jeg ikke har lyst til at ende i. J eg tror også, det er begrænset, hvor meget man kan vide om det lige nu.«9. J onas R ø gesk ov 26, Teol og i, K øb enha v ns Uni v ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» J eg havde egentlig regnet med at tage en erhvervsuddannelse, men så tog jeg på højskole og endte med at blive der i to å r. Det var her interessen for det mere boglige og for teologi startede.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Det er ikke så dan, at jeg gå r med en drøm om at blive præst. Så jeg ved ikke helt, hvor det ender, og det har jeg det fi nt med. Det vigtigste er lysten, og så er der de job, der er.«6. Ida M aria C h ristensen 2 7 å r, H u mbac h, Rosk il de U niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» Det er det tætte samarbejde på RUC, der har tiltrukket mig. Det er ikke drømmeuddannelsen, men et sted, hvor formen nok passer godt til mig.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Hvis jeg spekulerede for meget over det, havde jeg nok ikke valgt at læse humaniora... Det er ikke så rart at tænke fem å r frem, men forhå bentlig lykkes det i sidste ende.«10. C h ristian Belling Sø rensen 2 0 å r, International B u siness, C B S H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» J eg vil gerne læse noget, der giver mig internationale muligheder, og C B S har en masse programmer, der hjælper é n med at komme ud i verden.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» J eg overvejede psykologi, men endte med ikke at søge ind. F or, jo, det kunne være spændende, men det giver ikke de samme jobmuligheder. J eg har ikke lyst til at komme ud og være arbejdsløs.«7. P atric k M ic h ael N ord ord 2 1 å r, L æ reru ddannel sen B l aag aard/k DAS, CU H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» Det skulle være noget, som jeg kunne se mig selv i. J eg er meget udadvendt og har en masse interesser, hvor jeg tror, jeg kan bruge de formidlingsredskaber, jeg få r her.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Min lærerprofi l er klart på virket af, hvad der giver de bedste jobmuligheder. Derfor har jeg også valgt de naturvidenskabelige fag, da det er dem, der er mest brug for.«11. M ai H edv ig L yngby 2 3 å r, Informationsv idensk ab og K ul tur formidl ing, K ø benha v ns Uni v ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» J eg har allerede en kortere videregå ende uddannelse som multimediedesigner, men der har jeg ofte oplevet, at jeg manglede teori at bygge tingene op på. Det tror jeg, jeg kan få her.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Interessen er det vigtigste, men fremtiden betyder også en hel del. J eg er blevet mere bevidst om, hvad uddannelse er. Det er muligheder. Det ville jeg ikke have sagt for fi re å r siden.«8. K irstine Birc h D amk j er 2 7 å r, J ordemoderu ddannel sen, Aal borg niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» Man vælger også jobbet med denne her uddannelse, så det var passionen for faget og det at ende på fødegangen, der var afgørende.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» Mange af de bredere universitetsuddannelser virkede meget uoverskuelige, fordi man ikke ved, præc is hvad man kommer ud til på den anden side. J eg er til gengæld ret fastlå st i forhold til jobmuligheder, men interessen var større, end at jeg ville gå på kompromis.«12. L aura L ouise F osgrau H ergel 2 1 å r, Medic in, Aarh u s U niv ersitet H v orf or h ar d u lig e v alg t d é n ud d annelse?» Siden jeg var lille, har jeg villet være læge. Men jeg har altid få et gode karakterer i de humanistiske fag og startede derfor på litteraturvidenskab. Efter to dage på studiet kunne jeg mærke, det var forkert.«h v ad betyd er j obmulig h ed er f or d it stud iev alg?» P å litteraturvidenskab anede jeg ikke, hvad det endte med. N u er det enormt lækkert at vide, at der er job til mig, nå r jeg kommer ud. Det er ikke derfor, jeg har valgt studiet, men det er helt klart en vigtig sidegevinst.«sms TILBUD t il1241 ring ellerb esøg information.dk/4ugergratis Information udkommer mandag -lørdag. Tilbuddet gælder til og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Sms koster 0 kr. + alm. sms takst, betales via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Ved levering til udlandet opkræves porto. Jegt ror,vihø rersa mmen Du ved så meget. Du kan så meget. Jeg tror, vi kan have det fantastisk sammen. Drømme sammen. Flippe ud over vilde idéer sammen. Forarges sammen. Jeg tror, vi kan berige hinanden, også når vi bekriger hinanden. Jeg vil være en del af dit liv. Jeg vil elske at pirke til de fordomme, du ikke tror, at du har. Jeg vil slibe dine argumenter og kvalificere dine ambitioner. Jeg vil tage dig med til et sted, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner. Og dér vil jeg høre din mening. Lad os få noget ud af hinanden. Prøv Information i 4 uger gratis. Abonnementet stopper af sig selv efter de 4 uger. STUDIESTART

6 U A A P P B V V G 1 0 / Interv iew P rak t ik erne 1 1 v/n ic oline Siebken Skandov De stu derende eng ag erer sig nedsl ag i den stu denterp ol itisk e h istorie Den tyske besættelsesmagt kræver, at Danmark tiltræder» Anti- Komintern- P agten«, hvilket få r fl ere hundrede studerende til at møde op på Amalienborg Slotsplads for at overrække en kritisk resolution til kongen. P olitiet rydder pladsen, og rektor truer de studerende med bortvisning. I løbet af besættelsen tager en række studerende aktivt del i den illegale modstandskamp. Undervisningsminister Ritt B jerregaard kræver obligatoriske kurser med fast pensum til de studerende på det nyoprettede Roskilde Universitetsc enter ( RUC ), der kalder det» et klart forsøg på politisk disc iplinering«. F lere hundrede studerende nægter at tilmelde sig eksamen og bortvises fra universitetet af ministeren af landets studerende boykotter undervisningen i solidaritet med RUC erne. En uge senere bøjer ministeren sig. V i ku nne s elvf ølgelig o gs å s æ lge / 1 2 Studenterrå det bliver oprettet på Københavns Universitet. Men først i 1930 erne bliver rå det direkte politisk engageret. I 1932 stiftes Studenterrå det ved Aarhus Universitet I fakulteternes studienævn sætter de studerende sig stadig sjældent på bagbenene for at få deres krav opfyldt. Men i gå r de medic instuderende i strejke, da deres krav om en ny studieordning ikke bliver imødekommet. Lederen i Dagbladet Information fra den 7. maj fastslå r, at professorerne må have det sidste ord:» Ellers er vi jo ude i det rene anarki« rotestkulturen er på retur i 8 0 erne, men da uddannelsesminister ertel Haarder lanc erer en stribe nedskæringsforslag på uddannelsesområ det, slå r de studerende igen med bannere og kamprå b. En række strukturelle reformer, der ændrer grundlæggende på uddannelsessystemet, bliver gennemført K- regeringens skattekommission foreslå r at forkorte SU- perioden med to å r. F orslaget møder stor utilfredshed fra de studerende og deres organisationer, som mobiliserer gennem soc iale medier. Mere end tilkendegiver gennem F ac ebook, at de vil deltage i demonstrationen mod nedskæringerne. Regeringen dropper forslaget. Af Lise Ric hter vå ben eller s o kker... llerede fra de tidlige morgentimer summer den gule herskabsvilla på Frederiksberg af liv. Det er ikke professorer eller universitetsdirektører, der befinder sig i de fine lokaler, som er en del af C openhagen Business School (C BS), men studerende med masser af ideer. Ideer til, hvordan man skabe sin egen virksomhed og samtidig gøre livet lidt bedre i Danmark og resten af verden. Alex ander Frederiksen og Simon Søndergaard er to af dem. På bachelorstudiet i filosofi og økonomi på C BS var de begge frivillige i en organisation, der arbejder for at fremme socialøkonomiske virksomheder i udviklingslandene. Efter et par år begyndte de at lege med tanken om selv at skabe en virksomhed. den løn»det handlede ikke så meget om at være sin egen chef, men om at gøre en forskel,«forklarer Simon Søndergaard, der tidligere havde arbejdet med cykler. Her var han stødt på ønsket om, at reparationer af cykler også kunne foregå andre steder end i dertil indrettede cykelværksteder. Det ville spare tid og gøre det nemmere og mere attraktivt at tage cyklen på arbejde, hvis den kunne blive repareret der. De understreger begge, at der egentlig ikke er så meget nyt i deres idé.»men i forhold til hvor udbredt cyklisme er i Danmark, er der ikke sket særligt meget inden for området, selvom der er et stort potentiale i at fremme cyklisme, både her og globalt,«siger Alex ander Frederiksen. Over halvdelen af de ansatte på Herlev Sygehus ønskede at cykle mere, end de gjorde, viste Alex anders og Simons research på mulige kunder i cykelbiksen. En af forhindringerne for de ansatte var blandt andet, at det var for besværligt at få cyklen repareret, når kæden De er stude rende, direktører og cykelnørder. lex ander F rederiksen og S imon S øndergaard arbej der på at gøre verden bedre og samtidig skabe deres egen virksomhed var knækket eller dækket fladt. C ykelværksteder er oftest lukkede efter normal arbejdstid, og når man endelig har fået slæbt cyklen derhen, tager det et par dage at få den igen. Hermed opstod ideen om at ombygge to postvogne til mobile cykelværksteder, der kunne tage ud på arbejdspladser og reparere cykler på stedet. Med lidt gratis rådgivning fra C openhagen School of Entrepreneurship på C BS begyndte ideen at tage form. Via lån hos venner, familie og i banken fik de råd til at købe og ombygge to gamle postbiler og tage kontakt til større virksomheder i området. I dag er de direktører for Socialøkonomisk C ykelkompagni ApS med domænet cykelven. dk og har ansat to mekanikere, der hver uge kører ud til cirka 0 virksomheder med ansatte. Endnu har de kun fået lommepenge ud af det, da overskuddet fra virksomheden primært går til at opbygge et cykelværksted på et frivilligt drevet hospital i Sierra L eone.»men måske kan vi få løn fra næste år,«lyder det fra Simon, der er i gang med en kandidatgrad i Afrikastudier på Københavns U niversitet. Også Alex ander er i gang med sin kandidatgrad, som han tager i filosofi på C BS. Men hvad får to studerende til at låne over kroner og kaste sig ud i at drive egen virksomhed?»vi kunne selvfølgelig også sælge våben eller sokker, men for os var det vigtigt at gøre noget, der kunne fremme cyklisme. Herhjemme handler det om, at det gavner sundheden og miljøet, men globalt set, så kan sådan nogle cykelnørder som os også være med til at skabe job og mere velfærd,«siger Alex ander. E n ny s lags øko no m i I landdistrikterne visse steder i Afrika kan cykler f.eks. betyde, at lægen kan nå ud til langt flere patienter, flere børn kan komme i skole, og lærere måske kan nå at undervise på to skoler på en dag. Derfor ligger fremtidsperspektivet for de to sociale innovatører også i udlandet. Studierne i filosofi og vestlig kapitalisme har åbnet verden op og vist dem, at samfundet er skruet sammen på en måde, som ikke er holdbar. Den indsigt har været med til at kickstarte karrieren som sociale entreprenører.»studiet har skabt et fokus på, hvordan verden kunne være, og hvilken betydning økonomien har. Det har gjort det oplagt for os at tænke over, hvordan man kan drive virksomhed på en måde, der rækker ud over profitten,«forklarer Alex ander. Samtidig har det gjort dem opmærksomme på, at en spændende uddannelse ikke er nok. S imon S ø nd erg aard. Foto: T or Birk T rad s A lex and er Fred erik sen. Foto: T or Birk T rad s f orts æt te s si de J urastuderende Erik Svarre planter ideen om et studenterrå d hos ledelsen på Københavns Universitet ( KU), og ved et stormøde med den ansvarlige minister, rektor og en række professorer drøftes de studerendes genvordigheder. I referatet nævnes bl.a. manglende toiletter, spejle og en frokoststue. L S OGS Efter krigen stå r mange studerende uden bolig, og i efterå ret 1947 er der 100 værelser til Københavns 600 boligløse studenter. Studerende kører gennem byen med deres ejendele på ladc ykler og slå r telte op på Kongens N ytorv. B oligminister Kjærbøl opretter et nødkollegium på Artillerivej, men boligmanglen fortsætter i å revis I Studenterbladet kalder P oul Henningsen den danske studerende for en» bremseklods«, som har mistet sin kritiske rolle som samfundsspiller. Hans tanker breder sig, og i efterå ret lykkes det studenterforeningen Soc ial Samling at vælte Studenterrå det på KU, som de kalder» et gratis sekretariat for dovne professorer«. P å reformprogrammet er mere indfl ydelse til de studerende og undervisning efter» moderne princ ipper«. Wulffmorgenthalers opdatering af den 2000 Â r gamle indiske elskovslê re, KAMA SUTRA. Med stillinger og tips, der passer til vor tids erotiske liv Det danske studenteroprør begynder på sykologistudiet på KU, beatmusikken runger i universitetsgå rden og på murene stå r der malet» B ryd professorvældet«og» medbestemmelse N U«. Da kongefamilien og samfundseliten er samlet til universitetets å rsfest, erobrer den psykologistuderende F inn Ejnar Madsen talerstolen og erklærer:» I lukker kun jeres egne børn ind på universitetet.« K- Regeringen bebuder et forbud mod gruppeeksamen og studerende landet over, især på RUC, indleder protestaktioner. De studerendes mobiliseringer overlapper de kommende å r med fagbevægelsens brede velfærdsdemonstrationer. I 2008 bliver gruppeeksamen afskaffet men har siden 2012 igen været tilladt Et ellers sløvt å rti for protestaktioner på uddannelsesområ det slutter i 99, hvor de pædagogstuderende den 17. marts samler studerende fra samtlige uddannelsesorganisationer til fælles demonstration om kampagnen» N u er det nok«mod forringelser af SU en, for mere medbestemmelse og for at blive omfattet af arbejdsmiljøloven. M NEDENS BOG Studerende benytter sig stadig af kollektive aktioner for at fremme bå de egne og bredere synspunkter, f.eks. protester mod Irak- krigen i 2003, og i dag spirer grønne initiativer som røn Agenda og 360 Students for Sustainability frem på tværs af studiemiljøet. M!

7 12 / Interv iew P rak t ik erne DER ER ALTID EN GRUND TIL AT G I FONA 5.499, 13,3" ACER ULTRABOOK S G12AKK. Let ultrabook med dual core processor, lysstê rk skê rm, integreret Intel HD grafik og SSD disk. Starter lynhurtigt fra standby. STUDIESTART U? HVOR NÈ RDETEREMRESD T GLAD FOR F DET GEAR DU BLIV 15,5" SONY B RBAR PC 4.499, Foto: S ig rid N yg aard DDR3 ram og 500 GB harddisk. Bluetooth 4.0 og Intel HD Graphics med HDMI. f orts at f ra si de K arrieren begynder p å studiet E rh v erv serfaring er afg ø rende, nå r man sø g er j ob som ny u ddannet, l y der bu dsk abet fra C B S C areer C entre O ver halvdelen af de studerende, der har et studierelevant job ved afslutningen af deres uddannelse, få r deres første fuldtidsstilling i samme virksomhed. Det viser en undersøgelse fra Djøf. Derfor forsøger C B S C areer C entre at få de studerende til at tænke i fremtidige job Leder af C B S C areer C entre Mette B ay Holm siger:» Du stå r bedre rustet, hvis du har haft et relevant studiejob. Mange virksomheder vil have folk med erfaring, selvom de er nyuddannede.«hos C B S C areer C entre kan studerende få hjælp til at fi nde ud af, hvilken vej de vil gå, og søge støtte i jagten på det rette studiejob. Det sker blandt andet gennem karriererå dgivning, C V - workshops og tæt samarbejde med en række virksomheder Karrieredrømmene bør dog ikke overskygge selve studiet, siger Mette B ay Holm:» Det er altid vigtigst at få taget sin uddannelse og få den afsluttet. Det er der ingen tvivl om. Men det er en god ide allerede tidligt på studiet at gøre sig overvejelser om den efterfølgende karriere.«seab@ information.dk Det har været svært at se, hvad man skulle bruge de store teorier til i virkeligheden, fordi koblingen til omverdenen er så godt som fraværende, fortæller Simon.»Den filosofiske del af studiet afslørede en afstand til det arbejdsliv, man kunne se frem til, hvis man spurgte sig selv: Hvad kan jeg blive? «Ingen af de to er dog vilde med tanken om den form for erhvervsretning og praktiske elementer på studierne, som uddannelsesminister Morten Ø stergaard taler for.»der er lidt for meget curlingfar over det der med, at nu skal vi hjælpe de studerende med at klare sig på arbejdsmarkedet. Det har jo ingen virkning, hvis de studerende ikke også selv tager et initiativ,«siger Simon. Alex ander er enig, selvom han gerne så flere muligheder for at hente inspiration fra og skabe kontakt til virksomheder på studiet.»arbejdsmarkedet kan ikke bygges ind i uddannelserne. De studerende skal selv ud og finde ud af, hvad der giver mening for dem. Det kan uddannelserne understøtte, men de kan aldrig gøre det for de studerende,«siger Alex ander. S t u dier af et arbejds liv For at få cykelven.dk op at køre har begge måttet drosle kraftigt ned på studierne.»jeg læser på omtrent halv tid,«lyder det fra Alex ander, der har svært ved at se, hvad problemet skulle være med at blive forsinket i studierne, når man allerede er i gang med at skabe sin egen karriere. Fordelen ved at gøre det, mens man læser, er, at man samtidig kan få fyldt spændende viden på fra kloge professorer. Simon supplerer:»alle snakker jo om livslang læring, og det er det, vi er i gang med lige nu.«ingen af de to er nervøse for, om der venter job forude, fordi det at starte noget op selv har givet stor indsigt i arbejdsmarkedet og tro på egne evner.»det har givet en selvtillid, fordi du bliver bekræftet i, hvad du kan, og lærer mere om det, du ikke kan,«siger Simon. Bogføring var en af de ting, som ikke lige faldt nogen af dem nemt på studiet, men efter to årsregnskaber for cykelven.dk, så har de faktisk også lært det.»jeg tror, en kommende arbejdsgiver vil sætte pris på, at jeg kan sige: Jeg kan det her, fordi jeg har gjort det før,«siger Simon. Kontakten til de mere end 0 virksomheder betyder også, at det arbejdsmarked, der for mange studerende virker stort og uoverskueligt, pludselig er åbnet op. Selv om de færreste studerende kan overskue at starte en virksomhed undervejs i studiet, er det ikke så svært at få mere erfaring og føling med virkeligheden, mens man læser, mener Alex ander:»kig på alt det, der ligger rundt om studiet. Prøv at arbejde frivilligt eller deltage i nogle af de mange studenterorganisationers arbejde. Her får man mulighed for både at tage ansvar, planlægge større projekter, og du får skabt et netværk, så du kan prøve dig selv af,«siger Alex ander, og Simon tilføjer:»det værste, du kan gøre, er kun at læse bøger.«l il a@ information.dk Soc ial innov ation Soc ial innovation handler om nye ideer, der løser samfundets soc iale og miljømæssige behov og skaber nye soc iale relationer eller partnerskaber. Interessen for soc ial innovation er stigende blandt studerende, politikere og forskere, men fænomenet er gammelt: Den danske andelsbevægelsen er f.eks. et tidligt bud på soc ial innovation Dansic er en frivillig drevet studenterorganisation, der arbejder for at fremme soc ial innovation. Mere på : dansic.org O ikos C openhagen er en studenterorganisation, der arbejder for at skabe en mere bæredygtig økonomi. Læs mere: 360students.dk/ F oreningen for Soc ial Innovation ( F F SI) er en ny almennyttig forening, der ønsker at gøre en forskel i samfundet og skabe positive forandringer til glæde og gavn for soc ialt udsatte grupper. Mere på : ffsi.dk C enter for Soc ialøkonomi støtter etablering af og rå dgiver om virksomheder med et almennyttigt formå l, primært på soc ial-, sundheds- og miljøområ det. Mere på : soc ialokonomi.dk Soc ial Innovations F orum er en tænketank bestå ende af 100 personer med baggrund i forskning, politik og kunst. F ormå let er at udvikle og afprøve nye ideer og initiativer, der kan forbedre indsatsen over for de soc ialt udsatte MACBOOK PRO 8.299, 15,6" MD101. Den kan mere end nogensinde. Hurtigere end nogensinde. ACER B RBAR TOUCH PC 11,6" 3.499, V5 122P 42154G50NSS. AMD A4. HD skê rm, 4 GB ram, AMD Radeon grafik og bagbelyst tastatur. LENOVO ULTRABOOK 11,6" 6.999, YOGA 11S. Hybrid Ultrabook, der er en bê rbar og en tablet i en. Med i3 dual core processor, touch ACER B RBAR PC 3.999, NYT DESIGN skê rm, 4 GB ram, Intel HD Graphics 4000 og 128 V C8G50AKK. Slank bê rbar pc med rene linjer, Intel GB SSD. Core i3 dual core processor, 8 GB ram, Intel HD Graphics med HDMI og USB 3.0. LENOVO ULTRABOOK 13,3" 7.999, Yoga 13S DANMARKSGADE 56 TLF KÈ B OGS P FONA.DK Tilbuddene gê lder sâ lê nge lager haves. Der tages forbehold for ikke fremkomne varer, udsolgte varer, prisê ndringer og trykfejl./21681 Vaio SVF 1521G1 hvid. Intel Core i3 3227u (1,9 GHz). 4 GB

8 N W U R 1 4 / Tendens B at t lem ind 1 5 F ind den indre kriger o g den indre ro Af Troels G adegaard år de nye studerende møder ind første dag på statskundskab i København er det fast tradition at vise det afsnit fra den gamle tv-serie N ana, der handler om Nanas første skoledag. Afsnittet kører på skærmen i det store auditorium, mens de nye studerende bliver vist ind til velkomsten. Så sidder de der med sommerfugle i maven og bliver mindet om, at de har prøvet det før. Og overlevede. Det er faktisk en vigtig pointe, uanset hvilket studie man begynder på, påpeger flere eksperter:»det er, ligesom når man skal starte i 1. klasse: Det er helt almindeligt og sundt at have lidt kriller i maven. Men der er også nogle, der møder op med så store forventninger til sig selv, at de bliver bange for, at de ikke kan gøre det godt nok,«siger Susanne Springborg, der er souschef i Studenterrådgivningen. Hun bliver bakket op af psykolog og forfatter Merete W edell-w edellsborg:»den eksistentielle angst for ikke at slå til er hos os alle sammen. Men der er forskel på, om man klarer den godt eller skidt. Og det, der gør udslaget, er, hvordan vi forholder os til den,«siger psykologen, som snart udgiver bogen B at t lem i nd, der giver råd til at håndtere spidsbelastede situationer. For et stigende antal studerende er studiestarten forbundet med et præstationspres, der rammer langt ud over selve den arbejdsbyrde, som pensum og eksamener, opgaver og gruppearbejde indebærer. Det pres bliver suppleret af en grundlæggende og mere uhåndgribelig angst for ikke at være god nok. Hos Studenterrådgivningen er antallet af henvendelser fra studerende, der har følt behov for rådgivning, steget fra cirka. 00 personer i 010 til godt. 00 sidste år:»hvert år er det de samme ti ting, der får folk til at henvende sig. Præstationspres, ofte i kombination med selvværdsproblemer, ligger næsten altid i toppen af listen,«fortæller Susanne Springborg.»For nogle kan problemer med præstationspres hænge sammen med et lavt selvværd, hvor man aldrig er tilfreds med egne resultater. Andre har bygget urealistiske forestillinger op om, hvor dygtige de Med det nye stu die følger også angsten for ikke at være god nok. Lær at mobilisere kampbevidsthed og vogt dig for mismodets dal, lyder nogle af rå dene. Men det vigtigste er egentlig bare at få snakket med nogen andre er, og hvor hårdt, man selv er nødt til at arbejde. Og så er der en del unge, der bare ikke har vænnet sig til, at livet går op og ned. Hvor der ikke må være ridser i lakken. Så er der jo lagt op til ballade, hvis der aldrig må være plads til at slå en skævert.«f o ku s p å f o rm alia Det store fokus på, om man er i stand til at levere de nødvendige resultater, er en relativt ny tendens, mener Noemi Katz nelson, der er centerleder ved C enter for U ngdomsforskning (C EFU ) ved Aalborg U niversitet. Ifølge en ny bog med bidrag fra 1 forskellige ungdomsforskere, som C EFU er ved at lægge sidste hånd på, er de unge blevet langt mere fokuserede på at finde ud af, hvad der bliver forventet af dem og hvordan de lever op til forventningerne end tidligere.»det er en nærmest bureaukratisk tilgang til uddannelse. Det er ikke et læringsmæssigt spørgsmål om, hvad det her studie kan give mig. Nu går man meget formalistisk til værks: Hvad er det, der kræves af mig, for at få en given karakter i det her fag?«siger Noemi Katz nelson. I 1 0 erne handlede studievalget i langt højere grad om at stille sig selv tilfreds, mener Noemi Katz nelson. Der var også et pres på de studerende dengang, men det udsprang af ønsket om at finde frem til netop det studie, som interesserede é n og bidrog til en eksistentiel selvrealisering.»man skulle kunne mærke inde i sig selv, at det var det rigtige studie. Men det er nu erstattet af et pres for at præstere. Hurtigst muligt,«siger ungdomsforskeren. Den udvikling har ikke kun fundet sted på uddannelsesområdet, påpeger hun. Der er en nytte orientering i ungdomskulturen i dag, som er en del af en generel, samfundsmæssig bevægelse. Hvis vi ikke kan se det konkrete mål med en viden, hvorfor så bruge energi på den? Og det stiller krav til de nystartede studerende i dag:»det er psykisk stressende, og det kræver en enorm psykisk styrke og robusthed at kunne følge med,«siger Noemi Katz nelson. Netop derfor er det ifølge Susanne Springborg fra Studenterrådgivningen også vigtigt at bruge andre til at få»realitetskorrigeret«sine følelser og forventninger. Eller sagt på en anden måde:»man skal tale om det. R igtig mange vil få god hjælp af at tale med nogen, som de har tillid til. Det kan blive anderledes for de fleste, hvis tankerne kommer ud i det fri og ikke får lov til at formere sig,«siger Susanne Springborg. Ellers kan man få et forvrænget billede af verden, hvor alle de andre er meget bedre, end de i virkeligheden er, mener hun. B ru g krigs t ils t anden Ifølge psykolog Merete W edell-w edellsborg er det dog en helt naturlig reaktion, når nystartede studerende sætter deres uddannelse, undervisere og medstuderende op på en piedestal, de selv efterfølgende har svært ved at nå op på.»når man starter på noget nyt, er man i en idoliseringsfase. Man er tændt af den hellige ild og enormt motiveret. Men når man så begynder at komme ind i det, ser man alle fejlene. Og så falder man ned i det det, psykologer kalder for mismodets dal. Det er en fase af uoplyst pessimisme, som de fleste havner i,«siger Merete W edell-w edellsborg. Gennem sit arbejde med forsvaret har hun beskæftiget sig med begrebet battlemind, og det arbejde er nu ved at munde ud i en bog af samme navn. Bogen henvender sig egentlig til erhvervsledere, men også andre kan ifølge Merete W edell-w edellsborg få glæde af de redskaber, som soldaterne gør brug af, når de er klar til kamp. Det handler nemlig om at lære at håndtere stressede situationer med overskud:»når man er i krig og skal overleve under et massivt pres, kommer kroppen i en særlig tilstand, hvor man er i stand til at lukke alt ude. Man kan opnå en helt glasklar nøgternhed i forhold til, hvad der er det rigtige at gøre i situationen,«siger hun. Når man står nede i mismodets dal, handler det ifølge Merete W edell-w edellsborg om at få diagnosticeret alt det, der skal gøres noget ved:»man får skrevet listen over det, man skal have gjort. Man får samlet pensum sammen og dannet en læsegruppe. Og så får man styr på alt det, der skal ordnes,«siger hun. ndervejs er det vigtigt at holde fokus på, hvad der egentlig er formålet med det hele, lyder anbefalingen. Man skal kunne se det for sig også selvom det kan være svært at forestille sig den dag, hvor man afleverer sit speciale, når man er et halvt år inde i studiet og i tvivl om, hvorvidt man overhovedet er i stand til at nå i mål. ent praktisk kan det være en fordel at finde»sit indre klaptræ«, som Merete W edelledellsborg kalder det: Det, man bruger, når man skal sætte sig selv op til, at nu skal der ske noget. Samtidig er det vigtigt at sætte løbende deadlines for sig selv: GRÈ N VIDEN TIL STUDIET Det Èko logiske RÂd s udgivelser kan downloades gratis fra webshoppen pâ Materialerne er gratis. Porto og ekspeditionsgebyr 10 kr. pr. forsendelse.»ellers er der hele tiden en konkurrerende dagsorden,«siger Merete W edell-w edellsborg, der dog advarer mod»socialt tunnelsyn«.»man skal være meget opmærksom på, at når man har været i et højt tempo og under stort pres gennem længere tid, kan man komme til at miste fornemmelsen for sine sociale relationer og folk omkring sig. Alle de dagligdags ting kan være overvældende at komme ind i igen.«af samme grund er det vigtigt at få holdt fri, når der endelig er ferie, mener psykologen:»når man har været i en z one af ekstrem fokusering i noget tid, så udvikler man en slags tunnelsyn. Det er også derfor, det er så dejligt at have ferie efter en eksamen. Så kan man lige finde fodfæstet igen.«ibu reau et@ information.dk LÊ s GLOBAL ÈK OLOGI Danmarks globale magasin nyhedsoverblik, baggrund, analyser og debat. Global Èk ologi skriver om b! de danske og internationale milj f orhold. Global Èk ologi udgives af Det Èk ologiske R! d og udkommer Æ re gange om! ret. R!d modtager bladet gratis. Personligt medlemskab koster! rligt 345 kr., 195 kr. for studerende, arbejdsl s e og pensionister. Kan bestilles i klassesê t p! Film om farlig kemi Ny oplysnings lm sê tter udstyr og fortê ller, hvordan hormonforstyrrende ftalater siver fra den bl d e plast i hospitalsslanger, blodposer og katetre direkte ind i kroppen p! kuv s e- b r n og andre svage patienter. Ftalaterne kan erstattes ñ s! hvorfor tillades de stadigvê k? Parlamentariker Dan J r gensen, fra Det Èk ologiske R! d samt siet og p! sygeplejerskeuddannelsen. Tilh r ende teksthê fte. K amp bev idsth ed B egrebet battlemind stammer fra militæret, hvor det betegner soldaternes evne til at tænke klart og handle i pressede situationer Til november udkommer to bøger om, hvordan andre end soldater kan bruge tilstanden til at møde deres udfordringer: Battlemind. A t p ræstere under p res af Merete W edell- W edellsborg og F ra battlemind til safemind tip s og tric k s til k rig, k rise og k ærligh ed af Henrik Krogh, begge på forlaget Lindhardt og Ringhof Studenterrå dgivningen ( er en institution under Ministeriet for F orskning, Innovation og V ideregå ende Uddannelser og yder soc ial, psykologisk og psykiatrisk rå dgivning og behandling til studerende på de lange videregå ende uddannelser og på professionshøjskolerne F styr pâ kemien i EU E-bogen Kemikalier i politik og hverdag er et must-have for studerende p! natur- og sundhedsfaglige studier. Bogen er en ny, digital udgivelse fra Det È kologiske R! d. Den er velegnet til brug p! forskellige niveauer og studier b! de p! de videreg! ende uddannelser og i gymnasiet i fagene kemi, biologi og samfundsfag. Opdater din viden om: effekt p! sundhed og milj bedre stoffer p! og Æ ndes p! b! de dansk og engelsk. Foto: P eter M ark /S c anp ix Det ÿ kologiske R d

9 P Y N O N B N B Q 1 6 / G u ide U niling o v/ester Skibsted Holm og Ida W inther- J ensen S t u d ie st a r t d in A B C Universitetet ite t er er en en verden f u ld fuld af ny af e nye ord og o rd o g begreber. V i V guider i dig igennem dit nye dit nyunilingo e u Af Ester Skibsted Holm og Ida Winther-Jensen Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet DAG PE N G E Et skræmmende ord, man gerne skubber foran sig til efter endt uddannelse. Men husk nu at melde dig ind i en A-k asse minimum et år in den, du bliver jobsøgende, så du undgå r karensmå neden. EC TS De point, du få r tildelt efter at have afsluttet et fag. Må ske ikke så ophidsende som hak i studenterhuen for opkast og hak i sengestolpen for nye erobringer, men ganske vigtigt. AN G ST Et grundvilkår p å universitetet. Der er angsten for ikke at slå til, angsten for fremtiden og ikke mindst eksamensangsten. B liv ven med din angst. F JUM REÅ R Mange politikere ønsker det afskaffet. Andre mener, at det kan modne og udvide horisonten. Det er smart at få umret, inden du begynder på en uddannelse, så det ikke koster dyrebare SU- klip. ESP ARELSER Svaret man få r, hvis man sætter spørgsmå lstegn ved de få undervisningstimer og det udtjente IT- udstyr. G RATIS G LÆ DER oget man lærer at værdsætte som fattig studerende. F.eks. smagsprøver i F øtex om fredagen eller fi re ugers gratis Information. C V At få noget relevant på cv et e r et udtryk, som man ofte støder på. F yld på det og optimé r det med hjælp fra studie- og karrierevejledningen. HY P O TESE Den ikke beviste på stand, man fremsætter i begyndelsen af en akademisk tekst. Har du ingen, kan den fremtvinges, lå nes fra underviseren eller på biblioteket. K O M ST ÆRK T FRA ST ART T ilm eld dig Hans Reitz els Forlags ny hedsbrev Du fâ r inf orm ation om ny e b ger Du fâ r mulighed for at deltage i konku rrenc er Du fâ r inv itationer til faglige arrangementer Du fâ r gode tilbu d Du vil ca. to gange om mâ neden modtage et nyhedsbrev TI L M E L D D I G H E R IN TERN KOM MUN IKATION Det hører desværre ikke til uni- lingoen. F orbered dig på at blive kastet rundt mellem ansatte på administrationsgangen og forvent fl ere modstridende svar på dine spørgsmå l. N ORM ERET TID Den tid, dit studie er sat til at tage. Undervisningsministeren bliver glad, hvis du overholder den, men han bliver også glad, hvis du arbejder og rejser ud under studiet. JUL EF ERIE I universitetsverdenen er juleferie ofte en eufemisme for læseferie, da der gerne ligger eksaminer lige efter å rsskiftet. J uleknas kan dog indtages, mens siderne vendes. O MSTILLIN G SP ARAT oget, der angiveligt gør dig attraktiv på arbejdsmarkedet. F aktisk skal du helst omstille dig lige nu. O g nu. O g nu. KOM PE TEN C ER Et af tidens helt store mantraer. Det er dem, du skal sælge dig selv på til erhvervslivet. Kender du dem ikke, kan de fi ndes på kompetenc e- a laringskurser. PRA KTIK En mulighed for at afprøve, hvad dine akademiske kompetenc er kan bruges til i praksis, og for at skabe kontakter ude i det såk aldt virkelige liv. LÆ SEG RUP P E Din uni- familie, som kan hjælpe dig gennem faglige så vel som eksistentielle kriser. ør vælges med omhu. F amilier kan være besværlige. UA Et ord, der fl ittigt bruges af studerende, som gerne vil lyde belæste og kloge. Men pas på, det har en bismag af forloren dannelse. MEN TOR Du kan blive mentor for en udenlandsk studerende eller selv få en mentor fra erhvervslivet, nå r du bliver kandidatstuderende. Alt efter hvor stærk i å nden du føler dig. RØD TRÅ D En fornemmelse af sammenhæng i din uddannelse, der som regel lader vente på sig, men nogle gange dukker op under spec ialeskrivningen. TIL DIG DER L SER: DANSKHUMANIORAJURAKOMMUNIKATION ORGANISATION OG LEDELSEPSYKOLOGIP DAGOGIK SAMFUNDSVIDENSKABSOCIALE FAGÿ KONOMI STUDIERELEV AN T ARB EJD E raktisk erfaring vægtes højt, når du sk al ud i job. F å h urtigst muligt et studierelevant arbejde, men glem nu ikke at universitetet er en enestå ende mulighed for fordybelse. TAX AMETERORD N IN G mdiskuteret system, der belønner uddannelsesinstitutionerne med et bestemt beløb, hver gang du afslutter et å rs pensum. UDLAN DSOPH OL D Din mulighed for at opnå viden og værdifulde erfaringer uden for landets grænser. Tag højde for universitetsbureaukratiet og gå tidligt i gang med planlægningen. V IDEN SKAB STEO RI Et fag, de fl este studerende vil støde på i begyndelsen af studiet, og som introduc erer de forskellige videnskabelige metoder, retninger og ismer. DEN UB EKEN DTE Der er en joker i alle livets sammenhænge, også i livet som studerende. DE ogle gør det før, andre efter de nyder, men yde skal man uanset hvad, fagligt og socialt, hvis man vil have noget ud af sin uddannelse. Z Lyden af din egen eller andres snorken til lange, kedelige forelæsninger. Æ G G EHO VE D En bivirkning eller gevinst ved vidensophobningen i dit hoved under uddannelsen. ØL En vigtig bestanddel af studielivet. Der fi ndes ikke den lejlighed, hvor det ikke er oplagt at drikke øl. Å Et bogstav, man må vinke farvel til, nå r man vil være en del af et internationalt orienteret akademisk miljø. Se blot på Aarhus eller Aalborg Universitet. LÆS M ERE P HANSREIT Z EL.DK

10 E s R U D 1 8 / Featu re A k adem ia og arbej dsm ark edet Illustration: Rasmus Fly Filbert/iBureauet Studiestart med Syddansk Universitetsforlag 275 kr. 348 kr. 299 kr. 175 kr. S t u derende: P rakt ik er et ju ngleræ Af Ida Meyer fter nogle semestre i universitetets forelæsningslokaler kan det være rart at klappe bøgerne sammen og lade dem samle støv i bogreolen, mens man finder ud af, hvad der egentligt foregår uden for universitetets mure. Det gør mange studerende ved at finde en praktikplads. Selvfølgelig vil man nødig skifte boglig fordybelse ud med kaffebrygning og kopiering, men derimod kunne gøre brug af al den teori, man allerede har fået proppet ind i hovedet. Men uden overordnede regler og regulerede forhold for studerendes praktikophold risikerer flere at blive skuffede. Det mener både Danske Studerendes Fællesråd, studenterrådene på universiteterne og Dansk Magisterforening. De finder det problematisk, at det store antal studerende, som supplerer deres studier med et praktikophold, ofte må acceptere dårlige arbejdsforhold i deres praktik.»kvaliteten i praktikken er ofte dårlig. Virksomhederne behandler os ikke godt derude, og det er tit, man ikke lærer så meget. Mange bliver sat til noget forefaldende arbejde, som burde have været lønnet, og som der ikke er nogen læringsmål i,«siger Jakob R uggaard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, der ofte bliver kontaktet af studerende, som har haft en dårlig oplevelse på deres praktiksted. Manglende regul ering og opsyn med praktikophold betyder, at stude rende accepterer dårl ige arbej dsforhold og ikke lærer nok. S tu denterorganisation, fagforening og stu denterrå d efterlyser generelle regler på o mrå det E t ju ngleræ Samme opfattelse har Mette Thygesen, formand for DM Studerende, som repræsenterer de studerende i Dansk Magisterforening:»Der er ingen, der holder øje med det hverken universiteterne eller arbejdspladserne og det bliver derfor en oplevelse, de studerende står meget alene med. Man er selv ansvarlig for at tage ting op, hvis der er noget galt med for eksempel arbejdstider eller arbejdsopgaver,«siger Mette Thygesen og fortsætter:»det giver rigtig god mening, at vi som studerende kan få en smagsprøve på erhvervslivet, men det er virkelig problematisk, at studerende og kommende arbejdstageres første møde med erhvervslivet er så ureguleret,«siger hun. Information har forsøgt at finde frem til et samlet tal på, hvor mange studerende der er i praktik, men der findes endnu ingen centrale opgørelser. Samtidig vælger mange studerende at finde en praktikplads uden om deres uddannelsesinstitution. eglerne for, hvor mange studiepoint de såkaldte EC TS-point man som studerende får for praktikforløbet, varierer fra studie til studie, og der er ingen fælles regler for hvert enkelt universitet. Det gør det svært at få overblik over, hvad man som studerende kan kræve, siger Mette Thygesen. Hvis man vil have merit for opholdet, skal praktikpladsen godkendes af universitetet, og det tager toppen af»jungleræset«, som formand for Studenterrådet ved Københavns U niversitet Gw en Gruner-W idding kalder de forhold, studerende møder.»men rigtig mange vil jo gøre meget for at få noget godt på cv et. Mange steder får man meget ud af være i praktik, men der er desværre også mange steder, hvor folk bliver behandlet skidt. Og så kan man ikke slå i bordet, for så får man ikke den udtalelse, man gerne vil have,«siger hun. Arbejder f o r m eget På Institut for Antropologi på Københavns niversitet er praktikkoordinator Steffen Jö hncke vant til at vejlede studerende, når der skal skrives kontrakt mellem universitetet, praktikanten og praktikstedet. Ofte er problemet ikke, at den studerende bliver sat til ligegyldigt arbejde. Snarere får den studerende for meget arbejde, fortæller han.»praktikanten kan få for mange opgaver uden supervision, fordi arbejdspladsen synes, at praktikanten er glimrende arbejdskraft. Det er faktisk et større problem, end at en praktikant står ved en kopimaskine i fire måneder,«siger han. Steffen Jö hncke møder sommetider en forventning om, at studerende skal arbejde mere, end han mener er rimeligt, men hvis den studerende accepterer det, kan han ikke stille meget op.»der ville det være rart, hvis der var nogle formelle regler. Ellers er det bare en forhandling, hvor jeg skal slå i bordet uden at have forhandlingsret, mens man risikerer, at de studerende bliver spillet ud mod hinanden, hvor de, der er villige til at acceptere mest, får praktikpladsen,«siger Steffen Jö hncke. en vigt ige ko nt rakt Studiechef på Københavns U niversitet C laus Nielsen forstår, hvorfor nogle studerende kan have svært ved at navigere i praktikforløbene.»arbejder man gratis for at få noget på cv et, eller arbejder man gratis, fordi man afløser 1 point af sin uddannelse? Det tror jeg da, at der er mange studerende, der kan have vanskeligt ved at finde ud af,«siger han, og pointerer, at ikke alle arbejdspladser nødvendigvis er klar over, hvad det indebærer at have en studerende i praktik.»hvis det ikke er en meget ihærdig studerende, som kræver, at man skriver kontrakt og opstiller læringsmål, risikerer man, at det bliver fluffy. Vores vejledning er klar: Der skal være en kontrakt, ellers duer det ikke, hvis det også skal give noget fagligt,«siger C laus Nielsen. f orts æt te s si de 2 s Evaluering af projekter ± og andre ting, som ikke er ting Peter Dahler-Larsen 261 sider, 275 kr. Evalueringens Bermudatrekant er et farligt sted at opholde sig, n r man skal evaluere projekter. Sidder man mellem forestillingen om det optimale design, effektsp rgsm l og erkendelsen af, at det optimale design er umuligt, skal man hurtigst muligt ud derfra. Bogen viser, hvordan man g r. N! r gode mennesker handler ondt Tabuet om forr! else Dorthe Birkmose 234 sider, 299 kr. Der Æ ndes ikke onde mennesker, kun onde handlinger. Men hvad g r man, n r man konfronteres med onde handlinger og forr et adfò rd mod mennesker, der har behov for omsorg og hjò lp? Bogen tager udgangspunkt i overgreb i plejesektoren og giver r d og vejledning i, hvordan man undg r forr else, og hvordan man kommer den til livs, n r man m der den. KV09 Analyser af kommunalvalget 2009 Redigeret af Ulrik KjÒ r og J rgen Elklit 427 sider, 348 kr. En rò kke af landets f rende forskere giver i tyve kapitler en grundig og dybdeborende analyse af kommunalvalget i Bogen giver masser af inspiration til kandidater og vò lgere til efter rets kommunalvalg. SÊ t ord p! Thomas HestbÒ k Andersen 272 sider, rigt illustreret, 299 kr. Hvor dynamisk er dit sprog, og hvor personligt er det? Og har dine annoncetekster nogen effekt? SÊ t ord pâ! er en bog om at skrive gode tekster og henvender sig til alle, der vil lò re det, og til dem, der vil give deres sprogfò rdigheder et fagligt eftersyn. 299 kr. 298 kr. 349 kr. 278 kr. Dansk Grammatik Robert Zola Christensen og Lisa Christensen 304 sider, 298 kr. Dansk grammatik er beregnet til studerende p videreg ende uddannelser, men kan lò ses af alle, der nsker en grundlò ggende viden om det danske sprogs opbygning. Bogen afspejler den moderne internationale lingvistik og er ikke blot beskrivende, men forklarer indg ende og pò dagogisk de mekanismer, der gemmer sig bag de regler, vi som sprogbrugere fors ger at overholde. Godt dansk Redigeret af Peder Skyum-Nielsen, Ole Meisner og Ebbe Grunwald 464 sider, 349 kr. Alle har brug for godt sprog, men godt sprog er i travlhedens Danmark blevet en mangelvare. Dette er ikke bare en lò rebog, men et hovedvò rk for alle, der vil forbedre og styrke deres sprog. Bogen giver gode r d til ordvalg, vellyd, skrivning og kropssprog og giver ogs advarsler mod sjusk, oskler, fejl og andet, der hindrer effektiv og klar kommunikation. Vejledning til Heidegger S ren Gosvig Olesen F! 20 % rabat ved k b via sider, 175 kr. Vejledning til Heidegger er en hjò lp for den, der lò ser Heidegger; bogen har ikke til hensigt at lede opmò rksomheden bort fra Heideggers egne tekster, men g r frem gennem forfatterskabet ved indtrò ngende lò sning af dem. Kapitlerne igennem citeres der fra s vel de tyske originaltekster som de nyeste danske oversò ttelser af dem. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevê gelse ± i bevê gelse Kim Leck Fischer 285 sider, 278 kr. Frederick Taylors scientiæ c management havde sin storhedstid for hundrede r siden, men lever stadig i forklò dning af blandt andet den populò re ledelsesteknologi Lean- Management. Bogen er er et grundigt opg r med arven fra Taylor og argumenterer for et alternativ, der udfordrer de almindelige opfattelser af, hvad god ledelse er.

11 T å 2 0 / Featu re A k adem ia og arbej dsm ark edet 2 1 Byens Art Cinema Biografen med den unikke stemning og premiere arrangementer hver uge SE ALLE EVENTS: P å p ap iret v ar det en rigtig fed p rak tik p lads J eg manglede faglig sp arring RABAT studenterkaffe kun 15 kr sept+oktober f r kl 17 Foto: S ig rid N yg aard Foto: S ig rid N yg aard H BETS LAND af SION SONO 12. SEPTEMBER KL PREMIERE MED JAPANSK ÿ L SE TRAILEREN HER: f orts at f ra si de C laus Nielsen mener, at det også er universitetets ansvar at vejlede studerende tilstrækkeligt. På R oskilde U niversitet (R U C ) har man besluttet at formalisere reglerne for praktik for at undgå nogle af de dårlige forløb. Det betyder for det første, at alle R U C s kandidatstuderende i fremtiden får mulighed for at tage et smut ud i virkeligheden, da alle studienævn nu skal skrive praktik ind i studieordningerne, fortæller universitetets prorektor Hanne L eth Andersen.»Vi vil forsøge at kvalitetssikre, så man undgår de historier, man nogle gange hører, hvor folk ingenting har lært i deres praktik. Med den høje arbejdsløshed er det jo let at få unge ud i praktik, som reelt er et studenterjob, fordi de gerne vil have noget på cv et. Praktik i en uddannelse skal være kvalifikationsgivende og give merit, ellers er det jo ikke praktik så er det bare gratis arbejde,«siger Hanne L eth Andersen. For praktikstederne er den store forskel på at ansætte en praktikant og en studentermedhjælper, at det er hårdt arbejde at have en praktikant, siger Hanne L eth Andersen, som oplever, at det sommetider kan være udfordrende at få virksomheder til at acceptere, at en praktikant ikke kun er gratis arbejdskraft.»man er ofte så grøn, at man først kan tage rigtig del i virksomhedens aktiviteter i slutningen af praktikken. Når de studerende er blevet tilstrækkeligt gode, skal de ikke være i praktik mere. Og hvis virksomheden vil beholde dem, må de ansætte dem i et studenterjob,«siger Hanne L eth Andersen. idam@ information.dk se den i ÿ ST FOR PARADIS L au ra Bendi x en, arki tekt studer ende, i p rak tik p å teg nestu e i B arc el ona i S p anien, sk al starte p å 8. semester p å Ark itek tsk ol en i K øb enh av n» Tegnestuen holdt en gæsteforelæsning på skolen, og bagefter tog jeg kontakt til dem. De lød vildt spændende og fornuftige, og som om de var indforstå ede med, at jeg skulle lære noget, hvis jeg fi k et praktikophold. J eg har få et studiepoint for det og fi k min SU med, da jeg tog derned i starten september sidste å r. J eg regnede med at få en forstå else for arkitektbranc hen og se, hvordan det er i den virkelige verden. J eg tænkte også, at det ville være fornuftigt i forhold til mit C V, fordi det er en tegnestue, mange i arkitektbranc hen har hørt om. P å papiret var det en rigtig fed praktikplads. F ørste dag blev vi vist rundt, og så blev vi ellers sat til at bygge modeller efter skalaforhold. Det var fi nt nok, men jeg havde hå bet at blive mere involveret, og da jeg efter en må ned spurgte, om jeg kunne få lov at lave noget andet, sagde de, at jeg skulle blive ved med at bygge modeller lidt endnu. J eg arbejdede minimum 9 timer om dagen og havde ikke fri på de spanske helligdage. De sagde hele tiden, at jeg skulle være taknemmelig for at få lov at være der. J eg gik også tit ærinder, og på et tidspunkt blev jeg sat til at vaske en af tegnestuens partneres bil. J eg sagde op efter to må neder, hvor jeg fandt en anden praktikplads i B arc elona, så jeg kunne gennemføre mine fem må neders praktik og bestå semestret. Siden har jeg forsøgt at få en udtalelse, så jeg trods alt fi k et eller andet ud af de må neder, jeg var der, men de har aldrig svaret på nogen af mine mails.«mai Th ode, c and. c omm fra H u manistisk Informatik p å Aal borg U niv ersitet i K øb enh av n, i p rak tik p å en dansk ambassade i Afrik a» J eg vidste bare, at jeg skulle i praktik i udlandet. Da jeg kom ned på ambassaden, fi k jeg et godt førstehå ndsindtryk, men det endte ikke ud med det praktikforløb, som jeg havde forestillet mig. Det var mere, at jeg skulle gå på arbejde og fuldføre en række opgaver. De virkede, som om de ikke rigtig vidste, hvad de skulle stille op med mig. Der var ingen på ambassaden, der overhovedet havde en kommunikations- uddannelse bag sig. Hvem skulle fortælle mig, hvad der var rigtigt og forkert, og hvordan kunne jeg nogensinde blive fagligt bedre uden faglig sparring? V i havde aftalt læringsmå l på forhå nd og aftalt, at jeg skulle have nogle samtaler undervejs, men det skete aldrig. Der gik ligesom bare hverdag i den. J eg havde en fantastisk oplevelse ved at være af sted, men jeg fi k intet ud af det fagligt. Der var ikke tid til mig i hverdagen. F olk var søde, men nå r jeg havde brug for hjælp, havde jeg ikke lyst til at belaste dem. Må ske skulle jeg have været bedre til at opsøge dem? J eg synes, at man skal passe meget på med at udbyde en praktikplads, hvis det i virkeligheden bare er noget arbejde, der skal overstå s. Det var fi nt nok, at jeg fi k masser af frihed under ansvar og udfordrende opgaver, men manglede nogen til at udfordre mig i forhold til opgaverne.«d J Ø F ha r spu rgt af sine medlemmer p univ ersiteterne om p rak tik op hold : N æsten t r e u d af fi r e h ar allerede v æret i pr ak tik eller ha r pla ner om det re ud af fi re er i p rak tik i e t h alv t å r,h v er tiende i me r e e n d s y v m å n e d e r 8 0 p c t. få r h elt eller delvist m e rit for deres p rak tik 1 3 p c t. f å r l n, k h v d e l v i s t n e t ø under pr ak tik mens nap er femte er løn 4 0 p c t. ha r v æret i p rak tik h os en p riv at arbej dsgiv er, 2 0 p c t. i det offentlige O mtrent h v e r t ie n d e ha r v æret i pr ak tik i udlandet N æsten h a lv d e le n får in g e n t in g for pr ak tik k en K ilde: D J ØF s studieliv sunders øg else MEGET ST RK VISUEL FILM FORBRUGERMANIA ELEGANT...EN OPLEVELSE AF N RMEST! NDETLIGE HÈ JDER FILMMAGASINET EKKO HELT US DVANLIG... UTROLIGE BILLEDER FILMLAND (METEORA) H BETSLA NDmed gratisjapans k l BEFOREM IDNIGHT SE TRAILER HER: Spies thegr andmaster RENDYRKET FILMPOESI AVISEN.DK IMPONERENDE STILRENHED POLITIKEN SMUK, ORIGINAL OG DRISTIG BEFRIENDE ANDERLEDES JYLLANDS-POSTEN

12 D M U P Å 2 2 / Tendens T ræ k k e t iden 2 3 S t u derende er blevet lidt m Af Emil Rottbøll G eof ysik er A nne- K atrine ud sk ø d sp ec ialsk riv ning en i , mens h un h å bed e d en ø k onomisk e k rise g ik ov er. I d ag er h un p h. d. - stip end iat v ed C enter f or Is og K lima v ed N iels Boh r Institutet. P å billed et stå r h un i d en minus 2 5 g rad er k old e f ryser, h v or resultatet af h end es isboring er op bev ares. Foto: S ig rid N yg aard a den -årige geofysiker Anne-Katrine Faber skulle til at skrive speciale i efteråret 010, snakkede alle om finanskrise. Når hun var færdig, havde hun ikke bare udsigt til arbejdsløshed, hun skulle også finde et andet sted at bo end kollegieværelset, hun ville miste samværet med de andre i studenterforeningerne, og hun ville miste sit studiejob på Ex perimentarium.»det var bare skræmmende at skulle være færdig efter at have gået i skole i 0 år. Jeg var glad for at være studerende, og det lokkede ikke at komme ud på dagpenge med alt, hvad jeg hørte om a-kasse, aktivering og ledighedsstress,«siger Anne-Katrine Faber. L igesom de fleste af sine medstuderende udskød hun i stedet specialestarten et semester for at få tid bange f o r f rem til at deltage i universitetskurser i udlandet og til at fordybe sig i sine faglige interesser. Det samme har omkring hver femte studerende gjort de seneste to år, og endnu flere har overvejet det, viser undersøgelser fra fagforeningen Djøf. I 011 var det procent og i 01 var det procent af de adspurgte, der overvejede at udskyde færdiggørelsen af deres studium på grund af udsigten til arbejdsløshed. Antallet af arbejdsløse nyuddannede er i samme periode vokset til historiske højder, og derfor er der ikke noget at sige til, at de studerende er bekymrede over fremtidsperspektiverne, siger rådgivningschef for Djøf, Mette Knudsen, der blandt andet rådgiver studerende om overgangen fra studieliv til arbejdsliv.»vi kan jo kan sagtens forstå, at den enkelte udskyder afslutningen på sine studier, men samfundsøkonomisk er det ikke særligt hensigtsmæssigt. Og for mange vil det være unødvendigt,«siger hun. indre s no r Forlænget studietid kan være en god idé, hvis man ikke har særlig meget relevant erhvervserfaring og bruger t iden De seneste år har h ver femte stude rende uds kudt specialet eller den sidste eksamen for at blive i det trygge stu dieliv og få noget mere på cv et. Men for første gang, siden den økonomiske krise tog sin begyndelse, er der i år f ærre, der frygter arbej dsløshedskøen tiden på det. Eller hvis man har mulighed for at tage til udlandet og få noget internationalt på sit cv, mener Mette Knudsen.»Men hvis du har tre års relevant studiejob, så gør det erde nok ikke nogen forskel,«siger hun. Der er også nogle, der venter med at aflevere et næsten færdigt speciale og søger job imens. For så slipper de for at sige, at de er arbejdsløse, fortæller Mette Knudsen:»Det er sjovere at sige, at man er lige ved at blive kandidat, end at man har været arbejdsløs i fire måneder. Der er noget psykologi i det.«indre Tendensen opstod i , hvor mange begyndte at trække tiden på deres studie for at satse på, at krisen snart gik over. Det gjorde den ikke. Samtidig er der blevet færre muligheder for at trække studiet i langdrag, og når den nye SU -reform træder i kraft, kan man kun forlænge studietiden med seks måneder, før man mister sin studiestøtte. Derfor er det relativ kort tid, man kan købe sig, og ingen kan forudsige, hvornår jobmarkedet begynder at lette, siger studiechef på Københavns niversitet, C laus Nielsen.»Så det er lidt et sats at blive færdig. Men mit råd er, at man bliver færdig til den tid, man gør, og så også tager de udfordringer, der opstår, på sig. Det er alligevel marginalt, hvad man kan vinde på den tid,«siger C laus Nielsen. I år er der da også sket et lille fald, så procent af de studerende nu ressede studerende Arbej dsl ø sh ed: Ifølge fagforeningen Djøf overvejer mere end hver tredje at udskyde færdiggørelsen af sit studium på grund af beskæftigelsessituationen K arak terer: Syddansk Universitet oplevede sidste å r, at godt 16 pc t. af de studerende med vilje dumpede deres eksamen for at gå op til reeksamen. Samme tendens har man konstateret på Aarhus Universitet, Københavns Universitet og C B S S tress: Hver erde studerende er ofte stresset i forbindelse med studiet. Det viser en undersøgelse fra Dansk Magisterforening. 63 proc ent af de mandlige studerende føler sig ofte eller af og til stressede, mens det gælder for 8 7 proc ent af kvinderne. rsagerne er for 8 2 proc ents vedkommende, at de føler sig stresset i forbindelse med eksamen, mens 32 proc ent føler stress i jagten på gode karakterer. 35 proc ent føler sig stresset over at have studiejob ved siden af uddannelsen V al g : De studerende siger f.eks.:» J eg synes generelt det er stressende at tænke på, hvor man er på vej hen med sit studium, og hvilken betydning det har for ens fremtidige jobmuligheder. Synes det er stressende at tænke på snart at være færdig«, eller at de oplever» stress over ikke at vide, om der er arbejde, nå r man er færdig, og om jeg har valgt forkert«( Magisterbladet 09/2013) overvejer at vente med at blive færdige på grund af udsigten til arbejdsløshed, viser Djøf s undersøgelse. Efter et halvt år gik også Anne- Katrine Faber i gang med sit speciale og skrev kontrakt på at blive færdig. Hun nåede kun at gå arbejdsløs en måneds tid, inden hun fik en stilling som forskningsassistent på C enter for Is og Klima på Niels Bohr Institutet, hvor hun siden blev ph.d.- studerende. Men Anne-Katrine Faber fortryder ikke, at hun ventede. Tværtimod.»Den tid, jeg brugte ekstra på studiet, brugte jeg også på at blive sikker på, at det var det her, jeg gerne ville på den anden side. Jeg fik plads til at fordybe mig i de ting, jeg synes var spændende. Og til at lave alle mulige forskellige ting, som gjorde mig kvalificeret til det, jeg laver i dag,«siger hun. emro@ information.dk anetmai.com Find dit næste højskoleophold nedenfor... D in dr me uddannelse kan o g sâ starte p  en h jsko le Unders gelse med elever: o j s ko lern e.dk FOR R 21 UGER /# EFTER R 18 UGER PIT STOP Grundtvigs Højskole LAV DIN EGEN LINIE - V LG MELLEM 40 FAG Foto Film Radio KRAFTVÆRK Journalistik Politik Kommunikation Rejs til New York med USAekspert Mads Fuglede og skab musik med Tue West. Filosofi Psykologi Litteratur Kunst Musik Sport Grundtvigs H jskole i Hiller d Tlf ñ EFTERÅRSKURSER KROGERUP HØJSKOLE 2013 SYMPOSIUM NOVEMBER DEMOKRATIET OG DE GLOBALE UDFORDRINGER FAMILIEKURSUS OKTOBER KREATIVITET I GUMMISTØVLER JUL PÅ KROGERUP DECEMBER NYTÅR PÅ KROGERUP 29. DECEMBER 2. JANUAR WWW. KROGERUP.DK Tlf: &Cuba Budapest Vestjyllands H jskole, skraldhedevej 8, 6950 Ringk bing tlf: GO GO HADSTEN 8. september

13 D M A V S P 2 4 / Q u iz H vem har sag t det? Samplet af Anne V indum Illustration: M arie Boye/iBureauet Gæ t e t gu ld k orn 1» Jeg lid er af u lid elig konfl iktsky h ed.«a: E lisabet h M ø ller J ensen, direk t ø r i K vinfo b: J an Gi ntb erg, k om ik er c : D ennis N ø rm ark, ant rop olog 2» D et ty ske sprog j eg el sker og det franske Den italien ske tu nge og den spanske en ingen er så sø d dog, som den danske.«a: E m il A arest rup, dig t er b: H olge r D rach m ann, d igte r c : N. F. S. G rundt vig, p ræ st, forfat t er og p olit ik er. 3» N år j eg står op om morgenen, h ar j eg fø l el sen af at sætte mig op på en h est i v il d gal op. et kan v ære en pl age, men det kan også v ære fantastisk.«a: M arti n K rasnik, j ournalist b: T ine A urvig - H ug g enberg er, k om m unik ati onsek sp ert c: L ars L ø k k e Ras m ussen, f orm and for V enstr e 4» M ine digte h andl er ikke om andet, end at den, der sidder og l æser dem l ige nu, sidder og l æser dem l ige nu.«a: Sø ren U lrik T hom sen, dig t er b: P ia T afdrup, dig t er c : H enrik S. H olc k, dig t er 5» V i h ar det h er soc ial istiske i D anmark, at v i skal v ære l ige fattige, l ige du mme, l ige u su nde.«a: T hom as T roelsen, m usik er og p roduce r b: C asp er Ch riste nsen, k om ik er c: Susanne Bi er, fi lm instru k tø r 6»Det er ikke enh v er giv et at tage sig et bad i mængden at ny de masserne er en ku nst.«a: J ean- J ac q ues R ousseau, fi losof b: Sø ren K ierk eg aard, fi losof c : C harles B audelaire, d ig t er 7» A t gå i regering bliv er tit ov ervu rderet.«a: A nnete V ilhelm sen, SF b: K risti an T hulesen D ahl, D ansk F olk ep art i c : M arianne J elved, R adik ale V enst re 8» V irkel igh eden er j o ikke noget, der er der på forh ånd. D en bl iv er h el e tiden skabt. N y e forestil - l inger er l igesom ny e sprog med til at skabe ny e v erdener. O gså sel v om disse v erdener ikke bl iv er h el t, som man h ar forestil l et sig.«a: H ans- J ø rg en N ielsen, forfat t er b: P er A rnoldi, k unst ner c : U rsula M unc h- P et ersen, k eram ik er 9» U nder D en K ol de K rig bl ev j eg reserv eoffice r med spec ial e i ru ssisk.«a: M arie K rarup, D ansk F olk ep art i b: I ng er St ø j berg, V enst re c : L ene E sp ersen, K onservat ive 10» D et er, som om at al t absol u t skal kø re på den samme formel : S å skal man h av e en kæreste, så skal man giftes, så skal man h av e bø rn og til sidst et h u s, det er åbenbart l iv et. Hv em siger det? «a: A nne Sop hia H erm ansen, t idlig ere folk et ing sk andidat for N y A llianc e b: M ik k el K essler, bok ser c : B enedik t e K iæ r, K onservat ive 1 1» D en fri konku rrenc e fø rer ikke til mangfol digh ed, men til ensarteth ed, fordi j agten på seere, l æsere, biografpu bl iku m etc. får produ c enterne til at efterspø rge og inv estere i produ kter med bred til trækningskraft og gy l - digh ed for al l e ty per pu bl iku m i al l e l ande, det v il sige Hol l y w oodfi l m, famil iesagaer, sæbeoperaer, pol itiserier, popmu sik, mu sic al s, l y stspil, bestsel l ere, produ c eret direkte for et gl obal t marked, og u gebl ade med noget af interesse for al l e l æsere.«a: T heodor W. A dorno, fi losof b: Susan Sont ag, k ult urk rit ik er c : P ierre B ourdieu, soc iolog 1 2» D et h ar v æret næv nt, at den 1 1. september bl ev anl edningen til en kamp mel l em c iv il isationerne. D eri er j eg ikke enig. F or en kamp mel l em c iv il isationer v il l e j o betinge, at der v ar tal e om to civilis ationer, og det er ikke tilf æld et. De r er ku n é n c ivilis ation, og det er v ores.«a: G eorg e W. B ush, forhenvæ rende p ræ sident b: P ia K j æ rsg aard, D ansk F olk ep art i c. Silvio B erlusc oni, p olit ik er 1 3» J eg må konstatere, at det v ar fu l dstændig lig egy ld igt, h v ad je g beslu ttede.«a: Bi rt he Rø nn H ornbech, forhenvæ rende int egr at ionsm inist er b: L ars L ø k k e Ra sm ussen, forhenvæ rende st at sm inist er c : U ff e E lbæ k, forhenvæ rende k ult urm inist er 1 4»Bø rn i dag er ty ranner. D e modsiger deres foræl dre, de smasker, og de ty ranniserer deres l ærere.«a: Sok rat es, fi losof b: A nders F ogh Ra sm ussen, forhenvæ rende st at sm inist er c : Suz anne B rø g g er, forfat t er 1 5» Liv et kan også bl iv e så beh agel igt, at man onanerer sig ih j el.«a: L ars G oldsc hm it, D ansk I ndust ri b: H ella J oof, inst ruk t ø r c: T orben St eno, radiovæ rt 1 6» K u n med ry ggen til v erden kan j eg spil l e dens spil som spil ind i v erden! V ender j eg mig om ser je g v erden med gåseø jn e...«a: D ario F o, k om ik er b: F ranz K afka, forfat t er c : P er H ø j holt, forfat t er 1 7» M an skal passe på ikke at sammenbl ande ø konomi og retfærdigh ed.«a: J ø rg en N eerg aard L arsen, D ansk rbej dsg iverforening b: P ernille Ro senk rant z - T heil, Soci aldem ok rat erne c : F rank H vam, k om ik er 1 8» D u stil l er et spø rgsmål, som du gerne v il stil l e, og j eg giv er det sv ar, som j eg gerne v il sv are.«a: L ars L ø k k e Ra sm ussen, V enst re b: M argr et he V est age r, Ra dik ale V enst re c: E va A gn et e Selsing, fi losof 1 9» I dag må du ikke v ære mand, du må ikke v ære kv inde, du må ikke v ære sort, du må ikke v ære h v id, du må ikke v ære rac ist, du må ikke v ære h omofob.«a: M ads H olg er, sk ribent og debat t ø r b: Slavoj Žižek, fi losof c : P ia K j æ rsg aard, D ansk F olk ep art i 20» D er er mange, der siger: det er l et for O l e, for h an h ar det h el e. M en j eg h ar ikke mere end andre. J eg h ar al tså også ku n en sj æl, en krop og en h je rne. «a: O le H enrik sen, k osm et olog b: O le B ornedal, fi lm inst ruk t ø r c: O le Bi rk O lesen, L iberal A lliance inderen end dit bu d til Anne V indum: anvi@ information.dk senest den 15. september 2013 V inderen offentliggøres i Rejsetillægget, der udkommer lørdag den 28. september Der trækkes lod om tre bogpakker blandt dem, der har fl est rigtige svar B og p ak k erne indeh ol der Erlend Loe: F vonk ( G yldendal) C olum Mc C ann: O ver Atlanten ( P eoples ress) J o N esbø: P olitik ( Modtryk) W ulffmorgenthaler: Studiehå ndbogen ( P olitikens F orlag) J akob V ølver: J ydens hå ndbog til overlevelse i København ( G ads F orlag) Milk. A Force of Nature. Du ved sikkert godt, at mê lk indeholder calcium, som er n dvendigt for vedligeholdelsen af normale knogler. Men vidste du ogsâ, at mê lk indeholder bâ de protein, kalium, fosfor, B2 og B12 vitamin? Og at mê lk er en af de f devarer, som, helt naturligt, indeholder sâ mange forskellige nê ringsstoffer? De vigtige nê ringsstoffer er samlet i en kombination ñ sâ god, at kun naturen kan have skabt den. Drik mellem ¼ ½ liter om dagen, fortrinsvis af de magre mê lkeprodukter, som en del af en sund kost og en sund livsstil. SÂ er du godt forberedt pâ dagens mange eventyr.

14 P P N V C A P C P P C O P C P C C 2 6 / G u ide Sådan bliver du fashion v/anne V indum og Ida W inther- J ensen Akadem is ke s u p ers t jerner u tografer, klapsalver og fans i sociale medier er blevet hverdag for en række akademiske tænkere, der har introdu ceret radikalt nye ideer inden for deres respektive felter. V i præsenterer fem af de største C ollag er: M arie Boye/iBureauet Karrieren starter pâ studiet B RU NO L ATOU R O p rindelse: F ødt 1947 i F rankrig F aglig p rofi l: V idenskabssoc iolog, uddannet fi losof og antropolog. rofessor ved Sc ienc es P o ( politic al sc ienc e) i P aris. rimære bidrag til forsk ningen: En af B runo Latours primære teser er, at natur og kultur ikke kan forstå s som adskilte fænomener. Dvs. at objekter hverken kan betragtes som naturlige eller soc ialt konstruerede, men i stedet må betragtes som hybrider. atur og kultur væves ind i hinanden i komplekse netværk. Latour skriver litterært og underholdende om videnskab. igtigste begreb: aktør- netværksteori ( AN T). C entralt v ærk : W e have never been modern, itat:» J eg ville lægge den gamle modsætning mellem subjekt og objekt bag mig. Den isolerede å nd og de kolde, døde ting, det er en skelnen, som vi kan takke Desc artes, Kant og den moderne videnskab for, men den er forældet. Tingene er jo blevet til hybrider, til blandingsfænomener. Mennesker og ting er jo tæt forbundet med hinanden. V i er afhængige af dem, de på virker os. O g danner fællesskaber med os.«( Die Z eit, 2001). Bonusinfo: Latour er søn af en vinbonde og disker ved særlige lejligheder op med vin fra familiens vingå rd. Han koketerer med, at han ønsker, at det at læse en Latour- bog skal være lige så rart og givende som at drikke en Latour- vin. A ntal follow ers p å tw itter: C itatrobotten B runo Latourbot tweeter et nyt Latour- c itat hver dag followers. J U DITH B U TL E R O p rindelse: F ødt 195 6, USA. F aglig p rofi l: F ilosof og poststrukturalist. P rofessor i sammenlignende litteraturvidenskab og retorik ved University of C alifornia, B erkeley. En af de væsentligste tænkere inden for q ueer- teori. rimære bidrag til forsk ningen: J udith B utler har videreudviklet kritikken af forestillingen om, at identitet udspringer af det biologiske køn, og foreslå r, at køn er performativt og dermed en fl ydende, soc ial og diskursiv identitet, der konstant forhandles. Køn er noget, man gør, snarere end noget, man er. Modtog i 2012 Theodor W. Adorno- prisen. C entralt v ærk : G ender trouble F eminism and the Subversion of Identity, itat:» Den verserende debat om C aster Semenyas ret til at konkurrere som kvindelig atlet viste tydeligt, at autoriteterne ikke selv var klar over, hvilke standarder der skulle gøres gældende for at afgøre spørgsmå let. De indkaldte genetikere, endokrinologer, psykologer og advokater. P å den må de indrømmede man, at køn er determineret af en række forskellige og nogle gange modstridende standarder. Så meget for natural genders.«( Information, 2011). Bonusinfo:» Don t J udith B utler me«, siger en fi gur i den israelske fi lm Ha- B uah ( 2006). B utler synes selv det er sjovt, men er ikke enig i fi lmens Bonusinfo: B ogen S, M, L, X L af Koolhaas og B ruc e Mau blev ved udgivelsen forfalsket i Kina og udgivet i en obskur piratkopi i Iran. fremstilling af» en J udith B utler«som MA lavede i 2003 den velbesøgte en nedladende holdning til mænd udstilling C ontent på kunstmuseet som værende stereotyper. A nseelse i soc iale medier: synes godt om J udith B utler på F ac ebook. RE M K OOL H AAS O p rindelse: F ødt 1944, Holland. F aglig p rofi l: J ournalist og arkitekt. Medstifter af tegnestuen O MA ( O c e for Metropolitan Arc hitec ture) i P rofessor på Harvard University. rimære bidrag til forsk ningen: Med udgangspunkt i storbyen arbejder Rem Koolhaas med arkitektur, design og byplanlægning. F orsker i og gør brug af soc iologi, medier, teknologi og politik. Udgiver storsælgende bøger om proc esser og projekter. I sit programessay Den generiske by beskriver han den identitetsløse, funktionelle og hypermoderne storby. P å dansk grund har han tegnet en bygning, der vil blive opført på B ryghusgrunden i København. C entralt v ærk : B ogen Delirious N ew Y ork, 1978 og bygningen Seattle ublic Library. itat:» Denne kreative fl eksibilitet tillader os at designe bygninger, der er mere alsidige, hvilket kan være en suc c es i nye økonomier og i nye sammenhænge. Hos O MA prøver vi at bygge med størst mulig toleranc e og med mindst mulig stivhed i forhold til at repræsentere og omfatte et bestemt øjeblik. V i vil gerne have vores bygninger til at udvikle sig.«( J ournal of International Affairs, 2012). N eue N ationalgalerie, B erlin. A nseelse i soc iale medier: synes godt om Rem Koolhaas på F ac ebook. S IR K E N ROB INS ON O p rindelse: F ødt 195 0, England. F aglig p rofi l: P h.d. i kreativitet og uddannelse. Har fungeret som rå dgiver for regeringer i England og N ordirland. P rofessor emeritus ved University of W arwic k, England. rimære bidrag til forsk ningen: Sir Ken Robinson gør op med de paradigmer, som skoler i hele verden uddanner børn i, og angriber bl.a. det globale hierarki, hvor sprog og matematik rangerer højere end humaniora og kunst. Han mener, at skolen dræber kreativitet, at ADHD er en opdigtet epidemi fra skolernes side, og at børn uddannes efter forældede idealer. Hans TED Talks og foredrag om c hanging educ ation paradigms har gå et deres sejrsgang verden over. C entralt v ærk : O ut of our minds: Learning to be c reative, itat:» Systemet med offentlig uddannelse er over hele verden blot é n lang forberedelse til det at gå på universitetet. Konsekvensen er, at mange talentfulde geniale, kreative mennesker tror, at de ikke er det, fordi det, de var gode til i skolen, ikke blev på skønnet eller i virkeligheden blev stigmatiseret.«( TED Talk, 2006). Bonusinfo: I 2003 blev han slå et til ridder af dronning Eliz abeth II for sin indsats inden for kunst og uddannelse. Hans Ted Talk Sc hools kill c reativity fra 2006 menes at være set af mere end 300 mio. mennesker. A ntal h its p å Y outube: har set en animeret udgave af hans tale RSA Animate C hanging Educ ation P aradigms på Y outube. U MB E RTO E C O O p rindelse: F ødt 1932, Alessandria, Italien. F aglig p rofi l: F ilosof, semiotiker, forfatter. Har studeret fi losofi, litteratur og middelalderæstetik. P rofessor emiritus ved B ologna Universitet. rimære bidrag til forsk ningen: Umberto Ec o er et stort navn inden for rec eptionsæstetik og semiotik. Siden udgivelsen af Det å bne værk i 1962 har Ec o blandt andet haft fokus på interaktionen mellem tekst og læser. Ec o skelner mellem å bne og lukkede tekster og fokuserer på modtagernes forskellige udgangspunkter for fortolkning. F or Ec o er det vigtigt ikke at isolere studiet af tegnsystemerne, som man gør inden for den klassiske strukturalisme; han vender blikket fra de lukkede betydningssystemer ud mod menneskelig, soc ial praksis. Ifølge Ec o kan alle kulturfænomener studeres som tegnsystemer og derved som kommunikationssystemer. entralt v ærk : A theory of semiotic s, itat:» Man ved, at man intet ved. Kun udannede mennesker tror, at de ved alt.«( Information, 2007). Bonusinfo: Er kritisk og begejstret kender af drinken gin martini, som han drikker uden is:» G in martini- elskere er en slags global frimurerloge eller mafi a.«han lægger dog tandstikken med oliven til side. A nseelse p å soc iale medier: synes godt om Umberto Ec o på F ac ebook. ibu reau et@ information.dk Fptp: Tao Lytzen BÂd e nutiden og fremtiden er vigtig for studerende pâ CBS. Derfor samarbejder CBS têt med din fremtidige arbejdsgiver. Vi involverer virksomheder i alle st rrelser, organisationer og institutioner bâde nationalt og internationalt, nâr jeres teorier skal testes. Og de fleste studerende pâ CBS har et relevant studiejob. Det hjêlpe r dig med at betale regningerne her og nu, men mest af alt er et relevant studiejob en investe ring i din fremtid. SÂ velkommen til CBSí 7000 nye studerende - bâde pâ bachelor-og kandidatuddannelser. God arbejdslyst med bâde studier og fremtid. SIGN UP P CAREER.CBS.DK ELLER BESÿG KARRIERECENTERET P S OLBJERG PLADS P F REDERIKSBERG. I CBSí karrierecenter kan CBS-studerende fâ râ d og vejledning om det, der er vigtigt lige nu: Studiejob, udarbejdelse af CV og ans gning, og nâr alt kommer til alt; et link til karrieren.

15 N D D er er 2 2 g ang e med tilh ø rend e k ø k k ener p å E g mont K olleg iet. K ø k k enet er soc ialt og p rak tisk samling sp unk tet f or g ang en. H v er g ang h ar et f æ lles områ d e med f orsk ellig e reg ler. H ele bygn ingen dan ser til k ollegiets årlige tredages f estiv al D er er tre gan ge p å h v er etage: N ye, M ellemste og Gamle, s om ref ererer til d en ræ k k ef ø lg e, i h v ilk en d e blev byg g et i erne. H verdag er en f es t F æ lles s kab og s am væ r væ gte s h øjt på E gm o nt K olle giet ved F æ lledpar ken i K øbenh avn. He r bor knap 50 0 s t u derende m ed en gennem s nit s alder f ørs t i t y verne Tekst og foto: Tor B irk Trads et vrimler ind med mennesker, der hujer, klapper og synger. Nina Feldthaus vågner med et chok. Det er onsdag morgen på det ti kvadratmeter store værelse. Ninas søvndrukne blik stråler. Hun får et par krammere og et shot hård alkohol, som traditionen foreskriver. For Nina har fødselsdag. Efter morgenvækningen sætter flokken sig til bords i køkkenet på Mellemste Sjette og nyder et stort velanrettet morgenbord. Egmont Kollegiet i København har eksisteret siden 1 og huser knap 00 studerende, fordelt på gange. Hver gang har sit eget køkken, der fungerer som samlingspunkt for beboerne. Her spiser de, ser ernsyn og sludrer om løst og fast, til de vender tilbage til deres værelser for at sove eller studere. På gangene kender alle hinanden, og der er faste ritualer som morgenvækning ved fødselsdage, daglig fællesspisning og forskellige temafester.»forholdet mellem beboerne på de enkelte gange er super-tight, og der skal være plads til, at man kan komme ind i fællesskabet. Alle skal føle sig velkomne,«fortæller L asse Kolstrup, der har boet på Gamle Syvende i fem år, og fortsætter:»når man ikke længere er interesseret i at lære de nye, der flytter ind, at kende, er det på tide, at man finder et andet sted at bo.«e t s o c ialt ko llegiu m Spørger man på kollegiet, kan det gode fællesskab i høj grad tilskrives, at udvælgelsen af nye beboere sker på baggrund af personlige ansøgninger frem for det mere udbredte ventelisteprincip. Der bliver sat pris på kreative video- og papirsklipsansøgninger, men først og fremmest prøver man at få folk ind, som vil involvere sig. Kollegiet vil gerne have unge, der tidligere har engageret sig i for eksempel festudvalg eller sportsklubber. Man sikrer sig at indflytterne ved, hvad det at bo på et festligt kollegium går ud på. Om aftenen i Gamle Syvendes køkken summer det af liv. På komfuret koger en pasta over, mens to personer snitter grøntsager ved stålvasken.»det går slet ikke, det her!«griner en pige ved langbordet. Nina L auritz en og L ine R y- berg er ved at lave piz z asnegle til en festival på Bornholm, som en gruppe fra hele syvende etage tager til. Dejen ligger i en stor klump og klistrer til bordet. Pigerne kigger på hinanden og fniser højlydt. tbt@ information.dk mere p å information.dk / fotobloggen ina Feld th aus f yld er 2 2 og bliv er rak t et sh ot alk oh ol som d et f ø rste ef ter h un er v å g net. E f terf ølgen de s p iser gan gen s beboere morgen mad s ammen. V ask erummet bliv er fl ittigt brug t, og d et k an v æ re sv æ rt at fi nde en v ask etid. U d ov er v ask e- rum er d er bland t and et træ ning slok ale, musik ø v elok ale, c af é og sauna p å k olleg iet. L ouise D yrh olm læs er Internationale Udv iklin gs studier og er netop v endt h jem f ra p raktik i D er er små f ester i h v er en k rog und er f estiv alen, der mark erer semesterstart og ryki nd af nye S ierra L eone. H un h ar f undet ro p å k ollegiets læs esal til at arbej d e med sin op g av e om f orlø bet. stud erend e p å E g mont K olleg iet. D er k ommer c irk a g æ ster h v er d ag.

16 I H / Det bedste fra Information K ap it alis m ekrit ik h elt u de i s ko ven D et sv æ reste f or mig h ar v æ ret at op g iv e mine ambitioner f ord i j eg er så selv op tag et, som j eg er. J eg h ar brug f or and res mennesk ers anerk end else f or at f ø le, at j eg er nog et, sig er A nd rea H ej lsk ov. E f ter et å r i v ild mark en beslutted e f amilien at v æ lg e samf und et til, og bø rnene g å r nu i g rund sk ole og p å h ø j sk ole. Foto: J ak ob C arlsen Af Annegrethe Rasmussen 011 hev Andrea Hejlskov, hendes mand Jeppe Juul og deres fire børn i bogstaveligste forstand stikket ud. Familien flyttede fra Danmark langt ud i den svenske ødemark. Væk fra stress, ubetalte regninger, mangel på tid og et pres for hele tiden at tjene mere og bruge mere. De byggede et bjælkehus helt fra bunden, uden el, rindende vand, varme eller internet. De var off the grid. Det var deres eget valg, men det var et valg, der blev truffet på baggrund af frustration. I dag er de online og på solcelle, men de lever I trak familien H ej lskov stikket til det storforbru gende høj hastighedssamfu nd og fl yttede langt u d i den svenske skov, hvor livet føles tæt på og ægte. F amilien er del af en ny au tenticitetsbevægelse fortsat et liv uden hårde hvidevarer, hvor alt gøres fra grunden og de kommer aldrig tilbage til Danmark. M en h v or k om i nsp i rati onen f ra?»vores overvejelser gik meget på, at vi havde solgt ud af vore værdier. At det moderne liv ikke hang sammen for os, og at vi og vores børn ikke havde det godt. Vi havde brug for at reagere på dette nagende ubehag men det tog lang tid, før vi rent faktisk tog springet. Jeg husker, at vi slet ikke kunne forestille os at bo et sted, hvor der ikke var el, eller hvor man skulle hente vand i en brønd. Det forekom fuldstændig urealistisk og umuligt også selv om 0 procent af Jordens befolkning godt kan finde ud af det. Det var et stort og vildt spring ud over kanten. U d i det ukendte,«indleder Andrea Hejlskov og fortsætter:»vores største bekymring var må man det her? Hvad med børnene? og det tog lang tid for mig at erkende, hvor dybt jeg havde internaliseret samfundets normer og værdier, og hvor meget jeg hele tiden gik og tæskede mig selv, fordi jeg aldrig rigtig passede ind i dem.«m o dedille f o r den kreat ive klas s e? D et er v ældi g t rendy li ge nu m ed nø j som h ed og den slags. En del k v i n- der, j eg k ender, h ar li ge m eldt si g i nd i en gru p p e p å F ac ebook, h v or m an i k k e m å k ø be noget t ø j i et å r eller sek s m å neder. Er I m onst ro en del af den k reat i v e k lasses senest e di lle?»ja, vi er helt sikkert del af autenticitetsbevægelsen. Det kan godt irritere mig for vi ville jo væk fra alt det der vores små plastre på såret. Trends vi følger for at give livet indhold. Jeg har beskæftiget mig meget med begrebet autenticitet, både da jeg var coach, og da jeg underviste på universitetet. Jeg kan sagtens se, hvor latterligt det kan forekomme, hvor fake. Og hvor meget autenticitet bare bliver en ny form for forbrug, en hul livsstil, man kan købe, og som ser pænere ud,«siger hun og fortsætter:»men når det er sagt, så er der også nogle understrømme i denne bevægelse, som er meget sarte, inderlige. Occupy-bevægelsen eller Anonymous handler grundlæggende om at generobre noget, man føler, man har mistet kontrollen over. Det er der noget utrolig smukt over. Det gider jeg godt være med i. Jeg tror hundrede procent på, at man må tage personligt ansvar. Jeg tror på handling.«e n s øgen, der p ro vo kerer I dag går Andrea Hejlskovs to ældste børn på højskole. Den yngste på to år er derhjemme, og hendes midterste dreng, Silas, går i skole i Sverige. Efter et år i vildmarken besluttede familien sig for at vælge samfundet til. T ror du, du er en del af noget st ø rre? En sø gen i de v est li ge p ost i ndu st ri elle sam f u nd, der v i l f ø re t i l st ø rre m i l- j ø bev i dst h ed og om sorg, eller er du snarere en del af et li lle lag af v est li ge v elu ddannede m ennesk er, der k eder si g? Er di t ny e li v di n m å de at dy rk e ek st rem sp ort p å?»jeg tror, vi er en del af den slags fænomener, som et ekstremt lille lag af vestlige, veluddannede mennesker elsker at hade/ elske. Jeg har arbejdet som foredragsholder i mange år, men da jeg begyndte at holde foredrag om vores radikale livsvalg, oplevede jeg noget, jeg aldrig havde oplevet før. En lille procentdel af tilhørerne bliver sindssygt provokerede. Det forvirrede mig meget. Hvordan kan vores personlige valg provokere nogle få folk på den der voldsomme måde? Jeg er nået frem til, at jeg ikke gider mere pis. Især ikke med de veluddannede, som kritisk dekonstruerer alt, hvad der truer status q uo. De, der ser sig selv som progressive, men i virkeligheden er dybt reaktionære.«j eg elsk er at k ø re i m i n li lle grø nne B eet le u d ad de am eri k ansk e landev ej e m ed h ø j m u si k og solt aget nede. J eg f ø ler m i g f ri, også selv om m an k an i ndv ende, at m i n f ri h ed k ræv er, at j eg t j ener en del p enge. M en p enge gi v er f ri h ed. M an k an rej se t i l st e- der. M an er i k k e bu ndet t i l at k ø be i nd i då rli ge su p erm ark eder. H v or længe k an det bli v e v ed m ed at v ære f ant ast i sk at se den sam m e sol, sø og sk ov i S v eri ge og arbej de så si ndssy gt h å rdt m ed p rak t i sk e ti ng, som I gø r h v er eneste dag?»jeg forstår hundrede procent, hvad du siger også fordi jeg selv har frihedsfølelsen, når jeg kører i bil! Jo, vi har da valgt mere end det materielle fra. Vi har med vilje indskrænket vores verden. Og havde jeg råd, ville jeg da helt klart tage mine børn med ud at se verden. Men altså... sådan er livet. Man kan jo for fanden ikke få det hele. Man må vælge. Jeg har jo ikke noget problem med folk, der vælger noget andet som f.eks. dig, du har bevidst valgt det liv, du har. Det er de ubevidste valg, den måde, livet bare trækker af sted med folk, der kan bekymre mig.«e t s y gt c o o lnes s - ideal H v ad m ed den f ede f ø lelse, nå r m an gå r i nd i v erdens m est c ool bru nc h rest au rant i N ew Y ork er du i k k e sp ærret i nde i en p rov i ns, der nærm est er m i ddelalderli g?»ha ha ha ha! Nej, Annegrethe. Det er kun en lille veluddannet skare af vesterlændinge, der kender de der følelser, du beskriver. Jo, det kan godt være, at det fedeste liv i hele verden er at være rig og fri, men det er bare ikke den virkelighed, de fleste af os vågner op til. En anden ting er, at det er sygt ideal. Hvorfor er trendy brunchcafeer indbegrebet af coolness? Jeg har mødt langt flere cool mennesker herude i mit afgrænsede territorium, end jeg nogensinde har mødt inde i byen, hvor alle ligner hinanden,«siger hun med overbevisning og sætter trumf på:»frihed er en indre følelse. Det er noget, man kræver og kæmper for. Du kæmper jo også din egen kamp for den frihed, du har. Min frihed er følelsen af, at jeg slap ud. L ad mig fortælle en anekdote: Sidste vinter sendte min datters veninde fra Danmark en besked på Facebook til mig. Hun skrev: Det var godt, I slap ud i tide. De unge i vores samfund har lugtet lunten, og det er en illusion, den lille skare hyller sig i, at det moderne liv er den bedste af alle livsformer.«at væ re kendt er en s lags narko D u si ger, at du dog sav ner at v ære noget, at h av e en k arri ere, anerk endelse, bli v e i nv i t eret i debat p rogram - m er, p å t v. D u si ger, at du arbej der m ed det. S om om det er noget f ork ert? Er det i k k e m ennesk eli gt at v i lle ly k - k es at v i lle v ære en del af det sam - f u nd, m an er v ok set op i?»det sværeste for mig har været at opgive mine ambitioner fordi jeg er så selvoptaget, som jeg er. Jeg har brug for andres menneskers anerkendelse for at føle, at jeg er noget. Hvilket jo også er sygt. Heldigvis kan jeg forholde mig analytisk til den. Hvorfor er det sådan? Hvordan er det blevet sådan, at din eksistensberettigelse a ænger af succes? Jeg synes, vores menneskesyn er skadeligt og decideret farligt. Jeg synes, at succes, vækst og det store gennembrud er løgne, vi hænger vores hatte på. Men jeg kan ikke sige mig fri for det. Da jeg skrev min bog, A ndrea ej lsk ov, oplevede jeg lige pludselig at være up and coming. Jeg fik venskabsanmodninger fra kendte mennesker, og medierne begyndte at ringe til mig. Det var vildt dejligt. Jeg følte mig meget særlig. Jeg brugte lang tid på at prøve at forstå, hvad fanden dé t handlede om, og jeg nåede frem til, at hele vores underholdningskultur bare er... underholdning. Opium for masserne! Jeg vil væk fra dé t narko. Jeg prøver at vælge det fra. Men det er ikke let. Tænk, hvis det hele lige pludselig lykkes, man vandt i lotto, og alle elskede dig! Den amerikanske drøm om at lykkes (via succes) sidder ekstremt dybt i os.«f ris k lu f t ikke ant idep res s iver D u si ger p å bloggen h v erdage.dk, h v or du h ar sk rev et et essay om di t h v erdagsli v, at det også er enorm t h å rdt at f å en h u sh oldni ng t i l at k ø re, m en h v i s m an læser om di g der, v i r- k er du ly k k eli g er du det?»jeg bliver nok aldrig helt lykkelig. Jeg er født med en sort plet i sjælen. Men i stedet for at symptombehandle med antidepressiver er det vigtigt, at man tilrettelægger sit liv, så man får masser af frisk luft, høj himmel og natur. At ens dag er fyldt med arbejdsopgaver, der giver eksistentiel mening. Som at hugge brænde eller hente vand i brønden. At livet føles tæt på og ægte. På dé n måde er jeg lykkelig. For jeg er levende.«h v or m eget f ri k v art er f ra det m a- t eri elle h ø j h ast i gh edssam f u nd er der ov er j eres li v? T ror du, I v ender t i l- bage ti l norm ali te te n?»vi kommer aldrig tilbage. Der er intet i den moderne livsstil, der siger mig noget. Det kan være, jeg besøger byen en gang imellem og går på café og ser mine gamle venner, men fandeme om jeg vil tilbage i den vattilværelse, jeg havde før! Den daglige indignation over et eller andet, de her små frustrationer, der ikke er store nok til, at vi gør oprør.«læs resten på information.dk/ Bragt i Information 21. j anuar 2013 GROB.DK SLAP AF I HÆNDERNE N Europæisk debat DEO er et uafhò ngigt oplysningsfò llesskab der arrangerer levende debatter med fokus p EU. Med m nedsmagasinet NOTAT graver vi ned i forskellige temaer, som sò ttes til debat. Om Skattely, Gr n omstilling, EU i kommunen, Frihandel, EU-patent m.v. Tegn abonnement for kun 295 kr. om ret, og f samtidig medlemsrabat til DEOs arrangementer. BESTIL ABONNEMENT P Tlf EU-debat ± mere spò ndende ± mindre fastl st DEO 1 PH.D. CUP Hotel Nelson En bitters d komedie om livets skr belighed og glê den ved bananyoghurt 7. september ñ 12. oktober Helle Dolleris Kirsten Peuliche Ole Boisen m.fl. Så er det slut med trætte arme og skuldre. Bøger skal ikke nødvendigvis holdes i hånden. Sæt bogen i en Book Seat og brug hænderne til noget andet, når du læser. en oplagt gaveidè KOM TIL FYRAFTENSMÈ DE Den gode forskningsfortælling 25. september kl :30 i Informations kantine Hvordan Æ nder man den gode fortò lling frem i sin forskning, s alle lytter med? Den gode fortò lling sò tter rammen for den gode pointe og den velunderbyggede forskning, og den er relevant. Peter Hyldgaard fra Videnskab.dk holder oplò g og svarer p sp rgsm l. Efterf lgende snacks og en fyraftens l. LÒ s mere og tilmeld dig p phdcup.dk R DU LÆSER Find den pâ bookseat.dk eller i din lokale boghandel. Pris 299, The Book Seatô er designet til lækker læsning.

17 D H U R / Det bedste fra Information Af Mette Rodgers en lille dreng åbner ivrigt døren ved lyden af larmen fra bilmotoren, der bryder den landlige stilhed. Hans smil fuldender billedet af idyl. Træhuset har set bedre dage, men det er omgivet af frodigt, friskduftende græs og træer. Hønsene går frit omkring og pikker i jorden ved den gamle brønd og mellem kaninburene, og storken sidder stolt i sin rede på toppen af elmasten ved siden af rabarberbedene og spejder ud over de uendelige grønne marker og skove. Men for unge Davis Stepka og hans familie er den landlige isolation også kilden til alle deres problemer. Denne naturens forlystelsespark beskytter nemlig ikke kun familien mod storbyens bilos, tårnhøje priser og hektiske tempo, men afskærer den også fra job. De eneste lønarbejde i rimelig afstand fra området er job E n h el generat io n o p drages af beds t em ver tiende borger i Letland har forladt landet for at søge arbej de andre steder i E U. Det betyder, at en generation af børn i landdistrikterne vokser op som så kaldte eu ro orphans. I nformation besøger børnene, som vokser op hos bedste og bliver opdraget over Sk ype som kassedame eller rengøringskone. Sådan et job havde Davis mor, men de 1 0 lat i dag ca kr. om måneden kunne ikke dække familiens behov, efter at Davis far havde forladt dem. Da Davis var kun ni måneder gammel, overlod hans mor derfor plejen af sit spædbarn til sin egen mor og rejste til Irland.»Det skulle bare have været et kort besøg for at spare lidt penge op,«fortæller Anita Stepka, Davis mormor. Det er nu otte år siden.»hun troede, at hun ville komme tilbage. At tingene ville ændre sig, men intet er forandret her,«tilføjer den -årige kvinde, hvis ældste datter også er flyttet til Irland med sin mand. Faderen til sine voksne døtre har hun ikke boet sammen med, siden de var små.»davis har spurgt, om der ikke er andre muligheder for os, men jeg må svare, at det er der nok ikke. Der er ingen job på landet i L etland nu. Kun i byen, men for at kunne arbejde der, må man have en lejlighed, og den vil sluge halvdelen af lønnen. Som enlig mor ville det være umuligt for min datter at få det til at løbe rundt,«siger Anita Stepka fra sin lænestol i den ryddelige stue, hvor grønne vægge og en buket rødgrønne plastikblomster fastgjort til loftet konkurrerer med de brune møbler, tæpper og gardiner om dominansen i rummet. o r L avt løns p ro blem Familien Stepka er langtfra det eneste offer for L etlands lave lønninger og den høje arbejdsløshed i landets landdistrikter. Også blandt de nærmeste naboer er der adskillige eksempler på et trist fænomen, der nu præger hele Baltikum og de central- og østeuropæiske lande: De såkaldte euro orphans. Børn, der er blevet efterladt hos bedsteforældrene, mens forældrene har valgt at udnytte retten til fri bevægelighed i EU til at søge lykken i et andet europæisk land. Den interne migration i EU har ifølge Eurostat siden udvidelsen mod øst i 00 medført en stigning i antallet af borgere fra de otte nye østlige medlemslande, der arbejder i andre EU -lande, fra 1, mio. i 00 til, mio. i 00. Siden krisen er det især borgere fra de hårdtramte sydeuropæiske lande, der har sluttet sig til folkevandringen ifølge OEC D er antallet af borgere, der er udvandret fra de kriseramte lande, steget med procent fra 00 til 011. Familien Pauls bor på den anden side af landevejen i et hus bygget af grå mursten i Khrusjtjov-æraen i 1 0 erne, hvor L etland var en del af Sovjetunionen, og hvor det kollektive storlandbrug Vaidava lå i området. L aila S p ug e med bø rnebø rnene Ing una p å 1 7 og T oms p å 1 1 å r. T o af h end es eg ne bø rn og d e æ ld ste bø rnebø rn er rej st ud. E n tred j e sø n er v end t h j em og h ar å bnet eg en butik, men d en k ø rer d å rlig t, f or ing en i land sbyen h ar p eng e. L iv et v ar bed re i S ov j ettid en, sig er h un. Foto: T ine S letting Anita Paula flyttede ind i huset, da hun fik job som malkepige. Det var her, hun fik sine to børn, og det er her, hun nu bor sammen med børnebørnene U vis Pauls på 1 år og hans lillebror, 11-årige Niks Pauls. I nt et alt ernat iv Hendes øjne søger væk og fæstner sig ved en usynlig plet på køkkengulvet, da hun skal beskrive, hvad hun følte, da hendes datter fortalte, at hun ville rejse til Irland, og bad hende overtage rollen som plejemor for børnebørnene.»det er så trist, så trist. Det er svært at beskrive, hvor trist det er, men hvad skulle vi ellers have gjort? Jobbene er så dårlig betalt her, at hvis du vil give dine børn en uddannelse, så bliver du nødt til at rejse til udlandet. Og nogle skulle jo tage sig af børnene. De boede her jo allerede,«fortæller -årige Anita Paula, en lille rund dame med kort, gråt hår og godmodige, blå øjne. vis Pauls fortæller, at hans forældre det vil sige hans mor, eftersom faren ikke længere er på banen langtfra er de eneste i området, der har truffet dé t valg.»der er masser af familier, hvor forældrene er rejst. Dem inde ved siden af. Og folk inde i den nærmeste landsby,«fortæller den høje, spinkle dreng, der har blondt, karseklippet hår og taler et imponerende engelsk. Hans mor har været rejst ud og er kommet tilbage og er rejst ud igen flere gange. Første gang hun rejste, var han kun - år gammel.»jeg forstod det ikke. Jeg troede bare, at hun var taget på arbejde og ville komme tilbage igen. I stedet fik jeg breve og postkort,«erindrer han. Hun kom hjem, da lillebror Niks blev født, og arbejdede i et supermarked, men pengene slog ikke til, og snart sagde hun igen ja til et rengøringsjob i Irland, hvor hun kunne tjene nok til selv at klare sig og til at sende penge hjem til familien.»på en uge kan hun tjene det samme dé r, som hun kan tjene på to måneder her. Folk kan ikke leve af de lønninger, de kan tjene her. Hun havde to børn, der skulle have mad og tøj,«forklarer U vis næsten undskyldende på morens vegne. Det er samme begrundelse, den godt 0-årige Andis Berz ins enlig far til to giver for sin beslutning om at forlade familiehuset dybt inde i Teterisu-skoven i samme Kocenikommune for i stedet at prøve lykken i C oventry i England.»L etland blev medlem af EU den 1. maj 00. Jeg rejste den. maj,«fortæller den høje, karseklippede mand, der er hjemme på et af sine halvårlige besøg. Han forklarer, at han planlægger at renovere familiehuset over de næste år med overskuddet fra jobbet som chauffør for mejeriet Dairy C rest i England.»England er et dyrt land, men jeg tjener nok til at kunne spare op og sende penge hjem,«siger Andis Berz ins, der er iklædt en flaskegrøn fleece fra arbejdsgiveren i C oventry. Da hans nu fraskilte kone i 00 fulgte i hans fodspor og flyttede til England, var de ikke i tvivl om, at børnene skulle blive hos bedstemoren i L etland.»det er et meget tungt spørgsmål, hvordan jeg har det med at rejse fra børnene. Men de må blive her, for skolesystemet i L etland er bedre,«siger han. B ørnenes af s avn Andis Berz ins 1 -årige steddatter, Inguna Kutila, og 11-årige søn, Toms enars Berz ins, lytter på farens forklaringer uden at fortrække en mine.»vi er vant til det,«siger teenageren, der står med begge hænder i de grå joggingbukser lidt forlegen, men samtidig nysgerrig mens alle andre sidder bænket i sofaer og på stole langs væggen i den lavloftede stue.»det har stået på i så mange år, at det er blevet normalt,«tilføjer hun. Otteårige Davis har aldrig boet sammen med sin mor i længere tid. Hver jul tager hun al sin ferie på é n gang og kommer hjem i en måned, og hver sommer tilbringer han i den sydirske by Bantry, hvor moren er blevet forfremmet til supervisor på det hotel, hvor hun startede som rengøringskone. De ekstra penge har indtil videre betalt for installation af vand, varme og nye vinduer i huset, men Davis har svært ved at huske, hvad det er, han og moren laver sammen, når de ses. Sidste gang var til hans fødselsdag i august sidste år, som hun tog fri til i stedet for julen.»vi ser tv sammen,«husker han og tilføjer, at han»har det godt både her hos mormor og hos mor«. Kalenderen på væggen afslører hvilke følelser, der virkelig bobler inde i den livlige otteårige krop. Med en kuglepen har han tegnet en tyk kasse rundt om den 0. juni. Læs resten på information.dk/ Bragt i Information 29. j uni 2013 Dr m mer I om en rummelig og SU-venlig STUDIEBOLIG? LÊ s mere pâ farum-ung TEATRET SVALEGANGEN PRÆSENTERER TEATER GROB MED EN FRASKILT NYT RSKOMEDIE STUDERENDE KUN 95 KR. INKL. GEBYR OG POPKORN! ROSENKRANTZGADE AARHUS C BILLETTLF.: SÂ h ar vi LEDIGE BOLIGER i Farum Midtpunkt, der er velegnede som delebolig for 3-4 STUDERENDE. Pris: under kr. i mâ nedlig husleje pr. person. Det tager mindre end 30 MIN MED S-TOG TIL KØBENHAVN. AF THOMAS LEVIN ISCENES TTELSE LOUISE FRIEDBERG / PER SCHEEL KR GER SCENOGRAFI ALLAN FRAUSING MEDVIRKENDE TROELS LYBY, SARAH BOBERG, LISE LAUENBLAD, NIELS MARTIN ERIKSEN OG LAURA KRUSE 21. AUGUST 13. SEPTEMBER PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED AARHUS FESTUGE DAGENS FESTUGESATIRE 2. ñ 7. SEPTEMBER MEDVIRKENDE CAMILLA GJELSTRUP, ANDERS BRINK MADSEN, KAJA KAMUK, HOLGER ÿ STERGAARD + NY G STESTJERNE HVER AFTEN Sÿ S EGELIND, HENRIK LYKKEGAARD, SOFIE STOUGAARD, TROELS MALLING THAARUP, LISBETH WULFF ELLER RASMUS BOTOFT

18 D U W 3 4 / Det bedste fra Information 35 Illustration: Ib K j elds mark As kep o t var en lu der I å r fej res det, at B rødrene Grimms eventyr lever i bedste velgåe nde, år e fter at førsteudg aven u dkom. I kke mindst til glæde for generationer af børn. Men i ønsket om at glæde børnene med prinser og prinsesser er noget gå et tabt: de psykologiske splittelser, de fascinerende gru somme detalj er og de seksue lle unde rtoner Af Anita B rask Rasmussen er var engang en jæger, der blev beordret til at følge Snehvide ud i skoven og dræbe hende, fordi hendes stedmor var misundelig på hendes skønhed. Det husker du nok. Og du husker måske også, at han forbarmede sig over hende. Han kunne ikke få sig selv til det. Men husker du, at han skar lunge og lever ud af et vildsvin og bragte det til dronningen som bevis på Snehvides død? Og hvad med sætningen:»kokken måtte koge dem i salt, og den ondskabsfulde kvinde spiste dem i den tro, at det var Snehvides lunge og lever«? Brødrene Grimm bliver i år fejret i Tyskland i anledningen af 00 året for udgivelsen af K i nder- u nd H au sm ä rc h en. I Danmark kendt som G ri m m s S am lede ev ent y r, der udkom første gang i 1 1. Mange af eventyrene er verdensberømte og har klassikerstatus i dag: A sk ep ot, R ø dh æt t e, H ans og G ret e, S neh v i de, T ornerose, R ap u nsel og så videre. Men de moderne versioner har ikke meget med Brødrene Grimms eventyr at gøre. Det fortæller Knud W entz el, der er lektor i litteratur og blandt andet forsker i folkeeventyr ved Københavns niversitet:»eftertiden har ændret eventyrene, så de er blevet mere børnevenlige. Disneys S neh v i de er for eksempel tilpasset moderne borgerbørn, hvor det skal være så ufarligt som muligt. Man har renset ud i det grumme, i incesteventyrene, i de barske detaljer og de seksuelle antydninger og så videre. Når det kommer til stykket, så er der jo kun en 10-1 eventyr ud af samlingen på 00, som er blevet hit og udgives gang på gang på gang og versioneres. For eksempel er der ikke mange versioner af A sk ep ot, hvor søstrene ender med at få øjnene hakket ud. Men det gør de jo faktisk. Eventyrene er tilpasset sådan en sødsuppeforestilling om børn. Det er i sig selv meget kedeligt også for børnene,«siger Knud entz el. Han ærgrer sig over, at man i dag betragter eventyr som noget, der henvender sig til børn. For det er der vitterligt nogle af dem, der ikke gør, mener han. Og den side af eventyrene går tabt i ønsket om ikke at skræmme børnene. Sidste år udgav Forlaget C arlsen to forskellige samlinger af Brødrene Grimms eventyr: Ev ent y r f or drenge og Ev ent y r f or p i ger. Til pigerne var der prinser og prinsesser, til drengene var der tapre skræddere, rottefængere og en dreng, der gik ud for at lære frygten at kende.»men et eventyr som Enebært ræet ville aldrig overleve, hvis de kun skulle være for børn,«siger Knud W entz el. K o ger s u p p e p å s in s t eds øn I Enebærtr æet bliver en stedmor så jaloux på sin stedsøn, at hun hugger hovedet af ham, forsøger at skjule det ved at placere hovedet på drengens krop og binde et klæde om det åbne sår. Da hendes egen datter fortvivlet græder over, at hendes bror sidder så stille, opfordrer hun datteren til at give ham et klap på kinden. Da hovedet falder fra kroppen, tror datteren, at hun har slået sin bror ihjel. Efterfølgende koger moderen suppe på drengen og serverer det for faderen, der intetanende æder sin egen søn med velbehag.»jamen, kone,«sagde han så:»hvor smager maden dog godt!... Giv mig mere, I skal ikke have noget af det, det er, som om det altsammen er mit.det er jo ikke ligefrem for børn, vel? Eller jo,«retter Knud W entz el sig selv,»det er også for børn. Men det er ikke udelukkende for børn. Eventyr er både for børn og voksne, og begge parter mister lige meget ved, at nogle venligtsindede mennesker forsøger at gøre eventyr børnevenlige. De barske detaljer er der af en grund. I S neh v i de er det vigtigt, at dronningen beordrer jægeren til at vende tilbage med Snehvides lunge og lever. Det skal være et drabsbevis. Hun skal være udraderet. Det er et overgreb på livet.«karin Esmann Knudsen, lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk U niversitet, som blandt andet forsker i børnelitteratur, synes ikke, man nødvendigvis skal begræde den versionering, der bliver foretaget af Brødrene Grimms eventyr.»på den ene side kan man kritisere denne mainstreamgørelse og kommercialisering, men på den anden side, så er det eventyrets styrke, at det kan bearbejdes til enhver tid. Så kan man altid diskutere, hvordan det sker, men der er jo ingen tvivl om, at Disney også har betydet rigtig meget for viderebringelsen af eventyrene, og det kan jeg sikkert få på puklen af mange for at sige, fordi nogle kun ser det som kommercialisering og forfladigelse. Men det bringer jo også noget videre. Børnene kan tage det til sig og gøre det til deres eget. Det at versionere ligger i hele eventyrets tradition. Det er et levende materiale. Det var det jo også før, Brødrene Grimm skrev dem ned,«siger hun. Knud W entz el fremhæver også, at Brødrene Grimm selv foretager store ændringer i folkeeventyrene, inden de udgiver K i nder- u nd H au sm ä r- c h en første gang.»hvis der er en lovmæssighed i de ændringer, de laver, så er det øget tydelighed. Oprindelige folkeeventyr i den mundtlige tradition er meget korte og udetaljerede, fordi fortælleren selv skulle kunne fylde på. Folklorister og eventyrforskere bryder sig ikke om den måde, Brødrene Grimm behandler eventyrene på. De gør dem til sådan noget stuelæsning, mener de. Men jeg mener, at de gør dem bedre på deres egne præmisser. De gør tolkningsmulighederne mere tydelige.«i kke bare en s ko Som et eksempel på Brødrene Grimms evne til at gøre eventyrene lettere at forstå, nævner han et par træsko. I Brødrene Grimms version har Askepot træsko på. Det har hun ikke i den mundtlige tradition og de tidligste udgaver af G ri m m s sam lede ev enty r.»voksne læsere i brødrenes samtid ved, at sko er seksualsymboler. Træsko symboliserer den sociale og seksuelle rang, hun tilhører, når hun er askepige. Balskoen viser hendes åndelige potentiale. Men hun er splittet mellem de to kønsligheder. Groft sagt viser træskoen, at hun har tendens til at være luder, og det er den forbindelse til den kropslige seksualitet, som prinsen skal hive hende væk fra. Det er der selvfølgelig ingen, der fanger i dag, fordi vi har mistet evnen til at kende eventyrsymbolerne. Men dengang var en sko ikke bare en sko. Og der var forskel på sko,«tilføjer han med et grin. Brødrene Grimm holder ikke op med at versionere, da de har udgivet K i nder- u nd H au sm ä rc h en. De står faktisk selv for hele syv forskellige udgaver af de samlede eventyr, men ændringerne har overvejende æstetisk karakter. Man kunne få den tanke, at brødrene foretager disse ændringer, fordi det viser sig, at publikummet i høj grad bliver børn. Men så enkelt er det ikke. På den ene side ændres eventyrene så de passer ind i det borgerlige barnekammer. Men på den anden side skrues der i nogle tilfælde op for eventyrenes grusomhed, siger Karin Esmann Knudsen:»I den mundtlige tradition falder Tornerose bare i søvn og så sker der ikke noget i de hundrede år, hun sover. Men hos Grimm spiddes adskillige kongesønner i tjørnehækken og dør en jammerlig død i forsøget på at komme ind til Tornerose.«P ræ get af deres kris t ne s am t id Men alligevel kan brødrene ikke sige sig fri for også at gøre eventyrene lidt pænere. I stil med det, Disney står for i moderne tid.»der er en umiskendelig grimmsk stil. Der er en overvægt af trylleeventyr, hvor noget magisk sker, og der et særligt poetisk sprog. Brødrene Grimm skriver sammen og foretager nogle små æstetiske ændringer, så det kommer til at fremstå som en stilistisk helhed. Det giver også en ideologisk ændring, selv om det kan være i det små. Det er jo ikke helt lige meget, om der står himlen eller himmerigets gyldne porte. Man skal dog ikke være for hård ved Brødrene Grimm. De var produkter af deres tid, som var præget af en kristen dannelseskultur. Men deres intention har ikke først og fremmest været moralsk. Den var æstetisk,«siger Karin Esmann Knudsen. Knud W entz el er enig i, at den borgerlige kristne dannelse spiller en stor rolle i Brødrene Grimms versioner af folkeeventyrene. Blandt andet dæmper de også de seksuelle elementer, der i folkeeventyrene kan være ret grovkornede.»hos brødrene Grimm bliver det ikke værre end en træsko,«siger han. Men brødrene gør ikke bare eventyrene mere sømmelige. Rejs ud som frivillig og g r en forskel for dig selv og andre»folkeeventyrene i den mundtlige tradition taler ikke om god og ond. Det er en moralsk skelnen. Den har Brødrene Grimm indført. Det er en side af dem, jeg ikke bryder mig om, fordi den har det med at reducere personerne i næsten tomme abstrakte begreber: god og ond. Det spærrer for den psykologiske tolkning. Men det er vigtigt for mig at sige, at de ikke indfører moralske læresætninger. Det er noget eftertiden har påduttet dem,«siger han. Han medgiver dog, at Brødrene Grimm selv startede det:»man kan let nøjes med den moralske skelnen, men der er jo næsten intet sagt med, at den onde dronning er ond. Når vi er i populærkulturen, er det desværre det og de romantiske elementer, der har overlevet: de søde og ordentlige piger, der skal giftes med prinsen. Men jeg synes ikke, der er meget romantik i A sk ep ot.«karin Esmann Knudsen fastholder, at moderne versioner er lige så tidstypiske, som Brødrene Grimms versioner.»for et moderne barn er det skræmmende nok at blive misundet, forvist og forladt af sin egen familie. Der behøver ikke være død og kogte lunger, for at børnene opfatter, at der er grusomhed og psykologiske spændinger på spil også i Disneys S neh v i de. Og man skal ikke undervurdere betydningen af, at Jung og Freud tog fat i eventyrene i deres forskning, for på den måde har eventyrene stadig stor værdi også for voksne som psykologiske matricer. Som et enkelt billede på en psykologisk tilstand, som alle kan relatere til. Og misundelsen og begæret er stadig til stede også i Disneys S neh v i de,«siger hun. C itaterne i teksten stammer fra V il l y S ø rensens ov ersættel se af B rø drene G rimms S aml ede ev enty r fra Bragt i Information 1. februar 2013 Med Community Service programmet kan du arbejde som frivillig i Afrika, Australien, Asien og Latinamerika i 3 eller 6 mâ neder. Du bor hos en lokal vê rtsfamilie eller pâ dit projekt. Programmet er for dig, som nsker at m de en anden kultur helt tê t pâ, men samtidig ger ne vil have en international organisation i ryggen, som skaber trygge rammer for dit ophold. LÊ s mere pâ Du kan ogsâ arbejde som HJ LPEL RER pâ en skole i Thailand, Kina, Argentina eller Sydafrika. for dig som overvejer at lê se til lê rer eller bare godt kunne tê nke dig at arbejde med b rn. AFS Interkultur er Danmarks st rste non profit uddannelsesñ og udvekslingsorganisation. P verdensbasis er AFS Intercultural Programs reprê senteret i mere end 50 lande og udveksler over unge hvert  r.

19 3 6 Af Rasmus B o Sørensen Ø nsker man at blive filmanmelder ved et større dansk dagblad, er det tilsyneladende ikke nødvendigt at have en uddannelse og slet ikke en filmfaglig é n af slagsen. Til gengæld skal man ikke regne med at blive ansat som litteraturanmelder uden først at have taget mindst en kandidatuddannelse i litteraturvidenskab. En undersøgelse, Information har lavet blandt 1 danske film- og litteraturanmeldere, viser, at der langtfra stilles samme faglige krav til de to kritikertyper. Mens procent af litteraturkritikerne er uddannet inden for litteratur, har blot 0 pct. danske filmanmeldere en filmfaglig uddannelse.»kulturredaktionerne har traditionelt ikke taget film lige så alvorligt som for eksempel litteratur, og derfor har de heller ikke krævet samme uddannelsesniveau af deres anmeldere,«siger cand.phil. i film- og medievidenskab fra Københavns U niversitet L iselotte Michelsen, der har skrevet speciale om filmanmelderi. Hun peger på, at redaktører i årevis har trukket anmeldere over på filmområdet fra andre stofområder uden at skele til deres filmfaglige meritter og det er blevet et problem for filmkritikken, mener hun.»r igtig mange af især de lidt ældre filmanmeldere var oprindeligt musik- eller litteraturanmeldere, men fordi de godt kunne lide at se film, fik de også lov til at anmelde dem. Derfor er der kommet mange filmentusiaster ind, som uden tvivl er dygtige skribenter, men som ikke har nogen særlige faglige forudsætninger for at forvalte filmstoffet,«siger L iselotte Michelsen, der selv er tilknyttet Information som anmelder. O verfl adis k o g u p ræ c is t U d af de i alt filmanmeldere, som medvirker i undersøgelsen, har blot 11 taget en egentlig akademisk filmuddannelse, enten på bachelor- eller kandidatniveau. Seks ud af de resterende 1 har suppleret deres uddannelser med filmfag og -kurser, mens resten enten er journalister, autodidakte eller uddannede inden for beslægtede fag såsom moderne kultur, dansk og litteratur. Ifølge L iselotte Michelsen har den faglige profil stor betydning for de anmeldelser, der ender med at blive bragt i avisen.»problemet er, at mange anmeldere er meget litterært funderede og derfor ikke har tilstrækkelig fokus på filmmediets audiovisuelle udtryk,«siger hun. I sit speciale fra 00 analyserede hun i alt anmeldelser bragt i danske dagblade i perioden 00-00, og resultatet viste en tydelig tendens:»i mange anmeldelser nævnes der meget lidt eller intet om billede og lyd. Anmelderne fokuserer på for eksempel plot, karakterer og fortællestrukturer, men det audiovisuelle udtryk bliver ofte kun overfladisk berørt eller glemt,«siger L iselotte Michelsen og giver et eksempel:»i min analyse fandt jeg en række eksempler på, at anmeldere skrev: Det er en film med smukke billeder. Men det var uklart, hvad det betød. Mener de et smukt motiv, et flot landskab eller en særlig form for billedæstetik? Hvis man er upræcis i sit fagsprog bliver det middagsbordssnak uden faglig tyngde. For eksempel stod der næsten ingenting om lyd i de anmeldelser, jeg analyserede selv om lyd er en ekstrem vigtigt del af den samlede filmoplevelse.«for mange filmglade entusiaster og for lidt filmfaglig tyngde lyder altså L iselotte Michelsens dom over det danske filmanmelderkorps. Men det er ikke den oplevelse Palle Schantz L auridsen, lektor på Københavns U niversitet og filmanmelder på Kristeligt Dagblad, har. Han mener ikke, anmeldernes uddannelsesniveau er afgørende for kvaliteten. G o d f o rm idling vs. f ags no bberi»jeg er selv filmfagligt uddannet, men jeg synes sådan set, hverken jeg er bedre eller dårligere end de af mine kolleger, som ikke er. Mange af dem, der ikke har en kandidatgrad fra universitetet, har en mindst lige så stor filmhistorisk viden og forståelse af mediet som os andre,«siger Palle Schantz L auridsen. Jacob W endt Jensen, filmanmelder på Berlingske og formand for Filmmedarbejderforeningen, er enig.»når jeg læser en filmanmeldelser, er der to ting, jeg gerne vil have. På den ene side nogle kvalificerede analyser og på den anden side en god formidling. Og det er min erfaring, at man kan hente de to talenter vidt forskellige steder,«siger Jacob W endt Jensen, der selv er uddannet civiløkonom, journalist og bachelor i film- og medievidenskab. For L iselotte Michelsen er det da heller ikke afgørende om anmelderne har et eksamensbevis. Hun er ikke uddannelsessnob, understreger hun. Hun er fagsnob. Det eneste, hun efterlyser, er, at filmkritikken bliver taget lige så alvorligt som andre kritikområder.»der er masser af eksempler på fremragende filmanmeldere, der ikke har nogen akademisk uddannelse. Morten Piil fra Information og Per Juul C arlsen fra P1 for bare at nævne et par. Man kan sagtens have tilegnet sig filmstoffet ad andre veje end den akademiske. Men det afgørende er, at man rent faktisk ved noget om film og ikke bare interesserer sig for film, sådan som der historisk har været en tendens til,«siger hun. D en akadem is ke s y ge Meget tyder dog på, at den tendens er ved at vende. Informations undersøgelse viser, at langt flere yngre end ældre filmanmeldere har en egentlig filmfaglig uddannelse. procent af de filmanmeldere, der er under 0, har taget en akademisk filmuddannelse, mens det gælder blot 1 procent af dem, der er over 0. Spørger man tidligere litteraturredaktør på Jyllands-Posten Jakob L evinsen er der imidlertid ikke grund til at glæde sig... Læs resten på information.dk/ Bragt i Information 12. marts 2013 F ilm anm eldere er ikke u ddannet i fi lm Bl ot to femtedele af alle danske fi lmanmeldere har en egentlig fi lmfaglig u ddannelse. T il sammenligning er næsten samtlige litteratu ranmeldere u ddannet i litteratu r. Det er et problem for fi lmkritikken, siger en fi lmanmelder. Nej, det er et problem for litteratu rkritikken, siger en litteratu ranmelder F ak ta om Informations fi lmanmeldere C h ristian Mong g aard ( f ) F ilmredaktør på Information. Et å rs universitetsstudie på klassisk arkæologi og fi lm- og medievidenskab Morten P iil ( f ) Anmelder fi lm ved Information og tidsskriftet EKKO. F orfatter til tre store værker om dansk fi lm L ars Mov in ( f ) Information og tidsskriftet Ekko C and.phil. i dansk E v a Nov ru p Redv al l ( f ) P h.d. i fi lm- og medievidenskab fra Københavns Universitet. P.t. i gang med et postdoc - projekt Iben Al binu s S abroe ( f ) C and.mag. i engelsk og æstetik & kultur fra Aarhus Universitet, herunder studier i fi lm og journalistik ved Universitá di Siena i Italien J onas V arsted K irk eg aard ( f ) B A i fi lm- og medievidenskab, kandidatgrad i moderne kultur og kulturformidling K atrine H ornstru p Y de ( f ) B A i litteraturvidenskab og kandidat i moderne kultur, herunder fi lm- og medievidenskab på KU, og på udveksling ved C olumbia University, N ew Y ork L isel otte Mic h el sen ( f ) C and.phil. i fi lm- og medievidenskab fra Københavns Universitet / Det bedste fra Information Så dan gj orde v i I alt 61 anmeldere har deltaget i undersøgelsen, heraf 27 fi lmanmeldere og 35 litteraturanmeldere. De er udvalgt på baggrund af medlemslister fra hhv. F ilmmedarbejderforeningen og Kritikerlavet Fil manmel derne Ud af de i alt 27 fi lmanmeldere, som medvirker i undersøgelsen, har blot 11 taget en egentlig akademisk fi lmuddannelse, enten på bac helor- eller kandidatniveau Seks ud af de resterende 16 har suppleret deres uddannelser med fi lmfag og - kurser, mens resten enten er journalister, autodidakte eller uddannede inden for beslægtede fag så som moderne kultur, dansk og litteratur Tre af de adspurgte har ingen anden uddannelse end deres studentereksamen L itteratu ranmel derne Ud af de i alt 35 litteraturanmeldere har hele 33 en egentlig litteraturvidenskabelig uddannelse. Enten på kandidat- eller ph.d.- niveau Hertil kommer en forfatterskoleuddannet anmelder, der studerer i litteraturvidenskab samt en enkelt anmelder, der kun har sin studentereksamen F ak ta om Informations anmeldere! " # # r" # n b# rl! n! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 b# rl! n! " # # r" # n n# w york! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 n# w york 37! " # # r" # n par! s! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 par! s! " # # r" # n par! s! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 ma" r! "! " # # r" # n b# rl! n! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 stock holm 37! " # # r" # n rom! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 barc# lona! " # # r" # n b# rl! n! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 skt. p# t# rs borg! " # # r" # n b# rl! n! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 lon" on ) -! & 37! " # # r" # n b# rl! n! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 rom! " # # r" # n b# rl! n! ntro! " # $ % & $ ' & ( ) * +,! " # $! " # %! & '! ( & ) * + * ) +, # & 7 naz! sm# n - &, & %,. + / * ! # & ' /! & $ / & /! $ 0 &! " % & 15 c# ntrum 0 * 1 - & % ' & & $ % 0 & 2 " & ' 1! 2 " # + & % 2 ) / & ) " $ / & 23 bun" # sl! ga# n "! # 1 % "! ( ( 3 2! ) * $ 1 & $ +.! / & 1 " 2 2 / /! 3 & 2 " ( # % & 5 (! ( # / 6 #! &. % & +. 4 # $ & 5 6 ) -! & 37 ark! t# ktur# n * $ + & 1 %,! & ( 1 & $ 1! 2 " # + & 1 7! * ) & 52 t! ol! s# r! ng ) * $ 1 % ) *. ' & $ $! & +. ) & * # $! 8. 2 $ # " # % 65 tyrk# rn# ) & $ # &,, & % ) * # 1 1! 2 " # + & + /.! & ) " # $! / ( & 77 n# kropol# n - &, & % 4 # / & ( 9 ( 2 /! & 1 # 0 ( ) " # + & 1! 2 " # & 85 " # ka" # nc#,! & ( 1 % ) & & ' & # & / *! & % # # ) & # ( / / # + & 1! 2 " # & 101 ag# nt# rn# "! %, *! % 5 # 6 ) * 7 ( # 1 5! " ) " # + & 1! 2 " # & 115 1, # ' % y+ # $ ' % 1 & $ 1 & $! * + +! # + & 1! 2 " # 123 k# js# rn# '! ( & / / 2 + & / " 2 & + /.! ) ( % / 142 currywurst# n 2 & 1 - & % / # $ + % 2 & $ 1 & $ '! ( & (! 1 0 $! + - " + & / " 2 & 1! 2 " #! 5 * 2 / 163 ath# n 37 Forfattere, kunstnere og videnskabsfolk f rer dig dybt ind i deres passion for en storby Pernille Borch Petersen Tore Tvarn Lind Hanna Lassen Rune Frederiksen Bodil Due Peter Thielst Mogens Pelt Karsten Fledelius Morten Brink Iwersen Leif Erik Vaag John Lund Ivar Gj rup Kasper Holten Merete Pryds Helle Torben Weirup Andreas Rude Rigmor Kappel Schmidt Lone Theils Michael Skovmand Kristian Ditlev Jensen Tore Rye Andersen Susanne Madsen Martin Krasnik Tonny Vorm Martin T nner Morten Bruun Regner Hansen Kasper Christiansen Boris Boll Johansen Robin Engelhardt Hans Carl Finsen Henriette Harris Hans Hauge Troels Heeger Jesper Vind Kasper Green Krejberg Bo Tao MichaÎ lis Stig Yding S rensen Peter Tudvad Anne Mette Lundtofte Lars Movin Anders Troelsen Maiken Derno Niels Lan Doky Asger Liebst Niels Lillelund StÈ phanie Surrugue Ulla Gjedde Palmgren Dan Tschernia Kristian Hvidt Aase N rrung Frits Andersen Peter Brandes Helle Solvang Vagn Lyhne Steen Bo Frandsen Maria Fabricius Hansen Peter Mandal Hansen Thomas Harder Mogens NykjÊ r Karl Aage Rasmussen Nils Schou Gert S rensen Alfredo Tesio Karen Slej Jesper Storgaard Jensen Jon Kyst Kjeld Bj rnager Karin Hilmer Pedersen Per Dalg rd Rikke Helms Torben Heuer Andreas Trier M rch Christian Gottlieb Svetlana Wolder Troels Andersen Jan Jakob Floryan Katti Ho in Karen Klitgaard Povlsen Drude Dahlerup Henrik Andersen Allis Helleland Margrethe Floryan Thomas Heine Luna Christo Svend Rybner Peter Wessel Bo Kampmann Walther Torben Madsen Martin Zerlang Johan Vardrup Astrid Berg Nis Bank Mikkelsen Gunvor Kappel Schmidt î smâ guldgruberî J rgen Johansen, Berlingske î fremragende guideserieî S ren Hindsholm, Kristeligt Dagblad î en indlysende rigtig idè î Jes Stein Pedersen, Politiken î en rejsebog til hovedetî Heidi Laura, Weekendavisen AARHUS UNIVERSITETSFORLAG! " # # r" # n

20 V U 93 ' 3 8 / Det bedste fra Information D et f rie m arked eks is t erer ikke Der er ikke noget frit marked, og fortalerne for det er ved at slippe af sted med mord, mens resten af verden stiltiende accepterer deres syn på verdensøkonomien. Det var bu dskabet, da professor i økonomi ved C ambridge U niversity, H a-j oon C hang, forelæste på Københavns U niversitet Af Simon F anc ony i er på vej ind i en ny økonomisk boble med foruroligende hast. Aktiemarkederne bliver holdt kunstigt oppe af centralbankernes lempelige pengepolitik, samtidig med at meget af verden stadig lider under følgerne af finanskrisen og nedskæringspolitikken. Pengene bliver simpelthen givet til de forkerte. Det var é n af de væsentligste pointer i økonomiprofessor ved C ambridge U niversity Ha- Joon C hangs forelæsning om sin seneste bog 23 T h i ngs T h ey D on t T ell Y ou A bou t C ap i t a- li sm på Københavns U niversitet den. maj. På trods af høj sol og intensiv eksamensforberedelse var godt 100 studerende mødt op på C enter for Sundhed og Samfund i de gamle bygninger, der engang husede Kommunehospital i København. C hangs bog er oversat til mere end 1 sprog og har solgt mere end eksemplarer verden over. Den udkom i 010 og gjorde hurtigt C hang til en yndling blandt kritikere af den frie markedskapitalisme. Og hvis de studerende fortrinsvist statskundskabs- og økonomistuderende gik til forelæsningen i den tro, at økonomen ville levere en bredside mod de gængse økonomiske teorier, så fik de, hvad de var kommet efter og meget mere. Politikernes finanspolitik, centralbankernes pengepolitik og virksomhedernes kortsigtede jagt på profit blev kommenteret og kritiseret. Det gennemgående tema i både forelæsningen og bogen var dog ikke til at komme udenom og blev slået fast allerede ved den første af de ting, som fortalerne for det frie marked ikke fortæller dig:»det frie marked eksisterer ikke. Det eneste, der eksisterer, er vores villighed til at acceptere markedets begrænsninger. Da man i 1 1 i England indførte en lov, der forbød lønarbejde for personer under otte år, og begrænsede arbejdsdagen til maksimalt 1 timer, medførte det et ramaskrig fra fortalerne for det frie marked. Men ingen ville i dag acceptere børnearbejde, og ingen ville kritisere et sådant tiltag for at være i strid med det frie marked og retten til at indgå kontrakt, netop fordi vi har accepteret den begrænsning af det frie marked.«p o lit ik i f o rklæ dning C hang bruger eksemplet til udbygge sin pointe: Når fortalere for det fri marked vil bekæmpe restriktionerne med henvisning til det frie marked, er de lige så politiserende som alle andre politikere. I sidste ende er det vores villighed (eller mangel på samme), der sætter rammerne for et marked, forklarer han.»hvis man går en økonom på klingen og insisterer på at få et eksempel på et frit marked, vil han komme i vanskeligheder med at komme med eksempel. Og hvis man går virkelig hårdt til dem og insisterer på at få et svar, vil deres bedste eksempel højst sandsynligt være aktiemarkedet, da det er et marked, hvor informationer og handlinger har effekt næsten øjeblikkeligt. Men hvor frit er aktiemarkedet egentligt? Kan jeg i morgen møde op i C ity of L ondon med en stak aktier under armen, som jeg gerne vil sælge? Svaret er nej. Det tager flere år at blive børsnoteret, fordi man skal sikre sig, at alle regler er overholdt. Og hvis et aktiemarked stiger eller falder for meget på en enkel dag, hvad gør man så? Man lukker det bare og siger: Nå, vi har vist brug for en lille ferie, så folk kan slappe af.«bemærkningen får mange i salen til at le og er som mange af C hangs andre kommentarer krydret med humor og et smil fra professoren. Et par gange i løbet af de to timer får C hang dog salen til at blive helt stille, og professorens smil forsvinder. Det er her, det bliver alvor. Som f.eks. når han siger:»jeg vil vove den påstand, at General Motors konkurs og den amerikanske stats efterfølgende redning af virksomheden var en større begivenhed end Sovjetunionens kollaps.«der er musestille. Professoren med de koreanske rødder har holdt forelæsningen mange gange før og er tydeligvis klar over, hvilken effekt denne udmelding har på tilhørerne, for svaret kommer ikke med det samme. Han venter lidt, mens spændingen stiger, og tilhørerne sunder sig oven på udmeldingen. Illustration: J an D anebod»i 1 producerede de fire største asiatiske bilproducenter biler om året. GM alene producerede, millioner. Toyota producerede kun.000 biler. Altså under en procent af, hvad GM gjorde. Hvordan kan man tabe en så stor markedsandel på få årtier?«spørger Ha- Joon C hang med henvisning til det forhold, at Toyota i dag producerer 10 mio. biler. Å r- sagen skal findes i virksomhedernes jagt på kortsigtet profit, så der kan betales udbytte til investorerne. I stedet for at bruge pengene på forskning og at udvikle virksomheden, udbetales næsten alt overskud i dag til investorerne:»i 0 erne udbetalte virksomheden ca. 0 procent af sit overskud som dividende til aktionærerne. I dag er det 0 procent.«regu lering er nødvendigt Jagten på den hurtige profit underminerer virksomhedernes evne til at skabe værdi for samfundet på lang sigt. Det er en pointe, C hang flere gange har fremført. Bl.a. til foredrag for folk, som arbejder i den finansielle sektor. Det overraskende var, at de var enige med ham i, at deres arbejde besværliggjordes af den store udskiftning af både ejere og virksomhedsledere.»i 1 holdt den samme ejer i gennemsnit på sin aktie i fem år på L ondon Stock Ex change. I dag er det tidsrum nede på syv måneder,«forklarer han. Og er ikke sen til at udpege den finansielle sektor og bankerne som roden til meget af det økonomiske morads, verden er endt i. Produkterne på markedet, bl.a. de såkaldte collateraliz ed debt obligations er blevet så indviklede, at ingen kan følge med. Ikke en gang de folk, der handler med dem dagligt. En enkelt collateraliz ed debt obligation, som der bliver handlet tusindvis af dagligt, kan indeholde så meget information, at det ville fylde 0 mia. sider papir, forklarer C hang.»hvis end ikke de personer, der handler med disse ting, kan holde styr på det, hvordan skulle regulatorerne så kunne gøre det?«spørger han retorisk og følger op med endnu en af de bemærkninger, der igen får stilheden til at sænke sig over forelæsningssalen. U nødvendigt ko m p lic eret dmeldingen er lige så opsigtsvækkende som første gang.»det eneste socialt anvendelige produkt, den finansielle sektor har skabt, er hæveautomaten,«udbryder han. Netop fordi produkterne er blevet så komplekse, er der brug for mere regulering og gerne en godkendelsesproces, før de ryger på markedet.»vi gør det med så mange andre produkter, f.eks. medicinalindustrien, så hvorfor ikke med finansielle?«på den måde ender vi forelæsningen stort set, hvor den startede, og hvor C hangs bog også slutter: nemlig med regulering af det frie marked og med fortalerne for samme frie marked, der ifølge C hang politiserer debatten ved at påstå, at enhver regulering er et overgreb. Det værste er ifølge C hang, at fortalerne er sluppet godt fra det, selv om troen på de frie markedskræfter har kastet verden ud i den dybeste økonomiske krise siden 1 0 erne. Men indtil videre har ingen været stillet til ansvar for det.»de slipper af sted med mord,«som han billedligt udtrykker det, hvorefter han fortsætter sin kritik:»ø konomer har en tendens til at komplicere tingene. procent af økonomisk teori kan forklares til lægfolk, hvis man bare vil. Men økonomer siger: Det er alt for kompliceret for jer. Bare lad os om det. Hvordan kan det være, at man som lægmand må have en holdning til alt andet end økonomi, men bare skal forlade sig på økonomerne? Jeg har masser af meninger om Afghanistan, Irak og Nordkorea, og jeg har ikke en grad i international politik. Mange mennesker har også en holdning til homoseksuelles ret til ægteskab uden at være filosoffer, teologer eller demografer.«p å Y ou tu be l igger Ha- J oon C h angs foredrag om 2 3 T h ings T h ey D on t T el l Y ou A bou t C apital ism, h ol dt på R oy al S oc iety for th e enc ou ragement of A rts, M anu fac tu res and C ommerc e i Bragt i Information 28. maj 2013 Ry& 0 Ê ) 0 m / ) $ # H! & ˆ, ' o & T#! h- & & + Co+ % + M (! S-4+ + &, + o! + / + F8/ - p 1' * 899, N2 % / : 319, UDSALG H / ) ' * B c) c- 2, 1/ y GTX # (, 1, o' H + + o! ' ' o & S : 16 N2: 999, S % ' / $ R- 0 1$ / G/ ' * * E( ( -, -#, %! + # & & & #! -# & - -! ' * ( & + -# & +.! * 1 %. ( ' # ( Vj & : 10 N2: 799, o%., + # % , : 59, R8& - 3, 0! & - + #, % -# &, / ' *. ( ( -, # (, ! + 3 (, ( / + & # +., - + #, -1& + 3 ( + + #, - 4+ N2: 299, 4!, '. & 1 * o, 2, : 39, UDSALG UDSALG Oc$, / $ &, 18j o' * & -, 3 - ' j % % o!. %, V# ( o! / ( -3 -, ' - 1( + V3 &! ' & & ',o ! + 4( & & 1 S-+ XS XXXXXL N2: 899, S$ $ *, # F' $ * # 17" G. ' ' #, -4/ & ' '.,- +,1 & S , : 399, C, # G- - 0 $ M, & $ % -/ 0)$* * ' &$ m-#$* * $/. ' & ', # - & 0 $ # $ / $ 2#3 * &. BÂ # $ H$ / / $ - & D m$ m-#$* * $/. Z' p Z-, $! 2) 0 $ / L -- 1( + o! h. + -#! --4+ (. %, + -# & + # -# o! -+ %# (! S-+ XS XXXL + / + : S ( G+ 4( o! So+ - 2, 799, 2 0 1) ) 2, : 1199, 8! -, * ', $ $ * * $ /! $ 0 8& 3- / $ 0! 21' ) / # / $ % / # & 1' * # &

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

2

2 1 2 3 Husk at selvom det er nærmest programmeret i os, at vi gerne vil svare, når vi bliver stillet et spørgsmål, så er det ok ikke at vide det! Og det der sker hvis du svarer på spørgsmål om adgangskrav

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Bishop University Land: Canada Periode: Fra: 10.01.12 Til: 01.05.12 Udvekslingsprogram:

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

have- og parkingeniør

have- og parkingeniør have- og parkingeniør Praktisk og fagligt studie Have- og parkingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med byens grønne områder på et højt niveau. Uddannelsen har både et praktisk og

Læs mere

NY UDDANNELSESPOLITIK

NY UDDANNELSESPOLITIK NY UDDANNELSESPOLITIK Samlet rapport for undersøgelser i borgerog virksomhedspanelet 1. kvartal 2017. 29. Marts 2017 OM UNDERSØGELSERNE Undersøgelserne omhandler Odenses borgere og virksomheders syn på

Læs mere

PF formandens årsfesttale 2018

PF formandens årsfesttale 2018 PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Velkommen til statskundskab

Velkommen til statskundskab københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt

Læs mere

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University. Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: Sebtember 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost 10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Når der her siges internationale dimittender, henvises der til full-degree studerende.

Når der her siges internationale dimittender, henvises der til full-degree studerende. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 DIMITTENDER, STUDIEJOB OG PRAKTIK Dette er DSF s politikpapir om dimittend-, studiejob- og praktikpolitik

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten.

NASIM. et friskt pust. for Mellemøsten. 26 HUMANIST Studerende netværker NASIM et friskt pust fra Mellemøsten NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: University of Sydney Land: Australien Periode: Fra: 15.07.10 Til: 30.11.10 Udvekslingsprogram: Oversøisk

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og realiteter Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Eller gør de? Alternativer

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Velkommen til Aalborg Universitet 2013

Velkommen til Aalborg Universitet 2013 Velkommen til Aalborg Universitet 2013 God morgen alle sammen. Og rigtig hjertelig velkommen til Aalborg Universitet, og vores smukke campus her i Sydhavnen. Det er en stor dag i dag både for os og for

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bachelor i Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of Wisconsin-Madison Land: USA Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 18. maj

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

De målrettede, de kritiske og de resignerende

De målrettede, de kritiske og de resignerende De målrettede, de kritiske og de resignerende Portræt af generation målrettet Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Målrettethed oplevet

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012. Antal tilbagemeldinger: 167 af 174 mulige 1: Havde du problemer

Læs mere

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET

NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET NY ONLINE BOOKING VEJLEDNINGS CENTRET ST U D I E V E J L E D N I NG I KARRIEREVEJLEDNING I INTERNATIONAL VEJLEDNING INDHOLD OM VEJLEDNINGSCENTRET PÅ AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN STUDIEVEJLEDNING KARRIEREVEJLEDNING

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Drømme og virkelighed. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1

Drømme og virkelighed. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1 Drømme og virkelighed Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2 som blændværk? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Alternativer

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014

Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Karriereudvikling resultat af undersøgelse Karriereudvikling resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I marts, april og maj måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift

100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift STUDIEJOBS, PRAKTIKPLADS ELLER ANSÆTTELSE NU? 100% ATTRAKTIV Om mulighederne for et udviklende studiejob, en praktikplads eller fast ansættelse i en kommune i udvikling og fremdrift DET ER DIG, VI TÆNKER

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box

SAND BOX stecherinsti.com/sand-box SAND BOX 3 SAND BOX stecherinsti.com/sand-box Vil du gerne omsætte viden til værdi, og finde ud af, hvordan du bringer dig selv i spil til et interessant job, som du brænder for, så deltag i mit 10 ugers

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

www.srg.dk www.srg.dk

www.srg.dk www.srg.dk www.srg.dk Studenterrådgivningen har udgivet en række pjecer om nogle af de udfordringer, man kan møde som studerende: Stress Eksamen Barsel* Perfektionisme Et godt studieliv Revalidering og handicaptillæg*

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere