Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald

Transkript

1 Organisk industriaffald i Grønland Værktøjer til fremme af bedste tilgængelige teknik og nyttiggørelse af restprodukter nr. M 127/ Udvalgte scenarier for nyttiggørelse af organisk industriaffald Pia Mai og Ole Frederiksen, ROVESTA Miljø I/S Juni,

2 Indhold FORORD 4 1 BAGGRUND AFFALDSPROBLEMETS MILJØMÆSSIGE OMFANG MARKEDSVÆRDIEN VED NYTTIGGØRELSE AF ORGANISK INDUSTRIAFFALD FORSYNINGSPRISER FERSKVANDSTILGÆNGELIGHED FJORDFORHOLD AFFALDSDISPONERINGSMULIGHEDER 6 2 VALG AF SCENARIER BAGGRUND METODE TIL SCENARIEANALYSERNE 7 3 HUNDEFODER SCENARIUM UDNYTTELSESMETODE AF RESTPRODUKT(ER) MÆNGDE AF RESTPRODUKT SAMT POTENTIEL MÆNGDE HUNDEFODER ØKONOMI Anlægsinvesteringer Driftsomkostninger Værdi af produkt Logistik i forbindelse med produktion og afsætning til marked SAMLET POTENTIALE FOR ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG FORDEL 13 4 SCENARIUM FOR PRODUKTION AF KITOSAN UDNYTTELSESMETODE AF RESTPRODUKT(ER) Baggrund MÆNGDE AF RESTPRODUKT SAMT POTENTIEL MÆNGDE PRODUKT NÅR UDNYTTET ØKONOMI Anlægsinvesteringer Driftsomkostninger Logistik i forbindelse med produktion og afsætning til marked Samlet økonomisk scenarieanalyse SAMLET POTENTIALE FOR ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG FORDEL 19 5 SCENARIUM FOR REJEMEL BAGGRUND JORDFORBEDRING: FODER: ØKONOMI: 21 6 SCENARIUM FOR HÅNDTERING AF RESTPRODUKT EFTER RENSNING AF SPILDEVAND UDNYTTELSESMETODE AF RESTPRODUKT(ER) MÆNGDE AF RESTPRODUKT SAMT POTENTIEL MÆNGDE PRODUKT NÅR UDNYTTET ØKONOMI Anlægsinvesteringer 23 2

3 6.3.2 Driftsomkostninger Værdi af produkt SAMLET POTENTIALE FOR ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG FORDEL 24 7 REFERENCER 25 3

4 Forord Denne rapport er en delrapportering fra projektet Kortlægning og udnyttelsesmuligheder af organiske restprodukter i Grønland. Projektet er opdelt i fem faser: Fase 1: Mængder og sammensætning af organisk affald fra industrier Fase 2: Udarbejdelse af BAT-katalog i relation til fiskeindustri og slagterier Fase 3: Alternative anvendelsesmuligheder for de organiske restprodukter Fase 4: Myndighedernes fremme af BAT og anvendelse af restprodukter Fase 5: Rapportering og projektstyring Denne rapport er en del af outputtet fra fase 3. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under ordningen Miljøstøtte til Arktis. 4

5 1 Baggrund I denne rapport vil konkrete nyttiggørelsesmuligheder analyseres i forskellige scenarier. Formålet med disse scenarieanalyser er, at udvalgte teknologier gennemgås på baggrund af projektets resultater. De teknologier som er udvalgte og beskrevet i Nyttiggørelseskataloget og de teknologier, der er beskrevet i BAT-kataloget har selvfølgelig forskelligt økonomisk og miljømæssigt potentiale alt efter lokale forhold. De lokale forhold, der i denne sammenhæng er afgørende er følgende: Affaldsproblemets miljømæssige omfang Markedsværdien ved nyttiggørelse af organisk industriaffald Forsyningspriser (el og vand) Ferskvandstilgængelighed Fjordforhold Affaldsdisponeringsmuligheder (forbrændingsanlæg) Der vil blive redegjort for den aktuelle situation for disse forhold nedenfor. 1.1 Affaldsproblemets miljømæssige omfang Affaldsproblemets miljømæssige omfang skal her forstås som en lokal gene i form af lugt eller synlighed af affaldet i naturen, byen eller fjorden. Det ligger uden for dette projekts rammer at vurdere eventuelle påvirkninger af vandområder. 1.2 Markedsværdien ved nyttiggørelse af organisk industriaffald De nyttiggørelsesmetoder, der er beskrevet i Nyttiggørelseskataloget har forskellige potentialer med hensyn til markedsværdi. Markedsværdien defineres her som en vurderings af produktets efterspørgsel indenlands og internationalt. 1.3 Forsyningspriser Der er en udvikling i gang med hensyn til afvikling af det hidtidige enprissystem, som betød, at uanset kost-prisen var prisen den samme for kunderne på el og vand i alle byer og bygder. Målet med omlægningen er, at priserne på el, vand og varme fremover i højere grad vil afspejle de reelle produktionsomkostninger. Ændringen vil ske gradvist og for at lempe overgangen er der i øjeblikket etableret et system af maksimal- og minimumspriser. På lokaliteter, hvor enhedsomkostningen ligger under minimumsprisen, skal minimumsprisen betales. På lokaliteter, hvor enhedsomkostningen overstiger maksimalprisen, skal maksimalprisen betales. På lokaliteter, hvor enhedsomkostningen ligger mellem maksimal- og minimumsprisen skal enhedsomkostningen betales. Priserne ligger p.t. mellem 4,37 kr pr. kubikmeter og 24,78 pr. kubikmeter. Prislisten for de aktuelle stedbestemte priser kan ses på I hvor stort omfang disse omlægninger i enprissystemet vil påvirke industrien i Grønland er uvist. I nedenstående scenarieanalyser er der derfor taget udgangspunkt i ensprissystemets priser på vand og el. 5

6 1.4 Ferskvandstilgængelighed Der er gennem projektet erfaret, at der på visse lokaliteter er problemer med at opretholde en tilstrækkelig ferskvandsforsyning til både byens eller bygdens indbyggere samt den lokale fiske-, reje- eller slagteindustri. I en rapport fra 2004 /1/ er det forsyningssikkerheden for ferskvand opgjort for hver by. Af denne rapport ses det, at forsyningssikkerheden af ferskvand karakteriseres som lav (defineres i rapporten som: klare problemer drikkevandssituationen ) i følgende byer: Narsaq Kangaatsiaq Aasiaat Upernavik Nuuk (lav/middel) Endvidere karakteriseres forsyningssikkerheden af ferskvand som middel (i rapporten defineret som: forsyningssikkerhed indikerer en drikkevandssituation, hvor der vil kunne opstå problemer, hvis der ikke skrides ind) i følgende byer: Nanortalik Maniitsoq Sisimiut Ilulissat Uummannaq Qaanaaq Illoqqortoormiut I en samtale med Sven-Erik Møller fra Nukissiorfiit /2/ blev det oplyst, at i Upernavik, hvor forsyningssikkerheden er karakteriseret som lav, har det haft den konsekvens, at fiskeindustrien har måttet flytte produktionen væk fra byen i forbindelse med en befolkningstilvækst. 1.5 Fjordforhold Når eventuelle restprodukter ledes ud i vandet er det af stor betydning, hvordan recipientforholdene er. Restprodukter kan i tærskelfjorde udgøre et miljømæssigt, herunder æstetisk, problem, mens den samme mængde restprodukt udledt i et åbentvandsområde ikke udgør et problem. Recipientforholdene er dog ikke en del af dette projekt. 1.6 Affaldsdisponeringsmuligheder Der er forbrændingsanlæg i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq, Aasiat, Maniitsoq og Ilulissat. Det overvejes at etablere forbrændingsanlæg i yderligere 8 byer med indbyggertal på mellem 1000 og 2000 indbyggere /5/. Anlægskapaciteter: Anlægget i Nuuk har en nominel kapacitet på 1,6 ton/time Anlægget i Qaqortoq har en nominel kapacitet på 400 kg/time Anlægget i Sisimiut har en nominel kapacitet på 800 kg/time. Driftform i Qaqortoq og Sisimiut er 5-døgnsdrift, dvs. drift i hverdage og stilstand i weekender./5/ 6

7 2 Valg af scenarier 2.1 Baggrund På baggrund af Nyttiggørelseskatalogets forslag til realistiske udnyttelsesmuligheder samt ovenstående forhold er det valgt, at analysere nærmere på tre scenarier. Første scenarium omhandler hundefoderproduktion, hvilket er relevant for slagteindustrien (Narsaq) og fiskeindustrien (Sisimiut, Ilulissat mv.). Andet scenarium omhandler kitosanproduktion, hvilket er relevant for rejeindustrien (Sisimiut, Ilulissat mv.) Tredje scenarium omhandler omkostningerne forbundet med spildevandsrensning med luftflotation, hvor slammet kan afsættes til foderproduktion m.v. Følgende scenarier er således analyseret: Scenarium for hundefoder: produktion af hundefoder (valgt på baggrund af kriteriet om det miljømæssige problems omfang samt markedsværdien af produktet) Scenarium for kitosanproduktion: produktion af kitin/kitosan (valgt på baggrund af markedsværdien af produktet samt det miljømæssige problems omfang (fjordforhold lokalt og lav pris på rejemel) Scenarium for spildevandsrensning med luftflotation (valgt på baggrund af at slammet fra processen er ugiftig og kan nyttiggøres). 2.2 Metode til scenarieanalyserne Scenarieanalyserne tager udgangspunkt i middelstore til store produktions- og affaldsmængder for grønlandske virksomheder. For Scenarium for hundefoder og Scenarium for kitosanproduktion er den samlede økonomi analyseret i relation til: 1. Anlægsinvesteringer 2. Driftsomkostninger 3. Markedsværdi af produkt 4. Driftsomkostninger 5. Logistik i forbindelse med produktion og afsætning til marked I Scenarium for spildevandsrensning med luftflotation er det analyseret hvilke slammængder, der vil resultere fra indførelse af teknikken, og hvorledes dette kan afsættes, herunder til hvilke nyttiggørelsesmuligheder. Indførelse af spildevandsrensning vil som udgangspunkt ske på baggrund af et behov for at løse et miljøproblem, og det vil ikke være en økonomisk rentabel teknologi. Ved at sørge for at rense spildevandet med en metode, der medfører, at slammet er ugiftigt og derfor kan afsættes til nyttiggørelse kan omkostningerne til bortskaffelse af dette reduceres eller elimineres. Denne scenarieanalyse har derfor fokus rettet mod afsætningsmuligheder for slammet fra spildevandsrensning med luftflotation. 7

8 Data, som er anvendt i scenarieanalyserne, er i fra nærværende projekts øvrige delrapportering, og der er endvidere indhentet oplysninger hos: Leverandører af anlæg Virksomheder, der producerer hundefoder og kitosan Royal Artic Line Litteratur 8

9 3 Hundefoder scenarium 3.1 Udnyttelsesmetode af restprodukt(er) Produktion af hundefoder er udvalgt til denne scenarieanalyse. At det netop er denne metode, der er valgt skyldes, at deponeringen af slagteriaffaldet er et stigende æstetisk og lugtmæssigt problem for lokalsamfundet i Narsaq. Derudover importeres der årligt ca. 600 tons hundetørfoder til Grønland, og der er således et marked for et hundefoderprodukt med en vis holdbarhed. Produktionen af hundefoder er en metode, som kan anvendes med restprodukter fra både slagte- og fiskeindustrien, og der er således mulighed for at optimere økonomien ved investering i et produktionsanlæg. For den tekniske beskrivelse af hundefoderproduktion henvises til Nyttiggørelseskataloget (Produktion af hundefoder). 3.2 Mængde af restprodukt samt potentiel mængde hundefoder I denne scenarieanalyse tages der udgangspunkt i restprodukter fra slagtning i Sydgrønland (Narsaq) og restprodukter fra fiskeindustrien beliggende nordligere. I flg oplysninger fra slagteriet i Narsaq deponeres ca. 14 kg. indvolde pr. får/lam. kan det beregnes på baggrund af antal slagtede dyr i 2003 (21.000) at der deponeres 294 tons indvolde. Den mængde restprodukt, som potentielt kan anvendes til hundefoderproduktion fra slagteindustrien årligt er derfor omkring: 300 tons indvolde Som det yderligere fremgår af regnearket udarbejdet i nærværende projekt fordeler restprodukterne fra fiskeindustrien sig over en mængde mindre og få større virksomheder. Der tages i denne scenarieanalyse udgangspunkt i en restproduktmængde fra en større eksempelvirksomhed. Den største lokale forekomst af fiskeaffald er ca tons affald fra hellefiskeproduktionen. Denne produktion er beliggende i Ilulissat, og på nuværende tidspunkt forarbejdes det til ca. 480 tons fiskemel. Andre større fabrikker fordeler sig således, at der årligt genereres omkring tons fiskeaffald. I denne scenarieanalyse vælges derfor en eksempelvirksomhed med en årlig forekomst af fiskeaffald på: tons fiskeaffald. Som det er beskrevet i afsnit 5.7 i Nyttiggørelseskataloget er der på baggrund af disse restproduktmængder basis for en produktion af hundefoder på optil tons tørfoder fra slagteriaffaldet. Fiskeaffald til hundefoderproduktion kan af hensyn til konservering og homogenisering bedst anvendes som ensilage (se beskrivelse i Nyttiggørelseskataloget: Fremstilling af ensilage ud fra fiskeaffald). Fra tons fiskeaffald antages en ensilagemængde på tons. Til produktion af hundetørfoder kan der tilsættes ca. 20 % fiskeensilage, hvilket giver en potentiel produktion på omkring tons tørfoder. 9

10 De endelige mængder afhænger af, hvilket indhold af animalsk protein der efterspørges. I nærværende scenarium vurderes det, at der er et årligt potentiale for produktion af hundetørfoder på: tons hundetørfoder fra fiskeaffald tons hundetørfoder fra slagteriaffald tons hundetørfoder i alt Det skal understreges, at dette potentiale er baseret på slagteriaffaldet fra slagteriet i Sydgrønland og fra fiskeaffaldet fra en større eksempelvirksomhed (se ovenstående). Således er det nationale potentiale væsentligt større end de tons hundetørfoder årligt. Der er ca hunde i Grønland, og hvis det antages, at de fortærer 1 kg pr. dag hver medfører det et årligt behov for hundefoder på ca tons. De tons hundefoder er derfor sandsynligvis mere end der kan afsættes alene i Grønland, dette kommenteres til slut i denne scenarieanalyse. Yderligere findes langt den største del af hundene findes i islægningsområdet, hvilket betyder, at der ikke kan tilføres hundefoder i en længere periode. 3.3 Økonomi Anlægsinvesteringer Et hundefoderproduktionsanlæg baseret på at oparbejde affald fra hhv. slagteriindustrien og fiskeindustrien kan som udgangspunkt være et stationært anlæg placeret i forbindelse med enten slagteriet eller en fiskeindustri. Der er dog også den mulighed, at der konstrueres et mobilt anlæg. Et stationært anlæg kan etableres som et extruderingsanlæg eller et pelleteringsanlæg, og et mobilt anlæg kan etableres som et pelleteringsanlæg (se Nyttiggørelseskataloget). Valget mellem anlægsmulighederne skal træffes på baggrund af en analyse af anlægsomkostninger og driftsomkostninger, herunder omkostninger til at transportere restprodukter eller det mobile udstyr. Endelig er der det forhold, at tage i betragtning, at produktet fra et extruderingsanlæg sandsynligvis vil kunne afsættes til en lidt højere pris end produktet fra et pelleteringsanlæg på grund af produktets længere holdbarhed. Disse forhold vil analyseres i det følgende Anlægsomkostninger til stationært anlæg Der tages udgangspunkt i en situation, hvor en passende bygning til produktionsanlægget forefindes. Som det er beskrevet i Nyttiggørelseskataloget er der følgende enhedsoperationer i hundefoderproduktionen: 1. Tørblanding 2. Premixing 3. (1) Extrudering eller (2) pelletering (conditionering og pillepresser)* 4. Tørring 5. Coatning *Se uddybende beskrivelse i Nyttiggørelseskataloget 10

11 For et stationært anlæg dimensioneret til at producere ca tons hundefoderprodukt årligt er det oplyst hos Sprout-Matador, Esbjerg, ved Christian Andersen, at anlægsomkostningerne vil være som følger: 12 millioner DKK (Pelleteringsanlæg) 15 millioner DKK (Extruderingsanlæg) Anlægsomkostninger til mobilt anlæg Såfremt et mobilt anlæg skal konstrueres er det af størrelsesmæssige årsager kun relevant for et anlæg uden extruderingsenheden, hvilket betyder at der skulle anvendes pelleteringsteknik (se beskrivelse i Nyttiggørelseskataloget: Produktion af hundefoder). Fordelen ved pelleteringsteknikken er, at investeringsomkostningerne er mindre, og at det er en simplere og mere robust proces. Til gengæld har produktet en kortere holdbarhed (ca. 2 måneder) end produktet fra extruderingsprocessen, hvor holdbarheden mindst er > 1 år. Den korte holdbarhed på pelleteringsproduktet kan dog være et problem i islægningsområdet, hvor størsteparten af hundene findes. Det er ikke muligt at fremskaffe investeringsomkostningerne på et mobilt anlæg, da det er en løsning som skal specialdesignes til formålet. På baggrund af samtaler med Sprout-Matador, Esbjerg /3/ er der i denne scenarieanalyse gjort den antagelse, at et mobilt anlæg som udgangspunkt vil koste 2 gange mere end et tilsvarende stationært. Ifølge investeringsomkostningerne oplistet ovenfor vil det betyde en investering i størrelsesordenen: 24 millioner DKK (Mobilt pelleteringsanlæg) Omkostninger til fragt af restprodukter til stationært anlæg Såfremt det antages, at et stationært anlæg blev placeret i nærheden af fiskefabrikken ville slagteriaffaldet skulle transporteres til produktionsanlægget. Hvis det antages, at de 300 tons slagteriaffald ville fylde 300 m 3 vil det medføre en omkostning til fragt af slagteriaffaldet på ca DKK (under antagelse af en intern fragtpris på ca. 800 DKK for gods på køl). Hvis det stationære anlæg placeredes i tilknytning til slagteriet, vil det medføre at meget store mængder ensileret fiskeaffald (1.500 tons) skulle transporteres til produktionsanlægget, og det ville beløbe sig til en omkostning på omkring 1,5 mill. DKK Der er endvidere det problem, at det ikke vil være muligt, at fragte fiskeaffaldet kontinuerligt året rundt på grund af, at isen kan lukke til. Der er derfor i det følgende set bort fra den mulighed, at et stationært anlæg placeres således, at hovedparten af affaldet skal transporteres dertil. Ligeledes skal alt foderet transporteres nordpå igen (hvis der regnes med national afsætning), da hundene er nord for Sisimiut Omkostninger til fragt af mobilt anlæg Et mobilt anlæg (pelleteringsanlæg) vil ifølge oplysninger fra Sprout-Matador sandsynligvis kunne konstrueres, så det fylder fods containere. En 20 fods container rummer 33 m 3, og under antagelse af en fragtpris på 580 DKK pr m 3 medfører det, at omkostninger til at flytte anlægget vil beløbe sig til ca DKK. Dette er dog sandsynligvis underestimeret, idet der på tungt gods tillægges et gebyr afhængigt af vægt. Til dette scenarium antages derfor en omkostning til fragt at mobilt produktionsanlæg på: 11

12 DKK Samlet vurdering af anlægsmulighederne Et stationært anlæg bør placeres i nærheden af fiskefabrikken, da det er herfra den største forekomst af restprodukt vil være. Et stationært anlæg har den fordel, at man kan etablere enten et extruderings- eller et pelleteringsanlæg. Et mobilt anlæg begrænser sig til pelleteringsanlægstypen, idet extruderingsenheden kræver for meget plads. Såfremt der etableres et mobilt anlæg skal det transporteres nordpå inden isen lukker til (december). Dette begrænser produktionstiden i Sydgrønland. Fordelene ved et mobilt anlæg er, at det vil være muligt at flytte produktionen til en anden fiskefabrik såfremt forholdene ændres Driftsomkostninger Personaleudgifter Det er blevet oplyst hos Sprout- Matador, Esbjerg, at for et produktionsanlæg dimensioneret til at producere omkring tons hundefoder årligt vil det være mest rentabelt at producere 4 tons/time. Hvis der er produktion 10 timer/dag vil det medføre, at der skal produceres 225 dage om året. Det forudsættes, at produktionen kan udføres af 3 mandeår/år for et pelleteringsanlæg og 4 mandeår/år for et extruderingsanlæg. Dette giver en anslået lønomkostning på hhv DKK og 1,2 millioner DKK Herudover vil der være udgift til uddannelse af personale, og da det ikke kan antages, at der vil være det samme personale fra år til år er dette en udgift, der skal tillægges driftsomkostningerne. Det antages, at der årligt er behov for 3 mandemåneders uddannelse i betjening af udstyr, hvilket er en omkostning på ca DKK De samlede personaleomkostninger kan således anslås til: DKK (pelleteringsanlæg) 1,3 million DKK(extruderingsanlæg) Import af råvarer Som der er beskrevet i Nyttiggørelseskataloget i beskrivelserne af produktion af fiskeensilage og hundefoder kan der tilsættes ca. 20 % cerealprodukt (gluten, soja, med præmix af mineraler og vitaminer) til hhv. slagteriaffaldet og fiskeensilagen. Til produktionen af tons hundefoder vil der således skulle importers tons cerealblanding. Prisen for denne er ca. 1,5 DKK/kg (se Nyttiggørelseskataloget), og hertil skal lægges fragt til Grønland. Dette medfører, at prisen for cerealblandingen i Grønland bliver 1,75 kr. højere = 3,25 DKK/kg. Dette medfører, at der skal importeres råvarer til produktionen for omkring: 23 millioner DKK Omkostninger til fiskeensilage Under forudsætning af, at hundefoderproduktionen vil etableres i en anden virksomhed end fiskeindustrien vil fiskeensilagen skulle købes fra fiskefabrikken til markedsprisen. Denne er i Nyttiggørelseskataloget oplyst til ca. 0,45 DKK pr. liter. Dette medfører en omkostning til fiskeensilage kubikmeter på: DKK 12

13 Det forventes ikke at slagteriaffaldet, som på nuværende tidspunkt deponeres, vil medføre omkostninger Værdi af produkt Produktet vil i første omgang være rettet mod det grønlandske marked. I dette scenarium er der ikke indregnet omkostninger til udvikling af et egentligt fuldkostprodukt, da dette kræver en analyse og kvalitetssikring af produktets indholdsstoffer. Hundefoderproduktet fra nærværende scenarium skal i første omgang afsættes som et færdigfoder. Produktionen kan siden hen omstilles til fuldkost ved at investere i passende analyser og rådgivning. Som beskrevet i Nyttiggørelseskataloget under afsnittet om produktion af hundefoder er prisen i Grønland for det importerede hundefoder omkring 10 kr./kg. Færdigfoderet vil med god sandsynlighed kunne afsættes til mindst halvdelen af denne pris. Altså antages det, at foderet kan sælges for 5 DKK Dette betyder, at de tons hundefoder produceret på pelleteringsanlæg potentielt vil give en årlig omsætning på: 45 millioner DKK Såfremt hundefoderet produceres på extruderingsanlæg vil der, på grund af den længere holdbarhed, kunne opnås en højere pris. Det antages derfor, at dette foder mindst vil kunne opnå en pris på 6 DKK pr. kg., hvilket vil give en årlig omsætning på: 54 millioner DKK Logistik i forbindelse med produktion og afsætning til marked Som beskrevet ovenfor er hundefoderproduktet i dette scenarium hovedsageligt tiltænkt afsætning internt i Grønland. Fragtpriserne internt i Grønland er ens, men håndteringsudgifterne varierer alt efter region. Variationen betyder, at det er lidt dyrere at fragte til de mindre havne i yderdistrikterne. På baggrund af samtale med godskontoret i Royal Artic Line d. 25/5/2005 er det besluttet at operere med en transportomkostning internt i Grønland på 580 DKK pr m 3. (inkl. håndtering) for almindeligt gods uden køl. Produktionen af hundefoder på tons medfører, at der skal påregnes en distribution fra produktionslokaliteten af størstedelen af denne mængde. Såfremt det antages, at massefylden for hundefoder er 500 g/l medfører det, at der til distribution skal transporteres m 3 til en pris á 580 DKK pr m 3. (inkl. håndtering). Hermed bliver distributionsomkostningerne på: 10,4 millioner DKK 3.4 Samlet potentiale for økonomisk og miljømæssig fordel Den miljømæssige fordel ved at udnytte restprodukter fra slagteindustrien og fiskeindustrien er, at lokale æstetiske og lugtmæssige gener vil fjernes. Samtidig vil en større del af råvaren udnyttes. Etablering af et hundefoderanlæg vil generelt kunne fungere som affaldsmodtager af affald fra fødevareindustrien, hvor dette giver anledning til lokale miljøproblemer. Det ligger uden for dette projekt at vurdere om det vil reducere belastningen på recipienter. En hundefoderproduktion vurderes, at være meget relevant for grønlandske forhold, idet der vil være mulighed for at udnytte restprodukter fra fødevareindustrien fra lokaliteter, hvor disse er til lokal gene miljømæssigt. Det kunne for eksempel være en mulighed at 13

14 inddrage slagteriaffald fra rensdyrslagtning i Qaqortoq (Isortoq Reindeer Station). På nuværende tidspunkt dumpes der 9 tons mavesække og lunger/lever fra rensdyrslagtningen. I nedenstående tabel er de økonomiske overvejelser i det ovenstående samlet, således, at en oversigt over hundefoderproduktionens økonomiske potentiale kan sammenlignes for de tre muligheder: 1) Stationært extruderingsanlæg 2) Stationært pelleteringsanlæg 3) Mobilt pelleteringsanlæg Tabel 1. Samlet økonomi for hundefoderproduktion på stationært (extrudering eller pelletering) og mobilt (pelletering) produktionsanlæg baseret på beregningerne i scenarieanalysen. Scenarium: Produktion af tons hundefoder (DKK angivet i mill.) Produktions- og distributionsomkostninger (DKK): Stationært extruderingsanlæg ved fiskefabrik Stationært pelleteringsanlæg ved fiskefabrik Mobilt anlæg Fragt af slagteriaffald Fragt af mobilt anlæg Import af råvarer Fiskeensilage Fragt af fiskeensilage* Personaleudgifter Energi** Fragt af produkt Vedligehold Forsikringer SUM 0,325 23,4 0,675 1,6 1,3 4,5 10,4 0,5 0,1 42,8 0,325 23,4 0,675 1,6 0,975 4,5 10,4 0,3 0,1 42,3 0,08 23,4 0,675 1,6 0,975 4,5 10,4 0,5 0,1 42,2 Anlægsinvestering (DKK) Bygningsinvestering***(DKK) SUM (DKK) Potentiel omsætning (DKK) Afskrivninger anlæg, 5 år Afskrivninger, bygning , ,4 1, ,8 1,0 Overskud/år (DKK) 7,2-0,67-3,03 Tilbagebetalingstid (år) 3,5 * jf afsnit ** Det er anslået, at omkostningen til energi ved produktion er 0,50 DKK pr. kilo produkt. *** anslået omkostning til konstruktion af egnede bygninger Konklusionen er, at det med det undersøgte scenarium baseret på 300 tons slagteriaffald og tons fiskeaffald synes at være økonomisk forsvarligt at etablere et stationært extruderingsanlæg.. 14

15 Det væsentligste risiko vurderes at være om der er afsætningsmulighed for de tons hundefoder. Som nævnt er det mere end der kan antages afsat internt i Grønland, hvor der årligt er et samlet behov på ca tons hundefoder (se ovenfor). For at økonomien hænger sammen for nærværende scenarieanalyse må det formodes, at der skal eksporteres en del af produktionen, og da det er billigere at fragte varer ud af Grønland end intern transport vil dette ikke fordyre produktionen. Men der vil være omkostninger forbundet med markedsanalyse, produktudvikling og markedsføring. Det vil være en mulighed at arbejde videre med at videreudvikle produktet til et egentligt fuldkostprodukt, hvilket vil være langt lettere at eksportere til f.eks. Danmark og det øvrige Europa. Det vurderes også, at der netop på baggrund af den positive økonomi i det ene anlæg i denne scenarieanalyse vil være mulighed for netop en videreudvikling og tilpasning af produktet til eksport. 15

16 4 Scenarium for produktion af kitosan 4.1 Udnyttelsesmetode af restprodukt(er) Baggrund Rejeskaller har et tørstofindhold på ca % protein, % aske, % kitin og 2-3 % fedt /11/. Rejeskallerne har en række indholdsstoffer der efter forarbejdning kan anvendes til en række formål. Rejeskaller kan i en let forarbejdet (tørret og formalet) udgave, anvendes til jordforbedring og foder. Der er udarbejdet et særligt scenarie for rejemel til brug som jordforbedringsmiddel og foder. Kitin er en uopløselig polymer der kan omsættes til kitosan ved en enkel kemisk process. Kitosan er en positivt ladet opløselig polymer. Den er ikke giftig, danner viskøse opløsninger, og kan danne geler, enten alene eller sammen med andre komponenter. Den kan anvendes til industrielle applikationer som rensning af drikke- og afløbsvand, som adsorbent, og til en række andre applikationer, der udnytter polymerens særlige egenskaber. Polymeren er i stand til at binde fedt, og anvendes i den egenskab også i helseprodukter m.v. Hvis polymeren i en teknisk proces nedbrydes til monomeren glucosamin, kan den anvendes som gigtmiddel foreløbigt dog kun i helseprodukter, da den ikke er godkendt som lægemiddel. Glucosamin kan sælges for kr. pr. kg. I landbruget kan kitosan anvendes til plantebeskyttelse. Kitosan har i sig selv en virkning mod svampe, men virker også ved at stimulere afgrøderne til at danne stoffer der beskytter mod svampeangreb. Anvendelsen kan ske både ved sprøjtning og ved coating af frø. Vandrensning sker ved flere effekter af kitosan. Den ene effekt er, at kitosan kan kompleksbinde metaller, herunder tungmetaller, der herved kan fjernes fra vandet. Yderligere kan kitosan fælde humussyrer og andre stoffer i vandet. Kitosan kan også bruges i papirindustrien, hvor kitosan eksempelvis kan gøre papir blødere og mere stabilt overfor fugt./8/ Fremstilling af kitosan - Procesbeskrivelse (se endvidere Nyttiggørelseskatalog): Rejeskaller tilsættes svag NaOH der fjerner protein. Herefter tilsættes HCl der fjerner mineraler (specielt CaCO3). Vand tilsættes, så kitinen renses. Herefter kan kitinen anvendes eller sendes videre til kitosan produktion: Kitinen deacetyleres til chitosan ved tilsætning af NaOH ved C. Kitosans opløselighed og andre karakteristika kan ændres ved at justere opholdstid og temperatur i denne proces. /8/ Kitosan kan sælges for ca kr./kg med % økonomisk udbytte /1//12/. 16

17 4.2 Mængde af restprodukt samt potentiel mængde produkt når udnyttet. Affaldet af den samlede rejeproduktion på Grønland udgør ca tons TS/år. Kitinindholdet i rejeaffaldet sættes i nærværende scenarieanalyse til 10 % baseret på tørstof. Der er altså basis for en samlet produktion på 1400 tons kitin. Hvis denne omsættes til kitosan med et udbytte på 75 %/9/ er der basis for en produktion på 1050 tons kitosan totalt for Grønlands rejefabrikkers produktion af rejeskaller. 4.3 Økonomi Anlægsinvesteringer Som eksempel på et anlæg til produktion af kitosan vælges på baggrund af en vurdering af rentibiliteten /12/ et anlæg der kan aftage ton rejeaffald. Et sådant anlæg har større kapacitet end den mængde affald de største eksisterende rejefabrikker på Grønland producerer. Der regnes så på et scenarium, hvor rejeaffald transporteres til dette anlæg. Et sådant anlæg vil koste ca millioner kr./12/. Materialerne er primært rustfrit syrefast stål. Dertil skal lægges udgifter til bygningen anlægget skal placeres i Driftsomkostninger Uddannelse En uddannelse af driftspersonale vil være nødvendig. Processerne er dog enkle, og mere omfattende uddannelse vurderes ikke at være nødvendig. Der skal 2-3 mand til at overvåge anlægget. Der anslås en udgift på ca kr. årligt til dette Import af råvarer Der skal importeres en del syrer og baser til produktion af kitosan. Der anvendes erfaringsmæssigt kemikalier for ca. 44 kr. pr. kg kitosan./12/ (her er regnet med, at kemikalierne, med fragtrater på 580 DKK pr. kubikmeter, er ca. 40 % dyrere end i Danmark). Hvis anlægget til kitosanfremstilling lægges ved en af de store rejefabrikker skal der også påregnes transportomkostninger af rejeaffald fra nogle af de andre større anlæg. Denne transport kan foregå for ca kr. pr. ton. Disse transportomkostninger omfatter ca. halvdelen af anlæggets kapacitet, altså ca ton ca millioner kr Logistik i forbindelse med produktion og afsætning til marked Restproduktets geografiske placering i forhold til produktionsanlæg - transportomkostninger Reje- og krabbefabrikkerne på Grønland er placeret langs Grønlands vestkyst fra Nanortalik i syd til Upernavik i nord. Nedenstående data er fra Siden er krabbefiskeriet kraftigt reduceret. 17

18 Da transport af rejeskaller i beregningerne har vist sig at have stor betydning for økonomien i scenariet er der i det følgende givet en oversigt over, hvor produktionen af rejeskaller sker, og hvor stor produktonen er: I Nanortalik produceres ca. 170 tons krabbeaffald årligt (ca. 50 tons TS)(anlægget er dog nu demonteret, og virksomheden ophørt) I Narsaq produceres ca tons rejeaffald årligt (ca tons TS) I Paamiut produceres ca. 450 tons krabbeaffald årligt(ca. 134 tons TS)(anlægget fra Nanortalik er flyttet til Paamiut, så her nu er to producenter I Nuuk produceres ca tons rejeaffald årligt(ca tons TS) I Sisimiut produceres ca tons rejeaffald årligt(ca tons TS) I Sisimiut produceres ca. 463 tons krabbeaffald årligt (ca.138 tons TS) I Aasiat produceres ca tons rejeaffald årligt (ca.133 tons TS) I Aasiat produceres ca. 446 tons krabbeaffald årligt (ca.132 tons TS) I Ilulissat produceres ca tons rejeaffald årligt (ca.1637 tons TS) I Qerqertarsuaq produceres ca. 400 tons krabbeaffald årligt (ca.119 tons TS) I Upernavik produceres ca. 60 tons krabbeaffald årligt. (ca.18 tons TS) Da transportomkostningerne er store vurderes det at være økonomisk fordelagtigt, at kitosanfabrikken foregår ved en af de større fabrikker. Transport af rejeskaller fra andre fabrikker kan ske efter en komprimering, hvor også vand er presset ud af skallerne. Hvis der regnes med transportomkostninger på 580 kr. pr. kubikmeter og en densitet på 500 kg. pr. kubikmeter kan rejeaffaldet transporteres til det centrale anlæg for ca kr. pr. ton. Hvis der eksempelvis opføres et anlæg til forarbejdning af ton rejeaffald indeholder dette affald ca ton rejeskaller (vådvægt). Dette kan give en produktion på ca. 240 tons kitin eller ca. 180 ton kitosan årligt. /12/ vurderer markedsprisen til ca. 20 US$ pr. kg. Produktet har altså en samlet markedspris på ca. 21 mill. Kr. pr. år Det mest relevante marked for produktet transportomkostninger Det mest relevante marked for kitosanprodukterne er det nordamerikanske og det europæiske marked. Anvendelserne af kitosan var i 2001 på 1036 ton i USA, 284 ton i Europa og 1340 ton i Sydøstasien. Totalt blev der anvendt 2825 ton i 2001/9/. Af disse blev 1330 ton anvendt som kosttilskud, 900 ton til rensning og flokkulering, 180 ton til kosmetik og 80 ton til papir./9/ Det vurderes, at produktionen under grønlandske forhold må rette sig mod markederne for rensning og flokkulering, hvor krav til renhed m.v. ikke er så store. Produkter der retter sig mod kosttilskud og pharmaceutisk brug kræver en meget præcis styring af de kemiske processer, ligesom krav til analyser og dokumentation stiger betragteligt. Enzymatisk nedbrydning af kitosan er stadig under udvikling, og der er så vidt vides ikke etableret anlæg i industriel skala Samlet økonomisk scenarieanalyse Markedsprisen af kitosan kan ansættes til 120 kr/kg./12/ (varierer afhængigt af kvaliteten fra 110 til 740 DKK/kg/8/. Dette betyder, at den samlede værdi af kitosan udvundet fra rejeskallerne på alle Grønlands rejefabrikker kan opgøres til ca. 126 millioner kr. I det beregnede anlæg er der regnet med at ca tons rejeaffald anvendes til dette brug årligt (fuld kapacitet). Markedsværdien af kitosan herfra vil udgøre ca. 21 mill. Kr. om året. Udgifter: Transport af rejeskaller: 11.6 mill. Kr. 18

19 Kemikalier: 7.9 mill. Kr. Lønomkostninger: 0.9 mill. Kr. Transport af produkt: 0.4 mill. Kr. El 2.0 mill. Kr. Afskrivninger på anlæg: 1.3 mill. Kr. I alt: 24.1 mill. Kr. Det ses, at et sådant anlæg ikke kan forrente sig selv. Det primære problem er transportomkostninger til rejeskaller, der skal transporteres til anlægget. Alternativt kan anlægget lægges ved en rejefabrik med en produktion af rejeskaller på 8000 tons, og dimensioneret så det kun aftager rejeskaller herfra: Markedsværdi af kitosan: 8.4 mill. Kr. Udgifter: Kemikalier: 3.1 mill. Kr. Lønomkostninger: 0.9 mill. Kr. Transport af produkt: 0.2 mill. Kr. El. 0.8 mill. Kr. Afskrivninger på anlæg: 1.3 mill. Kr. I alt: 6.3 mill. Kr. Det ses her, at der et overskud på 2.1 mill. Kr. årligt ved et sådant anlæg. Anlægsudgifterne er regnet til samme omkostninger som det store anlæg. Hvis der er ledig produktionskapacitet kan der, hvis det ønskes, aftages rejeskaller fra andre fabrikker. 4.4 Samlet potentiale for økonomisk og miljømæssig fordel Miljømæssigt vil der være en fordel i, at de miljømæssige problemer -primært æstetiske - der har været med rejeskaller ved nogle rejefabrikker kan elimineres. Produktion af kitosan vil dog medføre nogen udledning af syrer og baser fra anlæg til produktion af kitosan fra rejeskaller. Hvis det besluttes at flokkulere affaldsstofferne fra reje- og fiskefabrikkerne vil kitosan fra det her beskrevne anlæg kunne anvendes til dette. Der er i øjeblikket stor konkurrence på markedet for kitosan. Større faciliteter i Norge har måttet reducere produktionen. Glucosaminmarkedet er i kraftig vækst, og priserne er på vej ned. I 2002 var markedet på ca ton, og priserne på kr.pr. kg. /9/ Her er kinesiske producenter dominerende. Amerikanske producenter har skrinlagt planer om at opføre produktionsfaciliteter og køber i stedet kinesisk produceret glucosamin./9/. Beregningerne viser, at produktion af kitosan på Grønland sandsynligvis vil være økonomisk bæredygtigt på Grønland, hvis rejeaffaldet ikke skal transporteres hen til anlægget, men kan placeres lige ved rejefabrik.kitosanproducenten Primex Biochemicals /12/har udtrykt ønske om at blive inddraget hvis det besluttes, at planer for etablering af kitosanfabrik i Grønland bringes nærmere realisering. 19

20 5 Scenarium for rejemel 5.1 Baggrund Rejeskaller har et tørstofindhold på ca % protein, % aske, % kitin og 2-3 % fedt /11/. Rejeskallerne har en række indholdsstoffer der efter forarbejdning kan anvendes til en række formål. Mængderne der produceres er angivet i ovennævnte scenarie. Problemet med rejemel er, at råvaren (rejeskaller m.v.) indeholder meget vand og fordærver relativt let. Der er derfor en del omkostninger forbundet med at tørre dette. Der findes dog presser som er velegnede til at komprimere rejeskallerne og til at presse vandet ud. /11/. Ved besøget på reje- og fiskemelsfabrikken i Ilulissat var det dog ikke indtrykket, at der var problemer i fugt i rejemelet. 5.2 Jordforbedring: Rejeskaller kan i en let forarbejdet (tørret og formalet) udgave, anvendes til jordforbedring. Jordforbedringsmidlet er særlig interessant fordi det indeholder kitin. Kitin kan i nogen grad erstatte brug af kemikalier da det har en gunstig virkning på nematodaktiviteten i jord.yderligere kan rejemel forbedre jorden i kraft af det høje indhold af calciumcarbonat ca. 23 %. Der foregår i dag en produktion af jordforbedringsmiddel baseret på rejeskaller i Grimstad (Norge). Produktet er primært rettet mod golfbaner. Tilsvarende er der i USA adskillige produkter til jordforbedring der er baseret på skaller fra reje- og krabbeindustrien.eksempler er Extremely Green, North Country Organics, Foxfarm, GrowOrganic m.fl. Extremely Green sælger jordforbedringsmiddel baseret på krabbemel i sække a 28 kg for 26 US$, svarende til ca. 5,75 DKK pr. kg. I Danmark er brug af kemikalier forbudt i sportsanlæg, og der ledes efter alternative, biologiske produkter som kan erstatte brug af kemikalier. Her er rejeskaller med et højt indhold af kitosan interessant, da det virker dæmpende på svampesygdomme, på nematodaktivitet og samtidig frigiver nitrogen langsomt. 5.3 Foder: Rejemel kan også anvendes som fiskefoder, foder til fjerkræ, samt til svin og drøvtyggere. Som fiskefoder er rejemelet er værdifuldt både fordi det indeholder farvestoffet astaxanthin, og fordi der er en dokumenteret bedre tilvækst på fisk som får foder tilsat rejemel. Om dette skyldes smagsatttraktanter eller andre faktorer er ikke dokumenteret/11/. Der er også en produktion af krabbemel i værk i Spanien. Her behandler anlægget ca. 2 tons krabbebiprodukter pr. uge. Meles sælges som foderingrediens til æglæggende høns. De vigtigste komponenter er pigmenterne (asthaxanthin og canthaxanthin) og calciumcarbonat. Pigmenterne er vigtige for blommen, og calciumcarbonaten er vigtig for skallen. 20

21 Prisen der opnås på dette marked afhænger af indholdet af disse ingredienser, og varierer fra 4,5 NOK til 13,00 NOK/kg. /13/. 5.4 Økonomi: Rejemel kan sælges for ca. 5 kr./kg med ca. 20 % økonomisk udbytte /12/ Anlæg til produktion af rejemel findes allerede i såvel Sisimiut som i Ilulissat. Fragt af rejemel vil beløbe sig til ca. 860 kr/ton i Ilulissat/Sisimiut og Ålborg til håndtering. Fragt internt i Grønland eller til Danmark koster ca. 1 kr. pr. kg. Hvis der regnes med at rejemel kan afsættes til 5 kr./kg som angivet i /12/ skal rejemel altså kunne produceres til ca. 3,14 pr. kg. inklusiv økonomisk udbytte. 21

22 6 Scenarium for håndtering af restprodukt efter rensning af spildevand I BAT-kataloget er beskrevet muligheder for at reducere miljøbelastningen fra det organiske affald allerede i produktionen. Optimering af produktionen på denne måde ændrer i visse tilfælde sammensætningen og mængden af det organiske affald. Muligheden for at nyttiggøre restproduktet fra produktionen kan derfor ændre sig efter indførelse af BAT. I det følgende er det søgt at belyse hvilke ændringer i anvendelsesmulighederne for det organiske restprodukt, det medfører at indføre en udvalgt BAT: spildevandsrensning med luftflotation (se beskrivelse i BAT-kataloget). Flotation har den fordel, at slammet er ugiftigt, såfremt der ikke anvendes giftige kemikalier til flotationen. Hvis der anvendes kemikalier kombineret med luftflotation vil der kunne opnås et bedre COD udbytte fra spildevandet, men ulempen er, at det begrænser slammets anvendelsesmuligheder. Ved anvendelse af kitosan, der er ugiftigt, som fældningsmiddel vil det imidlertid være muligt at anvende slammet til de samme formål som ved luftflotation alene. 6.1 Udnyttelsesmetode af restprodukt(er) I fødevareindustrien vil spildevandsrensning ved anvendelse af luftflotation uden kemikalier medføre, at slamproduktet vil kunne anvendes til foderproduktion, fiskemelsproduktion, rejemelsproduktion og i biogasanlæg. 6.2 Mængde af restprodukt samt potentiel mængde produkt når udnyttet I dette scenarium fokuseres der på mulighederne for anvendelse af slammet fra luftflotation i fiske- og rejeindustrien. Ved luftflotation uden kemikalier af spildevand fra reje- og fiskeindustrien vil COD i spildevandet kunne reduceres med 30-60%. Der regnes i det følgende med en reduktion på 45%. Med udgangspunkt i oversigten over restprodukter og spildevand udarbejdet i regnearket i dette projekt kan det konstateres, at en for grønlandske forhold større rejefabrik har en råvaremængde på omkring tons pr år. Dette medfører, udfra et nøgletal på 120 kg COD pr. tons råvare, at der i spildevandet vil være: 960 tons COD årligt Spildevandsproduktion på til denne produktion vil variere en del, men typisk være ca m 3 årligt. Ligeledes kan beregningen udføres for en større fiskefabrik, og det antages her, at den også har en produktion på omkring tons pr. år. Dette medfører udfra et nøgletal på 24 kg COD pr. tons råvare, at der i spildevandet vil være: 192 tons COD årligt 22

23 Spildevandsmængden fra en sådan produktion vil variere en del, men være i størrelsesorden m 3 årligt. Det kan da beregnes, at ved anvendelse af luftflotation uden kemikalier vil der ca. kunne frasepareres følgende COD mængder pr år: 432 tons COD fra større rejeproduktion = 432 tons TS slam 86 tons COD fra større fiskeproduktion = 86 tons TS slam Som oplyst i BAT-kataloget vil dette slam typisk have en TS på ca. 10%, og de slammængder, der således reelt vil resultere fra en spildevandsrensning er derfor: tons slam (TS 10%) fra større rejeproduktion 860 tons slam (TS 10%) fra større fiskeproduktion 6.3 Økonomi Anlægsinvesteringer Der er oplyst i BAT-kataloget, at anlægsinvesteringerne til et flotationsanlæg inklusiv forbehandling (roto-sieve) beløber sig til omkring 1,7 millioner DKK. Det er dog sandsynligt, at disse vil være noget højere såfremt slammet skal nyttiggøres, idet det vil kræve en afvanding til omkring % TS. Anlægsinvesteringerne anslås i dette scenarium til omkring 2,5 millioner DKK Driftsomkostninger Det er ligeledes oplyst i BAT-kataloget, at driftsomkostningerne (el, kemikalier, mandetimer) vil være 1-4 dkr pr. kubikmeter spildevand behandlet. Det antages her, at driftsomkostningerne er 2 DKK pr. kubikmeter spildevand behandlet Værdi af produkt Såfremt slamproduktet (afvandet til 20% TS) kan afsættes til foderproduktion må det forventes, at der kan opnås en relativt lav pris i størrelsesorden prisen på fiskeensilage eller lidt mindre. I dette eksempel regnes med 0,3 kr. pr. kg). Dette vil medføre en årlig indtægt for en middelstor rejefabrik med flotationsrensning af spildevandet på ca.: DKK Beregnet udfra en slammængde som vist ovenfor (4.320 tons slam TS 10% afvandet til tons slam TS 20%) På en middelstor fiskefabrik vil der kunne opnås en årlig indtægt fra salg af flotationsslammet på ca.: DKK Beregnet udfra en slammængde som vist ovenfor (860 tons slam TS 10% afvandet til 430 tons slam TS 20%). Det vil sandsynligvis være det mest rentable, at udnytte slammet til fiske- eller rejemelsproduktion såfremt virksomheden i forvejen har en sådan produktion, jf. Scenarium for rejemel 23

24 6.4 Samlet potentiale for økonomisk og miljømæssig fordel Denne scenarieanalyse viser, at selvom restproduktet fra spildevandsrensning ved luftflotation kan nyttiggøres, vil det ikke være økonomisk rentabelt (se nedenstående tabel) at indføre. Den primære årsag for at etablere spildevandsrensning ved luftflotation skal derfor være løsning af et miljøproblem, hvis det vurderes at der er risiko for recipient ved udledning af det organiske stof i spildevandet. I dette projekt indgår der ikke vurderinger af risiko for recipientforhold. Beregninger baseret på typiske data for større produktioner for grønlandske forhold. Rejefabrikation Fiskefabrikation Investeringsomkostning 2,5 2,5 (mill. DKK) Driftsomkostninger 0,6 0,6 (mill. DKK) Transport Eventuel omsætning 0,6 0,1 ved salg til hundefoderproduktion (mill. DKK) Overskud - - Tilbagebetaling - - Som det kan ses af beregningerne vil det i bedste fald være muligt, at dække omkostningerne til drift af flotationsanlægget, såfremt slammet kan afsættes til foderproduktion. Den miljømæssige gevinst vil alt andet lige være størst på en rejefabrik, idet der er et højere COD indhold i spildevandet. Ligeledes vil der være en større potentiel indtægt fra den større slammængde. 24

25 7 Referencer /1/ Greenland Survey, ASIAQ. Grønlands drikkevandsforsyning. Et datagrundlag for en vandforsyningsstrategi /2/ Samtale med Sven-Erik Møller fra Nukissiorfiit d. 19. maj /3/ Samtale med Christian Andersen, Sprou-Matador, Esbjerg d. 25. maj /4/ RUBIN. Problemstudie av pet-foodmarkedet i Norge. Rapportnummer 303/3. Mai /5/ Miljøstyrelsen: Affaldsforbrænding i Grønland. Delrapport 1. April 2003 /6/: Syversen, Ulf m. fl.: Bærekraftig verdiskapning fra restprodukter fra fisk og skalldyr. Et forprosjekt i regi av Nordisk Industrifond og partnerne /7/: /8/: Kristbergson Kristberg m.fl.: Recent developments in deacetylation of chitin and possible applications in food formulations. Foredragsnoter, /9/: Rubin Stiftelsen, Rapport nr. 4613/111: Internasjonal markeds- og industrianalyse for marine ingredienser. /10/: Archer, Michaela, Seafish Report Number SR537: Fish waste Production in the United Kingdom /11/: Rubin stiftelsen, Rapport nr. 008/727: Rekeskall. Mengder og utnyttelsesmuligheter /12/: Primex Biochemicals AS, Postboks 254, N-5501 Haugesund, Norway /13/: Rubin stiftelsen. Rapport nr. 4013/120: Biprodukter fra krabbeproduksjon