Beskæftigelsesplan 2009 For Jobcenter Køge

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 2009 For Jobcenter Køge August

2 Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i Kapitel 3 Arbejdsmarkedet og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Køge Borgernes tilknytning til Jobcenter Køge Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Køge...7 Kapitel 4 De beskæftigelsespolitiske indsatsområder Indsatsområde Indsatsområde Indsatsområde Indsatsområde Indsatsområde Indsatsområde Kapitel 5 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Øget jobfokus for alle målgrupper Hurtigt i gang Jobplaner med realistiske beskæftigelsesmål og aktiveringstilbud med høj effekt Rettidighed og høj aktiveringsgrad Borgere med anden etnisk baggrund end dansk De unge Fokus på specielle målgrupper Fleksjob og ledighedsydelse Sygedagpengeopfølgning Indsatser/aktiviteter...21 Kapitel 6 Strategier og mål for den virksomhedsrettede indsats Jobcentrets dialog med virksomhederne Konkrete initiativer i indsatsen Resultatmål Indsatser/aktiviteter...25 Kapitel 7 Strategier og mål for at inddrage andre aktører Samarbejdet med anden aktør Indgåelse af samarbejdsaftale med Agens Danmark Den statslige del af Jobcentrets samarbejde med anden aktør Indsatser/Aktiviteter...28 Kapitel 8 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1 Samlet oversigt om målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg 2 Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede Initiativer

3 Kapitel 1 Indledning Beskæftigelsesplan 2009 er den anden hele plan siden reformen på Beskæftigelsesområdet, hvor den statslige og kommunale indsats blev samlet i Jobcentrene. Beskæftigelsesplanen har vist sig som et meget brugbart redskab i de løbende drøftelser om beskæftigelsesindsatsen i Køge Kommune, mellem arbejdsmarkedets parter lokalt og i koblingen med det regionale statslige niveau. Sammen med den omfattende resultatrevision giver planarbejdet et solidt afsæt og retning for arbejdet i Jobcenteret, Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget og LBR. Denne Beskæftigelsesplan for Køge Kommune i 2009 er kommet til veje gennem en tæt dialog mellem udvalg og LBR. Beskæftigelsesplanen har således været drøftet i LBR, AIU og afslutningsvis med et fælles temamøde den 9. juni Arbejdsmarkedssituationen ser i skrivende stund juni 2008 stadig positiv ud, selvom der kan konstateres en hvis afmatning i visse dele af arbejdsmarkedet. Status er en arbejdsløshed i Køge Kommune på under 2 pct. af arbejdsstyrken og en stigende beskæftigelse. Der ses samtidig en række ubalancer på arbejdsmarkedet, hvor der indenfor flere brancher kan ses mangel på arbejdskraft. Sammenholdt med den positive udvikling i beskæftigelsen kan der i Køge Kommune, som i resten af landet, ses en stigning i sygefraværet, med deraf følgende stigning i antallet af personer på sygedagpenge. Der har derfor været en gennemgående rød tråd i arbejdet med denne beskæftigelsesplan i forhold til mål, indsatsområder og forslag til handlinger. Det overordnede tema er således, at planen for 2009 skal medvirke til at Forøge udbuddet af arbejdskraft. Der skal således gøres en endnu mere aktiv indsats, dels for at få flere borgere på arbejdsmarkedet og dels for at fastholde de der er på arbejdsmarkedet. I beskæftigelsesplanen er der særlig fokus på at undgå langtidsledighed, få flere unge i gang og på at undgå at borgere står udenfor arbejdsmarkedet grundet sygdom. Som en understregning af, at job og arbejdsmarked går på tværs af kommunegrænser er der også i den nærværende plan et indsatsområde, der skal fremme samarbejdet mellem kommunerne i Køge Bugt området. Køge Kommunes beslutning om at indlede et samarbejdsprojekt med Agens Danmark vil påvirke indsatsen i Målet er en nyorientering af indsatsen i forhold til nye metoder og til at få skabt yderligere fokus på indsatsen overfor de kommunale målgrupper. Samtidig vil den statslige indsats ligeledes være præget af igangsættelse af en tidlig indsats og inddragelse af andre aktører. Beskæftigelsesplan 2009 for Køge Kommune lægger op til klare mål og åbner samtidig for en række nye veje i indsatsen med henblik på at forøge udbuddet af arbejdskraft til gavn for borgere og virksomheder i Køge. 3

4 Kapitel 2 Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2009 For 2009 har beskæftigelsesministeren udmeldt følgende beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål: 1. indsatsområde: Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 2. indsatsområde: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. indsatsområde: Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse. Mål: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. 4

5 Kapitel 3 Arbejdsmarkedet og de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer 3.1 Den aktuelle arbejdsmarkedssituation i Køge I januar 2008 var der indbyggere i Køge Kommune, hvilket er en stigning på 339 indbyggere i forhold til januar 2007 jf. tabel 1, der viser arbejdskraftbalancen for Tabel 1. Arbejdskraftbalancen, 2007 Region Sjælland Region Hele landet Køge Hovedstaden Indbyggere Uden for arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Erhvervsfrekvens (%) 80,8 78,6 79,2 79,0 Ledige 565 Ledighed (%) 1,9 Beskæftigede Beskæftigelsesfrekvens (%) 79,2 76,5 76,7 76,8 Arbejdspladser Indpendlere Udpendlere Nettoudpendling Bor og arbejder i kommunen Kilde: Danmarks Statistik Ud af en arbejdsstyrke på personer er i beskæftigelse i Beskæftigede af de beskæftigede pendlede i 2007 ud af kommunen for at arbejde, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til Samtidig steg indpendlingen til Køge med knap 8 pct., således at personer i 2007 pendlede til Køge for at arbejde. I alt er der arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på godt virksomheder, hvoraf godt 400 virksomheder har mere end 10 ansatte. Tabel 2. Arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på branche, 2007 i forhold til Landbrug, gartneri og skovbrug Industri Energi og vandforsyning Bygge g anlæg Handel, hotel og restauration Transport, post og telekommunikation Finansiering og forretningsservice Offentlige og private tjenester Uoplyst I alt Kilde: Danmarks Statistik 5

6 Ledighed Ledigheden er i de seneste år faldet betydeligt i hele landet. Der var således i marts ledige i Køge, hvilket svarer til 1,8 pct. af arbejdsstyrken et fald på knap 39 pct. i forhold til samme periode året før. Heraf er 384 forsikrede ledige, mens 134 er ikke-forsikrede ledige. Det samlede fald dækker over et fald på 39,0 pct. for de forsikrede ledige og et fald for de ikke-forsikrede på 37,1 pct. Generelt er ledigheden højere for kvinder end for mænd uanset alder. Den højeste ledighed ses for kvinder mellem 25 og 39 år og mænd mellem 25 og 29 år. Blandt de forsikrede ledige er ledigheden højest for ufaglærte og mere end dobbelt som høj som den gennemsnitlige ledighed. Flaskehalssituationen Den lave ledighed i Køge kommune og de omkringliggende kommuner bevirker, at virksomhederne i kommunen har vanskeligt ved at rekruttere arbejdskraft inden for en række fagområder, især inden for social- og sundhedsområdet, undervisning, offentlig administration, transport, bygge & anlæg, IT, detailhandel og jern & metal. Uddannelsesstruktur Flere prognoser bl.a. fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft vil stige i de kommende år, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft vil falde. Her overfor fremgår det af tabel 3, at uddannelsesniveauet i Køge er noget lavere end for Region Hovedstaden og Sjælland og for hele landet. Tabel 3: Uddannelsesniveau, 2007 Køge Region Hovedstaden og Sjælland Hele landet Grundskole 31% 27% 29% Gymnasiale uddannelser 7% 10% 9% Erhvervsuddannelser 41% 33% 35% KVU 5% 5% 5% MVU 11% 13% 13% Bachelor 1% 2% 2% LVU 4% 9% 7% Kilde: Jobindsats.dk 3.2 Borgernes tilknytning til Jobcenter Køge Jobcenter Køge varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til A- dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender, personer på introduktionsydelse, ledighedsydelse, fleksjob, sygedagpenge samt beskæftigelsesrettede opgaver i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Tabel 4 viser, hvor mange borgere i Køge Kommune, der i april 2008 modtog en given ydelse sammenlignet med april

7 Tabel 4: Oversigt over tilmeldte i Jobcenter Køge. Antal personer April 2007 April 2008 Antal helårspersoner Antal personer Antal helårspersoner A-dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Match 1-3 Match 4-5 Starthjælpsmodtagere Match 1-3 Match Personer på introduktionsydelse Personer på revalidering Personer på forrevalidering Sygedagpengemodtagere* Personer på ledighedsydelse Personer på fleksjob Personer på førtidspension I alt Kilde: Jobindsats.dk * På grund af arbejdsgivers manglende indberetning i forhold til kortvarige sager er tallene fra februar 2007/2008. I alt har der været et fald på 402 helårspersoner fra april 2007 til april 2008, svarende til 7,1 pct Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Køge Overordnet skal jobcentret medvirke til, at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft og at ledige kommer i job. Som arbejdsmarkedet er nu, med stigende beskæftigelse og faldende ledighed, er der et mis-match mellem arbejdsmarkedets krav og de lediges kompetencer. Gennem de seneste 10 år har arbejdsstyrken i Køge stort set været konstant, men aldersstrukturen betyder dog, at relativt mange forventes at forlade arbejdsmarkedet i de kommende år, mens færre forventes at træde ind på arbejdsmarkedet. En af de allerstørste udfordringer for 2009 vil derfor være den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er derfor vigtigt både at øge udbuddet af arbejdskraft, så de der i dag er uden for arbejdsstyrken i fremtiden bliver en del af arbejdsstyrken, men samtidig også at få opkvalificeret den allerede eksisterende arbejdsstyrke, så udbuddet af arbejdskraft matcher efterspørgslen og flaskehalsproblemer undgås. Endelig er det vigtigt at 7

8 reducere arbejdskraftreserven (ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed). Trods den generelt lave ledighed er der stadig grupper, hvor ledigheden er relativ høj. Det gælder især for: Mænd mellem 25 og 29 år Kvinder mellem 25 og 39 år Ufaglærte Personer med anden etnisk baggrund end dansk Endelig vil der være et arbejdskraftpotentiale i forhold til at: Få nedbragt sygefraværet Få de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere gjort arbejdsmarkedsparate Få personer på ledighedsydelse i fleksjob Arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven opgøres som antal personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed inden for det seneste år. På trods af at andelen af ledige i arbejdskraftreserven er faldet betydeligt det seneste år, er der fortsat en tredjedel af A-dagpengemodtagerne, der har været ledige i mere end tre sammenhængende måneder, mens det drejer sig om mere end halvdelen af de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, som det fremgår af tabel 5. Tabel 5: Arbejdskraftreserven februar 2008 i forhold til februar Februar 2007 Februar 2008 Antal I pct. af ledige Antal I pct. af ledige I alt , ,4 A-dagpengemodtagere , ,1 Kontant- og starthjælpsmodtagere , ,1 Kilde: Jobindsats.dk Unge under 30 år Tabel 6 viser, at der har været en positiv udvikling i det samlede antal af unge ledige (både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate) fra februar 2007 til februar 2008 samlet set har der været et fald på 34 helårspersoner svarende til 9 pct. Mens der har været en et betydeligt fald blandt de arbejdsmarkedsparate unge på 15 pct. eller 39 helårspersoner, har der været en stigning blandt de ikke arbejdsmarkedsparate unge på 4 pct. eller 5 helårspersoner. 8

9 Tabel 6: Unge, år Antal ledige, år Februar 2007 Februar 2008 Antal fuldtidsledige, år Antal ledige, år Antal fuldtidsledige, år I alt A-dagpengemodtagere Kontanthjælp mv. Match 1-3 Match 4-5 Kilde: Jobindsat.dk For de arbejdsmarkedsparate unge viser de seneste ledighedstal, at der er stor forskel i ledigheden for unge under 30 år. For de årige var ledigheden 1,6 pct. i marts 2008, mens den var 3 pct. for de årige og dermed noget højere end den gennemsnitlige ledighed på 1,8 pct. Trods den lave ledighed for de årige, har ledigheden for mændene i denne aldersgruppe været stigende, mens den har været faldende for kvinderne Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens Der er forholdsvis få personer med anden etnisk baggrund end dansk i Køge. 1. januar 2008 var der i alt personer med anden etnisk baggrund end dansk svarende til 8,1 pct. af den samlede befolkning i Køge. Heraf er i alderen år, og godt 75 pct. fra ikke-vestlige lande. Den samlede erhvervsfrekvens i Køge den andel af de årige, der er i arbejdsstyrken er 78,9 pct., mens den samlede beskæftigelsesfrekvens den andel af årige der er i beskæftigelse er 77,4 pct. Som det fremgår af tabel 7, er der stor forskel på erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen, når der tages hensyn til herkomst. Lavest er erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikkevestlige lande, især for kvinderne hvor kun 51,3 pct. står til rådighed for arbejdsmarkedet og kun 47,6 pct. er i beskæftigelse. Tabel 7: Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens fordelt på herkomst, 2007 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesfrekvens Kvinder Mænd Kvinder Mænd Personer med dansk oprindelse 77,5 83,1 75,8 82,1 Indv. fra vestlige lande 66,1 75,3 64,7 74,3 Efterkom. fra vestlige lande 86,5 90,9 86,5 90,9 Indv. fra ikke-vestlige lande 51,3 66,5 47,6 62,7 Efterkom. fra ikke-vestlige lande 70,6 74,7 66,1 70,3 Den samlede erhvervsfrekvens for indvandrere fra ikke vestlige lande var i 2007 på 59 pct. Kilde: Jobindsats.dk Sygefravær Antallet af personer på sygedagpenge er siden december 2006 og frem til februar 2008 faldet med ca. 100 helårspersoner, men med betydelige udsving henover året. 9

10 Det fremgår af tabel 8, at der har været en stigning i antallet af sager over 26 uger siden december 2006 og frem til februar De sygemeldte er potentiel arbejdskraft, og erfaringen viser, at en tidlig og målrettet indsats betyder, at den sygemeldte nemmere bevarer sit arbejde og/eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Tabel 8: Sygedagpengeforløb over 26 uger Sygedagpengesager over 26 uger Sygedagpengesager over 52 uger December Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Kilde: Jobindsats.dk Borgere på ledighedsydelse Antallet af personer på ledighedsydelse er gennem det seneste år faldet fra 185 helårspersoner i april 2007 til 161 i april Det har også betydet et fald i ledigheden for personer, der er tilkendt et fleksjob, der dog fortsat er meget høj i april 2008 var ledigheden på 21 pct. mod 26 pct. i april Generelt er der langt flere kvinder end mænd, der får tilkendt fleksjob, men der ansættes relativt flere mænd i fleksjob. 10

11 Kapitel 4 De beskæftigelsespolitiske indsatsområder Der er som nævnt indledningsvist formuleret tre centrale indsatsområder og mål ministermålene. Derudover er der gennem de lokale drøftelser formuleret yderligere tre lokale indsatsområder og mål. I det følgende gennemgås de seks indsatsområder og mål i relation til de lokale og regionale udfordringer på arbejdsmarkedet. 4.1 Indsatsområde 1 Styrket indsats for at virksomhederne får den arbejdskraft, de har behov for For at kunne fastholde den gunstige økonomiske udvikling er det væsentligt, at ubalancer på arbejdsmarkedet begrænses. For den regionale og lokale beskæftigelsessituation i Køge-området er det tydeligt, at der er en række ubalancer i forhold til virksomhedernes muligheder for at sikre sig arbejdskraft. For at kunne arbejde med dette indsatsområde er der bl.a. følgende generelle tilgang: at sikre at de ledige matcher de behov virksomhederne har at medvirke til at øge erhvervs- og beskæftigelsesfrekvensen at øge mobiliteten geografisk og fagligt I beskæftigelsesplan 2009 lægges der op til, at der arbejdes målrettet på at sikre virksomhederne den arbejdskraft, de har brug for. I afsnittene om den virksomhedsrettede og borgerrettede indsats er der angivet konkrete bud på, hvordan der i Køge skal arbejdes med dette indsatsområde. Et vigtigt element i dette er at sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved ledighed. Som det fremgår af kapitel 3 er arbejdskraftreserven i det forløbne år faldet betydeligt. Den positive tendens i beskæftigelsesudviklingen både nationalt og regionalt slår også igennem i tallene for Køge. Mangel på arbejdskraft kan dog blive en alvorlig barriere for fortsat gunstig økonomisk udvikling i regionen, og derfor er det fortsat afgørende, at arbejdskraftreserven bringes i spil og at den ledige arbejdskraft matches til virksomhedernes efterspørgsel ikke mindst ift. flaskehalsområderne. Det centrale fastlagte mål er, at Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. 11

12 Med udgangspunkt i en forventet arbejdskraftreserve på 379 personer i december 2008 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2009 for Køge Kommune, at: Antallet af ledige i Køge med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed nedbringes med 15 % til 322 personer i december Indsatsområde 2 Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet Mange undersøgelser har vist, at det kan være vanskeligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis man har været fraværende i længere tid pga. sygdom. I sådanne tilfælde er det derfor vigtigt, at alle parter arbejder på hel eller delvis fastholdelse til den konkrete arbejdsplads eller, hvis det ikke er muligt, til arbejdsmarkedet mere generelt. Borgerne, arbejdsmarkedet og den kommunale økonomi har fælles interesse i at den gennemsnitlige varighed på sygedagpengeforløb er så lave som muligt. Der tegner sig en særlig problemstilling, når borgere har været på sygedagpenge i mere end 52 uger; afstanden til arbejdsmarkedet kan være lang og for kommunen er der et bortfald af refusion. For Køges vedkommende er der, som for mange andre kommuner, en væsentlig udfordring heri. Der ses en svagt stigende tendens i antallet af længerevarende sygedagpengesager henover det seneste år. Det central fastlagte mål er, at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Med udgangspunkt i et forventet antal sygedagpengeforløb over 26 uger på 333 forløb i december 2008 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2009 for Køge Kommune, at: Antallet af sygedagpenge-forløb i Køge over 26 uger skal nedbringes med 7,5 % til 308 forløb i december Indsatsområde 3 Styrket indsats for at få unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere i arbejde eller i uddannelse De unges fodfæste på arbejdsmarkedet er et væsentligt element både i relation til den enkelte unges fremtidsperspektiv og i den overliggende målsætning om at øge arbejdskraftudbuddet generelt. I Køge, som i Danmark generelt, er ungeindsatsen derfor en vigtig udfordring. Der har været og skal fremover være fokus på, at de unge 12

13 meget hurtigt skal integreres på arbejdsmarkedet eller i det ordinære uddannelsessystem. Selvom udviklingen generelt har været positiv for gruppen af unge, er der stadig et antal unge der står udenfor arbejdsmarkedet. For unge på kontanthjælp i matchgruppe 4 og 5 er der således kun sket et beskedent fald i antallet det seneste år. Det er således væsentligt, at: Den positive udvikling fortsættes De arbejdsmarkedsparate unge kommer i uddannelse eller i job og vælger rigtigt De svageste unge længst væk fra arbejdsmarkedet er et specielt fokusområde De mange aktører, der arbejder med de unge, skal arbejde endnu tættere sammen Det centralt fastlagte mål er, at: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Med udgangspunkt i et forventet antal unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere på 281 helårspersoner i december 2008 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2009 for Køge Kommune, at: Antallet af unge i kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år nedbringes med 10 pct. til 253 helårspersoner i december Indsatsområde 4 Styrket indsats for at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet hos borgere med anden etnisk baggrund end dansk Med de udfordringer der er på det danske arbejdsmarked nationalt og lokalt, er det væsentligt, at der løbende foretages en vurdering af mulighederne for at få flere til at indgå i arbejdsstyrken. Den danske erhvervsfrekvens er blandt de højeste i Europa, og muligheden for at få flere til at indtræde på arbejdsmarkedet ligger primært hos gruppen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, især indvandrere fra ikkevestlige lande. Den styrkede indsats skal bl.a. have sit udgangspunkt i: At arbejdskraftpotentialet skal udnyttes yderligere Den samlede integrationsindsats som er under opbygning i Køge Kommune At gøre en særlig indsats for de grupper, der er længst fra arbejdsmarkedet 13

14 Med henblik på at give borgere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande muligheder på arbejdsmarkedet er det et lokalt fastsat mål, at: Arbejdsmarkedsindsatsen i Køge skal sikre, at antallet af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande, der kommer i job eller uddannelse, stiger. Med udgangspunkt i en forventet erhvervsfrekvens for indvandrere fra ikke vestlige lande på 60 pct. i 2008 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2009 for Køge Kommune, at: Erhvervsfrekvensen for indvandrere fra ikke vestlige lande skal stige med 5 pct. til 63 pct. i Indsatsområde 5 Styrket tværkommunalt samarbejde Sjælland har udviklet sig til et stort sammenhængende arbejdsmarked. Pendlingsmønstrene viser, at borgerne udviser stor mobilitet ikke mindst i hovedstadsområdet. For at kunne sikre en hensigtsmæssig betjening af virksomheder og borgere er det væsentligt, at denne udvikling tages med i målsætningerne for arbejdsmarkedsindsatsen lokalt. I forbindelse med etablering af jobcentrene den 1. januar 2007 blev en del af de statslige opgaver, som før lå i regionalt regi, lagt ud i jobcentrene. I etableringsfasen i 2007 og i 2008 har fokus været rettet mod Jobcentrets kerneopgaver kontaktforløb, aktivering og virksomhedskontakt. På denne baggrund er det nødvendigt at udvikle samarbejdsrelationerne til de nærliggende jobcentre, hvis alle de opgaver, som jobcentrene forventes at løse, skal lykkes. Der er i 2007 og 2008 etableret samarbejde mellem jobcentrene i Stevns, Køge, Solrød og Greve. Der er dannet netværk mellem virksomhedskonsulenterne i jobcentrene og mellem jobcentercheferne. Indsatsområdet skal fremmes med udgangspunkt i bl.a.: At Køge er en del af et stort sammenhængende arbejdsmarked At det igangværende samarbejde om det regionale arbejdsmarked i Køge Bugt/København Syd skal videreudvikles På baggrund af en arbejdsmarkedspolitisk drøftelse skal specialer og arbejdsdeling mellem de nærmeste kommuner udvikles Med henblik på at give virksomheder og borgere den bedst mulige service er det et lokalt fastsat mål, at: 14

15 Jobcenter Køge og andre aktører i arbejdsmarkedsindsatsen i Køge skal sikre, at et øget antal af virksomheder og borgere udnytter mulighederne på det regionale arbejdsmarked. Den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2009 for Køge kommune er, at: Der gennemføres tre konkrete samarbejdsprojekter mellem arbejdsmarkedsaktørerne i de fire kommuner i København Syd. 4.6 Indsatsområde 6 Styrket indsats i forhold til arbejdsmarkedet for deltidsbeskæftigede Der er såvel nationalt som lokalt fokus på at øge arbejdskraftudbuddet ved at få flere bragt fra deltidsbeskæftigelse til fuldtidsbeskæftigelse. Udfordringerne ved at styrke indsatsen ligger såvel i reglerne om supplerende dagpenge som i arbejdets organisering i de offentlige og private virksomheder. Med udgangspunkt i bl.a.: En nærmere kortlægning af deltidsbeskæftigelsen i Køge En fokuseret dialog med arbejdsmarkedets parter om temaet skal der i 2009 arbejdes målrettet med at få tilrettelagt initiativer, der fremmer et øget arbejdskraftudbud ved at sikre deltidsbeskæftigede muligheder for yderligere beskæftigelse. Med henblik på at øge arbejdskraftudbuddet er det et lokalt fastlagt mål, at: Jobcenter Køge, aktører i arbejdsmarkedsindsatsen og virksomheder skal samarbejde om at fremme mulighederne for at deltidsansatte kan opnå yderligere beskæftigelse. Den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2009 for Køge Kommune er, at: Antallet af borgere på supplerende dagpenge nedbringes med 10 % fra december 2008 til december

16 Kapitel 5 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Som beskrevet under afsnittet om de beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsatsområder for 2009, må det forventes, at der også i 2009 vil være mangel på arbejdskraft inden for store dele af arbejdsmarkedet. Der skal derfor være et særligt fokus på at øge arbejdskraftudbuddet gennem en aktiv og effektiv beskæftigelsesindsats over for såvel ledige som personer på kanten af arbejdsmarkedet. 5.1 Øget jobfokus for alle målgrupper Alle, der henvender sig i jobcentret, skal mødes med en indsats, der har fokus på beskæftigelse. Det betyder, at alle samtaler og al kontakt med borgerne tager udgangspunkt i den enkelte persons potentiale i forhold til job. Jobcentret skal have fokus på at sikre de arbejdsmarkedsparate ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere et job så hurtigt som muligt og dermed bringe flest mulige i job via et øget fokus på jobsøgning, formidling af job, rådgivning og vejledning. For øvrige grupper er målet en indsats, der på sigt fører til hel eller delvis selvforsørgelse. Det betyder, at: Alle ledige dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, der henvender sig i jobcentret, så vidt muligt altid skal tilbydes 2 eller flere job fra jobbanken evt. hotjobs Der er altid fokus på rådighed og rådighedsafprøvning Rettidighed i forhold til lovens krav om kontakt med de ledige sikres De lediges minimumsrettigheder i forhold til aktivering overholdes Aktivering sker med redskaber, der har høj effekt. 5.2 Hurtigt i gang For at nedbringe arbejdskraftreserven yderligere i 2009 vil indsatsen de første tre måneder af ledigheden fortsat være intensiv og jobfokuseret. For kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 1-3 igangsættes straksaktivering. Dette sker i det kommunale tilbud, PC-Køge Bugt. Forløbet varer tre måneder, og erfaringerne viser, at en stor del af målgruppen kommer i ordinær eller støttet beskæftigelse inden for denne periode. Kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4-5 aktiveres med kommunalt tilbud på JUC. Dette er et tilbud, hvor varigheden tilpasses individuelt. Når ledige dagpengemodtagere tilmeldes jobcentret, sker der en vurdering af, om de er i risiko for at blive langtidsledige. Hvis den ledige ikke tilkendegiver at være i job igen inden for 14 dage, igangsættes et forløb enten med jobsøgning eller det vurderes, om der er basis for et forløb hos en anden aktør inden for Hurtigt-igang-udbuddet. Her er der fokus på jobsøgning med henblik på ordinært job, alternativt virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. 16

17 Det indgår ligeledes i vurderingen, om der er behov for kort opkvalificering. For mange dagpengemodtagere er 6 ugers selvvalgt uddannelse yderst relevant. Alle ledige inden for flaskehalsområder formidles til ordinært job ved henvendelse i Jobcentret. For dagpengemodtagere er det a-kassens opgave at sikre, at den lediges CV lægges på Jobnet. Der er i samarbejdsaftalerne med a-kasserne givet, at ledige inden for flaskehalsområder straks skal henvises til Jobcentret for formidling til konkrete jobmuligheder. 5.3 Jobplaner med realistiske beskæftigelsesmål og aktiveringstilbud med høj effekt Alle samtaler i Jobcentret med borgere i matchkategori 1-2 handler om beskæftigelse. Hvis der ikke kan formidles direkte til et ordinært job i forlængelse af samtalen, lægges den lediges CV hos en virksomhedskonsulent, der arbejder videre med at finde en jobmulighed. Jobsamtaler med ledige i matchkategori 3-5 handler også om beskæftigelse, men her kan samtalen i højere grad fokusere på, hvordan de eventuelle barrierer minimeres således, at der på sigt kan blive en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der vil løbende være opmærksomhed på, om de redskaber, som Jobcentret anvender som aktiveringstilbud, også giver den ønskede effekt. Der vil fortsat være fokus på at anvende og udvikle redskaber, der giver den bedste effekt og som understøtter de lokale udfordringer i beskæftigelsesindsatsen. Ud over at ordinært job og uddannelse er højt prioriteret, vil indsatser, der retter sig mod flaskehalsområderne have første prioritet i aktiveringen. Erfaringerne viser, at ansættelse med løntilskud både offentlig og privat har højere effekt end tilbud med vejledning og opkvalificering. Derfor vil der også i 2009 være stort fokus på at igangsætte ansættelser med løntilskud. I disse ansættelser vil målrettet kompetenceudvikling være højt prioriteret. 5.4 Rettidighed og høj aktiveringsgrad Der vil fortsat være særlig opmærksomhed på, at alle ledige får samtaler og tilbud til rette tid. Jobcentret forventer, at det nye IT-system, som den kommunale del af Jobcentret har igangsat i 2008, vil støtte op om rettidigheden. Der vil derudover i 2009 være et øget fokus på at øge aktiveringsgraden for særlige målgrupper. Det handler specielt om de målgrupper, der forventes at have en længere ledighed, hvis der ikke sættes målrettet ind tidligere og oftere med aktivering. Det gælder følgende målgrupper: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Ufaglærte Mænd under 30 år Kvinder mellem 25 og 39 år 17

18 Kontant- og starthjælpsmodtagere matchkategori 4-5. For disse målgrupper skal der ske kontinuerlig aktivering, dvs. opkvalificering målrettet mangelområder og virksomhedsnære tilbud. For gruppen af længerevarende ledige kontanthjælpsmodtagere arbejder Jobcentret videre med erfaringerne fra Ny Chance, hvor der både er fokus på ordinær beskæftigelse og kompetenceudvikling, og på at øge aktiveringsgraden, således at færrest mulige går passive. 5.5 Borgere med anden etnisk baggrund end dansk Det er naturligt for Jobcentret at koordinere indsatsen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk med den integrationsindsats, der i øvrigt arbejdes med i Køge Kommune. Dette inkluderer også et samarbejde med Integrationsrådet, hvor der fortsat vil være initiativer og igangsættelse af forskellige projekter. Også i Køge er der en stigning i antallet af unge indvandrere/efterkommere fra ikke vestlige lande, der får uddannelse og job. Men der er stadig en stor gruppe af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, en del på dagpenge, og en endnu større del på kontanthjælp. Der vil også i 2009 være behov for tæt dialog med Sprogcenteret og Jobguiden på Sprogcenteret for at få nogle af de indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande ud på arbejdsmarkedet, som har været i Køge i mange år, men stadig har problemer med det danske sprog. I lyset af målet om at øge arbejdsstyrken er det dog mindst lige så vigtigt, at der igangsættes initiativer for at få den del af kvinderne ud på arbejdsmarkedet, der i dag ikke er i job og heller ikke er på offentlig forsørgelse. Bl.a. påtænkes igangsat initiativer målrettet service og som finansieres via ministerielle puljemidler. Jobmesser mv. for at bringe virksomheder og jobsøgende sammen vil også i 2009 være i fokus. Ligeledes vil erfaringerne fra iværksætterprojektet i 2008 bringes i anvendelse, hvor målet er at få flere nydanskere til at anvende iværksætterrådgivning hos Jobs- og Society i Køge. I samarbejde med Social- og sundhedsskolen i Greve har der i de seneste år eksisteret et snuseforløb der opkvalificerer ledige (herunder ledige med anden etnisk baggrund end dansk) til beskæftigelse indenfor SOSU-området. Jobpakker I LBR er det i 2008 besluttet at støtte med forsøg med de 12 jobpakker, som er udviklet i samarbejde med KL, LO og DA. Jobpakkerne, i forhold til den virksomhedsrettede integration, vil blive implementeret i 2009, hvor bl.a. trappemodellen vil blive anvendt i forhold til nydanskere, men også øvrige ledige kontanthjælpsmodtagere. 18

19 5.6 De unge Både for unge forsikrede og ikke-forsikrede ledige er der fokus på, at gruppen af unge tilknyttes arbejdsmarkedet hurtigst muligt, når de henvender sig i Jobcentret. I forlængelse af Undervisningsministeriets mål om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse, er der et særligt fokus på, at de unge kommer i gang med en uddannelse. Det kan her opfattes som et skisma, at der på samme tid er en målsætning om kortest mulig vej til job og et ønske om, at de unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Det er dog vigtigt at påpege, at netop for ungegruppen er det højt prioriteret, at de gennemfører en uddannelse, der på sigt giver dem en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. I Jobcentersammenhæng taler vi dog om uddannelse på ordinære vilkår, dvs. med forsørgelse gennem uddannelsesaftaler med virksomheder (lærlinge/voksenlærling for unge over 25 år) eller SU. Jobcentret arbejder derudover med en ungeindsats, der gælder alle ledige under 30 år. I forbindelse med denne indsats udpeges faglige ressourcepersoner, der indgår i et samarbejde med UUV. Der vil desuden i Jobcentrets erhvervsvejledning være fokus på at motivere denne gruppe af ledige til kompetencegivende uddannelse eller job. Der er særligt fokus på gruppen af unge mænd, der ikke har påbegyndt eller fuldført en ordinær uddannelse, idet de ofte også er svære at fastholde i et sammenhængende kontaktforløb med jobcentret. Når der fra jobcentrets side forsøges lagt en jobplan med et lidt længere perspektiv, ordinært job med mulighed for elevplads eller en ordinær uddannelse, går denne gruppe ofte ud i job med et kortere perspektiv, der betyder, at de vender tilbage til jobcentret som ledige efter et stykke tid. I 2008 har Jobcentret udviklet metoder i arbejdet med de unge dagpengemodtagere, hvor kontakten med målgruppen og tilbuddene til gruppen er arbejdet ind i en form, der mere ligner et projekt end de sædvanlige individuelle samtaler. Det betyder, at der kan arbejdes mere målrettet med målgruppen, og at medarbejderne ved at samarbejde i et kollegialt team af vejledere og virksomhedskonsulenter omkring den unge oplever en højere grad af succes i opgaveløsningen. Her er der fokus på virksomhedsnær aktivering, der som mål har en elevplads (evt. voksenlærling), eller målrettet vejledning hen imod en ordinær uddannelse og støtte til at gennemføre denne. Koordineret vejledningsindsats Jobcentret deltager i samarbejdet omkring de regionale vejledningscentre og har i den forbindelse samarbejde med de lokale fagforeninger, uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Ligeledes er Køge Kommune en del af KL-netværket vedr. Uddannelse til Alle og her vil erfaringer fra 2008 ligeledes kunne anvendes i I lyset af den demografiske udvikling også i Køge vil der være basis for en endnu mere planlagt indsats, hvor de forskellige aktører i beskæftigelsesindsatsen og i 19

20 uddannelsessystemet samarbejder med konkrete virksomheder med henblik på at skaffe arbejdskraft. 5.7 Fokus på specielle målgrupper Den nuværende arbejdsmarkedssituation åbner for nye og positive muligheder for borgere, der tidligere har haft vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller som modtager supplerende dagpenge. Erfaringerne fra samarbejdet med A-kasserne vil blive anvendt til konkrete initiativer i forhold til at nedbringe antallet på supplerende dagpenge. LBR har i 2007/2008 givet midler til at gøre en ekstra indsats for at sikre fastholdelse og indtræden på arbejdsmarkedet for de grupper af ledige, der er præget af misbrugsproblemer. Der har med gode resultater været igangsat et projekt for alkoholmisbrugere og erfaringerne herfra vil blive anvendt i Jobcentret har en særlig opgave inden for handicapområdet. Der er et stadig stigende antal ansøgninger om hjælpemidler og om personlig assistance for personer i erhverv. Jobcenter Køge vil i 2009 i samarbejde med repræsentanterne fra DH i LBR-regi fortsætte markedsføringen af mulighederne for personer med handicap for at få støtte til at fastholde job eller få ansættelse på arbejdsmarkedet. Der er i 2008 udarbejdet en arbejdsganganalyse i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på at optimere arbejdsgange og belyse eventuelle snitfladeudfordringer afdelingerne imellem, når handicappede borgere i Køge kommune henvender sig for at få job og/eller uddannelse. Resultatet skal herefter indarbejdes i den fremtidige praksis i Forvaltningen. I 2008 har jobcentret igangsat et projekt for personer med ADHD og jobcentret vil i 2009 høste erfaringerne herfra. Der vil i 2009 være yderligere fokus på at etablere aftaler med virksomheder om løntilskudsjob til pensionister. 5.8 Fleksjob og ledighedsydelse For at sikre en fastholdelse på arbejdsmarkedet er mulighederne for fleksjob et væsentligt initiativ, der har været arbejdet solidt med gennem flere år. Antallet af borgere berettiget til fleksjob har været støt stigende. Den fokuserede formidlingsindsats med borgeren i centrum for kontakten til virksomheder har givet gode resultater. En række borgere oplever desværre problemer med at få et relevant fleksjob og er derfor modtagere af ledighedsydelse enten før et første fleksjob eller i en ledighedsperiode mellem fleksjob. I 2008 og ind i 2009 vil der være fokus på at nedbringe antallet af personer på ledighedsydelse. Der er i 2008 igangsat et arbejde med at forsøge at afdække nogle af de problemstillinger, der ligger bagved det forholdsvise høje antal af personer på ledighedsydelse. Erfaringerne herfra vil bringes i anvendelse i

21 Anvendelse af revalidering har generelt været faldende, anvendelse af revalidering som muligt redskab for at fastholde borgere i beskæftigelse, vil i LBR-regi blive drøftet i en bredere sammenhæng sammen med anvendelsen af fleksjob og ledighedsydelse. 5.9 Sygedagpengeopfølgning Generelt er der behov for at der sker en synliggørelse af, hvor sygedagpengemodtagere kommer fra. Med Køge Kommunes nye IT-system Workbase, bliver det muligt at afdække, hvorfra sygedagpengemodtagerne kommer, og derigennem igangsætte konkrete initiativer i forhold hertil. Som den absolut største arbejdsgiver i kommunen og dermed også den arbejdsplads med det største sygefravær, vil der blive iværksat en kortlægning af det samlede sygefravær i Køge Kommune mhp. at iværksætte konkrete initiativer, der kan nedbringe sygefraværet. Jobcentret vil i 2009 fortsætte den to-benede strategi med fokus på: At nedbringe varigheden af sygdomsforløbene for personer, der er blevet syge At samarbejde med virksomhederne om at fastholde syge medarbejdere i job. At nedbringe varigheden af sygedagpengeforløb fordrer et tæt og konstruktivt samarbejde med de praktiserende læger. LBR har i 2008 sammen med Jobcentret taget initiativ til et øget samarbejde, hvor både dialog med den enkelte praktiserende læge og lægekonsulenten samt fælles arrangementer for alle de praktiserende læger indgår. Samarbejdet forventes at fortsætte i 2009 og der arbejdes på at få gennemført en dialogmøderække med de praktiserende læger og sagsbehandlerne i Jobcentret på baggrund af cases. I forbindelse med fastholdelse skal samarbejdet med virksomhederne styrkes og udbygges yderligere via partnerskabsaftaler Indsatser/aktiviteter Jobpakker Initiativer på handicapområdet Partnerskabsaftaler med virksomhederne Dialogmøderække med praktiserende læger Kortlægning at sygefravær blandt medarbejdere i Køge Kommune Metodeudviklingsprojekter (eksempelvis tværfaglig indsats i forhold til sundhed) Målrettet aktivering Projekt Ungdomsuddannelse til alle Iværksætterrådgivning Voksenlærlinge-forløb Løntilskudsjob Virksomhedspraktik 21

22 Kapitel 6 Strategier og mål for den virksomhedsrettede indsats Når overskriften for indsatsen i 2009 er at øge arbejdskraftudbuddet, vil det afgørende i vores kontakt med virksomhederne være at få de ledige ud i job så hurtigt som muligt. 6.1 Jobcentrets dialog med virksomhederne For at få arbejdskraftudbuddet i spil til job, er det nødvendigt for Jobcentret at kende virksomhedernes behov. Det gøres bedst i dialog med virksomhederne. Jobcentret har dialog med både offentlige og private virksomheder, både i forhold til det almindelige serviceberedskab og i forhold til udplaceringen af ledige. I lyset af, at der fortsat forventes stor mangel på arbejdskraft inden for den offentlige sektor - undervisning, sundhedsområdet, offentlig administration - er det yderst relevant, at intensivere indsatsen overfor de offentlige virksomheder. Jobcentret har brug for at virksomhederne synliggør deres behov. Også i 2009 vil det foregå via mange forskellige modeller: Jobnet Jobmesser Rotationsprojekter Opsøgende virksomhedskontakt. Jobcentrets daglige virksomhedskontakt og jobservice overfor virksomhederne har mange facetter og kan finde sted under en række forskellige former. Hvilken kontaktform, der anvendes, afhænger af det konkrete formål og indhold og endvidere af jobcentrenes kendskab til de pågældende virksomheder samt de praktiske muligheder. Der skal også i 2009 arbejdes målrettet på en sammenhængende indsats, der i sit udgangspunkt har to tilgange til kontakten med virksomhederne: 1. Med udgangspunkt i den konkrete borger, kontakter Jobcentret konkrete relevante virksomheder, hvor det handler om mulighed for at formidle borgeren til en ordinær eller støttet ansættelse 2. Med udgangspunkt i virksomhedens behov for arbejdskraft kontakter virksomheden Jobcentret med henblik på hjælp til at synliggøre jobbet eller med et ønske om, at Jobcentret rekrutterer arbejdskraft, der matcher det ledige job. Derudover ligger der hos Jobcentret et behov for at føre dialog med virksomhederne gennem informationskampagner med det formål at skabe en beredvillighed hos virksomhederne for at tage imod besøg fra det offentlige og indgå i et konkret samarbejde. Man kan sige formålet hermed er at gøde jorden for at de to tilgange kan lykkes. Strategien har som mål at styrke dialogen med virksomhederne for at sikre: At virksomhederne henvender sig i Jobcentret, når de ønsker arbejdskraft 22

23 At Jobcentret og virksomhederne løbende indgår i en positiv forventningsafstemning i rekrutteringsopgaver At Jobcentret får viden om rekrutteringsproblemer og derved kan igangsætte en målrettet flaskehalsindsats At mulighederne for fastholdelse af medarbejdere styrkes At øge tilknytning til arbejdsmarkedet for personer med længere ledighed, personer med andre barrierer end ledighed og sygedagmodtagere. Virksomhedsindsatsen i Jobcentret skal bidrage til at løse virksomhedernes arbejdskraftbehov. Samtidig skal samarbejdet sikre en målrettet dialog med virksomhederne om fastholdelse af sygemeldte, løntilskudsjob, virksomhedspraktikpladser, job på særlige vilkår m.m. Samarbejdet skal også fremme tiltag i forhold til det rummelige arbejdsmarked, partnerskabsaftaler og dannelsen af virksomhedsnetværk for kommunens virksomheder. 6.2 Konkrete initiativer i indsatsen Rekruttering af arbejdskraft Når virksomheder henvender sig i Jobcentret med behov for arbejdskraft, går Jobcentret i dialog med virksomheden i forhold til hvilken rekrutteringsform, der kan anvendes i den konkrete situation. Det kan dreje sig om: Åben annoncering af ledige stillinger på Jobnet (herunder tilbud om at støtte virksomheder i selv at annoncere og søge efter den ønskede arbejdskraft på Jobnet) Henvisning af ledige til job (ordinær formidling) International rekruttering (i det omfang virksomhedens behov ikke kan dækkes af dansk arbejdskraft) En kombination af de forskellige rekrutteringsformer. Det er altid virksomheden, der vælger hvilken form, der skal anvendes. Rekruttering af arbejdskraft, der har behov for opkvalificering eller ansættelse på andre vilkår Jobcentret er i kontakt med ledige målgrupper, der enten skal opkvalificeres inden for egen branche eller som skal skifte branche, for at komme i job igen, men også i relation til borgere der har en længere ledighed og andre barrierer end ledighed er berettiget til fleksjob er sygemeldte. Her kontakter Jobcentret relevante virksomheder med henblik på at etablere aftaler om: Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud, i private og offentlige virksomheder Mentorordning Kombination med relevante kurser/uddannelse. 23

24 Flaskehalsindsatsen Jobcentret igangsætter også i 2009 særlige initiativer på nogle af de flaskehalsområder, der er defineret i Beskæftigelsesregionen og hvortil der kan ydes tilskud fra den regionale flaskehalsbevilling. Initiativerne igangsættes i samarbejde med de øvrige jobcentre i Køge Bugt. Derudover er der bred enighed om, at den offentlige sektor vil opleve mangel på arbejdskraft i de kommende år. Jobcentret skal medvirke til at igangsætte projekter især på social- og sundhedsområdet for at modvirke balanceproblemerne. Samtidig har Jobcentret fokus på anvendelsen af voksenlærlingeordningen. Et særligt fokus skal der være på at igangsætte voksenlærlingepladser for ledige. Partnerskabsaftaler med virksomheder Partnerskabsaftaler med virksomhederne vil jobcentret basere både på eksisterende lokale netværk og ved at forsøge at skabe nye arbejdsmarkedsrelaterede virksomhedsnetværk. Temaerne for partnerskabsaftalerne kan være: Igangsættelse af de såkaldte Jobpakker, der har fokus på at få indvandrere, flygtninge og efterkommere ind på arbejdsmarkedet Aftaler vedrørende arbejdsfastholdelse Flaskehalse og voksenlærlinge Unge og EGU indsatsen Dialogen med virksomhederne med henblik på at indgå partnerskabsaftaler er påbegyndt i 2008 og vil fortsætte i Fastholdelse af medarbejdere i virksomhederne Når en virksomhed har en medarbejder, der har problemer med at fortsætte sit arbejde på grund af sygdom, nedsat erhvervsevne eller andre problemstillinger, kan virksomheden kontakte Jobcentret for at få råd og vejledning med henblik på at fastholde medarbejderen. Det kan være en fastholdelse i virksomheden ved sygdom, hvor der kan arbejdes med de kendte redskaber såsom rundbordssamtaler eller partnerskabsaftaler på særlige vilkår. Tværkommunalt samarbejde om virksomhedskontakten Det er en forudsætning for at løse opgaver i beskæftigelsesindsatsen, at alle jobcentre tænker et større arbejdsmarked end inden for kommunens egne grænser. Derfor er det nødvendigt, at der samarbejdes på tværs af kommunegrænser i jobcentrene. Jobcenter Køge vil især samarbejde med de øvrige jobcentre i Køge Bugt. 24

25 Udfordringerne i samarbejdet ligger både i den daglige tætte kontakt imellem medarbejderne på tværs i jobcentrene for at dække konkrete behov i virksomhederne og i en konkret fælles planlægning af kampagner og øvrige tiltag inden for konkrete brancher. 6.3 Resultatmål Med udgangspunkt i jobcentrets dialog med virksomhederne er der formuleret to resultatmål rettet mod virksomhederne. Resultatmål 7: Mindst 80 pct. af virksomhederne oplever Køge Jobcenter som serviceorienteret og effektiv med indsigt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Resultatmål 2 Jobcenter Køge skal i 2009 etablere partnerskabsaftale med fem virksomheder i Køge. 6.4 Indsatser/aktiviteter Tilfredshedsundersøgelse Jobmesser Partnerskabsaftaler Voksenlærlinge Flaskehalsindsats Fokus på opkvalificering eller ansættelse på andre vilkår Tværkommunalt samarbejde om virksomhedskontakten. 25

26 Kapitel 7 Strategier og mål for at inddrage andre aktører 7.1 Samarbejdet med anden aktør Andre aktører defineres af Arbejdsmarkedsstyrelsen som eksterne leverandører, som i en aftalt periode gennemfører en beskæftigelsesindsats for de ledige. Man har i staten benyttet andre aktører i beskæftigelsesindsatsen gennem flere år, og i forhold til betjeningen af bestemte målgrupper er det decideret lovpligtigt at benytte andre aktører. Gennem de sidste par år er de fleste kommuner også begyndt at benytte andre aktører. I den kommunale del af Køge Jobcenter har man f.eks. siden medio 2007 benyttet andre aktører i forbindelse med den særlige indsats for Ny chance til alle - målgruppen. For hele området omkring anvendelse af andre aktører er der gennem 2007 og primo 2008 fastsat ny lovgivning. Herunder pr. 1. januar 2008 en delvis overdragelse af myndighedsansvaret til andre aktører på beskæftigelsesområdet. Jobcentret anvender andre aktører i de tilfælde, hvor det vurderes, at: Der er målgrupper med særlige behov for en specialiseret indsats Der er andre aktører, som har særlige kompetencer i forhold til en indsats for bestemte grupper af ledige Der er mulighed for at nå nye delarbejdsmarkeder, og af den vej få kontakt med en større bredde af virksomheder Nye metoder og tilgange i beskæftigelsesindsatsen kan medvirke til at give en bedre opgaveløsning. 7.2 Indgåelse af samarbejdsaftale med Agens Danmark Køge Byråd vedtog i december 2007 indgåelse af en aftale med anden aktør (Agens Danmark) om varetagelse af servicering af 50 % af de borgere, der normalt varetages i den kommunale del af Køge Jobcenter. Aftalen løber fra 1. april 2008 til 30. september Formålet med aftalen Formålet med indgåelse af aftalen er: Udvikling af nye metoder og tilgange i beskæftigelsesindsatsen Afsøgning af alle muligheder for at få flere borgere ud på, eller tættere på, det ordinære arbejdsmarked. Som det fremgår af ovenstående ligges der vægt på at skabe et udviklingsprojekt, hvor bedste praksis ift. metoder og tilgange kan afdækkes. Målet er således at afsøge nye måder at kvalitetsudvikle indsatsen på beskæftigelsesområdet. Derfor er projektet sat sammen som et samarbejdsprojekt og ikke ved udlicitering. Der foreligger således en partnerskabspræget samarbejdsaftale mellem parterne, med udgangspunkt i parternes enighed om, at det er en afgørende forudsætning for aftalen 26