Plan- og Projektinformation Maj 2009

Transkript

1 Plan- og Projektinformation Maj 2009

2 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009 Plan- og Projektinformation Aalborg kommune redegør 2 gange om året for status på større, aktuelle planer og projekter. Plan- og Projektinformation omfatter aktiviteter, planer og projekter, der i kraft af deres omfang eller strategiske betydning forventes at have en særlig interesse for kommunens borgere, byrådet og administrationen. Denne information har status pr. maj 2009 og udarbejdes af Plan- og Koordineringsgruppen (PK). Kommentarer, spørgsmål og idéer til nye emner kan rettes til projektleder Anne-Vibeke Skovmark, Plan & Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen. Plan- og Koordineringsgruppen Kontorchef Jens-Erik Quortrup, Borgmesterens Forvaltning Afdelingschef Vibeke Lei Stoustrup, Borgmesterens Forvaltning Konsulent Jan Peter Nielsen, Borgmesterens Forvaltning Afdelingschef Jørn Hviid Carlsen, Sundhed- og Bæredygtig udvikling Afdelingsleder Peter Mikkelsen, Teknik- og Miljøforvaltningen Afdelingsleder Jane Stampe, Forsyningsvirksomhederne Afdelingschef Bo Jeppesen,Skole- og Kulturforvaltningen For hver enkelt plan/projekt er med farve angivet hvilken/hvilke forvaltninger der har været med på opgaven. Borgmesterens Forvaltning Teknik- og Miljøforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningen Skole- og Kulturforvaltningen Sundhed- og Bæredygtig udvikling Forsyningsvirksomhederne Overordnet fysisk planlægning Planstrategi Den eksisterende Planstrategi, som blev vedtaget i 2007, har bl.a. dannet grundlag for udarbejdelsen af forslag til Kommuneplan Arbejdet med Kommuneplan 2009 er snart afsluttet, og dermed er Planstrategien stor set ved vejs ende. En ny Planstrategi skal udarbejdes i første ½ - del af næste byrådsperiode, hvor det nyvalgte byråd får lejlighed til, at fastlægge principperne for hvilken planpolitik der skal gælde de kommende 4 år, og for hvorledes de forskellige overordnede planer skal udformes, og indeholde i byrådsperioden. I den forbindelse vil Borgmesterens Forvaltning via Plankoordineringsgruppen (PK), allerede i løbet af 2010, igangsætte de indledende overvejelser, og indhente politiske synspunkter, som kan danne grundlag for Planstrategi Arbejdet vil omfatte en stillingtagen til alle overordnede planer med relation til Kommuneplanlægningen. Grøn Vækst Regeringens handlingsplan 2009 Regeringens vision er at skabe en ny grøn vækstøkonomi, hvor grønne løsninger indenfor transport, byggeri samt landbrugs- og fødevareproduktion, bidrager til at løse miljø-, klima- og naturudfordringer, og samtidig skaber nye job i grønne væksterhverv. Grøn Vækst skal blandt andet sikre: Et vandmiljø af god kvalitet. En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker. Reduceret ammoniakbelastning. Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur. Færre drivhusgasser. Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi. Enkel og smidig regulering herunder hurtigere miljøgodkendelser. Fremme en markedsbaseret økologi. En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats. Investeringer i nye grønne teknologier. En mere værdiskabende fødevareindustri. Det fremgår videre, at grøn vækst, senere på året følges op af bl.a. følgende statslige udspil: Regeringens Erhvervsklimastrategi. Regionalpolitisk udspil om Danmark i balance. Dansk landbrug Regeringens samlede oplæg til en Omkostningseffektiv Klimastrategi for det ikke-kvotebelagte område for I forbindelse med Grøn Vækst, og de efterfølgende statslige udspil, vil Borgmesterens Forvaltning søge at sikre en koordineret politisk-, og faglig-administrativ behandling af statens udspil, i Aalborg Kommune. Indhold Overordnet fysisk planlægning...1 Bæredygtig planlægning...11 Erhvervsplanlægning...12 Planprojekter...13 Forsyningsplanlægning...17 Ledige arealer til erhvervs- og boligformål...19 Oversigt over lokalplaner...21

3 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning Kommuneplan 09 Som opfølgning på Planstrategi 2007 er der arbejdet med en fuld revision af kommuneplanen i forslag til kommuneplan 09. Det vil sige en sammenskrivning og genovervejelse af de 4 kommuneplaner fra de gamle kommuner og Regionplan Indarbejdelsen af regionplanens emner i den nye kommuneplan har været en særlig (tvær-)faglig udfordring. De lovmæssige krav til indhold i kommuneplanrevision 09 i samspil med de givne kommunale planlægningsressourcer, har i nogen grad nødvendiggjort en kommunal overtagelse af regionplanretningslinier for det åbne land. Indholdet i planforslaget har været behandlet på Byrådstemamøder og i fagudvalgene. For at sikre, at kommuneplanarbejdet afsluttes inden næste lovpligtige offentliggørelse af en planstrategi i 2011, er det fastlagt, at kommuneplanrevisionen afsluttes i Det betyder at Byrådet forventes at kunne vedtage planen endeligt i november eller december Teknik og Miljøudvalget har indstillet planforslaget til godkendelse i Byrådet. Det forventes at offentlighedsfase forløber fra 27. maj til 19. august Projektet resulterer i en række anbefalinger om dels et bymønster, det vil sige en overordnet beskrivelse af sammenhængen mellem byerne, og dels om et sæt bybeskrivelser, for hver enkelt by. Plan09-projektet har været anvendt i uformningen af kommuneplanforslag 09 og vil fremover kunne indgå som del af beslutningsgrundlaget i en lang række sager med geografisk betydning. Projektet nærmer sig sin afslutning. På hjemmeside adresse findes afrapporteringen af projektet. Dokumentet Nye byroller i kommuneplanen kort fortalt giver en overordnet introduktion til projektet, dets resultater og beskrivelserne af de enkelte byer. Vejudbygningsplan Tillæg 2009 Der er udarbejdet et tillæg til Vejudbygningsplanen fra Siden udarbejdelse af Vejudbygningsplanen i 2005 er nogle projekter gennemført og der er gennemført en kommunalreform i 2007, hvor Aalborg Kommune og dermed vejnettet er blevet større. Der pågår og planlægges ligeledes for en omfattende byomdannelse på centralt beliggende områder i Aalborg. Vejudbygningsplanen er således blevet revideret med henblik på fortsat at sikre god fremkommelighed på de overordnede veje samt god og sikker vejbetjening af de nye områder, der er kommet i spil siden Vejudbygningsplan - Tillæg 2009 beskriver således status for vejudbygningen i henhold til den gældende Vejudbygningsplan og beskriver nye projekter, der er kommet til siden Vejudbygningsplan Tillæg 2009 er indarbejdet i Trafik- og Miljøhandling 09 og i revisionen af Kommuneplanen. Forslag til Vejudbygningsplan Tillæg 2009 behandles i Teknik-og Miljøudvalget den 11/5 2009, Magistrat den 11/ og Byråd den 18/ Den sendes efterfølgende i offentlig høring sammen med Kommuneplan og Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 og forventes vedtaget politisk inden udgangen af Plan09 nye byroller i kommuneplanlægningen Kommunen har i forbindelse med udarbejdelsen en ny kommuneplan søgt og fået støtte fra Plan09 til at arbejde med Nye byroller i kommuneplanlægningen. Projektets budget er på 1,5 mio. kroner og finansieres og udarbejdes sammen med Realdania og Miljøministeriet. Plan09-projektet danner grundlag for at fastlægge en ny form for byroller. Vejudbygningsplan for Aalborg Baggrundsrapport Tillæg 2009 FORSLAG Trafik- og miljøhandlingsplan 09 Der er gennemført en revision af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan fra Revisionen omfatter temaer med relation til de trafikale forhold i Aalborg og de miljømæssige forhold i den forbindelse. Trafik- og Miljøhandlingsplanen har som overordnet målsætning at fremme brugen af bæredygtige transportformer, at skabe balance mellem krav om øget mobilitet og ønsket om at minimere trafikkens miljøgener, ligesom der skal sikres god fremkommelighed lokalt og regionalt. Trafik- og Miljøhandlingsplanen indeholder således en række delmål og handlinger med henblik på at bidrage til at opnå den overordnede målsætning. Trafikog Miljøhandlingsplanen samler mål, strategi og handlinger fra de sektorplaner, der gælder indenfor det trafikale område. Det gælder Parkeringsstrategi, Trafiksikkerhedsplan, Cykelstihandlingsplan, Støjhandlingsplan samt Vejudbygningsplan. Trafik- og Miljøhandlingsplanen følger ligeledes op på mål i Bæredygtighedsstrategien og er indarbejdet i revision af Kommuneplanen. Cykelstihandlingsplan 2009 Der er gennemført en revision af Cykelstiplanen fra 2003 og udarbejdet en ny Cykelstihandlingsplan for Aalborg Kommune. Handlingsplanen er opdateret med en prioritering af cykelstiprojekter, der hidtil har været planlagte i de gamle kommuner og Nordjyllands Amt, ligesom nye projekter er blevet vurderet. Projekterne er vurderet ud fra indsatsområder indenfor Børn på cykel, Trafiksikkerhed for cyklister, Sammenhæng i cykelstinettet, Pendlercyklisme, Drift og Vedligehold, Cykelparkering samt Fritids- og turistcyklisme. Cykelstihandlingsplanen indeholder 37 cykelstiprojekter samt en række øvrige tiltag såsom etablering af cykelparkering og servicefaciliteter i den forbindelse samt prioritering af cyklister i kryds. Hovedstruktur 2009 Forslag til Trafik- og Miljøhandlingsplan behandles i Teknik-og Miljøudvalget den 11/5 2009, Magistrat den 11/ og Byråd den 18/ Den sendes efterfølgende i offentlig høring sammen med Kommuneplan og Vejudbygningsplan- Tillæg 2009 og forventes vedtaget politisk inden udgangen af Cykelstihandlingsplan 2009 blev vedtaget i Teknik-og Miljøudvalget den 5. februar 2009 og projekterne prioriteret i planen vil blive indarbejdet i Aalborg Kommunes investeringsoversigt for budget Cykelstihandlingsplan 2009 er indarbejdet i såvel Trafik- og Miljøhandlingsplan 09 og Kommuneplanen. 2

4 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009 Parkeringsstrategi og P-huse Aalborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i januar 2009 vedtaget en Parkeringsstrategi for kommunen. Strategien sætter fokus på parkeringsudviklingen i Aalborg de kommende 10 år og har blandt andet til formål at optimere antallet af parkeringspladser i den centrale Midtby. Målet er at finde en hensigtsmæssig balance imellem kravet om p-pladser og det faktiske behov. Parkeringsstrategien indeholder et parkeringsregnskab for den centrale Midtby, så det er muligt at få et bedre overblik over antallet af p-pladser på de større p-anlæg samt den konkrete placering af disse. I parkeringsregnskabet tages der højde for dobbeltudnyttelse, hvilket har stor betydning i forhold til parkeringsbalancen samt belægningsgraden på parkeringspladserne. Målsætningen fra Parkeringsstrategien er blandt andet at samle parkering i Midtbyen i større p-anlæg og helst i p-kældre for dermed at minimere parkering på overfladeareal. Endvidere skal parkeringspladserne i Midtbyen være forbeholdt korttidsparkering, mens langtidsparkering bør ske i periferien af Midtbyen. Parkeringsstrategien er en del af Aalborg Kommunes Trafik- og Miljøhandlingsplan 09, som er koordineret med Kommuneplanens Hovedstruktur og Plan- og Bæredygtighedsstrategi Parkeringsstrategien munder i 2009 ud i en konkret parkeringshandlingsplan hvor der fastlægges virkemidler for de opstillede målsætninger i Parkeringsstrategien. Som en del af udarbejdelse af parkeringshandlingsplanen foretages der i løbet af maj og juni 2009 en parkeringsregistrering i den centrale Midtby henholdsvis antal parkeringspladser samt belægningsgraden af pladserne over dagen. Overordnet set er udfordringen i de kommende år at få lagt grundstenene til en optimal parkeringssituation i Aalborg Kommune med fokus på den centrale Midtby. Parkeringsstrategien implementeres i perioden Nye vejanlæg i Aalborg Syd Den generelle vækst i trafikken og den bymæssige udvikling i Aalborg skaber udfordringer flere steder på vejnettet. Gennem Skalborg er der dagligt kødannelse og den fortsatte byudvikling i blandt andet Gug Øst og Universitetsområdet nødvendiggør en udbygning af vejnettet med en sammenhængende tværforbindelse i det sydlige Aalborg. Tværforbindelsen består af 3 vejanlæg: Egnsplanvej. Ændret tilslutningsanlæg på E45. Ny Dallvej / Sydlig motorvejsindføring (to hovedalternativer). Før vejanlæggene kan etableres skal kommunen udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og Miljøvurdering. Det aktuelle planlægningsarbejde blev indledt med indkaldelse af ideer og forslag i perioden 24. september til 3. november Teknik- og Miljøudvalget behandlede kommentarerne 18. december og adskillige af de indkomne indlæg har indgået i arbejdet med kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen. I udkastet til planforslag indgår Ny Dallvej og den sydlige motorvejsindføring som to hovedalternativer til linjeføringer mellem City Syd og E45. Der er ligeledes indarbejdet to alternativer for tilslutningsanlægget ved Mariendalsmølle-indføringen - dels ved lokalvejssystem og dels ved ekstra motorvejsspor svarende til de to hovedalternativer. Et forslag til kommuneplantillæg for nye vejanlæg i Aalborg Syd med tilhørende VVM-redegørelse og MV er under udarbejdelse og forventes vedtaget af Byrådet den 15. juni Planforslaget forventes herefter i offentlig høring i perioden juniseptember 2009 med tilhørende offentlig debat. Byrådets endelige vedtagelse af plandokumenterne forventes at ske ultimo Nye vejanlæg internt i City Syd Med baggrund i Aalborg Kommunes Trafiksikkerhedshandlingsplan samt et generelt ønske om at forbedre fremkommeligheden og trafikafviklingen i City Syd er der i 2009 taget hul på en forbedring af det interne vejnet i området. Konkret drejer det sig om følgende vejanlæg: Etablering af signalanlæg i krydset Hobrovej/ Krebsen. Udvidelse af Hobrovej til 4 spor frem til krydset Hobrovej/ Krebsen. Udvidelse af Krebsen til 4 spor inkl. etablering af signalanlæg i krydset Krebsen/ Stenbukken, som en del af tilslutningen til IKEA s parkeringsplads. Etablering af forbindelsesvej mellem Krebsen og Stenbukken. Ved Fiskene og Stenbukken udformes krydsningen som en minirundkør sel. Etablering af højre ind og højre ud fra Stenbukken. Etablering af rundkørsel i krydset Vægten/ Løven. Krydset Vægten/Tyren/Løven ændres fra to trebenede kryds til en rundkørsel. Der er indgået aftale med konsulenter vedrørende en kommunikationsstrategi for formidling omkring anlægsarbejder. Der vil i forbindelse med anlægsarbejdet blive informeret bredt til borgerne i Aalborg Kommune, idet mange har ærinde i området. Der vil desuden blive informeret mere målrettet til butikker, varetransportører og til borgerne i nærområdet. Projektering af de konkrete vejprojekter pågår. Vejanlæggene omkring IKEA forventes udført i marken før åbning af IKEA i foråret De resterende vejanlæg internt i City Syd forventes udført i marken ultimo Informationsarbejdet omkring anlægsarbejderne pågår løbende i Intern vejnet City Syd 3

5 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning Midtbyplan Øst Intentionerne i Midtbyplanen er en udløber af Trafik- og Miljøplan for Aalborg Midtby fra 1996 og er at skabe oplevelsesværdier, naturlige sammenhænge og smukke helhedsløsninger med respekt for det enkelte rums arkitektoniske karakter og historiske aspekter. En helhedsplan for Nytorv, Gabels Plads, Fjordgade, Slotsgade og Rendsburggade, Midtbyplan Øst, skal sikre homogenitet og sammenhæng med Østerågade/Boulevarden med Algade/gågadenettet og med Havnefrontområdet. Med planen afsluttes Stjernepladsen i Østerågade/ Nytorv. Belægningen fra Østerågade fortsættes i en forenklet udgave på Nytorv; sammenhængen sikres samtidig med, at forskellen i de to byrums historie og karakter illustreres. Passagen fra Nytorv til Aalborghus Slot og Slotsparken fra Nytorv vil blive synliggjort, og forbindelsen mellem byen og fjorden hermed styrket. Overgangen til et nyt og multianvendeligt byrum, Gabels Plads, sker ved en markering af det tidligere åløb, Peder Barkes å. Køresporet fra Nytorv fortsættes med asfalt, mens selve pladsen afgrænses af et støbejernsbånd og belægges med varierede felter af granitbrosten, chaussésten og beplantning. Passagerne Slotsgade og Fjordgade skal binde midtbyen sammen med Havnefrontområdet; for Slotsgade med en enkel granitbelægning, svarende til den allerede etablerede del af gaden. For Fjordgade med en belægning lignende Algades med granitfliser og chaussésten/brosten. Rendsburggade udformes via materialevalg og design som en naturlig del af den ombyggede Nyhavnsgade. Med realiseringen af Østerågade Nord i 2006 er strøggaden Boulevarden/ Østerågade realiseret fra J. F. Kennedys Plads til Toldbod Plads. Denne plads fremstår nu med en flot belægning, springvand og lys, som skal binde Midtbyen sammen med den nye Havnefront. Blikket skal nu rettes mod øst, hvor Musikkens Hus, City Center Nytorv, Nordkraft og Utzon Centret bliver realiseret over de næste år og derfor skal bindes sammen med den øvrige del af midtbyen. ARCHIMEDES Aalborg Kommune er blandt de førende byer i Europa, hvad angår bæredygtig mobilitet. Med de stadig stigende energi- og miljøproblemer er det vigtigt for Aalborg Kommune fortsat at bidrage positivt til arbejdet med at nedbringe energiforbruget og forureningen. Som led i dette arbejde gennemfører Aalborg Kommune mellem 2008 og 2012 sammen med 5 andre europæiske byer ARCHIMEDES projektet inden for EUprogrammet CIVITAS Plus. Aalborg Kommune fungerer som koordinator for hele projektet og i relationen til EU-Kommissionen. Det overordnede formål for CIVITAS Plus er at øge energieffektiviteten, øge anvendelsen af bio-brændstof og andre alternative brændstoffer, bidrage til en mere effektiv bytrafik, øge trafiksikkerheden i byområder samt øge andelen af bæredygtige transportformer og herved reducere transportens miljøeffekter. Projektet blev sat i gang den 15. september Miljøzone i Aalborg Midtby, som er ét af de projekter, der indgår i ARCHIMEDES-projektet, blev sat i gang pr. 1. februar De fleste andre projekter er i planlægningsfasen. I 2009 vil der også komme mere end 100 bycykler på gaden, information på internettet vil blive moderniseret og der vil blive udarbejdet en grøn rejseplan for Aalborg Universitet. Projektet afsluttes i september Vindmølleplanlægning Energistyrelsen udsendte i 2007 Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe om forsøgsmøller på land, der foreslog 8 områder til opstilling af forsøgsmøller på op til 200 meters højde. Det ene af disse områder er området ved Nordjyllandsværket. Miljøcenter Århus der er planmyndighed på vindmøller med en totalhøjde over 150 meter, har nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet har deltagelse af Aalborg Kommune. Der har været afholdt et indledende møde i arbejdsgruppen, hvor de forskellige problemstillinger i projektet blev drøftet. Projektet har sin egen planproces, og der er således ikke nogen direkte sammenhæng til udarbejdelsen af en samlet vindmølleplan for kommunen. Arbejdsgruppen for vindmølleplanlægning i Nordjylland Arbejdsgruppen med deltagelse af Thisted, Hjørring, Mariagerfjord og Aalborg kommuner har i december 2008 afleveret en tilbagemelding til KL. Essensen af denne er, at kommunerne i Region Nordjylland godt kan leve op til deres del af de to gange 75 MW, der jf. Energiforliget skal udlægges arealer til i henholdsvis 2010 og Endvidere blev der gjort opmærksom på den manglende stillingtagen til opstilling af vindmøller på statslige arealer, hvilket ministeriet har kigget på gennem længere tid. Der er endnu ikke kommet nogen tilbagemelding til arbejdsgrupperne på deres arbejde. Status pr. 1. maj 2009 Teknisk Udvalg godkendte i 2006 helhedsplan for området. Projektet er forankret i Trafik & Veje. Der er afsat midler i Budget 2009 og 2010 til realisering af Gabels Plads. Ved projekteringen er det vigtigt, at der bliver sammenhæng mellem især Gabels Plads og det nye Friis, der har adgang fra Fjordgade-Nytorv og kørende adgang fra Rendsburggade. Belægningsskitser er udarbejdet, og projektering pågår af arealerne omkring Friis, der forventes åbnet primo

6 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009 Politik for Natur, park og friluftsliv Udarbejdelsen af en politik for Natur, Park og Friluftsliv skal klarlægge Aalborg kommunens overordnede politiske målsætning for hvad kommunen vil på de grønne områder. Politikken tager sit udgangspunkt i et ønske om at have et redskab som angiver, hvad kommunen har af overordnede planer og intentioner for de grønne områder, og som er de overordnede målsætninger, som bl.a. Park & Natur i sit daglige virke tager afsæt i. Politik for Natur, Park og Friluftsliv skal ses som en opdatering og uddybning af visionerne i Grønt Katalog fra 1999, Nordjyllands Amts Naturpolitik 2005 og Aalborg kommunes Planstrategi 2007 og kommuneplan Desuden følges der op på visionerne i Aalborg kommunes landdistriktspolitik ligesom elementerne i den kommende klimastrategi indgår. Aalborg Kommune har med sin kombination af storby- og landkommune en helt unik baggrund for at tage vare om sine grønne områder og naturlandskaber. Landskabet med Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og ådalene er en væsentlig del af Aalborg kommunes identitet. Byernes borgere skal også have mulighed for tilgængelighed og plads til rekreative grønne områder og naturoplevelser. Den biologiske mangfoldighed er afhængig af en variation i levesteder og især de levesteder der gennem de senere år er blevet sjældne. Det er vigtigt, at bevare og beskytte disse levesteder. Park og Natur er begyndt på forarbejdet til politikken. Inden den færdiggøres i Teknik- og Miljøudvalget skal den præsenteres i Det Grønne Råd. Naturkvalitetsplanlægning: kortlægning af naturarealer Naturkvalitetsplanlægning er en metode, til vurdering af naturarealers tilstand og kvalitet på en skala fra 1 til 5, og på den baggrund at opstille målsætninger for naturarealerne. Kortlægningen giver et godt kendskab til de konkrete naturarealer, og er et vigtigt redskab til at sikrer naturværdierne i Aalborg Kommune. Målet er at alle beskyttede søer og naturarealer i Aalborg Kommunes skal kortlægges inden Efterfølgende vil man ved gentagne kortlægninger med års mellemrum kunne følge udviklingen af kommunens naturarealer. Arbejdet blev påbegyndt i I foråret 2009 er der kortlagt over 300 søer. Kortlægningen af søer og tørre naturarealer fortsættes i løbet af sommeren Ved forårskortlægning af søer blev der fundet Stor Vandsalamander i adskillige småsøer syd for Limfjorden, og Spidssnudet Frø i ca. 10% af søerne. Begge arter er beskyttet efter EU-habitatdirektivet, og indikerer en god naturkvalitet. Desuden blev der erkendt en ny yngleforekomst af den sjældne art; Grøn Mosaikguldsmed. Arten er ikke tidligere fundet nord for Århus. Grøn Mosaikguldsmed er en af de truede arter der fokuseres på i den fælles Europæiske naturbeskyttelse. Med en naturkvalitetsplanlægning, kan der i Kommuneplanen opstilles præcise mål for, udviklingen i kommunens natur, og økologiske forbindelser, skovrejsningsområder, indsatsområder for naturbevaring mv. kan udpeges på et mere fagligt funderet grundlag, end i dag. Sagsbehandling vil kunne foregå på et mere kvalificeret grundlag, og med kortere sagsbehandlingstid, end i dag. Samtidig vil kortlægningen kunne sikre en målrettet oplysning og vejledning til den enkelte lodsejer om vedkommendes naturværdier, støttemuligheder mv., således at lodsejere i endnu højere grad blive medspillere i kommunens administration af naturbeskyttelsesloven. Statens vand- og naturplaner Offentliggørelsen af forslaget til statslige vand- og naturplaner er blevet udsat adskillige gange. Senest begrundet med en afventning af udmeldinger fra Ministerudvalget for Grøn Vækst. Det er Kommunernes opgave på baggrund af de statslige vandplaner at udarbejde handleplaner for, hvordan miljømålene for vandområderne skal nås. Denne opgave koordineres med udarbejdelsen af handleplaner for naturområderne. Aalborg Kommune afventer pt., at forslaget til de statslige vandplaner og den varslede bekendtgørelse om indholdet i de kommunale handleplaner offentliggøres. Herefter kan det egentlige kommunale handleplanarbejde for alvor gå i gang. Uanset de statslige forsinkelser forsætter Aalborg Kommune arbejdet med at forbedre forholdene i vandløbene, så de kan opnå en god økologisk tilstand. Et projekt med snoning af Guldbækken og etablering af omløbsstryg ved Vester Mølle (Svenstrup) er stort set færdig og andre lignende projekter er under opstart. I Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 opfordres kommunerne til at gennemføre en naturkvalitetsplanlægning. Med baggrund i en naturkvalitetsplan vil der bl.a. kunne udarbejdes retningslinier i kommuneplanen, der angiver, hvordan kommunen forvalter og prioriterer naturbeskyttelsen. 5

7 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning Aalborg Havnefront Helhedsplanen for Aalborg Havnefront (også kaldet Havnefront II) omfatter havneområdet mellem Limfjordsbroen og Stuhrsvej. Imidlertid er en ny planproces i gang for Musikkens Hus området se afsnittet om Musikkens Hus. Ombygning af Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade er en væsentlig del af helhedsplanen for Aalborg Havnefront, men status herfor beskrives sammen med de øvrige vejprojekter. Under overskriften Aalborg Havnefront skal således fortælles om Jomfru Ane Parken, Havnebadet, Slotspladsen, Utzonparken og Nørregade-forbindelsen samt kunst på havnefronten. Rådgivere er Cowi A/S, Arkitektfirmaet C.F. Møller og landskabsarkitekt Vibeke Rønnow (nu en del af C.F. Møller). Allan Ruberg fra Hansen & Henneberg er tilknyttet som underrådgiver vedr. belysning. Sammen med rådgiverne har Aalborg Kommune udarbejdet en helhedsplan for Aalborg Havnefront, som der arbejdes ud fra i forhold til projektering og koordinering med diverse parter. Der sker løbende konkretisering og tilretning af helhedsplanen. Tidsplanen for havneomdannelsen koordineres løbende med byggeprojekterne i området: Friis (forventes åbnet marts 2010), Nordkraft (1. etape tages i brug sommer 2009), Havnehuset (forventes ibrugtaget efterår 2009), Utzon Center (er indviet maj 2008), kollegieboligerne (tages i brug medio maj 2009), Kvægtorvet (renovering af råhus forventes i gang 2009) og Musikkens Hus (forventes fysisk i gang 2010). Jomfru Ane Parken Jomfru Ane Parken er en havnepark med rekreative og publikumsorienterede funktioner: restauranter med udeservering og grønne opholdspladser, en gennemgående havnepromenade med sidde- og opholdstrapper ned til vandet samt aktivitets- og opholds-/havearealer. Endelig er der indgået aftale om realisering af et havnebad på strækningen mellem Elbjørn og trappeanlægget ud for Toldbod Plads. En bastion beskytter Jomfru Ane Parkens 4 sænkede byhaver fra blæsten og trafikken på Strandvejen. City Ejendomme v. Hans Andersen er i gang med at opføre Havnehuset i 2 etager i forlængelse af Jomfru Ane Gade, og med udsyn og offentlig adgang syd/nord. Belysning i Jomfru Ane Parken består af ledelys ved kajkanten, promenadebelysning v. spots på Kanyamaster, pullertbelysning på trædækkene mellem Strandvejen og promenaden, funktions- og scenografisk lys i aktivitetsområdet samt oplyste træer (uplights) som stemningsbelysning i den grønne byhave. Den grønne byhave er afsluttet og blev indviet sommer Boldburet i aktivitetsområdet er etableret april 2009, belysning færdiggøres snarest. Endelig belægning med mønstret sort/hvidt asfalt pålægges Hele den yderste del af havnepromenaden er udført til trappeanlægget ud for Toldbod Plads, herunder trappen som samtidig skal fungere som adgang til havnebadet. Den inderste, vestlige del af promenaden, bruges som byggepladsvej til Havnehuset og færdiggøres 2010 når byggeriet er færdigt. De resterende dele af Jomfru Ane Parken: Havnehusets plateau og legeområdet vest herfor samt området ved Rosdahls udføres i Havnebadet Vinderen af projektkonkurrencen om havnebad med vinterbadefaciliteter i tilknytning til Jomfru Ane Parken mellem Elbjørn og Slotspladsen - er JWH arkitekter fra Århus. Aalborg Kommune har indgået en kontrakt med Lokale- og Anlægsfonden om 3 mio. kr i støtte. Aftalen indebærer at byggeriet skal være i gang marts 2010 og havnebadet færdigt senest marts Der er i Aalborg Kommunes budget for 2010 afsat midler til etablering af havnebadet. Projektet er tilpasset og videreudviklet i forhold til de konkrete forhold på havnen og den fremtidige brug af havnebadet. Start på detailprojektering ifølge tidsplan juni 2009 med forventet udførelse af byggeriet foråret Østre Havn Jomfru Ane Parken Havnebad Slotspladsen Utzonparken City Promenade Musikkens Hus Karolinelundskilen Område under planlægning 6

8 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009 Slotspladsen Den nye slotsplads skal fritlægge og fremhæve Aalborghus Slot og voldanlægget med en mere direkte offentlig adgang til Slotsparken fra havnesiden. Slotspladsen mellem Toldbod Plads i vest og Utzon Center i øst udføres som en grøn flade af græs med trappeanlæg og promenade af sort granit mod vandet. Bolværk til den nye, udvidede, slotsplads etableres i løbet af Trappeanlægget nord for Toldbod Plads er anlagt med midlertidig belægning. Slotspladsen skal stå klar som en festplads med grusbelægning til TSR sommeren Løbende samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen vedr. udformning, herunder belysning, af Slotspladsen og sammenhængen mellem Slotsparken og naboomgivelserne. Kunst på Aalborg Havnefront Det har været en aftale mellem Statens Kunstfond og Aalborg Kommunes Kunstfond, at Statens Kunstfond skulle bevilge 1½ mio. kr. og kommunens kunstfond ½ mio, til kunstværk v. skulptør Truls Melin som har leveret skitseprojekt til et kunstværk af grønne rør på en 18 m lang sort pram. Imidlertid er projektet blevet aflyst, da man ikke kunne blive enige om placeringen. Projektet om betonkunst har haft til formål kunstnerisk at udnytte en række store betonklumper som er hentet op fra havnebunden i forbindelse med udvidelsen af Slotspladsen. Efter en konkurrence blandt 15 inviterede kunstnere, blev Lars Heiberg udvalgt som vinder. Han udarbejdede 3 forslag til rumlige konstruktioner med lys indefra og ud. Kunstværket var tiltænkt en placering på Teglgårds Plads øst for Nordkraft. Efter projektering af et af forslagene, viste det sig at blive for dyrt, hvorfor det er skrinlagt. Landskabsarkitekt Preben Skaarup, som er tilknyttet arbejdet med helhedsplan for Teglgaards Plads (se også under Nordkraft), overvejer brug af betonklumperne i landskabsprojektet. Der arbejdes med et kunstprojekt som går ud på - med brug af lys på taget af Nordkraft - at skabe en ny fortolkning af det gamle vartegn tvillingeskorstenene. Kommunens kunstfond har bevilget penge til prøveopstilling i forbindelse med forarbejdet. Retablering af gavl v. tidligere toiletbygning i Kjellerupsgade sker med sort puds i et relief som et kunstværk. Relieffet refererer til buerne i den ældste elværksbygning og den tidligere industri i området. Utzonparken Utzonparken indeholder Utzon Center og Bikubenkollegiet i form af 3 boligtårne i en offentlig grøn park. Utzon Center blev indviet den 28. maj Kollegieboligerne indvies den 12. maj Den østlige del af Utzonparken er under færdiggørelse. Et areal i Utzonparken er udlagt til midlertidigt spidsgatterværft frem til TSR Derefter udføres den resterende del af Utzonparken. Nørregade-forbindelsen Formålet med Nørregade-forbindelsen er at skabe en attraktiv fodgængerforbindelse mellem gågaden og havnefronten samt at etablere en ny bebyggelse mod strædet og Nyhavnsgade i sammenhæng med ejendommene på den vestlige side af Løkkegade. Lokalplan for området er endeligt vedtaget. Udbud af kommunalt areal til boliger, kontor, butikker, restauranter mv er forestående og afventer afklaring om økonomi til byggemodning. Udbuddet er tænkt at ske på pris og kvalitet for at sikre at et kommende projekt får en god sammenhæng med visioner og mål for havnefronten. Friarealforbedring for karreen i Løkkegade, umiddelbart op til det kommende nybyggeri, er gennemført. Endelig arbejdes der med kunst i forbindelse med Utzonparken i form af Utsep-møbler som er udemøbler tegnet af Jørn Utzon, oprindeligt tænkt til Sidney Operahus. Afklaring afventer økonomi (fondsansøgning) v. Utzon Fonden. 7

9 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning Nordkraft Skole- og Kulturforvaltningen er bygherre for projektet og ansvarlig for økonomien, og Teknik- og Miljøforvaltningen har som plan- og bygningsmyndighed ansvar for lokalplan, arkitektur og byggesag og for koordinering af løsninger vedr. trafik og parkering, havnefronten og Karolinelundskilen. Cubo Arkitekter A/S er hovedrådgiver i et team som også består af Arkitektfirmaet Nord A/S, Egebjerg By og Landskab ApS (landskabsarkitekt), Korsbæk & Partnere (rådgivende ingeniørfirma), Brix & Kamp A/S (rådgivende ingeniørvirksomhed) og Dansk Projektrådgivning (proceskonsulent). Lokalplan for Nordkraft blev endeligt vedtaget oktober Byggeafsnit A: Facaderenovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbygningen er afsluttet. Byggeafsnit B: Renovering af Kedelhal, Turbinehal og Transformerbygning er under afslutning og vil blive taget i brug juni-august Bl.a. holder Skråen sin åbningskoncert i de nye lokaler d. 4. juni 2009, og der er åbningsudstilling i Kunstværket den 1. august Kjellerupsgade herunder indgangsparti til Nordkraft er under færdiggørelse forud for ibrugtagning af Byggeafsnit B. Byggesafsnit C: Renovering af Mellembygning og Kedelhus blev igangsat omkring årsskiftet 2008/09. DGI og teatrene skal overtage lejlighederne senest den 1. august 2010, resten af funktionerne i Byggeafsnit C overtager deres respektive lejligheder med udgangen af Der har været afholdt udbud af ejerlejligheder i Nordkraft pr. 15. april Evt. salg afventer afklaring på styregruppemøde den 12. maj. Ombygning af Kjellerupsgade, som bliver hovedindgangen til Nordkraft fra midtbyen, er et delprojekt som Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for. Rådgiver på denne opgave er Cubo, Egebjerg By og Landskab samt Korsbæk & Partnere. Indtil Byggeafsnit C er færdigt i 2010, skal lastbiler til Nordkraft som en midlertidig løsning køre ind i Kjellerupsgade direkte fra Nyhavnsgade. Efterfølgende lukkes ud mod Nyhavnsgade, og varekørsel med store biler skal ske fra østsiden via Teglgårds Plads. Toiletbygningen vest for Kjellerupsgade er fjernet for at give plads til at mindre varebiler kan vende i Kjellerupsgade. Retablering af gavlen sker med sort puds i et relief som et kunstværk, se også under kunst. Status for Kjellerupsgade pr. maj 2009: Hævet plateau og vejareal nærmest Nordkraft er færdiganlagt den 22. maj 2009, mens arealet mellem adgangsvej og Elværkets facade på strækningen fra Østerbro til indkørsel til p-plads afsluttes den 19. juni Teglgaards Plads øst for Nordkraft er frastykket og har fået status som kommunalt areal som led i Karolinelundskilen. Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for udvikling af helhedsplan og anlæg af arealet, og har indgået kontrakt med landskabsarkitekt Preben Skaarup om helhedsplan. Arbejdet forventes udført i Indgang via Teatersmøgen skal dog fungere allerede fra ibrugtagning af Byggeafsnit B i 2009, men i første omgang i en midlertidig form idet arealet fra Østerbro til Teatersmøgen asfalteres i løbet af maj Ny planlægning for Musikkens Hus området Det østrigske arkitektfirma Coop Himmelb(l)au har, på opdrag fra Realdania, udarbejdet masterplan for Musikkens Hus området. Der foretages magelæg mellem Fonden Musikkens Hus, Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S således at Fonden Musikkens Hus overtager sokkelgrund til Musikkens Hus og således at Aalborg Kommune, bortset fra grundene tilhørende Kvægtorvet og Rendsburggade 6, ejer resten af området som herefter kan omfattes af en planlægning med efterfølgende grundsalg til nybyggeri og etablering af byrum og landskaber. Lokalplan for hele Musikkens Hus området mellem Rendsburggade, Nyhavnsgade, Stuhrsvej og Limfjorden er undervejs med henblik på byrådsgodkendelse af forslag i august Lokalplanen vil indeholde bestemmelser for Musikkens Hus og Kvægtorvet samt ramme for nyt byggeri til blandede byfunktioner i den vestlige del af området i tæt tilknytning til det eksisterende bycentrum. På baggrund heraf sættes byggegrundene i den vestlige del af området til salg i offentligt udbud i løbet af efteråret Masterplanen er revideret i sammenhæng med udvikling af projektforslag for Musikkens Hus. Lokalplan for hele området er under udarbejdelse. Udbud af byggegrunde sker i efteråret Kvægtorvet indgår i Musikkens Hus området. Kvægtorvet af 1912 v. Jesper Skovsgaard og Mogens Jørgensen har overtaget Kvægtorvet med de samme forpligtelser som Bestseller Fonden indgik i forhold til Aalborg Kommune med henblik på restaurering af den centrale del af Kvægtorvet i overensstemmelse med de originale tegninger. Arkitekt Svend-Aage Jakobsen er rådgiver for bygherren. Restaurering af råhuset forestår. Det forventes at arbejdet med udgravning af kælder og renovering starter i løbet af Anvendelse af Kvægtorvet afklares i nødvendigt omfang som led i den igangværende lokalplanlægning for området. Musikkens Hus, byggeprojektet Projektforslag forventes ultimo maj Huset kommer til at indeholde koncertsal og foyer, lokaler til Nordjysk Musikkonservatorium, Aalborg Symfoniorkester og musikuddanelsen på AAU. Aalborg Kommune har ansvaret for indretning af offentlig parkeringskælder i den tidligere våde kulgård nord for Musikkens Hus. Østre Havn Korn- og foderstofvirksomhederne på Aalborgs østre havnefront er flyttet fra området og området er under planlægning til nye byformål. Hovedparten af området ejes af enten A. Enggaard eller TK Development. Østre Havn ligger centralt på havnefronten umiddelbart øst for Midtbyen og med mulighed for nye sammenhænge til Musikkens Hus området, Karolinelund og Østerbrokvarteret. Østre Havn er i storskala, og det er en markant del af Aalborgs by- og havneprofil. Østre Havn er udpeget som et højt prioriteret byomdannelsesområde i Hovedstruktur Området skal medvirke til at styrke Aalborg som videnby, og der skal sættes fokus på bylivet især med udgangspunkt i havnebassinets potentialer. Der er afholdt en fælles debat- og idéfase for Østre Havn og Musikkens Hus området i foråret Efterfølgende arbejdede en visions- og strategigruppe med deltagelse af A. Enggaard m. rådgivere og Teknik-og Miljøforvaltningen sammen om at skitsere en principiel helhedsplan for Enggaards arealer. Der var en sideløbende dialog med områdets øvrige ejere. I maj 2008 blev der afholdt et temamøde for byrådet om planlægningen. På dette grundlag udarbejdede forvaltningen en række plan- og procesprincipper som skulle danne grundlag for det det videre arbejde. Principperne blev godkendt af byrådet umiddelbart før sommerferien. 8

10 Overordnet fysisk planlægning PK-maj 2009 På grundlag af plan- og procesprincipperne tænkes udarbejdet en samlet rammelokalplan for helheden suppleret med projektlokalplaner for delområder efterhånden som de kommer i spil. Rammelokalplanlægningen er endnu ikke igangsat. Tidsplanen for arbejdet er pt. ukendt, idet den så vidt muligt tænkes tilpasset ejerønsker. Aalborg Kommune har sideløbende arbejdet med mental byomdannelse i området. Mental byomdannelse er et metodeudviklingsprojekt vedr. midlertidig brug af bygninger og byrum. Enggaard har stillet en række bygninger og byrum til rådighed og foreløbig er en flok kunstnere rykket ind (Platform4) med koncerter, udstillinger og arbejdende værksteder. Hensigten er at den midlertidige brug skal være med til at udvikle en ny identitet for området. Nørresundby Havnefront Byomdannelse mellem broerne Langs havnefronten Mellem Broerne i Nørresundby er en større renovering af havnepromenade og kajkant under planlægning, bl.a. med henblik på at få etableret en højvandssikring af området. På de tilstødende arealer på hhv. den tidligere slagterigrund samt kosangas-grunden ved jernbanebroen er en række konkrete bygge- og anlægsprojekter undervejs med afsæt i lokalplan , vedtaget i byrådet 2006 som ramme for områdets omdannelse. Et spydspidsbyggeri for udvikling af energineutrale etageboliger, BOLIG+-projektet, planlægges opført i områdets syd/vestligste del. Havnepromenade / højvandssikring. Aalborg kommune har i løbet af 2008 gennemført EU-udbud vedr. rådgiverydelsen, som blev vundet af Rambøll Danmark A/S i samarbejde med Schønherr Landskab K/S. Det er et væsentlig element i det samlede renoveringsprojekt at hæve den eksisterende kajkant fra det nuværende niveau omkring 1.00 m til ca for at imødekomme nuværende og fremtidige oversvømmelsesgener for havnepromenaden og den bagvedliggende bebyggelse. Samtidig er det essentielt at projektet også sikrer gode opholdskvaliteter langs fjordkanten og baner vej for endnu flere vandaktiviteter langs vandkanten. Byggemodningsaktiviteter, Slagterigrunden, Sundby Brygge Etablering af det nye fodgængerstrøg Sundby Brygge, der forbinder Nørresundby Midtby med havnefronten, er nu stort set tilendebragt. Anlægsarbejderne er gennemført i et samarbejde mellem den private bygherre A. Enggaard A/S samt Aalborg kommune. Landskabsarkitekt Vibeke Rønnow, Arkitektfirmaet CF Møller A/S har været konsulent på opgaven. Det nye byrum er indrettet med en centralt placeret vandrende i cortenstål, heri løber drænvand fra området. Vandrenden forbinder en række bassiner og plantebede, i det største af bassinerne har skulpturen Vikingeætlingen fundet sig en ny plads i bybilledet - skulpturen var tidligere placeret på Bredegadetorv, hvorfra den måtte flyttes grundet en del uheld med påkørsler. Langs vandrenden er placeret en række skulpturelle belysningsarmaturer i cortenstål, og rummet kantes mod vest af en trærække, således er det forventningen at Sundby Brygge på sigt vil opleves som et svalende grønt strøg mellem byen og vandet. I det aktuelle skitseprojekt arbejdes derfor med afsæt i en differentiering af havnepromenadens terræn-niveauer, således at vej-tracéet i princippet bevares i det nuværende niveau omkring 1.00 m, mens selve havnepromenaden for gående / cyklister etableres i kote 1.35 og kantes af en brystning, der afsluttes i kote 1.70 / 1.90 (højst hvor bølgerne vil være højest). Der arbejdes aktuelt på færdiggørelse af en helhedsplan for hele strækningen mellem de 2 broer inklusiv renovering af havnepladsen ved lystbådehavnen, hvor det er planen at få omdannet det nuværende serviceområde til bl.a. parkering og sejlklubbens vinterbådoplag til et mere opholdsvenligt byrum. Der er afsat ca. 30 mio. kr til gennemførelse af projektet de fysiske anlægsarbejder forventes tidligst igangsat i løbet af 2010/11. NØRRESUNDBY HAVNEFRONT mellem broerne 9

11 PK-maj 2009 Overordnet fysisk planlægning Forbindelsesveje / Grønningen Som led i den private byggemodning er der etableret en ny overordnet forbindelsesvej gennem området, Carl Klitgaards Vej. I et bælte øst-vest gennem området, i det tidligere jernbanetracé, er der planlagt et nyt grønt fælles opholdsområde for bebyggelsen Grønningen. Det landstrakte rum tænkes opdelt i en række forskelligartede park og haverum til eksempelvis leg, sport og ophold og omkranses af trærækker mod de tilstødende gader. I Grønningens østligste del ved Sundby Brygge udformes en lille plads med træer og et strandbed med ramper,- pladsen tænkes anvendelig til eksempelvis ophold og udeservering i forbindelse med café / eller kioskfunktion i butikscentret. Anlægsarbejderne er påbegyndt og den østligste del mod Sundby Brygge er stort set færdiganlagt. Hovedparten af Grønningen forventes at være færdig i løbet af 2009, idét træer og stauder først plantes til efteråret. Grønningens vestligste del færdiggøres senere koordineret med kommende byggeaktivitet på byggefeltet i slagterigrundens nordvestlige hjørne mod Spiesgade. Aalborg kommune vil forestå renovering af det grønne område langs jernbanen, som bl.a. skal rumme vinterbådoplag for sejlklubben. Anlægsarbejderne er ikke påbegyndt, idet gennemførelsen af disse arbejder skal ske koordineret med anlægsarbejderne på hhv. havnepromenaden samt det kommende BOLIG+ projekt. Byggeprojekter / BOLIG+ Områdets første byggerier er nu taget i brug. Butikscentret med overliggende ejerlejligheder og taghave i områdets nord/østligste hjørne stod færdigt i slutningen af 2008, ligesom 1. etape af boligbyggeriet mod havnefronten, hvor Kuben er bygherre, var indflytningsklare omkring årsskiftet. De 2 sidste etaper i Kubens boligkarré forventes at være færdige i løbet af 2009, hermed er 2 ud af lokalplanområdets i alt 6 nye delområder færdigt udbyggede. Der er taget hul på planlægning af byggeri i endnu 2 af delområderne: mod nord/ vest er der opnået tilsagn om støtte til opførelse af 72 ungdomsboliger ved en privat bygherre (Mellem Broerne I/S), byggeriet forventes påbegyndt i sensommeren, således boligerne er indflytningsklare sensommeren I lokalplanområdets sydvestligste hjørne planlægges at opføre et nyt energineutralt etagebyggeri BOLIG+. Aalborg kommune har solgt en del af kosangasgrunden til A. Enggaard A/S, og der afholdes aktuelt en projektkonkurrence, hvor 5 teams har prækvalificeret sig til at indlevere forslag til byggeriet. Frist for indlevering af forslag er den 11. juni, det forventes at vinderforslaget kan offentliggøres primo oktober. I den forbindelse planlægges det at arrangere en større BOLIG+ udstilling i Utzon Center samt en række offentlige foredrag om projektet rettet mod såvel fagfolk som lægmand. Ligeledes er det hensigten at projektet skal udstilles på klimakonferencen i København december 09. Stigsborgkvarteret Med udgangen af 2000 overtog Aalborg Kommune fabriksområdet Kemira. Fabrikken har fra 1915 til 1998 fremstillet kunstgødning. Fabriksområdet blev efter aftale med Aalborg Kommune ryddet for bygninger bortset fra en lagerhal og en svovlsyretank. I foråret 2003 blev der afholdt en debat om, hvordan Stigsborgkvarteret kan omdannes til et nyt attraktivt bykvarter med vægt på landskabet og fjorden som det identitetsskabende element. Den videre planlægning blev imidlertid stillet i bero, da omdannelsen af andre områder i byen blev prioriteret højere. Planlægningen er foreløbig stillet i bero til 2010 pga. af afmatningen på ejendomsmarkedet. En væsentlig forudsætning for planlægningen af området er en afklaring af jordforureningen. En større del af jordforureningen er allerede fjernet, men stadig er et stort areal forurenet med tungmetaller (kisaske), som er restprodukt fra produktionen af svovlsyre. Konsekvenserne for arealanvendelsen af denne forurening er ved at blive afklaret med bl.a. Miljøcenteret. Lagerhallen er midlertidig udlejet til Hedegaard A/S til kornoplag. Der er overvejelser om at bruge hallen til indendørs idrætsaktiviteter, bl.a. en løbebane. Den tidligere Tømmerhandelsgrund nord for Aalborg Kommunes administrationsbygning, ejes af Calum Ejendomsselskab. Lokalplanen udlægger området til primært kontorbyggeri. LUND LUND SPORT/GRÆS SPORT/GRUS STAUDEHAVE/HÆKKE GRÆS LEGEPLADS GRÆS LUND 10

12 Bæredygtig planlægning PK-maj 2009 Bæredygtig planlægning Lokalindsat for Bæredygtig planlægning og udvikling Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi blev vedtaget i Aalborg Byråd den 23. juni Strategiens indeholder en række mål og indsatser, der skal styrke arbejdet med at fremme en miljø- og naturmæssig bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Mål og indsatser er pt. under implementering og følger et implementeringskatalog, som for hver af strategiens 78 indsatser udpeger den forvaltning/afdeling, der er projektansvarlig for at koordinere og følge op på hver enkelt indsats. Samtidigt udpeger implementeringskataloget de forvaltninger, der er ansvarlige for at implementere indsatserne, herunder bærer det økonomisk ansvar for gennemførelsen. Endeligt viser kataloget også de forvaltninger, der forventes at blive inddraget som samarbejdspart. Implementeringen af de fleste af strategiens indsatser, sker primært i de fagforvaltninger, der varetager de pågældende fagområder og forankres i deres relevante strategier og planer. I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanen har bæredygtighedsstrategiens mål og indsatser indgået som grundlag for miljøog bæredygtighedsvurderingen af kommuneplanen. For de af strategiens indsatser, der går på tværs af samtlige forvaltninger, som grønne regnskaber, miljøvenlige køretøjer, økologisk mad mv. er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der skal sikre implementeringen af disse indsatser. Bæredygtighedsstrategien forventes fuldt implementeret ved udgangen af Klimastrategi Klimastrategiens formål er at sikre, at de nødvendige tiltag og forholdsregler indbygges og anvendes i den eksisterende varetagelse af kerneopgaverne i kommunen. Klimastrategien vil være to-delt og indeholde muligheder for dels reduktion af udledningen af drivhusgasser, og dels muligheder for at tilpasse sig konsekvenserne af klimaændringerne. Der opstilles langsigtede mål og indsatser indenfor reduktion af udledningen af drivhusgasser(2030 & 2050). Målsætningerne fastlægges på baggrund af en kortlægning af de væsentligste kilder til udledningerne af drivhusgasser i Aalborg kommune, som tilvejebringes via KL s klimaberegner og en energibalance. En beskrivelse af kommunale handlemuligheder opstilles og forankringen i eksisterende kerneopgaver identificeres. I udpegningen af handlemulighederne vil der være fokus på tiltag indenfor kerneopgaverne i Teknik- og Miljøforvaltningen og Forsyningsvirksomhederne som f.eks. planlægning, myndighedsvaretagelse,forsy ning, transport og samarbejde med erhvervslivet. Mulighederne for kommunens tilpasning til konsekvenserne af klimaændringerne skal undersøges herunder hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for Aalborg Kommune, hvilke sektorer ændringerne får betydning for, og hvad kommunen kan gøre for at tilpasse sig de mest sandsynlige forandringer, specielt med fokus på påvirkninger af by-, vand- og naturområder, infrastrukturer mv. på grund af f. eks stigende vandstande og mere ekstremt nedbør. Der gennemføres en oversvømmelses screening af kommunens samlede areal og en mere omfattende undersøgelse af udvalgte byområder og vandløbsoplande. Som en del af kommunens klimastrategi har byrådet vedtaget at Aalborg Kommune skal være klimakommune i samarbejde med Dansk Naturfredningsforening. Det betyder at kommunen forpligter sig til at reducere udslippet af CO 2 med 2% pr. år i perioden fra egne aktiviteter. Kommunens samlede klimastrategi forventes vedtaget i marts Limfjordsrådet Limfjordsrådet er et politisk forum for samarbejde mellem Limfjordskommunerne omkring en bæredygtig fjord. Aalborg Kommune varetager Næstformandskabet og har en koordinerende funktion i samarbejdet. Pt. er Limfjordsrådets arbejde i høj grad fokuseret på arbejdet med implementering af EU s vandrammedirektiv samt Natura 2000 planerne. Ambitionen er, at kommunernes tiltag i videst muligt omfang tænkes sammen i bestræbelserne på at opfylde miljømålene fastsat i de Internationale forpligtigelser. I 2009 har Rådet primært arbejdet med projekt om analyse om husdyrtrykket i Limfjordsoplandet med henblik på at belyse udviklingen i husdyrtrykket, samt til brug for administrationen af husdyrgodkendelseslovgivningen. Endvidere er der opstartet et projekt om etablering af en hjemmeside for rådet for derved at øge synligheden, og der skal i 2009 nedsættes en arbejdsgruppe omkring klima. Den største opgave bliver dog høringen af de statslige vandplaner som pt. forventes at komme i sidste halvdel af 2009 samt opstarten og koordineringen af udarbejdelsen af de kommunale handleplaner. 11