Politisk- og administrativ ledelse

Transkript

1

2 Politisk- og administrativ ledelse KOMMUNALBESTYRELSEN : Poul Arne Nielsen (V) Borgmester Steen S. Hansen (A) viceborgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) Bjarne Østergaard Rasmussen (V) Steen Nielsen (A) Hans Chr. Rasmussen (F) Lene Madsen Milner (V) Jørgen Gregersen (L) Poul Madsen (A) Varly Jensen (O) Ole Bech-Jensen (C) Mogens Hansen (A) Tom Bang Hansen (V) orlov fra 9/9-11 Bente Eriksen (V) stedfortræder fra 9/9-11 Leif Nielsen (A) Kaj Weng Rasmussen (V) Birgit Smedegård Olesen (F) Flemming Petersen (V) Thor Grønbæk (L) Ole Anker (A) DE POLITISKE UDVALG: Økonomiudvalget Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen Kaj Weng Rasmussen Birgit Smedegård Olesen Tom Bang Hansen orlov fra 9/9-11 Bente Eriksen stedfortræder fra 9/9-11 Steen Nielsen Ole Bech-Jensen Børneudvalget Hans Chr. Rasmussen (fmd.) Mogens Haugaard Nielsen Lene Madsen Milner Mogens Hansen Thor Grønbæk Social- og Sundhedsudvalget Ole Anker (fmd.) Kaj Weng Rasmussen Mogens Hansen Poul Madsen Jørgen Gregersen Beredskabskommissionen Poul Arne Nielsen (fmd.) Steen S. Hansen (næstfmd.) Hans Peter Michaelsen (V) Bjarne Nielsen (V) Leif Nielsen (A) Jens Georg Bagge (A) Anders Linnet politidirektør Midt- og Vestsj. 2 medl. udpeget af beredskabsforbundet ADMINISTRATIV LEDELSE: Direktionen: Per Røner Kommunaldirektør Bjørn Voltzmann Vicekommunaldirektør Jakob Bigum Lundberg Forvaltningsdirektør Plan- og Teknikudvalget Lene Madsen Milner (fmd.) Leif Nielsen Flemming Petersen Tom Bang Hansen - orlov fra 9/9-11 Bente Eriksen stedfortræder fra 9/9-11 Varly Jensen Demokrati- og Udviklingsudvalget Steen S. Hansen (fmd.) Flemming Petersen Steen Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Thor Grønbæk Natur-, Fritids- og Kulturudvalget Mogens Haugaard Nielsen (fmd.) Poul Madsen Leif Nielsen Bjarne Østergaard Rasmussen Jørgen Gregersen Afdelingschefer: Anette Porslund, Økonomi & Udvikling Allan Corfitsen, HR Ulla Lykke Sager, IT Finn Seehusen, Fællessekretariatet Anton Svendsen, Skole & Institution Helle Sigaard, Familie Åse Berthelin, Sundhed Grethe Rasmussen, Borgerservice Lotte Nielsen, Jobcenter Susanne Hartmann, Teknik & Miljø REVISION: BDO Kommunernes Revision Udgivet af: Stevns Kommune Telefon stevns@stevns.dk Redaktion: Økonomi & Udvikling

3 Forord Borgmesterens bemærkninger til budget 2012 Stevns Kommune modtager jævnligt anerkendelse for vor økonomiske styring. En styring, som mindsker uro om de økonomiske forhold og sikrer en tryggere hverdag for alle både borgere og ansatte i kommunen. Kommunalbestyrelsen har fortsat denne linje ind i 2012, hvor budgettet for det kommende år er vedtaget af en enig kommunalbestyrelse i oktober. Som borgmester glæder jeg mig først og fremmest over, at vi endnu en gang har kunnet samarbejde bredt politisk om at få skabt et budget i balance. Det skaber tryghed og giver os en solid ballast at arbejde ud fra i det kommende år. Som for 2011 har Kommunalbestyrelsen også for 2012 fokus på at fastholde en nul-vækst. Det indebærer, at væksten ikke må stige ud over de almindelige pris- og lønfremskrivninger, og at væksten på vores mange serviceområder ikke må stige samlet set. Jeg glæder mig derfor på det mere jordnære plan over, at det lykkedes os at fastholde åbningstiden i daginstitutionerne på trods af dette. Selvom det ikke er et ønskebudget, er det et budget, der rækker fremad, og skal sikre Stevns Kommunes økonomi, service og udvikling mange år frem. Det er samtidig vigtigt ikke at glemme alle de muligheder, der er inden for den økonomiske ramme. I budgettet for 2012 har vi valgt at udpege nogle særlige udvalgte fokusområder. Vi sætter blandt andet fokus på effektivisering af administrationen, så vi kan frigive midler til f.eks. styrkelse af et eller flere serviceområder. Andre fokusområder er kvalitetsløft af folkeskolen, omstrukturering af haldriften, så vi sikrer kommunens borgere det samme serviceniveau i alle haller. Endvidere har vi har sat fokus på vores nye, flotte svømmehal, hvor vi afsætter midler til at udvikle svømmeaktiviteter for borgerne i Stevns Kommune. Kendetegnende for budgettet er en fortsat sikker økonomistyring, hvor vi også denne gang - på trods af både internationale og nationale kriser kan fremvise et budget i balance med masser af gode nye initiativer, herunder et større anlægsbudget. Afslutningsvis stor tak til såvel kommunens medarbejdere som politiske kollegaer for den store indsats i det forgangne år. Samtidig vil jeg takke de aktive borgere, som viser engagement i kommunen og bidrager til det store arbejde. Jeg ønsker alle et godt Poul Arne Nielsen Borgmester

4 Indhold Forord 1 Budgetoversigt 3 Overblik 4 Befolkning 13 Boliger 14 Erhverv 16 Turisme 17 Mål og rammeaftaler 18 Personale/politik 19 Økonomiudvalg 20 Social- og Sundhedsudvalg 24 Børneudvalg 28 Natur- Fritids- og Kulturudvalg 31 Plan- og Teknikudvalg 35 Beredskabskommission 38 Brugerfinansierede 39 Takster 40 Nøgletal 41 Resultatopgørelse 43 2

5 Budgetoversigt Mio. kr. Budget Budgetoverslagsår positive beløb = udgifter negative beløb = indtægter Finansiering/indtægter Skatter -869,9-900,5-941,0-976,0 Tilskud -357,9-341,9-336,4-336,0 Finansiering i alt , , , ,9 Drift Økonomiudvalg 319,7 315,4 314,6 313,7 -overførselsudgifter 173,5 174,0 174,0 174,0 -serviceudgifter 146,2 141,5 140,6 139,7 Social- og sundhedsudvalg 429,0 429,4 429,8 429,7 -overførselsudgifter 92,4 91,9 91,6 91,6 -serviceudgifter 339,2 340,1 340,8 340,8 -central refusionsordning -2,6-2,6-2,6-2,6 Børneudvalg 318,6 316,8 315,9 314,4 -overførselsudgifter 3,2 2,9 2,7 2,7 -serviceudgifter 315,5 314,0 313,3 311,8 -central refusionsordning -0,1-0,1-0,1-0,1 Natur- Fritids- og Kulturudvalg 32,1 32,6 32,6 32,7 Plan- og teknikudvalg 41,8 44,0 43,6 43,6 Demokrati- og Udviklingsudvalg 0,0 0,0 0,0 0,0 Beredskabskommissionen 5,3 5,3 5,3 5,3 Drift i alt 1.146, , , ,4 -heraf overførselsudgifter i alt 269,1 268,8 268,3 268,3 -heraf serviceudgifter i alt 880,1 877,5 876,1 873,8 -heraf central refusionsordning -2,7-2,7-2,7-2,7 Pris- og lønstigning 28,7 58,2 88,2 Renter 7,3 6,5 6,4 6,1 Resultat ordinær drift -74,1-63,5-71,1-78,2 Afdrag på lån 14,4 14,9 15,4 15,0 Resultat strukturel balance -59,7-48,7-55,7-63,2 Anlæg 67,8 50,0 50,0 50,0 Anlæg/jordforsyning indtægter -3,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg/jordforsyning udgifter 2,1 Pris- og lønstigning 1,9 3,8 5,8 Brugerfinansierede område: Drift -1,2-1,2-1,2-1,2 Anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 Pris- og lønstigninger 0,0 0,1 0,2 0,3 Resultat brugerfinansierede område -1,2-1,1-1,0-0,9 Låneoptagelse -6,0 0,0 0,0 0,0 Balanceforskydninger 0,0 0,0 0,0 0,0 Forbrug/opsparing af likvide aktiver 0,0 2,0-3,0-8,4 3

6 /overblik Budgetlægning I følge den kommunale styrelseslov skal der udarbejdes forslag til årsbudget for det kommende år og budgetoverslag for de følgende 3 år. Forslaget skal undergives 2 behandlinger i Kommunalbestyrelsen med 2. behandling senest den 15. oktober. Årsbudgettet fastlægger de bindende rammer for de forskellige kommunale aktiviteter på såvel drift som anlæg, ligesom den kommunale skatteudskrivning, der er den vigtigste indtægtskilde, fastlægges. Budgetlægningen er en af de betydeligste og vigtigste opgaver, som Kommunalbestyrelsen beskæftiger sig med. Aftalesystemet Kommunernes overholdelse af de aftalte udgiftsrammer understøttes af et betinget bloktilskud. I lighed med 2011 er 3 mia. ud af det årlige balancetilskud også i 2012 betinget af kommunernes aftaleoverholdelse vedr. budgetterne og realiserede serviceudgifter. En evt. modregning i tilfælde af, at kommunernes regnskaber under ét overskrider de aftalte rammer i 2012, foretages 60% individuelt og 40% kollektivt. Derudover er skattestoppet fortsat gældende og kommunerne straffes økonomisk, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Med henblik på at sikre aftaleoverholdelse koordinerede KL igen i år en faseopdelt budgetlægning. Dette for at give mulighed for at den enkelte kommune kunne justere i sit budgetforslag, såfremt landsresultatet viste, at der måtte være behov for det. Kommunernes budgetter for 2012 viser at det lykkedes kommunerne i fællesskab at holde skatten inden for rammerne af den økonomiske aftale mellem KL og regeringen. Regeringen vurderer, at det samlede budgetresultat er tilfredstillende, og derfor udløser den minimale skatteforhøjelse på 29 millioner kroner ikke nogen sanktioner over for kommunerne. Aftalen mellem regeringen og kommunerne Den 4. juni 2011 blev der indgået aftale om kommunernes økonomi for 2012 mellem regeringen og KL. En forhandling der stod i skyggen af krisen et stort minus på de offentlige finanser og dystre fremtidsudsigter. Det økonomiske udgangspunkt for forhandlingerne tog udgangspunkt i genopretningsaftalen, der dikterede fortsat nulvækst. Hovedpunkter i økonomiaftalen for 2012 Rammen for de kommunale serviceudgifter var allerede inden forhandlingerne fastlagt på baggrund af Aftale om genopretning af dansk økonomi. De centrale elementer i genopretningsaftalen for kommunens økonomi er: Den nuværende budgetramme til kernevelfærd i kommunerne skal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for Kommunernes serviceudgifter vil hvert år frem til 2013 blive reguleret med udviklingen i priser og lønninger. Mere effektiv organisering af de administrative opgaver Omprioritering og effektiviseringer på velfærdsområderne. Øget digitalisering Det betingende bloktilskud forhøjes til 3 mia. kr. og justeres så det betinges af aftaleoverholdelse i både budgettet og regnskaber. Budgetopfølgningen og økonomistyringen i kommunerne skal styrkes bl.a. ved, at kommunerne udarbejder halvårsregnskaber. Den individuelle modregning i den nuværende skattesanktionsmekanisme styrkes, så incitamentet til at overholde aftaler om skatter bliver stærkere. Serviceudgifter Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2012 tager udgangspunkt i et uændret udgiftsniveau i forhold til aftalen for 2011 reguleret med udviklingen i priser og lønninger. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUT- princippet. Dvs. nulvækst i forhold til aftalen for Der er tale om en stram ramme, der stiller store krav til økonomistyringen, og nødvendiggør fortsatte omprioriteringer og effektiviseringer. Ikke mindst da der også i 2012 gælder sanktioner på såvel budgetog regnskabsresultatet. 4

7 /overblik Sanktioner Sanktionen er blevet gjort permanent både på budget og på regnskab og indeholder både en kollektiv og individuel sanktion. Regeringen har samtidig tydeliggjort, at budgetsanktionen kun som udgangspunkt er kollektiv, og at udformningen først fastlægges endeligt efter kommunernes budgetvedtagelse. Faseopdelt budgetlægning og regnskabskoordinering KL har i 2011 udvidet den faseopdelte budgetlægning til også at omfatte regnskabsresultatet. Formålet har været at styrke regnskabssiden ved at gennemføre løbende spørgeskemaundersøgelser, så at regnskabssanktionen ikke kommer i anvendelse. KL vil også i 2012 facilitere en koordinering af såvel budget- og regnskabsresultaterne. Bedre styringsmuligheder På det specialiserede socialområde vil regeringen fremsætte lovforslag, der tydeliggør det lokal politiske råderum og understøtter, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte lokalpolitiske serviceniveauer, der skal indgå i afgørelsesgrundlaget for ankeafgørelser. Det præciseres samtidigt i lovgivningen, at såvel faglige og økonomiske hensyn skal indgå i konkrete afgørelser efter serviceloven, ligesom der sættes en grænse for, hvor sent kommunerne kan fremsende regninger til hinanden. Ændring af klagesystemet på specialundervisningsormådet Regeringen vil fremadrettet indføre en særlig formodningsregel, så det vil kræve særligt vægttige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud. Ændring af regler for frit skolevalg Regeringen vil præcisere i lovgivningen, at bopælskommunens visitering af elever med specialundervisningsbehov, er bindende for skolekommunen fsva. tilbuddets karakter. Herudover justeres den særlige befordringsforpligtelse for elever med handicap, så disse elever kun kan få betalt befordring svarende til at kunne blive transporteret hen til det tilbud, som eleven er visiteret til af bopælskommunen. Folkeskolen it-udvikling Regeringen reserverer 500 mio.kr. fra Fonden for Velfærdsteknologi til mere it i folkeskolen bl.a. digital undervisning. Midler indfases i med 120 mio.kr. i Midlerne anvendes bl.a. til udvikling af markedet for digitale læremidler samt effektive distributionskanaler. Alle elever skal sikres adgang til nødvendig it-infrastruktur frem mod Anlæg Økonomiaftalen fastlægger ikke noget anlægsloft, men indeholder finansiering til et anlægsniveau på 15,5 mia. kr. ekskl. ældreboliger (svarer til 61 mio. i Stevns km.). Investeringsniveauet på kvalitetsfonden udgør mindst 7 mia. kr. Kvalitetsfonden skal anvendes til forbedringer af de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt på ældreområdet mv. Kommunerne har ikke leveret det aftalte løft af investeringerne på kvalitetsfondsområderne. Det tillægges derfor stor vægt, at kommunerne realiserer det aftalte løft af investeringerne på områderne indenfor kvalitetsfonden. Lånepulje for 600 mio.kr. Der er i økonomiaftalen afsat en lånepulje på 600 mio.kr. der hovedsageligt er tiltænkt kvalitetsfondsprojekter og it-investeringer. Lånepuljen bliver herudover primært målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Udvidet låneadgang til energibesparende foranstaltninger Den nuværende automatiske låneadgang til energibesparende foranstaltninger i eksisterende byggeri vil samtidig blive udvidet til også at omfatte energibesparende foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen, samt energikrav til eksisterende byggeri, der følger af Bygningsreglement 10. Nye regler for låntagning Låntagning i fremmed valuta må fremadrettet alene være sluteksponeret i danske kroner eller euro. Kommuner med særlige økonomiske udfordringer Den ordinære særtilskudspulje forhøjes ekstraordinært til 550 mio.kr. i

8 /overblik Kompensation ejendomsskat En gennemgang af lovgivning på ejendomsskatteområdet har vist, at praksis vedr. beregning af skatteloftet for ejendomme med nyt eller ændret fradrag for forbedring siden 2005 ikke har været i overensstemmelse med daværende lovgivning. Det betyder, at en række kommuner skal tilbagebetale alle lovstridige opkrævede ejendomsskatter. Staten refunderer de faktiske tilbagebetalinger i den enkelte kommune. Sundhedsområdet Der skal foretages et udredningsarbejde på sundhedsområdet der skal analysere forslag til modeller, der kan styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner. Spørgsmål som hvordan en stadig stærkere opgaveglidning og forebyggelse finansieres? Hvilke kommunale tilbud aflaster sygehusene? Hvordan dokumenteres indsatsen? Arbejdet skal færdiggøres til april Mere undervisning Kommunerne og staten vil løbende arbejde med at sikre mere undervisningstid inden for de gældende overenskomster. Flere kommuner har stor fokus på undervisningstiden, herunder anvendelse af it i undervisningen. Lukkedage I økonomiaftale for 2009 blev det aftalt at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutioner. Det viser sig at nogle kommuner fortsat har løsrevne lukkedage. Det blev derfor aftalt, at KL tager kontakt de kommuner som ikke overholder aftalen. Regeringen vil i efteråret fremsætte et lovforslag, der fastlægger hvilke dage kommunerne kan afholde lukkedage. Dette lovforslag bortfalder, såfremt kommunerne med budgetindberetninger for 2012 kan dokumentere, at kommunerne overholder aftalen. Omstilling og nytænkning De kommende års begrænsede muligheder for vækst i de offentlige udgifter betyder, at udviklingen af den kommunale service skal ske inden for de nuværende økonomiske rammer. Det er derfor nødvendigt at forsætte nytænkningen og omstillingen af den kommunale opgaveløsning både på de borgernære serviceområder og i den kommunale administration. Bedre ressourceudnyttelse gensidighedsaftalen Omdrejningspunktet for den fælles indsats for at effektivisere den kommunale opgaveløsning og sikre at ressourcerne udnyttes og prioriteres bedste muligt er gensidighedsaftalen, hvor det er aftalt at frigøre ressourcer svarende til 5 mia. kr. i kommunerne fra 2009 til Regeringen er forpligtet til at fremlægge initiativer, der kan frigøre halvdelen heraf, mens kommunerne skal finde den anden halvdel. Regeringen har fremlagt godt 50 nye, konkrete forenklingsforslag, som frigør 286,3 mio. kr. til kommunernes borgernære service i Afbureaukratisering Blandt forslagene vedr. afbureaukratisering kan nævnes: - bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud - nemmere annoncering - enklere sygeopfølgning - forenkling af regler vedr. aktive tilbud og kontaktforløb - enklere håndtering af sager om forurenet jord. Indkøb På baggrund af en analyse af kommunale varekøb vurderes der at være effektiviseringspotentiale på 1-2 mia. kr. Målsætningen er, at der etableres koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler, heraf udgør mindst 4 fælles forpligtende aftaler i SKI har en vigtig rolle i etableringen af koordinerede og forpligtende indkøbsaftaler for kommunerne. Ny digitaliseringsstrategi Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er regeringen og KL enige om et ambitiøst men realiserbart mål om at ansøgninger og indberetninger, breve og al anden skriftlige kommunikation med det offentlige som udgangspunkt skal foregå obligatorisk digitalt i Regeringen skal sørge for de nødvendige lovændringer, der muliggør lukning af de ikke digitale kanaler. Kommunerne skal søge aktivt at overflytte borgerne til de digitale kanaler samt sikre hjælp og støtte til de borgere, der ikke er i stand til at betjene sig selv digitalt. 6

9 /overblik Konkurrenceudsættelse Frem mod 2015 skal der ske en stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse. Inden udgangen af 2011 fremsættes forslag til understøttelse af øget konkurrenceudsættelse af hjemmehjælpsområdet. Der skal igangsættes en analyse af, hvordan de kommunale udbud i dag er tilrettelagt. Regeringen vil endvidere arbejde for at forenkle EU s udbudsregler, så det bliver nemmere og billigere at gennemføre udbud, ligesom udbudsbekendtgørelsen smidiggøres på en række punkter med virkning fra 1. juli Velfærdsteknologi For at sikre en bedre personaleudnyttelse i kommunerne skal anvendelse af velfærdsteknologi fremmes. Regeringen har etableret Fonden for Velfærdsteknologi, som frem mod 201 uddeler midler til projekter, der afprøver og demonstrer potentialet i nye velfærdsteknologiske løsninger. Mindre administration Kommunernes administration skal reduceres med 1½ mia. kr. i 2013 i forhold til 2010 (ca. 5%). De frigjorte midler skal bruges til borgernær service. Men da administration ikke er et klart og en tydigt begreb, skal der igangsættes et arbejde om opgørelsen af administration baseret på tal for personale og udgifter, herunder evt. omlægninger af den kommunale kontoplan. Skattesanktion Hvis den samlede skatteforhøjelse for kommuner under ét overstiger den aftalte ramme, vil der i medfør af gældende lov ske en regulering i bloktilskuddet for 2012 svarende til overskridelsen. Såfremt den samlede kommunale skatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten, først individuelt få modregnet: 1. år: modregnes 75% af merindtægten i bloktilskuddet 2. og 3. år: modregnes 50% af merindtægten i bloktilskuddet 4. år: modregnes 25% af merindtægten i bloktilskuddet 5. år: Ingen modregning. Budgetprocessen for 2012/2015: Driftsrammen/basisbudgettet for budget 2012 tager udgangspunkt i budget 2011/overslagsår 2012 (B01). Økonomisk politik for 2012 Økonomiaftalen mellem KL og regeringen forventes overholdt. Der udarbejdes prioriteringskatalog til overholdelse af nulvækst og råderum. Der skal vurderes på størrelsen af reduktionsramme bl.a. til afbureaukratisering/herunder digitalisering som pt. ikke er indarbejdet i budgetoverslagsårene Der skal være overskud på strukturel balance, som er tilstrækkeligt til anlæg, som stødpude samt til styrkelse af likviditeten. Der skal sikres sammenhæng mellem målstyring og budget. Likviditetskravet er fortsat en anbefaling på ikke disponeret minimum 40 mio.kr. pr Orientering og inddragelse af MED-organisationen og andre relevante høringsfora. Fagudvalgene holder dialogmøder med brugersporet. Anlæg skal vurderes i forhold til anlægsplanen og rammen i overslagsårene. Der skal udarbejdes nøgletal/analyser til brug for vurdering af politikområderne. Nul-basebudgettering skal/kan opgaver Styringen af budgettet og rammerne Styringen af budgettet er i politiske udvalg, som er opdelt på en række politikområder og herefter i overførsels- og serviceudgifter. 7

10 /overblik Budgetaftalen i Stevns Kommune- budget 2012 Der står et solidt flertal bag Stevns Kommunes budget for 2012, idet partierne Venstre, Socialdemokratiet, SF, Konservative og Dansk Folkeparti blev enige om en fælles budgetaftale for budget Årets budget indeholder en udvidelse af servicerammen i forhold til sidste år på ca. 15,835 mio.kr. der fordeler sig på følgende måde: Som følge af ændringer indenfor vedtager serviceniveau opdrift 10,912 mio.kr. Som følge af lov- og cirkulæreændringer 0,286 mio.kr. Som følge af demografisk udgiftspres -1,763 mio.kr. Tværgående udgiftsprespulje 5,0 mio.kr. Pulje til udvikling af svømmeaktiviteter 0,5 mio.kr. Pulje til kvalitetsløft/efteruddannelse mv. i folkeskolen 0,9 mio. kr Derudover er der indarbejdet reduktioner /rationaliseringer for 12,341 mio.kr. Økonomiudvalget -3,139 mio.kr. Social- og sundhedsudvalget -4,092 mio.kr. Børneudvalget -4,051 mio.kr. Natur- Fritids- og Kulturudvalget -0,759 mio.kr. Plan- og Teknikudvalget -0,3 mio.kr. Herudover er der budgetteret med besparelser på -0,4 mio.kr. vedr. afledt drift af anlæg til velfærdsteknologi. Anlæg På anlægsområdet er samlet set afsat et budget på 66,9 mio.kr. Politiske fokuspunkter Den politiske budgetaftale fastlægger i øvrigt 8 særlige fokusområder for budget 2012: 1. Administrationen I budget 2012 er indlagt kr kr. stigende til 2 mio. i 2015 i effektiviseringsgevinster i administrationen. Udgangspunktet er aftalen mellem Regeringen og KL vedrørende omstilling og effektivisering af arbejdsgange. Forvaltningen anmodes om at komme med forslag til effektiviseringsgevinster m.m. De frigjorte midler bruges til styrkelse af likviditeten eller anden service. 2. Analyse af skolestruktur Med baggrund i det faldende børnetal i Stevns Kommune er der behov for en grundlæggende analyse af den eksisterende skolestruktur, herunder specialundervisningen. Analysen skal inddrage demografi, mobilitet og kvalitet i undervisningen. Analysen skal ske i et tæt samarbejde mellem skoleledelser, skolebestyrelser, børneudvalg og forvaltning. Forslag til eventuelle ændringer skal tage højde for eksisterende skolebygninger og deres fremtidige anvendelse. 3. Kvalitetsløft af folkeskolen Der afsættes en pulje på kr under Børneudvalgets område. Formålet med puljen er at give skoleområdet et løft gennem fokus på såvel inklusion som faglig udvikling af normalområdet. 3b. Forankre resultaterne fra Projekt Udsatte Børn. Den i budget 2012 bevilgede forvaltningsmedarbejder skal bl.a. i samarbejde med børneudvalget udarbejde og medvirke ved den videre behandling/implementering af konsulentrapporten og Kommunalbestyrelsens beslutninger. 4. Ny svømmehal nye muligheder Der afsættes kr og i årene fremover 1 mio. til svømmeaktiviteter for borgerne i Stevns Kommune. Forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til, hvordan de nye muligheder kan udnyttes bedst muligt. I forslaget skal indgå mulighederne for at overdrage, udvikle og igangsætte aktiviteter i samarbejde med de lokale foreninger, klubber m.m. Herudover skal relevante kommunale sektorområder indtænkes, herunder hvorledes foreningslivet kan indgå i udførelsen af opgaverne. Aktiviteterne skal medvirke til at svømmehallen bliver centrum for vandbaserede fritids-, lærings- og træningsaktiviteter i Stevns Kommune. 8

11 /overblik 5. Optimering af bygningsvedligeholdelsen Forvaltningen anmodes om at komme med forslag til optimering af såvel vedligeholdelse som renovering af kommunens bygningsmasse. Det gælder specielt indenfor skole- og institutionsområdet. Planen skal understøtte en langsigtet planlægning af kommunens investeringer i overslagsårene. 6. Foreninger og haldrift Stevns Kommune har i dag både haller, som er drevet af kommunen, og haller, som drives af foreningerne. Udgangspunktet og koordineringen er ikke samstemmende. Der skal snarest etableres et grundlag, hvor der arbejdes med kommunale haller med stærkt selvstyrende enheder. En model kunne være 4 selvstyrende enheder (Strøby, Hårlev, St. Heddinge og Rødvig). Det er vigtigt, at der ligger et klart og entydigt arbejdsgrundlag for såvel foreninger som forvaltning. Dette skal sikre en gennemsigtig model omkring økonomi og sammenhængen mellem sundhedsforebyggende aktiviteter, sportsaktiviteter og de incitamenter, som styrker lysten til at indgå i et tværgående samarbejde. 7. Sundhedsområdet genoptræning og lokale sundhedstilskud Udviklingen med stigningen i antallet af borgere med behov for genoptræning, effektiviseringen af sygehusbehandling og stigende kommunale sundhedsudgifter skaber behov for at finde en fremtidssikret drift, som blandt andet kan afløse Vallø Strand og de tilbud, som i dag findes der. I 2012 skal to muligheder derfor undersøges nærmere. Den ene mulighed er at etablere et genoptræningscenter med et antal tilknyttede korttidspladser ved Hotherhavens Plejecenter. Den anden mulighed er at indrette det nuværende Rådhus i Hårlev til samme brug. Der afsættes i alt kr. 2 mio. i 2012 til at undersøge de to muligheder nærmere med henblik på at tilvejebringe det nødvendige beslutningsgrundlag for en anlægsinvestering i Erhvervsområdet Stevns Kommune har gennem mange år været deltager i København Syds erhvervssamarbejde (KSE). Der pågår for tiden drøftelser mellem de berørte kommuner om fortsættelsen af dette samarbejde. Samtidig er der blandt erhvervslivet på Stevns et ønske om at styrke den lokale indsats, hvilket kommunen har givet tilsagn om at understøtte. Forhandlingerne om begge forhold forventes afsluttet senest primo 2012, hvorfor der på dette tidspunkt skal tages politisk beslutning om den fremtidige erhvervsindsats på Stevns. Strukturel balance En sund kommunes generelle finansieringskilder bør overstige de løbende udgifter, så der kan foretages opsparing til anlæg og styrkelse af likviditeten. Det vil sige, at ordinær drift og strukturel balance bør vise overskud. Det er målet i det vedtagne budget, at opnå overskud på den Strukturelle Balance. På det brugerfinansierede område gælder hvile-i-sig-selv princippet. Hele kr. Budget Bo1 Bo2 Bo3 + = udgifter = indtægter Indtægter Drift Renter Ordinær drift - overskud Afdrag på lån Strukturel balance /overskud Det samlede resultat viser i 2012 et overskud på 74,1 mio. kr. på ordinær drift, og et overskud på 59,7 mio. kr. på strukturel balance. Strukturel balance viser overskud i 2013 på 48,7 mio. kr., overskud i 2014 på 55,7 mio. kr. samt et overskud på 63,2 mio.kr. i

12 /overblik Finansiering Kommunal indkomst- og kirkeskat Kommunerne kan fortsat vælge mellem to forskellige budgetmetoder på skatte/udligningssiden. Selvbudgettering eller statsgaranti. Statsgaranti eller selvbudgettering Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er på 3.098,8 mio.kr. Det er indkomstår 2008 fremskrevet til 2011-niveau. Eget skøn på selvbudgettering viste et udskrivningsgrundlag på 3.081,8 mio. kr. beregnet på grundlag af 2009 indkomsterne. Kommunalbestyrelsen besluttede at vælge statsgarantien. Det betyder, at den kommunale indkomstskat for 2012 er budgetteret til 774,7 mio. kr. Den kommunale udskrivningsprocent er 25%. Udskrivningsprocenten for kirkeskat er i budget 2012 fastsat til 1,10%. Tilskuds- og udligningssystem Statstilskud fordeles efter indbyggertal. Udligningssystemet opgøres ved at tage udgangspunkt i, om den enkelte kommune ved at opkræve en gennemsnitlig skatteprocent vil få underskud eller overskud i forhold til sit beregnede udgiftsbehov. Herved fås en samlet bedømmelse af kommunens økonomiske situation og der udlignes på basis af størrelsen af det beregnede overskud henholdsvis underskud. Stevns Kommune modtager i alt 357,9 mio. kr. i tilskud og udligning. 224,3 mio. kr. fra udligningsordning og 63,4 mio. kr. i statstilskud. Betinget statstilskud Det betingede statstilskud vedr. servicerammen på 11,688 mio.kr. er i 2012 indarbejdet i budgettet. Udviklingsbidrag til regionerne Stevns skal betale 2,7 mio. kr. i udviklingsbidrag til regionen. Særlige tilskud Kommunen modtager tilskud vedr. ældreområdet på 2,9 mio. kr. Derudover modtager kommunen et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen på 3,9 mio. kr. Kvalitetsfonden Til forbedring af de fysiske rammer på fire af de kommunale kerneområder nemlig dagpasning, folkeskolen, ældreområder samt idrætsfaciliteter er der oprettet en kvalitetsfond til statslig medfinansiering af kommunale investeringer. I Stevns Kommunes budget er der indarbejdet et tilskud på 7,788 mio.kr. Det er en forudsætning for anvendelsen af midlerne fra kvalitetsfonden, at den enkelte kommune bidrager med en tilsvarende finansiering. Beskæftigelsestilskud Kommunen modtager et beskæftigelsestilskud på 57,624 mio. kr. samt en udgift til midtvejsregulering beskæftigelsestilskud på 3,473 mio.kr. Ejendomsskatter Kommunerne får i budget 2012 grundskyld af de skattepligtige grundværdier opgjort pr Regeringen har i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 pct. point dog maksimalt 7 pct. Grundene bliver kun vurderet hvert andet år. Kommunal grundskyld Kommunal grundskyld er budgetteret med en indtægt på 75,0 mio.kr. ud fra grundværdier på 3.485,5 mio. kr. med en grundskyldspromille på 21,52. Særskilt til produktionsjord er budgetteret med en indtægt på 7,0 mio.kr. ud fra grundværdier på 1.044,9 mio. kr. og grundskyldspromille på 6,72. 10

13 /overblik Låneoptagelse Der er i budget 2012 indarbejdet en indtægt på 6,0 mio.kr. vedr. låneoptagelse til energieffektiviseringer. Nedenstående er budgetteret med et skønnet beløb til afdrag på 2,2 mio. kr. i Der er budgetteret med hjemtagelse af resterende lån til en daginstitution i Rødvig med 25,0 mio. kr. Lånedispensation i forhold til Svømmehal på 37,0 mio. kr. i 2011 og 10,5 mio. kr. i 2012, cykelsti Hellested-Hårlev på 6,5 mio. kr. og forprojektering af omfartsvej på 12,4 mio. kr. I alt kr. 80,9 mio. kr., som forventes hjemtaget i 2011 med første afdrag i Rest til svømmehal 10,5 mio. kr. hjemtages i 2012 med første afdrag i Gæld til andre kommuner omfatter lån for kompensationsbeløb for de to amter Roskilde og Storstrøm. Gæld til KommuneKredit omfatter de lån Stevns kommune har optaget. Gæld til KommuneKredit for ældreboliger er de lån der er optaget for ældreboligerne. Langfristet gæld ultimo Mio.kr. Regnskab 2010 Budget 2011 Andre kommuner og regioner 10,3 8,8 7,2 Gæld KommuneKredit 142,1 135,8 133,2 Ældreboliger 161,0 157,1 152,8 I alt 313,4 301,7 293,2 Leje/Leasingarrangementer Stevns Kommune har lejet/leaset følgende: Vandrerhjemmet, Hjemmeplejens biler, dele af Rådhusets-, institutionernes- og skolernes IT-udstyr, Rådhusenes tjenestebiler. Sale-and-lease-back arrangementer. Stevns Kommune har ikke indgået sale-and-lease-back arrangementer. Driftsaktiviteter 2012 Driften er opdelt på følgende områder: Overførselsudgifterne Er lovregulerede udgifter til førtidspensioner, sygedagpenge, kontanthjælp, boligsikring, fleksjob. Serviceudgifterne Serviceudgifterne dækker over udgifter til pasningsordninger, skoler, ældre, administration, vejvæsen, folkeoplysning, tilbud til voksne, børn og unge med særlige behov, sundhedsudgifter m.m. Brugerfinansierede område Det brugerfinansierede område dækker over renovationsområdet. Området er fuldt takstfinansiering og er ofte udtrykt som Hvile-i-sig-selv princippet. Der er i forbindelse med budget 2012 godkendt indtægter for -1,2 netto på driftssiden. Anlægsbudget På anlægsområdet er der samlet afsat anlægsbudget på 66,9 mio. kr. i Anlægsbudget kr Skattefinansierede - Økonomiudvalg - Social- og Sundhedsudvalg - Børneudvalg - Natur- Fritids- og Kulturudvalg - Plan- og Teknikudvalg - Beredskabskommissionen - Demokrati- og Udviklingsudvalg

14 /overblik Udviklingen i priser og lønninger Budgetbeløbene er fremskrevet med Kommunernes Landsforenings pris- og lønskøn. Likviditet Kassebeholdningen finansierer de løbende udbetalinger. Da skatteprocent og grundskyldspromille ikke kan ændres efter budgetvedtagelsen og derved øge indtægterne er kassebeholdningen en vigtig finansieringsventil, hvis der opstår uventede udgifter i løbet af budgetåret. Budgettet for 2012 indebærer en uændret kassebeholdning, idet indtægter og udgifter opvejer hinanden. Likviditeten følges tæt og opgøres både i en disponibel og en gennemsnitlig beholdning. 12

15 Befolkning Befolkningsprognose Befolkningens udvikling er en vigtig forudsætning for budgetlægningen. Befolkningsprognosen er derfor med til at danne grundlaget for at træffe beslutninger om det fremtidige servicetilbud til forskellige befolkningsgrupper. Prognosen er et arbejdsredskab der sikrer, at der ikke sker utilsigtede standardglidninger som følge af ændringer i aldersstrukturen. Stevns Kommune har i 2011 udarbejdet en befolkningsprognose for Prognosen er beregnet ud fra en række forudsætninger om: Boligbyggeri i kommunen og omliggende kommuner Fødselshyppighed Dødelighed Områdeomdeling af kommunen Flyttemønster beregnet på grundlag af historiske flytteoplysninger. Prognosen viser, at Stevns Kommune forventer en befolkningstilvækst igennem hele prognoseperioden. I 2012 forventes der at være borgere i kommunen og borgere 2015 en stigning på 93 personer eller 0,4%. Befolkningsprognosen på delomr. pr : Store-Heddinge by Store-Heddinge land/bjælkerup mv Holtug 629 Højerup 239 Havnelev 434 Lille-Heddinge 316 Rødvig Frøslev 320 Lyderslev 738 Hellested Klippinge 655 Magleby 669 Strøby by 672 Strøby Egede by Strøby land 573 Sommerhusområde Valløby 960 Store Tårnby land 68 Himlingeøje land 186 Enderslev land 352 Vråby land 259 Hårlev by Hårlev land 323 Varpelev land 126 Vråby landsby 49 Enderslev landsby 174 Himlingeøje landsby 137 Store Tårnby landsby 228 Varpelev landsby 110 Område 0 30 Hele kommunen Prognosen viser: Faktiske Prognose pr. 1. januar Alder Total I perioden forventes: at 0-6 årige falder 5,4% børnepasning at 7-16 årige falder 1,7%/ skolesøgende at årige stiger 0,7%/ uddannelsessøgende at årige falder 3,1%/ erhvervsaktive at årige falder 15,6%/ ældregruppe at årige stiger 18,7%/ ældregruppe at 80+ årige stiger 11,0%/ ældregruppe Stevns Kommunes prognose for befolkningsudviklingen viser ændringer indenfor nogle af de aldersgrupper, der har betydning for det kommunale budget. Det drejer sig om antallet af børn, der har behov for pasning 0-6 år, antallet af skolesøgende børn og de ældre, specielt de helt gamle på over 80 år, der har stort behov for kommunale tilbud, bolig og personlig pleje. Erhvervsaktive påvirker en af kommunens vigtigste indtægtskilder, nemlig udskrivningsgrundlaget. 13

16 Boliger Plan- og teknikudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2012 BO BO BO Byfornyelse Støtte til opførelse af boliger (ydelsesstøtte til almene ungdoms- og familieboliger samt andelsboliger) Lejetab ved fraflytning (lejeboliger) Ydelsesstøtte til private ældreboliger Lejetab ældre/plejeboliger Stevns Kommune ønsker at være en attraktiv kommune at bo og leve i og arbejder derfor løbende med bosætning i form af analyse og politik. For at tiltrække borgere vil Stevns Kommune satse på ejerboliger og lejeboliger og understøtte mulighederne for, at familier kan etablere hobbylandbrug. Adgang til naturen og etablering af rekreative arealer skal inddrages ved udlæg og planlægning af boligområder, som samtidig skal ske med respekt for og under hensyntagen til de landskabelige og natur- og kulturhistoriske interesser. Indsatsområder Blandet bolig og erhverv Byggegrunde og boligtyper Alternative energiformer, byggematerialer Eksisterende boliger Der findes i Stevns Kommune boligenheder (GIS). Private ejerboliger er den dominerende boligart med 86 % helårsboliger og 14 % sommerhuse. Støttet byggeri: I 2011 påbegyndes byggeri af 29 almene familieboliger i Strøby Egede. Andelsboligforeninger: Hårlev Askøvej Askøvej 1-37 Hårlev 18 Baunehøjgård Omøvej 1-13 og 2-16 Hårlev 14 Byskoven Agersøvej 1-23 Hårlev 12 Egevej I Egevej 7-14 Hårlev 8 Egevej II Egevej 1-5 Hårlev 9 Nordmarken Nordmarken 1-53 Hårlev 25 Klippinge Kirkevej Tofteleddet 1-43 Klippinge 22 Bjergparken Stationsvej 5 A-D og 10 A-D Klippinge 8 Rødvig Byvangen Byvangen 1 A-15 B Rødvig 16 Jurahusene Vinkelvej 2 A-L, Rødvig 10 Lodsgården I Lodsvej 5 A-H Rødvig 8 Lodsgården II Lodsvej 3 A-H Rødvig 8 Ræveholm Ræveholm 1-25 Rødvig 24 Store Heddinge Bryggergården Bryggervangen 1-11 Store Heddinge 10 Rødtjørneparken Rødtjørneparken 1-47 Store Heddinge 23 Erikstrup Erikstrupvej Store Heddinge 12 Solbærvænget Solbærvænget 1-31 Store Heddinge 16 Strøby Åbakken Åbakken 1-16 Strøby 16 Strøby Egede Egelund Egeparken 1-17, Strøby Egede 15 Nimgården I Rubinvej Strøby Egede 15 Nimgården II Rubinvej Strøby Egede 12 Rubinhaven Rubinvej 2-22 Strøby Egede 11 Æblehaven Æblehaven 1-8 Strøby Egede 8 Valløby Branddammen Branddamsvej 5 A-F Valløby 6 Andelsboliger i alt

17 Boliger Almene familieboliger: Vallø Almene Boligselskab: Brandskildeparken Brandskildeparken Hårlev 98 Agersøvej Agersøvej 2-56, Hårlev 27 Lejerbo: Bovangen Bovangen 55 A-63 B og Store Heddinge 29 Malthuset Vestergade 2 A-F, Store Heddinge 9 Kridthuset Jernbanegade 4 A-T Store Heddinge 27 Rosenvangen Rosenvangen Store Heddinge 20 Vesterbro Vesterbro 37 A-J, Store Heddinge 10 Elvervangen Elvervangen 3 A-K Hellested 10 Store Heddinge Andelsboligforening: Solgården, Rengegade 34-38, Store Heddinge 18 Hornemannsvej Hornemannsvej 2A-6C, Store Heddinge 9 Naurbjerg Naurbjerg 1A-7H, Store Heddinge 29 Højbovænge Højbovænge 1-46, Store Heddinge 45 Rønnebærvænge Rønnebærvænge 1-44 Store Heddinge 40 Store-Heddinge købstadskommunes selvejende Byggevirksomhed: Hornemannsvej Afdeling 1-2 Store Heddinge 14 Almene familieboliger i alt 385 Ældreboliger: (kommunalt- og privatejede) Hellested Elverhøjparken Holtug Kroghsvej Hårlev Hårlev Bygade 15 A-X 18 Kirkehaven Præstemarken Præstemarken 5-37, 63-77, (Ej nr. 29) 24 Klippinge Brohøj Lyderslev Mosehøj Magleby Smedevænget Rødvig Plushøj Plusvej 2A-8E 17 Store Heddinge Stevnshøj 1-48, 13, 16, 21, 24, 25 og Bjælkerupvej 32 8 Strøby Rolighedsvej Rolighedsvej 7-17, 35 og Rolighedsvej Strøby Bygade 15 A-D 4 Strøby Bygade 15 E-H 4 Strøby Egede Acacievej 51 A 53 B 4 Stevnsvej 3 B-S (ikke I, J, O og Q) 14 Ellehegnet Rubinvej 1A-B, 3A-B, Solsiden (u nr. 26) samt Valløby Vallørækken Varpelev Bækkemosevej 2 B-M 9 Ældreboliger i alt 302 Plejeboliger: (kommunalt- og privatejede) Hårlev Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Præstemarken Klippinge Brohøj Rødvig Plusvej Plusvej Store Heddinge Stevnshøj Strøby Egede Egehaven Plejeboliger i alt

18 Erhverv Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2012 B BO BO Tilskud til Erhvervsråd Tilskud til iværksætterrådgivning Medlemskab Fonden Femern Bælt Væksthuse Øvrige Foranstaltninger I alt Erhverv Erhvervsfremme er tilrettelagt inden for rammerne af erhvervssamarbejdet København Syd et samarbejde mellem kommunerne Greve, Solrød, Køge og Stevns. Køge Kommune har for fremtiden valgt at udtræde af denne del af København Syd samarbejdet. Desuden er Stevns Kommune medlem af Fonden Femern Bælt. Visioner og målsætninger Stevns Kommune vil inden for rammerne af den regionale vækststrategi være en aktiv medspiller i udviklingen. Udgangspunktet er ønsket om i overensstemmelse med Visionen for Stevns Kommune at skabe rammerne omkring et godt sted at bo med både muligheder for erhvervsmæssig udvikling og med gode og sikre omgivelser i en storslået natur, at udvikle erhvervslivet på lokale præmisser og i overensstemmelse med beboernes ønsker og behov. Igennem en aktiv indsats at sikre/bevare og udvide antallet af arbejdspladser i kommunen, samt også for at skabe gode og hurtige forbindelser til Øresundsregionen, hvor en stor del af Stevns Kommunes borgere har deres daglige arbejde. Erhvervsudviklingen skal ske uden at sætte landskabelige og miljømæssige værdier over styr, og Stevns Kommune skal være en attraktiv kommune for nuværende beboere, tilflyttere og turister. Indsatsområder Samling af det Stevnske erhvervsliv Fastholde virksomheder og arbejdskraft Understøtte iværksættere og arbejdskraft I forbindelse med budgetforliget er der tilført 0,1 mio.kr., som tilskud til ansættelse af en erhvervschef gennem Stevns Erhvervsråd. Budgettet er ligeledes tilført 0,1 mio. kr. til forhøjelse af tilskud til København Syd Erhvervssamarbejdet, hvilket skyldes at Køge Kommune udtræder af denne del af samarbejdet i fremtiden. Beskæftigede pr med bopæl i Stevns Kommune: Landbrug og fiskeri 435 Råstofindvinding 27 Fremstilling 964 Energi, vand og renovation 83 Bygge og anlæg Handel og hotel Transport, tele- og kommunikation 869 Finansiering, forretningsservice Offentlige tjenesteydelser Kultur og fritid og andre serviceydelser 535 Øvrige 77 Beskæftigede i alt Arbejdsløse 378 Arbejdsstyrke i alt Arbejdsstyrke i alt Uddannelsessøgende, børn og andre udenfor arbejdsstyrken Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 537 Pensionister og efterlønsmodtagere Indbyggere i alt Pendlingsmønsteret 2010: der er erhvervsaktive personer i Stevns Kommune. af disse udpendler (62,4%), det vil sige bopæl i Stevns Kommune og arbejde udenfor kommunen. der er arbejdspladser i kommunen. af disse besættes (71,5%) af Stevns kommunes borgere og (28,5%) af indpendlere. Kilde: Danmarks Statistik, kommunal statistiske meddelelser. 16

19 Turisme Natur- Fritids og Kulturudvalget (del af) (- = indtægt/ + = udgift) kr. Budget 2012 B BO BO Turistfremme: Tilskud til Rødvig Turistkontor Tilskud turistnetværket Sjælland/Møn I alt Turisme Stevns Kommune yder tilskud til Stevns Turistforening, som har ansvaret for udviklingen af turismen og driften af turistbureauet. Stevns Turistbureau har feriehusudlejning i eget regi, hvilket medfører flere turister i området. Havnefogedjobbet varetages hele året rundt via turistbureauet, som derved har den daglige kontakt til gæster og brugere af havnen. Stevns Turistbureau er tovholder i : Havnesamarbejdet Sjælland/Møn. Samarbejdet mellem havnene har resulteret i en fælles folder og fælles markedsføring samt deltagelse i havnemesser. Stevns Turistbureau har som noget helt nyt udgivet en cykelguide med 6 turforslag i hele Stevns Kommune. Cykelguiden er gratis og kan fås på Turistbureauet. Der skal allerede laves et genoptryk i 2012, da cykelguiden har været meget populær. Stevns Turistbureau udgiver hvert andet år en Stevns Guide i eksemplarer på dansk, tysk og engelsk, den er stadig i høj kurs hos forbrugeren, og distribueres på alle turistbureauer i Danmark og Skåne samt på messer i ind- og udland. Turistbureauets hjemmeside: Visioner og målsætninger Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen i storslået natur, en alsidig kultur med god plads til både at bo og leve i. Stevns Kommune ligger centralt på Sjælland. Afstanden til København er kort, og afstanden til nord/syd motorvejen gør det nemt at tage en afstikker til Stevns. Stevns Kommune er omgivet af vand på tre sider, med en varieret kystlinje fra Odden i nord til Lund i syd. Kystområdet giver mange muligheder for aktiviteter og oplevelser, både for fastboende og turister. Indsatsområder Udvikling af turisme og markedsføring Rødvig Havn Sammenhængende cykelruter og stier Tematiseret turisme 17

20 Mål- og rammeaftaler Principper for økonomistyring Hovedprincippet for den økonomiske styring i Stevns Kommune er Decentral ledelse central styring. Det betyder at det decentrale niveau skal have så store frihedsgrader og beslutningskompetencer som muligt. Samtidig skal styringen tilrettelægges på en sådan måde, at den tværgående sammenhængskraft og koordinering sikres. Helt centralt er det også, at det skal kunne dokumenteres, hvad borgerne får for deres penge. For at opfylde hovedprincippet anvender Stevns Kommune et mix af styringsmodeller med fokus på målstyring indenfor den givne økonomiske ramme. Formålet med målstyringen er at etablere en politisk styring, hvor fokus er indhold og resultater. Mål og rammeaftale Der skal indgås en Mål og rammeaftale mellem Kommunalbestyrelsen og afdelingerne/institutionerne i Stevns Kommune. Aftalen fastlægger ansvar og kompetence på det økonomiske område og beskriver hvilke serviceniveauindikatorer der er på området. Økonomiske rammer er godkendt i Kommunalbestyrelsen i juni Overførselsadgang Der kan overføres et overskud svarende til 10% eller underskud svarende til 5% af årets budget. Lønsumsstyring I forlængelse af princippet om Decentral ledelse central styring anvendes lønsumsstyring. Lønsumsstyringen betyder, at den enkelte institutions- og afdelingsleder tildeles en pose penge, som lederen herefter kan disponere indenfor forudsat at de politiske mål, lovgivningen, aftaler og overenskomsterne overholdes. Lønsumsstyringen giver et større ansvar og tilhørende muligheder for lederne. Det er i princippet afdelingen og institutionen selv, som bærer risikoen ved et evt. underskud og tilsvarende høster fordelen ved et evt. overskud. Overblik over områder der er omfattet af Mål- og rammeaftaler: Daginstitutionsområdet Område Nordstevns Område Store Heddinge Område Hårlev/Hellested Område Rødvig SFO-området Hopstar Bifrost/Skelbæk/Regnbuen Hellestedet/Krudthuset Ungdomsskoleområdet Fælles formål Almen Ungdomsskole Fritidscenter Ungdomsdagskolen Skoleområdet Strøbyskolen Store Heddinge skole Hother/Hellested skole Heldagsskolen Øvrige områder HS Hallerne Lokalhistorisk arkiv i Hårlev Stevns bibliotekerne Centerhuset i Strøby Egede Driftsafdelingen Beredskabet Afd. på administrationen Sundhedsafdelingen Integreret Døgnpleje Sundhedsplejen Sundhedsfremme og foreb. Tandplejen Centralkøkken Indtægtsdækket virksomhed Genoptræning Kommunalt dagcenter Kvalitetskontrakter Den 13. oktober 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen Stevns Kommunes kvalitetskontrakt for 2011/2012. Kvaliteteskontrakten har til formål at sikre, at borgerne i Stevns Kommune får et klart og overskueligt indblik i kommunen arbejde, og giver dermed et godt afsat for den løbende dialog mellem kommunalbestyrelse og borgerne. Konkret indeholder kvalitetskontrakten 36 mål med tilhørende resultatkrav, som kommunens 6 politiske udvalg har udpeget inden for områderne byg og bo, børn og unge, klima og energi, kultur og fritid, natur og miljø, sundhed og sygdom, voksne og ældre samt kommunen. Kvalitetskontrakten er ikke en oversigt over samtlige kommunens politiske mål, men en række områder kommunalbestyrelsen sætter spot på i en periode. For borgerne betyder kvalitetskontrakten, at de får mulighed for at følge med i, hvilke politiske mål kommunalbestyrelsen arbejder hen mod, og gennem den årlige opfølgning kan de få et indblik i, hvor langt politikerne er nået i arbejdet. Kvalitetskontrakten er en del af Stevns Kommunes økonomiske mål- og rammestyring, som skal skabe sammenhæng mellem de mål, der er på den enkelte kommunale arbejdsplads og de mål, der er sat politisk ØU har besluttet, at der skal udarbejdes oplæg til ny styringsmodel. Modellen forventet klar 1. kvartal

21 Personale/politik Sektorområder Lønsum mio.kr. Tværgående funktioner, puljer mv. 23,4 Folkevalgte 3,2 Administrationsbygninger 2,0 Administration 85,7 Sundhedsområdet/tandpl.genopt. 18,2 Ledsageordninger/akt.og samværstilbud 7,2 Ældre- og handicappede 144,4 Børnepasning 106,8 Skoler 113,6 Ungdomsskolen m.v. 16,6 Magnoliegården m.v. 23,8 Tilbud til børn og unge 3,2 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 9,3 Flygtninge 1,3 Revalidering 4,4 Folkeoplysning og fritid 2,6 Biblioteksvæsenet 6,1 Vandvæsen, natur- og miljøbeskyttelse 0,7 Vejvæsen 8,3 Pedeltjeneste ældreboliger 2,2 Beredskabet 1,6 I alt lønsum ,6 Personale Stevns Kommunes samlede lønsum udgør 584,6 mio.kr., hvilket svarer til 66,4% af de samlede netto serviceudgifter. I 2012 vil der fortsat være et stort ledelsesfokus. I 2011 er der blevet gennemført en lang række kvalitative ledelsesevalueringer. Arbejdet med at gennemføre ledelsesevalueringer på alle ledelsesniveauer i Stevns Kommune fortsætter, og 1. ledelsesevalueringsrunde afsluttes i Herudover vil alle ledere fortsat have mulighed for at tage en diplomuddannelse i ledelse. Tilfredsheden med uddannelsen fra tidligere og nuværende kursister har været meget stor, og der er fortsat god søgning til uddannelsen. Der vil blive gennemført en trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i Stevns Kommune i Dette vil være den 2. trivselsundersøgelse i Stevns Kommune, hvilket giver mulighed for at analysere, hvorvidt det store personalepolitiske arbejde, der er blevet gennemført både centralt men især også på de enkelte arbejdspladser, har haft den ønskede effekt. Som noget nyt vil APV-delen blive indarbejdet i trivselsundersøgelsen, hvilket vil betyde, at arbejdsstederne vil komme hele vejen rundt i samme undersøgelse. Trivselsundersøgelsen og APV en forventes at give en lang række positive tilbagemeldinger, men også en række områder, hvor der var behov for forbedringer. Dette vil have stor effekt for det fremtidige decentrale og centrale personalepolitiske arbejde. Derfor skal der laves en række handlingsplaner, således gode resultater kan fastholdes, og mindre gode resultater kan forbedres. Dette arbejde skal ses i sammenhæng med det arbejde, som allerede er blevet gjort i forbindelse med den tidligere trivselsundersøgelse og APV er samt i forbindelse med ledelsesevalueringen. MED-aftalen er blevet revideret i slutningen af 2011, og der skal i den forbindelse være nyvalgt til udvalgene. Dette vil give en del nye medlemmer, som skal have den obligatoriske MEDuddannelse. Disse uddannelser vil blive udbud i løbet af foråret Herudover arbejder HR på at udbyde en række interne uddannelser, som vil have interesse for alle personalegrupper i Stevns Kommune. I skrivende stund er HR ved at undersøge de uddannelser, som kan være af interesse at iværksætte. Initiativerne i 2012 vil derfor være: Fortsat ledelsesfokus gennem uddannelse og ledelsesevalueringer Trivselsundersøgelse og APV Implementering af handlingsplaner som følge af trivselsundersøgelsen, APV og ledelsesevalueringen MED-uddannelse og interne uddannelser 19