Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Arresten, rådssalen samt gæstekantinen Dato: Mandag den 5. september 2016 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (løsgænger) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dialogmøde med ungdomsrådet Dialogmøde med handicaprådet Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd, ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter...3 Bilagsoversigt...5 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med ungdomsrådet A00 16/929 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med ungdomsrådet den 5. september 2016 kl Mødet holdes i Arresten, Mogensgade 1A i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Budget 2017 Status på ungdomsrådets arbejde Forslag til nye vedtægter, som er under politisk behandling Eventuelt. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Fra Ungdomsrådet deltog Amalie Vestergaard Pedersen, Ebbe Gorecki, Emma Beate Sørensen og Sebastian Olesen. Formand for børne- og ungdomsudvalget redegjorde for hovedproblemstillingerne i kommunalbestyrelsens forslag til 1. behandling af budget Ungdomsrådet orienterede om, at rådet er kommet godt i gang. Brugergruppen i Arresten har en overvægt af gymnasieelever og der ses gerne flere elever fra Viden Djurs mv. Ved større arrangementer er der dog en betydelig større bredde i brugergruppen. Børne- og ungdomsudvalgets forslag om, at Fritidsrådet skal udpege en repræsentant til at indgå i den nye sammensætning af Ungdomsrådet, blev drøftet. Ungdomsrådet fremsender en skrivelse til kommunalbestyrelsen inden KB-mødet den 13. september Ulf Harbo deltog ikke i behandlingen af punktet. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Dialogmøde med handicaprådet A00 16/929 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget afholder dialogmøde med handicaprådet den 5. september 2016 kl Mødet holdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Budget 2017 Norddjurs Kommunes arbejde med inklusion og kommunens udgifter til specialundervisning Eventuelt. Bilag: 1 Åben ECO nøgletal - udgifter til almen- og specialundervisning /16 2 Åben Analyse af årsager til udgifter til specialundervisning, 14. august /16 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Formand for børne- og ungdomsudvalget redegjorde for hovedproblemstillingerne i kommunalbestyrelsens forslag til 1. behandling af budget Norddjurs Kommunes høje udgifter til specialundervisning blev drøftet herunder mulige årsager til udgiftsniveauet og mulige tiltag til at nedbringe udgifterne. En oversigt over Norddjurs Kommunes udgifter til specialundervisning og et notat om årsager til de høje udgifter blev udleveret og gennemgået på mødet. Oversigten og notatet er vedlagt som bilag. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd, ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter A00 16/929 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget holder kontaktudvalgsmøde med bestyrelsesformænd samt ledere for skoler, børnebyer og områder samt organisationsrepræsentanter kl Mødet holdes i gæstekantinen på rådhuset i Grenaa. Der er følgende dagsorden til mødet: Budget 2017 Status på folkeskolereformen Status på arbejdet med synlig læring Status på opstarten af arbejdet med førskoleindsats Årsager til arbejdspres på dagtilbudsområdet Eventuelt. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Formand for børne- og ungdomsudvalget redegjorde for hovedproblemstillingerne i kommunalbestyrelsens forslag til 1. behandling af budget På mødet blev der givet udtryk for, at det tager tid, at få folkeskolereformen gennemført, men at alle er godt på vej og at der læres noget nyt hele tiden. Herudover blev dispensationer for skoledagens længde, årsager til Norddjurs Kommunes høje udgifter til specialundervisning og det forhold, at arbejdet med inklusion fylder meget blandt medarbejderne, drøftet. Tilsvarende blev der på mødet givet udtryk for, at arbejdet med synlig læring er godt på vej, og at det også i en tilpasset form begynder at slå igennem på specialundervisningsområdet. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget I forhold til førskoleindsatsen blev der orienteret om, at forløbet startes med et kick offarrangement for alle medarbejdere, hvor bl.a. Brenda Taggart holder oplæg. I første omgang er der i forløbet primært fokus på dagplejeområdet. På mødet blev det nævnt, at en væsentlig årsag til arbejdspresset på dagtilbudsområdet skyldes lave beløb til merindskrivninger og øget arbejdsbyrde som følge af mange flygtningebørn og tosprogede børn. Desuden presses området af manglende prisfremskrivning på budgettet til ikke-løn, manglende midler til genudskiftning af it-udstyr og øget fokus på dokumentation. En mulig løsning på at reducere arbejdspresset kunne være at revidere ressourcefordelingsmodellen på området herunder at der ses nærmere på forholdet mellem grundpoint- og merindskrivningsmidler. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 2. Dialogmøde med handicaprådet 1. ECO nøgletal - udgifter til almen- og specialundervisning (121119/16) 2. Analyse af årsager til udgifter til specialundervisning, 14. august 2016 (121124/16) 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Pia Bjerregaard (løsgænger) Steen Therkel Jensen (O) Ulf Harbo (Ø) Lars Østergaard (V) Kasper Bjerregaard (V) 6

9 Bilag: 2.2. Analyse af årsager til udgifter til specialundervisning, 14. august 2016 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

10 Norddjurs Kommune 15. august 2016 KKN Analyse af årsager til høje udgifter til specialundervisning Det fremgår af Norddjurs Kommunes nøgletal på specialundervisningsområdet, at kommunen har væsentlig højere udgifter til specialundervisning end sammenligningskommunerne og i forhold til gennemsnittet for kommunerne i den midtjyske region og gennemsnittet for hele landet. Tabel 1. Udgift pr årig til specialundervisning, ECO-nøgletal Norddjurs Sammenligningskommuner Region Hele landet Kommune Midtjylland Budget kr kr kr kr. Regnskab kr kr kr kr. På denne baggrund søges det i det følgende at belyse hvilke årsager, der kan være til, at udgiftsniveauet i Norddjurs Kommune afviger markant fra udgifterne i de øvrige kommuner. I forbindelse med analysen er der taget udgangspunkt i en række nøgletal for udviklingen i inklusion, som KL har udarbejdet, samt i den afrapportering af inklusionseftersynet, som en ekspertgruppe under Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udarbejdet. Materialet er vedlagt som bilag. De høje udgifter afspejler sig i, at Norddjurs Kommune i januar 2016 havde en segregeringsgrad på 5,9 pct. mod 4,7 pct. på landsplan. Tabel 2. Segregeringsgrad, januar 2016 Norddjurs Kommune Hele landet Segregeringsgrad 5,9 pct. 4,7 pct. 1

11 Forskellen i segregeringsgraden mellem Norddjurs Kommune og landsgennemsnittet er i løbet af 2015 blevet mindre, idet der i perioden januar 2015 januar 2016 har været et fald i Norddjurs Kommunes segregeringsgrad på 0,7 pct.point, mens der har været en stigning på 0,1 pct.point på landsplan. Som det fremgår af tabel 1 og 2, så er Norddjurs Kommunes udgifter til inklusion ca. 104 pct. højere end landsgennemsnittet, mens kommunens segregeringsgrad er ca. 26 pct. højere end på landsplan. Når procentafvigelserne ikke er i samme størrelsesorden, kunne det indikere, at de enkelte foranstaltninger i Norddjurs Kommune er væsentlig mere omfattende og dyrere end de gennemsnitlige foranstaltninger, der iværksættes på landsplan. Det skal i den forbindelse bemærkes, at taksterne på Djurslandsskolen ikke vurderes at afvige væsentligt fra taksterne på lignende specialskoler. Der vil således primært være tale om, at der er en større andel af de segregerede elever i Norddjurs Kommune, som modtager et omfattende og dyrt tilbud. Derudover kan det med udgangspunkt i nøgletallene på inklusionsområdet konstateres, at Norddjurs Kommune især afviger fra landsgennemsnittet på tre væsentlige områder. For det første er segregeringsgraden for elever med forældre, der kun har en grundskoleuddannelse, markant højere i Norddjurs Kommune end på landsplan. I Norddjurs Kommune er det således 14,8 pct. at eleverne med forældre med en grundskoleuddannelse, der er segregeret, mens det på landsplan er 10,5 pct. Tabel 3. Segregeringsgrad for elever med forældre med grundskoleuddannelse (skoleåret 2014/15) Norddjurs Kommune Hele landet Segregeringsgrad 14,8 pct. 10,5 pct. Den markante forskel kunne indikere, at de enkelte skolers kommunikation og støtteforanstaltninger i forhold til denne gruppe af forældre ikke fungerer optimalt og ikke tager udgangspunkt i 2

12 forældrenes forudsætninger for at tage ansvar for og indgå i et samarbejde om deres børns læring og trivsel. Denne problemstilling forstærkes yderligere af, at der i Norddjurs Kommune er en større andel af forældre, der kun har en grundskoleuddannelse, end på landsplan. For det andet stiger segregeringsgraden væsentlig mere for elever i Norddjurs Kommune end på landsplan i takt med, at eleverne overgår fra indskolingen til mellemtrinnet og videre til udskolingen. I indskolingen ligger Norddjurs Kommune næsten på landsgennemsnit (afvigelse på 0,1 pct.point), mens segregeringsgraden næsten er 1,2 pct.point højere (svarende til ca. 24 pct.) på mellemtrinnet og 2,4 pct.point højere (svarende til ca. 36 pct.) i udskolingen. Tabel 4. Segregeringsgrad indskoling, mellemtrin, udskoling, januar 2016 Norddjurs Kommune Hele landet Segregeringsgrad i 3,2 pct. 3,1 pct. indskolingen (0.-3. klasse) Segregeringsgrad på 6,1 pct. 4,9 pct. mellemtrin (4.-6. klasse) Segregeringsgrad i udskolingen (7.-9. klasse) 9,0 pct. 6,6 pct. Der er således noget, som kunne indikere, at der på de enkelte skoler i Norddjurs Kommune mangler viden om, hvordan der skabes tilstrækkeligt inkluderende læringsmiljøer, når eleverne bliver lidt ældre. Desuden kunne der være noget, som indikerer, at der ikke er en tilstrækkelig bred vifte af forskellige undervisningstilbud i overbygningsskolerne, og dermed at det er vanskeligt at tilgodese den enkelte elevs individuelle faglige og sociale behov. For det tredje ligger både den faglige og den sociale trivsel blandt alle elever i Norddjurs Kommune lavere end på landsplan. Afvigelsen er især markant i forhold til den faglige trivsel, hvor andelen af elever, der trives, er på 82,7 pct. i Norddjurs Kommune mod 89,0 pct. på landsplan. 3

13 Tabel 4. Faglig og social trivsel blandt alle elever, skoleåret 2014/15 Norddjurs Kommune Hele landet Faglig trivsel 82,7 pct. 89,0 pct. Social trivsel 91,6 pct. 93,0 pct. Den lave score i Norddjurs Kommune kunne indikere, at der på de enkelte skoler ikke er tilstrækkelig viden om, hvordan der skabes et inkluderende læringsmiljø med en høj grad af trivsel for den enkelte elev. Som supplement til ovenstående årsagsforklaringer kan det desuden nævnes, at Norddjurs Kommune har et meget højt antal børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. I denne gruppe er der en betydelig del, der modtager et specialundervisningstilbud, hvilket forstærkes af, at der på en række institutioner og private opholdssteder er interne skoler. På en række øvrige væsentlige områder kan det konstateres, at Norddjurs Kommune kun i begrænset omfang afviger fra landsgennemsnittet. Generelt er der flere drenge end piger, der får et specialundervisningstilbud. Dette gælder også i Norddjurs Kommune, hvor drengenes andel af de segregerede elever var på 75,0 pct. i skoleåret 2014/15, mens den på landsplan var på 73,3 pct. Der er således ikke noget, der indikerer, at den høje segregeringsgrad i Norddjurs Kommune skyldes, at der er større udfordringer med at inkludere drengene end på landsplan. Tilsvarende gælder det, at der er flere elever med indvandrerbaggrund, der får et specialundervisningstilbud, end blandt elever med dansk oprindelse. Dette gælder også for Norddjurs Kommune, hvor segregeringsgraden for de to grupper er på henholdsvis 7,0 pct. og 6,4 pct., mens de tilsvarende tal på landsplan er på henholdsvis 5,3 pct. og 4,4 pct. Der er således heller ikke noget, der indikerer, at der i Norddjurs Kommune er særlige vanskeligheder med at inkludere elever med indvandrerbaggrund set i forhold til elever med dansk 4

14 oprindelse, idet differencen mellem elever med indvandrerbaggrund og elever med dansk oprindelse kun er på 0,6 pct.point i Norddjurs Kommune, mens den på landsplan er på 0,9 pct.point. Dok. nr

15 Bilag: 2.1. ECO nøgletal - udgifter til almen- og specialundervisning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 05. september Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

16 ECO nøgletal -udgifter pr årige til almen-og specialundervisning Budget 2016 Norddjurs Kommune Sammenligningsgruppe Region Midtjylland Hele landet Almen undervisning Specialundervisning Regnskab 2015 Almen undervisning Specialundervisning Almen undervisning: Udgifter funktion 3.01, 3.02, 3.03 og 3.06 Specialundervisning: udgifter funktion 3.07 og 3.08