Pas på Grisen! Sammen kan vi skabe resultater. Fravænning og fodring af smågrise. SCA Sofoder Koncept for hjemmeblandere
|
|
- Filippa Skaarup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pas på Grisen! Fravænning og fodring af smågrise SCA Sofoder Koncept for hjemmeblandere SCA Rescue Cups System og Fodermaskiner Sammen kan vi skabe resultater SCA Danmark Tlf
2 Vision Det er SCA Danmarks strategi at opbygge samhandel med Danske svineproducenter gennem et tæt og udviklende samarbejde, hvor viden er nøgleordet til fastsættelse af produktionsmål på besætningsniveau. Dette samarbejde tager udgangspunkt i fire hovedpunkter. De fysiske produktionsrammer De fysiske ressourcer der er til rådighed (Management og daglig pasning) Sundhed Ernæring (Foder) SCA ser disse punkter som nøgleord i den enkeltes produktion. Alle punkter kan give muligheder eller være begrænsende for produktionsmålsætninger som fastsættes for den enkelte bedrift. Fælles for disse punkter er at viden fra alle punkter kan indgå i et udviklende samarbejde om at sikre optimale produktionsresultater i den enkelte bedrift med øget produktivitet (økonomi). Derfor ønsker SCA et udviklende samarbejde med evt. øvrige rådgivere der arbejder i besætningen, herunder dyrlæger og konsulenter og ikke mindst ejer samt medarbejdere. SCA s bidrag er forskning, viden, udvikling, engagement og fastsættelse af konkrete produktionsmål samt et produktsortiment der er bygget op med ønsket om at tilgodese grisens genetiske muligheder for vækst og sundhed. SCA er en del af Provimi/Cargill der har flere forsknings og forsøgscentre over hele verden og gennem viden skabes produkterne fra laboratorium til landbrug. SCA Danmarks værdier er opdelt i 6 punkter. Værdier At bidrage på et højt fagligt niveau i et professionelt, troværdigt og ansvarligt samarbejde med Danske Svine- og Kvægproducenter om øgede udbytter. At SCA bidrager med dokumenteret viden, der er seriøs, troværdig og resultatskabende. At SCA Danmark er kundeorienteret med udgangspunkt i høj kvalitet af opfølgning og service. At vores kommunikation/dialog med og til vore kunder skal have høj kvalitet, være hurtig, troværdig samt helhedsorienteret. At SCA Danmarks medarbejdere er innovative, igangsættende med et stort personligt engagement på et professionel højt niveau. At SCA Danmark er en fremtidsorienteret virksomhed der med viden og konstant faglig udvikling gør os til en attraktiv samarbejdspartner.
3 Foder til en god start på livet Fødsel til 12 kg levende vægt STARTRITE 88 SMARTRITE M BONUS AP BONUS SMARTRITE S 2 ECHOGROW SMARTRITE S 3 KG 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9, Fysisk form % råprot N g/kg* T. P g/kg K g/kg Startrite 88 Micrum 20,0 32,0 7,0 8,7 Smartrite M Piller 20,0 32,0 7,0 9,5 Bonus AP Micrum 19,5 31,0 7,0 8,8 Bonus Piller 20,0 32,0 7,0 8,5 Smartrite S 2 Piller eller mel 19,5 31,0 7,0 8,7 Echogrow Piller 18,5 29,5 7,0 6,9 Smartrite S 3 Piller 19,0 30,4 6,5 7,6 *N = 6,26/med råprotein Startrite 88 Anvendes til fravænnede grise med en gennemsnitsvægt på 4 kg. Foderet bør anvendes som krybbefoder fra dag 10 efter faring. Smågrisene bør skifte til Bonus, eller Smartrite Stage 2 ved 6,5-7,5 kg. Smartrite M Anvendes ideelt som eneste foder til smågrise fravænnet over 4,5 kg. Smågrisene bør skifte til enten Bonus, Smartrite S 2 eller Echogrow ved ca. 6,5-7 kg. Bonus AP Anvendes fra 4,5 til 7 kg i besætninger med fravænningsproblemer eller andet sygdomspres. Smågrisene bør skifte til enten Smartrite Stage 2 eller Echogrow. Bonus AP indeholder blodplasma. Bonus Er opfølgningsfoder til Startrite 88 og Smartrite M. Det anvendes til grise med en minimumsvægt på 5,0 kg. Det bør anvendes indtil grisene vejer ca. 7,5 kg. Smartrite Stage 2 Er opfølgningsfoder til Startrite 88 og Smartrite M. Det bør anvendes til grise med en minimumsvægt på 6,5 8,5 kg. Echogrow Er foderet i andet trin af et totrins foderprogram, og er beregnet til fodring fra 7,5-9,5 kg. Det bør anvendes efter en af de andre SCA fravænningsfoder blandinger. Smartrite Stage 3 Er opfølgningsfoder til Bonus, Smartrite S2 eller Echogrow. Det bør anvendes til grise i vægtintervallet på 8,5-12 kg.
4 Hvorfor giver fravænningen problemer? Variation i tilvækst mellem grise starter allerede den dag æggene befrugtes. Det være sig grise inden for samme kuld såvel som grise kuld imellem, hvilket tydeligt fremkommer af ofte stor variation i fødselsvægten. Denne variation i daglig tilvækst blandt grise fra samme kuld, samt kuld imellem følger grisen igennem hele deres liv, (Kennedy, 1984). Daglig tilvækst er stærkt forbundet med dagligt foderoptag, derfor vil den varierende daglige tilvækst altid være tæt forbundet med varierende dagligt foderoptag. Forskning udført af Geary og Brooks (1998) har vist at for hver 50g/dag mere tørstof optaget i den første uge efter fravænning, var forbundet med en ekstra øget vægt på 870 gram 28 dage efter fravænning. Det er derfor grundlæggende og essentielt at få grisene til at æde så meget som muligt inden fravænning og det uanset fravænningsalder. Samtidig er det vigtigt at tilbyde grisen noget foder der møder den på det stadie den befinder sig på rent udviklingsmæssigt. Grisens situation omkring fravænning er at den kommer fra en so der fodre gange i døgnet. Somælken er af naturlige årsager tempereret føde så grisen ikke skal bruge unødig energi på at opvarme det indtagende. Energimæssigt indeholder somælken så meget energi, at vi på ingen måde kan opnå tilnærmelsesvis samme niveau i et smågrisefoder. Derfor vil grisen i alle tilfælde komme i energiunderskud straks efter fravænning og dermed vil den potentielt maksimale tilvækst udeblive. Den eneste mulighed vi har, er at tilbyde et godt foder og stimulerer grisen til så højt et foderoptag inden fravænnings som muligt. Derfor ser situationen således ud for den fravænnede gris. Soens mælkeproduktion 10 liter 1900 gram tørstof Gennemsnitlig kuldstørrelse 9.5 Grise 200 grams ts/gris/dag Energioptag i ME = 1405 Kcal Foderbehov ved fravænning / gris ( 1405 Kcal før frav / 3450 Kcal i frav foder ) 407 gram/dag!? Vi skal opnå et foderoptag på 407 gram af et godt fravænningsfoder for at kompenserer og opfylde grisens egentlige energibehov efter fravænning. Det er helt umuligt, men vi kan gøre meget for at minimerer energi underskuddet samt sørge for at grisen overbelastes så lidt som muligt rent ernæringsmæssigt samt stressmæssigt. ME i somælken 7025 Kcal (19% tørstof) ME i Fravænnings- Foder Kcal Birth Weaning Tildel rent tempereret vand 4-5 gange dagligt, hvor så mange grise som muligt kan komme til på samme tid. Tildel foder 5-6 gange dagligt til sidst i farestalden til pattegrisene og følg denne strategi de første 7-10 dage efter fravænning. Tildel et for grisen passende foder. Foretag foder skift efter cafeteria princippet. Disse parametre vil være af afgørende betydning for grisens fodereffektivitet helt ind til slagt. Forholdsmæssigt æder grisen indtil 30 kg, 20% af den samlede mængde foder grisen æder fra kg. Derfor er foderprisen væsentligt mere afgørende i den sidste del af grisens liv i forhold til de første 8-10 uger af grisens liv. Endvidere er grisen væsentligt mere følsom overfor råvarevalget i farestalden samt indtil kg end den er den resterende tid til slagt. Med andre ord har størrelsen helt fra starten en væsentlig indflydelse på grisens fodereffektivitet helt til slagt og det kan hurtigt blive for dyrt at handle for billigt.
5 Vægt/gris i kg Vægt/gris i kg ,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 210 Dgl. tilvækst efter fravænning , , ,0 651,0 815, , ,0 6,7 8,0 10,2 13,5 18,0 23,7 30, Dage efter fravænning Dgl. tilvækst efter fravænning 29, ,5 8, ,0 10, ,0 13, ,0 22, , ,0 571, , Dage efter fravænning Dgl. 1lvækst Dgl. 1lvækst i gram Forudsætninger: 6 kg's ved fravænning Fravænningsalder, 21 dage Tilvækst og foderoptag er gns, for den enkelte uge og vægten er akumuleret. Samlet svare det Gl en gns. daglig Glvækst på 502 gram/dag Foderforbruget svarer Gl et gns. på 1,53 kg foder/kg Glvækst, hvilket ca. svare Gl 1,76 FE/kg Glvækst ved gns. 115 FEsv/100 kg foder fra 6 30,6 kg Vægt Dgl. Tilvækst Dagligt foderoptag i g Forudsætninger: 7,5 kg's ved fravænning Fravænningsalder, 28 dage Tilvækst og foderoptag er gns, for den enkelte uge og vægten er akumuleret. Samlet svare det Gl en gns. daglig Glvækst på 531 gram/dag Foderforbruget svarer Gl et gns. på 1,52kg foder/kg Glvækst, hvilket ca. svare Gl 1,72 FE/kg Glvækst ved gns. 113 FEsv/100 kg foder fra 7, kg Vægt Daglig Glvækst i gram/dag Dagligt foder optag uge for uge
6 SCA Danmark Koncentrater til ethvert behov Fravænning er et stort skridt for en lille gris, derfor har SCA udviklet et program af koncentrater der kan tilpasses ethvert behov. I den kritiske fravænningsperiode er grisen udsat for mange stressfaktorer som flytning, sammenblanding med andre grise samt miljøændringer i forhold til temperatur, vand og foderoptag. SCA Danmarks koncentrater er optimeret efter nyeste viden om kombinering af kvalitetsråvarer. Der benyttes en bred vifte af forskellige proteinfodermidler for at opnå en god dækning. Samtidig giver det en god fleksibilitet på det enkelte hjemmeblanderi, i forhold til valgmulighed for selv at tilsætte flere råvarer efter eget valg. Koncentraterne er baseret på letfordøjelige råvarer af ensartet kvalitet, som grundlag for at sikre et optimalt foderoptag. Et øget foderoptag giver en større enzym- og syreproduktion som resulterer i en bedre tilvækst. Samtidig reduceres risikoen for diarré, og dagene fra fravænning til slagtning. Alle koncentrater leveres i enten 25, 1000 kg big bag s eller løst. Koncentrat navn Brugsvejledning Kg interval Lifestart 30 TOP Byg, Hvede, Sojaproteinkoncentrat og Olie/Fedt 6-9 kg Sweet n Sour 30% Byg, Hvede, Fiskemel 6-9 kg Lifestart % Hvede, Byg, Sojaproteinkoncetrat/sojaskrå og Olie/fedt 8-12 kg Lifestart AP 45%* Hvede og Byg 6-9 kg Lifestart AP 30%* Hvede, Byg, Fiskemel og Olie/fedt 5-8 kg *Indeholder blodplasma og må derfor ikke benyttes af UK producenter Kontakt SCA Danmark på tlf for yderligere information og optimering af fuldfoder baseret på oven nævnte koncentrater
7 SCA MinaVita Salg af mineralske foderblandinger til Danske Svineproducenter Vore fodernormer har økonomisk optimal ernæring af vore produktionsdyr som målsætning! Denne sammenhæng er en selvfølge, men fodernormernes entydige krav i gram og mg pr FE og organismens evne til at udnytte tilførte næringsstoffer til produktion er meget mere kompliceret. Dette skyldes en væsentlig spredning i husdyrenes evne til at udnytte det tildelte foder. Men skyldes også at der er stor spredning i fodermidlernes fordøjelighed. Foderudgiften er den største enkeltudgift i den animalske produktion. Der er derfor gode penge at tjene ved at reducere foderomkostningen pr. produceret enhed. Besparelsen er lige god om den skyldes lavere pris pr foderenhed eller på lavere foderforbrug pr produceret enhed. Dette ved I landmænd naturligvis udmærket, men det er ulige nemmere at sammenligne 2 priser end at vurdere 2 foderblandingers produktionsevne. Derfor vil den laveste beregnede foderenhedspris veje tungt, når købsbeslutningen skal træffes. I det praktiske husdyrbrug kan vi ikke hele tiden vurdere pris og kvalitet i holdforsøg. Vi må nøjes med det næstbedste, nemlig løbende produktionskontrol som analyseredskab til at forklare aktuelle produktionsresultater og -økonomi. Den generelle erfaring er at besætningen med den største produktionsevne også har det bedste økonomiske resultat. Den høje produktionsevne skyldes flere forhold, men den dygtige driftsleder ser nødig sine produktionsresultater forringet af en billig foderblandings manglende potentiale. Man kan ikke spare sig til topresultater! Kun ved at opfylde alle produktionens krav til pasning og foder skabes rammerne for sunde og produktive dyr. Alle foderrationens næringsstoffer har afgørende betydning for produktionsresultatet. I denne forbindelse skal kun nævnes småtingsafdelingen mikromineraler. Der har desværre bredt sig en forestilling om at alle fabrikanter alligevel bruger de samme råvarer. Den største forskel er prisen. Derfor er det naturligt at vælge det billigste tilbud, når det jo alligevel er det samme man får..det er en misforståelse! Der er store forskelle i råvarernes egnethed til foderbrug: 1) Renhed. Pas på indholdet af giftige urenheder. F.eks. tungmetaller. 2) Opløselighed. Salte skal opløses for at kunne udnyttes. 3) Fordøjelighed. - Billige uorganiske salte med svingende, oftest lav fordøjelighed. - Contra, dyre organisk bundne mikromineraler med høj fordøjelighed. Som eksempler på problemstillinger i mikromineral forsyningen, skal nævnes jern og zink. Jern (Fe) findes i rigelige mængder i fodermidler og som forurening i f.eks. foderfosfater. Problemet er at Fe findes i relativt ufordøjelige kemiske forbindelser. Vi er afhængig af en fordøjelig jernkilde. Jernsulfat er vandopløselig og billig, men den største sikre effekt ligger i evnen til at farve gødning sort. I sig selv et tegn på dårlig udnyttelse. Derudover er frie Fe ioner en vigtig forudsætning for (Coli)bakteriers vækst. Praktiske erfaringer viser at organisk bundet Jern fremmer dyrenes trivsel. Derfor anvendes Jernfumarat i SCA mineralfoder. Zink (Zn) er et livsvigtigt mineral, der indgår i mange af organismens enzym- og hormonsystemer. Lovmæssig begrænsning af tilført mængde og lavt naturligt indhold i fodermidler, skærper kravet til den anvendte Zinkkildes fordøjelighed. Der er derfor god grund til at anvende organisk bundet Zink, da mangel kan være en direkte begrænsning i dyrenes produktionsevne. SCA Danmark er helt bevidst om denne komplekse situation når der tales om hjemmeblandet foder og kvaliteten heraf. Derfor er det vigtigt i vores arbejde at alle næringsstofkrav opfyldes på den enkelte produktionsenhed. Derfor har SCA et bredt udvalg af kvalitetsråvarer der opfylder ethvert behov for at opnå maksimal produktionseffektivitet. Derfor tilbyder SCA Danmark: Individuelt tilpassede mineralblandinger Optimering af blandinger Rådgivningsbesøg med produktionsmålsætning Opfølgning
8 SCA Sofoder Koncept SCA s sofoderkoncept har udgangspunkt i og tager højde for specifikke formål for både die og drægtige søer. For de drægtige søer er opgaven at sikre tilstrækkeligt med næringsstoffer til at kunne opretholde den naturlige vækst, genopbygge kropsreserver der er tabt under sidste diegivningsperiode, sikrer tilstrækkelig vækst af mælkekirtler og bør samt minimerer dødelighed/tab af fostre på et tidligt stadie, men dog samtidig sikre fostrenes udvikling og klargøre soen til næste diegivning. For den diegivende so er den primære opgave at opfostre et stort kuld bestående af raske og store grise. Dog uden at gå på kompromis med reproduktionen efter fravænning for ikke at påvirke størrelsen på det efterfølgende kuld negativt. Derfor er målet for fodringen af den diegeivende so også at sikre og stimulere mælkeproduktionen, vedligeholde huldet hos soen samt ikke mindst forberede soens på den efterfølgende cyklus og derved forbedre soen generelle holdbarhed. Samtidig er SCA Sofoder Koncept bygget op omkring den viden vi via vores globale forsknings- og udviklings afdeling har tilrådighed. Det betyder at SCA Sofoder Koncept opdateres med nye tiltag i både foderstrategi, fodersammensætning og ikke mindst kvaliteten af de mineralske mikro- og makromineraler vi benytter til at sikre en stabil produktion på et højt niveau. Helt konkret arbejder vi mere på at sikre dyrenes egentlige behov for optimal produktion istedet for ensidig fokus på en billigere FE pris, idet dyrene langt fra finder og udnytter den samme FE som der findes ved simpel laboratoria analyse. Dette er nemlig langt fra det samme. Vores fokusområder i fodersammensætnigen til søerne er derfor: Optimal benstyrke, ved at sikre en bred vifte af letoptagelige mineraler Fosterstørrelse og faringsprocess Råmælksforsyningen i højsæde for at sikre sunde grise med et stærkt immunforsvar Forbedre energiomsætningen og dermed mælkeydelsen i de perioder hvor det fysiologisk kan være svært for soen at optage nok foder og hvor grisenes vækstpotentiale ikke udnyttes optimalt Se på den totale daglige ration som soen indtager Nedsætte smittepresses via tilsætning af etæriske olier Sodødelighed Foderforbrug pr årsso SCA Sofoder Koncept tager altid udgangspunkt i den enkelte besætnings situation og muligheder, og kombineres med vores SCA Management for at sikre optimalt udbytte. Er du interesseret i at høre SCA Danmarks oplæg om dine muligheder for at øge udbyttet så kontakte SCA Danmark på tlf.nr og få besøg af en af vore konsulenter.
9
10 Porcimixer - Fodermaskine De fleste svineproducenter er bekendt med problemet omkring efternølere. I mange tilfælde er efternølere forårsaget af bl.a. mangel på so mælk og/eller en utilstrækkelig optagelse af fuldfoder i løbet af diegivningsperioden. Efternølerne fravænnes ofte sammen med deres søskende, og her vil Procimixeren være en ideel løsning til, at sikre de 20-30% mindste grise får en god opstart efter fravænning. Porcimixeren udfodrer opblødt foder. Det er almindeligt kendt at grise der fodres med opblødt foder, af den rette sammensætning, hurtigere kommer i gang og herved opnår en forbedret tilvækst. Mange daglige udfodringer har en stimulerende effekt på grisenes ædeadfærd, og med opblødt foder bliver den enekelte gris foderoptag optimeret yderligere. En forøgelse af det daglige foderoptag betyder en stigning i det generelle næringsstof optag, hvilket har stor betydning for fodereffektiviteten, men også for grisens sundhed. Figur 1. Nyere forskning har påvist at jo højere pattegrisenes tørstofoptaget er i dieginvingsperioden samt straks efter fravænning, giver færre sygdomfremkaldende bakterier der passerer igennem tarmen. Herved minimeres risiko for fravænningsdiarréer og andre fravænningsproblemer. Måling af højt indhold af lactulose indikerer at tarmen er beskadiget og større molekyler, som f.eks sygdomsfremkaldende bakterier kan trænge igenne tarmen og ind i grisen, hvor de kan forårsage sygdom. Samtidig er det også velkendt og påvist af flere forskere at et højt tørstofindtag omkring fravænning øger tarmvillis overflade og dermed evnen til at optage næringsstoffer. Figur 2 viser hvor stor indflydelse og hvor vigtigt foderoptaget er for den enektelte gris efter fravænning. Figur 2 illustrerer hvor lang villi er før fravænning (blå søjle), sammenlgnet med grise der har haft et højt (rød søjle)foderoptag vs. Et lavt (grøn søjle) foderoptag straks efter fravænning (gns af de første 7 dage efter fravænning). Ofte optager grise den første uge efter fravænning mindre foder end det de har behov for til vedligehold, hvilket i bedste fald betyder at grisene vejer det samme én uge efter fravænning som på selve fravænningsdagen. Dette afhjælper Porcimixer 40, der kan håndterer 40 grise ad gangen. Med Porcimixer 40 er det muligt at have mere end 20 daglige udfodringer. De hyppige udfodringer er med til at sikre en høj hygiejne. Ved hver udfodring anvendes der ca. 35 gram tørfoder. Foderet står i støb samtidig med at en fjedersnegl er med til at sikre foderet er 100% opløst i vandet inden udfodring. Herved sikres at foderet altid er homogent og velsmagnede ved udfodring. Samtidig har SCA Danmark udviklet foderblandinger i krymmel form, som sikre et letløbende foder i automaten som ikke giver anledning til brodannelse, men stadig opløses hurtigt i vandet.
11
12 Rescue Mælk Provimi har en mælkeerstatning der kan hjælpe dine overskydende smågrise på en optimal og økonomisk måde. Der dør for mange smågrise omkring fødslen og under diegivningsperioden. Specielt ved store kuld er der flere svage smågrise med lav fødselsvægt og dårlige energi reserver. De mest nærliggende grunde til denne dødelighed lige efter fødsel, skyldes ihjel lægning, sult og svage smågrise. Utilstrækkelige optag af næringsstoffer spiller en vigtig rolle i alle disse tilfælde. Rescue Milk benyttes i Rescue Milk Cups System der monteres i farrestien som ekstra supplement til små og svag fødte grise, opsamlingshold, og hvor søerne ikke malker optimalt, samt ved ældre søer der benyttes som ammesøer. Den bedste mælk til pattegrise efter råmælk! Rescue Mælk er mælk specielt udviklet til smågrise, der ikke får næringsstoffer nok fra soen. Det er en unik mælkeerstatning der redder flere af de smågrise, der normalt ville sulte ihjel. Rescue Mælk fordele Højt indhold af immunoglobuliner Letfordøjeligt for små pattegrise Forbedrer fordøjelsen af tørfoder Konserveret for længere holdbarhed Fra 2 dage efter faring til fravænning Økonomisk attraktivt Dosering: 150g Rescue Milk : 1 liter vand på ca. 55⁰ C Rescue Mælk: Mælken der hjælper grise til en bedre overlevelse
13 Provisoy, sojaproteinkoncentrat med høj fordøjelighed påvist af uafhængig forskning Provisoy Provisoy er et unikt sojaprodukt med en høj fordøjelighed og et lavt indhold af ANF-stoffer (anti nutrielle faktorer). Produktionsprocessen omfatter en tredobbelt termomekanisk behandling for at øge proteinfordøjeligheden. Behandlingen øger ligeledes overfladearealet af produktet, hvilket giver lettere adgang for fordøjelsesenzymerne. Provisoy er derfor et glimrende alternativ til fiskemel, kartoffelproteinkoncentrat samt andre sojaproteinkoncentrater i smågrisefoder. Den høje fordøjelighed er påvist i flere in vitro tests. Det er også blevet fastslået, at Provisoy til smågrise og søer forbedre de produktionsmæssige resultater i forhold til andre proteinkilder. Endvidere har vi gjort det muligt at Provisoy nu også kan fås i en krymmel version der gør produktet mererfritflydende, hvilket gør produktet let at arbejde med i siloer og påslag. Forsøg med måling af tyndtarmsfordøjeligheden Fordøjelighedsforsøg som er blevet gennemført, hvor adskillige sojaprodukter indgik i foder til smågrise, har vist at Provisoy har en meget høj fordøjelighed sammenholdt med mange konkurrerende produkter. Dette forsøg blev foretaget af et uafhængigt og internationalt anerkendt forskningscenter. Flere kendte sojaprodukter og koncentrater blev sammenlignet med Provisoy. Fordøjeligheden blev bestemt ved et In vivo forsøg. Ved at måle på tyndtarms fordøjeligheden In vivo måles på dyrets faktiske optagelse af aminosyre. Resultater Hovedresultaterne er vist i figur1. Resultaterne bekræfter tidligere in vitro tests, hvor Provisoy kommer ud med den bedste fordøjelighed af protein, lysin, methionin. De samme gode resultater blev i stor udstrækning også opnået for alle andre aminosyrer(se figur 1).. På vores laboratorium foretager vi regelmæssigt in vitro undersøgelser, for løbende at kunne bestemme fordøjeligheden af proteinkilder hurtigt og uden brug af forsøgsdyr Figur 1: Standardiseret ileal fordøjelighed (%) I smågrise. Sojaksrå, Provisoy og seks andre kendte sojaprodukter (kode a, b, c, d, e og f) Bedre proteinfordøjelighed Protein fra provisoy er mere fordøjeligt end protein fra sojaskrå, men også sammenlignet med andre kendte sojaproteinkoncentrater. Dette betyder at Provisoy giver flere tilgængelige aminosyrerfor vækst og produktion end de øvrigt testede produkter. Provisoy er derfor en meget effektiv og konkurencedygtig proteinkilde til smågrise. En undersøgelse på Gargill s Research Center De Viersprong, har også aflsøret at Provisoy øger soens mælkeproduktion, med højere kuldvægt ved fravænning til følge. Den høje tyndtarmsfordøjelighed resulterer i mindre ufordøjet protein i tyktarmen. Derfor er der mindre substrat til rådighed for potentielle skadelige bakterier i tyktarmen, hvilket nuturligvis forbedre sundheden og er med til at forebygge diarré.
14 Specialities Grape PP Grape PP er et naturligt antioxidant der er testet i forhold til E-vitamins antioxidative kapacitet. Derfor kan vi helt præcis anbefale erstatning forholdet til E-vitamin. Grape PP er billigere i brug end E og er ikke antagonist til andre vitaminer som E-vitamin er. Så samtidig med en besparelse øges effekten af allerede tilsatte vitaminer som K-vitamin og selen. Piglet Energy Plus Manglende væskeoptag medfører nedsat foderoptag, med manglende tilvækst til følge. Vand er desuden grisens eneste mulighed for at rense organismen. Derfor har SCA udviklet et vandopløseligt, velsmagende energi tilskud til nyfravænnede grise, PIGLET ENERGY PLUS. Piglet energy Plus er isotonisk og tilfører derved vigtige elektrolytter til forebyggelse af diarré. I opblandet tilstand sænkes ph til 4,5 for at nedsætte syrebindingskapaciteten i den daglige foderration. ProHacid ProHacid er betegnelsen for en række syreprodukter. ProHacid er en blandingssyre på tørform der er baseret på syresalte så uhensigtsmæssig kemisk reaktion forekommer i både mineraler og fuldfoder. ProHacid er udviklet til bredt at sænke syrebindingskapaciteten i foderet samt har en god antibakteriel funktion. ProHacid kan benyttes i både tør- og vådfoder. Probind HM (toskinbinder) Probind HM er en bredspektret toksinbinder der kan benyttes af alle da det er klassificeret som et tilskudsfoder og derved kræver Probind HM ikke en HACCP godkendelse. Probind HM er udviklet og gennemafprøvet toksinbinder der samtidig tilfører naturlige antioxidanter da toksiner forbruger ekstra af disse. Da leveren er et af de første organer der angribes ved toksinkontamineret korn er der samtidig tilsat lever stimulerende komponenter. Tilsættes med 0,5 3 kg/ tons fuldfoder. Dig, % Lysine Methionine Total Energy Dig., % SBM ProviSoy Soycomil Provisoy Micrum Provisoy Micrum er et sojaproteinkoncentrat i granulatform, som egner sig særdeles godt ved brug i enten silo eller påslag, da denne fysiske form er langt mere fritflydende end de normalt meget fint formalede melprodukter. Provisoy Micrum, har en meget høj fordøjelighed og lavt indhold af anti nutrielle faktorer som er vækst hæmmende. Fordøjeligheden på kort sigt er rigtig høj, hvorfor Provisoy Micrum egner sig specielt godt til de mindste grise. Endvidere kan dette sojaproteinkoncetrat med fordel tilsættes diegivningsblandingen for at øge mælkeydelsen med højere fravænningsvægt som udbytte. For mere informtaion er du altid velkommen til at kontakte SCA Danmark på tlf
15 Services Vores kundeservice er meget omfattende og skaber loyalitet blandt vores kunder og samarbejdspartnere. Derved minimerer vi deres omkostninger og behov for selv at udvikle disse servicesystemer. Vi leverer teknisk know-how inden for ernæring og investerer meget tid, energi og arbejdskraft i at forbedre vore kunders resultater. Vi har state of the art for at betjene vores kunder. Herigennem sikrer vi at vores kunder altid tilbydes den bedste information, bedre produkter, nye produktserier, nyeste teknologi, up to date ernæringsprogrammer til deres dyr. Vores succes er at lytte til vores kunder og efterfølgende opfylde eller overgå deres forventninger. Råvare analyser Basis for en god produktion i primærbruget, uanset om varerne kommer fra en foderfabrik eller er hjemmeblandet foder, er råvarekvaliteten et meget vigtigt parameter. Derfor er vores fuldt funktionsdygtige laboratorium et stort og vigtigt omdrejningspunkt. Her tester vi og analyserer alle indkomne råvarer på vore fabrikker. Vi udfører helt simple analyser som vand, protein, træstof til de mere avancerede analyser som mineral, vitamin-, tungmetal-, toksin- og mikroskopi analyser. Herved er vi i stand til altid at servicerer vores kunder på højeste niveau. Toksin analyser Som noget helt nyt kan vi tilbyde en toksintest, hvor svaret er tilgængeligt på meget kort tid. I løbet af minutter kan vi scanne kornråvarer for toksiner. Quickscan som systemet hedder, er baseret og kalibreret efter almindelig laboratorium teknologi, og på basis heraf udviklet matematiske ligninger der via stregkoder kan fastslå om kornet er kontamineret. Systemet bliver løbende automatisk kalibreret online som er baseret på almindeligt kendt laboratorium teknologi Grænser for detektion : AFL: ppb FUM: ,000 ppb ZEA: 10 3,000 ppb DON: ,000 ppb For mere informtaion er du altid velkommen til at kontakte SCA Danmark på tlf
16 SCA MANAGEMENT SCA MANAGEMENT SCA Management indeholder følgende elementer: SCA Management indeholder følgende elementer: Staldbesøg som grundlag for produktionsanalyse Staldbesøg som grundlag for produktions analyse Udarbejdelse af af produktionsanalyse med med indsatspunkter/fokus områder omkring foder og management. Herunder kontrol beregning af foder og foderstrategier områder Forslag til omkring ændringerfoder i daglige og arbejdsrutiner management. m.v. Herunder kontrol og beregning Fastsættelse af af foder konkrete og produktions foderstrategier mål jf. produktionsanalysen. Opfølgningsbesøg efter aftale og dine behov i stalden som indeholder Forslag til ændringer i daglige arbejdsrutiner m.v. Fastsættelse af konkrete produktionsmål jf. produktionsanalysen. Der er jo ikke noget galt i en målsætningen på 35 grise/ årsso. Opfølgningsbesøg efter aftale og behov Dette Samarbejde tager udgangspunkt i fire hovedpunkter: Ç De fysiske Produktionsrammer Ç De fysiske ressourcer der er til rådighed for produktionen (Management) Ç Sundhed Vi er klar til at springer over hegnet hvis I er. Ç Ernæring (foder) SCA ser disse punkter som nøgleord i den enkelte produktion. Alle punkter kan give muligheder eller være begrænsende for at fastsætte høje produktionsmål og udbytte for besætningen Dette Samarbejde tager udgangspunkt i fire hovedpunkter: De fysiske Produktionsrammer De fysiske ressourcer der er til rådighed for produktionen (Management) Sundhed Ernæring (foder) SCA ser disse punkter som nøgleord i den enkelte produktion. Alle punkter kan give muligheder eller være begrænsende for at fastsætte høje produktions mål for Kontakt SCA Danmark besætningen for yderligere oplysninger SCA Danmark Tlf
Sammen gør vi viden til handling og resultater SCA Danmark Tlf. 87 610 727 www.scadanmark.dk
PAS PÅ GRISEN! Sammen gør vi viden til handling og resultater SCA Danmark Tlf. 87 610 727 www.scadanmark.dk Vision Det er SCA Danmarks strategi at opbygge samhandel med Danske svineproducenter gennem et
Læs mereMilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning
MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde
Læs mereEt foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning. På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten.
Et foderprogram til smågrise baseret på den nyeste forskning På vej mod zinkfri smågrisefodring uden at gå på kompromis med effektiviteten. Vores nye foderprogram indeholder udelukkende gennemtestede kvalitetsråvarer
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereKomplet startfoderprogram til grise
Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er
Læs mereNy foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere
Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I
Læs mereBEST PRACTICE I FARESTALDEN
Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereSammen gør vi viden til handling og resultater. Tlf Foderstrategier til den moderne svineproduktion. Cargill A/S.
Sammen gør vi viden til handling og resultater Cargill A/S Tlf. +45 87 610 727 www.scadanmark.dk Foderstrategier til den moderne svineproduktion VISION Sammen gør vi viden til handling og resultater SCA
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereUDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG
UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,
Læs mere- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereFravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Fravænning uden zink Erfaringer fra praksis Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Status på udfasning af medicinsk zink gram Zink/produceret smågris Tons
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereSmåtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger
Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen 37 grise pr. årsso Fokus på optimale løsninger Piglet Saver Patenteret viden, der hjælper svagfødte grise godt i gang Positiv invirkning på grisens energiniveau,
Læs mereSmågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen
Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen Svinekongres 2017 Peter Juul Sørensen, svineproducent, Kolind Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK Baggrund EMA /EU har vedtaget forbud for
Læs mereKlasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger
Klasseprodukter til svin Fokus på optimale løsninger SowCid Glycerolbundne fedtsyrer 1 smågris mere pr. årsso Mere energi til soen Mere råmælk Færre ammesøer Brug af SowCid kræver ikke HACCP SowFix Caps
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereFirst Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFoderstrategier til den moderne svineproduktion
Sammen gør vi viden til handling og resultater SCA Danmark Tlf. +45 87 610 727 www.scadanmark.dk Foderstrategier til den moderne svineproduktion VISION Sammen gør vi viden til handling og resultater SCA
Læs mereFODER - DECEMBER 2018
FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170
Læs mereOptimal fodring af soen før og efter faring
Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse
Læs mereGOD FARING OG GODT I GANG
GOD FARING OG GODT I GANG Svinekongres D. 25 Oktober 2017 - Oplæg 44 Trine Friis Pedersen, Ph.d.-studerende, Aarhus Universitet Peter Kappel Theil, Senior forsker, Aarhus Universitet AGENDA 1) Hvad er
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs merePROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Læs mereDen første isotoniske proteindrik til grise. Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen.
Den første isotoniske proteindrik til grise Hjælp dine grise fra 2. levedøgn så de trives i de forskellige faser af produktionen. Hvad er Tonisity Px? Tonisity Px er den første isotoniske proteindrik,
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs merePattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning
Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning Baggrund Kun 60% af grisene på 8 kg har lært at æde inden fravænning. Anne Marie Van Bussel 2013 Kun 50% af grisene på 6 kg har lært at æde inden fravænning
Læs mereReproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet
Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mereDet nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010
Nuklospray Yoghurt Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010 Den nye måde at fodre smågrise på Ny måde at tænke på Sundhedsmæssige fordele Testresultater efter fravænning
Læs merePRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereINVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST
INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia, 30. marts 2017 INDHOLD Fodring af drægtige søer Overgangsfodring Protein- og aminosyrenorm til
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs mereMælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK
Mælkeerstatninger og mælkeanlæg Louise Oxholm SRDK Indhold Mælkeerstatninger Præsentation af anlæg VSP s erfaringer Økonomiske beregninger Praktiske erfaringer Hvorfor supplerende mælk til pattegrisene?
Læs mereSO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster
SO-SEMINAR FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE 21. marts 2018 Fredericia Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster DAGENS GÆSTER: Seniorforsker
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs mereMÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER
MÆLKEERSTATNING TIL STORE KULD FORELØBIGE RESULTATER MARIE LOUISE M. PEDERSEN SEGES MANAGEMENT AF STORE KULD? ~17 levendefødte pattegrise pr. so (Hansen, 2018) Når der er flere grise end patter: Ammesøer
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereÅrsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens
Test af Presuin fodringskonceptet til pattegrise Kan vi øge produktiviteten i både farestald og klimastald ved vådfodring af pattegrise? Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens Test af Presuin fodringskonceptet
Læs mereFravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?
Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereMÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017
MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017 INGEN DØGNFLUE Levendefødte er stigende >17 Andelen af ammesøer er stigende Konsekvens: Mange flyt af grise mellem
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereFRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN
FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Zink workshop, Dalum November 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på, at et produkt kan afløse
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereHvornår og hvorfor skal jeg
Hvornår og hvorfor skal jeg investere i et anlæg? Soseminar 19/3-2019 Seniorkonsulent Michael Groes Christiansen, SEGES ERHVERVSØKONOMI Disposition Pattegrise s foderoptag Hvad koster mælkekopper (MK)
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereHVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK? Dyrlæge Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation Fagligt Nyt, Fredericia September 2018 HVORFOR ERFARINGSINDSAMLING? Vi tror ikke på,
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereVi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober
Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet
Læs mereAktuelt nyt om foder
Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles
Læs mereUDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING
UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs mereSpædgrisediarre når medicinen ikke virker
Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereHOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN
HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4
Læs mereUdnyt dine data og boost soholdet
Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereHorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!
HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste
Læs mere17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!
Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De
Læs mereSUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN
Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE
Læs merehar du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden
Læs merehyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32
hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme
Læs mereFODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT
FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter
Læs mereHvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018
Hvordan hjælper vi soen med at passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018 Dagens to do liste Søer, der får hjælp fra en kop, kan passe mange grise! Hvordan:
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereTest af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.
Årsmøde 2017 Anders B. Henningsen Agenda: o Hvad er Biomin 4LAC PLUS o Stofskifte forandringer omkring faring o Leverens udfordringer med stofskiftet o Test af Biomin 4LAC PLUS o Effektivitetsforøgelse
Læs mereSvinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereFodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Læs mereTil enhver situation
Til enhver situation Tonisity Px er den første isotoniske proteindrik til grise. Med en smagsprofil som smågrise elsker, giver Tonisity Px hydrering og gavner tarmen i de forskellige faser af et griseliv.
Læs mere