URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE

Transkript

1 URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE

2 URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE Af Majbritt Bonefeld Petersen og Eva Søndergaard, AgroTech

3 INDHOLD 1.Sammendrag Danielsminde Baggrund og formål Urtebaseret grovfoder til heste Urters karakteristika Urter i græsmarken Foderkvalitet Forskel mellem hø og wrap Afprøvning af urtebaseret grovfoder Hesteejere Afprøvningen Resultater Økonomi Anbefalinger og ideer til Danielsminde Urtewrap Produktudvikling Referencer Bilag 1. Stald Østergaard, Leandri Bilag 2. Stald Østergaard, Dupran Bilag 3. Stald Kanto Bilag 4 Analyser af grovfoder... 36

4 1. SAMMENDRAG Projektets formål var at afdække de praktiske udfordringer ved dyrkning af urter samt afprøve og vurdere foderværdien af wrap produceret på urter til heste. Urter indeholder en række gavnlige stoffer eks. mineraler, vitaminer og gavnlige kemiske forbindelser - som vil kunne løfte kvaliteten af wrap eller hø produceret på urter sammenlignet med grovfoder produceret på græs. Brugen af urter har længe været udbredt blandt hestefolk, dog har det typisk været som koncentreret tilskudsfoder i form af tørrede urter, og typisk som et hjælpemiddel ved enten sygdom eller som middel til at øge præsentationsevne. Der er en del udfordringer ved at dyrke urterne under danske forhold i større skala, bl.a. er den botaniske sammensætning meget dynamisk, hvilket medfører store forskelle i arterne imellem år og sågar mellem slæt. Urter har også generelt en dårlig konkurrenceevne overfor græs, hvor erfaringer viser, at græsset allerede i 1. og 2. år betydeligt udkonkurrere urterne, hvis der ikke eftersås eller andre forhold mindsker græssets konkurrenceevne. Ændringerne kom til udtryk i foderanalyserne fra Danielsminde, som viste at 1. års urter havde et betydeligt højere energi og protein indhold 2. års, og disse forskelle kan sandsynligvis tillægges ændringer i netop den botaniske sammensætning. Forskellige udsåningsmetoder har været afprøvet hos Danielsminde, hvor udsåning i 3 m urtestriber og 6 m græsstriber har givet urterne de bedste forhold for etablering sammenlignet med bredsåning direkte i eksisterende græsmark. Foderanalyserne afslørede forskelle mellem 2. slæt urtewrap og den normale græswrap fra 2013 hos Danielsminde: - Proteinindhold var en smule højere i urtewrappen, hvorimod energiindholdet var en smule lavere end i græs - Fordøjeligheden i urtewrappen var en smule højere end i græswrap - Fiberindholdet (træstof samt NDF) var meget ens, hvorved strukturværdien var ens (Danielsminde har i forvejen fokus på en høj struktur værdi i wrap/hø) - Indholdet af mineraler var højest i urtewrappen (stigning op til 30 %) - I slæt fra den rene urtemark (urter udsået i renbestand 2014) var protein og energi indholdet tydelige forøget, foruden en betydelig forøgelse af mineralindholdet specielt indholdet af natrium var markant højere end i wrappen fra græsmarken med urter (3,4 g/kg ts mod 1,5 g/kg ts). Urtewrappen blev afprøvet hos fire hestehold i sommerperioden, hvor alle steder afrapporterede generel god ædelyst. Alle hestehold var positive overfor fremtidig brug af urtewrappen, dog vil prisen være afgørende. Foderplanerne viste, at urtewrappen næsten altid øgede energi- og proteinindtaget end smule (ca.10 %), og genneående blev indtaget af mineral øget (op til ca. 40 % ved større mængder) ved fodringen med urter. Der skal dog haves in mente, at den kemiske sammensætning af urtewrappen varierede betydeligt mellem år.

5 Danielsminde anbefales, at fortsætte med urterne for at få indsamlet flere erfaringer med udsåninsmetode samt betydningen af varierende botaniske sammensætning mellem slæt og år for foderværdierne af urtewrappen.

6 2. DANIELSMINDE Danielsminde, der drives af Peter og Ulla Johansen, har hjemsted på adressen Vestbjerg Kærvej 16, 9380 Vestbjerg, og tilbyder flere forskellige produkter. I 2001 startede produktionen af wrapballer til primært hesteejere, og siden 2005 har Danielsminde anvendt deres helt egen frøblanding uden rajgræs i produktionen. Siden 2007 har Danielsminde forhandlet foder fra St. Hippolyt, herunder St. Hippolyts Pre Alpin produkter, der er grovfoderprodukter fremstillet af alpegræsser- og urter fra det bayerske alpeforland. Kundernes tilbagemeldinger om Pre Alpin produkterne inspirerede Peter Johansen til at afprøve urter i hans egne græsmarker. 3. BAGGRUND OG FORMÅL Peter Johansen fik ideen til at lave et grovfoder baseret på urter via sit engagement som sælger af produkter fra St. Hippolyt ( hvoraf mange indeholder tørrede urter. Flere urtearter indeholder typisk et højere niveau af forskellige sporstoffer og vitaminer end de traditionelle græsarter, og grovfoderet får derfor et kvalitetsløft, hvis dette er mere artsrigt/urterigt. Peter Johansen var også opmærksom på, at der er nogle udfordringer ved håndtering og udfodring, og dette var baggrunden for at inddrage AgroTech. Herefter blev følgende projekt formuleret: Urter sælges i dag som et tørret fodersupplement til heste, men grundet prisen indgår det ofte kun i ganske små mængder og bruges primært til heste med særlige problemer som fx heste med mavesår, stofskifteproblemer, eksem eller lignende. Ved at inkludere urterne i hestens grovfoder vil der formentlig være flere hesteejere, der vil købe urterne. Heste foretrækker desuden et varieret grovfoder, og det kan derfor også fremme optagelsen af grovfoder, hvilket vil være til almen gavn for deres fordøjelse. Projektets formål er at afdække de praktiske udfordringer, der er ved at dyrke urter og inkludere dem i grovfoderet samt at analysere det færdige produkt i relation til foderværdi for hesten, holdbarhed, udfodring og anvendelse. 4. URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE 4.1 Urters karakteristika Urter er en meget bred definition, som dækker over planter under kategorien alle ikke forvedede planter altså både en- og to -kimbladede dog forbindes ordet urter typisk med to-kimede blomstrende planter. Urter er ofte kendetegnet ved at have et højt indhold af sekundære plantemetabolitter. Disse er stoffer, som ikke er involveret direkte i plantens vækst, men ofte fungerer som beskyttelse mod insekt- og svampeangreb samt antioxidant for planten. De sekundære plantemetabolitter har for det meste desuden gavnlige effekter for dyr og mennesker; både med hensyn til helbred og smag. Hos Peter Johansen er der i hans egen græsblanding isået blandingen FORST fra Agrobs sortimentet fra St. Hippolyt. Blandingen udgøres af 16

7 forskellige tokimede arter, og dermed synes det passende at definere urter som værende de tokimede blomstrende arter i denne rapport. De 16 urter kan ses i Tabel, hvor sammensætningen af FORST, de enkelte arters varighed og konkurrenceevne samt evt. indhold af gavnlige stoffer og disses potentielle effekter er listet. Ta b e l F OR S T b l and i ng e n s sa mm e n s æ t ni n g, v ar ig he d og ko n k ur r e nc e e vn e f o r d e e nk e l t e ur t e r sa mt g av n l ig e e f f e kt e r af d e e n ke l t e u r t e r Urt Røllike (Achillea) Dild (Anethum graveolens) Morgenfrue (Calendula officinalis) Andel i blanding, % 0,01 2 1,5 Varighed Flerårig Konkurrencee vne Klarer sig generelt ok i græsmarken, men efter slæt vil den ikke sætte nye frø 1-2 år Etableres forholdsvis godt, men er ikke glad for slåning til slæt Enårig Kun at finde i udlægsåret. Dør efter slåning til slæt Engkommen (Carum carvi) 15,3 Flerårig Klarer sig generelt godt i græsmarken, og kan tåle slåning til slæt Hvid okseøje (Leucanthemum vulgare) 1 - Ingen kendskab Cikorie (Cichorium intybus) Vild gulerod (Daucus carota) 4 Flerårig 1,7 - Klarer sig generelt godt i græsmarken, og kan tåle slåning til slæt dog kan den være en smule aggressiv Ingen kendskab Gavnlige indholdsstoffer og evt. sundhedseffekter Indeholder æteriske olier samt en række sekundære plantemetabolitter (flavonoider, alkoloider, garvesyre etc.). Har bl.a. antiinflammatoriske effekter samt reducerer blodtryk Indeholder æteriske olier samt er en god kilde til en række vitaminer og mineraler. Har et specielt højt indhold af jern og mangan Indeholder en række forskellige sekundære plantemetabolitter, æteriske olier (0,2 %), vitaminer og en høj andel mineraler (10 %). Har en sårhelende virkning. Indeholder æteriske olier (10 %), mineraler og stoffet pentosan. Pentosan polysulfat er et lægemiddel (godkendt) mod urinvejsinfektioner hos mennesker. Pentosan anvendes også til heste specielt i Australien til væddeløbsheste, hvor det menes at hjælpe mod gigt/spat Indeholder æteriske olier. Har historisk været brugt mod hoste, astma samt skulle have en beroligende effekt Indeholder garvesyre, folinsyre, vitaminer og mineraler. Cikorie er specielt god til at optage mineraler pga. dens lange rod God kilde til vit. A, C og calcium. Indeholder også jern.

8 Kællingetand (Lotus carnicalus) Ægte/vellugtende kamille (Matricaria recutita) Citronmelisse (Melissa officinalis) Basilikum (Ocimum basilicum) Vild persille (Petroselinum sativum) Lille pimpinelle (Pimpinella saxifraga) Lancet vejvred (Plantago lanceolata) Lille engknop/ bibernelle (Sanguisorba minor) Bukkehornskløver (Trigonella 13 0,2 Flerårig Ikke stærk det første år, men klarer sig generelt godt andet år efter slåning Historisk har den været anvendt mod leversygdomme og blæreproblemer Udgør hos drøvtyggere en glimrende proteinkilde, samt er vist til at øge foderoptagelsen. Indeholder tanniner, som bruges til at bekæmpe parasitter og indvoldsorm hos kvæg Indeholder æteriske olier. Antiinflammatorisk virkning, og kamillete har en lang tradition mod behandling af betændelse hos både dyr og mennesker (typisk øjne, næse og mund) Indeholder æteriske olier samt sekundære plantemetabolitter (ex. Flavonoider, tanniner, tripentener etc.). Pga. de mange indholdsstoffer tillægges urten en række gavnlige egenskaber, bl.a. beroligende, samt virus- og bakteriehæmmende Indeholder æteriske olier samt vitaminer og mineraler. Har et specielt højt indhold af Vit. K, som er vigtig for koaguleringsevnen Etårig Ingen kendskab 1 Flerårig Klarer sig godt, og formerer sig hurtigt ved slåning 1 Etårig/flerå rig Kan godt tåle slåning til slæt, men tåler ikke frost 11,2 To årig, men kan kræve årlig omsåning pga. blomstring Kan være svær at etablere i græsmarken Er en god kilde til vitaminer og mineraler, specielt vit. K og jern. Indeholder derudover også flavanoider og antioxidanter Flerårig Ingen kendskab Indeholder æteriske olier, og har historisk været anvendt mod rygsmerter og feber i homøopati Flerårig Klarer sig godt i græsmarken producerer dog typisk mere stængel end blade En god kilde til mineraler, samt indeholder forskellige antibiotiske stoffer. Har historisk været anvendt mod hoste, eksem, brandstik og insektstik 0, ,5 Flerårig 8 Flerårig Klarer sig godt i græsmarken, og har stor genvækst efter slåning Dårlig konkurrenceevn En god kilde til mineraler og vit. C. Indeholder også en række sekundære plantemetabolitter (tanniner og unikke phenolforbindelser). Hos drøvtyggere har den en positiv effekt på fordøjelsen og hos mennesker har den været anvendt mod blødninger og hudsygdomme Indeholder sekundære plantemetabolitter (saponoider,

9 foenum) e flavonoider), samt vitaminer (mest Vit. A. + C), samt lidt mineraler. Det har historisk mest været frøene, der anvendes, og disse skulle hjælpe mave- og fordøjelsesproblemer samt have blodtrykssænkende egenskaber Udover de allerede nævnte komponenter, så har urter typisk et højere indhold af mineraler og vitaminer end græs (Pirhofer-Walzl et al., 2011), som illustreret i tabel 1. Hos flere dyrearter er der ved brug af urter i grovfoderet rapporteret om: Bedre foderoptagelse, øget præstationsevne, fastere gødningskonsistens samt tydelig blankere pels, hvilket muligvis netop kan tillægges det øgede indhold af diverse mineraler og vitaminer. Generelt er indholdet af råprotein i urter afrapporteret som værende enten på niveau med eller endda lidt højere end i græs, men med en tendens til en lidt lavere fordøjelighed af det organiske stof end græs, med undtagelse af kløverarter, hvor fordøjeligheden er meget lig græs. Urter har generelt et lavere indhold af fiber, selvom foderværdien typisk er lavere end for græs; dog er der i urter også et højere indhold af ufordøjelig fiber, hvilket muligvis forklarer den lavere fordøjelighed (Søegaard et al., 2010). Den lavere foderværdi burde ikke udgøre et problem for heste, da det vil betyde, at de skal æde en større andel grovfoder, hvilket vil sikre både lang æde- og tyggetid. Alt i alt tyder forskningen på, at urter kan inkluderes i grovfoderet til heste på linje med græsbaseret grovfoder og at urterne endda øger kvaliteten af grovfoderet. 4.2 Urter i græsmarken Det kan være en stor udfordring at få etableret urter succesfuldt i marken. Flerårige forsøg på Aarhus Universitet har vist, at urter generelt har en meget lavere konkurrenceevne sammenlignet med både græs og kløver, dog med betydelige forskelle mellem de enkelte urters konkurrenceevne. Urter som cikorie, kommen og vejbred er meget gode konkurrenter til græs, hvorimod f.eks. kørvel og esparsette er så godt som umulige at etablere i en græsmark (Søegaard et al., 2010). Se tabel 1 for flere eksempler på de enkelte urters konkurrenceevne. Udsåningsmetode samt hvilken urt er af stor betydning for etablering og derved mængden af urter i græsmarken. Hos Danielsminde er der forsøgt forskellige metoder til udsåning. De forskellige udsåningsmetoder og effekten på andelen af urter er opsummeret i Tabel. En metode er bredsåning af en af FORST blanding i foråret 2013 direkte i en 2-årig græsmark efter reducering af græsmængde (mark Brorholt). Ifølge forskningsresultaterne vil bredsåning betyde, at urterne hurtigt vil blive udkonkurreret af græsset i blandingen, hvilket blev bekræftet på Danielsminde, idet andelen af urter i den eksisterende græsmark var forsvindende lille ved høst 2014 og det selv med eftersåning i foråret 2014 af FORST blandingen i mark 1-2. På Brorholt, der er udlagt i 2011, og eftersået med urter i spor i efterfølende år, var der meget få urter i 2013, og i 2014 var der ingen urter at finde i marken.

10 For at hjælpe de svagere urter, vil det derfor være en ide at give dem områder i marken, hvor de ikke behøver at konkurrere mod de konkurrencedygtige græsarter. Dette blev netop forsøgt på Danielsminde ved at udså i 3 m striber kun med urter (FORST blanding) og 6 m striber med Danielsmindes egen græsblanding i 2013 (mark 22). Etableringen af disse urtestriber gav også en tydelig højere artsrighed, dog med store forskelle mellem de enkelte striber. Det skal også haves in mente, at den botaniske sammensætning af striberne vil være meget dynamisk, da der er forskel på urternes varighed. (jf. tabel 1). For at få urterne ligeligt fordelt ved høst af marken med urter- og græsstriber, har Peter Johansen måttet tænke lidt utraditionelt. Hele arealet skårlægges græsset vendes som normalt og urterne tørrer på skåret. Når tørringen er tilstrækkelig rives ca. halvdelen af urtestriben (1,5 m) sammen med halvdelen af græsstriben (3 m), som presses i småballer á ca. 40 kg og indpakkes med min. 10 lag film. Denne metode burde sikre, at urter og græs fordeles ligeligt i alle baller fra urtemarken. T ab e l Mark 1-2 Op s u mm e r in g a f f or s øg t e ud så n i ng sm e t od e r o g d e r e s e f f e kt p å u r t e r og f o d e r væ r d i Udsåningsmetode + behandling af marken 2013: Bredsåning af urter (FORST) m. elspreder direkte i 2.brugsår græsmark efter reducering af græsmængde. 2014:eftersåning af FORST. 2014: Gødskning i striber dvs. striber med/uden gødskning Andel urter (arter) 2014: Meget få urter, selv efter eftersåning. De observerede urter var: vejbred, cikorie, kællingetand, kløver, hvid okseøje i meget varierende mængder. Flest urter i striber uden gødskning. Ved 2.slæt 2014: den tørre sommer havde været god ved urterne, idet der var tydelig fremvækst af specielt kællingetand, vejbred, røllike og hvid okseøje, men specielt kommen stod rigtig godt. Andet Analyser i Tabel analyser fra partier med og uden urter. Fuld analyse for parti med urter vedlagt i bilag 5. Urterne er også forsøgt udsået med rotorharve i eksisterende græsmark, dog ingen synlig bedre effekt med denne teknik

11 Brorholt : Urter udsået i spor (FORST) efter strigling og tromling. N gødning 2012: Eftersåning af urter 2013: Udsåning af urter (FORST) i 3 m striber og 6 m striber med egen græsblanding. N gødning 2014: Udsåning af urter (FORST) i renbestand. N gødning 2013: Meget få urter selv efter eftersåning. 2014: Ingen urter tilbage dog en smule rød kløver at finde i marken. 2014: Generelt ok etablering af urter i striber, men stor artsvariation mellem urtestriberne 2014 (juni): Fremspiring af forskellige arter dog ikke muligt at identificere hvilke på daværende tidspunkt. Stor fremvækst af pileurt. Analyse i bilag 5 Marken skårlægges, græsset vendes, mens urterne tørrer på skåret. En halv stribe urter +græs rives sammen for at sikre ligelig fordeling af urterne. Afpudset 2 gange i 2014 for at give urterne plads. Analyse af 2. afpudsning i Tabel. Fuld analyse i bilag 5 (proteinhø) I foråret 2014 er udlagt en ny urtemark, hvor urterne er sået ud i renbestand - FORST blandingen (mark 1-1). Der er kun ganske få erfaringer med marker, hvor urterne er udsået i renbestand, da urter oftest udsåes som en del af en frøblanding. Erfaringer fra forsøg hos Aarhus universitet og tre økologiske mælkeproducenter viser, at etablering afhænger meget af udsåningsmetode, blandingens sammensætning samt jordbundstype (Figur ). Fælles for alle marker er dog, at der er stor variation i den botaniske sammensætning mellem år - specielt de to første år. Andet brugsår blev markerne mere stabile med hensyn til sammensætning og bunddække, men den meget dynamiske sammensætning bør tages i betragtning, da denne kan få betydning for høst såvel som konserveringsprocesser. F.eks. blomstrer cikorie ikke det første år, og derfor er det kun bladene, der bidrager, hvilket kan give store udfordringer ved både høst og ensilering, idet en af landmændene beskrev det som at ensilere roetoppe. Persistensen af urtemarken har været noget svingende blandt de tre landmænd, men hos to af tre har marken ydet på samme niveau som rene kløvergræsmarker, dog er andelen af urterne reduceret betydeligt i > 3. brugsår. Et eksempel fra en sådan mark er fra besætning A: efter isåning af græs i 2013 og 20 t kvæggylle i 2014 har urtemarken stadig været i stand til at give udbytte på niveau med kløvergræsmarker. Dog udgøres urteandelen nu kun af få arter: vejbred, lucerne og kommen. Dette er også i overensstemmelse med resultater fra Aarhus Universitet, hvor en af deres konklusioner var, at høje urdbytter kræver dominerende urtearter.

12 Fi g u r Bo t a ni s ke s am me n sæ t n i ng af f r øb la nd i ng og 2. b r u g s år h o s t r e øk o l og i sk e b e d r i f t e r Alle marker hos Danielsminde gødes med N-gødning, dog er der i mark 1-2 forsøgsvis undladt gødning i udvalgte striber, for at undersøge effekten af gødskning på urterne. Urter responderer som udgangspunkt positivt på tildeling af gødskning (Mortensen et al. 2012), men hos Danielsminde betød gødskningen optimeret forhold for græsset, hvilket resulterede i, at urterne blev udkonkurreret af græsset. Derfor havde striberne uden gødskningen en lidt større andel urter end med gødskning: primære arter observeret d. 12. juni 2014 var vejbred, cikorie, kællingetand, kløver og hvid okseøje, dog i meget varierende og meget små mængder. Den tørre sommer i 2014 var derimod god for urterne, da der ved 2.slæt var en betydelig freang i andelen af urter, primært en øget andel af kællingetand, vejbred, cikorie, hvid okseøje og kommen i mark 1-2, hvor specielt kommen havde formået at etablere sig fornuftigt. Flere urter har et udførligt rodnet, hvilket sandsynligvis har forbedret deres vækst i de tørre perioder. 4.3 Foderkvalitet viser analyseresultater på 2. slæt urtewrap og den almindelige græswrap fra Danielsminde fra 2013 og 2014, samt værdier for ensilage lavet på en 100 % ren urteblanding fra Disse er holdt op mod analyseværdierne for standard græswrappen i PC horse med en TS på 65 %. Heste har brug for energi, protein og en række andre næringsstoffer. Det kan være en kunst at balancere forholdet mellem energi og protein, så hesten får dækket sine behov og samtidig får så meget foder, at den er mæt. I Tabel er angivet de vejledende normer for proteinindholdet pr. FE og for

13 hestens optag af FE. Af tabel 3 freår, at urtewrappens indhold på 159 g ford.råprotein pr. FE i 2013 er rigelig i forhold til hestenes behov til vedligehold (75 g pr. FE til vedligehold). Kun hårdtarbejdende heste har reelt behov for at optage så meget protein. Ta b e l A na ly s e r e s u lt at e r p å u r t e wr ap og g r æ s w r a p f r a D a ni e l s m in d e, e n si l ag e ( b a ll e ) f o r e n % ur t e b l an d i n g s am t e n s t a nd ar d g r æ sw r a p f r a p r og r a mme t P C H or se. Urteensilage** Græswrap 3.slæt 2012 Standard65 % wrap 35, ,55 1,81 0,51 1,96 0,51 1,96 0,59 1,69 0,91 1,10 0,61 1,64 0,73 1, ,9 68,1 60,3 63,4 78, *** 0,6 0,8 1,5 0,8 3,4 1,52 0, ,3 21,6 18,9 34,8 19-1,7 1,3 1,2 1,0 2,4 2,7 1,2 6,8 5,2 5,1 4,2 7,4 12 4,2 3,9 2,6 2,7 2,3 4,6 3,6 3, Foder Urtewrap Græswrap Urtewrap Græswrap Beskrivelse 2.slæt slæt 2013 Mark 1-2 Juni 2014 Mark 1-2 Juni ,8 74,6 79,2 84,1 Mark 1-1, 2. afpudsnin g , Tørstof (%) Protein (g/kg ts.) Ford. Protein (g/kg ts.)* Træstof (g/kg ts.) Sukker (g/kg ts.) NDF (g/kg ts.) FE/kg ts kg ts/ FE g ford. Råprotein/FE FKOS, % Natrium (g/kg ts) Kalium (g/ kg ts) Magnesium (g/ kg ts) Calcium (g/ kg ts) Fosfor (g/ kg ts) Zink (/ kg ts) Jern (/ kg ts) Urtewrap * Der er regnet med en fordøjelighed af protein på 65 % ved træstofindhold >=315 g/kg. Ts., 70 % ved træstofindhold <315 g/kg ts og >285 g/kg ts og 75 % ved træstofindhold <285 g/kg ts. ** Urteensilage produceret til kvæg på en 100 % urteblanding (% af ts.: 57 cikorie, 26 vejbred, 6 lucerne, 2 rød kløver, 1 kommen, 7 usåede arter) *** gennemsnitlig værdi 2.slæt 2013, Videncenter for Landbrug Et eksempel: En hest på 500 kg, der ikke er i arbejde, har brug for 4,3 FE med et gns. proteinindhold på 75 g ford. råprotein / FE. I urtewrappen (fra 2013) fra Danielsminde går der 1,8 kg TS pr. FE, så hesten vil skulle optage 7,8 kg TS urtewrap for at få dækket sit behov for energi og protein. Det er lidt over den gennemsnitlige tørstofoptagelse, som i Tabel er angivet til 6,0-7,0 kg TS, men vel under den maksimale tørstofoptagelse, som vil være ca. 10 kg TS. Det betyder, at urtewrappen let ville kunne fungerer som eneste energi- og proteinkilde til en hest på vedligehold. Idet indholdet af ford. råprotein i alle grovfodertyper med urter fra 2014 er >75 g ford. råprotein/fe og energiindholdet er på niveau eller højere end i 2013, så kan urtewrappen fra 2014 ligeledes fungere som eneste protein- og energikilde til en hest på vedligehold. Ligeledes ville en hest på 500 kg på vedligehold stort set også være dækket ind med mineraler, hvis urtewrappen udgjorde det eneste foder. Natrium vil som det eneste

14 mineral fra urtewrappen 2013 muligvis være en udfordring pga. det lave niveau, men analyserne fra 2014 viser et tydeligt højere niveau. Ta b e l V e jl e d e n d e n o r m e r f o r h e s t e ns e ne r g i- o g p r ot e in b e ho v s am t t ø r s t o f o p t ag ( m od. e. Fa lk - R ø nn e e t a l., ) Vægt i kg. (udvokset vægt) g. ford. Samlet Gruppe råprot./ behov til: FE Udvoksede Vedligehold 75 heste Drægtighed sidste 3 95 mdr. Diegivning mdr. Diegivning mdr. Opdræt Tillæg for arbejde pr. time 0,5-1 år år år FE/dag TS/dag 2,1 2,6-3,2 2,9 3,9-4,8 3,6 4,8-5,6 4,3 6,0-7,0 5,0 6,0-7,8 5,7 7,0-9,1 2,5 3,8-4,1 3,4 5,7-6,2 4,3 6,4-7,2 5,1 8,0-9,0 6,0 7,8-9,6 6,8 9,1-11,2 6,1 4,8-6,0 4,1 4,8-6,0 2,8 5,2-6,0 2,9 4,2-5,0 2,9 2,6-3,2# 7,4 7,2-9,0 5,7 7,2-9,0 3,7 7,8-9,0 3,8 6,2-7,5 3,8 3,9-4,8# 8,6 8,0-10,0 6,8 8,0-10,0 4,6 7,2-8,8 4,8 6,4-7,2 4,8 4,8-5,6# 9,8 10,0-12,5 8,0 10,0-12,5 5,5 9,0-11,0 5,8 8,0-9,0 5,8 6,0-7,7# 11,0 10,2-13,8 9,1 10,2-13,8 6,4 9,6-12,0 6,7 7,8-10,2 6,7 6,0-7,8# 12,7 11,9-16,1 10,7 11,9-16,1 7,3 11,2-14,0 7,7 9,1-11,9 7,7 7,0-9,1# Arbejdets hårdhed Let 95 0,3 0,5 0,6 Jævnt 95 0,5 0,7 1,0 Hårdt 130 1,0 1,3 1,6 *Uddrag fra tabel 23 s. 34 i Meyer, Ved arbejde øges tørstofoptagelsen med # Anslået til at være som på vedligehold, da det ikke freår af Meyer (1996). 0,8 1,0 1,2 1,5 1,8 2, % ift. vedligehold. 1,1 1,7 2,4 Der skal dog tages forbehold for, om prøven er udtaget repræsentativt, så den dækker indholdet i hver enkelt balle fra dette parti, og især skal der tages forbehold for, at analyseresultatet er baseret på, at materialet svarer til græs. Desværre findes der i dag ikke hurtige analysemetoder, der er kalibreret til et meget artsrigt grovfoder, så analyserne vil være kalibreret på de typiske græs- eller kløverblandinger til kvægfoder. Derfor vil analyserne muligvis ikke være 100 % korrekte, og erfaringer viser, at det er specielt udfordrende at bedømme det korrekte energiindhold samt fordøjelighed af en blanding med større andel urter. Grovfoder kan kategorisere efter mange faktorer. Først og fremmest den hygiejniske kvalitet i form af indhold af støv, svampesporer og fejlgæring, hvor den optimale kvalitet er fravær af disse elementer. Dernæst har proteinindholdet, men også proteinkvaliteten betydning. Proteinet i kløver og lucerne indeholder mere lysin end proteinet i græs, men desværre ved vi ikke noget om proteinkvaliteten af de enkelte urter. For mange heste er det dog ikke et problem at få protein nok, og da vil et lavt proteinniveau pr. FE være ønskeligt (jf. Tabel ). Ungheste i vækst har et større behov for protein og her kan kløver/lucerne være en god kilde til det nødvendige lysin. Indholdet af sukker og især fruktan har betydning, hvis hestene er tilbøjelige til at blive forfangne. Dette har kun betydning for kvaliteten af hø og wrap med et højt tørstofindhold, da sukkeret forgæres i ensilage/wrap, jf. afsnit 4.4. Man skal dog stadig, som i græs, være opmærksom på sukker- og fruktanindholdet i urterne. Som det freår af Tabel, er sukkerindholdet i urtewrappen fra 2013 noget højere end i græs, hvilket muligvis kan tilskrives den højere andel af bladdele i urter sammenlignet med græs. Dog er det højere sukkerniveau i modstrid med tidligere resultater, hvor resultater har vist et lavere stivelsesindhold i urter sammenlignet med

15 kløver-græs, (Petersen & Jensen, 2014), og selvom der ikke er målt direkte på sukkerindholdet, så viser det lave stivelsesniveau i urteensilagen sammenholdt med resultater, der viser et lavt sukkerindhold i enkelte urter, at man burde forvente et lavt sukkerniveau i ensilage lavet på urter. Analyseresultater af Danielsmindes urtewrap fra 2014 (bilag 5 + tabel 3) viser da også et lavere sukkerindhold end i 2013 (gn. 2014: 103 g/kg ts mod de 129 g/kg ts i 2013). Forskellen kan muligvis tillægges ændringer i den botaniske sammensætning. Den nyudlagte rene urtemart (mark 1-1 i tabel 3) demonstrerer derimod tydeligt urternes fordele overfor græsarterne med hensyn til sukker, idet sukkerindholdet er betydeligt lavere end i en tilsvarende wrap lavet på rene græsser (jf. tabel 3). Baseret på observationerne mellem de to år, bør der være opmærksomhed på, at sukkerindholdet i urtewrappen fra græsmarken med urter det første år, må forventes at være en smule højere end i græswrappen, hvilket dog synes at udlignes i andet brugsår. Dette kræver dog flere observationer fra både udlægsår og efterfølgende år til at kunne drage endelige konklusioner på dette. Som nævnt er urter generelt kendetegnet ved at have et højt indhold af mineraler og vitaminer, som netop vil give det urtebaserede grovfoder et kvalitetsløft sammenlignet med det græsbaserede grovfoder. Analyse af vitaminer er meget omkostningsrig, og analyseres meget sjældent i grovfoderet, hvorfor der ikke forelægger tal på indholdet af vitaminer i de forskellige grovfodertyper i rapporten her. Resultater fra Aarhus Universitet viser dog, at indholdet af specielt α tocopherol (aktive vitamin E) og βcaroten er betydeligt højere i urter (kællingetand, kommen, vejbred, bibernelle, cikorie) sammenlignet med en hvidkløver-græs blanding (Elgersma et al. 2012). Der findes ikke i dag et system til at kategorisere grovfoder, men det kunne være ønskeligt, da det i givet fald vil gøre det nemmere at introducere nye typer af grovfoder som fx urtewrap til hesteejere, hvis det umiddelbart kan sammenlignes med andre grovfodertyper. 4.4 Forskel mellem hø og wrap Hø har typisk en højere tørstofprocent end wrap, og modsat hø foregår der en forgæring i wrapballer. Typisk vil hø have en tørstofsprocent > 80, wrap en typisk tørstofsprocent mellem %, mens ensilage har en tørstofprocent < 40 %. Udover tørstofprocent og indholdet af de korte flygtige fedtsyrer fra forgæringen, har konserveringsmetoden også betydning for grovfoderets andre næringsstoffer. Generelt har hø et lavere indhold af kvælstof, og derved råprotein, samt et højere indhold af fiber i form af et højere NDF indhold. Det lavere proteinindhold skyldes nedbrydning af plantens protein via protolyse først ved plantens egne enzymer og derefter via mikroorganismerne opformeret under ensileringen. Ved et højt tørstofsindhold hæmmes fremvæksten af bakterier(er vist til at starte ved tørstof= 50 %), hvorved den mikrobielle nedbrydning af protein reduceres. Det er desuden også vist, at når tørstof =75 % så stopper alt protein nedbrydning, hvilket forklarer, at proteinindholdet i grovfoder følger rækkefølgen: hø > wrap > ensilage (Figur ).

16 Fi g u r In d h o l d af NH 3 ( og d e r v e d k væ l st o f ) i k l øv e r g r æ se n si l ag e s om f ø lg e af t ør st of ( D M ). ( Ø ko l og i sk L an d s f o r e ni n g ). Selvom hø har en højere andel NDF end wrap, så er andelen af de ufordøjelige fibre (ADF) noget lavere end i wrap, hvilket overordnet faktisk giver hø en bedre fiberfordøjelighed end wrap, der derimod har en højere fordøjelighed af protein (Muhonen et al., 2009). Disse forskelle kan henføres til den længere fortørring af hø, hvor de nærringsrige grønne blade bliver porøse, og derfor falder af under presningen. Det skal igen bemærkes, at indholdet af sukker forbindelser i hø typisk er højere end i wrap, da sukkeret forgæres i ensileringsprocessen (McDonald et al. 2002), som demonstreret i Figur.

17 Fi g u r In d h o l d e t af s u kk e r i kl ø ve r g r æ se n s il ag e s o m f ø lg e af t ø r s t o f ( D M). ( Ø k o l og is k La nd sf or e n i ng ). Længden af fortørring har stor betydning for indholdet af vitaminer i grovfoderet. Et dansk forsøg har vist, at der faktisk er et lineært forhold mellem tid og indholdet af vitamin E og β-caroten (forstadie til vitamin A) i græs. Således er der et tab på ca. 5 vitamin E og 10 β-caroten pr. døgn for hvert kg tørstof, hvorimod stigningen i tørstofprocenten ikke var lineær (Jensen et al., 2010). Betydning af fortørring for mineralindholdet er på nuværende tidspunkt ikke undersøgt. 5. AFPRØVNING AF URTEBASERET GROVFODER Målet med at afprøve urtewrappen hos nogle danske hesteejere var dels at få en tilbagemelding fra ejerne om deres opfattelse af urtewrappens mulige anvendelse i deres fodring og til deres heste og dels at få genneået en række foderplaner i praksis Hesteejere Danielsminde fandt selv fire hesteejere til afprøvning. De deltagende hestehold er overordnet beskrevet i Tabel og mere indgående i bilag 1-3. Ta b e l H e st e ho l d d e r d e lt o g i af p r ø v ni n g e n af u r t e w r a p Navn Hesterace Hestenes brug Antal Stald Østergaard Charlotte Bilag 1 Stald Østergaard Kristina Varmblod Ridning 1 Primært grovfoder Wrap Varmblod Ridning 1 Wrap

18 Bilag 2 Stald Kanto Bilag 3 Leif Nørbak Varmblod Ridning 1 Traver Trav 3 Hø (dog pakket ind) Wrap ingen foderplaner oplyst, dog indgår hans svar fra spørgeskemaet 5.2. Afprøvningen Hesteejerne fik leveret urtewrap fra 2.slæt 2013 løbende, og udfodrede dem efter eget valg. Se mere om de enkelte steders afprøvning i bilag Resultater Registrering af generelle overvejelser, foderoptagelse og ædelyst Hesteejerne blev bedt om at besvare spørgsmål ang. deres normale overvejelse omkring grovfodervalg, notere mængden af tildelt grovfoder, samt notere evt. rester og observationer på forskelle i f.eks. adfærd, huld etc. hos hestene mellem fodringen på græs- og urtewrap. I Tabel er opsummeret de kvalitative svar fra hesteejerne omhandlende deres generelle overvejelser omkring grovfoder, generelle observationer samt foderregistreringer. For heste med meget foldtid (> 8 timer pr. dag) blev der tildelt op til 7

19 kg urtewrap, og for heste med mindre foldtid ( 6 timer pr. dag) blev der tildelt op til 12 kg urtewrap. Alle hesteejere meldte om god ædelyst, og en noterede at urtewrappen blev ædt først. Dog blev der observeret en præference for lucernehø fremfor urtewrappen hos Stutteri Vidtskue, såfremt hestene havde valget mellem de to grovfodertyper dog blev der her kun testet med 2 små baller af urtewrappen og kun hos få heste. Der blev ikke registreret nogle nævneværdige foderrester hos nogen af hestene. Der har været stor tilfredshed med urtewrappen, og flere hesteejere har noteret sig forskellige positive følger ved anvendelsen: Bl.a. blankere pels, længere ædetid samt bedre udholdenhed under træning. Ta b e l Spørgsmål Hvad går I efter, når I køber grovfoder? Har I præference for om det skal være hø eller wrap? Hvorfor den ene fremfor det andet? Har I tidligere suppleret med R e su l t at e r f r a s p ø r g e sk e m a. Svar For alle forsøgsværter var en analyse på næringsindhold meget vigtig for køb Præferencen for enten hø eller wrap var nogenlunde ligeligt fordelt mellem forsøgsværter. Wrap har generelt et lavere støvindhold, og en af hesteejerne foretrak derfor wrap. Ved hø var det den højere tørstofsprocent, der var afgørende for valg. To svarede, at de havde suppleret med urter til heste med luftvejsproblemer

20 urter før afprøvning med urtewrap? Tildelt urtegrovfoder i undersøgelsen, kg Rest, kg Evt. observationer Gødningskonsistens Effekt Tilfredshed Brug i fremtiden tidligere. 7-12kg Ved døgnfold dog kun ca. 1,3 kg Generelt ikke observeret rester. En havde noteret, at hesten åd urtewrap før den almindelige wrap, og ædetiden var længere. Normal Blankere pels, større ædelyst og længere ædetid. Bedre udholdenhed under træning God eller særdels god Ja, dog skal prisen være den rigtige Foderplaner Alle deltagende hestehold fodrede med store mængder grovfoder, hvilket til dels stammer fra minimum 3-6 daglige foldtimer i sommerperioden, hvor forsøget fandt sted. Urtewrappen fungerer fint i foderplanerne som erstatning for den normale græswrap. Generelt er gældende, at urtewrappen øger indtaget af mineraler, uden at det overstiger de daglige anbefalede mængder. To af foderplanerne afslørede et natriumindtag lidt under det anbefalede indtag, og urtewrappen kunne ikke afhjælpe dette, da natrium som eneste makromineral er på niveau med græswrap. Dette kan dog let afhjælpes ved opsætning af saltsten hos hesten, hvilket i øvrigt anbefales alle hestehold. Urtewrappen fra 2013 øgede både energi- og proteinindtaget i den samlede foderration, hvilket var interessant, da tidligere forsøg med køer har vist, at et øget indtag af ren urteensilage medførte et fald i energiindtaget. Det ekstra protein i foderrationen skal udskilles, hvilket koster energi, så det øgede energiindtag vil kunne dække energiomkostninger ved det øgede proteinindtag. Som nævnt i afsnit 3.3, så findes der i dag ingen hurtige metoder til at analysere foderværdier af artsrigt grovfoder, og derfor kan værdier som f.eks. fordøjelighed og energi være over- eller undervurderede i urtewrappen. Det har også været diskuteret om der er en bedre udnyttelse af protein fra urter fremfor græs, og hvis dette er tilfældet vil det resultere i en lavere N udskillelse ved fodring med urter. Der mangler dog videnskabelig dokumentation for dette. Derudover skal nævnes, at ved genneang af en foderplan med gennemsnitlige analyseværdier for urtewrappen fra mark 1-2 fra 2014, så vil tildeling af energi og protein reduceres til indenfor det anbefalede område, da energi, protein og fordøjelighed er lavere for urtewrappen i 2014 sammenlignet med analyseværdierne fra Desværre reduceres indholdet også af en række mineraler, specielt mangan, jern og selen falder drastisk, hvilket igen med en vis sandsynlighed kan henføres til ændringer i den botaniske sammensætning. Interessant er indholdet af natrium dog øget i 2014, så foderet vil stadig dække hestens behov, foruden at l fordelene ved tildeling af mineraler fra naturlige kilder vil være bibeholdt. På den anden side, så vil wrap fra den rene urtemark (mark 1-1) følge samme mønster som urtewrap fra 2013 øget energi og proteinindtag med øget indtag af mineraler. Analysen af denne type urtewrap viser en høj fordøjelighed med et lavt indhold af træstof, hvilket resulterer i et foder med lav strukturværdi, dog samtidig et betydeligt lavere sukkerindhold end de andre wrap-typer med urter.

21 5.4. Økonomi Danielsminde sælger minibigballer á ca. 275 kg til 500 kr. inkl. moms, hvilket giver en nuværende kilopris for græswrap på ca. 1,8 kr. Der er ikke beregnet en egentlig produktionspris for urtewrappen, men denne forventes at være højere sammenlignet med græswrap pga. de øgede omkostninger fra både frøpris og tidsforbrug ved høst. Hvis en udsædsmængde på 25 kg/ha antages, viser en hurtig beregning, at en ren urtemark vil medføre en merpris på ca. 950 kr./ha (ca kr./ha for græs mod 2100 kr./ha for ren urter) ved nyetablering sammenlignet med etablering af en græsmark. Ved etablering med 3 m urtestriber vil merprisen være faldet til ca. 300 kr./ha (1170 kr./ha for græs mod 1490 kr./ha ved græs/urter). Sammenligningspriserne er baseret på priser fra Hundsballe frø for græs og priser fra Agrobs urteblandingen FORST og er alle inkl. moms. De deltagende hesteejere har fået leveret urtewrappen i 35 kg baller til 110 kr. inkl. moms, hvilket giver en foreløbig kilopris for urtewrappen på ca. 3 kr. altså næsten en fordobling i forhold til den nuværende pris på græswrap. Forsøg der har sammenlignet de traditionelle bl. 22 kløver-græsmarker med urter i frøblandingen (50 % urter og 50 % kløver-græs) viste, at udbyttet (kg ts) ikke var forskelligt mellem markerne (Søegaard et al. 2010). Kan udbyttet opretholdes i markerne med urter til en merpris for frø på ca. 300 kr., burde merprisen på 1,2 kr./kg urtewrap kunne dække ekstra omkostninger til frø. Der er dog ikke medtaget potentielle meromkostninger som følge af længere høsttid af urtemarkerne som følge af den alternative skårlægning, samt omkostninger til fremstilling af småballer fremfor minibigballer. Analyserne af urtewrappen viste derudover, at indholdet for stort set alle analyserede mineraler var øget sammenlignet med græsblandingen fra græswrappen produceret på Danielsmindes egen græsblanding. Foderplaner fra deltagende hesteejere viste også, at mineralblandingen kunne udelades ved brug af urtewrap uden at dette ville få konsekvenser for indtaget af mineraler. Dette er under forudsætning af tildeling af ca. 6 kg urtewrap. Igen bør det pointeres, at optaget af mineraler synes at være bedre, når disse indtages via urter. Indholdet af vitaminer forventes at vise samme tendenser som for mineraler, hvilket yderligere bekræfter kvalitetsløftet af urtewrappen, og derved berettigelsen for en merpris for wrappen. 6. ANBEFALINGER OG IDEER TIL DANIELSMINDE 6.1. Urtewrap Urtewrappen kan med fordel indgå i Danielsmindes grovfodersortiment. Den vil med fordel kunne sælges som et alternativ til andre vitamin og mineralkilder, hvor specielt det naturlige høje indhold af disse i urter bør fremhæves, og derved fordelene ved at disse findes naturligt i grovfoderet. Den indeværende rapport viser også, at de deltagende hesteejere ser positivt på brugen af urtewrap som fodermiddel til heste. Resultaterne viste, at urtewrappen øgede indtaget af energi, protein og mineraler for alle heste, dog med forbehold for variationer mellem år. Det øgede energi- og proteinindtag - samt sukkerindhold - fra

22 urtewrappen gør, at mængden bør overvejes til nøjsomme heste eller heste med fodringsrelaterede sygdomme fra nye urtemarker hvilket dog havde ændret sig igen ved brug af wrap produceret i 2004, hvilket bekræfter vigtigheden af analyser på grovfoderet. Imidlertid skal det pointeres, at der mangler viden omkring udnyttelsen af protein (og mineraler samt vitaminer) for urtebaseret foder, og der kan derfor være positive aspekter ved anvendelse af urter frem for græs som grovfoder, som ikke kan belyses i nærværende rapport. F.eks. er det alment kendt, at urter har et lavere indhold af fruktan sammenliget med de fleste græsser, hvorfor fruktan ikke burde være årsagen til det højere sukkerindhold i urtewrappen sammenlignet med græswrap Produktudvikling Danielsminde anbefales at indsamle yderligere praktiske erfaringer om management af urter i græsmarken, især i forhold til udsåningsmetode. Fra forsøg og egne erfaringer på Danielsminde vides, at urterne generelt ikke kan konkurrere i længere tid med græs, hvorved metoden med 3 m striber tyder på at være den optimale løsning på nuværende tidspunkt for at sikre optimal etablering og udnyttelse- af urterne. Man har i mange år dyrket urter i græsmarker til kvæg både som afgræsning og til slæt og har derved samlet en del viden om udsåning såvel som høstmetoder, og det kunne være en fordel at udveksle erfaringer med kvægbrug, der har erfaringer med dyrkning og håndtering af urter i græsmarken. Da flere af urterne er etårige planter kan det ikke udelukkes, at det kan være en fordel af lade nogle urter stå efter blomstring (e.g. marken behøver ikke afpudses ofte), så frøene fra urten kan udnyttes, og derved muligvis reducere behovet for gensåning. Der mangler imidlertid erfaringer med dette, så succesraten af denne strategi er ikke belyst. Forskellene i næringsstofssammensætning mellem 1. og 2. brugsår bør også undersøges nærmere, da specielt energi, protein og sukker i wrappen påvirkes markant af år som følge af ændringer i den botaniske sammensætning. Der bør derfor muligvis skelnes mellem urtewrap fra 1. og 2. brugsår, hvor 1. brugsårs wrap har en højere fordøjelighed kombineret med mere energi og protein sammenlignet med 2. år.

23 7. REFERENCER Elgersma, A., Søegaard, K., Jensen, S.K. 2012: Vitamin content i forage herbs. Aspects of Applied Biology. 115, Falk-Rønne, J., Rebbe, D., Clausen, E., Nielsen, K.A., Gudik-Sørensen, L., Gimsing, S Landbrugsforlaget. 206s. Jensen, S.K., Søegaard, K., Sehested, J Indflydelse af høstmetode og konservering på vitamin- og fedtsyreindhold. I: Kristensen, T (Ed) Økologisk græsmarksproduktion og udbytte til mælkeproduktion NRC (National Research Council) Nutrient requirements of horses. 6 th revised edition. Animal Nutrition series. McDonald, P., Edwards, R.A., Green halgh, J.F.D., Morgan, C.A Animal Nutrition. 6th Edition. Mortensen, T., Søegaard, K., Eriksen, J Effect of seed mixture composition and management on competitiveness of herbs in temporary grasslands. Grassland Science in Europe Muhonen, S., Lindberg, J.E., Bertilsson, J., Jansson, A Effects on fluid balance, digestion and excercise response in Standardbred horses fed silage, haylage and hay. Comparative Exercise Physiology. 5, Petersen, M.B The effect of forbs on rumen biohydrogenation of fatty acids and bovine milk fatty acid compostion. PhD thesis. Pirhofer-Walzl, K., Søegaard, K., Høgh-Jensen, H., Eriksen, J., Sanderson M.A., Rasmussen, J., Rasmussen, J Forage herbs improve mineral compostion of grassland herbage. Grass and Forage Science. 66, Søegaard, K. Sehested, J., Eriksen, J., Askegaard, M., Mogensen, L., Jensen S.K Urter i græsmarken. I: Kristensen, T (Ed) Økologisk græsmarksproduktion og udbytte til mælkeproduktion

24 BILAG 1. STALD ØSTERGAARD, LEANDRI Leandri er en 21.-årige dressur varmblodsvallak, der trænes på Grand Prix niveau 5 gange ugentligt. Hestens energibehov vurderes derfor til 1,38 * vedligehold. Afprøvningen af urtewrappen foregik i sommerperioden, hvor foldtiden angives som værende 8-12 timer. I fodringen indgår en gennemsnitlig daglig foldtid på 9 timer på en varig græsmark med middel græsbevoksning. Foderplaner: I figur 4 ses sammensætningen af sommerfoderplanen samt bidraget af de enkelte fodermidler til rations- og næringsstofssammensætning. Grovfoderandelen er > 90 %, hvoraf sommerafgræsning bidrager med næsten 44 % af foderindtaget på tørstofbasis. Som det ses, er det kun natrium, som er under optimalniveau i foderrationen med græswrap. Når græswrappen udskiftes med urtewrap ses en øgning i energi- og proteinindtag, dog er det stadig indenfor det optimale niveau (figur 5). Indtaget af natrium er fortsat som eneste næringsstof ikke på optimalniveauet. Det generelt højere mineralindhold i urtewrap, afspejles i forskellen i indtaget af mineraler, der alle, på nær kobolt, er øget, når der fodres med urtewrap (Tabel ). Natrium var under optimalniveauet i den oprindelige foderplan, og selvom indtaget øges med ca. 6 % med urtewrap, så er det stadig under det optimale niveau. Urtewrappen fra 2014 kan dække natrium-behovet, dog på bekostning af en betydelig overforsyning af både energi og protein (ikke vist, men energi 150 % af det anbefalede og protein 320 % af det anbefalede). Der tages ikke højde for evt. forskelle i optaget/fordøjeligheden af mineraler mellem urtewrap og græswrap, men ved brug af urtewrap blev der observeret blankere pels, hvilket kunne indikere en bedre udnyttelse af mineraler, når disse indtages via urter. T ab e l Næringsstof Calcium Fosfor Magnesium Natrium Jern Kobber Mangan Zink Selen Kobolt Jod Be h o v o g i nd t ag a f m in e r al e r ve d f od r i ng me d g r æ sw r a p e ll e r ur t e wr ap Enhed g g g g Behov ,8 0,9 5,4 Græswrap ,4 2,4 7,4 Indtag Urtewrap ,7 1,6 10 Urtewrap ,8 1,9 9

25 Fi g u r F od e r e m ne r n e s b id r ag t i l r at io n e n s n æ r in g s i n d h o ld sa mt b e ho v o g i nd h ol d af næ r i ng s st of f e r i f od e r r at i o ne n me d d e t a lm i nd e li g g r æ s wr ap

26 Fi g u r Fo d e r e m ne r n e s b i d r ag t i l r at io n e n s n æ r in g s i nd h o ld sa mt b e h o v og i nd h ol d a f n æ r in g s s t o f f e r i e n r a t i o n, hv o r ur t e w r ap he lt e r s t a t t e r g r æ s w r a p.

27 BILAG 2. STALD ØSTERGAARD, DUPRAN Dupran er en 9-årige varmblodsvallak, der ejes af Kristina Rasmussen. Dupran trænes og starter på Grand Prix niveau, og han vurderes til at være i moderat træning, hvorved energibehovet sættes til 1,51*vedligehold, hvilket er lidt højere end Leandri, da Dupran også er konkurrence aktiv. Afprøvningen af urtewrappen foregik i sommerperioden, hvor foldtiden angives som værende 3-6 timer. I fodringen indgår en gennemsnitlig daglig foldtid på 5 timer på en varig græsmark med middel græsbevoksning. Foderplaner: I figur 6 ses sammensætningen af sommerfoderplanen samt bidraget af de enkelte fodermidler til rations- og næringsstofssammensætningen. Grovfoderandelen er 86 %, hvoraf sommerafgræsning bidrager med næsten en tredjedel af foderindtaget på tørstofbasis. Som der ses, er det kun natrium, som er under optimalniveau i foderrationen med græswrap. Når græswrappen udskiftes med urtewrap ses en øgning i energi- og proteinindtag, som medfører en overforsyning af energi og protein (figur 7). Indtaget af natrium er stadig det eneste næringsstof under optimalniveauet. Det generelt højere mineralindhold i urtewrap, afspejles i forskellen i indtaget af mineraler, der alle, på nær kobolt, er øget, når der fodres med urtewrap (Tabel ). Natrium var under optimalniveauet i den oprindelige foderplan, og selvom indtaget øges med 4 g (ca. 20 %) med urtewrap, så er det stadig under det optimale niveau. Der tages ikke højde for evt. forskelle i optaget/fordøjeligheden af mineraler mellem urtewrap og græswrap, men ved brug af urtewrap blev der observeret blankere pels, hvilket kunne indikere en bedre udnyttelse af mineraler, når disse indtages via urter. Urtewrappen fra 2014 kan dække natriumbehovet faktisk vil der være en overforsyning (190 % af det anbefalede)- samtidig med en betydelig overforsyning af både energi og protein (ikke vist, men energi 180 % af det anbefalede og protein 380 % af det anbefalede), samt en overforsyning af magnesium (250 % af det anbefalede). T ab e l Næringsstof Calcium Fosfor Magnesium Natrium Jern Kobber Mangan Zink Selen Kobolt Jod Be h o v o g i nd t ag a f m in e r al e r ve d f od r i ng me d g r æ sw r a p e ll e r ur t e wr ap Enhed g g g g Behov ,9 1 5,9 Græswrap ,4 3,8 7,5 Indtag Urtewrap ,1 2,5 13 Urtewrap ,1 2,8 10

28 Fi g u r Fo d e r e m ne r n e s b i d r ag t i l r at io n e n s n æ r in g s i nd h o ld sa mt b e h o v og i nd h ol d a f næ r i ng s st of f e r i f od e r r at i o ne n me d d e t a lm i nd e li g g r æ s wr ap

29

30 Fi g u r Fo d e r e m ne r n e s b i d r ag t i l r at io n e n s n æ r in g s i nd h o ld sa mt b e h o v og i nd h ol d a f n æ r in g s s t o f f e r i e n r a t i o n, hv o r ur t e w r ap he lt e r s t a t t e r g r æ s w r a p. BILAG 3. STALD KANTO Dior er en varmblodsvallak, der ejes af Dorthe Kanto. Dior trænes dagligt i ca. 45 min, og han vurderes til at være i let træning, hvorved energibehovet sættes til 1,2*vedligehold. Afprøvningen af urtewrappen foregik i sommerperioden, hvor Dior har gået på døgnfold med supplering af kraftfoder, mineraler og hø. I foderplanen indgår derfor døgnfold på en varig græsmark med middel græsbevoksning. Foderplaner: I Figur ses sammensætningen af sommerfoderplanen samt bidraget af de enkelte fodermidler til rations- og næringsstofssammensætning. Grovfoderandelen er 91 %, hvoraf sommerafgræsning bidrager med over 90 % af foderindtaget på tørstofbasis. Som det ses, er energi og proteintildelingen det eneste, der er over det anbefalede niveau. Når græsset udskiftes med urter ses en lille øgning i energi- og proteinindtag (energi: 7,9 FE til 8 FE, protein: 810 g til 820 g) (figur 9). Det generelt højere mineralindhold i urtewrap, afspejles i forskellen i indtaget af mineraler (Tabel ). Selvom der kun indgik 1,25 kg urtewrap så øges indtaget af fosfor, magnesium, jern, kobber, mangan, selen og kobolt med gennemsnitligt ca. 10 %. Urtewrappen fra 2014 ændrer ikke på indtaget af mineraler, selvom indholdet er numerisk højeres sammenlignet med mineralindholdet i De manglende